Før og efter oprydning af træer

I Sortsø har vi en sommerhusgrund, hvor vi hvert år kører campingvognen ned og holder en uges sommerferie. Vi har dog haft sommerhusgrunden til salg et års tid, da 1 uge i Sortsø er for lidt i forhold til, hvad det koster at holde grunden ved lige med hensyn til græsklipning, grundejerforening, skatter m.v.

Efter vores vinterferie i et hus i Sverige, hvor vi stort set var uden wifi og ikke brugte tv særlig meget, og dermed var meget sammen, har vi syslet lidt med tanken om at bygge et sommerhus i Sortsø i stedet for at sælge grunden.

Ved at få et sommerhus får vi brugt mere end blot den enkelte uge hvert år i Sortsø. Flere weekendture og ferier er drømmen. Vi kommer væk fra dagligdagens tv og wifi og kommer samtidig hinanden mere ved og hygger os rigtig meget i forhold til der hjemme, går flere ture, spiller spil og synger ved bålet. Samtidig er der i et sommerhus også bedre komfort i form af rigtig toilet og badeforhold. Et sommerhus er også bedre isoleret end en campingvogn og kan dermed bruges weekender året rundt.

For at der kan være plads til et sommerhus og for at få mere sol ned på grunden i dagtimerne har vi været nødt til at fælde en del store træer. Vi fældede det ene træ selv, men de resterende havde vi et professionelt firma til at hjælpe med. Firmaet fældede træerne og skar træerne op til normale brændestykker. Vi skulle så selv bortskaffe alt det andet og selv stå for brændeflækning.

Lige nu har vi drømme om et sommerhus. Vi får at se, om drømmene bliver til noget. Hvis de ikke gør, så beholder vi nok sommerhusgrunden alligevel og camperer måske bare lidt mere i Sortsø, nu hvor grunden er blevet mere lys og venlig.

Jeg skulle egentlig have været i Holland i St. Bededagsferien efter en hundehvalp, men hvalpekøbet gik i vasken. Så tiden blev brugt på sommerhusarbejdet i Sortsø og så en smut til Døllefjeldemussemarked. Min skridttæller gik amok og jeg havde gået ca. 10 km rundt på grunden søndag. Det kunne godt mærkes i benene mandag!

På billedet i den grønne ring både på før og efter billedet kan man se en busk, som ser ud som om at den står for enden af grunden på førbilledet. På efterbilledet ser det nærmest ud som om, at busken står midt i haven, idet vi har fået ryddet et kæmpe område bagved. Der står ligeledes 2 høje stubbe, som vi skal bruge til at sætte en hængekøje op mellem.
På førbilledet kan man også se, hvor mange skygger der var på grunden pga høje træer.

Koldt, solrigt, blæsende og fyldt med hagl – årets første udendørs agilitykonkurrence

Sidste weekend deltog jeg i årets første udendørs agilitystævne. Der var varslet blæsevejr, og det var der mange, der desværre fik oplevet på den lidt trælse måde. For rigtig mange havde sat telte op langs agilityringsiderne fredag aften …. og lørdag morgen havde flere telte knækkede stænger eller revnede syninger.

Da jeg ankom til stævnepladsen lørdag morgen med min oppakning så jeg, at Kaare fra KAF sad alene i sit telt. Og hvis jeg skulle sidde alene i et telt ved siden af, var det jo lidt fjollet. Så Kaare og jeg slog os sammen, og dermed var der plads til et telt mere til andre stævnedeltagere. Jeg gætter, at der er mange, der kan slå sig sammen i telte, for at gøre plads til endnu flere stævnedeltagere rundt om banerne. Jeg synes det er lidt synd, at der er mange, der sidder alene og kukkelurer. Kaare og jeg har i hvertfald hygget os og drøftet mange agilityting i løbet af weekenden og glædet os på hinandens vegne, når noget er gået godt.

Pizza i fuld fart ud af slalom. Billedet er taget af Tina Hindsgaul.

Lørdag var den mest solrige dag. Det kunne tydeligt ses, da jeg kom hjem og så mig selv i spejlet. Hold da op, hvor havde jeg fået røde kinder.

Det blev desværre ikke til nogle pinde for Pizza i klasse 2.

