Harzen er ikke kun for pensionister – turen går til Quedlinburg

I 1980 var jeg i Harzen som barn, det regnede en uge i træk, så minderne derfra er ikke fantastiske. For 4 år siden var Søren og jeg i Goslar i Harzen i 3 dage i forbindelse med julemarked og forlænget weekend. Nu er Corona næsten overstået og verden er lukket op igen – vi har ikke længere sommerhuset i Sortsø – så det var tid til at komme lidt ud af landet igen på sommerferie. Sørens datter Emma er så stor, at hun er taget på egen ferie med kæresten og Laurits er så voksen og også af egen mening og synes ikke det er fedt at tage på ferie med forældre mere, så Søren og jeg var alene afsted.

Jeg har jo tre hunde, som jeg ikke er glad for at undvære – og pension skal de ikke på -, så det var et must for mig, at kunne have dem med. Dermed bliver der begrænsninger i udvalget, når man skal finde et sted at overnatte/leje. Søren og jeg blev enige om, at vi ville finde et lille sted at overnatte på vej derned til Harzen, for ikke at køre i et stræk. Vi havde set vejrudsigten, og vidste at der skulle være utrolig varmt (36 grader), så jeg søgte efter hotel med aircondition. Flere af de hoteller, jeg kontaktede ville ikke acceptere 3 hunde, og mange svarede slet ikke på mine mails. Jeg benyttede booking.com til at søge efter hoteller, hvor hund var tilladt. Men 3 hunde var ikke velkommen.

Jeg valgte til sidst at søge på airbnb (det kender jeg fra vores egen udlejning af vores sommerhus). Der ved jeg, at udlejerne er hurtige til at svare retur. Jeg skrev til en udlejer i Bispingen (mellem Hamburg og Hannover) og efter en time skrev hun, at 3 hunde var helt fint med hende. Overnatningen kostede kun 481 kr. for os 2 og 3 hunde.
Her boede vi: https://www.airbnb.dk/rooms/18884613?source_impression_id=p3_1658830607_9SRiyolktb%2B3NX8x

Tirsdag

Vi kørte tirsdag, den 19. juli og det gik virkelig fint. Vi købte ind i Skandinavian Park ved grænsen (undgår Fleggaard og de andre normale steder, da der altid er lange køer til kasserne).

Vi ankom til vores fine lejebolig i Bispingen, hvor jeg heldigvis kunne gå tur med hundene i en kæmpe park på den anden side af gaden. Der var skønt svalt klinkegulv i boligen, men virkelig varmt udenfor, så vi ventede med at gå ud at spise, til senere på aftenen.

Onsdag

Det omvendte hus ved Bispingen

Vi havde ikke så travlt med at køre næste morgen, da vi jo kun havde et par timers kørsel til Quedlinburg i Harzen, så vi benyttede lejligheden til lidt sightseeing i Bispingen. Jeg ville gerne se Det Forrykte Hus, som jeg i forvejen havde tjekket ud på TripAdvisor. Et hus, der er vendt på hovedet og hvor tæpperne og møblerne sidder i loftet. Når man tager billeder derinde og bagefter laver en 180 graders drejning af billederne, så ser det ud som om at man hænger ned fra loftet. Det var simpelthen så sjovt og vi grinte rigtig meget Søren og jeg.
Læs om huset på Tripadvisor: https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g651860-d2267588-Reviews-Das_Verruckte_Haus-Bispingen_Lower_Saxony.html

Vi var også ude forbi det store indendørs skisportssted. Et fantastisk snowdome. Skulle dog ikke nyde noget med mit knæ lige nu, men det kan være, at jeg en dag kommer tilbage og står på ski dernede.

Snow!

Derefter kørte vi mod Harzen. Vi slog dog lige vejen forbi Panzermuseet i Munster, hvor Søren skulle købe et par krus (vi har set museet for et par år siden). Hunde havde ikke adgang, så jeg ventede udenfor, hvor der også lige var et par kampvogne at kigge på.

