Rallydommer i Odder

Det var egentlig meningen, at jeg skulle have kørt til Silkeborg og overnatte hos mine forældre fredag, men jeg ville ikke smitte dem (hostede en del torsdag og fredag). De har nok at se til med både hjerneblødning og KOL. Så der er ingen grund til at køre over og smitte dem. Der var ellers en masse ting, som jeg skulle ordne hos mine forældre, men det må blive næste gang, jeg kommer til Silkeborg. Men jeg kan ikke lade være med at have dårlig samvittighed over, at mine 2 søskende står med en masse arbejde, som jeg havde lovet at tage mig af.

Jeg lå syg fredag og i løbet af natten var jeg godt nok i tvivl om jeg kunne være rallydommer lørdag i Odder. Lørdag morgen stod jeg op, tog et langt bad og åd nogle febersænkende piller. Og begav mig ellers ud på vejene.  Jeg syntes ikke, at jeg kunne svigte en klub, der havde arrangeret en prøve.
Bilen kører jo efterhånden selv til Jylland, og med Mads og Monopolet podcast i højttalerne var jeg hurtigt i Odder.

Jeg skulle dømme hos Zakkai Hundecenter. De har et godt ry for at arrangere nogle gode kurser og konkurrencer. Der er nogle virkelig søde og hjælpsomme mennesker i den klub.

Jeg havde tegnet banerne for et par måneder siden og da jeg kom ind i hallen lørdag, så kunne jeg se, at hallen var mere kompakt end jeg regnede med, så der måtte vinkles lidt på keglerne. Selv om jeg altid har stor afstand mellem skiltene var det desværre svært for en kørestolsbruger at manøvrere rundt.

Her står jeg og dømmer en hund i øvet klasse. Så vidt jeg husker, så gav jeg denne hund 100 point og jeg blev faktisk helt rørt, da de kom i mål. Jeg er følelsesmæssigt en blød dommer, når jeg ser noget, der er smukt.

Jeg havde godt med tøj på for at holde mig varm hele dagen. Jeg frøs heller ikke på noget tidspunkt. Hundecentret havde købt sandwich til mig, men jeg kørte hele konkurrencen igennem uden pause, da jeg ikke har appetit under prøver.

Da prøven var slut hentede jeg Kizz Me og Pizza ind i hallen, for den championbane ville jeg gerne prøve med mine egne hunde. Nogle gange, når jeg har tegnet nogle baner, så har jeg sådan en brændende lyst til selv at gå dem. Denne gang var det muligt, for hundende var jo med.

Jeg har her banegennemgang for begynderklassen.

Pizza skal til rallyprøve i championklassen for første gang i næste weekend. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget. Jeg har nemlig haft mistet lysten til rally i en længere periode efter nogle uheldige episoder, som har gjort mig ked af det. En dag modtog jeg en invitation til et holde et par rallykurser i DcH med emnet “de svære rallyøvelser på den sjove måde”. Og sjovt nok, så fik mit eget kursus givet mig lysten til rally tilbage.

Her er championbanen. Skiltene på selve banetegningen fylder meget, det så ikke så voldsomt ud i virkeligheden. Jeg måtte dog vinkle dobbeltslalom 90 grader til venstre for at få plads til keglerne. 

Hævnen var sød. For da jeg kom hjem lørdag eftermiddag og pillernes effekt ikke virkede mere, så faldt jeg om i sofaen og lå skiftevis og frøs og svedte. Ingen tvivl om, at jeg har influenza. Søren er i Berlin med børnene, men heldigvis har jeg jo hundene som sørger for at give mig kærlighed. Jeg hader at være syg. Det er virkelig kedeligt. Heldigvis er der meget OL i fjernsynet og jeg har set rigtig meget curling.

Reklamer

Et par pinde i bogen – og lidt om motivation

Efter jeg startede hos DcH Næstved og har fået fantastiske klubkammerater samt god træning, så er motivationen kommet 100% tilbage. Jeg ser frem til hvert stævne og mine hunde forsøger at yde det, som jeg ønsker fra dem. Jeg er blevet bedre til at fastsætte mig mål og forsøger at efterleve dem.

Hvis man har mistet lysten til sin sport, så bliver resultaterne også derefter.

