Endelig kunne jeg holde min runde fødselsdag

Jeg selv til venstre, min lillebror og min storesøster til højre. Tak for en skøn og afslørende sang.

Da jeg havde hvalpe i april og corona havde sit indtog i Danmark valgte jeg at udskyde min fødselsdag i april måned til senere på året. Jeg havde 2 forslag til datoer, hvor mine søskende kunne deltage. Det var nemlig vigtigt for mig, at de kunne komme med. Valget faldt på sidste lørdag i juni og jeg fik heldigvis reserveret den weekend i sommerhuset til os selv. Alle de weekender og uger i sommerperioden, som vi ikke har reserveret til os selv er revet væk!

Da jeg i foråret begyndte at planlægge min fødselsdag overvejede jeg at leje det lokale forsamlingshus i vores landsby. Søren ville dog helst ud at rejse, men nej, det er min fødselsdag, så det er mig, der bestemmer 😉 Jeg overvejede for og imod med hensyn til, hvor fødselsdagen skulle holdes. En dag talte jeg med mine naboer til vores sommerhus, og de sagde, at de havde et kæmpe havetelt, jeg måtte låne, hvis jeg besluttede mig for en havefest.

Ih altså, en dejlig sommerfest med telt i haven og kold hvidvin. Den tanke kunne jeg ikke slå ud af hovedet. Og så var der også lige det, at jeg aldrig, som i aldrig nogensinde har holdt en udklædningsfest eller temafest. Så sådan skulle det være – og i vores have i sommerhuset. Temaet blev valgt, og det skulle være cowboyfest.

Banner blev hængt op i haven. Dagen før festen havde jeg skrevet på den lokale Sortsø Gruppe på facebook, at der nok ville være lidt howdi og jeehaw fra haven, og alle tog det flot og ønskede os god fest.

Planlægningen gik efter bogen og der blev købt lidt cowboyting hist og pist på diverse temashop-websteder. Jeg var også i diverse supermarkeder for at købe vin og øl, som var amerikanske. Det dur jo ikke med franske vine eller tyske øl til en cowboyfest. Skal det være, ja så skal det være. Nå, men efter en stor indkøbstur af øl og vin for 1.000 kr. forsvandt mit dankort som dug for solen – man skulle tro, at der var en mening med, at dankort skulle forsvinde, tsk tsk. Mit kørekort og pung var også væk. Det skete lige efter grundlovsdag. Jeg ledte og ledte … undersøgte alt herhjemme, der blev flyttet sofaer, reoler (den kunne jo være faldet bagved) og så fik jeg da også støvsuget de mest underlige steder. Jeg spurgte kollegaer, om de havde set min pung, fik hundevenner til se efter på træningspladser m.v. (har trænet agility). Men nix, den pung med dankort m.v. var forsvundet som dug for solen. Jeg tjekkede løbende mine konti, om der skulle være sket et pludseligt forbrug, men det var der ikke. Så jeg gættede, at min pung var derhjemme et eller andet sted. Men finde den, det kunne jeg simpelthen ikke.

Pungen blev fundet den 26. juni – og forsvandt som sagt lige efter den 5. juni. Altså har jeg levet uden dankort i al den tid. Eneste tidspunkt jeg savnede mit dankort var, da jeg skulle købe en færgebillet, hvor webstedet ikke tog mobilepay. Men ellers har jeg brugt mit dankort på den måde, at det ligger på mit iWatch (betaler med mit ur) og jeg har betalt med mobilepay på særlige tankstationer. jow jow, det er vist bare et spørgsmål om tid, før disse kort forsvinder. Det jeg savnede mest var kørekortet.

Ja, hvor var pungen så??? Den lå i en taske med drikkevarer, som Søren så venligt havde taget med til vores sommerhus i Sortsø, i forbindelse med, at huset skulle tjekkes efter nogle lejere havde forladt det. Så kunne han jo lige så godt tage nogle af alle fødselsdagstingene med til Sortsø. Og dermed også min pung.

Godt den ikke var stjålet! og dejligt, at jeg har fået gjort rent bag sofaer og reoler 😉

Med hensyn til alle indkøbene til festen, så kan jeg fortælle, at af særlige ting så havde jeg købt sheriff-tallerkener og krus samt ikke mindst en ramme, man kunne stikke hovedet igennem, hvor der stod wanted. Den ramme skulle vise sig, at være mit bedste indkøb – hold op nogle gode billeder, jeg fik taget af mine gæster. Søren og jeg var også ude at investere i en rigtig cowboy-skjorte hver. Jeg var blevet anbefalet en rigtig cowboyforretning, som ligger mellem Haslev og Ringsted på Sjælland. Hyggelig forretning, med alt i cowboyudstyr, herunder selvfølgelig flotte hatte, støvler, skjorter, veste, flag, bukser, piske, ja og så selvfølgelig linedansertøj. Forretningen hedder Texas Square Djo: http://www.texasdjo.dk/

Søren og jeg havde fri dagen før min fødselsdag, så vi i ro og mag kunne få sat haveteltet op. Det tog os og vores søde naboer 2 timer, men vi baksede også en del med at få et solsejl op, som skulle skygge for vores mad, drikkevarer og gæster. Vejrudsigten forudsagde 28 grader og solskin. Så det var vigtigt for os, at der var steder med skygge. Vi fik sat alle vores haveborde og stole op – utroligt, at vi har så mange – til 22 personer. Da teltet var sat op fredag formiddag måtte vi lige en tur i Grønsund og blive kølet lidt ned. Uha det var varmt. Efterfølgende gik turen til Stubbekøbing for at købe det sidste mad hos den lokale slagter. Der skulle selvfølgelig være spareribs og coleslaw på bordet.

Jeg havde inviteret gæsterne til kl. 15, da jeg syntes, at hvis man starter om eftermiddagen, så kan man nå meget mere. Gæsterne begyndt at ankomme – de første allerede kl. 14.15 – og der blev hældt kold rosé vin fra Californien i glassene. Vores isterningmaskine havde kørt på fulde drøn et døgns tid og det var virkelig praktisk at have den til at stå og lave isterninger til os hele dagen.

Alle gæster var udklædte og det var virkelig sjovt at se, hvordan de havde grebet temaet an.

Der er nogle, der går all in i udklædning. De ankom ridende hen ad vejen. Tror aldrig, at jeg har grint så meget. Der går stadig rygter i det gamle sommerhuskvarter om de tossede fra Poppelvænget 8 ha ha.

Kl. 16 kom vores underviser i linedance. Ja, selvfølgelig skulle vi da danse linedance. Vi startede ud med Achy Breaky Heart – og så var stilen lagt! Vi dansede en times tid med indlagte vand-drikke-pauser. Og hold op, hvor jeg syntes, at det var sjovt.

Linedance, hvem går lige amok på dette billede? (OMG, hvor pinligt).

Søren tændte op i grillen ved 18-tiden og derefter var der super lækkert mad og masser af budweiser og rødvin. Der blev lavet Quiz og sikke vi fik grinet.

Aftenens højdepunkt var, da mine søskende havde skrevet en sang, som de opførte for mig og derefter lavet en sandhedsquiz. Uha sikke sandheder, der kom frem om mig. Men sjovt (og flovt) var det.

Vi havde købt ind til hotdogs til natmad, men det forsvandt ligesom i glemslen eller også var vi alle bare for mætte af indtryk fra hele dagen og der var vist ingen, der savnede det.

Vi kom i seng ved 2 tiden om natten og forinden fik jeg lige sat lidt mel, vand og gær i bagemaskinen. Min bror og kæreste samt min veninde og hendes mand overnattede i sommerhuset. Min søster og hendes mand og deres 2 børn overnattede på et bed n breakfast i nærheden.
De var alle inviteret til morgenmad dagen efter. Vi fik nybagt brød (har jeg fortalt, hvor meget jeg elsker min bagemaskine?) og vi fik pandekager, som gæsterne selv skulle lave på pandekagemaskinen på bordet. Åh en hyggelig morgen.

Vi fik ryddet op i løbet af formiddagen (og fandt en tabt guldørering i græsset!!!). Og da teltet var taget ned gik der 10 minutter, så begyndte det at regne – ja faktisk stod det ned i stænger. Åh altså, hvor heldig har man lov til at være.

Godt nok var der 28 grader og meget varmt til min fødselsdagsfest, men hey!!! det regnede ikke. Jeg føler mig utrolig heldig.

Heldig over at have så skønne venner og familie, der ville være med til at fejre min fødselsdag sammen med mig. Tak allesammen for at gøre denne dag til verdens bedste fest. Elsker jer! Tak for alle gaverne, alt sammen noget, som jeg sætter stor pris på.

Se den flotte blå himmel, det var mægtig varmt og vi holdt flere vand-drikke-pauser.
Jeg siger tak for en fantastisk fest til min familie og venner.

At blive 50

Det føles som sådan ikke meget mere anderledes at blive 50 end at være 49. Det er jo bare et tal. Jeg skal dog ikke være bleg for at indrømme, at jeg måske føler mig lidt som en på 35 inden i. Dog har kroppen strejket sidste år i oktober, hvor jeg vrikkede om på den ene fod til badminton – det har taget over et halvt år at komme over. Måske er det pga. alderen, måske er forstuvninger bare trælse. Og så bruger jeg læsebriller.

Læsebriller må der til

Nå men tilbage til min fødselsdag. En rund fødselsdag skal da fejres. Og da jeg på forhånd vidste, at jeg havde et kuld hvalpe mens jeg fyldte 50 år, så var det planlagt for lang tid siden, at jeg holder havefest her til sommer.

Nu går jeg bare og venter på, at regeringen skal øge forsamlingspåbudet, så vi kan være mere end 10. Hvis det ikke øges ja så holder jeg bare den havefest senere.

Til min fødselsdag fik jeg tilsendt rigtig mange buket blomster og andre lækkerier. Folk har fundet ud af, at jeg er til specialøl, så der kom heldigvis ingen rødvin.

Tak allesammen for de dejlige gaver.

Jeg er heldig i denne coronatid

Jeg savner min familie, jeg savner mine kollegaer, jeg savner mine agilityvenner, jeg savner at få besøg, jeg savner at få kram, jeg savner at kunne give hånd … der er ufattelig mange ting, som jeg savner i denne corona-tid. Jeg tror, at alle har det lige som jeg – altså næsten alle.

Men 1 ting, som jeg er meget glad for i denne tid, det er min hjemmearbejdsplads. Altså hvor heldig har man lige lov til at være?!?! Den dag coronaen brød ud fødte Aqua 6 hvalpe, og jeg fik besked på at arbejde hjemmefra. Jeg har et lille skrivebord her ved siden af hvalpegården, hvor 6 fuldstændige fantastiske og vidunderlige og skønne og lækre hvalpe vokser op. De sover lige nu det meste af tiden, men jeg kan følge med i deres opvækst og se hvor fint et arbejde mor-Aqua gør. Hvor heldig har man lige lov til at være. …? Jeg spørger bare! Min arbejdsgiver er også heldig, for hold da op, hvor får man produceret meget, når man arbejder hjemmefra.

Hjemmearbejdsplads ved siden af hvalpegården – heldige mig

Træning af hundene foregår ikke på træningspladsen med mange klubkammerater eller i den lokale agilityhal. Åh, hvor jeg savner samværet med mine kammerater. Den ping pong med gode råd til hinanden, kærlige hints og drillerier er en mangelvare her hjemme. Jeg har en lille have, hvor der er plads til et par spring, en 3 m tunnel og en slalom – dette bevirker heldigvis, at der er mulighed for at nørde lidt på svære slalomindgange eller andre udfordrende ting, så som uiiiii på afstand.

Agilitystævner bliver tidligst i juni måned. Men altså, så sparer jeg da de penge 😉 Det er da positivt… og min mand ser meget mere til mig i denne forårssæson (ved ikke lige, om han synes, at det er positivt 😉 ha ha ha.

Verden sparer også brændstof og forureningen bliver mindre. Det er jo meget positivt. Dog er jeg nervøs for fremtiden og for alle de personer, der er blevet arbejdsløse og de små og store virksomheder, der har det svært.

Jeg følger Jim Lyngvild på instagram og han havde et godt budskab (kærlig opsang) i dag, som jeg vil dele: https://www.instagram.com/p/B-hVnD4g-p-/

Ting vi kan lære af denne tid er, at vi finder ud af at bruge elektroniske kommunikationsmidler endnu mere: Facetime, skype og især gruppeopkald på messenger med video, … you name it – we do it!

Når corona’en er ovre, så glæder jeg mig til at tage endnu flere tossede selfies med mine venner. Se dette billede fra DM i agility sidste år ….

Selfietime. Susanne jeg og Serine.

Sammen hver for sig – vi skal nok komme igennem, bare vi tænker os om!!!!!

.

.

.

Familietur til Tenerife i efterårsferien 2019

Vi har sparet op i 4 år til denne tur. Hver gang min mand, jeg eller min mands børn har haft fødselsdag eller fået julegave, har vi fået penge af mine forældre. Disse penge har vi ikke købt ting for – heller ikke børnene -, men sat pengene ind på en feriekonto i banken. Børnene har dermed også været med til at spare op til turen til Tenerife, hvilket har været vigtigt for mig at lære dem.