Men til gengæld havde hun et kanon løb i agility åben, hvor hun blev nr. 3 ud af 64 hunde. Faktisk vil jeg hellere have en fed placering i den klasse, hvor både klasse 1, 2 og 3 hunde deltager, end at få en god placering i klasse 2, hvor der er færre deltagere. Men sådan er det jo med et stort konkurrencegen.

Lørdag formiddag fik jeg spurgt et hold med belgieske hyrdehunde, om de kunne bruge en reservehund på holdet her i weekenden. De var nemlig kun 4 på holdet, og der må være 5 på et hold. De svarede heldigvis ja, og vupti, så var der en border collie med på holdet Belgierekspressen. Fantastiske søde holdkammerater. Jeg har før nævnt, at jeg ELSKER holdkonkurrencer. Og det vil jeg gerne nævne igen. ELSKER DET! Jeg får et ekstra sug i maven, når jeg skal løbe, da mit løb ikke kun gælder for mig selv, men også har stor betydning for 4 andre holdkammerater.

Lørdag startede holdet ud med, at de 3 første hunde løb fejlfrit. Pizza var sidste hund på holdet, så jeg satsede lidt for måske at kunne forbedre en af de andre hunde på holdets tid. Pizza fik desværre 5 fejl. (De bedste 3 hunde på et hold tæller i regnskabet og de 2 dårlige resultater fjernes).
Holdet lå nr. 2 lørdag.
Søndag bibeholdt vi placeringen som nr. 2 efter agilityløbet. ÅH, en fed følelse at være med til præmieoverrækkelse i hold. Det er flere år siden, at jeg har prøvet det, da jeg har holdt lidt hold-pause i et par år.
I AM BACK!!!!

Søndag blev der åbnet for de hvide sluser for oven. Kizz Me og jeg havnede i et springløb i haglvejr, men vi klarede det dog med 5 fejl (en lille bitte nedrivning). Kizz har løbet super godt i weekenden. Elsker den dejlige hund, der jo er senior, og vi nyder det.

 

En dobbelt pizzabakke

Min veninde Marianne griner altid, når jeg giver Pizza en bakkekommando. Så en dag kom hun med en særlig gave.

Så nu har jeg filmet en dobbelt pizzabakke til ære for Marianne. 😅😜

Agility på Bornholm 

Mette og Jeg boede til leje i Østerlars, det gamle missionshus, hvor der var bed n breakfast i kælderen.

DKK kreds 8 på Bornholm har altid været gode til at arrangere rallyprøver, lydighedsprøver og agilitykonkurrencer.  Jeg har derfor været på Bornholm mange gange, men ikke i marts måned. I år var så første gang jeg skulle prøve et indendørs vinterstævne i en kold, men god hal med gulvtæppe.

Min venine Mette og jeg havde aftalt at køre og bo sammen. Jeg står altid for at finde overnatning, så jeg prøvede for første gang airbnb. Det fungerede mægtig fint med at finde noget billigt og få kontakt med ejeren, da det ikke altid er let at få lov til at tage 4 hunde med i noget, som man skal bo til leje i. Men det var heldigvis ikke noget problem. Det var en rigtig sød værtinde, som ønskede os held og lykke med konkurrencerne, da vi tog afsted med hundene.

Pizza gaber og vil gerne i seng

Vi tog afsted med Ystadfærgen fredag aften og ankom til Østerlars ved 22 tiden. Fik os hurtigt indlogeret, og gik så til køjs i de dejlige senge. Værelset var ikke noget at prale af, men der var det, der skulle være og da vi jo stort set kun opholdte os der om aftenen og natten, så var det fint nok for os.

Op tidlig lørdag morgen, for både Mette og jeg havde en hjælpertjans hos klubben. Da ingen af os skulle løbe klasse 1, så skulle Mette være dommersekretær og jeg var indsender. Der var mange hjælpere til stævnet, som ikke tilhørte klubben. Det er ganske rart at se, at folk kan hjælpe en klub, som er i bekneb med hjælperstaben. Når det er de meget store stævner, som man skal til, så er der faktisk ofte mangel på hjælpere, og det er svært at få folk ud af starthullerne til hjælpertjanse i de store klubber og store stævner. Men er klubben lille og stævnet lille, så er der mange, der melder sig …. det er ihvertfald min føling med det.

