En anderledes sommerferie i år

Endnu et år med corona har afholdt min familie og jeg at rejse udenlands eller lave de vilde udskejelser. Det har dog ikke afholdt os fra at opleve en masse. I år er første gang nogensinde (tror jeg nok), at jeg har afholdt 3 ugers ferie i træk. Det har været virkelig skønt med en længere ferie. Faktisk havde jeg 3 dages ferie de første dage i juli, skulle så lige på arbejde torsdag og fredag og derefter var der 3 ugers ferie.

Nedenfor i dette oplæg er der ikke så megen tekst ud over tekst til alle billederne. God fornøjelse:

Video af Pizzas ene hoopersløb kan ses her:

Tak fordi du læste med så langt.

.

Arbejde på Bornholm

I Pinsen har jeg været på Bornholm, hvor jeg var på ”arbejde”. Jeg var rallydommer hos DKK kreds 8 hele lørdagen fra kl. 8-16.

Få hundrede meter fra vores feriehus var der helleristninger fra bronzeladeren.

Jeg blev spurgt for mange måneder siden, om jeg kunne dømme rally på Bornholm i Pinsen. Det havde jeg sagt ja til, da det er en rigtig god DKK kreds, som er fantastiske til at arrangere prøver og konkurrencer. Jeg valgte selv at booke overnatning og færgeoverfart via bureauet Team Bornholm. Og det er absolut ikke sidste gang jeg gør det. Ih, hvilken service.

Hver gang jeg er på Bornholm, plejer jeg at finde forskellige steder at bo. Har aldrig boet i Allinge før. Virkelig hyggelig by. Vi boede i Storløkke Feriepark, inde midt i en rækkehusklynge uden udsigt, men det var fint nok og der var alt det i huset, som vi havde behov for og så var der gåafstand til centrum af Allinge.

Det var lidt af et puslespil at komme til Bornholm, da Sverige kræver negativ coronatest max 48 timer gammel. Torsdag aften kl. 21 var jeg i Ringsted for at få taget en quiktest, heldigvis var den negativ. Søren var til coronatest torsdag eftermiddag. Sørens datter og kæreste var også med, og de fik taget coronatest torsdag morgen på gym. Fredag eftermiddag tog vi afsted til Bornholm. Havde hørt, at der skulle være kø ved broen, da toldere skulle se både pas og coronapas, der var heldigvis kun 10 min ventetid, så det overlevede vi.

Vi ankom fredag aften til Allinge, fik os indlogeret i huset og gik ned til vandet/kæmpestranden ved Allinge. En virkelig smuk aften med havblik.

Jeg dømte hele lørdagen. Her er Paul på begynderbanen med Otto.

Lørdag morgen…. tidligt op og være dommer. Der var mange deltagere og 3 ringe i gang samtidig. Helt urtoligt puslespil, som arrangøren havde fået til at gå op med udøvere, som ikke kun havde 1 eller 2 eller 3 hunde med, men også 4 hunde. Alt klappede, selv om jeg havde en hovedpine, der lå og lurrede, men en venlig sjæl gav mig et par treo og jeg kunne nemt dømme eftermiddagens prøver.

Jeg så masser af flot hundearbejde og faktisk så flot, at jeg måtte tage mig selv i at stå og småtude sammen med en hundefører, mens jeg gav kritikken (hun fik velfortjente 100 point med sin hund). Altså hvor kan jeg blive rørstrømsk. Nå, men jeg er jo også bare et menneske.

Lørdag aften var hele familien ude at spise på Nordbornholms Røgeri i Allinge, virkelig dejlig buffet og super godt selskab af mine venner Mette og Søren. Herlig aften! Hov forresten, glemte lige at fortælle, at jeg på vej til restauranten pludselig mødte Mette med Dice og Damon (Pizzas sidste kæreste og deres hvalp Damon) – de kunne sørme godt huske mig – altså vovserne 🙂

Mette og jeg på restaurant
Nordbornholms Røgeri

Søndag tog Søren og jeg ud for at kigge på ”Rokkestenen”. Vi søgte på googlemaps og stor var vores forundring over, at Søren fandt en rokkesten på den sydlige del af Bornholm og jeg en midt på Bornholm. Vi valgte at besøge begge to. Den ene rokkede ikke en millimeter, men den anden kunne vi få til at rokke lidt. Jeg elsker at gå rundt i Bornholms natur, den er bare så meget anderledes i forhold til resten af Danmark.

Den urokkelige rokkesten

Vi fik også lejlighed til at plukke lidt ramsløg, som vi lavede en lækker pastaret med søndag aften. Der er sindsyg megen ramsløg på Bornholm og ved at gå i skoven kan man sagtens dufte det. Jeg tror jeg vil have ramsløg i min egen skov her i Bjæverskov.

Ramsløg over det hele! Det duftede så dejligt.

Mandag var jo 2. Pinsedag og dermed rejsedag. Afsted til Allinge og få lavet en coronatest (ellers kunne vi ikke komme ind i Sverige, når vi skulle videre hjem til Sjælland. Jeg er fan af Copenhagen Medicals måde at lave coronatest på, kun 4 sek med vatpind i hver næsebor! Vi skulle først med færgen kl. 14.30, så der var lige tid til lidt sightseeing. Det blev en smut til Helligdomsklipperne og en dejlig frokost ude ved vandet ved Bornholms Forsvarsmuseum.

Vi nyder udsigten ved Helligdomsklipperne

Endnu en dejlig tur til Bornholm! Kan ikke lade være med at tænke på de stakkels hundeførere, som var til agilitystævne i Ribe lørdag, de regnede væk 🙂 Jeg var på solskinsøen!

Vi ses Bornholm – om ikke engang 1½ uge går turen derover igen. Kan ikke få nok!

Cocios første succes

RBM Asasara Nam Nam Cocio

Cocio har været en atypisk border collie i hendes ungdomsperiode. Hun har været helt anderledes at træne med i forhold til mine andre border collies. Når jeg har skulle træne hende, har jeg skulle finde ud af, hvad hun tændte på af godbidder. Det har ikke været let, men jeg endte med hendes foder blandet op med lækker dåsemad, og så give hende belønning med en te-ske med snasket foder på. Det kunne hun godt lide, det var dog lidt besværligt. Mange gentagelser, har jeg ikke kunne foretage, for hvis øvelserne var for svære for hende eller jeg forlangte lidt for meget, så tjekkede hun ud, og gik over og lagde sig i kurven midt i træningen i stuen. Meget atypisk og ikke noget, som jeg har genkendt fra mine andre border collier. Og øvelserne var ikke svære, det var helt normale tricksøvelser. Men jeg er ikke sådan en person, der bare giver op. Jeg har fundet nogle andre ting at træne med hende, for hun har hele tiden været til fart og glæde, så hoops, tunneler og løbe gennem springstøtter har hun været rigtig glad for.

Træning i haven gav pludselig pote 12 mdr gammel

Jeg har derfor hele tiden tænkt, at hun aldrig bliver nogen rally- eller lydighedshund. Måske den første af mine hunde, der ikke skulle til en rallyprøve. Panik blev rally og super rally champion. Du Der blev rally champion. Kizz Me er rally og super rally champion. Pizza er rally champion. ….. men Cocio syntes, at det var dødkedeligt med rallyøvelser. Så jeg overvejede, at jeg slet ikke skulle lave rally med hende og kun agility og hoopers.

Men en dag for nogle måneder siden tænkte jeg, at jeg skulle se, om hun var ved at være klar i hovedet til at lave lidt rallylydighed. Og det var som om, at hun var en helt anden hund. Modnet sent. Men bedre sent end aldrig. Samtidig har jeg også givet hende tid, Søren og jeg har solgt og købt hus, Pizzas har haft hvalpe, så træning har der heller ikke været så megen tid til. Ja, undskyldninger er der nok af.
Så jeg vovede at tilmelde hende en rallyprøve 1½ måned senere lørdag den 8/5-21.

Jeg bliver nødt til at have mig et konkurrencemål med min træning for at tage mig sammen. Det er egentlig for dårligt af mig, at der skal være et decideret mål, men sådan er jeg nu engang indrettet. Jeg kan dog forstå, at mange andre har det på samme måde. Tilmeld dig en konkurrence med din hund for at få trænet der hjemme. Pinligt.

I mandags fik jeg en besked om, at der var nogle, der var sprunget fra til en aftenrallyprøve i Rødovre den 7/5-21, og jeg havde for en måned siden spurgt om jeg måtte komme på venteliste. Så jeg var heldig, at der var plads til både Kizz Me i senior og Cocio i begynder. Det var dermed Cocios første rallyprøve i fredags.

Jeg har for mange mange år siden været til et arrangement i Rødovre Brugshundeklub, så jeg vidste i forvejen, at klubben lå klods op ad motorvejen. Så det var lidt et sats, når ingen af mine hunde er vant til støj fra mange biler (man bor jo på landet).

Jeg havde mit søde lille popup-telt med. Der er lige nøjagtig plads til 2 hunde en stol og en taske. På min stol kan I se min hynde/sæde, hvor der er genopladelige batterier og dermed varme i sæde og ryg. Uha det var godt i fredags, hvor der ud på aftentimerne blev koldt.

Kizz Me var den første hund på banen fredag eftermiddag. Hun var særdeles FRESH, missede et par øvelser og havde et par ommere, og så var det for mange minuspoint, og dermed fik vi besøg af IB (ikke bestået). Men sikke en glæde og iver hun havde. Ikke til at se, at hun var stævnets ældste hund.

Det blev mørkere og mørkere og da klokken var næsten 21 var der banegennemgang for begynderklassen og Cocio var tredje sidste hund. Det er lang tid siden, at jeg har været så nervøs til en rallyprøve. Uha, for Cocio elsker alle mennesker og hunde, så jeg var nervøs for, at hun ville ud og snakke med alt og alle, når vi var på banen. Der var mange venstredrejninger i klassen og det elsker Cocio. Så vi gik på banen og jeg havde faktisk en god fornemmelse – men også hjertebanken. Cocio gik rigtig fint, jeg skulle dog kæmpe lidt for hendes opmærksomhed i højrevendingerne, da hun kigger ud på tilskuerne, når hun vender rundt, men hun var med mig, og så koster det ikke point rally. Da hun kom i mål var jeg bare så super glad, for jeg var egentlig blot kommet til prøve, for at få en god oplevelse med hende. Men da dommeren fortalte, at hun havde fået 100 point, så blev jeg helt rørstrømsk og måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage. Og jeg måtte også kæmpe med mig selv for ikke at kramme dommeren … men det gør man bare ikke under corona!

Her er Cocios prøve:

Til slut var der præmieoverraskelse. Der var 3 hunde med 100 point, men Cocio var hurtigst, så hun vandt sørme klassen. Sikke en debut. 100 point til første prøve og opnåelse af titlen RBM samt vinder af klassen. Hun blev 1 år i marts. Jamen dog. Sikke en stjernehund. Og vist nok stævnets yngste hund.

Tusind tak til Hanni Zimmer (ejer af Cocios bror Cuba), som filmede og tog billeder. Det sætter jeg virkelig pris på. Og det var virkelig hyggeligt at snakke med folk igen (det gør man jo næsten ikke her under coronasituationen).

Der var lidt mørkt til præmieoverrækkelsen fredag aften. Heldigvis var der projektører på banen. Vi har alle mundbind på, og jeg har selvfølgelig dannebrog på mit mundbind.