Udsigten fra altanen ud for soveværelset. Her nød jeg både min morgenkaffe og aftendrink stort set hver dag. Dejlig markise tog den “værste” sol 🙂

 

Vi kunne iøvrigt have fået turen til det halve, hvis vi havde rejst uden for skolernes efterårsferie. Men vi ville ikke tage børnene ud af skole, det er dårlig stil, når de er oppe i denne alder (14 og 17).

Søren og jeg har haft en del point stående til benyttelse hos Norweigian, så vi valgte at flyve direkte til Tenerife med Norweigian, i stedet for at benytte fx Ryanair eller foretage mellemlandinger i andre lande.

På vores tidligere rejser til Tenerife har vi altid boet på hotel med swimmingpool. I år valgte vi at leje et rækkehus uden pool, men tæt ved stranden. Det viste sig at være en stor succes. Vi var derfor ikke nødt til at afbryde hyggelige udflugter, fordi børnene ville hjem til en tur i swimmingpool (hotellers swimmingpools plejer at lukke kl. 18 til rengøring).

Hjemmefra havde jeg fulgt vejrudsigten og var lidt nervøs for noget småregn, som var på prognosen. Det var som om, at der skulle komme lidt regn sidst i vores ferie, så jeg ønskede at vi foretog ihvertfald udflugt med hvalsafari og gåtur i en slugt så tidligt i ferien som muligt.

På øverste terrasse var der et spabad. Det benyttede jeg dog ikke. Vi har jo vildmarksbad i vores sommerhus hjemme i DK, så det wellness sagde mig ikke så meget på Tenerife.
Ved siden af spabadet var der en solseng. I denne seng overnattede Søren og jeg en nat. Jeg havde heldigvis trukket myggenet for, både i siderne og i loftet. Callao Salvaje er en rolig landsby, så vi blev ikke vækket om natten af larm. Dog var der fuldmåne, så månen skinnede helt vildt 😉
Min yndlingshvidvin på Tenerife: Cruz del Teide. Dejlig koldt glas på min yndlingsaltan med min yndlingsudsigt. Whats not to like?

 

Vi ankom lørdag aften til et dejligt rækkehus og fik os indrettet. Det var en stor glæde at opdage de 2 badeværelser og et gæstetoilet i stueetagen. Med teenagere i huset var det en stor fordel 😉 Vores rækkehus i byen Callao Salveje var i 3 etager og med 3 terrasser. De 2 øverste terrasser/altaner havde fantastisk udsigt over havet, hvilket jeg nød både morgen og aften.

Søndag var snorkledag i vores by ved den nærliggende strand. Vi så en masse fisk og bl.a. barracudaer.

Mandag var vi på hvalsafari, hvor vi var ude på en katamaran-båd. Hver gang jeg har været på Tenerife, har jeg ønsket at komme på sådan en tur, og denne gang lykkedes det endelig. Vi så både grindehvaler og delfiner. Det var en smuk 3 timers tur på havet. I forbindelse med bådturen lagde båden for anker tæt ved Pal Mar, hvor både Søren og jeg var ude at svømme. Da Søren kom op og skiftede til shorts, faldt hans mobil ud af lommen og bump bump bump, så faldt der en iphone i vandet og den sank til bunds!  Der lå den så på 8-10 meter vand og det var for dybt for mig at dykke ned til uden dykkerudstyr. Kaptajnen på båden sagde: Dont worry, I fix that. Og efter lidt snorkling opdagede han telefonen på havets bund og dykkede ned efter den. Han var dagens mand i skysovs, for uden telefonen, ville vi havde svært ved at få den ødelagte telefon dækket af forsikringen. Men det betød så, at med den ødelagte telefon, så var Søren uden mobilos på turen og alle de resterende billeder fra turen blev taget af Emma og jeg.

Flybillet og parkeringsbillet lå heldigvis også på min telefon, så vi klarede os fint gennem hele ferien alligevel.

Grindehvaler med byen Las Americas i baggrunden.
Katamaranen ligger for anker og de personer, der havde lyst til at kaste sig i bølgen blå, kunne bare gøre det. Det sagde Søren og jeg da ikke nej til.
Sådan så båden ud.
Der var mad og drikke ombord. Bl.a. fadøl!
Kaptajnen Victor, der hentede Sørens iPhone på havets bund.

Tirsdag fik vi mit største ferieønske opfyldt. Det var en gåtur i Barranco Del Infierno – en 6,5 km gåtur i en dyb kløft. Kløften har en begrænsning på max 300 personer om dagen. Desuden har kløften været lukket i flere år på grund af dødsfald (turister har været ramt af klippesten, som er faldet ned og har ramt dem). Disse ulykker i kløften har oftest været sket lige efter regnvejr m.v., så derfor var det vigtigt for mig at finde dage, hvor der har været tørvejr i lang tid.

Da vi ankom til starten af ruten blev vi udstyret med hver vores hjelm og en instruktion i, hvad vi skulle gøre, hvis vi hørte klippeskred fra oven. Vi fik også at vide, hvor vi ikke måtte opholde os, men skulle fortsætte med at gå på stien. Det var en storslået tur og jeg var mega udfordret på min højdeskræk i starten af ruten, men efterhånden som vi kom længere og længere ind i kløften, så vænnede jeg mig til det og kunne nyde udsigterne. Og udsigter var der mange af og fauna og flora skiftede hele tiden. Der var frøer helt inde i bunden af kløften og Tenerifes højeste vandfald stod flot og prangende, da vi ankom på slutningen af ruten. Herfra gik det så bare tilbage af samme sti.

En fantastisk tur som sluttede med, at Laurits sagde “tak fordi I tog mig med på denne gåtur”. Det havde jeg aldrig som i ALDRIG troet, at jeg skulle høre fra Laurits. Han kan nemlig være rigtig svær at få med ud og opleve noget og gå ture. Så denne tur med en form for ”bjergbestigning” troede jeg, at han ville opgive på forhånd. Fedt, at jeg tog fejl!

Da dagen var ved at være omme og jeg havde børstet tænder opdagede jeg, at vi havde gået 97 etager op og ned (jeg har en etagemåler på mit ur). Så jeg tog lige 3 ture op og ned ad husets trapper for at få etagemåleren op på 100 inden jeg gik i seng. Det er min absolut etagerekord!

Helt vild flot udsigt fra kløften og ud mod havet. Se stien vi gik på i den højre side af billedet.
Søren, Laurits og jeg på tur. Emma var også med, men nægtede desværre at være med på billedet.
Jeg har tusindevis af billeder af naturen ind til Barranco Del Infierno. Her er en lille bro.
For enden af stien helt inde i kløften dukkede dette smukke vandfald op. Her var så idyllisk, jeg kunne have været der i timevis, men det var kun tilladt at opholde sig der i 5 minutter.

Onsdag var afslapningsdag, hvor vi ikke kunne få Laurits med ud og opleve noget. Autister har brug for at slappe af, så det fik han lov til. Søren og jeg fandt en cache i nærheden af vores rækkehus og jeg fik afleveret en trackable-dims i cachebeholderen til dens videre rejse. Søren fik også fløjet med drone og fik nogle fine optagelser ude ved havet. Emma og jeg benyttede efterfølgende lejligheden til rigtig at få udforsket vores landsby, hvor en cache ledte os ud på den anden side af en byens strand ud på nogle flotte lavaklipper. Vores lange gåtur blev afsluttet på en cocktailbar, hvor vi fik nok verdens bedste smootie.

Enestående lava ved havet ud for Callao Salveje. Det ligner en engel, et spøgelse eller … ja, bestem selv. Smukt er det ihvertfald.
Vores stand i Callao Salveje, som vi ofte var ude at bade ved.
Emma og jeg gik en super hyggelig og dejlig lang gåtur i landsbyen. Vi sluttede impulsivt af på Nebula. Denne bar besøgte vi alle 4 igen aftenen inden vi rejste hjem.

Torsdag var det Sørens tur til at få et ønske opfyldt, og det var at se Santa Cruz, Tenerifes hovedstad samt at komme op på et berømt strand nord for hovedstaden, hvor sandet er gult (og ikke lava-sort), fordi sandet er hentet fra Saharas ørken. At finde parkeringsplads i hovedstaden kan være “spændende”. Vi var blevet anbefalet at finde parkeringshus og google ledte os direkte til en fin parkeringskælder. Da vi kom op fra kælderen befandt vi os direkte på et slags fisketorv – det var virkelig hyggeligt. Selve byen synes jeg ikke var særlig interessant, det kunne være hvilken som helst gågade, vi gik i. Men nu er jeg jo heller ikke en særlig god person at shoppe med, jeg hader det faktisk, da det keder mig.

Turen gik så til den gule og lange strand. Her var virkelig smukt og der var gode faciliteter. Emma og jeg gik en laaaang tur langs strandkanten og fik taget mange insta-billeder 🙂

I Santa Cruz så jeg disse meget specielle øl med coconut, mango og banana. Jeg var fristet til at købe og smage, men nej tak. Det lød alligevel for sødt til min smag. Jeg er mere til Grimbergen!
På stranden nord for Santa Cruz fik vi soppet og hyggesnakket. Dejlig dejlig strand!

Fredag var det Emmas tur til at ønske at se noget. Hun er meget fascineret af at se nogle forladte hoteller, forladte parker eller bygninger. I en by, der hedder Abades, ligger der en masse forladte bygninger. Rent faktisk er det bygninger, der blev bygget til spedalske for mange år siden, men midt i byggeriet, blev alt pludselig stoppet og derfor fremstår bygningerne som forladte og spøgelsesagtige. Her fandt jeg selvfølgelig også nogle cacher. Det er meget specielt at gå rundt og forestille sig, hvordan der skulle have set ud.

Ved Abades ligger der også en fantastisk strand. Sort sand var der naturligvis. Vi havde snorkleudstyret med og ude i havet så vi igen fantastiske fisk, bl.a. en cuttlefish og trompetfisk.

Desværre kunne vi ikke lokke Laurits med på denne tur, så han blev hjemme i rækkehuset og så på iPad og slappede af. Han skulle jo også lade op til lørdagens tur.

Rigtig mange forladte bygninger i spøgelsesbyen ved Abades.
Jeg måtte lige kravle ind i denne tunnel for at finde en cache. Imens udforskede Emma og Søren en af bygningerne. Emma fandt en indvendig trappe i bygningen og pludselig kom hun gående oppe på taget. Uha, lidt farligt men også vildt spændende.

Lørdag var det nemlig Laurits til at få sit store ønske til udflugt realiseret. Han havde glædet sig hele ugen og vi valgte denne dag, da det var den varmeste dag ifølge vejrudsigten. Turen gik nemlig til verdens bedste badeland: Siam Park. Det er virkelig vilde vandrutchebaner, som udfordrer både store og små. Det er tredje gang, at jeg er i dette vandland og jeg blev ikke skuffet, selv om vandland egentlig ikke er noget for mig. Men de der vilde forlystelser, det er virkelig sjovt og udfordrende. Det bedste er at høre Søren skrige højt, når vi alle 4 blev slynget fra den ene ende af rutchebanen til den anden ende i løbet af no time.

Laurits var i øvrigt dene eneste af os 4, der turde prøve tower of power. Sejt gået Laurits!

Søndag, efter 8 overnatninger, var det afrejsedag. Vi skulle være ude af rækkehuset kl. 11 og flyet gik kl. 13.50. Et perfekt tidspunkt at rejse på, så man ikke skulle op kl. lort om morgenen og dermed egentlig også ville miste en hyggelig aften dagen før. Vi fik pakket i ro og mag og gennemgået hele huset, hvis vi skulle have glemt noget. Jeg fik også lejlighed til at tælle skildpadder i huset (huset hed nemlig Villa Sea Turtle), og jeg fandt 38 skildpadder i alt!!! Vi så dog ingen skildpadder i havet denne gang, men så rigtig meget andet.

Herlig tur, hvor vi fik hygget os alle sammen.

Udsigten til La Gomea fra Gallao Salveje

 Tak fordi du læste med så langt.

Nu er jeg gået på slankekur igen 🤣😜

 

 

 

.

En amputeret ferie

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se  bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

 

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

 

 

 

Pinse uden agility og rally – men derimod den traditionelle familietur

I mange år har min familie været samlet i Pinsen. Vi har været alle mulige steder i Danmark. I år gik turen til Sønderjylland – nærmere betegnet Skærbækcentret, som ligger ud for Rømø. Det er et slags sportscenter med svømmehal og tilhørende ca. 100 rigtig flotte fritidshuse/hytter. Hytterne er rigtig godt indrettet med stue med køkken og opvaskemaskine, 2 værelser, stort badeværelse og hems, derudover stor delvis overdækket terrasse. Hunde er velkomne (mod mindre gebyr).

Vi havde snakket om at mødes fredag, men blev enige om, at lørdag til mandag var fint, da hver overnatning koster over 1000 kr. Vi var glade for, at vi ikke tog afsted fredag, da der var mega lang kø ved Storebæltsbroen pga. uheld i Nyborg (broen blev faktisk lukket).

 Inden vi tog afsted havde vi via en lukket facebookbegivenhed delt en masse information om udflugtsmål, åbningstider i svømmehallen, tidevandstabeller, madplaner m.v.