Kampvogn! og verdens dejligste hunde.

Vi kom også forbi Bergen-Belsen KZ-lejren, hvor mange jøder mistede livet under anden verdenskrig. Helt utrolig mange. Jeg bliver altid så trist, når jeg er sådan et sted. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at komme sådanne steder, for at minde hinanden om, hvor grusom krig er, og at sådan noget ALDRIG ALDRIG ALDRIG må gentage sig. Anne Frank (hende, der skrev de berømte dagbøger) døde i Bergen-Belsen ganske få måneder inden krigen sluttede.
Puha det var varmt at gå der og temperaturen viste også 41 grader, da vi satte os i bilen og kørte de sidste timer mod Harzen.
Link til KZ-lejren via tripadvisor: https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g198426-d579070-Reviews-Gedenkstatte_Bergen_Belsen-Celle_Lower_Saxony.html

Mindeplads og de mange fællesgrave (massegrave) ved Bergen-Belsen

Mindesten for Margot og Anne Frank

Jeg havde inden vi skulle til Harzen undersøgt, om der var særlige egne af Harzen, hvor der regner mere end andre steder. Og ja, det er der. Flere hjemmesider havde faktisk vejrstudier omkring regn ved Harzen og derfor faldt valget på enten Wernigerode eller Quedlinburg, som ligger lige nord nord/øst for Harzen. Nogle gamle middelalderbyer, som er på UNESCO’s verdensarvslister.
På Wiki står der: Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca. 22.795 indbyggere i 2005. Den ligger nord for Harzen ved floden Bode i et lille bjergområde centralt i Nordtyskland. Byen fik byrettigheder i 994. I 1994 kom Quedlinburg på UNESCOs Verdensarvliste, Kriterium IV.

Da vi søgte bolig i Quedlinburg, ville vi helst leje en bolig i 1 plan, ha ha, god jagt, for dem er der ikke mange af i selve byen, med mindre vi ville bo i en lejlighed med 3 hunde eller i en hytte i skovene. Nej tak, for jeg skal helst have min terrasse at sidde på (eller i nødstilfælde en balkon, men det er jo ikke så stort og hundevenligt) og Søren vil helst være i gåafstand af restauranter – så vi gik på kompromis. Igen igen måtte jeg igang med mine overtalelsesevner, da jeg skulle finde en bolig, som tillod 3 hunde.

Vores bolig fandt jeg interessant, da den lå ret centralt i Quedlinborg, havde en terrasse og der var kæledyr tilladt. Jeg spørger altid pænt ad, om de tillader 3 hunde. De sagde i første omgang nej, men jeg fortalte om, hvor velopdragne de er og at det er lydighedshunde og at jeg selv har været airbnb-vært, så jeg ved hvordan man passer på boligen. Heldigvis fik jeg dem overtalt og de sagde til sidst ja, til at leje ud til mig.

Vores smalle hus

Den gade, hvor vi boede på, var så smal, at der ikke var plads til at køre med bil. Så der var meget roligt. Der var mange smalle gader som disse i Quedlinburg. Men plads nok til en hestevogn velsagtens 😉

Huset vi fandt var måske det smalleste hus i hele byen. Det var ca. 2½ meter bredt (eller måske nærmere smalt). Der var indgang, køkken, spiseplads og udgang til terrassen i stueplan. Lille stue og badeværelse på 1. sal og soveværelset på 2. sal. Første dag var der simpelthen så mega varmt i hele centraleuropa, og også på 2.sal oppe under taget i vores hus, så vi valgte at sove på sovesofaen i stuen den første nat. Havde en bordventilator med hjemmefra og jeg ved ikke, hvordan vi skulle være kommet igennem sommerferien uden den.
Her boede vi: https://www.airbnb.dk/rooms/5563916?source_impression_id=p3_1658841036_hilu%2FtLAzsWfvfCd

Første aften var det faktisk for varmt til at sidde ude på restaurant, så vi købte noget pasta og lavede lidt mad hjemme indtil det blev tåleligt at komme ud. Da temperaturen sænkede sig gik vi en tur i den indre by og hyggede os. Jeg kan se på billedernes info i min telefon, at de er taget kl. 21:15. Hot hot summer!