Hvis man har motivationen, så kommer lysten til træning også og derefter kommer resultaterne. Denne fase er jeg kommet i nu.

Som man kan se, så skal der løbes igennem. Det er ikke kedeligt at dyrke agility, for der er fart over feltet. 

Her i weekenden fejrede vi lørdag min papdatters 16 års fødselsdag. En hyggelig eftermiddag og aften sammen med familien. Fik spillet en hel del af vores spil Partners.

Søndag var jeg sammen med “min anden familie” (agilityfamilien). Der var agilitystævne kun for store hunde hos Garbogaard ved Hillerød. Det var en fantastisk dag. Jeg fik 2 pinde (resultatgivende skriverier i resultatbogen) hos Pizza. Hun mangler kun 1 pind mere for at komme i klasse 3, som er den højeste klasse i Danmark. Pizza havde 3 fejlfrie løb ud af 4, og det sidste løb havde hun desværre 2 vægringer. Men altså ingen disk!!

I AM BACK!!!!

Udklip af video, se hvor langt Pizza sætter af fra springene. Jeg har stilt mig ud i position til at lave en lille bue til næste spring. 

Udklip af video. Vi går til den.

Familiespillet Partners – det kan jeg godt anbefale!

Det er ikke mange dage siden, at jeg skrev et blogindlæg om min nye sodastreammaskine. Men jeg bliver simpelthen nødt til at blogge igen. For jeg har noget på sinde. En ny anbefaling: Partners.

Nytårsaften tilbragte Søren og jeg alene. Da vi var færdig med at spise sushi spurgte jeg, om vi skulle spille et spil. Vi snakkede om at dyste mod hinanden med nogle quizzer på vores iPads. Alle vores brætspil er nemlig i sommerhuset.

Søren lavede en hurtig søgning på nogle spil og quiz på appstore og fandt så spillet Partners. Søren googlede også, hvad spillet gik ud på og fandt ud af, at det havde vundet prisen for årets brætspil på et tidspunkt. Så vi “ofrede” 39,- kr.

Sådan ser Partners ud på app’en. Jeg hedder her Makkerlone og spiller mod 3 robotter.

 

Normalt skal man være 4 personer til spillet, men man kan spille mod 2 robotter i app’en. Partners er egentlig en slags ludo, men man har dog en partner, så det gælder om at hjælpe hinanden og slå modstanderen hjem. Så man spiller altså 2 og 2. I stedet for at have en terning som i ludo har man nogle kort, som giver lidt forskellige muligheder så som at flytte frem eller tilbage, eller sågar at bytte rundt på brikker.

Nå … men tilbage til nytårsaften … lige pludselig var klokken 23.50 og vi havde så siddet og spillet Partners hele aftenen og virkelig hygget os.

Efter nytåret kunne jeg ikke rigtig “slippe” det sjove spil, så vi gik ud for at købe det rigtige brætspil. Det er faktisk endnu bedre end app’en, men det kræver, at der er præcis 4 personer til at spille, hverken mere eller mindre. Derfor er det fint at have app’en som backup, hvis en af børnene melder fra.

Faktisk så fandt børnene spillet så godt, at jeg nærmest måbede. Laurits (som elsker sin iPad og PS4) kom sidste weekend flere gange og spurgte, om ikke vi lige skulle spille et spil Partners. Det er bare SÅ skønt. Far og søn hyggede sig virkelig med at lægge strategier og hjælpe hinanden.

Her ses det rigtige brætspil. Rød farve spiller sammen med grøn farve. Hvis den grønne er kommet helt i mål med alle 4 brikker, er grøn ikke ude af spillet, men hjælper rød med også at komme i mål.

 

Partners er virkelig et spil, som jeg kan anbefale!

Læs mere om spillet her: http://www.papskubber.dk/braetspil/Partners 

Nyt indkøb: Sodastream

For maaaaaange år siden (da jeg var ung) tsk tsk, havde jeg en sodastream. En sodavandsmaskine, som sagde pruttelyde, når man puttede bobler i vandet.

Her hjemme hos os er der et par stykker af familien, der er meget glad for sodavand. Det bevirker så, at der konstant er pantplastflasker eller tyske dåser i de overfyldte beholdere i vores bryggers eller også står de rundt omkring i køkkenet. Men nu skulle det være nok!