Vi tog afsted lørdag morgen og var i Skærbæk kl. 11. Laurits og jeg blev i hytten og gjorde klar til frokost, mens Emma og Søren kørte til Tyskland og handlede tyskervarer. Min bror Poul, kæreste og deres børn ankom ved frokosttid og det samme gjorde min søster Mette, hendes mand og deres 2 børn. Pouls ene søn ankom dog først lørdag aften, da han lige skulle have overstået en vigtig fiskekonkurrence. Han tog selv toget til en nærliggende station.

Lørdag blev svømmehallen udforsket og nogle tog til Ribe for at se domkirken. Jeg selv har været i Ribe rigtig mange gange (agilitystævne), så jeg valgte svømmehallen.

Lørdag aften var der fællesspisning hos min søster, som havde lavet vegetarfrikadeller. De smagte faktisk ret godt. Vi holdt os vågne til kl. 22, men så var vi alle også færdige efter en aktiv dag. Vejret havde ikke været det bedste, vi overlevede dog.

Søndag tog vi turen til Mandø. Øen er ret speciel, da den kun kan køres til ved lavvande på en ret speciel anlagt vej.

Virkelig hyggelig ø, som vi gik rundt på et par timer. Fandt også en cache og læste en del om øen og dens udfordringer med stormfloder gennem tiden. Jeg fik interesse for denne ø gennem nogle af mine agilityvenner, som har skrevet en del om Mandø på facebook. Tak for det Sanne!

Efter Mandø tog vi til Rømø og fik en kæmpe is. Vi kørte naturligvis også ned på stranden, den er bare vild stor og det ser nærmest ud til, at færgerne kører rundt på sandet i det fjerne. Meget specielt syn.

Vejret var godt og da vi kom hjem til hytten fik vi et slag kongespil på græsset og en kølig pilsner på terrassen.
Min bror og kæreste lavede aftensmad, som vi heldigvis kunne nyde udenfor i det gode vejr inden vi skulle op i centrets bowlinghal. Det var sjovt at bowle og tage kegler! 🙂

Mandag var der pakkedag for min bror og søster i deres huse. Søren og jeg havde valgt at tilkøbe forlænget ophold, så vi ikke behøvede at stå tidligt op og pakke ned og gøre rent. Det var et virkelig godt valg og bevirkede, at vi ikke fik rejsefeber allerede fra morgenstunden.

Det har været en virkelig god Pinse sammen med familien. Selv om vi er tre ret forskellige søskende, så holder vi meget af hinanden og elsker hinanden højt.

 

 

På kærestetur til weinachtsmarkt i Kiel

IMG_3438

Mit første krus gløgg i Kiel

Tyskerne kan altså et eller andet med de der julemarkeder! Ingen tvivl om det! Det er bare så hyggeligt og velbesøgt. Sidste år var Søren og jeg byen Goslar i Harzen en forlænget weekend inden jul. I år valgte vi at køre knap så langt og så overnatte i Kiel i stedet for. Det var bestemt ikke nogen skuffelse.

IMG_3446

Einhorn punch!!! Smagte himmelsk.

Der var 4-5 markeder inde i Kiel centrum, det ene marked hyggeligere end det andet. Boderne er huse med små tage, der er barkflis på underlaget, der sælges mad, sauerkraut, julestjerner osv. Sidst men ikke mindst, så sælges der gløgg og punch i alle afskygninger og man får et krus med hver gang, man køber et krus gløgg. Heldigvis er der et formidabelt pantsystem, hvor man kan aflevere kruset og få 2,5 euro retur. Krusene er dog smukt udsmykket, så vi nappede 4 krus med hjem som souvenir.

IMG_3444

Flot bod med glaskunst. 

Jeg havde taget fri fredag, så vi tog afsted op ad formiddagen og ankom til Kiel ved 15-tiden. Vi tjekkede ind på Hotel Tulip By Kiel og kørte derefter ud til den berømte ubåd U995, da der stod på google, at den var åben til kl. 17.

Desværre havde google ikke ret, da de lukkede kl. 16. Så vi gik en lang og dejlig tur langs strandpromenaden i stedet for, da 20 minutter var for kort tid at kigge på museum og ubåd i. Alt ved strandpromenaden var lukket ned for vinteren i denne del af Kiel (ca. 20 min kørsel fra centrum). Men det var dejligt og friskt.

IMG_3427

Meget stort hotelværelse med plads til hundene. 

Retur til hotellet og indtage en virkelig dårlig middag (det var hotelovernatning incl. middag). Jeg havde heldigvis læst om det dårlige mad på tripadvisor, så det kom ikke som en overraskelse for os. Det var udkogte grøntsager fra en frostpose og en (måske) microopvarmet kyllingefilet uden smag.

Værelset på hotellet var rigtig godt. Intet klamt gulvtæppe, men derimod flotte laminatgulve, som var hundevenlige … vi havde selvfølgelig Kizz Me og Pizza med. Det er heldigvis ikke noget problem, at have dem med, når de altid opfører sig så fint. Der var en kæmpe park lige op ad hotellet, så luftemuligheder var der masser af.

Fredag aften gik vi ned til centrum (ca. 20 min. gang) og ned til det første weinachtsmarkt. Vi fik lidt forskellige slags gløgg og punch og hyggede os gevaldigt. Der er sådan en glæde, varme og atmosfære i disse julemarkeder.

IMG_3486

Som man kan se er julemarkederne godt besøgt. God stemning.

Det er så ærgerligt, at julemarkeder aldrig har fundet indpas i Danmark. Jeg har besøgt et forsøg på at lave et julemarked i Helsingør, men der er ikke noget som i IKKE NOGET, der stikker de tyske julemarkeder.

IMG_3515

Uhmmm, jeg købte chokoladeovertrukne vindruer i en af boderne. Det smager altså rigtig godt. 

Boderne i de tyske markeder i Kiel lukkede kl. 21 og gløggudskænkningsboderne lukkede kl. 22.

Lørdag morgen sov vi lidt længe og nød ikke at have et stramt program for dagen. Der var lækker morgenmad på hotellet – fuldstændig modsat af aftensmaden!

Vi tog igen ud til området med ubåden og nogle gamle krigsmonumenter lidt uden for Kiel. Først besøgte vi et mindemonument for alle de forliste ubådsfolk fra de tyske hære. Der var mange ubåde, der forliste i både 1. og 2. verdenskrig. Jeg tabte helt mælet, da jeg så alle de navne og alle de både, der var listet op. Selv om de var vores fjender, så var det jo skæbner, som mistede livet og familier, der mistede deres kære. Og måden, de mistede livet på. Det er bare så trist. Krig er noget lort! Nå, men det var altså meget bevægende for mig.

IMG_3458

Navne på alle de tyske personer, der mistede livet i 1. og 2. verdenskrig. 

IMG_3461

Tower ved Laboe ved Kiel. Meget højt. Vi tog selvfølgelig trapperne op!

IMG_3464

Flot udsigt oppe fra tårnet. 

Vi så også et museum, som var et slags skibsmuseum, hvor der var masser af modelbåde af krigsskibe fra både før og efter 1. og 2. verdenskrig. https://en.wikipedia.org/wiki/Laboe_Naval_Memorial 

Vi gik op i Laboe Tower. Uha, der er højt op. VIRKELIG højt, især for en, der er lidt bange for højder. Men sikke en belønning. Meget smuk udsigt over fjorden. Jeg fik også lige lidt etager på min højdemåler på mit applewatch. 33 etager fik jeg gået den dag.

IMG_3473

Thumbs up! Jeg klarede at gå op i tårnet selv om jeg har højdeskræk. 

Bagefter var vi nede i ubåden. Den står på land og det kostede penge at komme ind og kigge. Vi tilbragte megen tid i den ubåd. Det var spændende at se, hvor tæt de har boet og alle de (få) faciliteter, som de havde til rådighed.

IMG_3474

Ubåden, som var en del af museet. 

IMG_3476

Dieselmotorerne i ubåden (og Søren). 

IMG_3479

Der var mange dimser og dibbedutter i det midterste rum i ubåden. Det var svært ikke lige at komme til at dreje lidt på “rattene”. 

IMG_3481

Det blev lige til en enkelt selfie 🙂

Lørdag aften valgte vi at spise nede på markederne, ikke noget med flere restaurantbesøg! Lækker mad fra grillstegt pattegris und so weiter! Og flere punch. Fik blandt andet en Einhorn-punch!!!

Aftenen sluttede af med at vi pludselig kom i snak med et par virkelig søde danskere, som også havde fundet de tyske julemarkeder hyggelige. Vi fandt aldrig ud af, hvad de hed, men de var fra en landsby lidt uden for Skive, han kørte for Hancock bryghus og hun var lærer. Vi snakkede og snakkede og snakkede og pludselig var alle boder lukket og vi var stort set de eneste mennesker tilbage på julemarkedet. 🙂 Smadder hyggeligt!

IMG_3496

Vores danske venner fra Skiveegnen. 

Søndag morgen op og spise morgenmad og så gik turen tilbage til DK sidst på formiddagen. Vi valgte at stoppe ved Fleggaard for at handle lidt ind. Det gør vi ALDRIG igen, ihvertfald ikke en søndag før jul. Der var kø fra den ene ende af butikken helt ned til kasserne. Det er ikke noget, som jeg har særlig meget tålmodighed til.

IMG_3510 (1).jpeg

Fleggaard har 4 el-lader-parkeringspladser. Vi kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere. 

Vi fandt en opladerstander til bilen, men kunne desværre ikke få det til at fungere. Men vi lærer det nok en dag.

Søndag aften satte vi filmen Das Boot på. Den fik lige pludselig en helt anden betydning!

Næste år går turen nok til Lübeck.

IMG_3453.jpeg

Jeg kigger meget på nummerplader og har let ved at få bogstaver til at sige noget eller blive til et ord. Denne her bil stod ved hotellet i Kiel. Det må jo være Kizz Me’s bil 🙂

 

 

Sommerferie ved Balatonsøen i Ungarn

tårnet -5 (7)

Smuk udsigt fra bjerget over Revfulop over Balatonsøen og det karakteristiske bjerg Badacsony

 

Hvordan finder man lige ud af, at man skal til selve Balatonsøen i Ungarn?
Det er ikke et sted, som jeg har hørt om før, men for at gøre en kort historie lang 😉 så søgte jeg efter hoteller ved Ebreichsdorf i Østrig tilbage i januar måned, da jeg søgte om at komme på European Open-landsholdet i agility med Pizza. Nogle af hotelsøgningerne på booking.com viste sig at være hoteller i Ungarn. Jeg opdagede derfor, hvor tæt Ungarn lå på EO og snakkede med min mand Søren, om vi skulle tage til Ungarn efter EO (som strækker sig fra torsdag-søndag), hvis jeg blev udtaget til EO-landsholdet. Så kunne vi nemlig holde ferie i forlængelse af European Open. Det var meningen, at jeg skulle køre alene til EO og Søren og ungerne skulle tage flyet til Budapest, hvor jeg så skulle hente dem, når EO var slut.

Men hele den sidste plan med, at Søren skulle tage fly til Budapest m.v. blev ændret i juni, da Pizza og jeg ikke blev udtaget til EO-landsholdet. Så i stedet for, at jeg skulle have været kørt til Østrig den 25. juli, bookede vi færge og hotel ved Prag lørdag den 28. juli.

Blev udtaget til European Open alligevel
Men men men… lørdag den 21. juli fik jeg pludselig en opringning … der var en plads til Pizza og jeg til European Open, da en af de andre deltagere var blevet skadet. Jeg var på nippet til at sige nej, men mit gamle konkurrence- og landsholdshjerte bankede faktisk lidt for højt og jeg drøftede sagen med Søren. Han indvilgede i, at køre hele turen til Ungarn med ungerne og Kizz Me alene og så hente mig i Østrig efter finalerne ved EO.

Jeg fik hjælp af min veninde Yvonna til arrangering af samkørsel til Østrig og hotelophold ved EO. Men det med EO må jeg hellere blogge om en anden gang. Dette indlæg handler nemlig om UNGARN. – og nu ved I, hvorfor vi endte med at holde ferie ved Ungarn.

Hvordan valgte vi Balatonsøen?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet ferie ved Ungarn, men et par søgninger på internettet nævnte Balatonsøen (Centraleuropas største sø), som et muligt område for os. Vi læste også et blogindlæg om en familie, som havde valgt Balatonsøen. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg blogger om vores rejse, da jeg kan se på mine blog-statistikker, at rigtig mange har haft glæde af at læse om vores ferie til Tjekkiet ved Det Bøhmiske Paradis.

huset

Her er huset, som vi boede i. Se den dejlige grønne græsplæne og den fantastiske overdækkede terrasse.

 

Vi solgte jo campingvognen i sommer. I stedet for at ligge på campingplads, så vi søgte efter et sommerhus eller noget, der ligner. Valget faldt på et mindre hus i byen Revfulop, som ligger 100 meter fra Balatonsøen. Og det skulle vise sig at være et fantastisk sted og et fantastisk hus med fantastiske værter.

Se huset på booking.com. Der er et par lejligheder på opslaget på booking-søgningen, men se på “lejlighed med terrasse”.