Vægteren kom lige forbi, da vi gik på markedspladsen foran Rathaus

Hund med i byvågnet

Torsdag:

Vi gik på en hjemmelavet rundtur og blev draget af de to store spir på en kirke. Det var Sct. Nicolais Kirke, som heldigvis var åben. Altertavlen var helt vild stor og flot. Tror faktisk aldrig at jeg har set så flot en altertavle. Jeg er egentlig ikke særlig troende og kan ikke sige, at jeg tror på gud, men der er noget dragende ved kirkers magi.

Sct. Nicolai kirken

Flot altertavle

Små gyderoveralt

Klik på billedet for at se stor udsigt

Hunden Quedl med på statue!

Vi skulle selvfølgelig også besøge det berømte slot på toppen af Quedlinburg. Fik logget en cache på slottet, hvor vi skulle løse en opgave ved at svare på nogle spørgsmål fra appen Geocaching, hvor svarene skulle findes på et lille skilt ved slottet. Det voldte os nogle problemer, da svaret ikke stod i den lille engelske oversættelse af skiltet. Nå men nu er min 10-års-geocaching-jubilæum blevet logget i Quedlinburg.

Slottet var indhyllet i stilladser og på Tripadvisor kan vi se, at det har det været de sidste 2 år. Så det var ikke særlig charmerende og vi valgte derfor ikke at betale penge for at komme ind og se kirken indefra. På tripadvisor blev man frarådet det. Så vi sparede pengene og købet i stedet for lidt at spise på restauranten på slottet, hvor vi havde en smuk smuk udsigt over byen.

Torsdag aften smurte vi en bolle og tog den med op til en badesø/skovsø lidt oppe i bjergene syd for byen. Det var dæleme dejligt med en dukkert i det lækre vand.

Freibad Osterteich ved byen Gernrode

Fredag:

Vi tog til Thale om formiddagen, idet vi ville besøge Hexentanzplatz oppe i bjergene. Havde læst så meget om det og om de flotte udsigtspunkter. Ja, udsigterne var flotte, men hold da op en turistmagnet. Jeg syntes, at det var ganske forfærdeligt at være der. Og hele stedet var ved at blive renoveret, så flere områder var lukket af med ucharmerende hegn. Det store udendørs teater var også lukket. Så vi brugte ikke så megen tid der. Det var for turistet efter min smag. Vi kunne have taget en svævebane derop og en rutchebane ned, men da jeg er bange for højder, så skulle jeg ikke nyde noget af en tur i en svævebane. Så vi kørte hjem til Quedlingburg igen.

Vi gik en tur i byen og fandt en indgang til Markedskirken lige bag det gamle rådhus. Der var en interessant udstilling af byens historie med meget værdifulde plancher, så vi brugte nok lidt megen tid derinde og opdagede ikke, at kirken egentlig lukkede kl. 17. Pludselig var der “koncert” med orgel, violin og tværfløjte. Vi var havnet midt i en øvetime med en dygtig trio.

Markedskirken

Om aftenen ville vi ud og spise på restaurant, men uanset hvor vi kom hen, så var svaret: “Haben Sie reservieret?” nein, og svaret var “tut mir leid”. Så efter flere forgæves forsøg fik jeg overtalt Søren til at gå med ud til min hundelufterpark, hvor jeg havde set et skilt med Biergarten ved indgangen. Det var så en Schnitzelrestaurant, hvor vi fik de lækreste schnitzler.

Schnitzler i Schnitzelhaus, mums

Lørdag:

Bimmelbahn

Lørdag formiddag lavede vi noget meget turistet… vi var ude at køre med Bimmelbahn. Egentlig bryder jeg mig ikke om ideen, men det er meget informativt og vi lærte en del om byen og fik inspiration til at besøge nogle af stederne efterfølgende og udforske byen lidt mere.