Jeg købte i fredags en ny sodastream sodavandsmaskine. Den er fantastisk!

Jeg har købt lidt forskellige smage af sodacandsekstrakt. Men faktisk er det noget fun saft, som giver den bedste smag. Der er ingrn grund til at købe det dyre sodastreamekstrakt, når en saftevand giver smag af mirinda.

Kærestetur til Harzen – Goslar

IMG_0157

Der var opbygget en hel skov på torvet i Goslar. 

For ca. 4 måneder siden bestilte Søren og jeg hotel i Harzen. For med et kuld hvalpe om sommeren, så er der ikke megen tid til hinanden. Det hele går op i hund hund hund. Min far fik jo desværre en hjerneblødning i oktober, så det var rart for Søren og jeg at komme lidt væk fra alle tankerne og få tid til hinanden og nyde hinandens selskab.

Vi havde booket et hotel i Goslar fra torsdag-søndag. Det er ca. 6 timers kørsel hjemmefra. I sidste uge snakkede vi dog om, at vi ville tage afsted onsdag aften og overnatte på et hotel i nærheden af Lübeck. Det skulle vise sig at være en rigtig god og hyggelig ide. På booking.com fandt vi et værelse med bad på Lindenkrug i en lille by tæt ved feriestedet Dahme. Kroen var virkelig hyggelig og vi var de eneste til morgenmad. Kroen lå ca. 15 km fra motorvejen, så det var en lille afstikker, men altså da, hvor fik vi virkelig valuta for pengene. Værelset kostede 450 kr. for to personer incl. morgenmad. Der var super service fra den hyggelige krofatter og vi fik en super morgenmad.

Efter morgenmaden kørte vi til Dahme, hvor vi luftede hundene på stranden. Der må godt nok være et leben uden lige om sommeren med alle de butikker langs strandpromenaden.

harzen2017collage (0)

Strandpromenaden i Dahme var helt uden mennesker på denne årstid. Pizza og Kizz Me fik løbet rundt og var dejlig trætte til den næste køretur. Billedet af huset er Lindenkrug – en herlig gammel kro, hvor man virkelig får noget for pengene.

På vej mod Harzen kører man via Hamborg og Hannover. I Hannover var der en stor Decathlon, som vi liiiiige blev nødt til at besøge. Det er jo nærmest min stamsportsbutik. Den findes desværre ikke i Danmark og man kan ikke købe online og få sendt til Danmark mere. De Quechua grønne popoptelte, som mange bruger til agility, kunne jeg ikke finde i butikken. Måske de slet ikke sælges mere.

Da Søren og jeg i sin tid fandt ud af, at vi ville til Goslar, var det fordi, at det lød som en hyggelig by. Vi fandt sidenhen ud af, at byen også er kendt for det utrolig flotte julemarked. Mere om det senere i denne blog.

Byen er meget gammel og det er virkelig svært at finde rundt i de gamle, smalle gader, hvis man ikke har en gps eller smartphone med googlemaps. Vi kørte lidt rundt og rundt og pludselig fandt vi et skilt med pil til vores hotel: Alte Münze.

Vi havde egentlig booket et andet hotelværelse, men en uges tid før vi skulle afsted kom jeg til at sidde og kigge på anmeldelser af hotellet. Hold da op, det var dårlige kommentarer, så som at der ikke var et bad, selv om der stod, at værelserne var med bad. Så folk havde fælles toilet på gangen. Ja, det kunne vi nok have overlevet, men da vi kom til at finde en lejlighed, der var afbestilt og til samme pris som værelset med fælles toilet, så var det ikke svært for os at tage stilling til, at vi ville annullere det dårlige hotelværelse og vælge et andet hotel, hvor vi kunne få vores egen lejlighed med køkken, bad, stue og 2 soveværelser (vi lukkede dog døren til det ene værelse, da det jo ikke blev brugt).

harzen2017collage (1)

Her er et par interiørfotos af vores lejlighed. Det var utrolig flot og samtidig hyggeligt med gammelt inventar og nyt inventar blandet sammen. Der manglede virkelig ikke noget.