Vi fik en varm velkomst søndag aften (efter Søren havde hentet mig i Østrig). Der var sat en lokal flaske hvidvin frem på bordet til os. Huset lå i en baghave til et større hus. Det større hus var opdelt i 3 boliger, men vores hus lå for sig selv som en selvstændig enhed. Hele grunden var indhegnet og den store port ud mod vejen kunne låses om natten. Jeg kunne fornemme, hvordan værterne var lidt betænkelige ved at skulle have lejere med 2 store hunde. Men heldigvis er Pizza og Kizz Me søde og velopdragne hunde, der hurtigt fik nogle gode venner i vores værter. Faktisk så legede værterne med hundene flere gange.

huset i revfulop (15).JPG

Vores værter elskede at lege med hundene. De spurgte pænt om lov om ikke nok Kizz Me og Pizza måtte lege med vand. Det var selvfølgelig helt okay 🙂 Jeg ved ikke hvem, der syntes, at det var sjovest med vandlegen  he he he.

 

Huset kan jeg klart anbefale andre at leje. Der var ikke nogen stor stue, men blot en mindre spiseafdeling i forbindelse med gangen/entreen. Heldigvis var der en kæmpe stor terrasse, hvor vi tilbragte det meste af vores tid. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget på terrassen. Den første morgen spurgte værterne os, hvordan vi havde sovet. Vi fortalte, at der havde været frygtelig varmt … og vupti et par timer efter, havde de købt en blæser til os. Det er da omsorg!

huset i revfulop (7).JPG

Jeg havde lånt bogen Turen går til Budapest og Ungarn af Yvonnas mor, som tilfældigvis havde den med til Østrig. Der var et helt kapitel om Balatonsøen. Vi brugte bogen som inspiration til udflugter. Tripadvisor og geocaching blev også brugt til at finde udflugtsmål.

 

Den ekstreme varme, som har hærget hele Europa hele sommeren, var også i Ungarn. Varmen lagde en del dæmper på de aktiviteter, som jeg gerne ville foretage mig. Jeg havde tænkt på mange gåture i skovene og bestige nogle af de vulkaner, som området er bygget op om.

Jeg gik derfor en del gåture alene med hundene om morgenen eller tidlig formiddag lige efter morgenmaden. Jeg undersøgte byen og området nord for Revfulop. Jeg fandt bl.a. en cache oppe i skoven, som var lidt svær at komme frem til.

Vindistrikt
Området ved Revfulop og i det hele taget rundt om Balatonsøen er kendt for rigtig god hvidvin. Søren og jeg gik en eftermiddag op til en lokal vinbonde, hvor vi fik prøvesmagt noget hvidvin direkte tappet fra vintønderne. Vi endte med at købe 2 flasker vin, som bonden egentlig ville have hældt på 2 plastikflasker, men da han så vores ansigtsudtryk fik vi 2 (glas)flasker hvidvin, godt nok uden etiketter 🙂 Ret sjov oplevelse.

madogdrikke (6).JPG

Hos vinbonden Gelencser smagte vi på vin tappet direkte fra fad.

 

Dagen efter kørte vi ud til en stor vinproducent, hvor vi købte 12 flasker vin hos Vargabor. Vi kunne desværre ikke smage noget af vinen, men vi købte 6 flasker magen til den hvidvin, som værterne i Revfulop gav os, da vi ankom. Vi brugte også app’en vivino til at finde os en god rosé. Vinen kostede 590 huf pr. flaske, hvilket svarer til kr. 13,60. Vi havde desværre ikke plads til mere vin i bilen. Når man er 4 mennesker og 2 hunde fylder det godt op.

Maden og drikkevarer
Vi spiste en del på restaurant, da mad i Ungarn er meget billig i forhold til mad i Danmark, og det kunne næsten ikke betale sig at lave mad selv. Så vi gav os selv lidt luxus. Hvis vi spiste på restaurant om aftenen og fik et fint måltid, så kom beløbet op på ca. 200-220 kr. inkl. drikkevarer.

Vi prøvede lidt af de ungarnske specialiter, herunder selvfølgelig gullasch. Vi købte også paprika med hjem, både en sød og en stærk, så nu skal vi selv i gang med at kokkerere.

madogdrikke (1)

Langos!  Det er en slags friturestegt brød, som serveres overalt på restauranterne. Man kan få Langos med ost, ketchup, pølser, cremefraise eller nutella.

madogdrikke (4)

Den ungarnske IPA fra Soproni var min yndlingsøl.

madogdrikke (8)

Dette her smørepålæg er verdens lækreste smørepålæg. BUM BASTA! Det kan kun købes hos Lidl i Tjekkiet. Vi kunne huske Peanua fra vores første rejser i Tjekkiet og har tænkt på det lige siden. Det smager stadig himmelsk oven på morgenbrød.

madogdrikke-5 (2)

På alle restauranter kunne man købe limonade i alle afskygninger. Dette er vandmelon-limonade. Der var altid godt med is i limonaden samt både af citron og lime. Skønt, forfriskende og billigt i Ungarn!

 

Seværdigheder i gåafstand af huset
Der var selvfølgelig en masse af se på i nærheden af Revfulop. Men spørgsmålet var, om vi orkede det på grund af varmen. Der var et cirkus 300 meter fra huset, som lå der i al den tid, vi boede i Revfulop. I Ungarn må man stadig benytte vilde dyr i cirkus, så der var kameler, elefanter samt tigere og løver i bur lige ud til vejen. En af aftenerne gik Emma og jeg en tur, da jeg skulle nå mit bevægelsesmål, inden vi skulle i seng, og vi gik forbi cirkuset. En af tigerne havde et udfald mod en af løverne, som var i bur lige op ad tigerene. Uha, Emma og jeg blev bange. Og nej, jeg støtter på ingen måde vilde dyr i cirkus og vi var ikke inde og se forestillingen.
Men lidt andre seværdigheder i gåafstand blev det da til. Se billederne nedenfor.

balaton diverse (4)

Fulopi Templomrom. En gammel ruin fra 1311 blot 100 meter fra vores hus. https://goo.gl/maps/d7WEBUQAzbD2

balaton diverse (23)

Her er den strand, som vi boede meget tæt på. Det kostede 600 huf (kr. 13) om dagen at benytte stranden, hvis man ville ind flere gange om dagen mellem kl. 8-18. Søren og jeg var ude at bade de fleste morgener inden ungerne stod op. Det var skønt med en morgendukkert. Stranden var pæn og rengjort. Vi skulle gå ca. 50 meter ud før der var 1,5 m dybt. Der var livredder i dagtimerne. Desuden var der flere små restauranter, en kaffebar samt toiletter og omklædningsrum. Man kunne også leje cykelbåde. Til at starte med var vi irriteret over, at det var en betalingsstand, men endte med at være glad for de ordnede forhold og ville hellere end gerne betale for det.

tårnet (6)

En gåtur op ad bjerget ved Revfulop ender ved et højt tårn, hvorfra der er en virkelig pragtfuld udsigt. Her står jeg med mine skønne bonusbørn Laurits og Emma.

tårnet

Emma og Søren øverst i tårnet og lige da jeg skulle tage billedet dukker Laurits op på en af udsigtsafsatserne og vinker til mig. Herligt foto af Fulop Hegi. https://goo.gl/maps/bCQv2PxFFDz

 

Seværdigheder i kort køreafstand af Revfulop
Vi havde i starten af ferien planlagt en seværdighed hver dag. Det blev til termiske bade, underjordisk grottesejllads, borgen Szigliget, cachejagt ved et gammelt kloster og en tur til halvøen Tihany.

Søren og Emma havde en udflugt til Budapest en dag, hvor jeg ikke tog med, da jeg blev sammen med Laurits og hundene i Revfulop. Den dag legede Laurits og jeg næsten 2 timer i vandet ved stranden og det blev den dag, hvor jeg tabte min vielsesring. Den ligger nu på bunden af Balatonsøen et eller andet sted.

Thermal Lake of Heviz
Søren havde udset sig et termisk bad, som et spændende udflugtsmål. Det var det også. Det var faktisk meget utroligt. Og det var samtidig det eneste sted, hvor vi mødte danskere på hele vores tur.

De termiske bade i Heviz er bygget for mange mange år siden og vandet bliver opvarmet ved hjælp af varmt vand fra en underjordisk grotte. Vandet var dejlig varmt og vi brugte hurtigt 3 timer i det varme vand.

Heviz har Europas største termiske sø, hvis vandsammensætning og temperatur siges at have en god virkning på en lang række lokomotoriske problemer som led-, muskel- og knoglesmerter.

Vandet er rigt på karbon, svovl, magnesium og kalcium. Det siges, at allerede romerne kendte til søens kvaliteter, men det er først i 1800-tallet, at turisterne for alvor begyndte at komme til Heviz i håb om, at søens vand kunne hjælpe på deres skavanker.

terminal bath (7)

I Therminal Lake of Heviz kunne man leje baderinge, så man ikke skulle bruge energi på at svømme i det varme vand. Man kunne nøjes med at ligge og tulle rundt. Det var virkelig skønt.

terminal bath -3 (1)

Der var også mudderbad i terminalsøen. Her bliver Laurits og jeg helbredt for et eller andet 🙂

termintal bath -3 (1)

Da vandet er rig på mineraler, svovl m.v. er der opsat skilte ved omklædningen om, at man skal huske at tage sølvsmykker af. De skilte så jeg først da jeg gik ud. Min sølvring så altså virkelig underlig ud til slut. Men er på vej til at have naturlig farve igen.

termintal bath -3 (2)

Her kommer så lige den største blondinedumhed:  Man er udstyret med en slags urrem, som kan låse ens skabe op og man kan holde urremmen hen over nogle bokse, som så aflæser, hvor meget tid, man har tilbage at bade i. Når man forlader stedet, skal man tage armbåndet af og lægge i en maskine, så man kan komme ud af døren. Jeg havde taget mit applewatch på inde i garderoben, da jeg tog tøj på. Og da jeg så kom ud til døren ved udgangen kommer jeg til at tage mit applewatch af og putter det i maskinen. Jeg opdager det i sidste øjeblik inden maskinen æder mit applewatch, og jeg når at hive det op igen, men maskinen havde ædt lidt af min urrem, som jeg så måtte sætte sammen med et hårelastik resten af ferien. Kæft mand, det var dumt.

 

Grotterne under byen Tapolca
En af de andre dage tog vi en køretur til byen Tapolca. Under byen er der et grotteanlæg, hvor der bl.a. er vand. Det er HELT VILD FLOT og var en meget fantastisk oplevelse. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man sejlede rundt i de smalle tunneller, og det var da også ved at gå galt for en af de andre både, som havde et hysterisk barn om bord.

Jeg havde læst et sted på nettet, at det var bedst at komme en time i forvejen før sejlladsen. Men det viste sig at være en dum ide. Vi havde købt billet til et bestemt tidspunkt, og man kunne ikke komme ind før det tidspunkt. Så vi var lidt rundt i byen Tapolca inden vi kunne komme ind til grotterne. Den time, der så er snakket om er faktisk en rundvisning i museet om grotterne, de forskellige stenarter, vulkaner m.v. Det var meget interessant og vi blev udstyret med 3D-briller, da der var skærme rundt omkring på museet, som havde 3D-visning af forskellige ting.

cave tapolca (13)

Der var simpelthen så flot i grotterne. Vi tog nok 50 billeder dernede, hvis det kan gøre det. Vandet var så klart og smukt.

cave tapolca (23)

Emma sidder bagest i den lille båd og jeg sidder forrest og styrer ved hjælp af en padle.

 

Szigliget Castle
En af morgenerne blæste det lidt og vi snakkede om, at så var det ikke så varmt at komme op og se på Szigliget Borgen. Desværre aftog vinden og det blev ulideligt varmt at bevæge sig rundt på trapperne ved den store gamle borg. Borgen har været kæmpe stor engang, men i 1690 ramte et lyn ned i borgen, og krudtlageret sprang en del af borgen i stykker.

szigliget borgen (7)

Flot udsigt fra borgruinen.

szigliget borgen (13)

Lidt mere udsigt fra ruinen.

 

Cachejagt
Den sidste dag i Ungarn fik jeg lokket familien med på cachejagt. Jeg havde fundet en cache, som havde fået mange favoritpoint fra andre. Så ved man med sikkerhed, at det er et spændende sted eller en sjov cache. Geocaching fik os ud i en skov (så vi kunne gå i skygge) og inde i skoven var der en gammel klosterruin. Det var Paulite Monastery Ruin.

kloster og cachetur (1)

Laurits fandt cachen denne gang. Faktisk kan det være ret svært at finde cacherne nogle steder i Ungarn, da der er mange sten, som man skal vende. Det er ikke som i Danmark, hvor man tydeligt kan se, hvor cacherne er gemt, da der oftest ikke er mange store sten at gemme beholderne under, men blot en stak grene, som ser lidt for underlige ud.

kloster og cachetur (8)

Det flotte gamle kloster. Laurits står under korset inde i klosterets kirke.

 

Kørsel i Ungarn
Vejene er ikke så gode som i Tyskland og i Danmark. Men de er fremkommelige og folk i Ungarn kører pænt. Skiltningen er også ret god. Søren og Emma tog toget til og fra Budapest. Det gik også fint. De var heldige at have fået en pladsbillet til en af de gode vogne med airconditioning.

balaton diverse (24)

Der var mange sjove vejskilte. Her kan man se, at der er risiko for hestevogne. Der var også andre vejskilte med traktorer uden førerhus. 🙂

 

Badning i Balatonsøen
Vi havde læst en del om, at der skulle være mange slanger ved og i Søen. Jeg var den eneste, der så en slange, og det var på en gåtur ved havnen med hundene. Slangerne er ikke farlige, men vi havde forventet at se en masse af dem, nu hvor alle skrev om de der slanger.