Lørdag morgen, tidligt op, for jeg havde jo tilmeldt Kizz og Cocio til endnu en rallyprøve. Så afsted med os til Kirke Hyllinge.

Kizz Me skulle på banen først og hun gik som en drøm. Virkelig fine momenter og 89 point. Meget tæt på sit første seniorrallycert, kun et par poters flyt afgjorde pointene. Det er godt nok ikke til at se, at Kizz Me er 12½ år gammel. Kizz Mes søn Chat er også i seniorklassen, han er 10 år og han vandt klassen med en fremragende bane.

Chat og Kizz Me, han blev nr. 1 og Kizz nr. 4.

Cocio var igen en af de sidste, der skulle op og jeg var igen nervøs for, om hun syntes, at omgivelserne var mere spændende end jeg. Et par gange kiggede hun ud og logrede til folk (positivt problem), men jeg fik hende med og hun var glad. 95 point og 4. vinder på dagen. Det er da fuldstændig okay og meget godkendt af mig.

Sidst men ikke mindst … Ihhhh, hvor var det skønt at være sammen med mine rallyvenner igen. Især Mette Jensen har jeg savnet samværet med.

Glæder mig til fremtiden med Cocio og flere rallyprøver. Men nu begynder agilitystævnerne med Pizza og de har førsteprioritet, men kan nok klemme en rallyprøve ind i ny og næ 😉

Vi ses derude, nu lukker Danmark op!

Et kig tilbage på året 2020

Vi ser tilbage på året der er gået – med vacciner og positive holdninger samt samfundssind, så er der lys forude.

Sikke et år! En total omvæltning af alles hverdag. Ikke en eneste person har undgået at mærke coronapandemien på den ene eller anden måde.

Jeg har i årets løb skrevet lidt om, hvor meget jeg savner den gamle hverdag og hvor meget jeg savner at komme ud blandt mine venner og familie. Det savner jeg stadig helt vildt og jeg savner stadig at kramme mine kære.

Med vacciner, positive holdninger og samfundssind, så er der lys forude.

Desværre har jeg også oplevelsen af, at nogle (især unge mennesker) er ret ligeglade og fester løs i weekender uden at tage hensyn til forhøjede smittetal og mange indlæggelser. De unge mødes på tværs af forskellige grupper/familier/venner og danner utilsigtede og formålsløse smittekæder.

Der er virkelig nogle, DER IKKE FATTER, hvor alvorligt denne pandemi er her sidst på året , og hvilke konsekvenser den har for erhvervslivet. Drop den nytårsfest, … du kan altid feste, når covid19 er ovre.

Nå, det var lige lidt morale til alle de unge, der ikke tager hensyn, nu hvor pandemien er temmelig alvorlig. Situationen var heldigvis anderledes i sommerferien, og der nåede jeg da også selv at holde en lille fest, så måske er jeg dobbeltmoralsk. Men på daværende tidspunkt var anbefalingerne fra myndighederne jo også helt anderledes og smittetrykket lavt.

Året startede med, at man hørte lidt om corona i Wuhan i Kina, og neeeeej da, den sygdom kommer da ikke her til lille Danmark så langt væk. Håbede lidt, at det var som Ebola i Afrika, der aldrig fandt vej herop – heldigvis. Mange mennesker inklusiv jeg selv negligerede corona og håbede på, at det bare var som influenza, som jo godt nok også kræver dødsofre hvert år (for dem, der ikke er særlig modstandsdygtige overfor virus), men at det ikke er så slemt for normale – tja altså lidt feber, hoste m.v. i et par uger og så er det overstået.

Sådan håbede folk det i starten af året, men sådan gik det jo som bekendt ikke. Folk var optimistiske og livet fortsatte helt almindeligt de første par måneder i 2020.

Jeg var til et almindeligt agilitystævne i februar i Vallensbæk, hvor jeg løb med både Pizza og Kizz Me. Kizz Me var lige blevet 11 år og hun kørte med klatten og vandt det hele i seniorrækkerne. Det var hendes sidste konkurrence og hun sluttede med manér. Lidt vemodigt at slutte en hunds karriere. Hun var vild på agilitybanen lige til det sidste.

Pludselig var der corona i Italien og der kunne jeg mærke på mig selv, at dette her bliver ikke en rar periode. Mine svigerforældre var på ferie i Spanien på det tidspunkt (bor et par måneder i Spanien i den kolde periode). Og pludselig var det nærmest umuligt for dem at komme hjem til DK, da hele Europa lukkede ned. Det lykkedes os at få skaffet 2 flybilletter til dem og havde nærmest på fornemmelsen, at det var det sidste fly de fik fra Spanien til Danmark det forår.

Aqua (min udstationeringstæve) fødte et kuld hvalpe dagen før corona i Danmark. Jeg har altid haft svært ved at huske mine hundes fødselsdatoer, men Cocios fødselsdato kan jeg huske: 10/3-2020. Danmark lukkede ned og medarbejdere på min arbejdsplads blev bedt om at arbejde mest muligt hjemmefra. Det var jo fantastisk heldigt for mig at sidde der med arbejdsopgaver med hvalpelyde lige ved siden af mig. Det er så nok også det eneste positive, der har været ved corona. Min hvalpetid!

Jeg beholdte en hvalp efter Aqua, da jeg på daværende tidspunkt havde besluttet, at Pizza ikke skulle have flere hvalpe. Pizza er jo min konkurrencehund og jeg forventede mig meget af 2020 og af 2021 konkurrencemæssigt, da Pizza er fantastisk til agilitykonkurrencerne … nå mere herom senere i blogindlægget 😉

Foråret gik og hvalpene blev store. Jeg besluttede mig for at beholde Cocio, en virkelig herlig red merle tæve. Faktisk har jeg aldrig brudt mig særlig om farven red merle, … men Cocio ville det anderledes. Dengang jeg skulle have en hvalp fra Kizz Me’s kuld, der ville jeg jo heller ikke have en sort/hvid med skæv blis …. Pizza fik mig overtalt, – og derfor siger jeg altid til folk, at man skal ikke gå efter en farve ved border collie. Jeg er glad for valget af Cocio og vi har derfor p.t. 3 hunde – måske en for meget, men ingen hunde skal flytte hjemmefra, selv om de blot er pensioneret. Sådan fungerer mit hjerte ikke!

Laurits skulle have været konfirmeret i foråret, men alle konfirmationer blev udskudt til efteråret. Der var ellers indkøbt tøj og booket restaurant m.v. Jeg havde selv 50 års fødselsdag i april og rykkede festen til sommerferien. Kender flere, der har flyttet bryllupper, fødselsdage og andre begivenheder.

Smittetrykket var lavt i sommerferien og jeg kunne endelig holde en lille fødselsdagsfest. Det blev til en havefest i et stort åbent telt i haven i vores sommerhus. Der var ”kun” 18 gæster, selv om det var lovligt at være 50 på det tidspunkt (så vidt jeg husker). Dejlig fest i cowboytema – jeg har altid ønsket at holde en temafest. Men underligt ikke at kramme alle mine venner. På billedet her står jeg sammen med min søster og bror.

Søren og jeg kiggede på et ret specielt hus lige syd for Køge i sommerferien. Der var stor interesse for netop det hus. Vi skrev faktisk under på en købsaftale, men huset blev solgt til nogle andre, som bød 150.000 over udbudsprisen. Det er helt vildt underligt, at husmarkedet er sådan her under corona. Jeg er jo udlært hos home i Silkeborg og husker da godt, hvordan krisen påvirkede husmarkedet i starten af 1990’erne.
Nå, men Søren og jeg fik hul på hus-kigger-bylden og kiggede på lidt flere huse. Pludselig kom et hus til salg i Bjæverskov, som jeg havde kigget på tidligere. Det var taget af markedet (af personlige årsager) og nu sat til salg igen. Vi tog ud til åbent hus og der kunne vi godt se os selv blive gamle. Der var plads til alle vores ting i udhus, plads til hundene, huset var i 1 plan og der var agilitybane og der var også en mark til …. måske til juletræer i fremtiden 🙂 Jamen jamen pludselig var vi også flere om at købe dette hus samtidig – hvad sker der dog for husmarkedet under corona? Heldigvis faldt sælgers valg på os og vi flytter om et par dage til vores nye hood lidt uden for Bjæverskov. Jeg har allerede mødt flere af vejens beboere og føler mig virkelig velkommen. Jeg glæder mig helt vild.

Til præmieoverrækkelse på Bornholm. Pizza vandt klassen og blev DKAGCH. Ingen håndtryk og ingen kram fra de andre deltagere, men masser af lykønskninger alligevel.

Agilitystævnesæsonen har været meget underlig. 4 stævner på et helt år – jeg plejer at være til 15-20 stævner. Men heldigvis opnåede jeg en kæmpestor milepæl med Pizza: Hun blev Dansk Agility Champion. Det skete til et stævne på Bornholm i august. En særlig oplevelse, som jeg er meget glad for, selv om jeg har lavet mange agilitychampions igennem min tid som agilityudøver. Hver hund har sine forcer og ulemper – og ingen hunde er ens at træne op. Pizza har dog altid været en stjerne og jeg tænkte, at det var et spørgsmål om tid, før hun opnåede denne titel. At hun opnåede det sidste agilitycertifikat i 2020 var utrolig heldigt på grund af de få konkurrencer. Endnu engang tak til Bonnik Berthelsen for at tegne en virkelig finurlig agilitybane på Bornholm, som virkelig ”tændte mig”. Det, der bliver umuligt at løse, får mig virkelig til at tænke, det SKAL jeg løse og det KAN Pizza godt. Hurra for min hooperstræning med Pizza, som gav hende noget fremdrift, selvstændighedsløsning og fjerndirigering.

Nå men så kom efteråret og dermed var det tid til Laurits’ konfirmation. Han var vokset ud af forårstøjet og nyt konfirmationstøj blev købt – det var vi vist ikke ene om. Dagen inden konfirmationen var der igen igen pressemøde og her kom statsministeren med et påbud: På restauranter skal alle have mundbind på, når de står op. Det var så lige et påbud, der kom 12 timer inden Laurits skulle holde fest. Set tilbage – så var det nok meget klogt af MettteMor. Men dengang var det virkelig uforståeligt, at noget kunne sættes i værk med så kort varsel. Mange planer skulle ændres og jeg fik virkelig virkelig ondt af restauratøren, som fortalte os om de udfordringer han har og at alle hans investeringer måske har været forgæves. Vi havde dog en god fest og tog alle forbehold efter de regler, der var.

Jeg er autoriseret rallydommer og har været inviteret til flere dommergerninger i løbet af året. Alle stævner, som jeg skulle dømme, er blevet aflyst undtagen 1 stævne, som blev afholdt efter alle corona-kunstens regler i november. Det blev afholdt i blokke af 10 personer. Jeg holdt afstand og afholdt ingen præmieoverrækkelser eller rørte resultatbøger. Meget underligt blot at dømme folk på afstand, men skønt at se de dejlige hunde. Det var så den eneste gang jeg dømte i år. Sidst jeg dømte var i oktober 2019, så jeg var faktisk lidt rusten og brugte god tid på at læse op på reglement og pointfradrag. Jeg deltog endvidere i efteråret som rallydommercensor i forbindelse med en dommerelevs eksamen – igen få ekvipager og opdelt i blokke, mundbind og afstand.

