Har delvist selv bygget et shelter ved vores sommerhus

Søren og jeg har i flere år drømt om et shelter ved vores sommerhusgrund (da vi havde en sådan). Efter vi købte sommerhus, forsvandt drømmen ikke. Nu skulle det være ….

Vores færdige shelter, da vi havde fået lagt tagpap på (shelteret er ikke oliebehandlet på dette tidspunkt).

Søren undersøger altid mange ting, når vi går igang med et projekt. Hvad koster det at indkøbe alle byggematerialer selv og selv stå for hele byggeriet kontra at købe et færdigt eller delvist færdigt byggeprojekt. Hvis man selv står for det hele, skal man måske indkøbe materialer i flere forskellige byggemarkeder og lavprismarkeder for at holde økonomien nede. Man skal lave en masse udregninger på længder af lægter, og tænk hvis man kommer til at købe for lidt eller for meget. Det samme gælder, når der skal måles op og transporteres træ, stolper, tagpap m.v.

Vores sommerhus med shelteret i det ene hjørne og vildmarksbad i det andet.

Prismæssigt fandt vi (Søren) ud af, at det bedre kunne betale sig at købe et halvfærdigt byggeprojekt. Vi valgte at købe hos Rahbek og Timbcon – og det er vi bestemt tilfredse med. Stolper, lægter og bund skulle saves i rigtige længder (men passede nogenlunde), siderne og bagenden var færdigmonteret og skulle således blot sættes op på den bund, som vi byggede og fået sat i vatter.

Tagpap var leveret i næsten rigtig længde, kun en smule blev i overskud. Det var dejligt, at der ikke blev leveret for meget (det vil sige, at vi ikke skulle smide en masse ud på genbrugspladsen). Tagpap var med klister/lim og var forholdsvis nemt at lægge på. Man skal dog være to til det!!

Fra terrassen kan man kigge direkte ned til shelteret. Det kan være praktisk for vores lejere, hvis forældre gerne vil have et kig ned til overnattende børn i shelteret 🙂

Vi byggede det over 2 dage, men kunne godt have nøjes med 1 dag – det skal siges, at når vi er i sommerhus er hastværk lastværk, og derfor lavede vi det meste dag 1 og sluttede med tagpap på dag 2.

Vi overvejede om shelteret skulle stå ubehandlet – det vil sige uden maling eller uden oliebehandling. Heldigvis besluttede vi at oliebehandle træværket udvendigt. Og weekenden efter gik jeg igang med penslen. Det blev et flot resultat og træårene står så flot nu.

Jeg har endnu ikke fået sovet i vores shelter, da jeg syntes, at det har været for koldt for min hundehvalp lige nu, for selvfølgelig skal hun være med 🙂

Jeg har ikke noget nærbillede af shelteret efter oliebehandling, men tog nogle billeder af hundene i hyggelig leg i haven og så var shelteret selvfølgelig med på billedet i baggrunden.

At blive 50

Det føles som sådan ikke meget mere anderledes at blive 50 end at være 49. Det er jo bare et tal. Jeg skal dog ikke være bleg for at indrømme, at jeg måske føler mig lidt som en på 35 inden i. Dog har kroppen strejket sidste år i oktober, hvor jeg vrikkede om på den ene fod til badminton – det har taget over et halvt år at komme over. Måske er det pga. alderen, måske er forstuvninger bare trælse. Og så bruger jeg læsebriller.

Læsebriller må der til

Nå men tilbage til min fødselsdag. En rund fødselsdag skal da fejres. Og da jeg på forhånd vidste, at jeg havde et kuld hvalpe mens jeg fyldte 50 år, så var det planlagt for lang tid siden, at jeg holder havefest her til sommer.

Nu går jeg bare og venter på, at regeringen skal øge forsamlingspåbudet, så vi kan være mere end 10. Hvis det ikke øges ja så holder jeg bare den havefest senere.

Til min fødselsdag fik jeg tilsendt rigtig mange buket blomster og andre lækkerier. Folk har fundet ud af, at jeg er til specialøl, så der kom heldigvis ingen rødvin.

Tak allesammen for de dejlige gaver.

Jeg er heldig i denne coronatid

Jeg savner min familie, jeg savner mine kollegaer, jeg savner mine agilityvenner, jeg savner at få besøg, jeg savner at få kram, jeg savner at kunne give hånd … der er ufattelig mange ting, som jeg savner i denne corona-tid. Jeg tror, at alle har det lige som jeg – altså næsten alle.

Men 1 ting, som jeg er meget glad for i denne tid, det er min hjemmearbejdsplads. Altså hvor heldig har man lige lov til at være?!?! Den dag coronaen brød ud fødte Aqua 6 hvalpe, og jeg fik besked på at arbejde hjemmefra. Jeg har et lille skrivebord her ved siden af hvalpegården, hvor 6 fuldstændige fantastiske og vidunderlige og skønne og lækre hvalpe vokser op. De sover lige nu det meste af tiden, men jeg kan følge med i deres opvækst og se hvor fint et arbejde mor-Aqua gør. Hvor heldig har man lige lov til at være. …? Jeg spørger bare! Min arbejdsgiver er også heldig, for hold da op, hvor får man produceret meget, når man arbejder hjemmefra.

Hjemmearbejdsplads ved siden af hvalpegården – heldige mig

Træning af hundene foregår ikke på træningspladsen med mange klubkammerater eller i den lokale agilityhal. Åh, hvor jeg savner samværet med mine kammerater. Den ping pong med gode råd til hinanden, kærlige hints og drillerier er en mangelvare her hjemme. Jeg har en lille have, hvor der er plads til et par spring, en 3 m tunnel og en slalom – dette bevirker heldigvis, at der er mulighed for at nørde lidt på svære slalomindgange eller andre udfordrende ting, så som uiiiii på afstand.

Agilitystævner bliver tidligst i juni måned. Men altså, så sparer jeg da de penge 😉 Det er da positivt… og min mand ser meget mere til mig i denne forårssæson (ved ikke lige, om han synes, at det er positivt 😉 ha ha ha.

Verden sparer også brændstof og forureningen bliver mindre. Det er jo meget positivt. Dog er jeg nervøs for fremtiden og for alle de personer, der er blevet arbejdsløse og de små og store virksomheder, der har det svært.

Jeg følger Jim Lyngvild på instagram og han havde et godt budskab (kærlig opsang) i dag, som jeg vil dele: https://www.instagram.com/p/B-hVnD4g-p-/

Ting vi kan lære af denne tid er, at vi finder ud af at bruge elektroniske kommunikationsmidler endnu mere: Facetime, skype og især gruppeopkald på messenger med video, … you name it – we do it!

Når corona’en er ovre, så glæder jeg mig til at tage endnu flere tossede selfies med mine venner. Se dette billede fra DM i agility sidste år ….

Selfietime. Susanne jeg og Serine.

Sammen hver for sig – vi skal nok komme igennem, bare vi tænker os om!!!!!

.

.

.

Julemarked i Lübeck

Juleturen gik i 2019 til Lübeck.

For et halvt år siden besluttede Søren og jeg os for at vi skulle til julemarked i Tyskland igen. Forrige år var vi i Goslar i Harzen, sidste år i Kiel og i år havde vi planer om Lübeck. I år gik turen derfor til weihnachtsmarkt weekenden før jul.

For lang tid siden søgte vi overnatningssteder på hoteller og pensioner på booking.com, men det var alt sammen lidt for traditionelt til os. Vi udlejer jo selv vores sommerhus via airbnb, fordi vi så kan lade nogle ting blive stående, og ikke behøver at fjerne alt, når vi ikke er der. Vi fandt derfor et lille bitte byhus i den gamle bydel af Lübeck gennem airbnb. Ejeren af huset bor lige nu i Kina og han lejer det ud og får hjælp af en (vist nok) søster til at klare det praktiske. Mere om huset senere i dette blogindlæg.

Fredag morgen tog vi afsted fra Toksværd og var med færgen ved Rødby kl. 9.15. Vi ankom til Lübeck ved 11 tiden og parkerede i et parkeringshus og tog på sightseeing i byen indtil vi kunne overtage vores lejede hus kl. 15. Imens lå hundene godt, varmt og trygt i hundeburet bag i bilen.

Sund og nærende frokost på Niederegger Café i midten af Lübeck.

Vi startede med at gå på den berømte marzipancafe Niederegger i Lübeck. Fredag fik vi derfor kage til frokost, ups, ikke sundt, men hvad pokker, man lever jo kun en gang! Vi købte selvfølgelig også lidt marzipan og mandelgaven til juleaften. Er du gal mand, hvor er jeg glad for, at vi gik i marzipanbutikken allerede fredag formiddag, for da vi  tilfældigvis gik forbi butikken lørdag eftermiddag var der lang kø ud på gaden for bare at komme ind i butikken og caféen!

Marienkirchen. 38,5 meter høj!

Vi gik derefter ind i den store og flotte Marienkirchen, en flot kirke ved siden af rådhuspladsen. Marienkirchen blev opført mellem 1250 og 1350 i nordtysk murstensgotik. Fra gulv til loft er der 38½ m. I kirkens indre kan ses fritlagte kalkmalerier og et rekonstrueret astronomisk ur. Det er Tysklands tredjestørste kirke.

Her ligger de smadrede kirkeklokker det sted, hvor de faldt ned i 1942 i forbindelse med bombedamentet.

På kirkegulvet ligger de gamle knuste kirkeklokker som minde om et allieret luftangreb i 1942. Klokkerne styrtede ned fra tårnet og borede sig ned i stengulvet. Kirken blev delvist ødelagt ved luftangrebet palmesøndag 1942 og er siden genopbygget.

Efter kirkekiggeriet gik turen til den berømte indgangsportal. Den indre by er ikke større end at man let kan gå fra seværdighed til seværdighed. Så efter et par hundrede meter stod vi ved Holstentor, byporten i Lübeck.  Holstentor bærer den latinske indskrift Concordia domi foris pax (enighed hjemme, fred ude). I porten befinder sig i dag det byhistoriske museum.

Der var bl.a. udstillet en gammel tromme, som blev benyttet i 1812 i Lübeck.

Det kostede 7 euro at komme ind, men de penge var godt givet ud. Søren og jeg fik let tiden til at gå derinde i de gamle bygninger, hvor vi så rustninger og læste om hansehistorien, om hvordan købmændene bar sig ad for mange år siden. De var ikke altid rare mænd! Men okay, det var vores vikinger jo heller ikke engang.

Modellen af det gamle Lübeck var virkelig spændende at studere.

Klokken blev 15 og vi hentede bilen og kørte den lille vej ned til vores hus, hvor vi fandt en parkeringsplads lige ud for den lille smøge, som vi skulle ind ad. Vi mødte slet ikke udlejeren, men henter en nøgle i en nøgleboks og låste os selv ind. Vi skulle dog lige finde huset først … man skulle ind ad en lille bitte smøge, hvor man blev nødt til at bøje sig lidt, for ikke at knalde panden mod nogle bjælker. Og vupti, så var vi i den smukkeste og hyggeligste gårdhave.

Her fandt vi en parkeringsplads ned til kanalen, lige ved siden af den eneste cache, som vi fandt i byen. Al tekst til cacherne stod på tysk, så det var lidt besværligt. Derfor blev der ikke tid til den store cachejagt, da vi havde så meget andet at give os til. Se domkirken i baggrunden.

Ja, man skulle dukke sig, for at komme ind i baggården til vores hus. Det var en del af charmen!

Her lå vores lille hus i 3 etager, der var køkken med spiseplads i stueplan, 1. sal et lille soveværelse og badeværelse, 2. sal en lille stue med skråvægge. Det var mere end rigeligt til Søren og jeg. Huset emmede af charme og traditioner.

Vi slappede af et par timer og jeg luftede hundene nede ved vandet. Dejligt, at der også var parker i nærheden med græs. Jeg fik også lejlighed til at træne på DKK’s julekalender, som sjovt nok fredag den 13. var med opgaven ”bang, du er død”. Kizz Me kunne øvelsen i forvejen, så jeg fik lært Pizza det helt fra scratch. Jeg kaldte opgaven for: Døden fra Lübeck 😉

Inde i huset i køkkenet hang der en masse små modeller af facader af huse rundt om i Lübeck. Det var faktisk lidt sjovt at gå rundt i Lübeck for at se, om vi kunne genkende nogle af husene. Det lykkedes også. Jeg tog en masse billeder af facader, som vi skulle genkende, når vi kom hjem. På den måde fandt vi faktisk den gamle politistation og teateret.