Så alt i alt godt givet ud og jeg fik virkelig brug for det tyske, som jeg lærte i folkeskolen af min yndlingslærer Bjarne fra Kornmod Realskole i Silkeborg.

Lørdag eftermiddag fik jeg lokket Søren med op i bjergene på gåtur.

Jeg havde fundet et par cacher i vores app på telefonen, som kunne være interessante. Skøn lille gåtur fra Alexisbad op til Klostermühles lille Luisentempel. Her lå en cache og der var en bænk, hvor vi sad i fred og ro og med fin udsigt.

Ups, skæv selfie

Søren logger vores cachefund

Dette flotte damplokomotiv kom lige forbi Alexisbad, da vi steg ud af bilen

Da vi kom ned til bilen ville jeg gerne gå en tur udtil et vandfald i nærheden af Harzgerode. Trængte til at komme ud og røre stængerne lidt. Søren ville helst ikke med på den gåtur, så vi blev enige om, at jeg gik turen alene sammen med hundene og han ville støde til os ved vandfaldet med bil (der var en p-plads i nærheden), men gåturen var 2,6 km. Da jeg ankom til vandfaldet var Søren der også, men ha ha ha, hvor grinern … vi stod på hver vores side af vandfaldet og jeg kunne ikke komme over til ham. Så vi fik signaleret til hinanden, at jeg gik retur til det sted, hvor jeg startede gåturen og så kørte Søren tilbage og vi var samlet igen.

Jeg fik taget nogle gode billeder af vandfaldet. Havde læst mig frem til et tip på internettet omkring fede billeder taget med iphone. For hvis man taget billedet i “live-visning” og efterfølgende vælger lang eksponeringstid, så giver det nogle flotte effekter af f.eks. vandfald.

Smukt vandfald. Fik logget en cache (faktisk var det geocaching, der ledte os dertil).

Søndag:

Søndag gik Søren og jeg på vores egen byvandring. Søren havde fundet en hjemmeside alleburgen.de, hvor tårne (også de nedlagte tårne) i bymuren er angivet. Det var en meget interessant tur, som fik os ud på en gåtur i gader og stræder og også de små gyder. Hold da op, hvor har der været mange tårne og sikke mange vagter, som byen skulle have for at holde styr på sagerne. Det sidste tårn vi så var det mest imponerende. Turistinformationen burde have en rigtig byvandring med mure og tårne som formål, især da byen har så megen historie at byde på.

Vores byvandring startede Hinter der Mauer. Ja, her kan man stadig se noget af den gamle bymur, og en af tårnene i baggrunden

Det første tårn på vores rute, Gänsehirtenturm

Hundene er med på tur og sidder på den gamle mur, Spiegelturm i baggrunden

Søren ved en mur og igen et tårn, Klopstocks gartenhaus turm

Vi sluttede ved dette flotte tårn (Lindenbeinscher sternkiekerturm), som stod i haven til et virkelig smukt schlosshotel

Fantastisk kort med angivelse af alle tårnenes placeringer, man kunne trykke på et tårn og åbne vejvisning på google maps

Der var stadig meget varmt i Quedlingburg, den søndag formiddag med vores tårn-mure-vandring var der 30 grader. Hundene var med, det gik fint, og de var dejlige trætte, da vi kom hjem.

Søren og jeg trængte til at slappe af og nyde livet, så vi kørte til Thale, hvor der var et spa og wellnes-center “Bodetal Therme Thale”.