Faktisk har jeg slet ikke dyrket rally med mine egne hunde siden sidste år i september. Jeg var kørt lidt træt i det. Kizz Me var blevet gammel – og Pizza var jo til agility. Jeg har fra starten af været imod, at man havde indført seniorklasser i rally – for min morale har været, at hvis en hund er blevet for gammel til at lave sit-øvelser, skal man ikke gå til flere konkurrencer. Der er nemlig næsten ingen sit-øvelses-skilte i seniorklasser i rally. Men men men jeg må altså tage min holdning i mig igen, for efter at have set de skønne og glade seniorhunde, som lyste total op til rallyprøve i Odder, hvor jeg var dommer i november, så ændrede jeg min holdning. Der var pludselig en mening med galskaben. En hund, som man egentlig har pensioneret fra de almindelige prøver, kan sagtens få et godt pensionistliv i seniorklassen, og stadig blive trænet nænsomt og blive skånet. Nogle hunde bliver simpelthen så glade af at gå til konkurrencer. Efter at have tænkt og ændret holdning, så tilmeldte jeg Kizz Me til en konkurrence i seniorklasse i december. Desværre er alt jo blevet aflyst, så jeg ved i skrivende stund ikke om Kizz Me nogensinde ”kommer i kamp” igen. Men tilbage til min holdning: Jeg er blevet fan af seniorklasser.

Græsmarkvej

Her i efteråret har vores hus jo været til salg. Der gik vel ca. 3 måneder og så var det solgt. Pludselig var der flere om huset samtidig … igen, jeg fatter ikke, hvad der sker med det boligmarked, det er imod alle odds. Huset blev solgt med overtagelse 3 uger efter vi overtager vores nye hus. Så vi har lige lidt hasteistandsættelse af huset i Bjæverskov.

Nu tilbage til det med Pizza … øhhh, hvad skete der lige der med min beslutning om, at hun ikke skulle have flere hvalpe? Jo, sagen er den, at det er coronas skyld. Et kommende forår uden agilitystævner havde jeg set komme. Og da der især ikke er holdkonkurrencer i agility i 2021, så var min konkurrencemotivation fuldstændig væk. Pizza har jo lavet 2 virkelig skønne kuld, som alle sundhedsmæssigt ligger rigtig godt og jeg besluttede mig for et 3. og sidste kuld på Pizza. Jeg begyndte at kigge mig efter en egnet han. Faktisk har jeg et par år fulgt en særlig han, der er importeret fra Polen. Jeg har været meget vild med hans engagement i alle de discipliner, han har deltaget i. Så jeg var lidt spændt, da jeg sendte Mette en messengerbesked, om jeg måtte bruge Dice som far til et kuld med Pizza. I skrivende stund er Pizza 3 uger henne og hun skal føde i februar, altså et par uger efter, at vi er flyttet til Bjæverskov. Ja, vi når lige at flytte ind og falde til. Pizza har altid taget vores rejser og ophold med ophøjet ro, så en lille flytning inden hun skal føde ser jeg slet ikke som noget problem.

Pizza og Dice – så søde sammen. Med denne kombi får man den efterhånden sjældne sportsborder collie i sort hvid 😉

Det er nu december og jeg skulle sammen med Søren have besøgt mine forældre den 23. december i Silkeborg. Min mor har KOL og min far er halvsidelam efter en hjerneblødning for 3 år side, så de er i højrisiko for fx corona. Jeg har gået og rømmet mig lidt en uges tid inden jul og derfor besluttede jeg, at vi ikke tog til Silkeborg. Hvis min mor bliver smittet med fx forkølelse, kan det have fatale konsekvenser for hende. Så ingen jul med mine forældre. Gaveudveksling og et morkram må vente til en anden god gang. Heldigvis er vi gode til at tale i telefon og videochatte via messenger.

Nu her nytårsaften skal Søren og jeg ingen steder. Vi skal blot blive her i Toksværd og holde sidste nytårsaften helt alene med hundene. Det bliver meget hyggeligt. Vi skal tidligt op den 1. januar og gøre klar til at få nøglerne til vores nye hus kl. 12.

Godt nytår til jer alle og flot, at I har læst så langt 😉

Første NM i rally-lydighed – afholdt i Danmark!

For 2 uger siden blev jeg spurgt, om jeg ville være speaker til de nordiske mesterskaber i rally-lydighed. Det kunne jeg da godt. Weekenden var jo allerede reserveret til NM, idet jeg jo havde håbet, at være en del af landsholdet, men blev ”kun” 2. reserve. 😉

Jeg annoncerede, at folk kunne bruge dette banner som baggrund til selfies, og demonstrerede det med dette resultat. 😜🤣😆. Banneret blev efterfølgende ivrigt brugt som baggrund for en masse billeder. Mega fedt.

NM har været planlagt i lang tid fra DKK’s rallyudvalgs side og gennem NKU’s (Nordisk Kennel Union) rallyrepræsentanter. Poul Lysholdt har stået i spidsen for afholdelse af dette mesterskab og der var planlagt ned til de mindste detaljer, hvad de forskellige hjælpere skulle stå for. Vi havde fået et udførligt skema og alle opgaver var fordelt rigtig fint.

Fredag eftermiddag var jeg i Næstved for at hente højttalere og speakerudstyr hos AV-huset. Jeg har tidligere haft et rigtig godt samarbejde med AV-huset via mit arbejde hos Retten i Næstved, så derfor vidste jeg, at de kunne levere, hvad jeg havde behov for, at jeg vidste, at jeg ville få rigtig god service hos dem.

Lørdag morgen mødtes alle hjælperne i Ringsted kl. 5.30. Ja, så kan man jo godt gætte, at vi hjælpere havde været tidligt oppe den dag. Hallen blev udsmykket med bannere og rallybanearealet blev afgrænset, så der var et afsnit for publikum, et afsnit for de 4 landshold og et afsnit, hvor hundene kunne varme op inden de skulle i ringen.

NM blev afholdt i Ringsted Agilitycenter. Hallen er en enkel industrihal, som blev peppet festligt op med bannere og flag.

Stemningen var lidt anspændt fra morgenstunden, men det hele blev blødt op, da jeg kom til at lege lidt DJ og fik sat YMCA på højttaleren. Pludselig stod næsten alle op og dansede og fik varme i kroppen. Dermed kunne jeg se, hvor meget betydning musikken havde for publikum og landsholdene. Dette fortsatte jeg så med resten af weekenden. Det var virkelig sjovt og opløftende.

Ved indmarchen spillede jeg selvfølgelig Københavnermarch, da den altid bringer mange minder med sig, fra min tid i Silkeborg Tamburkorps.

Når hver hund skulle i ringen, skulle jeg præsentere dem ved at sige hundens stambogsnavn, førerens navn og fortælle lidt om hunden, dens race, alder og hvad den har præsteret gennem sit liv. Alle hundeførere havde på forhånd skrevet om deres hund, nogle en hel roman om hunden og om dem selv og andre blot et par linjer. Jeg havde forberedt disse præsentationer hjemmefra, så der blev præsenteret stort set lige meget om hver hund.

Yngste hund på banen var en norsk border collie på bare 2,5 år og ældste hund var 11 år. Der var stor spredning i hunderacer og også med hensyn til førernes alder. Alle deltagere var kvinder bortset fra 2 mænd. Så det må siges at være en kvindesport.

Lørdag var der holdmesterskab, hvor nr. 4 blev Norge, nr. 3 Danmark, nr. 2 Sverige og nr. 1 Finland. Der var 2 baner, hvor pointene blev lagt sammen.

Lørdag aften var DKK vært for en middag på Scandic i Roskilde. Måske skulle jeg ikke have valgt at deltage, for jeg var godt nok træt. Men det var nu meget hyggeligt og stemningen var i top. Da vi havde fået dessert var jeg nok den første til at rejse mig for at vende snuden mod Toksværd. Da jeg kom hjem gik jeg på hovedet i seng. Der var klokken også blevet 22. Zzzzzzzzz.

Søndag skulle deltagerne heldigvis først starte kl. 10.15 med banegennemgang. Jeg behøvede dermed ikke at stå så tidligt op. Jeg kunne på den måde få lidt skønhedssøvn, hvilket virkelig også var nødvendigt!!!
Søndag var det kun 1 bane, der skulle gennemføres. Men banerne fra om lørdagen blev talt med det samlede antal point. Finnerne var virkelig suveræne. De blev nr. 1, 2, 3 og 4. En virkelig skøn gul labrador vandt. Det var en fornøjelse at spille den finske nationalmelodi, selv om jeg gerne havde set en dansker vinde.

De tre finnere. Nr 2 til venstre, en lækker border tæve, nr 1 en gul labrador, nr 3 en malle. Fortjent, at de blev placeret i toppen.

Danskerne klarede det faktisk meget godt. Min egen personlige favorit Christina med Tempo blev bedste dansker. De fik en flot 6. plads.

Til præmieoverrækkelsen kom alle følelser hos de forskellige landsholdsledere og deltagere ud for fuld skrue. Jeg skal da ikke være bleg for at nævne, at jeg også fældede mindst en tåre, da jeg satte “stand up for the champions” på højttaleren.
Jeg tror, at alle, der ved, hvad det kræver at have et godt samarbejde med sin hund og se, hvad det kan resultere i, efter en stor og målrettet arbejdsindsats nemt kan have samme følelser som mig og glæde sig på andres vegne – især til dette NM.

Det danske landshold med landsholdsleder.

Det er det første nordiske mesterskab i denne sport. Jeg gætter på, at med de fælles nordiske skilte og fælles regelsæt, så er det grundlaget for et fremtidigt europamesterskab eller måske verdensmesterskab i denne sport. Lad os se, hvad fremtiden bringer. Kan da ikke lade være med at nævne, at der var et par tyskere og en østriger, som havde taget den lange tur til DK, for at se NM og være tilskuer til arrangementet, de tog mange noter og videofilmede næsten det hele.

Nu er weekenden slut og jeg er træt som i rigtig træt! Det har været fantastisk at være med til. Tusind tak til alle, som var henne og fortælle mig, at jeg gjorde et godt job. Det varmer, at få sådan noget at vide. ❤

Heldigvis havde jeg headsæt på, så jeg havde hænderne fri til at kunne styre papirer og computer

 

 

 

Kizz Me’s sidste DM i rallylydighed

Tilbage i april måned havde Kizz Me to blændende gode rallyprøver, hvor hendes points var så fine, at hun blev udtaget til DM i rallylydighed. – Der var DM her i weekenden.

Op til DM har jeg haft svært ved at finde motivationen til træning, men fik dog slæbt mig ud i haven og fik trænet nogle svære momenter så som tunnel og fremsending til kegle ved spring. Ligeledes har jeg haft trænet dobbelt-spring, som Kizz Me syntes er svært, når jeg ikke løber med.
Jeg havde ligeledes aftalt med en god rallyveninde Birgit, at vi skulle træne sammen onsdagen inden DM. Den onsdag fik vi trænet to af dommer Majkens tidligere baner, så vi var forberedt på Majkens banestil. Flere af øvelserne så vi faktisk gå igen i banen til DM 😉
Birgit og jeg fik en god træning og vi afsluttede med at give hinanden en tøselussing, så vi kunne tage os sammen lørdag til DM.