 

Alle de små gavl-modeller af berømte huse i Lübeck var sjove at se, om vi kunne finde dem ”i virkeligheden”.

Fredag aften drog vi så ud på julemarkedet. Der var flere julemarkeder, som mere eller mindre hang sammen med hinanden.

Søren og jeg fik selvfølgelig smagt på diverse forskellige glühwein med både det ene og det andet i. Men kl. 21 var vi begge blevet trætte, vi havde jo været tidligt oppe og været turister i løbet af dagen, så vi havde fået noget på opleveren.

Ja, det er så mig 🙂  Årets krus (med pant) var udsmykket med kunst.

Lørdag morgen startede vi med at lufte hundene i en nærliggende park, som vist nok var en del af den gamle skanse. Hundene kom tilbage i huset og Søren og jeg fortsatte så på sightseeing. Vi gik ind i domkirken, den lå kun 200 m fra vores hus. Hold da op, den var flot. Der var en masse gamle kister i kapellerne – jeg fandt aldrig ud af, hvem der lå der, men de var ihvertfald betydningsfulde.

I domkirken var der også et flot gammelt ur, hvor viserne viser modsat i forhold til, hvordan urene viser i dag. Vi sad og ventede til klokken blev tolv, og så gik de små mænd øverst på uret igang med at slå på små ting og vende et timeglas. Solens øjne kiggede imens fra side til side.

Efter besøget i domkirken gik vi mod centrum og det begyndte desværre at regne. Vi endte på cafe Peter Pan og fik en virkelig god frokost. Det er åbenbart en berømt burgerkæde i Tyskland. Det gør ikke noget, hvis den kommer til Danmark!  Regnen var holdt op, da vi kom ud og vi gik så til den anden ende af byen, hvor vi fik set en anden indgangsport til Lübeck. Hold da op en købstad, den by har været med alle de kirker, tårne, bymure og skanser.

Jeg har hostet og snottet lidt inden jeg tog afsted, så en gåtur i byen gjorde det ikke godt for mit hosteri. Vi tog hjem til huset og hundene. Jeg lagde mig på sofaen et par timer. Det gjorde godt og jeg blev lidt frisk igen.

Rådhuspladsen var flot pyntet

Og inden vi så os om, så var det aften igen, og Søren og jeg skulle da lige ud og smage lidt på lidt mere glühwein. Vi fik også købt noget snaps i en af boderne (vi drak den ikke, men har den med hjem til juleaften). Boden med snaps var iøvrigt ved at lukke, da vi kom forbi, så vi fik lige lidt smagsprøverester: Snaps med hindbær m.v.

Alle boderne lukker kl. 22 og så går folk stille og roligt hjem. Det er utrolig fredeligt, ingen ballade, men virkelig mange mennesker. Det kunne man ikke komme udenom – Lübeck er et meget populært sted at komme hen til jul, der er virkelig tæt pakket af mennesker, og det er lidt svært at komme frem og tilbage.

Søndag morgen havde vi god tid. Vi skulle først være ude af huset kl. 11 og vi havde betalt os fra rengøring, så der var ingen stress og jag.

Vi ville holde ind ved Fleggaard på vejen hjem for at handle ind til julen og konfirmation næste år. Men der blev vi godt nok snydt. Lukkeloven i Tyskland snød os! Alle butikker i Tyskland holder åbenbart lukket om søndagen! Vi fandt dog ud af, at Bordershop ved Puttgarden var åben, så der fik vi handlet inden vi kørte ombord på færgen hjem mod Danmark.

Nu her efter at være kommet hjem fra Lübeck er det tid til reflektion. De to andre gange, hvor vi har været til julemarkeder i Tyskland, har jeg følt det som at være eneste dansker og følt det helt specielt. I Lübeck var der virkelig mange danskere, det føltes som om, at hver anden person, man mødte, var dansker. Det var egentlig sjovt men samtidig også utrolig turistet. Jeg ved ikke lige, hvor charmerende det var. Men når jeg tænker over det, så syntes jeg faktisk, at julemarkedet i Kiel var mere hyggeligt.

Måske tager vi en julemarkedspause næste år.

Men en ting er sikkert, og det er, at det er alletiders kærstetur at komme væk fra dagens trommerum og få sig en oplevelse sammen – bare Søren og jeg. Vi er som nyforelskede igen efter sådan en weekend.

Familietur til Tenerife i efterårsferien 2019

Vi har sparet op i 4 år til denne tur. Hver gang min mand, jeg eller min mands børn har haft fødselsdag eller fået julegave, har vi fået penge af mine forældre. Disse penge har vi ikke købt ting for – heller ikke børnene -, men sat pengene ind på en feriekonto i banken. Børnene har dermed også været med til at spare op til turen til Tenerife, hvilket har været vigtigt for mig at lære dem.

Udsigten fra altanen ud for soveværelset. Her nød jeg både min morgenkaffe og aftendrink stort set hver dag. Dejlig markise tog den “værste” sol 🙂

 

Vi kunne iøvrigt have fået turen til det halve, hvis vi havde rejst uden for skolernes efterårsferie. Men vi ville ikke tage børnene ud af skole, det er dårlig stil, når de er oppe i denne alder (14 og 17).

Søren og jeg har haft en del point stående til benyttelse hos Norweigian, så vi valgte at flyve direkte til Tenerife med Norweigian, i stedet for at benytte fx Ryanair eller foretage mellemlandinger i andre lande.

På vores tidligere rejser til Tenerife har vi altid boet på hotel med swimmingpool. I år valgte vi at leje et rækkehus uden pool, men tæt ved stranden. Det viste sig at være en stor succes. Vi var derfor ikke nødt til at afbryde hyggelige udflugter, fordi børnene ville hjem til en tur i swimmingpool (hotellers swimmingpools plejer at lukke kl. 18 til rengøring).

Hjemmefra havde jeg fulgt vejrudsigten og var lidt nervøs for noget småregn, som var på prognosen. Det var som om, at der skulle komme lidt regn sidst i vores ferie, så jeg ønskede at vi foretog ihvertfald udflugt med hvalsafari og gåtur i en slugt så tidligt i ferien som muligt.

På øverste terrasse var der et spabad. Det benyttede jeg dog ikke. Vi har jo vildmarksbad i vores sommerhus hjemme i DK, så det wellness sagde mig ikke så meget på Tenerife.
Ved siden af spabadet var der en solseng. I denne seng overnattede Søren og jeg en nat. Jeg havde heldigvis trukket myggenet for, både i siderne og i loftet. Callao Salvaje er en rolig landsby, så vi blev ikke vækket om natten af larm. Dog var der fuldmåne, så månen skinnede helt vildt 😉
Min yndlingshvidvin på Tenerife: Cruz del Teide. Dejlig koldt glas på min yndlingsaltan med min yndlingsudsigt. Whats not to like?

 

Vi ankom lørdag aften til et dejligt rækkehus og fik os indrettet. Det var en stor glæde at opdage de 2 badeværelser og et gæstetoilet i stueetagen. Med teenagere i huset var det en stor fordel 😉 Vores rækkehus i byen Callao Salveje var i 3 etager og med 3 terrasser. De 2 øverste terrasser/altaner havde fantastisk udsigt over havet, hvilket jeg nød både morgen og aften.

Søndag var snorkledag i vores by ved den nærliggende strand. Vi så en masse fisk og bl.a. barracudaer.

Mandag var vi på hvalsafari, hvor vi var ude på en katamaran-båd. Hver gang jeg har været på Tenerife, har jeg ønsket at komme på sådan en tur, og denne gang lykkedes det endelig. Vi så både grindehvaler og delfiner. Det var en smuk 3 timers tur på havet. I forbindelse med bådturen lagde båden for anker tæt ved Pal Mar, hvor både Søren og jeg var ude at svømme. Da Søren kom op og skiftede til shorts, faldt hans mobil ud af lommen og bump bump bump, så faldt der en iphone i vandet og den sank til bunds!  Der lå den så på 8-10 meter vand og det var for dybt for mig at dykke ned til uden dykkerudstyr. Kaptajnen på båden sagde: Dont worry, I fix that. Og efter lidt snorkling opdagede han telefonen på havets bund og dykkede ned efter den. Han var dagens mand i skysovs, for uden telefonen, ville vi havde svært ved at få den ødelagte telefon dækket af forsikringen. Men det betød så, at med den ødelagte telefon, så var Søren uden mobilos på turen og alle de resterende billeder fra turen blev taget af Emma og jeg.

Flybillet og parkeringsbillet lå heldigvis også på min telefon, så vi klarede os fint gennem hele ferien alligevel.

Grindehvaler med byen Las Americas i baggrunden.
Katamaranen ligger for anker og de personer, der havde lyst til at kaste sig i bølgen blå, kunne bare gøre det. Det sagde Søren og jeg da ikke nej til.
Sådan så båden ud.
Der var mad og drikke ombord. Bl.a. fadøl!
Kaptajnen Victor, der hentede Sørens iPhone på havets bund.

Tirsdag fik vi mit største ferieønske opfyldt. Det var en gåtur i Barranco Del Infierno – en 6,5 km gåtur i en dyb kløft. Kløften har en begrænsning på max 300 personer om dagen. Desuden har kløften været lukket i flere år på grund af dødsfald (turister har været ramt af klippesten, som er faldet ned og har ramt dem). Disse ulykker i kløften har oftest været sket lige efter regnvejr m.v., så derfor var det vigtigt for mig at finde dage, hvor der har været tørvejr i lang tid.

Da vi ankom til starten af ruten blev vi udstyret med hver vores hjelm og en instruktion i, hvad vi skulle gøre, hvis vi hørte klippeskred fra oven. Vi fik også at vide, hvor vi ikke måtte opholde os, men skulle fortsætte med at gå på stien. Det var en storslået tur og jeg var mega udfordret på min højdeskræk i starten af ruten, men efterhånden som vi kom længere og længere ind i kløften, så vænnede jeg mig til det og kunne nyde udsigterne. Og udsigter var der mange af og fauna og flora skiftede hele tiden. Der var frøer helt inde i bunden af kløften og Tenerifes højeste vandfald stod flot og prangende, da vi ankom på slutningen af ruten. Herfra gik det så bare tilbage af samme sti.

En fantastisk tur som sluttede med, at Laurits sagde “tak fordi I tog mig med på denne gåtur”. Det havde jeg aldrig som i ALDRIG troet, at jeg skulle høre fra Laurits. Han kan nemlig være rigtig svær at få med ud og opleve noget og gå ture. Så denne tur med en form for ”bjergbestigning” troede jeg, at han ville opgive på forhånd. Fedt, at jeg tog fejl!

Da dagen var ved at være omme og jeg havde børstet tænder opdagede jeg, at vi havde gået 97 etager op og ned (jeg har en etagemåler på mit ur). Så jeg tog lige 3 ture op og ned ad husets trapper for at få etagemåleren op på 100 inden jeg gik i seng. Det er min absolut etagerekord!

Helt vild flot udsigt fra kløften og ud mod havet. Se stien vi gik på i den højre side af billedet.
Søren, Laurits og jeg på tur. Emma var også med, men nægtede desværre at være med på billedet.
Jeg har tusindevis af billeder af naturen ind til Barranco Del Infierno. Her er en lille bro.
For enden af stien helt inde i kløften dukkede dette smukke vandfald op. Her var så idyllisk, jeg kunne have været der i timevis, men det var kun tilladt at opholde sig der i 5 minutter.