Søen er lang og kalkholdig – og helt utrolig smuk. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at have en dykke- eller snorkleferie. Man kan ikke se langt under vand. Men vandet er rent og behageligt at bade i. Man er ikke bange for brandmænd eller noget der ligner.

balaton lake (2)

Det dejlige vand i Balatonsøen havde en skøn temperatur. Vi havde en af dagene lejet en vandcykel, som vi sprang ud fra. I baggrunden kan man på toppen af bjerget se det tårn, vi gik op til.

balaton lake (25)

Hvis man tror, at Balatonsøen er et godt sted for hunde at bade, så må man tro om igen. Det er svært at finde et egnet sted, hvor de faktisk må bade. Det er forbudt at tage hunde med på strandene. Søen er 74 km lang og det er kun tilladt på 3 strande at bade sammen med hundene. Og desværre var vores strand ikke en af disse strande. Her er jeg taget ned til havnen i Revfulop, hvor hundene fik lov til at svømme lidt rundt.

balatonsøen (1)

Vi var på sejltur en af aftenerne, hvor vi nød den smukke solnedgang. Det var en hyggelig tur.

mad og drikke (1)

Man måtte gerne tage hunde med på de fleste restauranter, nogle restauranter skiltede ovenikøbet med det. Tjenerne kom ofte med vand og vandskåle til hundene inden man selv fik udleveret menukortet. 

Det ungarnske folk
Vores værter (udlejere af huset i Revfulop) var meget meget venlige og hjælpsomme. De var begge gode til tysk og engelsk. Men generelt oplevede vi, at folk ikke var så gode til engelsk. Folk snakkede automatisk tysk til os, så Søren og jeg måtte i gang med vores skoletyske.
Når jeg går på gaden i Danmark, så hilser man på folk, siger dav eller hej eller nikker, når man går forbi. I Ungarn har jeg oplevelsen af, at man undgår øjenkontakt og ikke er så glad for at hilse på fremmede. Tror det handler om, at folket er genert.

En af morgenerne gik jeg tur med hundene og havde naturligvis samlet hundelort op i en lortepose. Jeg nærmede mig lystyacthavnen og ville lægge posen i en af de store grønne containere ved indgangen. Så kom vagten løbende ud og skældte og smælte, at jeg ikke måtte gå der (sagde han på Ungarnsk). Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare gerne lige ville lægge en pose i en affaldscontainer, men det var lige før han var eksploderet af raseri. Jeg havde mest lyst til at smide posen på jorden og gå min vej, men så tror jeg, at jeg havde fået tæsk. Han var godt nok ikke rar.

Men ellers var folk venlige.

Valuta og betaling
Man skal huske at have lidt valuta med hjemmefra. Enkelte steder tages der ikke imod Visa-kort, men det kan man undersøge inden man køber ind i supermarkedet (flere havde et minimumbeløb, man skulle købe for, ellers ville de ikke tage imod Visa). Enkelte butikker modtog ikke visa, men MasterCard.

Der skal ligeledes betales en turistskat, når man har boet til leje. Det kom lidt som en overraskelse for os, da vi skulle afrejse. Men hvis vi havde læst det med småt hos booking.com, så havde vi ikke været så overrasket.

Turen hjem blev delt op i 2 bidder
Egentlig kunne Søren og jeg godt have kørt hele vejen hjem i 1 stræk, men vi valgte for børnenes skyld at dele køreturen op i 2. Vi havde dermed en overnatning i Leipzig på et hotel nær motorvejen. Vi ankom til hotellet i Leipzig ved 15 tiden fredag eftermiddag. Laurits gad ikke med på sightseeing, så hundene, Søren, Emma og jeg begav os ud på tur.

Leipzig
Jeg søgte lidt på Tripadvisor for at finde ud af, hvad folk kunne anbefale at se, når man var i byen. Alle gav høje favoritpoint til et kæmpe monument. Volkerschlachtdenkmal. Det var et 91 meter højt monument. Da vi kørte derhen i bil, så vi monumentet i det fjerne og troede, at vi var tæt på. Så vi fandt hurtigt en parkeringsplads. Det skulle så vise sig, at det var noget længere væk end vi regnede med. Men skidt med det, så fik vi en dejlig gåtur i en park på vej derhen.

å Leipzig (1) copy

Det kæmpestore monument, som desværre var lukket da vi ankom, så vi var aldrig inde at se det indvendigt. Men vi kunne komme langt op på trapperne op til dørene udvendigt. Prøv at se billedet her, hvor jeg har lavet et lille udsnit, så man kan fornemme hvor små menneskerne er i forhold til monumentet.

å Leipzig (15)

Hundene var med på gåturen i Leipzig. Emma, Søren og jeg nyder den flotte udsigt over byen fra monumentet.

å Leipzig (20)

Panoramaudsigt over parken og monumentet.

å Leipzig (22)

En hurtig gåtur i parken efter besøg af monumentet bragte os til en cache, der havde denne beskrivelse: This is a fast traditional cache nearby Europe’s tallest monument. In the listing “most found caches in Leipzig” it´s a top 10 cache. An ideal cache for Leipzig tourists!

å Leipzig (7)

Vores hotel i Leipzig lå lige op ad et kææææmpemæssigt indkøbscenter. Her fik jeg lejlighed til at komme i min yndlingssportsforretning Decathlon. Se, jeg har helt julelys i øjnene.

å hjemtur (1)

Efter 12 dage sydpå vendte vi snuden hjemad. Vejret havde været skønt, solrigt og varmt. Da vi nåede færgen ved Rostock var den godt nok lidt forsinket og jeg sagde, at vi nok fik os en vippetur mod Gedser. Og ja, det skal jeg love for, at vi gjorde. Færgen kunne faktisk af sikkerhedsgrunde ikke komme ind i havnen i Gedser pga. blæsevejret, så vi lå og tullede rundt ude på havet i en halv times tid inden færgen forsøgte at gå i havn. Hatten af for den dygtige kaptajn!!!

 

Motionsmål nået hver dag!
Selv om jeg har spist en hulens masse is, drukke iskaffe, drukket god tjekkisk og ungarnsk øl og spist peanua hver dag, så har jeg kun taget 0,7 kg på. Jeg har været meget obs på at opnå mine 10.000 skridt om dagen og nå mine motionsmål og bevægelsesmål.

Dejlig ferie alt i alt
Når man er afsted 4 mennesker og 2 hunde er der en masse hensyn, som man skal tage til hinanden. Ind i mellem har humøret svinget lidt hos os alle. Sikkert på grund af den ulidelige varme på 32-36 grader, mangel på gode internetforbindelser/ps4 og nok også mig, der har krudt i røven og gerne vil opleve noget, i stedet for at ligge på en strand eller bade hele tiden eller spille på iPad.
Normalt plejer vi at gå lidt mere på geocachingjagt på vores ferier, men varmen var en stor årsag til, at vi ikke orkede at lede for meget. På denne ferie blev det kun til 4 cacher i alt, og den ene fandt jeg på en alene-gåtur i skoven.

balatonsøen - (5).JPG

4-kløveret på sejltur. Tak for en god ferie.

Familietur i Pinsen

Min storesøster (i midten), min lillebror og jeg. Vi elsker hinanden og vi elsker at være sammen.

Mens alle mine agilityvenner drog til Ribe i Pinsen til stort agilitystævne, drog min familie og jeg til Sortsø i sommerhus. Der er nemlig altid familietur i Pinsen. Normalt plejer mine forældre at være med, men pga. deres sygdomsforløb kan de ikke længere komme med. Men det forhindrer ikke min søster Mette med mand og børn, min bror med kæreste og børn samt min familie med mand og børn at tage afsted og holde traditionen i hævd.

Der var plads til os alle på vores store overdækkede terrasse i sommerhuset i Sortsø. Vejret var med os og det var næsten for varmt at sidde ude, men man må ikke klage 😉

Vi har været forskellige steder i Pinsen. Nogle år i nogle primitive strandhytter på Mols og et år i en spejderhytte på Helnæs (Fyn). I år blev det altså Sortsø i vores sommerhus. Min søster havde dog lejet et sommerhus i Sortsø, da 12 mennesker og 2 hunde i vores sommerhus nok var at presse citronen lidt meget.

Søren, børnene, hundene og jeg tog i sommerhuset allerede fredag. Resten af flokken ankom lørdag og blev til mandag eftermiddag.

Søren viser her sine evner i diciplinen discgolf. En sjov og aktiv sport for hele familien.

Der var rigtig god stemning og vi hyggede os rigtig meget allerede fra starten af. Vi fik spillet discgolf i nærheden af Bogø (Fanefjord). Det er en slags freesbee, som skal kastes hen i beholdere langt væk, og man har så fx 3 kast til at komme hen til beholderne og få den i kassen – nogle gange overskrides de 3 kast, men skidt med det 😉 . Jeg må indrømme (er ikke særlig glad for det), men jeg tabte faktisk på voksenholdet. Det er ikke særlig godt for en konkurrenceperson som mig, men de der discs var altså ikke lette at få til at flyve de rigtige steder hen. Og hvis man fik discen i en forkert retning, kunne man risikere, at den landede i de mange brændenælder (jeg var i shorts og dermed bare ben). Men det handler jo ikke om at vinde, det handler om at være med …. tsk tsk tsk 😉

Min nevø Magne var ude på mit paddleboard. Her har han sat sig ned, idet paddleboardet også kan bruges som en slags kajak.

Der var også flere af børnene, der var ude at prøve mit paddleboard. I det hele taget fik fjorden besøg af de vandglade unger og hundene flere gange. Laurits lånte min våddragt og var ude at snorkle. Der blev sågar også fanget hornfisk, idet super-over-fiskeren af dem alle (Daniel) lånte noget fiskeudstyr.
Vores eget vildmarksbad blev også brugt flere gange.

Min nevø Mikkel og niece Anna ude på bådebroen ved Sortsø.

I vinter fik vi fjernet et skævt og grimt blommetræ midt i græsplænen. Gennem flere weekender i foråret har vi rettet plænen ud og sået nyt græs. I december måned fik vi lagt nye dræn i haven og da intet gror om vinteren, lignede haven et bombet lokum af mudder hele foråret. Hele haven var stort set gravet op ved hjælp af maskiner. Så den så ikke pæn ud. Det gør den heldigvis nu. Det er dejligt med en stor åben have og græsplæne, hvor vi kan spille badminton og skyde med bue/pil efter en stor skive – og det blev selvfølgelig udnyttet.

Vores dejlige sommerhus i Sortsø. Der er næsten kommet græs op i hele havens plæneområde.

Søren og jeg vil begynde at udleje sommerhuset lidt mere i den kommende sæson, så det ikke kun er venner og bekendte, der kan leje huset. Vi overvejer at benytte airbnb, så vi ikke behøver at fjerne alle vore personlige ejendele.

Tak til min super dejlige familie for en vidunderlig Pinse.
Man må godt gentage en succes, ik’?

 

Produktiv Påske uden hundehalløj

En ganske hård Påske uden nogle hundekonkurrencer lakker nu mod enden. Det har jo ikke været en hemmelighed, at mine forældre er lidt hårdt ramt med henholdsvis hjerneblødning, KOL m.v.  I den forbindelse har vi børn (jeg har jo to skønne søskende) været nødt til at finde en mindre bolig til mine forældre, fordi kommunen ikke kan tilbyde en handicapvenlig bolig til dem. Det har været et KÆMPE arbejde, både at finde en bolig, men også efterfølgende at få den godkendt og få det hele til at falde i hak.

I Silkeborg er der et udlejningsfirma, der p.t. bygger nye huse. Det er sådan et nybygget rækkehus, mine forældre snart skal flytte ind i.

Mor og fars nye bolig. Er ved at blive bygget færdig. Der er 2 uger endnu, så de har lidt travlt, de håndværkere.

Mine forældre har sat deres kæmpestore villa i Hvinningdal i Silkeborg til salg. Her i Påsken har der været åbent hus og derfor har jeg været stort set hele Påsken i Silkeborg for at klargøre huset.

Jeg skulle have kørt til Silkeborg Skærtorsdag formiddag, men der kom et par fra Silkeborg (sjovt nok), som skulle se på Sørens campingvogn kl. 13, så jeg ventede med at køre afsted, til de havde været der. Det endte med, at de købte campingvognen og den bor nu i Silkeborg 🙂

Nå, men jeg kørte så mod Silkeborg torsdag eftermiddag og allerede om aftenen begyndte jeg at se på alle de ting, som min mor, far og jeg blev enige om skulle sælges. Mine forældre er helt med på, hvad der sker og de bestemmer selv, hvad der skal følge med til deres nye hus og hvad de bliver nødt til at skulle af med. I stedet for at køre en masse ting på genbrugen eller sælge hele baduljen til en “dødsborydder”, så har vi valgt at sælge det enkeltvis, så vi ved, hvem der får mors og fars gamle møbler m.v.

Jeg har taget en masse billeder af møbler, service m.v. og sat det til salg på DBA og via marketplace på facebook. Hold da op, hvor har der været gang i salgsaktiviteten. Samtidig med, at jeg ryddede op, sorterede ting og flyttede rundt, så svarede jeg på henvendelser på alt muligt.