 

harzen2017collage (2)

Første aften begav vi os ud på torvet, som kun lå 100 meter fra hotellet. For pokker hvor var det altså bare hyggeligt. I mange boder kunne man bestille et krus gløgg og man fik så krusene med hjem (der var pant på, så man kunne aflevere dem tilbage, hvis man ville).

Torsdag aften var dermed den første aften vi havde i Goslar og vi var henrygte over byen lige fra første øjeblik. Weinachtsvald i Goslar er virkelig et besøg værd. Alle de boder med forskellige, smukke juleting var til at falde i svime over. Jeg fik købt en flot glaskugle med motiver. Vi fik også købt gaver og andre lækkerier. Der duftede overalt af både mandler, kartoffelkager, gløgg og andet mad.

På et tidspunkt kom vi forbi kirken på torvet og besluttede at se, om der var åbent om aftenen. Jo, det var der. Og heldigt for os (ihvertfald mig), så var der et stort orkester og stort kor i gang med en generalprøve. Jeg siger jer, at jeg fik ståpels!!! Det var så smukt at høre opera i kirken og så med det mægtige kor. WOW en oplevelse.

Næste morgen havde vi valgt at købe morgenmad på hotellet. Det var et godt valg, men de næste dage spiste vi bare i lejligheden. Der var gode indkøbsmuligheder i Edika 100 meter væk, så vi købte selv vores morgenmad.

Fredag brugte vi på at besøge minen Rammelsberg. Det er minen, der på en eller anden måde er grundlag for byen. Så hvis man besøger Goslar er Rammelsbergminen et must at se og få rundvisning i. Der var flere forskellige rundvisninger man kunne komme på, og vi valgte at se de gamle mineudgravninger fra 1700-tallet. Faktisk var minen i drift fra middelalderen (har tekniske undersøgelser vist) og indtil 1988.
I 1968 var der 1000 års jubilæum i minen/Goslar.

harzen2017collage (3)

Rammelsbergminen. Den dygtige mand fortalte (på tysk!!!) viste os rundt i de smalle og våde gange. Det var både flot og skræmmende samtidig. Sikke en tilværelse de mange minearbejdere havde.

Efter det lange besøg i minegangene og efterfølgende visit i de mange bygninger kørte Søren og jeg en tur opad mod Bloksbjerg (Brocken). Det viste sig, at vi ikke kunne komme helt op til bjerget, men pyt, vi havde virkelig en flot tur og var naturligvis ude at gå med hundene i den flotte og dybe sne. Det var sjovt at se, at Goslar var fuldstændig fri for sne, men blot 15 km kørsel op mod bjergene, så var der 1 meter sne.

harzen2017collage (3-)

Der vare bare SÅ flot og SÅ romantisk i Harzen.

 

harzen2017collage (4) selfie

Her er en masse selfies fra vores tur.

Lørdag var vores sidste hele dag i Goslar. Den brugte vi i byen uden at bilen var ude at køre. Vi fik gået en del i byen, hvor vi så på bymurene, bindingsværk og det utrolig smukke Kaiserpalæ (det var helt vild flot indvendig). Vi gik hjem og spiste frokost i vores lejlighed og gik igen ud på egen byvandring om eftermiddagen. En cache ledte os op på taget af et parkeringshus, og derfra var der den smukkeste udsigt over hele byen.

harzen2017collage (5)

Øverst t.v.: Åen og bækken inde i centrum. Øverst t.h.: Kaizerpfalz. Nederst t.v.: Udsigt over byen fra P2 (cachejagt). Nederst t.h.: Skilt på en mur med pil ad en smal vej til Hotel Alte Münze.

harzen2017collage (6)

Øverst t.v.: Søren og jeg fik lang tid til at gå i Kaizerpfalz, hvor vi bl.a. så denne flotte model af byen fra 1500-tallet. Nederst t.v.: Vores hotel Alte Münze med port om til baggården, hvor vi havde parkeringsplads. Nederst t.h.: Byhusene var ikke helt lige placeret og det var godt, at nogle af dem var højere end de andre, for ellers ville de støde sammen.