Onsdag var afslapningsdag, hvor vi ikke kunne få Laurits med ud og opleve noget. Autister har brug for at slappe af, så det fik han lov til. Søren og jeg fandt en cache i nærheden af vores rækkehus og jeg fik afleveret en trackable-dims i cachebeholderen til dens videre rejse. Søren fik også fløjet med drone og fik nogle fine optagelser ude ved havet. Emma og jeg benyttede efterfølgende lejligheden til rigtig at få udforsket vores landsby, hvor en cache ledte os ud på den anden side af en byens strand ud på nogle flotte lavaklipper. Vores lange gåtur blev afsluttet på en cocktailbar, hvor vi fik nok verdens bedste smootie.

Enestående lava ved havet ud for Callao Salveje. Det ligner en engel, et spøgelse eller … ja, bestem selv. Smukt er det ihvertfald.
Vores stand i Callao Salveje, som vi ofte var ude at bade ved.
Emma og jeg gik en super hyggelig og dejlig lang gåtur i landsbyen. Vi sluttede impulsivt af på Nebula. Denne bar besøgte vi alle 4 igen aftenen inden vi rejste hjem.

Torsdag var det Sørens tur til at få et ønske opfyldt, og det var at se Santa Cruz, Tenerifes hovedstad samt at komme op på et berømt strand nord for hovedstaden, hvor sandet er gult (og ikke lava-sort), fordi sandet er hentet fra Saharas ørken. At finde parkeringsplads i hovedstaden kan være “spændende”. Vi var blevet anbefalet at finde parkeringshus og google ledte os direkte til en fin parkeringskælder. Da vi kom op fra kælderen befandt vi os direkte på et slags fisketorv – det var virkelig hyggeligt. Selve byen synes jeg ikke var særlig interessant, det kunne være hvilken som helst gågade, vi gik i. Men nu er jeg jo heller ikke en særlig god person at shoppe med, jeg hader det faktisk, da det keder mig.

Turen gik så til den gule og lange strand. Her var virkelig smukt og der var gode faciliteter. Emma og jeg gik en laaaang tur langs strandkanten og fik taget mange insta-billeder 🙂

I Santa Cruz så jeg disse meget specielle øl med coconut, mango og banana. Jeg var fristet til at købe og smage, men nej tak. Det lød alligevel for sødt til min smag. Jeg er mere til Grimbergen!
På stranden nord for Santa Cruz fik vi soppet og hyggesnakket. Dejlig dejlig strand!

Fredag var det Emmas tur til at ønske at se noget. Hun er meget fascineret af at se nogle forladte hoteller, forladte parker eller bygninger. I en by, der hedder Abades, ligger der en masse forladte bygninger. Rent faktisk er det bygninger, der blev bygget til spedalske for mange år siden, men midt i byggeriet, blev alt pludselig stoppet og derfor fremstår bygningerne som forladte og spøgelsesagtige. Her fandt jeg selvfølgelig også nogle cacher. Det er meget specielt at gå rundt og forestille sig, hvordan der skulle have set ud.

Ved Abades ligger der også en fantastisk strand. Sort sand var der naturligvis. Vi havde snorkleudstyret med og ude i havet så vi igen fantastiske fisk, bl.a. en cuttlefish og trompetfisk.

Desværre kunne vi ikke lokke Laurits med på denne tur, så han blev hjemme i rækkehuset og så på iPad og slappede af. Han skulle jo også lade op til lørdagens tur.

Rigtig mange forladte bygninger i spøgelsesbyen ved Abades.
Jeg måtte lige kravle ind i denne tunnel for at finde en cache. Imens udforskede Emma og Søren en af bygningerne. Emma fandt en indvendig trappe i bygningen og pludselig kom hun gående oppe på taget. Uha, lidt farligt men også vildt spændende.

Lørdag var det nemlig Laurits til at få sit store ønske til udflugt realiseret. Han havde glædet sig hele ugen og vi valgte denne dag, da det var den varmeste dag ifølge vejrudsigten. Turen gik nemlig til verdens bedste badeland: Siam Park. Det er virkelig vilde vandrutchebaner, som udfordrer både store og små. Det er tredje gang, at jeg er i dette vandland og jeg blev ikke skuffet, selv om vandland egentlig ikke er noget for mig. Men de der vilde forlystelser, det er virkelig sjovt og udfordrende. Det bedste er at høre Søren skrige højt, når vi alle 4 blev slynget fra den ene ende af rutchebanen til den anden ende i løbet af no time.

Laurits var i øvrigt dene eneste af os 4, der turde prøve tower of power. Sejt gået Laurits!

Søndag, efter 8 overnatninger, var det afrejsedag. Vi skulle være ude af rækkehuset kl. 11 og flyet gik kl. 13.50. Et perfekt tidspunkt at rejse på, så man ikke skulle op kl. lort om morgenen og dermed egentlig også ville miste en hyggelig aften dagen før. Vi fik pakket i ro og mag og gennemgået hele huset, hvis vi skulle have glemt noget. Jeg fik også lejlighed til at tælle skildpadder i huset (huset hed nemlig Villa Sea Turtle), og jeg fandt 38 skildpadder i alt!!! Vi så dog ingen skildpadder i havet denne gang, men så rigtig meget andet.

Herlig tur, hvor vi fik hygget os alle sammen.

Udsigten til La Gomea fra Gallao Salveje

 Tak fordi du læste med så langt.

Nu er jeg gået på slankekur igen 🤣😜

 

 

 

.

Genopfriskning af livreddende førstehjælp

img_3897

Her er hjerterstarteren placeret på dukken og jeg giver hjertemassage. Masken havde vi pillet af tidligere i forløbet, idet vi allerede før havde prøvet mund til mund metoden.

For et par måneder siden skrev Toksværd Badminton ud til medlemmer med tilbud om førstehjælpskursus. Jeg sprang til, for jeg trængte til at få genopfrisket de forskellige ting, som man er udsat for i forbindelse med hjerte-lunge-redning.

Kurset blev afholdt lokalt, hvor der var folk med fra den landsby, hvor jeg bor i. Det var hovedsageligt badmintonfolk, fodboldfolk og gymnastikfolk, der deltog.

Vi fik undervisning af en fra Røde Kors (faktisk Arne – en af Sørens tidligere kollegaer) og fik gennemgået diverse procedurer, som man skal huske, når der er en person, der kommer til skade.

  • Sikre området (stop ulykken).
  • Kald på hjælp. Ring 112.
  • Start førstehjælp.
  • osv.

Vi så film om en person, som blev reddet fra druknedøden, og vi fik vist hvordan unormal vejrtrækning er kontra normal vejrtrækning.

Jeg synes, at det er vigtigt at lære om førstehjælp og få genopfrisket førstehjælp og dermed holde det ved lige.

Man kan læse mere om førstehjælp her: https://www.falck.dk/foerstehjaelp/saadan-goer-du/foerstehjaelpsraad/

Især nu hvor jeg er tilmeldt “redderliv”, så er det godt at have den nyeste viden om førstehjælp og hjerte-lunge-redning. Jeg er heldigvis endnu ikke blevet tilkaldt som hjerteløber via appen firstAED, men når jeg bliver det, så vil jeg gerne være så klar som mulig og vide, hvad jeg skal gøre.

I vores landsby Toksværd er der 3 hjertestartere tilmeldt hjertestarter.dk. Der er faktisk også en fjerde, men den er desværre ikke tilmeldt, men vi ved den eksisterer i landsbyen. Så 4 hjertestartere i en lille landsby, det er fantastisk!
Her er et kort over hjertestartere: https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere

Slide fra powerpointshow, hvor der blev vist hvor vigtigt det er at skubbe hovedet på den tilskadekomne bagover, så der skabes frie luftveje, når man giver mund-til-mund.

Førstehjælpskurset blev holdt af Røde Kors.
Man kan komme på et førstehjælpskursus ved at tilmelde sig via deres hjemmeside. Det kan klart anbefales, for man ved aldrig, hvornår ens ven/familie/eller andre kan have brug for hjælp, og det vil være rigtig træls, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre, og så slet ikke gør noget.

Her for et par uger siden var jeg ude at gå tur med mine hunde efter arbejdstid. Det var mørkt, men jeg har lygter på. Jeg gik forbi glatbanen (trafikbanen) ved Toksværd. Pludselig lød der et ordentligt rabalder, som en rude, der knustes. Jeg var i tvivl om jeg skulle gå om bagved bygningen, for at se, hvad der var sket, for det kunne jo være indbrud, der var igang. Men det var det ikke. En ung fyr var kommet til at gå igennem en stor rude, istedet for at gå ud af skydedørene. Han var heldigvis ikke kommet slem til skade. Men tænk, hvis han var alene og havde brug for hjælp.

Det var et fint 4 timers kursus på en dejlig lørdag formiddag.

Ny bil – igen en kia

Søren og jeg har længe snakket om at udskifte en af vores biler. Sørens saab havde efterhånden over 300000 km på bagen, så vi valgte, at den skulle udskiftes.

Vi har drømt om en hybrid-bil længe. Efter at have studeret biler og modeller samt prøvekørt en del biler faldt valget på

KIA OPTIMA HYBRID PLUGIN

Det er en fantastisk bil. Jeg er simpelthen forelsket!

Den har mange fordele. Automatgear. Retter ind efter striber på vejen. Ved couisecontrol kan den afstandsbedømme og sænke farten, hvis den kommer for tæt på forankørende (I love it) og selv sætte farten op, når man har overhalet. Den bruger selv vinduesvisker efter behov og blænder selv op og ned for lyset. Sidst men ikke mindst er der sædevarme OG varme i rattet. Der er også apple car play og mange andre fordele.

Vi lader op hjemme, når clever har sat der opladerstander op.

Skønt med næsten ingen vægtafgift… eller hvad det hedder nu til dags.

En bil, der varmt kan anbefales!

Sommerferie ved Balatonsøen i Ungarn

tårnet -5 (7)

Smuk udsigt fra bjerget over Revfulop over Balatonsøen og det karakteristiske bjerg Badacsony

 

Hvordan finder man lige ud af, at man skal til selve Balatonsøen i Ungarn?
Det er ikke et sted, som jeg har hørt om før, men for at gøre en kort historie lang 😉 så søgte jeg efter hoteller ved Ebreichsdorf i Østrig tilbage i januar måned, da jeg søgte om at komme på European Open-landsholdet i agility med Pizza. Nogle af hotelsøgningerne på booking.com viste sig at være hoteller i Ungarn. Jeg opdagede derfor, hvor tæt Ungarn lå på EO og snakkede med min mand Søren, om vi skulle tage til Ungarn efter EO (som strækker sig fra torsdag-søndag), hvis jeg blev udtaget til EO-landsholdet. Så kunne vi nemlig holde ferie i forlængelse af European Open. Det var meningen, at jeg skulle køre alene til EO og Søren og ungerne skulle tage flyet til Budapest, hvor jeg så skulle hente dem, når EO var slut.

Men hele den sidste plan med, at Søren skulle tage fly til Budapest m.v. blev ændret i juni, da Pizza og jeg ikke blev udtaget til EO-landsholdet. Så i stedet for, at jeg skulle have været kørt til Østrig den 25. juli, bookede vi færge og hotel ved Prag lørdag den 28. juli.

Blev udtaget til European Open alligevel
Men men men… lørdag den 21. juli fik jeg pludselig en opringning … der var en plads til Pizza og jeg til European Open, da en af de andre deltagere var blevet skadet. Jeg var på nippet til at sige nej, men mit gamle konkurrence- og landsholdshjerte bankede faktisk lidt for højt og jeg drøftede sagen med Søren. Han indvilgede i, at køre hele turen til Ungarn med ungerne og Kizz Me alene og så hente mig i Østrig efter finalerne ved EO.

Jeg fik hjælp af min veninde Yvonna til arrangering af samkørsel til Østrig og hotelophold ved EO. Men det med EO må jeg hellere blogge om en anden gang. Dette indlæg handler nemlig om UNGARN. – og nu ved I, hvorfor vi endte med at holde ferie ved Ungarn.

Hvordan valgte vi Balatonsøen?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet ferie ved Ungarn, men et par søgninger på internettet nævnte Balatonsøen (Centraleuropas største sø), som et muligt område for os. Vi læste også et blogindlæg om en familie, som havde valgt Balatonsøen. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg blogger om vores rejse, da jeg kan se på mine blog-statistikker, at rigtig mange har haft glæde af at læse om vores ferie til Tjekkiet ved Det Bøhmiske Paradis.

huset

Her er huset, som vi boede i. Se den dejlige grønne græsplæne og den fantastiske overdækkede terrasse.