Karlekammerskab er ikke solgt endnu. Mormors spisestel solgt via DBA og dækketøjsskabet solgt via marketplace på Facebook.

Jeg havde to meget gode oplevelser:

Nr. 1 var en dame, som ringede på kummefryseren. Hendes egen fryser var stået af midt i Påsken, og hun var grædefærdig, fordi hun manglede en fryser til al hendes kød og bær, der var ved at tø op. Hun kom og hentede fryseren efter en time og havde et glas marmelade med, som hun netop havde lavet til os, da hendes bær var begyndt at tø. Det var meget sødt og betænksomt.

Nr. 2 var dækketøjsskabet, som vi havde sat billigt til salg. Måske for billigt. Men det bevirkede, at vi kunne vælge og vrage mellem de forskellige købere. Valget faldt på et ungt par fra Aarhus, som netop havde arvet en masse spisestel, glas m.v. og hvor mors og fars dækketøjsskab passede perfekt dertil. Det var et godt valg at sælge til dem. De var simpelthen så glade for det, at de efterfølgende sendte os billede af, hvor flot det stod i deres nye stue.

Sådan nogle oplevelser er bare skønne, når man ved, at folk kommer til at holde af de ting, som min mor og far har holdt af i mange år.

Der blev ryddet ud og tømt værelser og gjort rent til den store guldmedalje. Hold da op, hvor var vi tre søskende (min søster og bror kom søndag) effektive. Børneværelserne blev pludselig dobbelt så store at se på, da der blev ryddet ud og ryddet op. Huset stod til sidst virkelig flot og jeg har hørt, at oprydning og rengøring ikke var forgæves, der kom nemlig nogle og så huset 2. Påskedag til åbent hus.

En stor overraskelse
Søren er i dag 2. Påskedag taget til USA på kursus. Han troede, at jeg skulle være i Silkeborg til 2. Påskedag sidst på dagen, så jeg lavede lige en omvendt 1. aprilsnar på ham. Jeg tog nemlig hjem fra Silkeborg 1. Påskedag sidst på eftermiddagen. Da jeg ankom til Toksværd parkerede jeg ude ved vejen og skrev så en besked til ham “Jeg trænger til en krammer”, han skrev det samme tilbage til mig. Så svarede jeg “Så kom dog”, og så bankede jeg på døren. Hans øjne var så store som tekopper. Jeg tror aldrig, at jeg har set ham så glad og overrasket før. Det var en dejlig fornemmelse, at gøre ham glad.

Hornvioler i krukker, en snyfyldt agilitybane og min bakke med jord og frø, som er parat til at blive dækket til og sat i vindueskarmen.

I dag 2. Påskedag skinner solen fra en skyfri himmel, men sneen er stadig ikke smeltet. Havde håbet på lidt agilitytræning i haven, men jeg gik en lang tur i skoven i stedet for. Sneen kan dog ikke tage mine forårsfornemmelser fra mig, så jeg har sået frø (tomater, squash m.v.) og plantet hornvioler ud i krukker.

Det var så den Påske. Jeg er udkørt, men har rigtig god samvittighed over at yde en god gerning for mine forældre – de har altid været der for mig, når jeg havde behov for dem. Nu er det pay-back-time.

Familiespillet Partners – det kan jeg godt anbefale!

Det er ikke mange dage siden, at jeg skrev et blogindlæg om min nye sodastreammaskine. Men jeg bliver simpelthen nødt til at blogge igen. For jeg har noget på sinde. En ny anbefaling: Partners.

Nytårsaften tilbragte Søren og jeg alene. Da vi var færdig med at spise sushi spurgte jeg, om vi skulle spille et spil. Vi snakkede om at dyste mod hinanden med nogle quizzer på vores iPads. Alle vores brætspil er nemlig i sommerhuset.

Søren lavede en hurtig søgning på nogle spil og quiz på appstore og fandt så spillet Partners. Søren googlede også, hvad spillet gik ud på og fandt ud af, at det havde vundet prisen for årets brætspil på et tidspunkt. Så vi “ofrede” 39,- kr.

Sådan ser Partners ud på app’en. Jeg hedder her Makkerlone og spiller mod 3 robotter.

 

Normalt skal man være 4 personer til spillet, men man kan spille mod 2 robotter i app’en. Partners er egentlig en slags ludo, men man har dog en partner, så det gælder om at hjælpe hinanden og slå modstanderen hjem. Så man spiller altså 2 og 2. I stedet for at have en terning som i ludo har man nogle kort, som giver lidt forskellige muligheder så som at flytte frem eller tilbage, eller sågar at bytte rundt på brikker.

Nå … men tilbage til nytårsaften … lige pludselig var klokken 23.50 og vi havde så siddet og spillet Partners hele aftenen og virkelig hygget os.

Efter nytåret kunne jeg ikke rigtig “slippe” det sjove spil, så vi gik ud for at købe det rigtige brætspil. Det er faktisk endnu bedre end app’en, men det kræver, at der er præcis 4 personer til at spille, hverken mere eller mindre. Derfor er det fint at have app’en som backup, hvis en af børnene melder fra.

Faktisk så fandt børnene spillet så godt, at jeg nærmest måbede. Laurits (som elsker sin iPad og PS4) kom sidste weekend flere gange og spurgte, om ikke vi lige skulle spille et spil Partners. Det er bare SÅ skønt. Far og søn hyggede sig virkelig med at lægge strategier og hjælpe hinanden.

Her ses det rigtige brætspil. Rød farve spiller sammen med grøn farve. Hvis den grønne er kommet helt i mål med alle 4 brikker, er grøn ikke ude af spillet, men hjælper rød med også at komme i mål.

 

Partners er virkelig et spil, som jeg kan anbefale!

Læs mere om spillet her: http://www.papskubber.dk/braetspil/Partners 

Nyt indkøb: Sodastream

For maaaaaange år siden (da jeg var ung) tsk tsk, havde jeg en sodastream. En sodavandsmaskine, som sagde pruttelyde, når man puttede bobler i vandet.

Her hjemme hos os er der et par stykker af familien, der er meget glad for sodavand. Det bevirker så, at der konstant er pantplastflasker eller tyske dåser i de overfyldte beholdere i vores bryggers eller også står de rundt omkring i køkkenet. Men nu skulle det være nok!

Jeg købte i fredags en ny sodastream sodavandsmaskine. Den er fantastisk!

Jeg har købt lidt forskellige smage af sodacandsekstrakt. Men faktisk er det noget fun saft, som giver den bedste smag. Der er ingrn grund til at købe det dyre sodastreamekstrakt, når en saftevand giver smag af mirinda.

Jeg betaler min skat med glæde

img_6264

Jeg tager min far med på gåtur ved Indelukket i Silkeborg. Alle bådene er taget op for vinteren.

Jeg har ikke noget imod at betale mine skattepenge – især ikke, når jeg ser den hjælp, som neurologerne, ergoterapeuter m.v. giver min far.

Ja, jeg kommer jo ikke uden om, at der er mange køreture til det jyske for tiden.

Helbredet hos begge forældre kunne være bedre og nu må vi 3 søskende træde til og hjælpe så meget vi kan. Det er pay back time. Mine forældre har altid været så søde, rare og hjælpsomme hele livet, og nu er det tid til, at vi giver tilbage.

Min far er på genoptræning efter en hjerneblødning og det går stille og roligt fremad. Hold nu op, hvor jeg bare tudede af glæde, da jeg så min far kunne begynde at bevæge det ben, der var lam. Alle små fremskridt noterer jeg ned i en bog, som jeg opdaterer så godt jeg kan, hver gang jeg kommer på besøg. På den måde kan man bedre læse sig frem til, hvilken udvikling, som han er igennem.

Jeg havde Pizza med på besøg lørdag formiddag på centret, hvor far bor. Pizza ville blive en god besøgshund, hvis jeg havde tid til at gå på plejehjem med hende. Hun snakkede også med andre beboere og var rigtig sød og kontaktsøgende.

 

img_6256

Jeg har her taget et billede af Pizza fra Kroghs Bænk og bearbejdet det i app’en snapseed.

Når jeg er på besøg i Silkeborg går jeg ofte en tur i den skønne natur. Det er rart at få lidt adspredelse mellem sygebesøgene og det er skønt at få tankerne lidt på afstand. Det bliver især til gode gåture rundt om Almindsø. Det går både op og ned ad bakke og man skal virkelig se sig for, for at undgå at falde over de mange trærødder på stierne. Jeg elsker at stå og kigge ud over søen ved Kroghs Bænk, hvor jeg altid tager billeder af hundene.

Lørdag aften gik turen til Århus, hvor jeg deltog i min storesøsters lille 50 års fødselsdag. Mette er altså verdens bedste kok. Hun kan trylle i et køkken. Til lykke endnu engang Mette og tak for en hyggelig aften.

Hele søndag formiddag og det meste af eftermiddagen var jeg til DKK agilitystævne i Viborg. Et officielt stævne, hvor resultater kan give “pinde” i resultatbøgerne. Jeg deltog både med Pizza og Kizz Me. Pizza vandt 2 ud af 3 løb. Kizz Me vandt 2 ud af 3 løb. Så det var en ganske god dag med en pind i bogen til Pizza.

Da jeg var færdige med mine løb i Viborg kørte jeg lige en smut tilbage til Silkeborg for at besøge fatter endnu engang inden jeg drog tilbage til Toksværd på Sjælland. Jeg må jo hellere få noget ud af mine jyske visit.

Så dejligt at så øverst på skamlen. Vandt 4 store sække hundefoder den dag. Et rigtig godt stævne i Viborg. Gode faciliteter og godt underlag. Der var også rigtig god stemning blandt deltagerne.

Når jeg det? Der er langt til nr. 16

Jeg har været til DGI agilitystævne i Barthahus ved Kokkedal her i weekenden. Det blev til mange gode agilityløb. Jeg havde Prutskid med (Pizzas hvalp, som skal rejse til Sverige om 2½ uge). Hun hedder faktisk Yazoo, men reagerer bedre på Prutskid 🙂 ha ha ha. Hun blev socialiseret rigtig godt og fik snakket med rigtig mange mennesker og hunde.

barthahus-nov17

Her er jeg til præmieoverrækkelse i seniorklassen, som Kizz Me vandt. Der blev uddelt en krammer til alle af ham, der overrakte præmierne. Her fik jeg vist sagt et eller andet sjovt, for hold da op hvor der grines 🙂 😉

Jeg vil her fremhæve et par ting fra weekendens løb:

  • HOLD-STAFET:
    Holdstafet består af 3 løbere, som skal løbe lige efter hinanden og dermed minimere tiderne ved et skift bedst muligt, da det er den samlede tid af de 3 løb, der gælder. Banen er faktisk opdelt i 3 baner, hvor hver ekvipage løber sin specielle del. Denne gang var der 17 forhindringer til hver ekvipage.
    På det ene hold, var vi 3 asasarahunde. Vi blev nr. 5, hvilket jeg er meget stolt og glad for. (Yvonna/Duke, Sofie/Tapaz og Lone/Kizz Me.
    Det andet hold, som jeg var med på, løb endnu bedre. Vi blev nr. 2. Fed følelse, at stå sammen med de andre ”4 duller” til præmieoverrækkelsen. (Louise/Ronja, Sabine/Jet og Lone/Pizza). Vi havde nogle vildt gode skift på dette hold, hvilket var med til, at vi fik en rigtig god tid.
    Der var en fantastisk hold-stemning i hele hallen. Det er bare HELT specielt at løbe hold, vi hepper på hinanden og glædes endnu mere over de gode løb og kan tillade os at gine lidt, når noget går helt i koks, fordi man bliver lidt stresset.
  • PIZZAS SPRINGLØB:
    Pizzas springløb i øvet klasse i dag gik rigtig godt. Der var et sted på banen, hvor man virkelig skal løbe til. Jeg kan godt mærke, at min træning har været på et minimum her de sidste par måneder pga. Pizzas drægtighed, hvalpekuld og venten på, at kunne deltage til konkurrencer igen. Men altså jeg løb alt det jeg kunne, for at nå fra nr. 12 til nr. 16, for ellers ville hunden tage nr. 16 fra den forkerte side. Se selv videoen og grin med!!!

“Jeg VIL bare nå det, men når jeg det”?

 


 

Lev livet mens du har det – i morgen kan alting være forandret
Den overskrift skrev jeg på min facebookprofil for et par uger siden. Flere har spurgt mig hvorfor, og her er svaret. De sidste par uger har ikke være så sjove. Jeg har tilbragt mange dage og timer på Århus Universitetshospital og Regionshospitalet i Viborg. Min dejlige og aktive far fik desværre en hjerneblødning en onsdag morgen. Min far er allerede på genoptræning og det går langsomt fremad. Så det næste stykke tid vil jeg ofte været i det jyske og hjælpe til med diverse gøremål. Det er bare ikke let, når man bor så langt væk. I morgen (mandag) tager jeg til Silkeborg efter arbejde, da jeg kombinerer flere aftenbesøg hos min far i forbindelse med, at jeg skal på kursus i Horsens.

Indvielse af vildmarksbad

vildmarksbad1

Vildmarksbad med brændeovn.

