Hvor skal du hen i den fart?

Jeg går virkelig stærkt, når jeg går tur med hundene. Hvis min mand forvilder sig med på gåtur med hundene, spørger han ofte “hvor skal du hen i den fart?”

Sagen er den, at jeg sidste år så nogle reklamer på diverse medier/websites for apps til telefonen, som måler km og kalorier, hvis man går lange ture hver dag. Og med den app skulle man kunne tabe sig og blive i god form.

Jeg var for nærig til at købe app’en, så jeg opfandt mit eget system. Har et apple watch, som kan sættes til at måle aktivitet. Jeg har sat nogle mål for hvor mange kalorier, jeg skal forbrænde hver dag (måler bevægelse). Desuden måles hvor meget motion, jeg skal dyrke hver dag og hvor meget jeg skal stå op på arbejde i stedet for at sidde længe på en kontorstol.

Samtidig har jeg sat mig et mål for antallet af skridt hver dag. Hertil bruger jeg StepsApp.

 

Jeg går meget ofte ture i skovene omkring min bopæl. Jeg bruger endomondo til at måle km og til at få mig til at gå hurtig km for km (damen kommer jo lige med en lille hilsen for hver km). Jeg vil helst gå 1 km på 9 minutter, men det kan let blive *ødelagt*, hvis hundene lige skal det ene eller det andet.

Jeg følger i løbet af dagen med på mit ur, om jeg opnår mine mål. Jeg har i flere måneder opnået alle mine mål hver dag. Også selv om jeg sidst på aftenen har manglet nogle skridt e.lign., så har jeg lavet let løb på stedet, mens jeg har børster tænder. Det ser godt nok fjollet ud, men jeg har et mål, som jeg BARE VIL opnå!

Siden januar har jeg tabt 7 kg og det er mange år siden, at jeg har været i så god form. Jeg er ikke så træt længere. Jeg er ikke på en decideret slankekur – benytter kun mine gå- og motionsmål. Jeg har ikke brug for at tabe mig yderligere, så nu bruger jeg mine mål til at holde mig i form og få noget dejlig motion ude i naturen.

Mine hundes form er også blevet bedre. De er ikke så buttede at se på og de virker mere adrætte.

Mine mål for juni er opnået hver dag. Cirklerne skal lukkes for hver farve. Rød er bevægelse, grøn er motion og blå er stå-mål.

Dette er mine skridt, som jeg har sat til 10.000 pr. dag som minimum. Jeg er ofte over 15.000. Men for en dame med kontorjob, så kræver det en lang morgengåtur og længere eftermiddagsgåtur at komme over de 10.000 skridt om dagen. Målene er nået hver dag i juni. Man kan se på grafen, at februar ikke var for god, der lå jeg syg med influenza en uge.

Reklamer

Er landet på rette hylde

Efter mange overvejelser tog jeg sidste efterår mod til mig og begyndte at kigge efter nyt arbejde. Havde søgt et par stillinger, men fået afslag. Pludselig dukkede der et stillingsopslag op, hvor jeg tænkte, at det her job er som skabt til mig.

Efter 9 år hos domstolene og gode kollegaer var tiden inde til at få udvidet min arbejdsmæssige horisont …. jeg søgte job som direktionssekretær hos Dansk Kennel Klub i marts og startede 1. maj.

Jeg har nu haft min første uge på mit nye job, fået gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Jeg føler virkelig, at jeg er landet på rette hylde. Glæder mig til fremtiden.

Familiespillet Partners – det kan jeg godt anbefale!

Det er ikke mange dage siden, at jeg skrev et blogindlæg om min nye sodastreammaskine. Men jeg bliver simpelthen nødt til at blogge igen. For jeg har noget på sinde. En ny anbefaling: Partners.

Nytårsaften tilbragte Søren og jeg alene. Da vi var færdig med at spise sushi spurgte jeg, om vi skulle spille et spil. Vi snakkede om at dyste mod hinanden med nogle quizzer på vores iPads. Alle vores brætspil er nemlig i sommerhuset.

Søren lavede en hurtig søgning på nogle spil og quiz på appstore og fandt så spillet Partners. Søren googlede også, hvad spillet gik ud på og fandt ud af, at det havde vundet prisen for årets brætspil på et tidspunkt. Så vi “ofrede” 39,- kr.