Kizz Me en glad rallyhund

DM startede fint med indskrivning, indmarch med Odense Pigegarde (og ja, jeg gik i takt og fløjtede med på melodierne) og snak med venner fra hele landet. Hele landsbyens bygade havde flag-allé, det var virkelig festligt.

Der var god stemning og alle kom frem til start selv om det blev lidt hektisk for enkelte personer pga. en lastbil, der var væltet på motorvejen og spærrede det hele.

Desværre var startlisterne opstillet i alfabetisk rækkefølge efter hundenes stambogsnavne, så Asasara-hundene skulle starte. Kizz Me skulle åbne hele ballet, og hvis der er noget, jeg hader, så er det at være nr. 1 på startlisten. Jeg elsker at have god tid til at forberede mig og få banens øvelser helt under huden ved at se minimum 5 hunde før mig. Det var der desværre ikke noget at gøre ved.
Messi (Kizz Me’s afkom fra hendes første kuld) skulle starte lige efter os, så jeg så ikke så meget af hans bane, da jeg koncentrerede mig om Kizz Me, da vi lige var kommet ud. Øv øv igen med den alfabetiske rækkefølge.

Det her var for svært for Kizz Me. Hundemad mellem 2 spring. Hun spiste ikke noget, Men hun mistede springøvelsen, og hun mistede en øvelse lige ved de to spring.

Starten af min bane gik ikke så godt. Kizz Me startede første øvelse med -3 point pga. en ommer (skift foran hen med 2 spring). Så en fin vending foran springene og dernæst bakke på højre side. Det kunne hun slet ikke, da hendes bagdel svingede ud i en vinkel på over 90 grader, og så er det minus 10.

Når der er spring på banen kigger Kizz Me meget efter dem, da hun jo er en gammel agilityhund. Heldigvis tager hun ikke springene, selv om vi skal lave en vending lige før et spring. Men til gengæld kunne kun ikke håndtere den meget duftende madskål med hundemad. Prøv at se billedet ovenfor. Kizz Me skulle have stået stille lige bag ved springet og så springe tilbage, men hun valgte at gå udenom. Det var som om at hundemaden trak i hende.

På det tidspunkt i baneforløbet havde jeg så mistet 2 øvelser og så vidste jeg godt, at det DM løb var kørt og at jeg ikke kom med til finalebanen. Fra da af gik jeg upåvirket og glad videre. Kizz Me kunne ihvertfald ikke lure mine tanker om, at vi lige havde mistet en finalebane og at det hele faktisk var slut næsten inden vi havde gået 5 skilte. Kizz Me kunne jo ikke gøre for det og det kunne jeg heller ikke, nu skulle resten nydes på bedst mulige måde.

Fuld fart i indkald fra hendes stå ved kegle.

 

Fin højrehandling.

 

En af Kizz Me’s yndlingsøvelser, er “bak fremad”. Man kan tydeligt se på dette billede, at hun bevæger sig bagud og at halen kører.

 

Måske en anelse for langt fremme i fri ved fod 😉

 

Cirkel i gang rundt om fører, det går ikke stille af sig.

 

Vi har lige passeret målskiltet og så kan Kizz Me ikke længere holde sin pladsposition, det er også lige meget, for bedømmelsen slutter her 🙂

Resten af dagen til DM fik jeg til at gå med at se på rally, heppe på mine afkom i både rally og LP. Der var 7 asasarahunde med i alt, så jeg havde lidt at se til, og nåede ikke at se alle. Jeg så heldigvis begge Chats baner, hvor han gik rigtig fint. Han blev nr. 2 til DM i rally ekspertklassen. Det er ret vildt. Og hvor er jeg dog glad på Mettes vegne. Det var lige før jeg holdt vejret i 2½ minut, når de var på banen.

Da jeg gik lidt rundt på pladsen var der flere, der kom hen og spurgte: “nå, hvordan er det gået i dag”. Efterhånden blev jeg ret træt af at skulle fortælle, at det ikke var gået godt og at vi blev IB’et, men det kunne folk jo ikke vide, så jeg svarede pænt på spørgsmålet hver gang. Jeg har jo også virkelig mange dejlige hundevenner, så øh, sådan er det jo bare … 😉

En af de bedste kommentarer jeg fik var fra Johanna A. Hun sagde, at jeg havde en total fed måde at gå på banen, selv om jeg godt vidste, at jeg var blevet IB’et. Det var en fornøjelse at se.

Og en anden kommentar fra facebook er fra Birgit, der varmer rigtig meget: “I er et 🌟 team❤️. Jeg holder så meget af din tilgang til dine hunde, trods dårlig start på banen, fører du din hund igennem resten med den skønneste attitude, og får det bedste frem i Kizz 😍 Se det’ er verdensklasse hundefører 💪🏼”

Her er video af Kizz Me’s og min bane til DM. Der var ihvertfald 3×10 point i fradrag, et par ommere og det løse. Det giver “ikke bestået”. Men bortset fra det, så var det en total fed bane, som dommeren havde tegnet. Jeg kunne have fundet på de samme drilske og spændende baneflows 😉

Kizz Me er 10½ år nu. Og om 1 år er hun så 11½ år, jow jow en blondine kan godt regne – og så plejer bentøjet på ældre hunde ikke at være det bedste, så der er hun måske pensioneret. Næste år er agilityår for mig. Det er den sport, der står mit hjerte nært og det jeg brænder for. Og det er ikke noget svært valg for mig at vælge agility frem for rally, når DM bliver afholdt næste år, for der bliver det hele slået sammen. Det bliver årets festligste begivenhed til Hund i Fokus.

Jeg har tilmeldt rallyprøver med Kizz Me i Ballrup om et par weekender og derefter er der rallypause på ubestemt tid.

 

Hvordan ser min rallyfremtid ud med Kizz Me?

Her i weekenden har jeg været dels på arbejde for DKK (har stået i DKK-standen med rådgivning om opdræt og børn/hygge/bagning/tegning) og dels været til rallyprøver. Det hele kunne sagtens lykkes med en smidig og god prøvearrangør, der tog hensyn til mig, mit arbejde og mine hunde.

Ved øvelsen med foran-skift, der benytter jeg håndtegn med håndryggen nedad. Det har mine hunde altid været god til.

Jeg har haft det mål, at jeg ville blive rigtig god til nordisk klasse og gerne på landsholdet i rally og med til nordisk mesterskab for Danmark i oktober. Det kan jeg nok skyde en hvid pil efter pga. weekendens rallyresultater med Kizz Me i nordisk klasse.

Lørdag blev hun nr. 9 og fik dermed kun 2 point, søndag kan jeg ikke huske, hvad hun blev, men hun opnåede ingen landsholdspoint. I championklassen blev hun IB’et begge dage, hvilket ikke er sket i årevis. Sidst jeg var til rallyprøve med hende fik hun 100 point, så jeg var lige et dyk nede i kulkælderen søndag eftermiddag. Overvejede sågar, at det var hendes sidste rallyprøve. Sådan tror jeg mange har det efter sådan et slag.

Øvelsen snur-rundt, her på højre side har været et af Kizz Me’s svagheder. Her i denne klasse klarede hun øvelsen til toppoint.

Heldigvis er der nogle søde mennesker, der filmer mine banegennemgange, så jeg efterfølgende kan se, hvad der sker og hvad Kizz Me har af bevægemønstre. Jeg har nærstuderet videoerne og kunne se, at Kizz Me satte sig langsomt og skævt samt havde svært ved bagpartsvendingerne.

I nordisk klasse er der en øvelse, hvor man skal få hunden til at skifte side ved at gå imellem benene. Det gør Kizz Me også flot, dog med lyd på, hvilket trækker ned (glædes-gø).

 

Perfekt fri ved fod på højre side.

Søndag aften da jeg kom hjem fra Vejen besluttede jeg, at Kizz Me skulle kigges efter i sin ryg og bagpart så hurtigt som muligt. En rigtig sød kollega kan trykke og mærke på muskler og hun kiggede i dag mandag på Kizz Me. Hun vurderede, at Kizz Me måske havde haft en form for fibersprængning i højre bagben for noget tid siden. Ja, det er nok ikke løgn. For da vi kom hjem fra DKK Viby agilitystævne i Kr. Himmelfartsferien var Kizz Me halt i nogle dage, og det kan sagtens stamme derfra.

Nu lader jeg Kizz Me får den rette behandling og ro, så hun kommer sig, og jeg kan komme mig 😉

Jeg lader mig ikke slå ud, kommer tilbage i rallyringen med Kizz Me med fornyede kræfter. Jeg skal imellemtiden have fjernet min “sit-finger”, for jeg tror, at også den finger får Kizz Me til at slå bagparten ud, når hun sætter sit på  plads på højre side.

Øvelsen, der på dansk hedder springvand, her skal hunden vende ud og fører skal også vende ud og derved skifter hunden side. Efter dette billede er hunden nu på højre side og jeg fortsætter fremad efter en højrevending.

Nu til en anden hund … min spirrevip Pizza. Jeg har ikke været til rallyprøve med hende i et godt stykke tid, fordi jeg har døjet med, at hun ikke kan lide mine fødder i bakkeøvelserne, idet hun er bange for at blive trådt over poterne. Jeg har derfor kæmpet med at indlære bakkeøvelserne med ny metode og nye kommandoer. Jeg har trænet næsten udelukkende på venstre side, da jeg tager et step ad gangen. Så da jeg så den nordiske rallybane lørdag, hvor der stort set kun var højrehandling var gode råd dyre. Men skidt jeg gav den hele armen og hvilken glad hund jeg havde med på banen. Se lige den video nedenunder. Pizza har glad og høj hale. Hun smækkede kun bange-for-mine-fødder-bagparten ud et par gange, men det er virkelig ingenting i forhold til fx for 2 måneder siden. Jeg var SÅ tilfreds med Pizza både lørdag og søndag. Selv om hun ikke opnåede så høje point.

Når jeg ikke var på rallybanen, så var jeg på arbejde. Jeg stod på opdræt- og børnestanden i forbindelse med udstillingsområdet til DKK’s store arrangement. Jeg havde en tablet med i standen, hvor jeg viste video af hvalpefødsel (Pizzas nemme fødsel for 4 måneder siden), snakkede med folk om opdræt, opvækst, socialisering, salg og kontrakter. Der var også nogle, der skulle have rådgivning til køb af rette race. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom endnu flere folk hen og snakkede med mig, da jeg har så meget på hjerte.

Efter en varm weekend tog jeg lige et kort break på vejen hjem. Jeg går lige med hundene på min faste luftevej mellem Fuglebjerg og Slagelse.

Søren var med mig i Vejen og han benyttede lejligheden til at køre ud og se kampvogne, F16 fly, skydninger m.v. i forbindelse med Åben Hede i Oksbøl. Lørdag aften var vi på besøg hos nogle af mine hvalpekøbere, der bor i nærheden. Der kom flere hvalpekøbere til og gad vide om vi snakkede hund hund hund?  ja, rigtig gættet. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var træt og vi kørte hjem ved 22-tiden.

DKK’s nye, fantastiske selfievæg. Her er jeg med Pizza og Kizz Me.