 

Vi solgte jo campingvognen i sommer. I stedet for at ligge på campingplads, så vi søgte efter et sommerhus eller noget, der ligner. Valget faldt på et mindre hus i byen Revfulop, som ligger 100 meter fra Balatonsøen. Og det skulle vise sig at være et fantastisk sted og et fantastisk hus med fantastiske værter.

Se huset på booking.com. Der er et par lejligheder på opslaget på booking-søgningen, men se på “lejlighed med terrasse”.

Vi fik en varm velkomst søndag aften (efter Søren havde hentet mig i Østrig). Der var sat en lokal flaske hvidvin frem på bordet til os. Huset lå i en baghave til et større hus. Det større hus var opdelt i 3 boliger, men vores hus lå for sig selv som en selvstændig enhed. Hele grunden var indhegnet og den store port ud mod vejen kunne låses om natten. Jeg kunne fornemme, hvordan værterne var lidt betænkelige ved at skulle have lejere med 2 store hunde. Men heldigvis er Pizza og Kizz Me søde og velopdragne hunde, der hurtigt fik nogle gode venner i vores værter. Faktisk så legede værterne med hundene flere gange.

huset i revfulop (15).JPG

Vores værter elskede at lege med hundene. De spurgte pænt om lov om ikke nok Kizz Me og Pizza måtte lege med vand. Det var selvfølgelig helt okay 🙂 Jeg ved ikke hvem, der syntes, at det var sjovest med vandlegen  he he he.

 

Huset kan jeg klart anbefale andre at leje. Der var ikke nogen stor stue, men blot en mindre spiseafdeling i forbindelse med gangen/entreen. Heldigvis var der en kæmpe stor terrasse, hvor vi tilbragte det meste af vores tid. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget på terrassen. Den første morgen spurgte værterne os, hvordan vi havde sovet. Vi fortalte, at der havde været frygtelig varmt … og vupti et par timer efter, havde de købt en blæser til os. Det er da omsorg!

huset i revfulop (7).JPG

Jeg havde lånt bogen Turen går til Budapest og Ungarn af Yvonnas mor, som tilfældigvis havde den med til Østrig. Der var et helt kapitel om Balatonsøen. Vi brugte bogen som inspiration til udflugter. Tripadvisor og geocaching blev også brugt til at finde udflugtsmål.

 

Den ekstreme varme, som har hærget hele Europa hele sommeren, var også i Ungarn. Varmen lagde en del dæmper på de aktiviteter, som jeg gerne ville foretage mig. Jeg havde tænkt på mange gåture i skovene og bestige nogle af de vulkaner, som området er bygget op om.

Jeg gik derfor en del gåture alene med hundene om morgenen eller tidlig formiddag lige efter morgenmaden. Jeg undersøgte byen og området nord for Revfulop. Jeg fandt bl.a. en cache oppe i skoven, som var lidt svær at komme frem til.

Vindistrikt
Området ved Revfulop og i det hele taget rundt om Balatonsøen er kendt for rigtig god hvidvin. Søren og jeg gik en eftermiddag op til en lokal vinbonde, hvor vi fik prøvesmagt noget hvidvin direkte tappet fra vintønderne. Vi endte med at købe 2 flasker vin, som bonden egentlig ville have hældt på 2 plastikflasker, men da han så vores ansigtsudtryk fik vi 2 (glas)flasker hvidvin, godt nok uden etiketter 🙂 Ret sjov oplevelse.

madogdrikke (6).JPG

Hos vinbonden Gelencser smagte vi på vin tappet direkte fra fad.

 

Dagen efter kørte vi ud til en stor vinproducent, hvor vi købte 12 flasker vin hos Vargabor. Vi kunne desværre ikke smage noget af vinen, men vi købte 6 flasker magen til den hvidvin, som værterne i Revfulop gav os, da vi ankom. Vi brugte også app’en vivino til at finde os en god rosé. Vinen kostede 590 huf pr. flaske, hvilket svarer til kr. 13,60. Vi havde desværre ikke plads til mere vin i bilen. Når man er 4 mennesker og 2 hunde fylder det godt op.

Maden og drikkevarer
Vi spiste en del på restaurant, da mad i Ungarn er meget billig i forhold til mad i Danmark, og det kunne næsten ikke betale sig at lave mad selv. Så vi gav os selv lidt luxus. Hvis vi spiste på restaurant om aftenen og fik et fint måltid, så kom beløbet op på ca. 200-220 kr. inkl. drikkevarer.

Vi prøvede lidt af de ungarnske specialiter, herunder selvfølgelig gullasch. Vi købte også paprika med hjem, både en sød og en stærk, så nu skal vi selv i gang med at kokkerere.

madogdrikke (1)

Langos!  Det er en slags friturestegt brød, som serveres overalt på restauranterne. Man kan få Langos med ost, ketchup, pølser, cremefraise eller nutella.

madogdrikke (4)

Den ungarnske IPA fra Soproni var min yndlingsøl.

madogdrikke (8)

Dette her smørepålæg er verdens lækreste smørepålæg. BUM BASTA! Det kan kun købes hos Lidl i Tjekkiet. Vi kunne huske Peanua fra vores første rejser i Tjekkiet og har tænkt på det lige siden. Det smager stadig himmelsk oven på morgenbrød.

madogdrikke-5 (2)

På alle restauranter kunne man købe limonade i alle afskygninger. Dette er vandmelon-limonade. Der var altid godt med is i limonaden samt både af citron og lime. Skønt, forfriskende og billigt i Ungarn!

 

Seværdigheder i gåafstand af huset
Der var selvfølgelig en masse af se på i nærheden af Revfulop. Men spørgsmålet var, om vi orkede det på grund af varmen. Der var et cirkus 300 meter fra huset, som lå der i al den tid, vi boede i Revfulop. I Ungarn må man stadig benytte vilde dyr i cirkus, så der var kameler, elefanter samt tigere og løver i bur lige ud til vejen. En af aftenerne gik Emma og jeg en tur, da jeg skulle nå mit bevægelsesmål, inden vi skulle i seng, og vi gik forbi cirkuset. En af tigerne havde et udfald mod en af løverne, som var i bur lige op ad tigerene. Uha, Emma og jeg blev bange. Og nej, jeg støtter på ingen måde vilde dyr i cirkus og vi var ikke inde og se forestillingen.
Men lidt andre seværdigheder i gåafstand blev det da til. Se billederne nedenfor.

balaton diverse (4)

Fulopi Templomrom. En gammel ruin fra 1311 blot 100 meter fra vores hus. https://goo.gl/maps/d7WEBUQAzbD2

balaton diverse (23)

Her er den strand, som vi boede meget tæt på. Det kostede 600 huf (kr. 13) om dagen at benytte stranden, hvis man ville ind flere gange om dagen mellem kl. 8-18. Søren og jeg var ude at bade de fleste morgener inden ungerne stod op. Det var skønt med en morgendukkert. Stranden var pæn og rengjort. Vi skulle gå ca. 50 meter ud før der var 1,5 m dybt. Der var livredder i dagtimerne. Desuden var der flere små restauranter, en kaffebar samt toiletter og omklædningsrum. Man kunne også leje cykelbåde. Til at starte med var vi irriteret over, at det var en betalingsstand, men endte med at være glad for de ordnede forhold og ville hellere end gerne betale for det.

tårnet (6)

En gåtur op ad bjerget ved Revfulop ender ved et højt tårn, hvorfra der er en virkelig pragtfuld udsigt. Her står jeg med mine skønne bonusbørn Laurits og Emma.

tårnet

Emma og Søren øverst i tårnet og lige da jeg skulle tage billedet dukker Laurits op på en af udsigtsafsatserne og vinker til mig. Herligt foto af Fulop Hegi. https://goo.gl/maps/bCQv2PxFFDz

 

Seværdigheder i kort køreafstand af Revfulop
Vi havde i starten af ferien planlagt en seværdighed hver dag. Det blev til termiske bade, underjordisk grottesejllads, borgen Szigliget, cachejagt ved et gammelt kloster og en tur til halvøen Tihany.

Søren og Emma havde en udflugt til Budapest en dag, hvor jeg ikke tog med, da jeg blev sammen med Laurits og hundene i Revfulop. Den dag legede Laurits og jeg næsten 2 timer i vandet ved stranden og det blev den dag, hvor jeg tabte min vielsesring. Den ligger nu på bunden af Balatonsøen et eller andet sted.

Thermal Lake of Heviz
Søren havde udset sig et termisk bad, som et spændende udflugtsmål. Det var det også. Det var faktisk meget utroligt. Og det var samtidig det eneste sted, hvor vi mødte danskere på hele vores tur.

De termiske bade i Heviz er bygget for mange mange år siden og vandet bliver opvarmet ved hjælp af varmt vand fra en underjordisk grotte. Vandet var dejlig varmt og vi brugte hurtigt 3 timer i det varme vand.

Heviz har Europas største termiske sø, hvis vandsammensætning og temperatur siges at have en god virkning på en lang række lokomotoriske problemer som led-, muskel- og knoglesmerter.

Vandet er rigt på karbon, svovl, magnesium og kalcium. Det siges, at allerede romerne kendte til søens kvaliteter, men det er først i 1800-tallet, at turisterne for alvor begyndte at komme til Heviz i håb om, at søens vand kunne hjælpe på deres skavanker.

terminal bath (7)

I Therminal Lake of Heviz kunne man leje baderinge, så man ikke skulle bruge energi på at svømme i det varme vand. Man kunne nøjes med at ligge og tulle rundt. Det var virkelig skønt.

terminal bath -3 (1)

Der var også mudderbad i terminalsøen. Her bliver Laurits og jeg helbredt for et eller andet 🙂

termintal bath -3 (1)

Da vandet er rig på mineraler, svovl m.v. er der opsat skilte ved omklædningen om, at man skal huske at tage sølvsmykker af. De skilte så jeg først da jeg gik ud. Min sølvring så altså virkelig underlig ud til slut. Men er på vej til at have naturlig farve igen.

termintal bath -3 (2)

Her kommer så lige den største blondinedumhed:  Man er udstyret med en slags urrem, som kan låse ens skabe op og man kan holde urremmen hen over nogle bokse, som så aflæser, hvor meget tid, man har tilbage at bade i. Når man forlader stedet, skal man tage armbåndet af og lægge i en maskine, så man kan komme ud af døren. Jeg havde taget mit applewatch på inde i garderoben, da jeg tog tøj på. Og da jeg så kom ud til døren ved udgangen kommer jeg til at tage mit applewatch af og putter det i maskinen. Jeg opdager det i sidste øjeblik inden maskinen æder mit applewatch, og jeg når at hive det op igen, men maskinen havde ædt lidt af min urrem, som jeg så måtte sætte sammen med et hårelastik resten af ferien. Kæft mand, det var dumt.

 

Grotterne under byen Tapolca
En af de andre dage tog vi en køretur til byen Tapolca. Under byen er der et grotteanlæg, hvor der bl.a. er vand. Det er HELT VILD FLOT og var en meget fantastisk oplevelse. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man sejlede rundt i de smalle tunneller, og det var da også ved at gå galt for en af de andre både, som havde et hysterisk barn om bord.

Jeg havde læst et sted på nettet, at det var bedst at komme en time i forvejen før sejlladsen. Men det viste sig at være en dum ide. Vi havde købt billet til et bestemt tidspunkt, og man kunne ikke komme ind før det tidspunkt. Så vi var lidt rundt i byen Tapolca inden vi kunne komme ind til grotterne. Den time, der så er snakket om er faktisk en rundvisning i museet om grotterne, de forskellige stenarter, vulkaner m.v. Det var meget interessant og vi blev udstyret med 3D-briller, da der var skærme rundt omkring på museet, som havde 3D-visning af forskellige ting.

cave tapolca (13)

Der var simpelthen så flot i grotterne. Vi tog nok 50 billeder dernede, hvis det kan gøre det. Vandet var så klart og smukt.

cave tapolca (23)

Emma sidder bagest i den lille båd og jeg sidder forrest og styrer ved hjælp af en padle.