Sådan ser Partners ud på app’en. Jeg hedder her Makkerlone og spiller mod 3 robotter.

 

Normalt skal man være 4 personer til spillet, men man kan spille mod 2 robotter i app’en. Partners er egentlig en slags ludo, men man har dog en partner, så det gælder om at hjælpe hinanden og slå modstanderen hjem. Så man spiller altså 2 og 2. I stedet for at have en terning som i ludo har man nogle kort, som giver lidt forskellige muligheder så som at flytte frem eller tilbage, eller sågar at bytte rundt på brikker.

Nå … men tilbage til nytårsaften … lige pludselig var klokken 23.50 og vi havde så siddet og spillet Partners hele aftenen og virkelig hygget os.

Efter nytåret kunne jeg ikke rigtig “slippe” det sjove spil, så vi gik ud for at købe det rigtige brætspil. Det er faktisk endnu bedre end app’en, men det kræver, at der er præcis 4 personer til at spille, hverken mere eller mindre. Derfor er det fint at have app’en som backup, hvis en af børnene melder fra.

Faktisk så fandt børnene spillet så godt, at jeg nærmest måbede. Laurits (som elsker sin iPad og PS4) kom sidste weekend flere gange og spurgte, om ikke vi lige skulle spille et spil Partners. Det er bare SÅ skønt. Far og søn hyggede sig virkelig med at lægge strategier og hjælpe hinanden.

Her ses det rigtige brætspil. Rød farve spiller sammen med grøn farve. Hvis den grønne er kommet helt i mål med alle 4 brikker, er grøn ikke ude af spillet, men hjælper rød med også at komme i mål.

 

Partners er virkelig et spil, som jeg kan anbefale!

Læs mere om spillet her: http://www.papskubber.dk/braetspil/Partners 

Nyt indkøb: Sodastream

For maaaaaange år siden (da jeg var ung) tsk tsk, havde jeg en sodastream. En sodavandsmaskine, som sagde pruttelyde, når man puttede bobler i vandet.

Her hjemme hos os er der et par stykker af familien, der er meget glad for sodavand. Det bevirker så, at der konstant er pantplastflasker eller tyske dåser i de overfyldte beholdere i vores bryggers eller også står de rundt omkring i køkkenet. Men nu skulle det være nok!

Jeg købte i fredags en ny sodastream sodavandsmaskine. Den er fantastisk!

Jeg har købt lidt forskellige smage af sodacandsekstrakt. Men faktisk er det noget fun saft, som giver den bedste smag. Der er ingrn grund til at købe det dyre sodastreamekstrakt, når en saftevand giver smag af mirinda.

Afslapning – det kan der være brug for

Smuk solopgang ved Sortsø Gab

Der er virkelig travlt på arbejde for tiden. Rigtig travlt! Det har desværre sat sig i ryggen og under skulderbladet i form af en massiv myose. Jeg har jævnligt haft små myoser igennem mit kontorliv, men ikke en som denne her. Nu begynder alderen virkelig at trykke og det mærkes mellem skulderbladene. Faktisk så kan jeg mærke myosen trække ud i huden på min højre underarm, og min ringfinger og langemand føles som om, at de sover. 

Jeg har efteråsferie nu. Er i sommerhus væk fra stress og jag. Er i vildmarksbad to gange om dagen og på en daglig gåtur i den skønne fredskov. Det har hjulpet rigtig godt. Nu summer der bare lidt i højre langemand, så jeg forventer at vende frisk tilbage på arbejde på mandag uden skavanker.

Yazoo


Jeg passer en af Pizzas hvalpe indtil hun er gammel nok til at rejse til Sverige. Hun er en virkelig lækker hvalp. En rigtig Pizzakopi. Nøj, hvor kan jeg allerede mærke, at det bliver svært, når hun skal rejse. Hun hedder Yazoo og er opkaldt efter et af mine yndlingsbands fra mine teenageår.

Typisk Pizza at posere for kameraet


Hvor er det iøvrigt skønt efterårsvejr. Alt det dårlige vejr vi havde i sommerferien var så træls. Her i efterårsferien er det nærmest vejr, som en rigtig dejlig sommer. Der er vist blevet byttet lidt rundt på sagerne.