Turen frem og tilbage fra Jylland gik hurtigt. Vi havde fundet en podcast “Kvinden med den tunge kuffert”, som vi næsten ikke kunne slippe igen. Det var nærmest træls, at vi var nået så hurtigt til Vejen 😉

 

2 rallymål blev opnået i dag

Jeg havde 2 rallymål i dag til DKK kreds 10’s rallyprøver i Nakskov. Jeg ville gerne være kredsmester og jeg ville gerne opnå så høje point, at en DM-udtagelse til Kizz Me skulle være inden for rækkevidde.

Den ene mål blev ihvertfald opnået. Kizz Me opnåede i første prøve 97 point ud af 100 og blev kredsmester i DKK kreds 10. Wooow, jeg er stolt. Det er lang tid siden, at jeg er blevet mester i noget, da jeg har haft lagt mesterskaberne på hylden i et par år. Så jeg er super super glad i dag for mit resultat med min 10-årige hund af eget opdræt. Kizz Me – du er min stjerne!

Det var en dobbeltprøve til rallykonkurrencen, og på anden rallybane gik Kizz Me til 100 point ud af 100 og det vil sige, at med de to points 97 + 100, så er der en rigtig god chance for, at vi er udtaget til DKK’s DM i rally.

Heldigvis var der ikke så langt for mig at køre til Nakskov, for vi er nemlig i sommerhus på Falster denne weekend. Tror jeg vil fejre kredsmesterskabet med en skøn gåtur i bøgeskoven og en tur i vildmarksbadet, mens Kizz Me får et stort og lækkert kødben.

Tak til især Birgit for hyggeligt selskab og for at tage video og billeder. Og tak til DKK kreds 10 for at arrangere disse rallyprøver i utrolig flotte omgivelser helt ud til vandet.

Træning af bakkeøvelse

Jeg småtræner lidt rallyøvelser i stuen. Mit største problem i rally er, at Kizz Me har fundet et bestemt sted i bakkeøvelsen (i championklassen), hvor hun mener, at hun har bakket nok. Hun skal bakke mindst 3 hundelængder ifølge reglerne. Men når Kizz Me bakker, så standser hun altid af sig selv lige på grænsen – så den grænse vil jeg gerne have rykket, så hun bakker mindst 4 meter. Hun skal samtidig bakke lige.

Nu er jagten så gået ind på den perfekte bakkeøvelse. Det er vel også på tide … Kizz Me bliver snart ti år 😉

Jeg bruger normalt en klikker, når jeg indlærer noget nyt, men i dag valgte jeg blot at rose, når hun selv har shapet sig hen til et punkt, hvor hun minimum skal bakke ud til. Jeg har benyttet en platform/plade, som jeg fik af en sød deltager til rallyprøver i Hjørring (kan desværre ikke huske navnet). Platformen bruges som en slags targit.

Kizz Me har også vænnet sig til, at jeg siger bakke bakke bakke bakke og jo flere bakke-kommandoer hun får, jo kortere skridt tager hun. Så jeg vil lære hende, at hun blot skal have 1 bakke-kommando, og så skal hun blive ved med at bakke, til jeg er tilfreds.

Som I kan se på videoen, så skal hun selv finde løsningen, og jeg synes faktisk, at hun gør det rigtig godt. This is only the beguinning 🙂

Når hun er blevet god til at komme langt nok bagud i bakkeøvelsen, så skal jeg have sat farten op, så hun først får ros, hvis hun bakker hurtigt. Men det er først noget jeg går i gang med, når hun bliver god til at komme langt nok bagud.

Videoen er optaget på den måde, at jeg blot har sat min telefon op på stolen, så den hviler op ad en lysestage. Man behøver ikke at få nogle til at hjælpe med at filme.

Rallydommer i Odder

Det var egentlig meningen, at jeg skulle have kørt til Silkeborg og overnatte hos mine forældre fredag, men jeg ville ikke smitte dem (hostede en del torsdag og fredag). De har nok at se til med både hjerneblødning og KOL. Så der er ingen grund til at køre over og smitte dem. Der var ellers en masse ting, som jeg skulle ordne hos mine forældre, men det må blive næste gang, jeg kommer til Silkeborg. Men jeg kan ikke lade være med at have dårlig samvittighed over, at mine 2 søskende står med en masse arbejde, som jeg havde lovet at tage mig af.

Jeg lå syg fredag og i løbet af natten var jeg godt nok i tvivl om jeg kunne være rallydommer lørdag i Odder. Lørdag morgen stod jeg op, tog et langt bad og åd nogle febersænkende piller. Og begav mig ellers ud på vejene.  Jeg syntes ikke, at jeg kunne svigte en klub, der havde arrangeret en prøve.
Bilen kører jo efterhånden selv til Jylland, og med Mads og Monopolet podcast i højttalerne var jeg hurtigt i Odder.

Jeg skulle dømme hos Zakkai Hundecenter. De har et godt ry for at arrangere nogle gode kurser og konkurrencer. Der er nogle virkelig søde og hjælpsomme mennesker i den klub.

Jeg havde tegnet banerne for et par måneder siden og da jeg kom ind i hallen lørdag, så kunne jeg se, at hallen var mere kompakt end jeg regnede med, så der måtte vinkles lidt på keglerne. Selv om jeg altid har stor afstand mellem skiltene var det desværre svært for en kørestolsbruger at manøvrere rundt.

Her står jeg og dømmer en hund i øvet klasse. Så vidt jeg husker, så gav jeg denne hund 100 point og jeg blev faktisk helt rørt, da de kom i mål. Jeg er følelsesmæssigt en blød dommer, når jeg ser noget, der er smukt.

Jeg havde godt med tøj på for at holde mig varm hele dagen. Jeg frøs heller ikke på noget tidspunkt. Hundecentret havde købt sandwich til mig, men jeg kørte hele konkurrencen igennem uden pause, da jeg ikke har appetit under prøver.

Da prøven var slut hentede jeg Kizz Me og Pizza ind i hallen, for den championbane ville jeg gerne prøve med mine egne hunde. Nogle gange, når jeg har tegnet nogle baner, så har jeg sådan en brændende lyst til selv at gå dem. Denne gang var det muligt, for hundende var jo med.

Jeg har her banegennemgang for begynderklassen.

Pizza skal til rallyprøve i championklassen for første gang i næste weekend. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget. Jeg har nemlig haft mistet lysten til rally i en længere periode efter nogle uheldige episoder, som har gjort mig ked af det. En dag modtog jeg en invitation til et holde et par rallykurser i DcH med emnet “de svære rallyøvelser på den sjove måde”. Og sjovt nok, så fik mit eget kursus givet mig lysten til rally tilbage.

Her er championbanen. Skiltene på selve banetegningen fylder meget, det så ikke så voldsomt ud i virkeligheden. Jeg måtte dog vinkle dobbeltslalom 90 grader til venstre for at få plads til keglerne. 

Hævnen var sød. For da jeg kom hjem lørdag eftermiddag og pillernes effekt ikke virkede mere, så faldt jeg om i sofaen og lå skiftevis og frøs og svedte. Ingen tvivl om, at jeg har influenza. Søren er i Berlin med børnene, men heldigvis har jeg jo hundene som sørger for at give mig kærlighed. Jeg hader at være syg. Det er virkelig kedeligt. Heldigvis er der meget OL i fjernsynet og jeg har set rigtig meget curling.

Afbrudt sommerferie blev til DM i rally – sådan gik det!

Kizz Me var meget tændt og glad for fri ved fod. Hun gik lidt langt fremme, men havde samtidig rigtig god kontakt til mig.

Torsdag, den 3. august sidst på eftermiddagen blev jeg kontaktet af arrangøren for DM, at de havde fået et afbud til DM i championklassen, og da Kizz Me var første hund på reservelisten, blev jeg kontaktet. DM var allerede 2 dage efter – altså lørdag den 5. august, så jeg skulle da lige overveje det lidt, for Kizz Me har ikke trænet rally siden november og desuden var Søren og jeg i vores nye sommerhus i Sortsø. Jeg nævnte det også på et opslag på facebook, at jeg overvejede at sige nej, pga. den manglende træning, men ALLE sagde, at jeg skulle deltage 🙂 >3 Jeg overvejede det et par timer og det blev så til et “jeg gør det sgu”.

Fredag pakkede vi så sammen i sommerhuset og tog hjem til Toksværd. Fredag aften fik jeg aftalt samkørsel med en rigtig sød dame (Birgit med Chili), som også skulle til DM. Dejligt, at kunne dele bro og kørselsudgifter. Fredag aften trænede jeg lige et par gange med Kizz Me ude i haven. Satte lidt forskellige svære kombinationer op, fx “springvand” foran tunnelindgang m.v. Jeg var forbløffet over, hvor godt Kizz Me kunne huske mine kommandoer. Hun var virkelig dygtig til træningen, så jeg havde gode forhåbninger til selve DM.

En del af fri ved fod i championklassen foregår som højrehandling. Her er Kizz Me også god!

Lørdag morgen kl. 5 ringede vækkeuret, og lidt efter begav jeg mig mod Slagelse, hvor jeg mødtes med Birgit. Hold nu op, hvor faldt vi bare i god snak i bilen på vej mod Odense. Vi kender jo hinanden fra rallyringene i forvejen, men vi faldt bare total i hak øjeblikkelig, som om vi havde været veninder hele livet.

I Odense ankom vi til pladsen før indgangen blev åbnet. Så vi måtte stå og vente i kø (og jeg skulle tisse!!!!) – toiletterne var inde på pladsen!

En dame mødtes med os ved rallyringene. Hun skulle være i telt sammen med Birgit. Det viste sig, at det var Karina, som havde Makkers kuldsøster Nellie. Vi fik sat telt op ved championringen. Og hold nu kæft mand, hvor var vi bare blondiner med stort B. Vi fik sat teltet op, så åbningen var ud mod siden og ikke ud mod ringen. Men der var heldigvis net på siden, og man kunne rulle siden op, men altså med nettet nede. Vi gad ikke vende teltet rigtigt. Det skulle vise sig, at være ret godt. Vi kunne kigge igennem nettet og den kraftige vind blæste dermed ikke ind i teltet. Så når det nu skulle være, så var jeg faktisk ret glad for, at vi var blondiner!!!

Så glad ser man ud, når man forlader banen med sin stjernehund. Kizz Me ved også, hvornår en rallybane er slut, hun er næsten ikke til at indhente ved sidste skilt. Den bandit!!!

DM i rally foregår således, at 20 hunde går den indledende bane. De bedste 10 hunde går videre til finalebanen. Point fra de to baner bliver så lagt sammen og man finder derefter danmarksmesteren.

Stemningen i vores telt var høj. Vi havde det virkelig godt sammen, støttede hinanden, grinte, snakkede og glædede os på hinandens vegne. Jeg tror, at den stemning gav os alle sammen ro og styrke til at gå nogle fantastiske indledende baner.

Birgit gik super med Chili på championbanen og hun gik videre til finalen. Karina gik super med Keeper og de gik videre til finalen i ekspertklassen.

Kizz Me var tændt og gik rigtig fint på den indledende bane dømt af Pia Hansen-Schwartz. Det var en rigtig god og flydende bane med god afstand mellem skiltene. Jeg kunne banen udenad – tror at min agilityerfaring med at huske baner virkelig hjælper mig. Der var en svær sekvens på Pias bane med springvand lige før et spring, som de ikke skulle have. Det gik heldigvis godt, selv om jeg har en kommando til springvand, der hedder “back”, som er samme kommando til et agilityspring, hvor hunden skal vende væk fra mig. Kizz Me klarede det heldigvis godt.