 

Szigliget Castle
En af morgenerne blæste det lidt og vi snakkede om, at så var det ikke så varmt at komme op og se på Szigliget Borgen. Desværre aftog vinden og det blev ulideligt varmt at bevæge sig rundt på trapperne ved den store gamle borg. Borgen har været kæmpe stor engang, men i 1690 ramte et lyn ned i borgen, og krudtlageret sprang en del af borgen i stykker.

szigliget borgen (7)

Flot udsigt fra borgruinen.

szigliget borgen (13)

Lidt mere udsigt fra ruinen.

 

Cachejagt
Den sidste dag i Ungarn fik jeg lokket familien med på cachejagt. Jeg havde fundet en cache, som havde fået mange favoritpoint fra andre. Så ved man med sikkerhed, at det er et spændende sted eller en sjov cache. Geocaching fik os ud i en skov (så vi kunne gå i skygge) og inde i skoven var der en gammel klosterruin. Det var Paulite Monastery Ruin.

kloster og cachetur (1)

Laurits fandt cachen denne gang. Faktisk kan det være ret svært at finde cacherne nogle steder i Ungarn, da der er mange sten, som man skal vende. Det er ikke som i Danmark, hvor man tydeligt kan se, hvor cacherne er gemt, da der oftest ikke er mange store sten at gemme beholderne under, men blot en stak grene, som ser lidt for underlige ud.

kloster og cachetur (8)

Det flotte gamle kloster. Laurits står under korset inde i klosterets kirke.

 

Kørsel i Ungarn
Vejene er ikke så gode som i Tyskland og i Danmark. Men de er fremkommelige og folk i Ungarn kører pænt. Skiltningen er også ret god. Søren og Emma tog toget til og fra Budapest. Det gik også fint. De var heldige at have fået en pladsbillet til en af de gode vogne med airconditioning.

balaton diverse (24)

Der var mange sjove vejskilte. Her kan man se, at der er risiko for hestevogne. Der var også andre vejskilte med traktorer uden førerhus. 🙂

 

Badning i Balatonsøen
Vi havde læst en del om, at der skulle være mange slanger ved og i Søen. Jeg var den eneste, der så en slange, og det var på en gåtur ved havnen med hundene. Slangerne er ikke farlige, men vi havde forventet at se en masse af dem, nu hvor alle skrev om de der slanger.

Søen er lang og kalkholdig – og helt utrolig smuk. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at have en dykke- eller snorkleferie. Man kan ikke se langt under vand. Men vandet er rent og behageligt at bade i. Man er ikke bange for brandmænd eller noget der ligner.

balaton lake (2)

Det dejlige vand i Balatonsøen havde en skøn temperatur. Vi havde en af dagene lejet en vandcykel, som vi sprang ud fra. I baggrunden kan man på toppen af bjerget se det tårn, vi gik op til.

balaton lake (25)

Hvis man tror, at Balatonsøen er et godt sted for hunde at bade, så må man tro om igen. Det er svært at finde et egnet sted, hvor de faktisk må bade. Det er forbudt at tage hunde med på strandene. Søen er 74 km lang og det er kun tilladt på 3 strande at bade sammen med hundene. Og desværre var vores strand ikke en af disse strande. Her er jeg taget ned til havnen i Revfulop, hvor hundene fik lov til at svømme lidt rundt.

balatonsøen (1)

Vi var på sejltur en af aftenerne, hvor vi nød den smukke solnedgang. Det var en hyggelig tur.

mad og drikke (1)

Man måtte gerne tage hunde med på de fleste restauranter, nogle restauranter skiltede ovenikøbet med det. Tjenerne kom ofte med vand og vandskåle til hundene inden man selv fik udleveret menukortet. 

Det ungarnske folk
Vores værter (udlejere af huset i Revfulop) var meget meget venlige og hjælpsomme. De var begge gode til tysk og engelsk. Men generelt oplevede vi, at folk ikke var så gode til engelsk. Folk snakkede automatisk tysk til os, så Søren og jeg måtte i gang med vores skoletyske.
Når jeg går på gaden i Danmark, så hilser man på folk, siger dav eller hej eller nikker, når man går forbi. I Ungarn har jeg oplevelsen af, at man undgår øjenkontakt og ikke er så glad for at hilse på fremmede. Tror det handler om, at folket er genert.

En af morgenerne gik jeg tur med hundene og havde naturligvis samlet hundelort op i en lortepose. Jeg nærmede mig lystyacthavnen og ville lægge posen i en af de store grønne containere ved indgangen. Så kom vagten løbende ud og skældte og smælte, at jeg ikke måtte gå der (sagde han på Ungarnsk). Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare gerne lige ville lægge en pose i en affaldscontainer, men det var lige før han var eksploderet af raseri. Jeg havde mest lyst til at smide posen på jorden og gå min vej, men så tror jeg, at jeg havde fået tæsk. Han var godt nok ikke rar.

Men ellers var folk venlige.

Valuta og betaling
Man skal huske at have lidt valuta med hjemmefra. Enkelte steder tages der ikke imod Visa-kort, men det kan man undersøge inden man køber ind i supermarkedet (flere havde et minimumbeløb, man skulle købe for, ellers ville de ikke tage imod Visa). Enkelte butikker modtog ikke visa, men MasterCard.

Der skal ligeledes betales en turistskat, når man har boet til leje. Det kom lidt som en overraskelse for os, da vi skulle afrejse. Men hvis vi havde læst det med småt hos booking.com, så havde vi ikke været så overrasket.

Turen hjem blev delt op i 2 bidder
Egentlig kunne Søren og jeg godt have kørt hele vejen hjem i 1 stræk, men vi valgte for børnenes skyld at dele køreturen op i 2. Vi havde dermed en overnatning i Leipzig på et hotel nær motorvejen. Vi ankom til hotellet i Leipzig ved 15 tiden fredag eftermiddag. Laurits gad ikke med på sightseeing, så hundene, Søren, Emma og jeg begav os ud på tur.

Leipzig
Jeg søgte lidt på Tripadvisor for at finde ud af, hvad folk kunne anbefale at se, når man var i byen. Alle gav høje favoritpoint til et kæmpe monument. Volkerschlachtdenkmal. Det var et 91 meter højt monument. Da vi kørte derhen i bil, så vi monumentet i det fjerne og troede, at vi var tæt på. Så vi fandt hurtigt en parkeringsplads. Det skulle så vise sig, at det var noget længere væk end vi regnede med. Men skidt med det, så fik vi en dejlig gåtur i en park på vej derhen.

å Leipzig (1) copy

Det kæmpestore monument, som desværre var lukket da vi ankom, så vi var aldrig inde at se det indvendigt. Men vi kunne komme langt op på trapperne op til dørene udvendigt. Prøv at se billedet her, hvor jeg har lavet et lille udsnit, så man kan fornemme hvor små menneskerne er i forhold til monumentet.

å Leipzig (15)

Hundene var med på gåturen i Leipzig. Emma, Søren og jeg nyder den flotte udsigt over byen fra monumentet.

å Leipzig (20)

Panoramaudsigt over parken og monumentet.

å Leipzig (22)

En hurtig gåtur i parken efter besøg af monumentet bragte os til en cache, der havde denne beskrivelse: This is a fast traditional cache nearby Europe’s tallest monument. In the listing “most found caches in Leipzig” it´s a top 10 cache. An ideal cache for Leipzig tourists!

å Leipzig (7)

Vores hotel i Leipzig lå lige op ad et kææææmpemæssigt indkøbscenter. Her fik jeg lejlighed til at komme i min yndlingssportsforretning Decathlon. Se, jeg har helt julelys i øjnene.

å hjemtur (1)

Efter 12 dage sydpå vendte vi snuden hjemad. Vejret havde været skønt, solrigt og varmt. Da vi nåede færgen ved Rostock var den godt nok lidt forsinket og jeg sagde, at vi nok fik os en vippetur mod Gedser. Og ja, det skal jeg love for, at vi gjorde. Færgen kunne faktisk af sikkerhedsgrunde ikke komme ind i havnen i Gedser pga. blæsevejret, så vi lå og tullede rundt ude på havet i en halv times tid inden færgen forsøgte at gå i havn. Hatten af for den dygtige kaptajn!!!

 

Motionsmål nået hver dag!
Selv om jeg har spist en hulens masse is, drukke iskaffe, drukket god tjekkisk og ungarnsk øl og spist peanua hver dag, så har jeg kun taget 0,7 kg på. Jeg har været meget obs på at opnå mine 10.000 skridt om dagen og nå mine motionsmål og bevægelsesmål.

Dejlig ferie alt i alt
Når man er afsted 4 mennesker og 2 hunde er der en masse hensyn, som man skal tage til hinanden. Ind i mellem har humøret svinget lidt hos os alle. Sikkert på grund af den ulidelige varme på 32-36 grader, mangel på gode internetforbindelser/ps4 og nok også mig, der har krudt i røven og gerne vil opleve noget, i stedet for at ligge på en strand eller bade hele tiden eller spille på iPad.
Normalt plejer vi at gå lidt mere på geocachingjagt på vores ferier, men varmen var en stor årsag til, at vi ikke orkede at lede for meget. På denne ferie blev det kun til 4 cacher i alt, og den ene fandt jeg på en alene-gåtur i skoven.

balatonsøen - (5).JPG

4-kløveret på sejltur. Tak for en god ferie.

Rød kajak til 2 personer – tjek!

Jeg er en stor livsnyder – og samtidig elsker jeg havet og dets muligheder. En havkajak har længe været på ønskesedlen.

Søren og jeg har længe snakket om at købe en kajak som tilbehør til sommerhuset. Vi har syslet med tanken om en oppustelig en af slagsen, så den er let at pakke væk i et udhus.

Men efter lidt snak med en kajak-sælger i Næstved faldt valget på en kajak, som ikke skal pustes op. Vi har også købt en vogn til kajakken, så vi let kan transportere den til og fra sundet.

I går lørdag drog vi ud på vores jomfrutur med kajakken. Vi valgte at gå ned med kajakken og sætte den i vandet ved Sortsø Gab og ro stille og roligt til Sortsø Havn for at besøge røgeriet og købe vores yndlingsfiskefrikadeller.
På vejen hjem fra Sortsø Havn tabte Søren dog sine nyindkøbte solbriller i vandet (havde lige givet kr. 900 for dem). Det opdagede vi først, da vi var hjemme.

Vi spiste frokost (ja, rigtig gættet: fiskefrikadeller) og derefter tog vi våddragter og snorkeludstyr på. Så gik jagten ellers ind på Sørens solbriller. Vi kørte til Sortsø Havn, hvor vi gik i vandet. Vi ledte længe og jeg havde egentlig givet op og var på vej tilbage mod havnen, hvor vi havde parkeret bilen. Pludselig fik jeg øje på solbrillerne på havets bund. Jeg dykkede ned og tog dem op .Jeg ville egentlig have taget dem stille og roligt og svømmet hen til Søren, som ledte et andet sted efter solbrillerne.  Jeg blev bare simpelthen så begejstret, at jeg råbte op med snorkel og det hele på. Søren vidste så godt, hvad det der “bla bla bla blob blob blob” betød 🙂

Det betød så også for mig, at Søren måtte give en kæmpe italiensk is på havnen i Stubbekøbing lidt senere.

Vi har lige lagt kajakken op på land mens vi var ved Sortsø Røgeri.

Vi har købt en lille vogn til at have kajakken på, så det ser ud til, at vi går en lille tur med kajakken.

 

Hvor skal du hen i den fart?

Jeg går virkelig stærkt, når jeg går tur med hundene. Hvis min mand forvilder sig med på gåtur med hundene, spørger han ofte “hvor skal du hen i den fart?”

Sagen er den, at jeg sidste år så nogle reklamer på diverse medier/websites for apps til telefonen, som måler km og kalorier, hvis man går lange ture hver dag. Og med den app skulle man kunne tabe sig og blive i god form.