Agility i Viby og Depeche Mode i Parken

Kr. Himmelfartsferien gik tradition tro til Maxi Zoo Cup i Viby. Egentlig skulle hele familien have været afsted og vi skulle alle 4 ligge i telt for første gang, men desværre blev Emma syg, da vi skulle til at køre, så Søren blev hjemme med børnene og jeg drog alene afsted. Så der skulle lige pakkes lidt om inden jeg endelig kunne køre afsted onsdag sidst på eftermiddagen. Så en time forsinket kom jeg endelig afsted. Det tager jo ca. 2½ time at køre til Viby fra Toksværd, og så over og sætte telt op… der kan en times forsinkelse godt have en del at sige. Og så var der jo også kø på motorvejen på Fyn.

Her er noget af mit nye tøj, som jeg netop havde fået lige inden jeg kørte. Her er en meget tynd og behagelig t-shirt og et par shorts med nederdeleffekt.

Jeg har fået noget nyt sportstøj fra MaxiZoo. Det er købt efter mit eget valg hos Decathlon (min yndlingssportsbutik). Decathlon er desværre stoppet med et sælge til Danmark (igen), men jeg nåede lige at få mit tøj hjem inden de stoppede med salget. Mit nye tøj fra Maxi Zoo skulle selvfølgelig luftes til selve Maxi Zoo cup. Jeg er meget glad for Maxi Zoo og anbefaler dem gerne til alle, der skal købe enten foder eller udstyr til deres hunde. Og nu kan jeg så ikke kun nøjes med at fortælle det, men også vise det, når jeg er til stævner.

Varmen i Viby var næsten ulidelig. Altså vi danskere er lidt svære at gøre tilfredse, …. så er vi sure over regnen, så er det for koldt, så er det for varmt, så bliver vi solskoldet …
Godt, at jeg havde faktor 30 med. Jeg har købt den mest geniale solcreme ever! Det er faktisk en ganske billig og fornuft solcreme, som sprøjtes på, uden at man skal smøre det ud. Har købt den i Lidl og det er en sportssolcreme. Ja, creme er det egentlig ikke, men hold fast, hvor det virker. Den hedder Cien sun, invisible Sun Spray Sport, 30 high protection.

Her er Kizz Mes løb fra AG2 senior den første dag. Vi vandt klassen. Det var en meget svær bane at fjernhandle!

På grund af vejrudsigten, havde jeg valgt ikke at have udstillingstelt med til at placere ved en ringsiderne på agilitybanerne. Jeg havde i stedet for en stol med og kunne placere mig præcis, hvor jeg havde lyst til afhængig af, hvilken ring jeg skulle op i næste gang. Nogle gange satte jeg mig også hen til en ring for at se på klasse 1 hundene eller landsholdsklassen. Det var dejligt at være fleksibel på den måde – og så var vejret jo perfekt til det.

Mit stævnetelt var dermed mit sovetelt, som lå på pladsen ved siden af campingvognene, kun 100 meter fra stævnepladsen. Jeg havde fået en skøn plads i skyggen takket være Yvonna, som havde udset denne plet til mig. Teltet lå ved siden af Michael og Karina Thrane og det skulle vise sig, at jeg 2 aftener havde fornøjelsen af deres selskab. Hold da op, hvor fik vi snakket og grint – ikke mindst af vores selvlavede “alle børnene-vittigheder”, som blev grovere og grovere. Hvor er det skønt, når man bare kan falde ind i en god “gammel” flok mennesker, som man kun ser et par gange om året, men hvor kemien er der lige med det samme.

Mit decathlon lufttelt var hurtigt slået op, da jeg først havde fået besluttet mig, hvilken ende, der skulle vende mod solen/banerne. Man skal bare pumpe stængerne op og sætte et par pløkker i. Så står teltet klar med bund og sovekabine. 

 

Mit familietelt er et 5-personers telt, hvor der var masser af plads til mine hunde og jeg. Jeg valgte at tage en dobbelt luftmadras med, så hundene kunne få lov til at sove i sengen med mig, hvis nu det blev for koldt om aftenen. Og ihhh, hvor vi hyggede os. Jeg skulle først løbe ved 10-tiden alle 3 dage, så vi havde en god morgenstund hundene og jeg.