Kizz Me og jeg gik også videre til finalen.

Birgit, Karina og jeg havde en rigtig god dag sammen til DM.

Der var virkelig mange dygtige hunde i finalen og det var super svært at regne ud, hvem der blev danmarksmester. For selv om jeg ikke kender de andre hundes point, så kan man ikke lade være med at dømme lidt med fra sidelinjen og regne lidt ud, hvad dommeren trækker for (man kan også se, at en dommer sætter en streg på dommersedlen, når kuglepennen sættes til papiret), men man ved ikke, om de trækker fx 1 eller 3 point.

Kizz Me var VIRKELIG FREEEESHHH til finalen. Uha, hvor gik hun langt foran mig. Hun var sådan i hopla, og jeg tænkte, at lige om lidt eksploderer hun i glæde over at komme til en rallyprøve igen. Se selv i videoen nedenfor. Eneste store fejl Kizz Me havde var at skift foran, hvor hun blev lidt usikker på mig, om det virkelig kunne passe, at hun skulle lave skift foran, nu hvor der stod 2 spring foran hende 🙂 Susann Weadon havde lavet en god og flydende championbane til finalen.

Billederne af Kizz Me og jeg på banen er taget af Iben Krarup Pedersen. Tusind tak for dem.

Kizz Me blev nr. 4, bare 1 point fra 2. pladsen og 2 point fra 1. pladsen. Det var godt nok tæt på af en utrænet rallyhund. Kizz Me er bare ENESTÅENDE!!!!

Herefter var der bare ventetiden indtil præmieoverrækkelsen. Karina, Birgit og jeg besøgte et par boder på pladsen (der var hundeudstilling samme sted), så der var lidt at se på. Endelig startede præmieoverrækkelsen.
Desværre var der ikke en mikrofon til præmieoverrækkelsen, og de personer, der råbte point og hundeførere op, talte mod blæsten, så os tilskuere kunne næsten ikke høre point eller navne. Det var virkelig ærgerligt, for DM havde kørt så godt og flot hele dagen. Den sidste detalje gjorde afslutningen lidt trist.

Det endte med, at Kizz Me og jeg fik en rigtig flot 4. plads, kun 2 point fra at vinde det hele … nærmest helt uden træning op til DM. Jeg er bare SÅ stolt over min søde, rare, sjove og eksplosive merle vovse.
Birgit endte med at blive nr. 2 med Chili, ihhh hvor var det fedt at køre hjem. Vi fik virkelig sludret om alt mellem himmel og jord.

Lørdag aften var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg lagde mig på ryggen i sengen og vågnede kl. 6 i fuldstændig samme stilling. Er sikker på, at jeg slet ikke har bevæget mig hele natten. Var SÅ træt og tilfreds med dagen og faldt i søvn med et stort smil på læben.

Søndag morgen stod jeg så igen tidligt op og kørte til DcH Næstveds agilitystævne for at være hjælper. Jeg deltog så også lige med Kizz Me i seniorklasserne. Hun løb nogle virkelig fede agilityløb. Især den ene bane var rigtig svær, men det ELSKER jeg. Jo sværere banerne er, jo mere tændt bliver jeg på at gennemføre.
Den klub føler jeg mig bare SÅ godt tilpas i. Alle medlemmerne er så dejlige at være sammen med. Det betyder virkelig meget for mig.

Skøn skøn weekend for mig og skøn afslutning af sommerferien. Nu venter jeg bare et par dage, så regner jeg med, at Pizza føder … måske på lørdag. Jeg glæder mig big time til mit 11. kuld.

Fødekassen er sat op i stuen. Det bliver igen en fødekasse, som er et soppebassin. Det er rigtig fint for både tæve og hvalpe, som ikke bliver klemt af en hård sidevæg eller dumme rundstokke. Mormor Kizz Me er så sød ved hvalpe, hun glæder sig sikkert også 🙂

 

 

 

Dommer til nytårsrally

Banegennemgang

På årets sidste dag var jeg rallydommer hos Sydkystens Hundeskole. Jeg skulle møde i Herringløse kl 7 om morgenen, så vækkeuret stod til klokken lort om morgenen. Dagen forløb super fint. Det var festligt, for flere hundeførere havde hat eller nytårsudstyr på.

Hundeførerne gik super godt. Jeg uddelte kun 4 ‘ikke bestået’ på hele dagen. Der var især en hund, som jeg før har set være meget bange, men klarede prøven i dag så flot. Det gav mig helt tårer i øjnene, for jeg ved hvilket hårdt arbejde, der ligger bag, for at få hunden til at præstere, som den gjorde i dag.

Connie og jeg var et godt team i ring 1

Jeg uddelte flere certer i ekspertklassen i dag. To hundeførere blev champions. Ih, en fornøjelse, at se folks glæde.

Jeg har fået stor ros fra mange hundeførere for nogle fede baner. Tusind tak alle sammen.

Især championbanen var sjov at dømme med tunnel midt på banen, hvor jeg som dommer placerede mig i midten

Vinderen af ekspertklassen blev dansk rallychampion.

Og så er der svenskerne! Der er ofte tre svenske damer, som kører over sundet for at komme til rallyprøver i DK. De deltager hver med 2-3 hunde, og klarer sig så flot samt er en fornøjelse at være sammen med.

Nu vil jeg hjem og få en morfar, så jeg kan være klar til nytårsaften.

Nørdekursus i fri ved fod

Indøvning af hovedposition

Indøvning af hovedposition

For et par måneder siden så jeg pludselig et opslag på facebook, at der var en plads ledig på et fri-ved-fod-kursus med instruktør Anja Christiansen.  Jeg har længe ønsket at finde et sådan kursus med Anja som guide til at få løst nogle konkrete opgaver.  Anja er i mine øjne verdens bedste fri-ved-fod-hundefører.

Der var bare det, at det er ikke så let for mig, at tage afsted en hel weekend. Og når vi kun har børnene hver anden weekend, og sådan en hundeweekend lige falder sammen med en børneweekend, så min samvittighed er lidt på prøve. Heldigvis var tidsplanen 10-16 og kurset var i Horsens (kun 2 timers kørsel), så jeg kunne få en hel fredag aften her hjemme med familien på bekostning af firmajulefrokost.

Kurset var som sagt fra 10-16 både lørdag og søndag, og så tænker den menige hundefører: “Hvordan kan man dog få så mange timer til at gå med en så simpel øvelse”?

Jo, det er meget enkelt. Der bliver nørdet helt ned til mindste deltalje, fx hvilken muskel hunden skal aktivere, hvordan hunden rører på sig og flytning af ens fod 1 eller 2 cm for at få den perfekte præcision.

Man skulle måske tro, at det skulle blive en laaaang weekend, når man går ned i de helt små deltajer i en sådan øvelse. Men nej, det var nærmest en for kort weekend.

Det var simpelthen så inspirerende at være på det kursus.

Vi startede med, at vi skulle skrive ned, hvordan hundens position er nu, og jeg skrev følgende: “Pizza er tæt på mig ved start, men når mit ben flyttes, rykker hun 20 cm ud og kigger lige frem i stedet for op på mig”.

Indlæring af høje benløft - det var simpelthen så sjovt, da Pizza fangede det ret hurtigt

Indlæring af høje benløft – det var simpelthen så sjovt, da Pizza fangede det ret hurtigt

Vi blev inddelt i grupper og jeg var sammen med Lise Andersen, som har hvalp fra mig fra både kuld G og kuld K. Så vi kendte hinanden rigtig godt og turde sige nogle sandheder, hvilket var meget praktisk. 🙂 Og det var samtidig skønt at se mit afkom arbejde så flot og koncentreret så længe.

Søndag sidst på eftermiddagen, da kurset var ved at være slut, havde jeg allerede fået bygget Pizzas fri ved fod ret pænt op på venstre side. Der er dog stadig plads til mange forbedringer, for den øvelse, bliver man nok aldrig færdig med at træne. Ihverfald ikke, hvis man er perfektionist.

Nu går jagten ind på den perfekte fri ved fod på højre side, så Pizza bliver klar til championklassen i rally efter sommerferien 2017.

Det var meget inspirerende at høre Anjas måde at træne hund op på og hvordan hun bruger de første mange måneder af hundens liv på at træne fri ved fod med en forholdsvis stor afstand til hundefører. Dette prøvede jeg at gøre på Pizza, hvilket resulterede i nogle fine benløft, som jeg simpelthen ikke kunne lade være med at klikke for. Også selv om det var hinkeløft. Prøv at se denne her video, og hør også Jenniffer Riis’ kommentarer: 🙂

Mine lektier de næste par måneder lyder således: Træn 10 min. hver dag, hvor position på min højre side med fastholdelse af hoved på lår og hundens skuldre ud for mit knæ præciseres. Der skal bakkes få cm for at få Pizza til at rykke med mig uden at rykke for langt bag ud. Der skal ikke laves bevægelser fremad det næste stykke tid, for hundens bagudbevægelser skal styrkes, så hunden fornemmer alle muskler i kroppen og tænker i stedet for at bevæge sig fremad.

pizza-fri-ved-fod

Fin hovedholdning på Pizza mens vi får instruktion af Anja

De små sejre er også store sejre

I dag var jeg til det årlige klubmesterskab i DcH Fladså. Det er den lokale og lille hundeklub, som jeg går i 5 km fra Toksværd. Klubben var faktisk meget lille, da jeg meldte mig ind for næsten tre år siden. Den er nu vokset på især lydighedsfronten men også rigtig meget på rallyfronten. 

Der var klubmesterskab i agility, rally og dch lydighed. Ved velkomst fandt jeg ud af, at der ikke var spor og rundering i lydigheden, så jeg meldte mig kampklar til alle tre dicipliner. Man kunne faktisk stille op, så der ikke var stress på. Alt foregik stille og roligt med hensyntagen til de forskellige hundeførere. Der var en rigtig god stemning. 

At blive klubmester i en lille klub som Fladså vil nogle måske regne som ingenting i forhold til de mesterskaber, jeg har vundet i tidens løb. Men ikke desto mindre, så bliver jeg også stolt af de små sejre. Især fordi hunde hunde er mine stjerner hver gang, jeg deltager i noget med dem.

Kizz Me var en stjerne i dag, fordi hun blev klubmester i agility, men også fordi hun fandt på noget nyt i rally. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine højlydt af hende. Ved fremsending til kegle løb hun i stedet ud til et skilt og satte bagpoten på, og stod der i den smukkeste bagbenstouch. Jeg var ikke ene om at grine!!! 😂

Pizza gjorde også alt hvad hun kunne i både, rally, agility og lydighed. Så fint, at hun kan bevare koncentrationen i alle tre ting. Apportering havde hun ikke glemt og det var jo dejligt. 

I DcH lydigheden fik jeg lige repeteret lineføringsbanen (man bliver jo ikke dirigeret) og så deltog jeg først med Kizz og hun fik 10 point i den diciplin! Faktisk, så stod lydighedsfolkene er rystede lidt i bukserne, for Kizz gjorde det rigtig flot i alle diciplinerne, bortset fra lydighedsspringet, hvor hun lige fik en bakkekommando og ekstra kommando for at komme ind foran (hun stod selvfølgelig two on two off på ‘springet’). Ud af 14 lydighedshunde blev Kizz Me 2 og Pizza 4. Rigtig godt gået af mine agility- og rallyhunde. 