Vi kunne rigtig godt lide vores lejlighed. Der var alt det, som vi havde behov for. Lejligheden var i 2 plan og lå med udvendig indgang fra 1. sal. Desværre var trappen en metaltrappe med små huller i … altså sådan en trappe, som er kendt for at trække hundeklør ud. Så vi bar konsekvent vores hunde op og ned ad trappen. Det blev de ret gode til at finde ud af, og sprang selv op i vores arme til sidst.

harzen2017collage (7)

Det var faktisk ikke så svært at bære hundene op og ned, men lige nøjagtig trappen gør, at vi fravælger denne lejlighed en anden gang.

Den sidste aften i Goslar var vi ude at spise på den restaurant, som via TripAdvisor havde fået de bedste karakterer ud fra mit synspunkt. Det var en lille kro ved siden af møllen, hvor både Søren og jeg fik en schnitzel … hvad ellers? 🙂

harzen2017collage (18)

Øverst t.v.: Vores sidste aften i byen på restaurant med godt tysk øl og schnitzel. Øverst t.h.: På hjemturen besøgte vi et kampvognsmuseum. Selfien siger lidt om, hvordan jeg havde det. OMGGGGG så mange kampvogne har jeg aldrig set før. Søren var virkelig god til at fortælle om de mange modeller og deres forskelligheder. Nederst t.h.: En lille figur på en af murene ved et hotel i Goslar viser, hvor dygtige tektilkøbmændene var til at lave penge i 1490 (prøv at se, hvad der kommer ud af numsen!).

4 overnatninger i det tyske blev det til. Det var en meget tiltrængt miniferie på grund af arbejdspresset på job, sygdom i familien og hvalpene i sommer- og efteråret.
Sikke en herlig ferie sammen med Søren. Det gør jeg gerne igen!

Jeg betaler min skat med glæde

img_6264

Jeg tager min far med på gåtur ved Indelukket i Silkeborg. Alle bådene er taget op for vinteren.

Jeg har ikke noget imod at betale mine skattepenge – især ikke, når jeg ser den hjælp, som neurologerne, ergoterapeuter m.v. giver min far.

Ja, jeg kommer jo ikke uden om, at der er mange køreture til det jyske for tiden.

Helbredet hos begge forældre kunne være bedre og nu må vi 3 søskende træde til og hjælpe så meget vi kan. Det er pay back time. Mine forældre har altid været så søde, rare og hjælpsomme hele livet, og nu er det tid til, at vi giver tilbage.

Min far er på genoptræning efter en hjerneblødning og det går stille og roligt fremad. Hold nu op, hvor jeg bare tudede af glæde, da jeg så min far kunne begynde at bevæge det ben, der var lam. Alle små fremskridt noterer jeg ned i en bog, som jeg opdaterer så godt jeg kan, hver gang jeg kommer på besøg. På den måde kan man bedre læse sig frem til, hvilken udvikling, som han er igennem.

Jeg havde Pizza med på besøg lørdag formiddag på centret, hvor far bor. Pizza ville blive en god besøgshund, hvis jeg havde tid til at gå på plejehjem med hende. Hun snakkede også med andre beboere og var rigtig sød og kontaktsøgende.

 

img_6256

Jeg har her taget et billede af Pizza fra Kroghs Bænk og bearbejdet det i app’en snapseed.

Når jeg er på besøg i Silkeborg går jeg ofte en tur i den skønne natur. Det er rart at få lidt adspredelse mellem sygebesøgene og det er skønt at få tankerne lidt på afstand. Det bliver især til gode gåture rundt om Almindsø. Det går både op og ned ad bakke og man skal virkelig se sig for, for at undgå at falde over de mange trærødder på stierne. Jeg elsker at stå og kigge ud over søen ved Kroghs Bænk, hvor jeg altid tager billeder af hundene.

Lørdag aften gik turen til Århus, hvor jeg deltog i min storesøsters lille 50 års fødselsdag. Mette er altså verdens bedste kok. Hun kan trylle i et køkken. Til lykke endnu engang Mette og tak for en hyggelig aften.

Hele søndag formiddag og det meste af eftermiddagen var jeg til DKK agilitystævne i Viborg. Et officielt stævne, hvor resultater kan give “pinde” i resultatbøgerne. Jeg deltog både med Pizza og Kizz Me. Pizza vandt 2 ud af 3 løb. Kizz Me vandt 2 ud af 3 løb. Så det var en ganske god dag med en pind i bogen til Pizza.