Jeg havde ikke brug for strøm på pladsen. Jeg havde til gengæld masser af powerbanks med til min telefon, ur og iPad, hvor stævnekataloget lå på. Det gik rigtig fint med opladning via powerbanks.

God plads i den ene sovekabine.

Resultatmæssigt ønskede jeg mig et par pinde til Pizza i klasse 2. Det var lige ved og næsten, men desværre kom der ikke nogle pinde med hjem. Vi fik dog alligevel et par placeringer, selv med 5 fejl, hvilket jo siger lidt om Pizzas hurtighed!

Mit knæ

Jeg var desværre ret plaget af et dårligt venstre knæ. Det er rigtig træls, og nu kan jeg godt mærke, at alderen er begyndt at trykke! 47 år. Hold da op. Sådan føler jeg mig dog bare ikke indvendig. Der er jeg max 37! Jeg kunne have valgt ikke at løbe agility i Viby, men nej … hellere løbe med smerte end ikke at løbe!
Min manglende evne til at kunne nå at placere mig der, hvor det var ønskeligt, eller dreje hurtigt nok, resulterede desværre i et par disk (fejl bane for hunden), men vi havde en masse gode momenter. Pizza er faktisk bedre end Kizz Me til agility (mor og datter), men Kizz Me og jeg har kendt hinanden lidt flere år på agilitybanerne, så derfor kunne jeg bedre fjernstyre gamle senior Kizz Me end Pizza.

Nu er Pizza jo kommet i løbetid og skal parres næste weekend eller lige derefter og så er der agilitypause for os. Det er nok meget godt for mit knæ.

Tid til familiebesøg

Min familie bor jo i Jylland, så fredag aften smuttede jeg lige ud til min dejlige storesøster Mette og hendes familie, som bor i Hørning ved Århus. Det tog kun 10 min at køre derud. Sikke en skøn aften vi havde – og hvor kan hun altså lave god mad!!
Efter 3 dages agilitystævne sluttede Kr. Himmelfartsferien med en overnatning hjemme hos mine forældre i Silkeborg. Min lillebror Poul og sønnen Daniel kom også lige forbi lørdag aften. Jeg elsker bare at være sammen med min familie, og hvor er det herligt, at jeg lige kan slå to fluer med et smæk ved at være sammen med dem samtidig med, at jeg er i Jylland til stævner.

 

Depeche Mode

Så er vi klar på siddepladserne lige inden koncerten går i gang.

I onsdags gik turen så til Parken i København. Søren og jeg havde for laaaaang tid siden købt billetter til vores yndlingsband Depeche Mode. Uha 800 kr. pr. billet er nok lidt dyrt, men det giver vi gerne for en kanon god oplevelse. Vi har været til D.M. koncert i Malmø for et par år siden, hvilket var fuldstændig fantastisk – det ville vi gerne opleve igen. Dengang var D.M.’s opvarmningsband forfærdeligt at høre på. Virkelig rædselsfuldt. Så vi ville lige finde ud af, hvem der var opvarmningsband denne gang. Det var et band, der hed The Horrors – vi lyttede lidt til dem på spotyfy, og nej, det var altså ikke vores stil. Så vi valgte først at køre afsted mod Parken, så vi kunne være på plads til når D.M. skulle på scenen.

Vi troede, at vi var i god tid. Men der var lang kø, og alle skulle kropsvisiteres og tasker undersøges. Men det er jeg glad for i disse terrordage, at man bliver. Better safe than sorry. Men jeg kunne da alligevel ikke lade være med at tænke over terrortruslen. Det er lidt træls, for jeg VIL ikke lade mig påvirke. De røvhuller skal ikke vinde ved at gøre folk bange!

Vi fik sat os ned på vores respektive sæder i Parken …og 3 min efter gik Depeche Mode på scenen. Vi rejste os op og stod op under hele koncerten, selv om vi havde siddepladser. Man kunne slet ikke lade være med at stå op og klappe og være aktiv. Min skridttæller viste 9.200 skridt da vi ankom til siddepladserne og var over 15.000 da koncerten var slut 🙂

Alle numre var rigtig gode. Deres nye album er rigtig godt og de blev udført perfekt på scenen. Jeg har egentlig aldrig været så glad for Martin Gore, når han skulle synge uden Dave Gahan, men altså til denne koncert fik han rørt noget hos mig og publikum i det hele taget. Publikum kunne slet ikke slippe et omkvæd og blev bare ved og ved og ved med at synge, selv om nummeret var færdigt, hvilket man kunne se, at bandet var meget glad og benovet over.

