Cocios første succes

RBM Asasara Nam Nam Cocio

Cocio har været en atypisk border collie i hendes ungdomsperiode. Hun har været helt anderledes at træne med i forhold til mine andre border collies. Når jeg har skulle træne hende, har jeg skulle finde ud af, hvad hun tændte på af godbidder. Det har ikke været let, men jeg endte med hendes foder blandet op med lækker dåsemad, og så give hende belønning med en te-ske med snasket foder på. Det kunne hun godt lide, det var dog lidt besværligt. Mange gentagelser, har jeg ikke kunne foretage, for hvis øvelserne var for svære for hende eller jeg forlangte lidt for meget, så tjekkede hun ud, og gik over og lagde sig i kurven midt i træningen i stuen. Meget atypisk og ikke noget, som jeg har genkendt fra mine andre border collier. Og øvelserne var ikke svære, det var helt normale tricksøvelser. Men jeg er ikke sådan en person, der bare giver op. Jeg har fundet nogle andre ting at træne med hende, for hun har hele tiden været til fart og glæde, så hoops, tunneler og løbe gennem springstøtter har hun været rigtig glad for.

Træning i haven gav pludselig pote 12 mdr gammel

Jeg har derfor hele tiden tænkt, at hun aldrig bliver nogen rally- eller lydighedshund. Måske den første af mine hunde, der ikke skulle til en rallyprøve. Panik blev rally og super rally champion. Du Der blev rally champion. Kizz Me er rally og super rally champion. Pizza er rally champion. ….. men Cocio syntes, at det var dødkedeligt med rallyøvelser. Så jeg overvejede, at jeg slet ikke skulle lave rally med hende og kun agility og hoopers.

Men en dag for nogle måneder siden tænkte jeg, at jeg skulle se, om hun var ved at være klar i hovedet til at lave lidt rallylydighed. Og det var som om, at hun var en helt anden hund. Modnet sent. Men bedre sent end aldrig. Samtidig har jeg også givet hende tid, Søren og jeg har solgt og købt hus, Pizzas har haft hvalpe, så træning har der heller ikke været så megen tid til. Ja, undskyldninger er der nok af.
Så jeg vovede at tilmelde hende en rallyprøve 1½ måned senere lørdag den 8/5-21.

Jeg bliver nødt til at have mig et konkurrencemål med min træning for at tage mig sammen. Det er egentlig for dårligt af mig, at der skal være et decideret mål, men sådan er jeg nu engang indrettet. Jeg kan dog forstå, at mange andre har det på samme måde. Tilmeld dig en konkurrence med din hund for at få trænet der hjemme. Pinligt.

I mandags fik jeg en besked om, at der var nogle, der var sprunget fra til en aftenrallyprøve i Rødovre den 7/5-21, og jeg havde for en måned siden spurgt om jeg måtte komme på venteliste. Så jeg var heldig, at der var plads til både Kizz Me i senior og Cocio i begynder. Det var dermed Cocios første rallyprøve i fredags.

Jeg har for mange mange år siden været til et arrangement i Rødovre Brugshundeklub, så jeg vidste i forvejen, at klubben lå klods op ad motorvejen. Så det var lidt et sats, når ingen af mine hunde er vant til støj fra mange biler (man bor jo på landet).

Jeg havde mit søde lille popup-telt med. Der er lige nøjagtig plads til 2 hunde en stol og en taske. På min stol kan I se min hynde/sæde, hvor der er genopladelige batterier og dermed varme i sæde og ryg. Uha det var godt i fredags, hvor der ud på aftentimerne blev koldt.

Kizz Me var den første hund på banen fredag eftermiddag. Hun var særdeles FRESH, missede et par øvelser og havde et par ommere, og så var det for mange minuspoint, og dermed fik vi besøg af IB (ikke bestået). Men sikke en glæde og iver hun havde. Ikke til at se, at hun var stævnets ældste hund.

Det blev mørkere og mørkere og da klokken var næsten 21 var der banegennemgang for begynderklassen og Cocio var tredje sidste hund. Det er lang tid siden, at jeg har været så nervøs til en rallyprøve. Uha, for Cocio elsker alle mennesker og hunde, så jeg var nervøs for, at hun ville ud og snakke med alt og alle, når vi var på banen. Der var mange venstredrejninger i klassen og det elsker Cocio. Så vi gik på banen og jeg havde faktisk en god fornemmelse – men også hjertebanken. Cocio gik rigtig fint, jeg skulle dog kæmpe lidt for hendes opmærksomhed i højrevendingerne, da hun kigger ud på tilskuerne, når hun vender rundt, men hun var med mig, og så koster det ikke point rally. Da hun kom i mål var jeg bare så super glad, for jeg var egentlig blot kommet til prøve, for at få en god oplevelse med hende. Men da dommeren fortalte, at hun havde fået 100 point, så blev jeg helt rørstrømsk og måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage. Og jeg måtte også kæmpe med mig selv for ikke at kramme dommeren … men det gør man bare ikke under corona!