I fredags valgte Søren og jeg at pakke alle hvalpene i bilen og køre ned til vores sommerhus på Falster. Vi skulle nemlig indvie vores nye vildmarksbad (altså kun Søren og jeg) 🙂

Vi (og især Søren) har længe søgt på nettet efter et godt og billigt sted at købe et vildmarksbad. Det var med en vis skepsis, at valget faldt på en virksomhed i Litauen. At købe og betale så mange penge og håbe på, at de sender produktet og vi ikke bliver snydt, det var altså lidt spændende. Men alt gik som planlagt og der ydes virkelig god service fra virksomheden. De svarer hurtigt på mails, når vi har haft spørgsmål til produktet.

Første aften fik vi hældt lidt for meget vand i badet, så jeg kunne næsten ikke sidde ned uden at få vand i munden. Og vi fik varmet vandet lidt for meget op, det blev næsten 40 grader til sidst og det var altså varmt.

vildmarksbad3

Glade er vi – og skønt med kolde øl i det varme vand. 

Men hold op hvor var det dejligt at sidde der i det store badekar og kigge op på stjernehimlen. Det er eliksir for sjælen.

Anden aften fik vi hældt noget af vandet fra og fik tændt moderat op for brændeovnen. Det var meget dejligt med endnu et laaaangt bad.

http://www.vildmarksbadverden.dk/

Hvalpene havde en fantastisk weekend i Sortsø. Det fik sig ihvertfald en på opleveren med både køretur og et nyt sted at undersøge. Det var især dejligt med den store overdækkede terrasse. Det var slet ikke noget problem at have 8 skønne puppies med.

 

Skøn skøn vinterferie – mine big foot så lyset efter 20 år i gemmeren

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder :-)

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder 🙂

Jeg havde arbejdet en hel del i november og december 2016 og havde derfor sparet mange timer op, som jeg valgte at afspadsere nogle stykker af her i børnenes vinterferie. Jeg havde for noget tid siden foreslået, at vi skulle tage til Sverige, og børnene ville heldigvis gerne med.

Søren, Emma, Laurits og jeg drog derfor afsted fredag i uge 6 (lige efter arbejde) mod Småland i Sverige, hvor vi havde lånt en af mine veninders ødegårde. Det tog knap 5 timer at køre derop.

Ødegården ligger i en skov tæt ved Virserum (40 km syd for Vimmerby). Søren og jeg har været på gården før (april 2015), så vi kendte til området og den smukke natur.

I denne vinterferie var vi så heldige, at der var nok med sne, så vi kunne lave en skiferie ud af det. I Virserum er der faktisk er en familievenlig skibakke med lift, skiudlejning og lille restaurant. Skibakken hedder Dackestupet.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Lørdag og søndag havde vi bestilt skiskole til os alle, så vi stod tidligt op på en lørdag! Søren og børnene havde ikke prøvet at stå på ski før, så det var meget spændende, om det var noget, som de kunne lide. Det gik forrygende lørdag formiddag, men om eftermiddagen havde Laurits desværre et mindre styrt, da han skulle med skiliften op, så han fik et vrid i knæet. Det var godt nok ærgerligt, da han havde stor succes med at stå på ski. Hans glæde på slalombakken var stor, derfor var det ekstra ærgerligt, at han måtte tilbringe resten af ferien delvist på sofaen.

Emma og Søren fangede også skiløbet ret hurtigt. Både Søren og Emma fik hjælp af vores fremragende skiinstruktør Johan. Han var meget dygtig og super pædagogisk, selv om det hele var lidt svært at forstå (svensk). Jeg skulle lige have genopfrisket noget af plovningen, men så gik det også derudaf.

Pizza i sneen

Pizza i sneen

Lørdag stod jeg på de rigtige slalomski, da jeg ønskede at få grundindlært de rigtige metoder med rigtige ski på. Men søndag og tirsdag benyttede jeg mine egne “ski” (købt, da jeg boede i Nuuk). Det er nogle meget små ski, der hedder Big Foot. Man kan ikke plove med dem på, men man kan lave nogle små drej og trick med dem. De er smadder sjove.

Mandag havde vi en hviledag, og det var vist meget godt. Er du gal mand, hvor havde Emma, Søren og jeg ondt i lårmuskler og lægmuskler. Ja, vi kunne næsten ikke gå, så ømme var vi. Av av av. Næste gang vi skal på skiferie, så skal vi altså træne noget mere op til ferien.

Hundene var naturligvis med os og de havde mange dejlige gåture sammen med os i skovene.

Vi prøvede at fodre rådyr, elge og vildsvin på en lille foderplads nær vores hus, men desværre så vi ikke nogle dyr. Vi kun en masse spor i sneen, så vi vidste, at de var der.

Søren er meget hoocked på, at vi skal afsted på skiferie igen … det har jeg ikke noget imod 🙂

Jeg vil nok betegne denne ferie, som den bedste ferie, jeg har haft med Søren og børnene!!!!

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Samsø – øen jeg ikke kan få nok af

Mine hunde bringer mig ofte rundt i Danmark og faktisk rundt i verden, når jeg tilmelder mig diverse stævner eller har været udtaget til store mesterskaber.

wp-image-88879159jpg.jpg

Ringebjerggård ved Sælvig. 4 lejligheder. Tæt ved strand. Men ca 2 km ned ad markvej.

Jeg hører ofte folk sige, at jeg vist ikke er så meget hjemme i weekenderne. Sådan var det meget førhen. Det er ikke så slemt mere. Nu udvælger jeg de stævner, som jeg får noget ud af både konkurrencemæssigt og socialt. Jeg tager ofte min familie med på disse weekender. For 2 måneder siden var vi 4 dage på Bornholm i forbindelse med DM i rally. Og her i efterårsferien har vi alle 4 igen været afsted i 4 dage. Denne gang på Samsø.

En bondegårdsferie var dejligt for børnene. De søde grise bliver fodret af Laurits. Der var desværre også fritgående høns og dermed hønselort alle steder … også på trappen op til mine forældres lejlighed.

 

Samsøturen udviklede sig dog noget mere rent familiemæssigt. Jeg havde fundet en ferielejlighed på en bondegård. Der var 4 lejligheder ialt og de andre 2 lejligheder var heldigvis ledige. Vi spurgte så mine forældre og Sørens forældre, om de ville med. Min mor og far lejede en af lejlighederne og mine svigerforældre en af de andre lejligheder.

Vi havde lejet ‘gildesalen’ og der var derfor rigtig god plads til 8 personer rundt om spisebordet. Heldigvis var der opvaskemaskine, for 3 familier giver en del opvask. Der var klinkegulv i hele huset, så det var nemt at have hunde med og let at gøre rent.

wp-image-1794692327jpg.jpg

Ih hvor var det skønt at se mine forældre igen … og så ovenikøbet på Samsø, hvor vi har holdt så mange sommerferier sammen i 70’erne og 80’erne.

 

Det har været en skøn miniferie på alle måder. Som man kan se på mit tidligere blogindlæg, så startede lørdag med, at jeg var til rallyprøver om formiddagen, hvor Pizza blev Dansk Rally Champion og vandt begge ekspertklasser. Søren, børnene og svigermekanikken kom og så præmieoverrækkelsen. Det var dejligt og jeg kunne se, hvor stolte de var af mig og hundene.

Vi boede på Ringebjerggård tæt ved Sælvig. Søndag formiddag gik Søren, svigermor og jeg ned til stranden og gik ind til Sælvig og så mine forældre komme med færgen fra Hou. Dejligt at kunne få en gåtur til stranden fra gården af. Det benyttede vi os af mange gange.

Stranden, hvor hundene hyggede sig. Sælvig i baggrunden.

 

Søndag eftermiddag drog vi alle til Ballen, hvor der var kastaniefestival. Der var mange boder i byen – det var koldt, men hyggeligt. Vi smagte kastaniebrød, kastaniekage m.v. Herligt initiativ fra byen her i efterårsferien.

Kastaniechoko-smørepålæg købt i Ballen.

 

Mandag kørte vi alle en tur gennem Brattingsborgskoven og ned på det sydlige punkt Lushage, hvor jeg som barn har fisket en del. Det blæste dog en pelikan og var virkelig koldt, så kørte vi hver for sig videre rundt på øen. Søren, børnene og jeg drog på cachejagt. Det bragte os til to meget anderledes kirker og på en trætur for Sørens vedkommende. Sidst på dagen samles vi atter på Ringebjerggård.

Laurits turde ikke klatre op efter cachen. Godt jeg har en modig mand, som er lige så vild med at logge cacher, som jeg.

Tirsdag var store rejsedag, men heldigvis havde vi fået lov til at blive i lejlighederne indtil vi skulle med færgerne, så der var ikke hastværk med at gøre rent og flytte ud fra morgenstunden. Derfor ville vi opleve lidt mere inden snuden skulle vende hjemad.

Søren, Emma og jeg besøgte igen Danmarks Største Labyrint i Nordby. Vi var der for 2 år siden, men det kunne altså godt gentages 😉. Hvor er det et godt koncept med alle de spørgsmål, som bringer os rundt i labyrinten mod slutmålet.

Panoramafoto fra Labyrinten

Nu sidder vi på færgen mod Sjælland og mine forældre på færgen mod Jylland.

Jeg elsker, når mine hunde bringer mig rundt i landet og det er rent win win, når man får hele familien med. Det har været 4 virkelig hyggelige dage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Derfor synes jeg godt om Pokemon Go

Man kan i Pokemon Go se veje, bygninger og grønne områder. Det lærer unge mennesker at orientere sig via kort/gps. På det ene pokestop længst væk på dette billede kan man se, at der er en person, der har kastet et "Lure Module" til et pokestop. Det tiltrækker pokemons til stoppet de næste 30 minutter.

Man kan i Pokemon Go se veje, bygninger og grønne områder. Det lærer unge mennesker at orientere sig via kort/gps. På det ene pokestop længst væk på dette billede kan man se, at der er en person, der har kastet et “Lure Module” til et pokestop. Det tiltrækker pokemons til stoppet de næste 30 minutter.

Der er personer, der synes, at Pokemon Go er noget opreklameret pis og farligt, fordi nogle personer kommer til at gå ud på vejen uden at se sig for. Jeg synes, at der er mange flere fordele end ulemper ved spillet og her får du at vide hvorfor – i et lidt anderledes blogindlæg.

Her i weekenden blev jeg plaget af min papsøn, “åh Lone, skal vi ikke nok ud at gå en tur på 5 km?”
What? man tror jo, at – den altid playstationspillende papsøn – pludselig er blevet alvorligt syg, men nej … det er såmænd bare pokemon-feber. Han har efterhånden flere gange spurgt om ikke vi skal gå en tur sammen og lede efter pokemons!!!

Her i weekenden var vi i Sortsø i campingvognen. Lørdag var vi ude at gå 5 km og det samme søndag.
Lørdag var vi i Stubbekøbing, hvor Laurits lærte mig, hvordan man batler i et Gym. I dag søndag gik vi ind i skoven ved Sortsø og fangede nogle sjældne pokemons. Humøret var virkelig højt og det var skønt at lave noget intenst med Laurits.

Lidt intro til dem, der har en søn, der ikke er til at rive væk fra iPad eller playstation:

Pokemon Go er et spil, som man kan downloade til sin smartphone. Hele ideen med spillet er, at man få bevæget sig rundt på gader, stier og steder. Her kan man få fat i pokemons, og når man rammer dem med sin pokeball. Man indsamler derved xp og candy og kommer op i niveau.

På sin smartphone kan man se sin egen person gå langs veje, på stier og i skove, da der er indbygget en form for navigator i spillet (bruger gps). Unge mennesker lærer dermed at kigge på kort og lærer gps.

Gym

Når man kommer i niveau 5, så kan man få lov til at batle i et gym. Et gym ligger forskellige steder, oftest i byer på steder, hvor man kan sidde på en bænk e.lign. I et såkaldt Gym kan man indsætte en af sine pokemons og optjene points. Dette gør man ved at trykke på skærmen og enten vinder man eller taber man, men jo flere combat power ens egen pokemon har, jo større chance er der for at vinde. Første gang jeg prøvede det, så vandt jeg. Hvis man taber, så kan man genoplive sin pokemon og få den tilbage til sin samling. Så bare besøg et gym. Her kommer man ofte også i snak med andre pokemonspillere.

Tæt ved mit arbejde har vi et pokestop. Når man stiller sig på pokestoppet, så kan man se, hvad det er, da der oftest er en titel på pokestoppet. Her "Statue med støvle". Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der stod lidt mere om pokestoppene, bare 3-4 linjer. Ved at swipe på det runde billede kan man få nogle æg, pokeballs eller andre gode ting, som man kan bruge i spillet.

Tæt ved mit arbejde har vi et pokestop. Når man stiller sig på pokestoppet, så kan man se, hvad det er, da der oftest er en titel på pokestoppet. Her “Statue med støvle”. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der stod lidt mere om pokestoppene, bare 3-4 linjer. Ved at swipe på det runde billede kan man få nogle æg, pokeballs eller andre gode ting, som man kan bruge i spillet.

Pokestop

Man kan også finde pokestops rundt omkring. Et pokestop ligger oftest et sted, hvor der er en seværdighed. Faktisk ofte steder, hvor der findes cacher 😉 Det vil sige, at spillet er kulturelt, da man kommer rundt og ser lidt forskellige steder af Danmark eller hele verden.

Enkelte lande har dog ikke Pokemon Go tilladt.

Ved pokestops vil man opleve, at de børn, der oftest sidder derhjemme og spiller på computeren nu er kommet ud i den friske luft og begynder at snakke “med rigtige mennesker”.