Summa summarum:

Pizza klubmester i rally

Kizz Me klubmester i agility

Pizza blev klubmester i rally i DcH Fladså

Samsø – øen jeg ikke kan få nok af

Mine hunde bringer mig ofte rundt i Danmark og faktisk rundt i verden, når jeg tilmelder mig diverse stævner eller har været udtaget til store mesterskaber.

wp-image-88879159jpg.jpg

Ringebjerggård ved Sælvig. 4 lejligheder. Tæt ved strand. Men ca 2 km ned ad markvej.

Jeg hører ofte folk sige, at jeg vist ikke er så meget hjemme i weekenderne. Sådan var det meget førhen. Det er ikke så slemt mere. Nu udvælger jeg de stævner, som jeg får noget ud af både konkurrencemæssigt og socialt. Jeg tager ofte min familie med på disse weekender. For 2 måneder siden var vi 4 dage på Bornholm i forbindelse med DM i rally. Og her i efterårsferien har vi alle 4 igen været afsted i 4 dage. Denne gang på Samsø.

En bondegårdsferie var dejligt for børnene. De søde grise bliver fodret af Laurits. Der var desværre også fritgående høns og dermed hønselort alle steder … også på trappen op til mine forældres lejlighed.

 

Samsøturen udviklede sig dog noget mere rent familiemæssigt. Jeg havde fundet en ferielejlighed på en bondegård. Der var 4 lejligheder ialt og de andre 2 lejligheder var heldigvis ledige. Vi spurgte så mine forældre og Sørens forældre, om de ville med. Min mor og far lejede en af lejlighederne og mine svigerforældre en af de andre lejligheder.

Vi havde lejet ‘gildesalen’ og der var derfor rigtig god plads til 8 personer rundt om spisebordet. Heldigvis var der opvaskemaskine, for 3 familier giver en del opvask. Der var klinkegulv i hele huset, så det var nemt at have hunde med og let at gøre rent.

wp-image-1794692327jpg.jpg

Ih hvor var det skønt at se mine forældre igen … og så ovenikøbet på Samsø, hvor vi har holdt så mange sommerferier sammen i 70’erne og 80’erne.

 

Det har været en skøn miniferie på alle måder. Som man kan se på mit tidligere blogindlæg, så startede lørdag med, at jeg var til rallyprøver om formiddagen, hvor Pizza blev Dansk Rally Champion og vandt begge ekspertklasser. Søren, børnene og svigermekanikken kom og så præmieoverrækkelsen. Det var dejligt og jeg kunne se, hvor stolte de var af mig og hundene.

Vi boede på Ringebjerggård tæt ved Sælvig. Søndag formiddag gik Søren, svigermor og jeg ned til stranden og gik ind til Sælvig og så mine forældre komme med færgen fra Hou. Dejligt at kunne få en gåtur til stranden fra gården af. Det benyttede vi os af mange gange.

Stranden, hvor hundene hyggede sig. Sælvig i baggrunden.

 

Søndag eftermiddag drog vi alle til Ballen, hvor der var kastaniefestival. Der var mange boder i byen – det var koldt, men hyggeligt. Vi smagte kastaniebrød, kastaniekage m.v. Herligt initiativ fra byen her i efterårsferien.

Kastaniechoko-smørepålæg købt i Ballen.

 

Mandag kørte vi alle en tur gennem Brattingsborgskoven og ned på det sydlige punkt Lushage, hvor jeg som barn har fisket en del. Det blæste dog en pelikan og var virkelig koldt, så kørte vi hver for sig videre rundt på øen. Søren, børnene og jeg drog på cachejagt. Det bragte os til to meget anderledes kirker og på en trætur for Sørens vedkommende. Sidst på dagen samles vi atter på Ringebjerggård.

Laurits turde ikke klatre op efter cachen. Godt jeg har en modig mand, som er lige så vild med at logge cacher, som jeg.

Tirsdag var store rejsedag, men heldigvis havde vi fået lov til at blive i lejlighederne indtil vi skulle med færgerne, så der var ikke hastværk med at gøre rent og flytte ud fra morgenstunden. Derfor ville vi opleve lidt mere inden snuden skulle vende hjemad.

Søren, Emma og jeg besøgte igen Danmarks Største Labyrint i Nordby. Vi var der for 2 år siden, men det kunne altså godt gentages 😉. Hvor er det et godt koncept med alle de spørgsmål, som bringer os rundt i labyrinten mod slutmålet.

Panoramafoto fra Labyrinten

Nu sidder vi på færgen mod Sjælland og mine forældre på færgen mod Jylland.

Jeg elsker, når mine hunde bringer mig rundt i landet og det er rent win win, når man får hele familien med. Det har været 4 virkelig hyggelige dage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Pizza er blevet Dansk Rally Champion 

Jeg havde et stort håb om, at Pizza ville opnå sit tredje og sidste certifikat i rally ekspertklassen til dobbeltstævnet på Samsø her i weekenden. Mit håb og mål blev til fulde opnået. Hun brillerede lige med at vinde begge klasser med 99 point ud af 100 på begge baner, få sit sidste cert, blive Dansk Rally Champion og blive stævnets bedste eksperthund. 

Det var mig en stor glæde, at det netop var her på Samsø, at drømmen gik i opfyldelse. Det er 15. gang jeg besøger denne ø, som jeg så mange gange har holdt ferie på som barn. 
Hold nu op mand, hvor er jeg bare stolt af min Pizza-slice. Fræk og lækker, det er hvad hun er. Jeg har altid elsket mine hunde højt, men Pizza gør altså lige et eller andet ved mit hjerte! ❤

Nu er næste mål at få hende kvalificeret til DM. 🏁

Det er den 21. championtitel, som mine hunde har opnået. Det er desuden min 5. hund, der bliver rally champion. 

At være dommer til DM i rally

Skal jeg være dommer eller deltage?

Jeg var koncentret under DM, men havde heldigvis også overskud til at være klædt festligt på.

Sidste år blev jeg nr. 3 til DM i rally med Kizz Me i championklassen og nr. 2 i begynderklassen med Pizza. Det var en fed fornemmelse og jeg ville gerne gentage det i år. Kizz havde rigtig gode point fra kvalifikationerne og var dermed udtaget til DM i rally i år og jeg havde bestilt en billigbillet til færgen til Bornholm, da jeg regnede med at jeg var udtaget 😊.

Et par uger efter fik jeg så en invitation til at dømme DM i rally. 

Nå, men tænke tænke, hvad gør jeg så? Jo, svaret var jo ikke så svært egentlig. Det er en ære at dømme et Danmarksmesterskab, så jeg svarede ja. 😇

Forberedelsen af baner

Da jeg hørte hvem, der skulle være min meddommer (Johanna Allanach), tænkte jeg YES. Jeg har på fornemmelsen, at Johanna og jeg har samme måde at tænke baner og point på. Af etiske grunde viste vi ikke vores forberedte baner til hinanden. Dermed kunne ingen ‘anklage’ os for snyd. Dog kendte vi, hvilke øvelsesnumre, der var på hinandens baner, så vi ikke genbrugte for mange af de samme skilte. Det hedder dommerkoordinering.

Før banegennemgang lines folk op i startrækkefølge. Jeg fortæller om hvordan jeg dømmer.


Stor var overraskelsen til fælles morgenmad med alle lydighedsdommerne til DM, da Johanna viste mig sin bane, hvor det viste sig, at vi havde brugt en ens kombination med ‘spring’ efterfulgt af øvelsen ‘spring ro spring’.  Heldigvis havde jeg øvelsen på den indledende championbane og Johanna på sin ekspertbane. Men hvor er det bare skægt, at af alle de kombinationer, det er muligt at lave, så laver vi lige nøjagtig den samme svære kombination. 😳

Banerne kan ses her. 

DKK kreds 8

DKK Kreds 8 på Bornholm stod for DM. Deres info gennem hele forløbet op til DM var virkelig godt både til deltagere og dommere.

Kredsen og alle dens hjælpere havde lavet et godt arrangement. Vi slap for indmarchen, klasserne startede forskudt, så der ikke blev kambolage med de førere, som var udtaget med hunde i forskellige klasser. Præmieoverrækkelsen gik dejlig hurtig, hvor man ikke skulle stå og vente på hver enkelt, der kom op. Der var desuden præmieoverrækkelse skiftevis mellem rallyfolket og lp-folket. Det var en fin ide.👍🏻

Svære baner og bedømmelser

Jeg havde op til DM besluttet mig for, at banerne til DM skulle være svære og en kommende danmarksmester skulle være en rigtig mester. Jeg havde også besluttet mig for, at der pointmæssigt ikke skulle gives ved dørene. Normalt dømmer jeg sådan, at hvis jeg er i tvivl om at en hund skal trækkes et point eller ej, så kom tvivlen hunden til gode. Det skulle der så ikke gøres til DM. Det blev ikke givet ved dørene. 
I championklassen voldte foranskift flere førere problemer, hvor jeg blev nødt til at give minus 10. Jeg stod lige bagved førene mens de gik, og kunne se, hvordan nogle førere næsten trådte en halv meter ud til den ene side, hvorimod der i øvelsesbeskrivelsen står, at føreren skal gå lige fremad.

Under banegennemgangen viser jeg øvelserne og folk kan stille spørgsmål.


Det samme gælder øvetbanen, hvor stop skridt til venstre stop, voldte mange førere problemer, da de trådte et skridt halvt frem i stedet for lige til venstre. Det kostede også points. 

Flere førere satte også tempoet efter hundene, hvorimod hundene skal følge førers tempo ifølge reglere. Det kostede også i regnskabet. 
Efter DM har jeg fået mange dejlige tilkendegivelser med ‘fede dm-baner’ osv. Dem er jeg meget glad for. Tusind tak allesammen. 😍

Danmarksmester i ekspertklassen

Her dømmer jeg Annette B . Olesen


I ekspertklassen kom Anette B Olesen fra Bornholm igennem min bane med 100 point som den ene af 2 hunde. Hun kom også igennem med 100 point på Johannas bane. Virkelig smukt hunde- og førerarbejde. Det var de andres arbejde selvfølgelig også, men Anette skilte sig altså bare lidt ud fra mængden.


Hele familien var med

Søren og børnene var også med på Bornholm og de hyggede sig med besøg på Hammershus og i Havnen i Hasle, mens jeg dømte DM om lørdagen. Lørdag lige efter DM (virkelig varmt vejr og solskin) hoppede jeg nærmest direkte i poolen, nåede dog lige akkurat at få badedragten på. Derefter kørte vi til Gudhjem, hvor vi spiste på restaurant Brøddan. Altså, det en god buffet!!! 🍵🍽

Gode badefaciliteter i havnen i Hasle


Søndag var der almindelige kredsprøver i rally og lydighed, og jeg deltog med Pizza i ekspertklassen, hvor målet var at få et cert og altså 95 point. Det var lige ved og næsten, blev kun til 92 point pga et springvand og en til tider lidt for glad hund. Men hellere for glad end at hænge og være kedelig. Så pyt med de 3 point, dem nupper vi bare næste gang.