Her er Cocios prøve:

Til slut var der præmieoverraskelse. Der var 3 hunde med 100 point, men Cocio var hurtigst, så hun vandt sørme klassen. Sikke en debut. 100 point til første prøve og opnåelse af titlen RBM samt vinder af klassen. Hun blev 1 år i marts. Jamen dog. Sikke en stjernehund. Og vist nok stævnets yngste hund.

Tusind tak til Hanni Zimmer (ejer af Cocios bror Cuba), som filmede og tog billeder. Det sætter jeg virkelig pris på. Og det var virkelig hyggeligt at snakke med folk igen (det gør man jo næsten ikke her under coronasituationen).

Der var lidt mørkt til præmieoverrækkelsen fredag aften. Heldigvis var der projektører på banen. Vi har alle mundbind på, og jeg har selvfølgelig dannebrog på mit mundbind.

Lørdag morgen, tidligt op, for jeg havde jo tilmeldt Kizz og Cocio til endnu en rallyprøve. Så afsted med os til Kirke Hyllinge.

Kizz Me skulle på banen først og hun gik som en drøm. Virkelig fine momenter og 89 point. Meget tæt på sit første seniorrallycert, kun et par poters flyt afgjorde pointene. Det er godt nok ikke til at se, at Kizz Me er 12½ år gammel. Kizz Mes søn Chat er også i seniorklassen, han er 10 år og han vandt klassen med en fremragende bane.

Chat og Kizz Me, han blev nr. 1 og Kizz nr. 4.

Cocio var igen en af de sidste, der skulle op og jeg var igen nervøs for, om hun syntes, at omgivelserne var mere spændende end jeg. Et par gange kiggede hun ud og logrede til folk (positivt problem), men jeg fik hende med og hun var glad. 95 point og 4. vinder på dagen. Det er da fuldstændig okay og meget godkendt af mig.

Sidst men ikke mindst … Ihhhh, hvor var det skønt at være sammen med mine rallyvenner igen. Især Mette Jensen har jeg savnet samværet med.

Glæder mig til fremtiden med Cocio og flere rallyprøver. Men nu begynder agilitystævnerne med Pizza og de har førsteprioritet, men kan nok klemme en rallyprøve ind i ny og næ 😉

Vi ses derude, nu lukker Danmark op!

Derfor blev det Cocio, som blev boende

Hvorfor var det Cocio, du valgte? Det spørgsmål får jeg ofte stillet, og det er svært at gøre en lang historie kort. Så det gør jeg ikke 🙂

Cocio i gang med at sove eller bestige sin mor Aquas hovede.

Jeg har ikke haft hundehvalp i næsten 6 år (Pizza bliver 6 år om 2 dage) – så hvis jeg skulle have en afløser til Pizza både træningsmæssigt og opdrætsmæssigt, så er det ved at være tid til ny hund. Derfor fik jeg på snedig og kvindelistig måde overtalt min mand til, at vi kunne beholde en hvalp fra kuld N. Han har ellers stædigt holdt fast i, at vi kun skal have 2 hunde herhjemme og først få en ny hvalp, når Kizz Me ikke er her mere. Kizz Me er 11½ år gammel. Jeg kan da godt se, at det er mest praktisk, når man er ude at rejse (overnatning på hotel e.lign.) eller hvis hundene skal passes, eller når man skal transportere hundene i bil, at der kun er 2 hunde.

Der blev født 6 hvalpe, heraf 3 tæver: Breezer yderst til venstre, Cocio (red merle i midten) og Juice yderst til højre.

Jeg har besluttet mig for, at Pizza ikke skal have flere hvalpe og jeg ved jo ikke, om min udstationeringstæve Delta kan eller får hvalpe, derfor var en hvalp fra Aquas kuld måske min sidste chance for, at jeg bibeholder mine egne asasara-linjer.

Aqua (Cocios mor og det vil sige Pizzas datter fra første kuld) blev parret i januar 2020 og kom hjem til mig 1½ uge før fødsel. Aqua bor til dagligt hos en veninde i Jylland. Det vil sige, at parring og størstedel af drægtighedsperioden foregik hos Alice. Jeg var meget spændt på denne drægtighed og fødsel. Der skulle jo gerne blive født minimum 1 tæve, så arvefølgen blev sikret.

Juice og Cocio 8 uger

Opstart af fødsel gik lige efter bogen. Opblokningsfase, uddrivelse af 1. hvalp gik rigtig godt. Så gik fødslen lidt i stå og der gik næsten 2 timer til hvalp nr. 2 kom ud. Han blev født ude på græsplænen, idet jeg ofte havde Aqua ude at tisse, da hun ikke rigtig fik synlige veer inde i stuen. Jeg var nervøs for om det hele skulle ende med kejsersnit, så jeg ringede til dyrlægen, der sagde, at jeg skulle pakke bil og komme ind med både Aqua og de 2 hvalpe, så Aqua kunne få noget vestimulerende. Da jeg fik bilen pakket og indrettet til 2 hvalpe og en tæve, så ville jeg lige have Aqua ud og tisse i haven en sidste gang inden hun skulle ud i bilen. Og plop, så blev Cocio født ude på græsplænen, jeg greb lige nøjagtig Cocio inden hun landede i græsset.

