Lanzarote i december
22. december 2023 Skriv en kommentar
Egentlig skulle vi ikke ud at rejse mere i år, men da jeg havde 17 feriedage tilbage, som skulle afvikles inden udgangen af året og Søren skulle afvikle 9 dage, så småsnakkede vi om at tage på ferie sydpå i varmen. Surfede lidt på nettet om rejser til Lanzarote, men det var svært at finde et selskab, der fløj direkte (jeg hader mellemlandinger!).
Via rejseselskabet TUI fandt vi et hotel, der fik gode anmeldelser, fly direkte og all inclusive. Det med all inclusive har ingen af os prøvet før, så jeg var spændt på, om vi ville føle os bundet til hotellet og ikke tage ud og opleve noget, fordi man føler, at man har betalt for maden og ikke vil lade fx frokost gå til spilde (vi er begge nærige. Men nu skulle det da prøves. Vi bookede via TUI Sverige, da kursen på den svenske krone var billigere, så vi sparede et par hundrede kroner på at booke via TUI Sverige i stedet for via Danmark.
Hotellet vi bookede var en kæde, der hedder RUI. Havde aldrig hørt om det før, men det har mine varmeste anbefalinger: https://www.tui.dk/rejse/spanien/lanzarote/puerto-del-carmen/riu-paraiso-lanzarote/
Personalet var glade, smilende og utrolig servicemindet. Jeg har ikke en finger at sætte på noget på dette hotel. Det får 5 stjerner af mig!
11/12
Afrejsetidspunktet var rigtig fint. Vi skulle flyve kl. 8.15 og landede dernede kl. 13. Herfra skulle vi med en shuttlebus ud til biludlejningsfirmaet Gobycar, som lå få km fra lufthavnen. CobyCar var ikke noget, jeg havde hørt om før, men det var det billigste i forhold til Avis, Autoreisen m.v., som holder til på lufthavnen på Lanzarote. Vi havde booket en lille bil, men der ventede os en større og lækker toyota hybrid med automatgear. Super service med dejlig bil og shuttlebus, som kom og hentede os.
Den første dag på Lanzarote lavede vi ikke så meget andet end at gå en dejlig tur på den kæmpe strand ud for hotellet og finde os til rette på hotellet. Vi havde balkon med udsigt over havet, så det var skønt at sidde og nyde en sangria på balkonen.
12/12
På vejrudsigten havde vi fulgt lidt øje med vindforholdene, for vi ville gerne ud og snorkle. Jeg fryser altid, når jeg svømmer, så jeg havde en våddragt med med lange ærmer og lange ben. Hvis vi skulle have udbytte af en god snorkletur, skulle det være den 12/12, da vinden var lidt heftig de andre dage.
Vi kørte ud til en lille, dejlig strand på den sydlige del af øen. Stranden heder Playa de Papagayo. Vi snorklede rundt i lidt tid og så mange smukke store og små fisk. Pludselig fik Søren øje på en meget stor blæksprutte, som vi fulgte et stykke tid. Det var sjovt at se, hvordan den skiftede farve i forhold til, hvor den var henne (bunden var skiftevis sand og lava).
Efter at have hygget på stranden i flere timer tog vi på cachejagt i nærheden af lufthavnen. Man kunne stå helt ude på ydersiden af landingsbanen, hvor flyene kommer ind. Det var lidt vildt at stå så tæt på de landende fly med landingsbane tæt ved vandet.
13/12
Vi besluttede os for at se nogle vulkaner og havde set en Adventure Lab (en cache med spørgsmål undervejs på en rute), at det kunne være interessant at besøge vulkanen Caldera Blanca. Der stod på adventure lab beskrivelsen, at gåturen ville vare ca. 30 minutter. Men den tog 4 timer! Først kom man igennem bunkevis af størknet lava via en lille sti og hen til en lille søstervulkan. Herefter begyndte vi på stigningen til den store vulkan, som har en diameter på 1000 meter som er en af de største på Lanzarote. (Der er ca. 100 vulkaner på Lanzarote). Vi kom op på kraterkanten og der var flot udsigt og begyndte at gå om til den anden side af kraterkanten (som var noget højere og 1000 m længere væk). Halvvejs måtte jeg give fortabt, idet min højdeskræk overtog mine evner til at gå på det efterhånden smalle stykke sti, som var på kanten. Søren tog den sidste tur alene, mens jeg ventede pænt. Min højdeskræk bevirker, at min krop og muskler låser, så jeg ikke kan bevæge mig. Det er desuden som om at jeg bliver trukket nedad. Men jeg er glad for, at jeg kan sige fra, og ikke vil være med, når det ikke længere er sjovt. Men er jeg er stolt af, at jeg nåede så langt op på vulkanen.