Jeg var for nærig til at købe app’en, så jeg opfandt mit eget system. Har et apple watch, som kan sættes til at måle aktivitet. Jeg har sat nogle mål for hvor mange kalorier, jeg skal forbrænde hver dag (måler bevægelse). Desuden måles hvor meget motion, jeg skal dyrke hver dag og hvor meget jeg skal stå op på arbejde i stedet for at sidde længe på en kontorstol.

Samtidig har jeg sat mig et mål for antallet af skridt hver dag. Hertil bruger jeg StepsApp.

 

Jeg går meget ofte ture i skovene omkring min bopæl. Jeg bruger endomondo til at måle km og til at få mig til at gå hurtig km for km (damen kommer jo lige med en lille hilsen for hver km). Jeg vil helst gå 1 km på 9 minutter, men det kan let blive *ødelagt*, hvis hundene lige skal det ene eller det andet.

Jeg følger i løbet af dagen med på mit ur, om jeg opnår mine mål. Jeg har i flere måneder opnået alle mine mål hver dag. Også selv om jeg sidst på aftenen har manglet nogle skridt e.lign., så har jeg lavet let løb på stedet, mens jeg har børster tænder. Det ser godt nok fjollet ud, men jeg har et mål, som jeg BARE VIL opnå!

Siden januar har jeg tabt 7 kg og det er mange år siden, at jeg har været i så god form. Jeg er ikke så træt længere. Jeg er ikke på en decideret slankekur – benytter kun mine gå- og motionsmål. Jeg har ikke brug for at tabe mig yderligere, så nu bruger jeg mine mål til at holde mig i form og få noget dejlig motion ude i naturen.

Mine hundes form er også blevet bedre. De er ikke så buttede at se på og de virker mere adrætte.

Mine mål for juni er opnået hver dag. Cirklerne skal lukkes for hver farve. Rød er bevægelse, grøn er motion og blå er stå-mål.

Dette er mine skridt, som jeg har sat til 10.000 pr. dag som minimum. Jeg er ofte over 15.000. Men for en dame med kontorjob, så kræver det en lang morgengåtur og længere eftermiddagsgåtur at komme over de 10.000 skridt om dagen. Målene er nået hver dag i juni. Man kan se på grafen, at februar ikke var for god, der lå jeg syg med influenza en uge.

Er landet på rette hylde

Efter mange overvejelser tog jeg sidste efterår mod til mig og begyndte at kigge efter nyt arbejde. Havde søgt et par stillinger, men fået afslag. Pludselig dukkede der et stillingsopslag op, hvor jeg tænkte, at det her job er som skabt til mig.

Efter 9 år hos domstolene og gode kollegaer var tiden inde til at få udvidet min arbejdsmæssige horisont …. jeg søgte job som direktionssekretær hos Dansk Kennel Klub i marts og startede 1. maj.

Jeg har nu haft min første uge på mit nye job, fået gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver. Jeg føler virkelig, at jeg er landet på rette hylde. Glæder mig til fremtiden.

Familiespillet Partners – det kan jeg godt anbefale!

Det er ikke mange dage siden, at jeg skrev et blogindlæg om min nye sodastreammaskine. Men jeg bliver simpelthen nødt til at blogge igen. For jeg har noget på sinde. En ny anbefaling: Partners.

Nytårsaften tilbragte Søren og jeg alene. Da vi var færdig med at spise sushi spurgte jeg, om vi skulle spille et spil. Vi snakkede om at dyste mod hinanden med nogle quizzer på vores iPads. Alle vores brætspil er nemlig i sommerhuset.

Søren lavede en hurtig søgning på nogle spil og quiz på appstore og fandt så spillet Partners. Søren googlede også, hvad spillet gik ud på og fandt ud af, at det havde vundet prisen for årets brætspil på et tidspunkt. Så vi “ofrede” 39,- kr.

Sådan ser Partners ud på app’en. Jeg hedder her Makkerlone og spiller mod 3 robotter.

 

Normalt skal man være 4 personer til spillet, men man kan spille mod 2 robotter i app’en. Partners er egentlig en slags ludo, men man har dog en partner, så det gælder om at hjælpe hinanden og slå modstanderen hjem. Så man spiller altså 2 og 2. I stedet for at have en terning som i ludo har man nogle kort, som giver lidt forskellige muligheder så som at flytte frem eller tilbage, eller sågar at bytte rundt på brikker.

Nå … men tilbage til nytårsaften … lige pludselig var klokken 23.50 og vi havde så siddet og spillet Partners hele aftenen og virkelig hygget os.

Efter nytåret kunne jeg ikke rigtig “slippe” det sjove spil, så vi gik ud for at købe det rigtige brætspil. Det er faktisk endnu bedre end app’en, men det kræver, at der er præcis 4 personer til at spille, hverken mere eller mindre. Derfor er det fint at have app’en som backup, hvis en af børnene melder fra.

Faktisk så fandt børnene spillet så godt, at jeg nærmest måbede. Laurits (som elsker sin iPad og PS4) kom sidste weekend flere gange og spurgte, om ikke vi lige skulle spille et spil Partners. Det er bare SÅ skønt. Far og søn hyggede sig virkelig med at lægge strategier og hjælpe hinanden.

Her ses det rigtige brætspil. Rød farve spiller sammen med grøn farve. Hvis den grønne er kommet helt i mål med alle 4 brikker, er grøn ikke ude af spillet, men hjælper rød med også at komme i mål.

 

Partners er virkelig et spil, som jeg kan anbefale!

Læs mere om spillet her: http://www.papskubber.dk/braetspil/Partners 

Nyt indkøb: Sodastream

For maaaaaange år siden (da jeg var ung) tsk tsk, havde jeg en sodastream. En sodavandsmaskine, som sagde pruttelyde, når man puttede bobler i vandet.

Her hjemme hos os er der et par stykker af familien, der er meget glad for sodavand. Det bevirker så, at der konstant er pantplastflasker eller tyske dåser i de overfyldte beholdere i vores bryggers eller også står de rundt omkring i køkkenet. Men nu skulle det være nok!

Jeg købte i fredags en ny sodastream sodavandsmaskine. Den er fantastisk!

Jeg har købt lidt forskellige smage af sodacandsekstrakt. Men faktisk er det noget fun saft, som giver den bedste smag. Der er ingrn grund til at købe det dyre sodastreamekstrakt, når en saftevand giver smag af mirinda.

Afslapning – det kan der være brug for

Smuk solopgang ved Sortsø Gab

Der er virkelig travlt på arbejde for tiden. Rigtig travlt! Det har desværre sat sig i ryggen og under skulderbladet i form af en massiv myose. Jeg har jævnligt haft små myoser igennem mit kontorliv, men ikke en som denne her. Nu begynder alderen virkelig at trykke og det mærkes mellem skulderbladene. Faktisk så kan jeg mærke myosen trække ud i huden på min højre underarm, og min ringfinger og langemand føles som om, at de sover. 

Jeg har efteråsferie nu. Er i sommerhus væk fra stress og jag. Er i vildmarksbad to gange om dagen og på en daglig gåtur i den skønne fredskov. Det har hjulpet rigtig godt. Nu summer der bare lidt i højre langemand, så jeg forventer at vende frisk tilbage på arbejde på mandag uden skavanker.

Yazoo


Jeg passer en af Pizzas hvalpe indtil hun er gammel nok til at rejse til Sverige. Hun er en virkelig lækker hvalp. En rigtig Pizzakopi. Nøj, hvor kan jeg allerede mærke, at det bliver svært, når hun skal rejse. Hun hedder Yazoo og er opkaldt efter et af mine yndlingsbands fra mine teenageår.

Typisk Pizza at posere for kameraet


Hvor er det iøvrigt skønt efterårsvejr. Alt det dårlige vejr vi havde i sommerferien var så træls. Her i efterårsferien er det nærmest vejr, som en rigtig dejlig sommer. Der er vist blevet byttet lidt rundt på sagerne.

Agility i Viby og Depeche Mode i Parken

Kr. Himmelfartsferien gik tradition tro til Maxi Zoo Cup i Viby. Egentlig skulle hele familien have været afsted og vi skulle alle 4 ligge i telt for første gang, men desværre blev Emma syg, da vi skulle til at køre, så Søren blev hjemme med børnene og jeg drog alene afsted. Så der skulle lige pakkes lidt om inden jeg endelig kunne køre afsted onsdag sidst på eftermiddagen. Så en time forsinket kom jeg endelig afsted. Det tager jo ca. 2½ time at køre til Viby fra Toksværd, og så over og sætte telt op… der kan en times forsinkelse godt have en del at sige. Og så var der jo også kø på motorvejen på Fyn.

Her er noget af mit nye tøj, som jeg netop havde fået lige inden jeg kørte. Her er en meget tynd og behagelig t-shirt og et par shorts med nederdeleffekt.

Jeg har fået noget nyt sportstøj fra MaxiZoo. Det er købt efter mit eget valg hos Decathlon (min yndlingssportsbutik). Decathlon er desværre stoppet med et sælge til Danmark (igen), men jeg nåede lige at få mit tøj hjem inden de stoppede med salget. Mit nye tøj fra Maxi Zoo skulle selvfølgelig luftes til selve Maxi Zoo cup. Jeg er meget glad for Maxi Zoo og anbefaler dem gerne til alle, der skal købe enten foder eller udstyr til deres hunde. Og nu kan jeg så ikke kun nøjes med at fortælle det, men også vise det, når jeg er til stævner.

Varmen i Viby var næsten ulidelig. Altså vi danskere er lidt svære at gøre tilfredse, …. så er vi sure over regnen, så er det for koldt, så er det for varmt, så bliver vi solskoldet …
Godt, at jeg havde faktor 30 med. Jeg har købt den mest geniale solcreme ever! Det er faktisk en ganske billig og fornuft solcreme, som sprøjtes på, uden at man skal smøre det ud. Har købt den i Lidl og det er en sportssolcreme. Ja, creme er det egentlig ikke, men hold fast, hvor det virker. Den hedder Cien sun, invisible Sun Spray Sport, 30 high protection.

Her er Kizz Mes løb fra AG2 senior den første dag. Vi vandt klassen. Det var en meget svær bane at fjernhandle!

På grund af vejrudsigten, havde jeg valgt ikke at have udstillingstelt med til at placere ved en ringsiderne på agilitybanerne. Jeg havde i stedet for en stol med og kunne placere mig præcis, hvor jeg havde lyst til afhængig af, hvilken ring jeg skulle op i næste gang. Nogle gange satte jeg mig også hen til en ring for at se på klasse 1 hundene eller landsholdsklassen. Det var dejligt at være fleksibel på den måde – og så var vejret jo perfekt til det.

Mit stævnetelt var dermed mit sovetelt, som lå på pladsen ved siden af campingvognene, kun 100 meter fra stævnepladsen. Jeg havde fået en skøn plads i skyggen takket være Yvonna, som havde udset denne plet til mig. Teltet lå ved siden af Michael og Karina Thrane og det skulle vise sig, at jeg 2 aftener havde fornøjelsen af deres selskab. Hold da op, hvor fik vi snakket og grint – ikke mindst af vores selvlavede “alle børnene-vittigheder”, som blev grovere og grovere. Hvor er det skønt, når man bare kan falde ind i en god “gammel” flok mennesker, som man kun ser et par gange om året, men hvor kemien er der lige med det samme.

Mit decathlon lufttelt var hurtigt slået op, da jeg først havde fået besluttet mig, hvilken ende, der skulle vende mod solen/banerne. Man skal bare pumpe stængerne op og sætte et par pløkker i. Så står teltet klar med bund og sovekabine. 

 

Mit familietelt er et 5-personers telt, hvor der var masser af plads til mine hunde og jeg. Jeg valgte at tage en dobbelt luftmadras med, så hundene kunne få lov til at sove i sengen med mig, hvis nu det blev for koldt om aftenen. Og ihhh, hvor vi hyggede os. Jeg skulle først løbe ved 10-tiden alle 3 dage, så vi havde en god morgenstund hundene og jeg.

Jeg havde ikke brug for strøm på pladsen. Jeg havde til gengæld masser af powerbanks med til min telefon, ur og iPad, hvor stævnekataloget lå på. Det gik rigtig fint med opladning via powerbanks.

God plads i den ene sovekabine.