Et nummer, som rørte mig virkelig meget (fik faktisk tårer i øjnene) – og jeg var ikke den eneste kunne jeg læse i musikanmelderserne dagen efter -, var et af deres 5 ekstranumre. Det var en udgave af David Bowies “We can be heroes”. Så smukt udført!!! ❤

Vildt god Depeche Mode koncert. Elsker bare det band!!!

En af mine gode agilityvenner Berit var også afsted til koncert og det var min svoger Jesper også. Hvor var det sjovt at drøfte vores oplevelser af koncerten både før og efter.

Når Depeche Mode kommer til Danmark igen, skal jeg afsted igen!!! Helt sikkert.

……..

Tak fordi du læste med helt til slut 😉

Skøn skøn vinterferie – mine big foot så lyset efter 20 år i gemmeren

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder :-)

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder 🙂

Jeg havde arbejdet en hel del i november og december 2016 og havde derfor sparet mange timer op, som jeg valgte at afspadsere nogle stykker af her i børnenes vinterferie. Jeg havde for noget tid siden foreslået, at vi skulle tage til Sverige, og børnene ville heldigvis gerne med.

Søren, Emma, Laurits og jeg drog derfor afsted fredag i uge 6 (lige efter arbejde) mod Småland i Sverige, hvor vi havde lånt en af mine veninders ødegårde. Det tog knap 5 timer at køre derop.

Ødegården ligger i en skov tæt ved Virserum (40 km syd for Vimmerby). Søren og jeg har været på gården før (april 2015), så vi kendte til området og den smukke natur.

I denne vinterferie var vi så heldige, at der var nok med sne, så vi kunne lave en skiferie ud af det. I Virserum er der faktisk er en familievenlig skibakke med lift, skiudlejning og lille restaurant. Skibakken hedder Dackestupet.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Lørdag og søndag havde vi bestilt skiskole til os alle, så vi stod tidligt op på en lørdag! Søren og børnene havde ikke prøvet at stå på ski før, så det var meget spændende, om det var noget, som de kunne lide. Det gik forrygende lørdag formiddag, men om eftermiddagen havde Laurits desværre et mindre styrt, da han skulle med skiliften op, så han fik et vrid i knæet. Det var godt nok ærgerligt, da han havde stor succes med at stå på ski. Hans glæde på slalombakken var stor, derfor var det ekstra ærgerligt, at han måtte tilbringe resten af ferien delvist på sofaen.

Emma og Søren fangede også skiløbet ret hurtigt. Både Søren og Emma fik hjælp af vores fremragende skiinstruktør Johan. Han var meget dygtig og super pædagogisk, selv om det hele var lidt svært at forstå (svensk). Jeg skulle lige have genopfrisket noget af plovningen, men så gik det også derudaf.

Pizza i sneen

Pizza i sneen

Lørdag stod jeg på de rigtige slalomski, da jeg ønskede at få grundindlært de rigtige metoder med rigtige ski på. Men søndag og tirsdag benyttede jeg mine egne “ski” (købt, da jeg boede i Nuuk). Det er nogle meget små ski, der hedder Big Foot. Man kan ikke plove med dem på, men man kan lave nogle små drej og trick med dem. De er smadder sjove.

Mandag havde vi en hviledag, og det var vist meget godt. Er du gal mand, hvor havde Emma, Søren og jeg ondt i lårmuskler og lægmuskler. Ja, vi kunne næsten ikke gå, så ømme var vi. Av av av. Næste gang vi skal på skiferie, så skal vi altså træne noget mere op til ferien.

Hundene var naturligvis med os og de havde mange dejlige gåture sammen med os i skovene.

Vi prøvede at fodre rådyr, elge og vildsvin på en lille foderplads nær vores hus, men desværre så vi ikke nogle dyr. Vi kun en masse spor i sneen, så vi vidste, at de var der.

Søren er meget hoocked på, at vi skal afsted på skiferie igen … det har jeg ikke noget imod 🙂

Jeg vil nok betegne denne ferie, som den bedste ferie, jeg har haft med Søren og børnene!!!!

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.