 

Udrugning af æg

Man kan også sætte en udrugningsmaskine i gang, som udruger æg. Nogle æg skal man gå 2 km for at udruge, nogle tager 5 km og andre æg, skal gå 10 km for at udruge. Når udrugningen er færdig får man en pokemon.

Jeg har erfaret, at de æg, som man kan udruge ved at gå 10 km har de sjoveste og mest sjældne pokemons.

Dette udrugningshalløj er det, som jeg synes bedst om ved Pokemon Go. Det er netop derfor, at min papsøn er begyndt at komme med uden for i weekenderne. Nogle gange kan han sidde fra morgen til aften foran playstation og spille, men fokus er delvist fjernet nu.

Man kan også få sig en buddy til sin profil. Og hvis man tager denne buddy med på tur, så tjener man candy, når man har gået x antal kilometer.

Derfor anbefaler jeg Pokemon Go

Nu har Laurits og jeg en aktivitet SAMMEN og vi får begge MOTION.

Jeg har lige spurgt Laurits, “hvad er det sjoveste ved Pokemon?”. Han svarede: “At vi går og hyggesnakker”.

Jeg kan klart anbefale dette spil!!!

Ud og få noget frisk luft med Pokemon Go!

Ud og få noget frisk luft med Pokemon Go!

Læs mere om Pokemon Go her: Hvad er Pokemon Go overhovedet?

Læs også en artikel i berlingske: Pokemon Go er spillet, der kan redde parforhold, kurere fedme og ændre verden.

Læs også: Pokemon Go – den store guide.

Weekenden reserveret til hyggeweekend

Med alle mine aktiviteter så som deltagelse i agilitykonkurrencer, rallyprøver, afholdelse af rallykurser og at være rallydommer, så har det i år været nødvendigt, at jeg satte en stor reservation ind i kalenderen, som hed hyggeweekend. Men åh, det var ellers fristende at deltage i en agilitykonkurrence i Vordingborg, men jeg holdt mig i skindet og holdt fast i, at Søren og jeg skulle have en hyggeweekend.

Fredag efter arbejde pakkede vi hurtigt en weekendkuffert og satte campingvognen på krogen og så kørte vi mod Sortsø (Nordfalster), hvor vi jo har en sommerhusgrund. Vi snakkede også om at besøge en campingplads i Nakskov, men så skal vi jo pakke sammen allerede søndag morgen, og på vores egen sommerhusgrund kan man jo køre, når det passer en. Vi sætter bare vores campingvogn med fortelt op på sommerhusgrunden. Det fungerer ganske fint.

screenshot_2016-09-10-16-53-52-1Vi havde længe snakket om, at gå en del af Camønoen. Det er en lang vandrerute ude på Møn. Det begav vi os så ud på lørdag formiddag. Vi parkerede ved Klintholm Gods og gik så afsted med madpakke, vand, kaffe og udskåret melon. Hundene havde jeg selvfølgelig med i snor (spændt rundt om livet, så mine arme har frie bevægemuligheder).

Der var virkelig smukt, istandsatte huse på ruten –  alle så de passede ind til hyggen på Møn. Landskabet var enormt bakket, så man fik sørme brug for sine gode benmuller.

Søren havde på forhånd tastet vores vandrerute ind i viewranger (et kort, som er på telefonen, som snakker sammen med apple watch), og vi kunne løbende følge rutens markerede punkter uden at kigge på telefonen hele tiden. Ret smart!

Min højdeskræk blev udfordret, da der sørme godt nok ikke er langt fra stierne (med rækværk) og ned til  den stejle skrænt. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at stå og nyde udsigten flere steder, men udfordrede dog ikke skæbnen, ved at læne mig op af rækværket.

20160910_122652

Vi kom forbi den årlige dragefestival på Møn. Meget imponerende med de store, flotte drager.

Ruten beskriver sig selv således på hjemmesiden: “Camønoen er et tilbud til vandrere, der vil gå sig til fred eller oplevelser. Camønoen tager vandrere over Møn, Nyord og Bogø, langs vand, skove, stier, landeveje, broer og byer. Der er forskellige sværhedsgrader og man kan gå ruten begge veje rundt. Bare kig efter det orange skilt med pilen. De alternative ruter er markerede med okkergule skilte. ”

20160910_123615

Kizz toucher på Camønoruteskiltene (nej, hun tisser ikke op ad stolpen). Hele ruten var rigtig godt afmærket.

20160910_140051

Selfie på Møns Klint.

20160910_140629

Jeg er ikke god til højder og ja, der er laaaaaangt ned!

Søren og jeg gik i alt 13,5 km på en del af Camønoen. En blev en meget smuk tur, som jeg varmt kan anbefale.

Dagen sluttede af med en dejlig dukkert i havet ved Sortsø. Tænk sig, at man kan bade uden at fryse ihjel i september måned. Vi blev dejlig trætte af at vandre og hundene var heller ikke så aktive om aftenen 😉

Vi fik friskfangede rødspætter til aftensmad. Pizza syntes, at det duftede vildt godt, da de blev stegt på panden (i rigelig smør!).

20160910_194310

Pizza syntes, at rødspætterne duftede rigtig godt.

Vi havde købt en box hvidvin på vejen hjem til Sortsø og i mangel af hurtig afkøling fandt jeg på denne afkølingsmetode 🙂

20160910_194428

Alternativ vinafkøling.

Søndag gik vi fra Sortsø til Sortsø Havn. Også en meget smuk tur. På selve havnepladsen er der et shelter og Søspejderne hører til her.

20160911_110437

I Sortsø var der disse hybenmarker så langt øjet rækker.

Vi har egentlig planlagt at holde weekend i Sortsø igen næste weekend, men lige nu ser vejrudsigten for weekenden ret træls ud.

At være dommer til DM i rally

Skal jeg være dommer eller deltage?

Jeg var koncentret under DM, men havde heldigvis også overskud til at være klædt festligt på.

Sidste år blev jeg nr. 3 til DM i rally med Kizz Me i championklassen og nr. 2 i begynderklassen med Pizza. Det var en fed fornemmelse og jeg ville gerne gentage det i år. Kizz havde rigtig gode point fra kvalifikationerne og var dermed udtaget til DM i rally i år og jeg havde bestilt en billigbillet til færgen til Bornholm, da jeg regnede med at jeg var udtaget 😊.

Et par uger efter fik jeg så en invitation til at dømme DM i rally. 

Nå, men tænke tænke, hvad gør jeg så? Jo, svaret var jo ikke så svært egentlig. Det er en ære at dømme et Danmarksmesterskab, så jeg svarede ja. 😇

Forberedelsen af baner

Da jeg hørte hvem, der skulle være min meddommer (Johanna Allanach), tænkte jeg YES. Jeg har på fornemmelsen, at Johanna og jeg har samme måde at tænke baner og point på. Af etiske grunde viste vi ikke vores forberedte baner til hinanden. Dermed kunne ingen ‘anklage’ os for snyd. Dog kendte vi, hvilke øvelsesnumre, der var på hinandens baner, så vi ikke genbrugte for mange af de samme skilte. Det hedder dommerkoordinering.

Før banegennemgang lines folk op i startrækkefølge. Jeg fortæller om hvordan jeg dømmer.


Stor var overraskelsen til fælles morgenmad med alle lydighedsdommerne til DM, da Johanna viste mig sin bane, hvor det viste sig, at vi havde brugt en ens kombination med ‘spring’ efterfulgt af øvelsen ‘spring ro spring’.  Heldigvis havde jeg øvelsen på den indledende championbane og Johanna på sin ekspertbane. Men hvor er det bare skægt, at af alle de kombinationer, det er muligt at lave, så laver vi lige nøjagtig den samme svære kombination. 😳

Banerne kan ses her. 

DKK kreds 8

DKK Kreds 8 på Bornholm stod for DM. Deres info gennem hele forløbet op til DM var virkelig godt både til deltagere og dommere.

Kredsen og alle dens hjælpere havde lavet et godt arrangement. Vi slap for indmarchen, klasserne startede forskudt, så der ikke blev kambolage med de førere, som var udtaget med hunde i forskellige klasser. Præmieoverrækkelsen gik dejlig hurtig, hvor man ikke skulle stå og vente på hver enkelt, der kom op. Der var desuden præmieoverrækkelse skiftevis mellem rallyfolket og lp-folket. Det var en fin ide.👍🏻

Svære baner og bedømmelser

Jeg havde op til DM besluttet mig for, at banerne til DM skulle være svære og en kommende danmarksmester skulle være en rigtig mester. Jeg havde også besluttet mig for, at der pointmæssigt ikke skulle gives ved dørene. Normalt dømmer jeg sådan, at hvis jeg er i tvivl om at en hund skal trækkes et point eller ej, så kom tvivlen hunden til gode. Det skulle der så ikke gøres til DM. Det blev ikke givet ved dørene. 
I championklassen voldte foranskift flere førere problemer, hvor jeg blev nødt til at give minus 10. Jeg stod lige bagved førene mens de gik, og kunne se, hvordan nogle førere næsten trådte en halv meter ud til den ene side, hvorimod der i øvelsesbeskrivelsen står, at føreren skal gå lige fremad.

Under banegennemgangen viser jeg øvelserne og folk kan stille spørgsmål.


Det samme gælder øvetbanen, hvor stop skridt til venstre stop, voldte mange førere problemer, da de trådte et skridt halvt frem i stedet for lige til venstre. Det kostede også points. 

Flere førere satte også tempoet efter hundene, hvorimod hundene skal følge førers tempo ifølge reglere. Det kostede også i regnskabet. 
Efter DM har jeg fået mange dejlige tilkendegivelser med ‘fede dm-baner’ osv. Dem er jeg meget glad for. Tusind tak allesammen. 😍

Danmarksmester i ekspertklassen

Her dømmer jeg Annette B . Olesen


I ekspertklassen kom Anette B Olesen fra Bornholm igennem min bane med 100 point som den ene af 2 hunde. Hun kom også igennem med 100 point på Johannas bane. Virkelig smukt hunde- og førerarbejde. Det var de andres arbejde selvfølgelig også, men Anette skilte sig altså bare lidt ud fra mængden.


Hele familien var med

Søren og børnene var også med på Bornholm og de hyggede sig med besøg på Hammershus og i Havnen i Hasle, mens jeg dømte DM om lørdagen. Lørdag lige efter DM (virkelig varmt vejr og solskin) hoppede jeg nærmest direkte i poolen, nåede dog lige akkurat at få badedragten på. Derefter kørte vi til Gudhjem, hvor vi spiste på restaurant Brøddan. Altså, det en god buffet!!! 🍵🍽

Gode badefaciliteter i havnen i Hasle


Søndag var der almindelige kredsprøver i rally og lydighed, og jeg deltog med Pizza i ekspertklassen, hvor målet var at få et cert og altså 95 point. Det var lige ved og næsten, blev kun til 92 point pga et springvand og en til tider lidt for glad hund. Men hellere for glad end at hænge og være kedelig. Så pyt med de 3 point, dem nupper vi bare næste gang.

Kizz deltog i championklassen og mit mål var at blive 1-3 og dermed få lov til at vælge en gave fra en stor kurv. Kizz vandt! 95 point og jeg håber det er nok til kvalifikation til DM næste år, som desværre ligger midt i skolernes sommerferie, så vores ferie bliver delvist amputeret næste år. Rigtig øv.

Søndag eftermiddag efter prøverne kørte vi alle til Dueodde. Skøn strand, men pålandsvind og masser af tang, så vi kørte til Snogebæk og fik en kæmpe is og fangede masser af pokemons. Bagefter kørte vi retur til Hasle Feriecenter og hoppede i poolen. 

At køre ind i Sverige med hunde
 

Der har stået på mange facebookopdateringer og i DKKs blad, at man skal have bur til hunden i bilen for at få tilladelse til at køre ind i Sverige med hunde. Nogle skrev også, at det var nok, at have et metalgitter som afskærmning fra bagagerum til kabinen. Jeg har aldrig haft bur til mine tre hunde i min personbil, de har altid siddet i babagerummet. Efter Du Ders død har jeg ikke fået købt et dobbeltbur til bagagerummet til Kizz og Pizza. Men med alle de rygter om størrelse på bur og om der skulle være et bur, så kontaktede Søren i sidste uge det svenske Jordbruksværket. De svarede, at hvis hundene var sikret mod ikke at kunne komme om i kaninen, så var det ok, altså med et stramt trådnet. Så ingen hastværk med at finde et bur til bilen inden Bornholmerturen over Sverige. Ved Øresundsbroen stod tolderne også, de vinkede os videre og ville hverken se vores pas, hundepas og politiet ville ej se bagagerum eller hundebur. Så alle de bekymringer blev gjort til skamme. 

Hasle Feriecenter

DKK kreds 8 havde indlogeret min familie og jeg på Hasle Feriecenter i et rækkehus. Feriecentret lå 100 meters gang fra området med DM og med prøverne om søndagen. Så det var rent luxus at bo så tæt på. Centerts rækkehuse var rigtig godt udstyret med komfur, mikrobølgeovn m.v. Sågar elektrisk håndmixer var der, så vi fik pandekager til morgenmad to dage. Vi blev på øen i tre overnatninger og jeg kommer gerne tilbage til Hasle Feriecenter!