Stævnet gik super godt den første dag. Der var koldt i hallen og hallen var virkelig lang, så der blevet løbet en masse. Det kunne mærkes i stængerne lørdag aften. Vi var virkelig trætte begge to, men skulle jo have noget at spise.

Kizz Me putter hos mig i sengen. Ja, det er mit eget sengetøj med Cars!

Og så kom det store problem … det var så svært at finde et sted, der var åbent på dette tidspunkt af året. Så jeg måtte ty til hjælp hos en af mine gode IT-venner fra Retten på Bornholm. Han anbefalede Det Gamle Posthus i Allinge. Der fik vi lækker mad og det lå godt i maven.

Op igen tidligt søndag morgen og så afsted til dag to på agilitystævnet.

Alt klappede og stævnet kørte lige efter planen. Faktisk kørte det så godt, at stævneledelsen blev enige om, at vi kunne starte en halv time senere. Det kom til at passe så godt, at vi kunne køre fra stævnet og være på havnen en halv time før afgang. Jamen, det passede som fod i hose.

Vejret var skønt hele weekenden, så der blev ingen mudrede sko eller beskidte hunde. Det var skønt. Jeg benyttede lige lejligheden til at besøge Bornholms største jættestue, som lå 200 meter fra agilityhallen. Elsker gamle seværdigheder! Det var sjovt at høre, at de Bornholmere, som jeg snakkede med til stævnet, de havde ikke besøgt jættestuen, selv om den ligger meget tæt ved “Hønsehuset”.

Kizz Me, Pizza og jeg inde i jættestuen.

Mette var smadder god til stævnet. Hun løb bl.a. med Kizz Mes søn Chat (i daglig tale kaldet Chattermand). Han vandt sørme da lige en klasse 3 og fik sit første certifkat. Mette fik også lige et certifikat med sin anden hund Merlin. Så vi var flyvende hjem!

Resultatmæssigt gik det mægtig godt. Pizza fik 2 stk. første pladser i agility klasse 2, og der med 2 pinde til bogen. Nu mangler vi bare 4 mere, så er hun i klasse 3. Kizz Me vandt vist nok 5 ud af 8 seniorløb, eller sådan noget. Det var en god weekend.

Nå, var det så lungeorm hos Pizza?

Kizz Me og Pizzas aktivitetsniveau er som det altid har været – højt. Der er ikke noget at se eller mærke på dem. Her på gåtur ved omfartsvejen tæt ved Næstved Dyrehospital. Der er en herlig aktivitetsbane (godt nok lavet til mennesker), men hundene synes det er sjovt.

Jeg har fået taget en blodprøve på Pizza for test for hjerteorm. Blodprøven var negativ for hjerteorm!!!! Men hvad så???? Dyrlægerne var stensikre på, at det var hjerteorm de så i Pizzas pøller. Hjerteorm har nemlig en krumning i enden i forhold til en lungeorm. Dyrlægen, som så på Pizza i mandags, kan derfor konkludere, at det var lungeorm.

Jeg tænkte så, at der måske kunne være sket det usandsynlige hos et professionelt dyrehospital, at de have forbyttet lorteprøverne. Så jeg fik taget en blodprøve på Kizz Me. Hun var også negativ for hjerteorm. Heldigvis. Så ingen forbytning af pøller.

Nå, men summasumarum … godt, at Pizza er i behandling for det begreb, som de fleste snakker om, når der omtales disse orm: Hjertelungeorm – altså ikke hjerteorm eller lungeorm, men hjertelungeorm.

Behandlingen er den samme. 4 gange ormekur.

Da Pizza på ingen måde er ramt af nogle symptomer, har dyrlægen sagt god for både træning og konkurrence. YEAH.

Pizza er testet positiv for hjerteorm

Disse områder i Danmark er mest udsatte for hjerteorm

Sådan noget l-o-r-t.

Afleverede i går fredag lorteprøver fra Kizz Me og Pizza til Evidensia Dyrehospital i Næstved til test for hjerteorm og lungeorm. Lorteprøverne er opsamlet de sidste 3 dage.

I dag lørdag ringede dyrlægen så og fortalte, at der var fundet et par laver i Pizzas prøver.

Grunden til, at jeg ønskede at få hundene testet var, at jeg havde fået oplyst, at min veninde Sofies hund blev testet positiv for hjerteorm i februar.