Det var skønt at svømme indenfor i det store bassin med det varme vand og gennem en lille “port” og svømme ud og nyde udsigten over bjergene. Meget flot spa-område. Der var jo også sauna, som vi havde tilkøbt os adgang til. I Tyskland er det jo kutyme, at man ikke har tøj på derinde. Man må godt have et håndklæde omkring sig, når man sidder i sauna, men ikke, når man er i de små bassiner med boblebad. Ja og nu må jeg simpelthen sige det. Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange fremmede tissemænd før. Og ja, jeg var jo også nøgen, for det skulle man være. Det var enormt grænseoverskridende for mig, men jeg overlevede og tog det som en oplevelse. Vi var jo alle uden tøj på. Helt klart et wellnesscenter, som jeg kan anbefale:
https://www.bodetal.de/bodetalurlaub/bodetalthermethale/

Mandag:

Afrejsedag. Vi skulle være ude kl. 10, så fik stille og rolig pakket. Selv om der var rengøring med i lejen, så har jeg det bedst med at støvsuge og gøre det pænt efter mig, så jeg altid har mulighed for at leje noget igen en anden gang, selv om jeg har hund med. Udlejer giver mig nemlig karakter som lejer og giver mig en anmeldelse, som andre udlejere kan se og læse inden jeg får lov til at leje noget.

Hjemturen gik ikke som planlagt. Der var en del kø på motorvejen (advarede google maps os om). Så vi fandt nogle andre veje og det tog lidt længere tid. Blandt andet var grænseovergangen ved den Tysk/Dansk grænse helt vild med kø (57 min kø). Så google fik ledt os ud på nogle småveje … kunne se på andre billister, at de også havde google, og ved Ellund var vi – vupti – i Danmark via en lille bitte vej uden grænseovergang.

Alt er på tysk

Jeg må sige, at Tyskland ikke er kommet særlig langt med hensyn til at skrive på Engelsk. De oprettede cacher på Geocaching var på tysk, guidede ture rundt i Quedlingburg manglede engelske rundvisninger og det samme de små tog. Alle brochurer var på Tysk i turistinformationen. Kunne godt tænke mig lidt mere på engelsk, da mit tyske ikke længere er det, det har været.

Husk kontanter!

Og jeg må sige, at Tyskland ikke er kommet særlig langt med hensyn til at bruge kreditkort. Halvdelen af de restauranter vi var på tog ikke visakort. Kun kontanter. Det er simpelthen så sært, når vi i Danmark stort set ikke bruger kontanter mere og de er bare i vejen. Husk at hæve godt med Euro!

Hunde og Quedlinburg

Overalt i Quedlinburg er der hunde som statuer. Den trofaste Quedel-hund har lagt navn til Quedlinburg, og hund er derfor også med i byens byvåben.

Harzen – jeg kommer gerne igen

Harzen er et skønt område syd for Danmark. Bestemt et besøg værd og sikke megen kultur og historie, der er i dette område.

Jeg har altid syntes, at Harzen er for pensionister. Men min fordomme blev gjort til skamme. Der er noget for både unge og gamle … og middelalderlige tosser som min mand og jeg 😉 Jeg elsker at se på borge, gamle kirker og lære om historien. Og jeg fik virkelig smæk for skillingen i Quedlinburg.

Auf wiedersehen

Dejlig kold fad på torvet

Hyggelig by

Statue med two on two off, tror nu ikke, at kunstneren har tænkt på agility

.

.

.

.

.

Advertisement

Med Mette til agilitystævne på Bornholm

Jeg har efterhånden været mange gange på Bornholm til agilitystævner. Jeg ved faktisk ikke helt, hvornår jeg første gang var afsted til stævne på Bornholm, men der er krus i mine køkkenskabe, hvor der står agility Bornholm 2007, 2008 og 2010. Desværre har klubben ikke længere de håndlavede krus, men de har heldigvis andre gode præmier, dog uden årstal. Det er nu så hyggeligt med årstal på præmier, da de særlige præmier senere vækker minder om fx gode løb med Makker.

Nå men tilbage til stævnet på Bornholm. Jeg havde selvfølgelig et mål med stævnet, og det var, at Pizza skulle opnå sin sidste oprykning i klasse 2 og dermed komme i klasse 3. Den pind fik hun i sit første løb, som hun løb virkelig flot og fejlfrit.