Efter den lange og hårde tur slappede vi af på hotellet resten af dagen.
14/12
Endnu en dag, hvor vi ville se efter cacher. Hjemmefra Danmark havde vi udvalgt os en cache, som var en grotte, hvor der stod, at man anbefalede at tage pandelamper med – det lød rigtig spændende. Så vi begav os afsted til grotten, som vi også fandt. Men der var for stejlt ned i grottens indgang og vi var nervøse for, at vi ikke kunne komme op igen, så vi måtte desværre gå med uforrettet sag. Men ihhh hvor så det spændende ud.
Kørte derefter ud til en earth cache Los Hervideros, hvor der viste sig virkelig flotte lava-formationer ud i havet.
På vej hjemad mod hotellet fik jeg lokket Søren til at gøre holdt ved en Cache ved byen Yaiza. Der stod, at hvis man stilet sig op på en klippe når man ledte efter cachen, kunne man være heldig at se nogle kameler. Jamen, det var jo lige nøjagtig, hvad der skete. Der kom 40 kameler forbi! Og så tænker man, hvad i alverden laver kameler på Lanzarote? Jo i gamle dage, var heste og køer ikke gode til at overleve på denne lavaø. Så man hentede kameler fra – vist nok – Afrika, da de var bedre til at trække plov, når markerne skulle ordnes. Nu servicerer kamelerne blot turister, som får et anderledes transportmiddel i nationalparken.
15/12
Hjemmefra Danmark havde jeg også udset mig en særlig udflugt. Den lille ø La Graciosa nord for Lanzarote kunne man komme til via en lille færge, der sejlede fra byen Orzola. La Graciosa er uden veje og biler. Kun nogle landrovere kører rundt med turister på øen. Færgeturen til øen var godt nok lidt spændende, da der var ret høje bølger på grund af den kraftige vind. Men det gik heldigvis godt. På øen lejede vi et par cykler og begav os ud på en 19 km rute. Der var en ret bumpet vej/sti og jeg forudså, at vi ville få ret ondt i røven, fordi ingen af os er vant til at cykle meget. Hold da op en smuk og dejlig cykeltur på øen. Det er virkelig anbefalelsesværdigt at tage derover.
Hjemme på hotellet var vi godt nok lidt smadret, men så hjalp det, at der til dessert var chokoladefondue. Mums, godt at det ikke er noget man får hver dag.
16/12
Søren stod troligt op hver morgen for at se solopgangen. Jeg nød ofte at sove til klokken 8, men et par af morgenerne lykkedes det mig også at se solopgangen. Ih hvor jeg nyder en havudsigt med østvendt altan.
Lørdag havde vi planlagt tur til Nationalparken Timanfaya. Det er egentlig et underligt koncept, hvor man ikke helt forstår, hvad der foregår, hvis man ikke kan spansk. Vi blev gennet hen til nogle busser, og forstod ikke helt, hvad vi skulle med de busser, men jo vi kom med en af de busser, og det viste sig at være en 19 km køretur inde i nationalparken, hvor der heldigvis blev speaket på både engelsk og tysk. Meget flot bustur, men igen, ikke sjovt med højdeskræk, når man kom lige lovlig tæt på vulkankraterne på den smalle vej.
På Timanfaya har de også en lille visning af, at hvis de tager lidt brandbart busk-materiale ned i et hul i jorden, så antænder det. Og der er også en form for kunstig geysir, hvor de har et smalt hul i jorden, hvor de putter vand i. Det sprøjter straks op i vejret, fordi der er så varmt et par meter nede. Der er også en stor åben grill, hvor de steger kyllinger og bøffer på, opvarmet fra jordens indre. Så jo, der er sørme vulkansk aktivitet på Lanzarote.