Resultatmæssigt ønskede jeg mig et par pinde til Pizza i klasse 2. Det var lige ved og næsten, men desværre kom der ikke nogle pinde med hjem. Vi fik dog alligevel et par placeringer, selv med 5 fejl, hvilket jo siger lidt om Pizzas hurtighed!

Mit knæ

Jeg var desværre ret plaget af et dårligt venstre knæ. Det er rigtig træls, og nu kan jeg godt mærke, at alderen er begyndt at trykke! 47 år. Hold da op. Sådan føler jeg mig dog bare ikke indvendig. Der er jeg max 37! Jeg kunne have valgt ikke at løbe agility i Viby, men nej … hellere løbe med smerte end ikke at løbe!
Min manglende evne til at kunne nå at placere mig der, hvor det var ønskeligt, eller dreje hurtigt nok, resulterede desværre i et par disk (fejl bane for hunden), men vi havde en masse gode momenter. Pizza er faktisk bedre end Kizz Me til agility (mor og datter), men Kizz Me og jeg har kendt hinanden lidt flere år på agilitybanerne, så derfor kunne jeg bedre fjernstyre gamle senior Kizz Me end Pizza.

Nu er Pizza jo kommet i løbetid og skal parres næste weekend eller lige derefter og så er der agilitypause for os. Det er nok meget godt for mit knæ.

Tid til familiebesøg

Min familie bor jo i Jylland, så fredag aften smuttede jeg lige ud til min dejlige storesøster Mette og hendes familie, som bor i Hørning ved Århus. Det tog kun 10 min at køre derud. Sikke en skøn aften vi havde – og hvor kan hun altså lave god mad!!
Efter 3 dages agilitystævne sluttede Kr. Himmelfartsferien med en overnatning hjemme hos mine forældre i Silkeborg. Min lillebror Poul og sønnen Daniel kom også lige forbi lørdag aften. Jeg elsker bare at være sammen med min familie, og hvor er det herligt, at jeg lige kan slå to fluer med et smæk ved at være sammen med dem samtidig med, at jeg er i Jylland til stævner.

 

Depeche Mode

Så er vi klar på siddepladserne lige inden koncerten går i gang.

I onsdags gik turen så til Parken i København. Søren og jeg havde for laaaaang tid siden købt billetter til vores yndlingsband Depeche Mode. Uha 800 kr. pr. billet er nok lidt dyrt, men det giver vi gerne for en kanon god oplevelse. Vi har været til D.M. koncert i Malmø for et par år siden, hvilket var fuldstændig fantastisk – det ville vi gerne opleve igen. Dengang var D.M.’s opvarmningsband forfærdeligt at høre på. Virkelig rædselsfuldt. Så vi ville lige finde ud af, hvem der var opvarmningsband denne gang. Det var et band, der hed The Horrors – vi lyttede lidt til dem på spotyfy, og nej, det var altså ikke vores stil. Så vi valgte først at køre afsted mod Parken, så vi kunne være på plads til når D.M. skulle på scenen.

Vi troede, at vi var i god tid. Men der var lang kø, og alle skulle kropsvisiteres og tasker undersøges. Men det er jeg glad for i disse terrordage, at man bliver. Better safe than sorry. Men jeg kunne da alligevel ikke lade være med at tænke over terrortruslen. Det er lidt træls, for jeg VIL ikke lade mig påvirke. De røvhuller skal ikke vinde ved at gøre folk bange!

Vi fik sat os ned på vores respektive sæder i Parken …og 3 min efter gik Depeche Mode på scenen. Vi rejste os op og stod op under hele koncerten, selv om vi havde siddepladser. Man kunne slet ikke lade være med at stå op og klappe og være aktiv. Min skridttæller viste 9.200 skridt da vi ankom til siddepladserne og var over 15.000 da koncerten var slut 🙂

Alle numre var rigtig gode. Deres nye album er rigtig godt og de blev udført perfekt på scenen. Jeg har egentlig aldrig været så glad for Martin Gore, når han skulle synge uden Dave Gahan, men altså til denne koncert fik han rørt noget hos mig og publikum i det hele taget. Publikum kunne slet ikke slippe et omkvæd og blev bare ved og ved og ved med at synge, selv om nummeret var færdigt, hvilket man kunne se, at bandet var meget glad og benovet over.

Et nummer, som rørte mig virkelig meget (fik faktisk tårer i øjnene) – og jeg var ikke den eneste kunne jeg læse i musikanmelderserne dagen efter -, var et af deres 5 ekstranumre. Det var en udgave af David Bowies “We can be heroes”. Så smukt udført!!! ❤

Vildt god Depeche Mode koncert. Elsker bare det band!!!

En af mine gode agilityvenner Berit var også afsted til koncert og det var min svoger Jesper også. Hvor var det sjovt at drøfte vores oplevelser af koncerten både før og efter.

Når Depeche Mode kommer til Danmark igen, skal jeg afsted igen!!! Helt sikkert.

……..

Tak fordi du læste med helt til slut 😉

Skøn skøn vinterferie – mine big foot så lyset efter 20 år i gemmeren

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder :-)

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder 🙂

Jeg havde arbejdet en hel del i november og december 2016 og havde derfor sparet mange timer op, som jeg valgte at afspadsere nogle stykker af her i børnenes vinterferie. Jeg havde for noget tid siden foreslået, at vi skulle tage til Sverige, og børnene ville heldigvis gerne med.

Søren, Emma, Laurits og jeg drog derfor afsted fredag i uge 6 (lige efter arbejde) mod Småland i Sverige, hvor vi havde lånt en af mine veninders ødegårde. Det tog knap 5 timer at køre derop.

Ødegården ligger i en skov tæt ved Virserum (40 km syd for Vimmerby). Søren og jeg har været på gården før (april 2015), så vi kendte til området og den smukke natur.

I denne vinterferie var vi så heldige, at der var nok med sne, så vi kunne lave en skiferie ud af det. I Virserum er der faktisk er en familievenlig skibakke med lift, skiudlejning og lille restaurant. Skibakken hedder Dackestupet.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Lørdag og søndag havde vi bestilt skiskole til os alle, så vi stod tidligt op på en lørdag! Søren og børnene havde ikke prøvet at stå på ski før, så det var meget spændende, om det var noget, som de kunne lide. Det gik forrygende lørdag formiddag, men om eftermiddagen havde Laurits desværre et mindre styrt, da han skulle med skiliften op, så han fik et vrid i knæet. Det var godt nok ærgerligt, da han havde stor succes med at stå på ski. Hans glæde på slalombakken var stor, derfor var det ekstra ærgerligt, at han måtte tilbringe resten af ferien delvist på sofaen.

Emma og Søren fangede også skiløbet ret hurtigt. Både Søren og Emma fik hjælp af vores fremragende skiinstruktør Johan. Han var meget dygtig og super pædagogisk, selv om det hele var lidt svært at forstå (svensk). Jeg skulle lige have genopfrisket noget af plovningen, men så gik det også derudaf.

Pizza i sneen

Pizza i sneen

Lørdag stod jeg på de rigtige slalomski, da jeg ønskede at få grundindlært de rigtige metoder med rigtige ski på. Men søndag og tirsdag benyttede jeg mine egne “ski” (købt, da jeg boede i Nuuk). Det er nogle meget små ski, der hedder Big Foot. Man kan ikke plove med dem på, men man kan lave nogle små drej og trick med dem. De er smadder sjove.

Mandag havde vi en hviledag, og det var vist meget godt. Er du gal mand, hvor havde Emma, Søren og jeg ondt i lårmuskler og lægmuskler. Ja, vi kunne næsten ikke gå, så ømme var vi. Av av av. Næste gang vi skal på skiferie, så skal vi altså træne noget mere op til ferien.

Hundene var naturligvis med os og de havde mange dejlige gåture sammen med os i skovene.

Vi prøvede at fodre rådyr, elge og vildsvin på en lille foderplads nær vores hus, men desværre så vi ikke nogle dyr. Vi kun en masse spor i sneen, så vi vidste, at de var der.

Søren er meget hoocked på, at vi skal afsted på skiferie igen … det har jeg ikke noget imod 🙂

Jeg vil nok betegne denne ferie, som den bedste ferie, jeg har haft med Søren og børnene!!!!

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Ketosis rash – eller udslæt når man er i ketose (LCHF-kuren)

Engang imellem er det godt for min krop liiiiiige at komme på en lille bitte slankekur. Det er ikke fordi, at jeg er mega overvægtig, men fordi at jeg engang imellem synes, at det er skønt, at slappe af og spise det jeg har lyst til. Det gælder f.eks. i juletiden eller under en ferie. Efter julen er overstået, så går min mand og jeg på slankekur sammen. Det er altid bedst at støtte op om hinanden, så bliver kuren nemmere at styre, fordi vi hjælper hinanden, hvis trangen til søde sager bliver for stor.


LCHF kuren er forholdsvis let at gå til. Man skal bare lige have vænnet sig til, at det er okay at spise en masse fedt. Til gengæld må man ikke spise stivelse, det vil sige kartofler, pasta og alt hvad der har mange kulhydrater i. Man må selvfølgelig heller ikke spise sukker eller søde sager. En anden vigtig ting man heller ikke må spise er brød og noget med mel i.

Til at starte med lyd er det besværligt, men man vænner sig hurtigt til at spise dejlig morgenmad for eksempel bacon og æg med avokado til eller agurkestykker.

Jeg bliver oftest inspireret til madlavningen og opskrifter fra en hjemmeside, der hedder madbanditten.DK. 

Jeg skriver dette blogindlæg for at gøre opmærksom på, at der kan være få personer, der kan få noget udslæt i forbindelse med at være på LCHF kuren. Jeg er en af dem!

Jeg søgte på internettet forleden dag, og fandt ud af, at der er flere mennesker, som lider af noget der hedder: ketosis rash. På dansk vil jeg kalde det udslæt i ketose.

Når man er på LCHF, og man følger kuren meget striks, kommer kroppen i ketose. Det er en lang forklaring at fortælle om ketose, så det vil jeg spare jer for. Google det i stedet for. 

På de udenlandske hjemmesider om ketosis rash, fandt jeg ud af, at den eneste måde man sådan set kan komme ud af dette problem er ved at sætte kulhydratindholdet en smule op. Det vil sige, at hvis jeg før var på et kulhydrattal på 20 om dagen, så sættes dette op til ca. 60. Derved kan jeg holde mit udslæt nede.

Mange vil sikkert bare sige, jamen hvorfor er du så på den her kur. Jo, det er fordi, at jeg synes at maden smager rigtig godt. Samtidig støtter jeg op og min mand, når vi er på kur sammen. En kur der hedder fem to, blander jeg så lidt sammen med denne her LCHF. 

Det er ikke voldsom mange kilo, som jeg skal smide, det drejer sig bare om 3 til 5 kg. Jeg skal jo gerne være lidt og smidig, når jeg skal ud og løbe agility med min stjernehund Pizza her i foråret.

Ketosis rash

For et par år siden fik jeg også det her udslæt i forbindelse med, at jeg startede LCHF kuren. Det kommer altid efter cirka to uger på LCHF. Engang gik jeg til læge med det her udslæt, og han ordinerede noget salve, som kostede det hvide ud af øjnene på apoteket. Mit udslæt fortsatte og jeg gik til læge igen, han henviste så til en hudlæge. Ved begge lægebesøg fortalte jeg, at jeg var på en slankekur, der hedder LCHF. Ingen af lægerne vidste, hvad det var, der gav mig udslæt, så de henviste mig til hospitalsundersøgelse. Imellem tiden stoppede jeg med slankekuren, fordi vi skulle på sommerferie, … og på en ferie i udlandet er det meget svært at spise på restauranter, når man er på LCHF. Mit udslæt forsvandt derfor, og jeg kom aldrig til undersøgelse på hospitalet. Men det er jo også lige meget nu, hvor jeg har selv har fundet ud af via internettet, hvad det er der forårsager mit udslæt.