Der var mange forskellige præmier at vælge imellem på præmiebordet. Der gik helt sport i det for mig at vælge fleece-trækketov. Jeg har en masse trækketov i forvejen, så jeg havde besluttet mig for, at samle gaver til mine kommende hvalpekøbere. Så der gik helt sport i at finde ud af, hvor mange hvalpe Pizza skal have i sit næste kuld. Det bliver altså 8 hvalpe, hun skal føde 🙂

For et halvt år siden bookede jeg sommerhus via AirBnB. Jeg fandt et dejligt sommerhus kun ca. 13 km fra den hal, hvor vi skulle til konkurrence i. Fordelen ved AirBnB er, at det ikke er et bureau, hvor man møder op til et sommerhus, der er fuldstændig ribbet for hygge. I dette sommerhus var der krydderier, kaffe, the og alt det, som private plejer at have i et sommerhus. Damen, der har huset havde sågar tændt op i brændeovnen, da vi kom. Hun havde også sørget for at købe lidt morgenmad til os til næste morgen og hun havde redt op i 2 værelser.

Huset ligger i Sømarken lidt syd for Pedersker. Der var vel ca. 500 meter til stranden og vi så ikke mange mennesker i området. Det var virkelig hyggeligt.

Mette og jeg havde talt om forinden at køre ud og spise lørdag aften, men vi valgte selv at lave mad i sommerhuset. Når der er så gode faciliteter i et stort køkken og nemt at vaske op, så var det altså hyggeligere at lave mad fredag og spise rester lørdag. Dejlig kold hvidvin var heller ikke helt dårligt at nyde i den dejlige stue ved brændeovnen.

Der var wifi i huset, så vi havde i løbet af fredag et par messenger-video-opkald til Island, hvor vi fulgte med i Vistas fødsel af sit andet kuld hvalpe.

Dejlig menneskeforladt strand, hvor vi kunne tage snorene af hundene for at tage et billede. Skønt med lydige hunde, der står stille og poserer for fotografen.

Kizz Me løb seniorløb som sædvanligt. Hun vandt 6 ud af 8 klasser. Pizza kom jo i klasse 3 og var liiige ved at opnå sit første certifikat, men desværre rev hun en overlægger ned på 3. sidste forhinding (hun var faktisk eneste hund under banetiden). Det med banetiderne snakkede vi alle klasse 3 folk om. Til indendørsstævner på gulvtæppe kan det godt blive svært at få hundene under banetiden, nu hvor tidsreglerne er strammet op, og dommerne ikke kan tage forbehold for underlaget.
Det var nogle virkelig gode og spændende baner, som Poul Lerche og Dorte Kiærulff havde tegnet. Lige noget for mig! Især den aller sidste spring klasse 3, hvor der var en super svær slalomindgang. Jeg sagde under banegennemgangen, at “hvis Pizza får den slalom, så drikker jeg mig i hegnet på hjemturen”. Øhhhh, og Pizza løb som en drøm og fik faktisk den slalomindgang. Ups, Lone, hvornår lærer du at holde kæft 🙂 ha ha ha. Nå, men jeg skulle jo køre hjem, så jeg må feste en anden gang.

Jeg havde meldt mig som hjælper til stævnet, så jeg var både banebygger og tidstager. Lørdag gik jeg 23.000 skridt og søndag gik jeg 24.500 skridt. Jeg har været lidt øm i stængerne i dag mandag. Men jeg er jo også en gammel kone – bliver 48 år om et par uger.

Tak søde Mette for en fantastisk hyggelig tur til Bornholm. De tøseture er altså bare så skønne – især sammen med dig. P.s. jeg kører gerne din lækre bil en anden gang.

Agility på Bornholm

Mette og Jeg boede til leje i Østerlars, det gamle missionshus, hvor der var bed n breakfast i kælderen.

