En ganske hård Påske uden nogle hundekonkurrencer lakker nu mod enden. Det har jo ikke været en hemmelighed, at mine forældre er lidt hårdt ramt med henholdsvis hjerneblødning, KOL m.v. I den forbindelse har vi børn (jeg har jo to skønne søskende) været nødt til at finde en mindre bolig til mine forældre, fordi kommunen ikke kan tilbyde en handicapvenlig bolig til dem. Det har været et KÆMPE arbejde, både at finde en bolig, men også efterfølgende at få den godkendt og få det hele til at falde i hak.
I Silkeborg er der et udlejningsfirma, der p.t. bygger nye huse. Det er sådan et nybygget rækkehus, mine forældre snart skal flytte ind i.

Mor og fars nye bolig. Er ved at blive bygget færdig. Der er 2 uger endnu, så de har lidt travlt, de håndværkere.
Mine forældre har sat deres kæmpestore villa i Hvinningdal i Silkeborg til salg. Her i Påsken har der været åbent hus og derfor har jeg været stort set hele Påsken i Silkeborg for at klargøre huset.
Jeg skulle have kørt til Silkeborg Skærtorsdag formiddag, men der kom et par fra Silkeborg (sjovt nok), som skulle se på Sørens campingvogn kl. 13, så jeg ventede med at køre afsted, til de havde været der. Det endte med, at de købte campingvognen og den bor nu i Silkeborg 🙂
Nå, men jeg kørte så mod Silkeborg torsdag eftermiddag og allerede om aftenen begyndte jeg at se på alle de ting, som min mor, far og jeg blev enige om skulle sælges. Mine forældre er helt med på, hvad der sker og de bestemmer selv, hvad der skal følge med til deres nye hus og hvad de bliver nødt til at skulle af med. I stedet for at køre en masse ting på genbrugen eller sælge hele baduljen til en “dødsborydder”, så har vi valgt at sælge det enkeltvis, så vi ved, hvem der får mors og fars gamle møbler m.v.
Jeg har taget en masse billeder af møbler, service m.v. og sat det til salg på DBA og via marketplace på facebook. Hold da op, hvor har der været gang i salgsaktiviteten. Samtidig med, at jeg ryddede op, sorterede ting og flyttede rundt, så svarede jeg på henvendelser på alt muligt.

Karlekammerskab er ikke solgt endnu. Mormors spisestel solgt via DBA og dækketøjsskabet solgt via marketplace på Facebook.
Jeg havde to meget gode oplevelser:
Nr. 1 var en dame, som ringede på kummefryseren. Hendes egen fryser var stået af midt i Påsken, og hun var grædefærdig, fordi hun manglede en fryser til al hendes kød og bær, der var ved at tø op. Hun kom og hentede fryseren efter en time og havde et glas marmelade med, som hun netop havde lavet til os, da hendes bær var begyndt at tø. Det var meget sødt og betænksomt.
Nr. 2 var dækketøjsskabet, som vi havde sat billigt til salg. Måske for billigt. Men det bevirkede, at vi kunne vælge og vrage mellem de forskellige købere. Valget faldt på et ungt par fra Aarhus, som netop havde arvet en masse spisestel, glas m.v. og hvor mors og fars dækketøjsskab passede perfekt dertil. Det var et godt valg at sælge til dem. De var simpelthen så glade for det, at de efterfølgende sendte os billede af, hvor flot det stod i deres nye stue.
Sådan nogle oplevelser er bare skønne, når man ved, at folk kommer til at holde af de ting, som min mor og far har holdt af i mange år.
Der blev ryddet ud og tømt værelser og gjort rent til den store guldmedalje. Hold da op, hvor var vi tre søskende (min søster og bror kom søndag) effektive. Børneværelserne blev pludselig dobbelt så store at se på, da der blev ryddet ud og ryddet op. Huset stod til sidst virkelig flot og jeg har hørt, at oprydning og rengøring ikke var forgæves, der kom nemlig nogle og så huset 2. Påskedag til åbent hus.
En stor overraskelse
Søren er i dag 2. Påskedag taget til USA på kursus. Han troede, at jeg skulle være i Silkeborg til 2. Påskedag sidst på dagen, så jeg lavede lige en omvendt 1. aprilsnar på ham. Jeg tog nemlig hjem fra Silkeborg 1. Påskedag sidst på eftermiddagen. Da jeg ankom til Toksværd parkerede jeg ude ved vejen og skrev så en besked til ham “Jeg trænger til en krammer”, han skrev det samme tilbage til mig. Så svarede jeg “Så kom dog”, og så bankede jeg på døren. Hans øjne var så store som tekopper. Jeg tror aldrig, at jeg har set ham så glad og overrasket før. Det var en dejlig fornemmelse, at gøre ham glad.

Hornvioler i krukker, en snyfyldt agilitybane og min bakke med jord og frø, som er parat til at blive dækket til og sat i vindueskarmen.
I dag 2. Påskedag skinner solen fra en skyfri himmel, men sneen er stadig ikke smeltet. Havde håbet på lidt agilitytræning i haven, men jeg gik en lang tur i skoven i stedet for. Sneen kan dog ikke tage mine forårsfornemmelser fra mig, så jeg har sået frø (tomater, squash m.v.) og plantet hornvioler ud i krukker.
Det var så den Påske. Jeg er udkørt, men har rigtig god samvittighed over at yde en god gerning for mine forældre – de har altid været der for mig, når jeg havde behov for dem. Nu er det pay-back-time.