Da vi kom hjem trængte jeg til en god gåtur i Puerto Del Carmen, så jeg begav mig ud på vandring langs strandvejen for at lede efter 2 cacher. Den ene fandt jeg ikke, og den anden var ikke til at komme til på grund af “mugglere”. Det kalder man mennesker, som ikke må opdage, at man er på cachejagt. 5 km gåtur i byen blev det dog til.
I løbet af lørdagen blev det mere og mere diset. Uden at det var regn. Så jeg prøvede at google, hvad det dog var, der gjorde, at man ikke kunne se særlig langt. Det viste sig, at der var en “Calima alert for Lanzarote”. Der kom luftdrevne støvpartikler til Lanzarote fra Saharas ørken. Det varede heldigvis kun en dag, men det var da usædvanligt at opleve en Calina.
17/12
Søndag var vores sidste dag på Lanzarote. Vi besluttede os for at om formiddagen ville vi gå en rute, som var attraktiv ifølge Tripadvisor. Det var et par kilometers gåtur fra Puerto Del Carmen og langs kysten sydpå. Det var også en flot tur med logning af et par cacher.
Vi kom hjem på hotellet og spiste frokost og eftermiddagen besluttede vi os for at se på en Adventure Lab med destinationer, hvor en stor kunster Cesar Manrique har udfoldet sig. Det viste sig at være en særdeles spændende tur og jeg var glad for, at vi havde en god bil med fri kilometer, for vi kom lidt rundt på øen den eftermiddag.
Første stop var Cesars bolig. Hold da op, den var speciel med 3 “hyggegrotter” (bobler) og man kunne virkelig forstille sig, hvad han var for en person særligt i 1970’erne og 1980’erne. Vi kom også forbi en port til et marked, som han havde designet. Vi så også en kaktuspark, som han havde designet. Desuden havnede vi i dem kæmpe og flotte grotte Jameos del Aqua, hvor der blandt andet var en lille sø med blinde krabber samt en del af grotten var en stor koncertsal. Desuden var der stort oplevelsescenter om lava, vulkaner, underjordiske lavatubes, sten og meget andet. Alt det, som vi savnede på Timanfaya. Så det var heldigt at vi kom hertil Jameos del Agua. Sidste punkt, som Cesar havde designet var en bygning på et udkigspunkt ved Haria. Hold da op, det var højt oppe og flot. Det viste sig at være et sted, hvor rigtig mange tager til for at se solnedgangen. Vi kom lige 5 min. i solnedgang. Derefter var cachen logget og vi begav os tilbage til hotellet. Dog holdt vi lige spontant ind og fik købt et par sportsbukser i Decathlon.
18/12
Afrejsedag. Flyet skulle lette kl. 13.35, så vi havde god tid og ingen stres den mandag morgen. Ih hvor er jeg fan af gode afrejsetidspunkter, så man ikke skal stå op kl. 3 om natten for at nå et fly kl. 6. Så vi tullede lidt rundt om morgen, spiste morgenmad stille og roligt og fik pakket. Fik afleveret bilen hos Gobycar og smuttede ud til lufthavnen. Checkin-skranken var dog lang tid om at åbne, så vi stod i kø i en halv times tid. Herefter kom vi fint igennem security og ind i loungen. Åh jeg er blevet fan af lounger. Det er så dejligt afslappende og man kan få lidt at spise og drikke før man skal sidde 5 timer indestuvet i et fly.
Flyveturen hjem gik fint, dog sad vi ved siden af en dame, der hostede og snottede. Og desværre har vi fået den lille gave med hjem (hoste og snot, ikke damen) 🙂 .
Dejlig dejlig ferie på Lanzarote. Den ø er jeg helt vild med. Og skal jeg vælge mellem Lanzarote, Gran Canaria og Tenerife, så bliver det helt klart Lanzarote igen!
Og all inclusive det tør jeg bestemt også godt prøve igen. Det var dejligt ikke at skulle lave mad på noget tidspunkt eller handle ind og vaske op. Dejlig luxus.
Tak til Susanne Mortensen for at passe mine hunde mens jeg var ude at føjte. Jeg savner altid mine hunde ubeskrivelig meget, når jeg er afsted uden dem. Så jeg var lykkelig over at modtage så mange billeder af dem fra Susanne, mens jeg var på ferie.
.
.
.
Lone Sommers blog - makker.dk 