Jeg aflyste dyrlægeturen. Næste hvalp blev også født på græsplænen (har faktisk en youtubevideo af det) og de 2 sidste blev født normalt i fødepoolen.

Cocio 9 uger, indlæring af tryk på plade med klikker

Hov, det var jo slet ikke det, som dette blogindlæg skulle handle om. Nå, men altså kuld N skulle heldigvis ikke ende i kejsersnit. Aqua var bare bedst til at føde ude og jeg har stadig 0 kejsersnit ud af 14 kuld.

Der kom 3 hanner og 3 tæver. Og det var præcis det, som jeg havde af hvalpekøbere på min venteliste (inkl. mig selv).

Så var det bare at vente og se, hvordan de 3 tæver udviklede sig. De var forskellig af udseende: 1 brun/hvid (Breezer), 1 red merle (Cocio) og 1 lilac merle (Juice).

Cocio, mormor Pizza og Oldemor Kizz Me.

De udviklede sig ufattelig ens og jeg skiftede til at have dem alle som favoritter. Efterhånden fravalgte jeg Breezer, egentlig uden grund, men Cocio og Juice var bare dem, der oftest valgte mig (lagde sig ind til mig eller op til mig, når de ville sove) og valget stod så mellem de to merles.

Jeg har jo altid været glad for merle. Dog vil jeg fortælle, at efter jeg beholdte Pizza fra kuld J, hvor der faktisk var en fantastisk flot blue merle tæve i kuldet -så lægger jeg ikke farve til grund for mit valg. Pizza er jo sort/hvid og med skæv blis i hovedet. Absolut ikke det, jeg normalt vælger, men Pizza valgte mig … dengang for snart 6 år siden.

Cocio er med mig på arbejde hver dag. Her ligger hun og venter på, at der kommer en kollega forbi for at nusse hende. Hun har en bestemt taktik og charme, der kan lokke alle og enhver hen til lågen for at nusse hende på brystkassen.

Jeg havde en klog dame forbi, der mærkede på hvalpene og gav sit besyv med angående krop og bygning hos Cocio og Juice. Det var lutter positive ord. Så mit valg af hvalp blev ikke lettere – men det gav mig en del at tænke over.

Hvalpene blev registreret hos Dansk Kennel Klub. Og det skulle vise sig, at Juices registreringsnummer hos DKK var 05599/2020. Makker, min første border collie, han var født den 5/5-99. Uha, var det et tegn? Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, men bruger ikke at kigge på sådanne tegn 😉 Tror heller ikke på spøgelser eller heeling. Basta!

En af mine han-hvalpekøbere foretager ofte hvalpetest for andre og hun foretog også hvalpetest af bl.a. Juice og Cocio. Stadig meget ens hvalpe. Og jeg var total i tvivl vildrede om valget. Jamen var det Cocio, eller var det Juice, der havde den bedste hvalpetest? De var gode på hver deres måde.

Cocio 11 uger gammel

Breezer havde jeg valgt til Pia i Jylland. Og det vil sige, at jeg så skulle tage stilling til fordeling af Cocio og Juice mellem jeg og den anden tævehvalpekøber. Jeg havde lovet at give den anden hvalpekøber besked – vist nok en lørdag formiddag lige efter hvalpetesten – og jeg kunne ikke beslutte mig. De to hvalpe var toplækre begge to. Det var nærmest ælle-bælle. Jeg valgte så at spørge den anden hvalpekøber ”Hvis du var i den heldige situation, at DU kunne foretage valget, hvilken hvalp, ville du så vælge? Hun svarede klart og sikkert: Juice.

Dermed tog hun valget for mig. Jeg skulle beholde Cocio. Og gud, hvor er jeg glad for det valg.

Dagen efter kom jeg til at tænke på, … gad vide, hvad Cocios DKK registreringsnummer er? Tjekkede det lige: 05798/2020 … hov, hvad var det? De tal kunne jeg godt genkende, det var faktisk mit telefonnummer! Ha ha, hvor sjovt, og nej, jeg tror ikke på, at det var et tegn! 😉

Vi træner hver dag, her øver vi bukke

Nu er Cocio 4 måneder. Hun er super kær, meget elskelig, særlig og snu. Derudover er hun legesyg og eftertænksom – og lærenem – og vanvittig hurtig i sine bevægelser. Jeg tror, at jeg kommer til at lære en del af hende – og må omtænke nogle af mine træningsmetoder, da hun er meget selvstændig. Faktisk kommer hun ikke altid, når jeg kalder, så jeg må træne intensivt med hende her i sommerferien. Jeg mener selv, at indkaldsfejlen blev begået på en bestemt måde: Hun hader at få sele på, og når jeg kaldte på hende for at få sele på, forbandt hun det med, at hendes navn var ubehageligt. Navn = indkald = sele på. Ja, man lærer så længe man lever.

Cocio – godbid – fri. Det er sommerens strategi.

Kan I have en god sommer allesammen!

Cocio elsker vand, og bader gladeligt i min bed-roller
Cocio elsker stadig at putte hos mig. Skål og god sommer!