DKK kreds 8 på Bornholm har altid været gode til at arrangere rallyprøver, lydighedsprøver og agilitykonkurrencer.  Jeg har derfor været på Bornholm mange gange, men ikke i marts måned. I år var så første gang jeg skulle prøve et indendørs vinterstævne i en kold, men god hal med gulvtæppe.

Min venine Mette og jeg havde aftalt at køre og bo sammen. Jeg står altid for at finde overnatning, så jeg prøvede for første gang airbnb. Det fungerede mægtig fint med at finde noget billigt og få kontakt med ejeren, da det ikke altid er let at få lov til at tage 4 hunde med i noget, som man skal bo til leje i. Men det var heldigvis ikke noget problem. Det var en rigtig sød værtinde, som ønskede os held og lykke med konkurrencerne, da vi tog afsted med hundene.

Pizza gaber og vil gerne i seng

Vi tog afsted med Ystadfærgen fredag aften og ankom til Østerlars ved 22 tiden. Fik os hurtigt indlogeret, og gik så til køjs i de dejlige senge. Værelset var ikke noget at prale af, men der var det, der skulle være og da vi jo stort set kun opholdte os der om aftenen og natten, så var det fint nok for os.

Op tidlig lørdag morgen, for både Mette og jeg havde en hjælpertjans hos klubben. Da ingen af os skulle løbe klasse 1, så skulle Mette være dommersekretær og jeg var indsender. Der var mange hjælpere til stævnet, som ikke tilhørte klubben. Det er ganske rart at se, at folk kan hjælpe en klub, som er i bekneb med hjælperstaben. Når det er de meget store stævner, som man skal til, så er der faktisk ofte mangel på hjælpere, og det er svært at få folk ud af starthullerne til hjælpertjanse i de store klubber og store stævner. Men er klubben lille og stævnet lille, så er der mange, der melder sig …. det er ihvertfald min føling med det.

Stævnet gik super godt den første dag. Der var koldt i hallen og hallen var virkelig lang, så der blevet løbet en masse. Det kunne mærkes i stængerne lørdag aften. Vi var virkelig trætte begge to, men skulle jo have noget at spise.

Kizz Me putter hos mig i sengen. Ja, det er mit eget sengetøj med Cars!

Og så kom det store problem … det var så svært at finde et sted, der var åbent på dette tidspunkt af året. Så jeg måtte ty til hjælp hos en af mine gode IT-venner fra Retten på Bornholm. Han anbefalede Det Gamle Posthus i Allinge. Der fik vi lækker mad og det lå godt i maven.

Op igen tidligt søndag morgen og så afsted til dag to på agilitystævnet.

Alt klappede og stævnet kørte lige efter planen. Faktisk kørte det så godt, at stævneledelsen blev enige om, at vi kunne starte en halv time senere. Det kom til at passe så godt, at vi kunne køre fra stævnet og være på havnen en halv time før afgang. Jamen, det passede som fod i hose.

Vejret var skønt hele weekenden, så der blev ingen mudrede sko eller beskidte hunde. Det var skønt. Jeg benyttede lige lejligheden til at besøge Bornholms største jættestue, som lå 200 meter fra agilityhallen. Elsker gamle seværdigheder! Det var sjovt at høre, at de Bornholmere, som jeg snakkede med til stævnet, de havde ikke besøgt jættestuen, selv om den ligger meget tæt ved “Hønsehuset”.

Kizz Me, Pizza og jeg inde i jættestuen.

Mette var smadder god til stævnet. Hun løb bl.a. med Kizz Mes søn Chat (i daglig tale kaldet Chattermand). Han vandt sørme da lige en klasse 3 og fik sit første certifkat. Mette fik også lige et certifikat med sin anden hund Merlin. Så vi var flyvende hjem!

Resultatmæssigt gik det mægtig godt. Pizza fik 2 stk. første pladser i agility klasse 2, og der med 2 pinde til bogen. Nu mangler vi bare 4 mere, så er hun i klasse 3. Kizz Me vandt vist nok 5 ud af 8 seniorløb, eller sådan noget. Det var en god weekend.