Næsten samtidig har en af mine agilityvenner skrevet et længere indlæg om hjerteorm på en agilitygruppe på facebook, da hans hund var blevet testet positiv, uden synlige symptomer.

Kizz Me har ikke haft nogle symptomer – det har Pizza sådan set heller ikke. Men jeg kunne dog alligevel ikke lade være med at følge min mavefornemmelse for at få dem testet begge to.

Pizza har dog ikke været helt symptomfri. Hun har nogle gange haft nogle sjove måder at hikke på og kan i meget sjældne tilfælde gylpe lidt vand op, hvis hun har drukket meget vand fra vandskålen. Men ellers har der intet været, hverken nedstemthed, hoste, eller andet … end min mavefornemmelse.

Det er ikke andet end et par måneder siden hun var ved dyrlæge for at få taget blodprøve for diverse dna-tests. Og der lyttede dyrlægen til hende uden at finde nogle tegn på sygdomme.

På mandag skal Pizza til dyrlægen, hvor vi så skal igang med behandling. Der er gode udsigter, men det er jo bare træls, at have fået indenfor dørene.

Hvis du vil læse mere om hjerteorm, så kan du gøre det på netdyredoktor eller på hjertelungeorm.dk.

IT-nørderi med hunde

It-nørd og hundeekspert – det går godt i spænd!

Der er faktisk udviklet en del IT-ting til hundeentusiaster. Nogle ting er udviklet til selve hunden, så som belønningsbokse eller boldkastemaskiner. Andre ting er udviklet til hundeejeren. Det er det sidste, jeg her blogger om. 

CLEVER DOG 

Billedet er taget af kameraet på Clev Dog i forbindelse med at jeg taler til dem over højttalerne. Det er meget tydeligt, at de kan høre, at det er mig.

For et års tid siden købte Søren et webcam til mig, som har indbygget microfon og højttaler. Den hedder Clever Dog. Den er faktisk rigtig smart, når altså wifi ikke lige smutter en gang imellem. Man skal nemlig have en app på sin smartphone, som er indstillet til selve kameraet. Jeg har testet flere gange, at hundene faktisk reagerer på mine kommandoer, når jeg foretager en aktivering af mikrofonen. Fx hvis hundene gør ad duerne ude på terrassen, så har jeg kunne få Kizz Me og Pizza til at holde op med at gø og har kommanderet dem hen og lægge sig. Og bagefter har jeg selvfølgelig rost dem via højttaleren. Jeg vil dog anbefale, at man lige advarer eventuelle kollegaer på kontoret før man begynder at kommanderer! 😜

Jeg synes egentlig selv, at det er en rigtig fin løsning på et problem, hvis man har en hund med en uønsket adfærd, når man ikke selv er hjemme, men har mulighed for at tilgå et webcam. Man skal selvfølgelig ikke overdrive brugen af kameraet og højttalerfunktionen, da jeg tror, at hundene mister respekten med tiden. Måske mit næste projekt skal være, at jeg får indkøbt en maskine, der kan aktiveres og kaste en belønning i form af godbid. 😛

PET KIT

Forrige weekend vandt jeg 2 stk. Pet Kit til agilitystævnet i VAS. Jeg googlede lige, og fandt ud af, at de står til en værdi af 399,- hver! Så det var sørme fornemme præmier på præmiebordet til den konkurrence. 

Pizzas resultat fra i tirsdags, hvor hun var til agilitytræning om aftenen.


Jeg har fået installeret PetKit på begge hunde. Pet Kit er en lille rund dims, som man sætter fast i hundens halsbånd. Den har størrelse af et hundetegn. PetKit måler hundens aktivitetsniveau. Det vil sige, at den måler, hvor meget hunden sover (let søv og dyb søvn), og måler, hvor aktiv hunden er i løbet af dagen. 

På min smartphone har jeg installeret en tilhørende app, hvor hundenes data (vægt, alder, race m.v.) er angivet for hver hund. Jeg overfører så data fra pet kit til smartphone via Bluetooth. 

Den app og produktet er faktisk ret smart. For nu har jeg et måleredskab til hundens vægt, aktivitet og søvnresultat.

På billederne, som er skærmdumps fra min app, kan man se, hvor meget Kizz eller Pizza har været i aktivitet på en afslapningsdag i forhold til en dag med træning. 

Kizz Mes afslapningsdag kontra en dag med træning