Da jeg var færdige med mine løb i Viborg kørte jeg lige en smut tilbage til Silkeborg for at besøge fatter endnu engang inden jeg drog tilbage til Toksværd på Sjælland. Jeg må jo hellere få noget ud af mine jyske visit.

Så dejligt at så øverst på skamlen. Vandt 4 store sække hundefoder den dag. Et rigtig godt stævne i Viborg. Gode faciliteter og godt underlag. Der var også rigtig god stemning blandt deltagerne.

Når jeg det? Der er langt til nr. 16

Jeg har været til DGI agilitystævne i Barthahus ved Kokkedal her i weekenden. Det blev til mange gode agilityløb. Jeg havde Prutskid med (Pizzas hvalp, som skal rejse til Sverige om 2½ uge). Hun hedder faktisk Yazoo, men reagerer bedre på Prutskid 🙂 ha ha ha. Hun blev socialiseret rigtig godt og fik snakket med rigtig mange mennesker og hunde.

barthahus-nov17

Her er jeg til præmieoverrækkelse i seniorklassen, som Kizz Me vandt. Der blev uddelt en krammer til alle af ham, der overrakte præmierne. Her fik jeg vist sagt et eller andet sjovt, for hold da op hvor der grines 🙂 😉

Jeg vil her fremhæve et par ting fra weekendens løb:

  • HOLD-STAFET:
    Holdstafet består af 3 løbere, som skal løbe lige efter hinanden og dermed minimere tiderne ved et skift bedst muligt, da det er den samlede tid af de 3 løb, der gælder. Banen er faktisk opdelt i 3 baner, hvor hver ekvipage løber sin specielle del. Denne gang var der 17 forhindringer til hver ekvipage.
    På det ene hold, var vi 3 asasarahunde. Vi blev nr. 5, hvilket jeg er meget stolt og glad for. (Yvonna/Duke, Sofie/Tapaz og Lone/Kizz Me.
    Det andet hold, som jeg var med på, løb endnu bedre. Vi blev nr. 2. Fed følelse, at stå sammen med de andre ”4 duller” til præmieoverrækkelsen. (Louise/Ronja, Sabine/Jet og Lone/Pizza). Vi havde nogle vildt gode skift på dette hold, hvilket var med til, at vi fik en rigtig god tid.
    Der var en fantastisk hold-stemning i hele hallen. Det er bare HELT specielt at løbe hold, vi hepper på hinanden og glædes endnu mere over de gode løb og kan tillade os at gine lidt, når noget går helt i koks, fordi man bliver lidt stresset.
  • PIZZAS SPRINGLØB:
    Pizzas springløb i øvet klasse i dag gik rigtig godt. Der var et sted på banen, hvor man virkelig skal løbe til. Jeg kan godt mærke, at min træning har været på et minimum her de sidste par måneder pga. Pizzas drægtighed, hvalpekuld og venten på, at kunne deltage til konkurrencer igen. Men altså jeg løb alt det jeg kunne, for at nå fra nr. 12 til nr. 16, for ellers ville hunden tage nr. 16 fra den forkerte side. Se selv videoen og grin med!!!

“Jeg VIL bare nå det, men når jeg det”?

 


 

Lev livet mens du har det – i morgen kan alting være forandret
Den overskrift skrev jeg på min facebookprofil for et par uger siden. Flere har spurgt mig hvorfor, og her er svaret. De sidste par uger har ikke være så sjove. Jeg har tilbragt mange dage og timer på Århus Universitetshospital og Regionshospitalet i Viborg. Min dejlige og aktive far fik desværre en hjerneblødning en onsdag morgen. Min far er allerede på genoptræning og det går langsomt fremad. Så det næste stykke tid vil jeg ofte været i det jyske og hjælpe til med diverse gøremål. Det er bare ikke let, når man bor så langt væk. I morgen (mandag) tager jeg til Silkeborg efter arbejde, da jeg kombinerer flere aftenbesøg hos min far i forbindelse med, at jeg skal på kursus i Horsens.