Dette her blogindlæg er ikke skrevet for at nedgøre LCHF kuren, fordi den kan jeg faktisk rigtig godt lide og vil gerne tale varmt for den. Men den dur bare ikke til mig, hvis jeg følger den 100 % striks. Jeg skriver blogindlægget, så andre der lider af samme uforklarlige problem som jeg, måske har fundet ud af, hvad de hermed fejler.

Mine yndlingsapps

Jeg har mange apps på min smartphone. Nogle af dem er mere brugte end andre. Her vil jeg fortælle om dem, jeg ofte bruger eller er glad for. 

Messenger. Denne app bruger jeg hver dag til at komme i kontakt med folk. Jeg bruger faktisk ikke sms mere, da det kræver, at jeg har deres tlf.nr.  Jeg er venner med rigtig mange på Facebook, og derfor er messenger min foretrukne app. Jeg taler også med folk via denne app både som telefon men også med video. 

Facebook. Bruger jeg også daglig, da mange informationer bliver meddelt i grupper og på sider. Jeg læser også nyheder fra diverse mediehuse via Facebook. 

Snapseed.  Et billedebehandlingsprogram, som jeg har lært at kende af Camilla Johannessen. Det kan beskære, lave andre farvetoner, skær, blur m.v. 

Snapseed


Wunderlist. Denne liste synkroniserer jeg med min mand. Den bruger vi bl.a. til fælles indkøbsseddel. Når vi kommer i tanke om noget til listen, så skriver vi det bare på. Så uanset hvem, der handler ind på vej hjem fra arbejde, så er listen den samme for os begge to og opdateret. 

Wunderlist bruger vi til indkøbsseddel, huskeliste, ønskeseddel, pakkeliste til weekendture.



Glympse. Det er en app, som min mand og jeg benytter, når jeg fx er på vej hjem fra konkurrence en søndag.  Så sender jeg Søren en Glympse, så han kan følge mig og se hvornår jeg er hjemme. Så er maden klar, når jeg kommer ind ad døren 😉

Glympse


Skyview. Det er en app, som Søren og jeg fandt i dag, fordi vi ville se, om det var Venus, vi kunne se på stjernehimlen (det var det!) Man peger bare med telefonen ud mod stjernehimlen, så får man at se, hvad fx hver enkelt stjerne eller planet/måne hedder.

Skyview


Jeg har selvfølgelig andre uundværlige apps, som fx mobilepay, e-boks, min bank, pokemon go og yr…. og mange flere. 

Weekenden reserveret til hyggeweekend

Med alle mine aktiviteter så som deltagelse i agilitykonkurrencer, rallyprøver, afholdelse af rallykurser og at være rallydommer, så har det i år været nødvendigt, at jeg satte en stor reservation ind i kalenderen, som hed hyggeweekend. Men åh, det var ellers fristende at deltage i en agilitykonkurrence i Vordingborg, men jeg holdt mig i skindet og holdt fast i, at Søren og jeg skulle have en hyggeweekend.

Fredag efter arbejde pakkede vi hurtigt en weekendkuffert og satte campingvognen på krogen og så kørte vi mod Sortsø (Nordfalster), hvor vi jo har en sommerhusgrund. Vi snakkede også om at besøge en campingplads i Nakskov, men så skal vi jo pakke sammen allerede søndag morgen, og på vores egen sommerhusgrund kan man jo køre, når det passer en. Vi sætter bare vores campingvogn med fortelt op på sommerhusgrunden. Det fungerer ganske fint.

screenshot_2016-09-10-16-53-52-1Vi havde længe snakket om, at gå en del af Camønoen. Det er en lang vandrerute ude på Møn. Det begav vi os så ud på lørdag formiddag. Vi parkerede ved Klintholm Gods og gik så afsted med madpakke, vand, kaffe og udskåret melon. Hundene havde jeg selvfølgelig med i snor (spændt rundt om livet, så mine arme har frie bevægemuligheder).

Der var virkelig smukt, istandsatte huse på ruten –  alle så de passede ind til hyggen på Møn. Landskabet var enormt bakket, så man fik sørme brug for sine gode benmuller.

Søren havde på forhånd tastet vores vandrerute ind i viewranger (et kort, som er på telefonen, som snakker sammen med apple watch), og vi kunne løbende følge rutens markerede punkter uden at kigge på telefonen hele tiden. Ret smart!

Min højdeskræk blev udfordret, da der sørme godt nok ikke er langt fra stierne (med rækværk) og ned til  den stejle skrænt. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at stå og nyde udsigten flere steder, men udfordrede dog ikke skæbnen, ved at læne mig op af rækværket.

20160910_122652

Vi kom forbi den årlige dragefestival på Møn. Meget imponerende med de store, flotte drager.

Ruten beskriver sig selv således på hjemmesiden: “Camønoen er et tilbud til vandrere, der vil gå sig til fred eller oplevelser. Camønoen tager vandrere over Møn, Nyord og Bogø, langs vand, skove, stier, landeveje, broer og byer. Der er forskellige sværhedsgrader og man kan gå ruten begge veje rundt. Bare kig efter det orange skilt med pilen. De alternative ruter er markerede med okkergule skilte. ”

20160910_123615

Kizz toucher på Camønoruteskiltene (nej, hun tisser ikke op ad stolpen). Hele ruten var rigtig godt afmærket.

20160910_140051

Selfie på Møns Klint.

20160910_140629

Jeg er ikke god til højder og ja, der er laaaaaangt ned!

Søren og jeg gik i alt 13,5 km på en del af Camønoen. En blev en meget smuk tur, som jeg varmt kan anbefale.

Dagen sluttede af med en dejlig dukkert i havet ved Sortsø. Tænk sig, at man kan bade uden at fryse ihjel i september måned. Vi blev dejlig trætte af at vandre og hundene var heller ikke så aktive om aftenen 😉

Vi fik friskfangede rødspætter til aftensmad. Pizza syntes, at det duftede vildt godt, da de blev stegt på panden (i rigelig smør!).

20160910_194310

Pizza syntes, at rødspætterne duftede rigtig godt.

Vi havde købt en box hvidvin på vejen hjem til Sortsø og i mangel af hurtig afkøling fandt jeg på denne afkølingsmetode 🙂

20160910_194428

Alternativ vinafkøling.

Søndag gik vi fra Sortsø til Sortsø Havn. Også en meget smuk tur. På selve havnepladsen er der et shelter og Søspejderne hører til her.

20160911_110437

I Sortsø var der disse hybenmarker så langt øjet rækker.

Vi har egentlig planlagt at holde weekend i Sortsø igen næste weekend, men lige nu ser vejrudsigten for weekenden ret træls ud.

Ærø – fantastisk ø – fantastisk påskeferie

For lang tid siden besluttede Søren og jeg os for at holde lidt påskeferie på Ærø. Jeg besøgte mange hoteller på internettet for at finde det rette sted for os og 3 hunde. Det var ikke let, for hvem vil acceptere 3 hunde. Jeg smører altid tykt på, når jeg fortæller, hvor lydige mine hunde er.  Valget af hotel faldt på Hotel Ærøhus, som ligger inde midt i Ærøskøbing. Jeg bruger iøvrigt Tripadvisor til at finde rigtig mange spændende ting, både overnatningsmuligheder, seværdigheder og restauranter.

20160328_095328

Vi boede i dette lille rækkehus. Det var lidt slidt indvendig bortset fra badeværelet, som var helt nyt. Der var ikke noget køkken, men vi havde vores egen senseokaffemaskine med samt et par knive og skærebrædt. Der var heldigvis et køleskab på værelset. Der var desuden en græsplæne lige ved siden af, så det var let at få hundene nattisset.

 

Vi tog færgen langfredag. En herlig lille tur på lidt over en time. Færgen var fuldstændig fuld af de mange påsketurister.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk - meget farverig og hyggelig.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk – meget farverig og hyggelig.

Der var ikke langt fra havnen i Ærøskøbing til hotellet – ca. 3-400 meter. Hotellet viste sig at være meget nedslidt, men vi fik dog alligevel et fint værelse i en rækkehusbebyggelse ved siden af hotellet, hvor der var lavet nyt badeværelse. Værelserne kostede 695 kr. pr. nat.

Lørdag morgen fik vi morgenmad på hotellet. Det var skiseme ikke noget at skrive hjem om. På bordet i restauranten var der iøvrigt visne roser i vasen og der manglede lys hen over buffetten, så det var lidt dunkelt i lokalet med maden (måske var det med vilje, så vi ikke rigtig kunne se, hvad der var på bordet).

Æggekogning på stranden sammen med min søde hvalpekøber Heidi (kuld D, som er 9 år nu).

Æggekogning på stranden

Om eftermiddagen deltog Søren og jeg i det traditionsrige æggekogning på stranden samt spiste grillpølser. En af mine hvalpekøbere Heidi og hendes mand bor på Ærø. De havde inviteret os til æggekogning hos deres udlejer. Alle er simpelthen så gæstfrie og venlige på Ærø. Vi havde en virklig herlig dag.

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Om aftenen var vi ude at spise på en restaurant (Mumm), der havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor. Skøn 3-retters menu. Det var egentlig bare minestronesuppe og bøf bearnnaise med salat samt en god dessert. Men hoooooolda da op, hvor det smagte godt. Alt var hjemmelavet med fantastisk smag. God afslutning på en herlig dag.

 

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Søndag skulle der ifølge DMI være lidt regnvejr fra 13-15. Det viste sig iøvrigt at holde stik. Vi stod tidligt op og spiste morgenmad. Hentede fantastisk morgenbrød hos bageren, som lå 100 meter oppe ad vejen. Derefter kørte vi op til en kæmpe sø, som ikke var særlig mange år gammel. Søen havde tidligere været drænet, men var blevet genetableret i 2009.

Om søen står der:
“Hensynene til naturen kom dog i højsædet da Aage V. Jensens Fonde i 2008 opkøbte en stor del af Vitsø med henblik på at stoppe eller sætte pumperne på så nedsat kraft at der kunne genetableres vådområde, og gøre Vitsø til en sø igen. Dette ville samtidig reducere tilledningen af næringsstoffer til Lillebælt, for ved at mindske mængden af tilført kvælstof mindsker man også risikoen for iltsvind i bæltet.”

Der var 11 cacher rundt om søen og en bonuscache. Ca. i hver cache, var der et tal og et bogstav, som vi skulle skrive ned. Alle tallene skulle bruges til at finde det sidste slutkoordinat til en bonuscache. Der var 2 af cacherne rundt om søen, som vi ikke fandt. Men med lidt held fandt vi alligevel bonuscachen, som var en stor æske ved stranden/diget. Vi var helt euroforiske, da vi fandt bonuscachen – og så begyndte det at regne. Hvor heldig har man lige lov til at være?

Søndag aften var vi igen på restaurant, denne gang var det på Addi’s. Og sikke en charme og sjæl, der var på den restaurant. Hele restauranten føltes, som at være i en stue og der var fyldt med billeder af Danmarks konger og dronninger. Rigtig god mad og virkelig god betjening.

Søbygaarder en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Søbygaard er en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Mandag var hjemrejsedag. Men vi skulle først med færgen kl. 13.35. Så formiddagen gik igen med morgenmad fra bageren. Derefter kørte vi til Søby, hvor vi besøgte en flot gård og løste en mysteriecache. Denne cache gik ud på, at vi skulle tælle nogle ting rundt om på gården og på middelalderborgen. Herefter skulle disse tal plusses og minusses på kryds og tværs og til sidst fandt vi det rigtige koordinat, som ledte os til cachebeholderen. Fed følelse, da det ikke er alle, som har løst gåden. 🙂

Vi havde lige en halv time, der skulle slås ihjel inden vi skulle med færgen hjem, så vi besøgte den sidste del af Ærøskøbing.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Jeg elsker at holde miniferier på øer. De seneste par år har jeg været på Bornholm, Samsø, Falster og Langeland. Den sidste ø har ikke været besøgt endnu 🙂 Jeg har mange øer til gode.

Sørens børn var ikke med, da vi ikke havde dem denne her weekend. De havde dog lige været 3 dage i Tyskland i badeland sammen med Søren i starten af børnenes påskeferie, så de er ikke forsømt 😉  Jeg havde ikke flere feriedage, så jeg var ikke med i Tyskland.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

 

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

 

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

 

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.