Kizz deltog i championklassen og mit mål var at blive 1-3 og dermed få lov til at vælge en gave fra en stor kurv. Kizz vandt! 95 point og jeg håber det er nok til kvalifikation til DM næste år, som desværre ligger midt i skolernes sommerferie, så vores ferie bliver delvist amputeret næste år. Rigtig øv.

Søndag eftermiddag efter prøverne kørte vi alle til Dueodde. Skøn strand, men pålandsvind og masser af tang, så vi kørte til Snogebæk og fik en kæmpe is og fangede masser af pokemons. Bagefter kørte vi retur til Hasle Feriecenter og hoppede i poolen. 

At køre ind i Sverige med hunde
 

Der har stået på mange facebookopdateringer og i DKKs blad, at man skal have bur til hunden i bilen for at få tilladelse til at køre ind i Sverige med hunde. Nogle skrev også, at det var nok, at have et metalgitter som afskærmning fra bagagerum til kabinen. Jeg har aldrig haft bur til mine tre hunde i min personbil, de har altid siddet i babagerummet. Efter Du Ders død har jeg ikke fået købt et dobbeltbur til bagagerummet til Kizz og Pizza. Men med alle de rygter om størrelse på bur og om der skulle være et bur, så kontaktede Søren i sidste uge det svenske Jordbruksværket. De svarede, at hvis hundene var sikret mod ikke at kunne komme om i kaninen, så var det ok, altså med et stramt trådnet. Så ingen hastværk med at finde et bur til bilen inden Bornholmerturen over Sverige. Ved Øresundsbroen stod tolderne også, de vinkede os videre og ville hverken se vores pas, hundepas og politiet ville ej se bagagerum eller hundebur. Så alle de bekymringer blev gjort til skamme. 

Hasle Feriecenter

DKK kreds 8 havde indlogeret min familie og jeg på Hasle Feriecenter i et rækkehus. Feriecentret lå 100 meters gang fra området med DM og med prøverne om søndagen. Så det var rent luxus at bo så tæt på. Centerts rækkehuse var rigtig godt udstyret med komfur, mikrobølgeovn m.v. Sågar elektrisk håndmixer var der, så vi fik pandekager til morgenmad to dage. Vi blev på øen i tre overnatninger og jeg kommer gerne tilbage til Hasle Feriecenter!

En fornøjelse, at være rallydommer

Jeg har været i Ølstykke i dag for at dømme hos DKK kreds 1. Kredsen havde oprindeligt kun inviteret en dommer til at dømme de 4 klasser, men da tilmeldingerne blev ved med at strømme ind fik jeg en forespørgsel for en måneds tid siden, om jeg kunne dømme to af klasserne. Der var ikke noget i kalenderen, så jeg svarede naturligvis ja, til at dømme.

Der blev rigtig hygget om dommere og ringpersonale hos kreds 1. Først var der dejlig morgenmad og efter prøven var der frokost med flot smørrebrød.

Jeg havde fået stillet to ringsekretærer til rådighed, og det forløb simpelthen så godt. Søde, venlige og dygtige damer. Det er vigtigt, at man går godt i spænd med personalet. Jeg kan desværre ikke huske, hvad de hed, da jeg er dårlig til at huske navne (men spørg mig om hundestamtavler!!!). 

Til agility ser man oftest kun border collie i stor klasse. Det er faktisk lidt kedeligt efterhånden, at man skal have en border, for at kunne klare sig. I rally derimod, ser man alle mulige forskellige racer, og det er virkelig fornøjeligt at både se og høre dem. For nogle hunde, har sådan nogle hyggelige tilfredshedslyde, når de går rally. 

Begynderbanen:

Jeg havde tegnet en bane, hvor der var langt mellem skiltene, så der var et godt flow for hundene og førerne. Der var en del, som ikke fik øvelsen twist (hunden drejer rundt om sin egen akse), da hundeførerne stod helt stille, mens de udførte den. Øvelsen foregår under gang. To hunde imponerede mig meget i denne klasse. Det var selve vinderen, som var en hvid kongepudel, åh sikke en smuk kontakt. Hunden vandt med 100 point og gav mig kuldegysninger. Den anden, som viste virkelig fine udførte øvelser, var pigen i juniorklassen. Hun fik også 100 point, med en australian shepherd. 

  

 Ekspertklassen:

Ekspertklassen var en udvidelse af begynderbanen, hvor en del af skiltene var skiftet ud med skilte fra øvedeklassen og ekspertklassen. Jeg syntes ikke, at det var en særlig svær bane, men alligevel var der nogle stykker, som mistede en øvelse eller point hist og her. Ingen af hundene blev IB’et, så det var jo dejligt. Til gengæld lå de fleste vist nok mellem 85-91 point. Altså lige bortset fra vinderen, som fik 100. Det var en golden retriever, som ikke gik så hurtigt, men den udførte øvelserne i fuldstændig jævnt tempo og var en fornøjelse at se på. 

  

 Jeg var inviteret af DKK til at dømme deres store jubilæumsarrangement den 30. april og 1. maj. Jeg sagde ja til invitationen på betingelse af, at hvis jeg skulle have hvalpe den weekend, ville jeg være nødt til at melde afbud.  Så ville skæbnen jo, at min tæve har ramt fuldstændig plet med disse to dage, så jeg har måtte melde afbud som dommer. Næste gang jeg skal dømme er hos Hillerød Hundevenner i juni. Glæder mig allerede!

Tak til alle dem, der sagde til lykke med Søren og jeg. Herligt, at den anden dommer Pia havde sat et flag ind som en af fristelserne i 8-tallet. Og tak Yvonna for buketten. 

Og tak til dem, som har spurgt om mit helbred i forbindelse med stressproblemerne. Jeg har det rigtig godt efter jeg har haft en del snakke med mine chefer på arbejdet og kvittet posten som bestyrelssformand i border collie klubben. Desuden har jeg valgt at sætte dkk lydighedsprøver på standby med Pizza og så kun lave agility med hende i øjeblikket. Det giver mig rigtig god energi. 

Blogindlægget her er skrevet på iPad ude på terrassen, hvor solen skinner så dejligt. Græsset trænger til at blive slået, men det kan jeg jo altid gøre 😜

Fed søndag!

Pizzas første cert i rally

20160213_153025

LP1 LP2 RBM RØM Asasara Jam Jam Pizza fik sit første rallycertifikat 13/2-2016

YES YES YES, det er vist, hvad jeg kan sige om rallyprøverne i Kamstrup i dag. Jeg havde kun tilmeldt Pizza, men til gengæld til 2 prøver lige efter hinanden (Connie var dommer på den ene bane og Anita på den anden bane). Kizz Me og Du Der blev der hjemme og passede på huset.

Mit hadeskilt i rally på ekspertbanerne er helt klart ærespladsen. Ikke fordi, at det er en svær øvelse. Ærespladsen er bare så nervepirrende, fordi jeg har shapet (klikkertrænet) mine hunde til at finde på øvelser. Helt fra hvalpestadiet af, har mine hunde skulle finde på noget, for at få et klik og belønning. Så ærespladsen er jo det modsatte – de skal sidde eller ligge ved siden af mig eller foran mig, uden at foretage sig en skid. Så jeg frygter altid, at de slamdækker fra sitpositionen eller hopsitter fra dækpositionen.

I dag klarede Pizza ærespladsen med bravour på begge baner. På banen hos Anita skulle Pizza sidde æresplads ved en hund, som ikke var så hurtig, og som lavede flere fejl (bl.a. apporterede en madskål fra fristende 8-tal). Så da hunden endelig var færdig, var mine balder helt hårde som stål. Min konklusion er, at man kan springe motionscentret over og bare tage et par ærespladser i stedet for 😉

Connie havde tegnet en sjov bane for os hundeførere i ekspertklassen. Der var 3 skridt bagud, 2 skridt bagud og 1 skridt bagud. Det er jo en af Pizzas yndlingsøvelser. Ja, rent faktisk så meget yndlingsøvelse, at hun bakker alt for meget, så jeg skal sørge for at hun kommer hurtigt ind til mit ben, eller også skal jeg bakke hurtigt (og dermed forstærke, at hun skal skynde sig endnu mere bagud, så det har jeg valgt ikke at gøre).

Pizza fik 97 point på Connies bane, blev nr. 3 og fik dermed sit første rallycertifikat. Hun er kun lige blevet 1½ år gammel. Ih, guder, hvor er jeg stolt af hende.

aeresplads

Æresplads er kedelig, for man må ikke finde på spillopper.

På Anitas bane gik det ikke helt så godt. Det blev “kun” til 90 point, da Pizza var en bandit og nappede i mine bukseben under fri ved fod øvelserne. Ærespladsen varede 4 minutter og gik fint!

Det bedste af det hele var, at rigtig mange fortalte mig, hvor dejlig en hund Pizza er. Alle kan se, hvor stor entusiasme, hun har, hvor glad hun er, hvor sød hun er og ikke mindst hvor charmerende hun er. Det varmer mit hjerte, at alle synes hun er så skøn. Selv andre hunde synes hun er skøn 🙂 Bare spørg Chili.:-0

Så alt i alt en super YES dag. Det kan jo ikke være andet, når Sydkystens Hundeskole arrangerer rallystævne. Der er altid styr på sagerne og præmier til alle.

 

KIP betyder ikke “kan ikke præmieres”

Jeg har i dag været til rally med Vista i ekspertklassen, med Kizz Me i championklassen og med Pizza i LP2 hos Karlebos Ivrige Poter (KIP).

Et utroligt hyggeligt stævne, hvor man virkelig fornemmer den gode stemning blandt KIPs medlemmer. Jeg ville give min højre arm for at have sådan en lydighedsklub her på Sydsjælland. 

Vista (Kizz Mes datter) har jeg boende i et par uger, fordi hendes ejer er flyttet til Island. Jeg skal se om jeg kan få det sidste rallycert på Vista inden hun også flytter til Island. I dag lykkedes det desværre ikke, selv om jeg havde fået indlært mig alle de islandske kommandoer, som bliver brugt til Vista. Hun rev desværre et spring ned og havde en ommer. Så ingen cert til os. Men for pokker, hvor er hun lækker at gå med. Silja har trænet hende virkelig godt.

Kizz Me var i championklassen. Minus 4 point, så ingen supercert til os. Men en flot 3. plads.

Så kommer vi lige til det aller bedste. Jeg var til Pizzas første LP2. Det klarede hun til bravour, bortset fra en knaldapportering i apporten. Hold da op, hvor var hun en stjerne. Første gang i LP2 og første præmie og dermed endnu en titel til Pizza. Dommer var Erik Sørensen. Han er meget behagelig at gå op ved. Han noterede en ting i helhedsindtryk, som jeg aldrig har set før: Dejligt med en fører i ringen, der er 100% klar over, hvor man stiller sig til øvelsen. 

 

Pizzas og mit helhedsindtryk i LP2


 Det er da naturligt for mig at stille mig derhen, hvor næste øvelse udføres mens dommer afgiver kommentarer til den øvelse, der lige har været. Det får prøven til at glide hurtigere og hunden fanges ikke af snus i græsset eller andre ting, hvis man går rundt i det ene hjørne af prøvebanen og så bagefter skal kaldes et andet sted hen for at starte fx fremadsendingen.
Tak for en dejlig dag KIP, det kan I godt gøre en anden dag. Og tak for det gode vejr.