Ketosis rash – eller udslæt når man er i ketose (LCHF-kuren)

Engang imellem er det godt for min krop liiiiiige at komme på en lille bitte slankekur. Det er ikke fordi, at jeg er mega overvægtig, men fordi at jeg engang imellem synes, at det er skønt, at slappe af og spise det jeg har lyst til. Det gælder f.eks. i juletiden eller under en ferie. Efter julen er overstået, så går min mand og jeg på slankekur sammen. Det er altid bedst at støtte op om hinanden, så bliver kuren nemmere at styre, fordi vi hjælper hinanden, hvis trangen til søde sager bliver for stor.


LCHF kuren er forholdsvis let at gå til. Man skal bare lige have vænnet sig til, at det er okay at spise en masse fedt. Til gengæld må man ikke spise stivelse, det vil sige kartofler, pasta og alt hvad der har mange kulhydrater i. Man må selvfølgelig heller ikke spise sukker eller søde sager. En anden vigtig ting man heller ikke må spise er brød og noget med mel i.

Til at starte med lyd er det besværligt, men man vænner sig hurtigt til at spise dejlig morgenmad for eksempel bacon og æg med avokado til eller agurkestykker.

Jeg bliver oftest inspireret til madlavningen og opskrifter fra en hjemmeside, der hedder madbanditten.DK. 

Jeg skriver dette blogindlæg for at gøre opmærksom på, at der kan være få personer, der kan få noget udslæt i forbindelse med at være på LCHF kuren. Jeg er en af dem!

Jeg søgte på internettet forleden dag, og fandt ud af, at der er flere mennesker, som lider af noget der hedder: ketosis rash. På dansk vil jeg kalde det udslæt i ketose.

Når man er på LCHF, og man følger kuren meget striks, kommer kroppen i ketose. Det er en lang forklaring at fortælle om ketose, så det vil jeg spare jer for. Google det i stedet for. 

På de udenlandske hjemmesider om ketosis rash, fandt jeg ud af, at den eneste måde man sådan set kan komme ud af dette problem er ved at sætte kulhydratindholdet en smule op. Det vil sige, at hvis jeg før var på et kulhydrattal på 20 om dagen, så sættes dette op til ca. 60. Derved kan jeg holde mit udslæt nede.

Mange vil sikkert bare sige, jamen hvorfor er du så på den her kur. Jo, det er fordi, at jeg synes at maden smager rigtig godt. Samtidig støtter jeg op og min mand, når vi er på kur sammen. En kur der hedder fem to, blander jeg så lidt sammen med denne her LCHF. 

Det er ikke voldsom mange kilo, som jeg skal smide, det drejer sig bare om 3 til 5 kg. Jeg skal jo gerne være lidt og smidig, når jeg skal ud og løbe agility med min stjernehund Pizza her i foråret.

Ketosis rash

For et par år siden fik jeg også det her udslæt i forbindelse med, at jeg startede LCHF kuren. Det kommer altid efter cirka to uger på LCHF. Engang gik jeg til læge med det her udslæt, og han ordinerede noget salve, som kostede det hvide ud af øjnene på apoteket. Mit udslæt fortsatte og jeg gik til læge igen, han henviste så til en hudlæge. Ved begge lægebesøg fortalte jeg, at jeg var på en slankekur, der hedder LCHF. Ingen af lægerne vidste, hvad det var, der gav mig udslæt, så de henviste mig til hospitalsundersøgelse. Imellem tiden stoppede jeg med slankekuren, fordi vi skulle på sommerferie, … og på en ferie i udlandet er det meget svært at spise på restauranter, når man er på LCHF. Mit udslæt forsvandt derfor, og jeg kom aldrig til undersøgelse på hospitalet. Men det er jo også lige meget nu, hvor jeg har selv har fundet ud af via internettet, hvad det er der forårsager mit udslæt.

Dette her blogindlæg er ikke skrevet for at nedgøre LCHF kuren, fordi den kan jeg faktisk rigtig godt lide og vil gerne tale varmt for den. Men den dur bare ikke til mig, hvis jeg følger den 100 % striks. Jeg skriver blogindlægget, så andre der lider af samme uforklarlige problem som jeg, måske har fundet ud af, hvad de hermed fejler.

4 Responses to Ketosis rash – eller udslæt når man er i ketose (LCHF-kuren)

  1. Netti says:

    Tusind tak for dit indlæg!!!! Jeg var ved at blive bekymret over mit udslæt. Nu ved jeg, hvorfor jeg har det…
    men det er øv, at man er nødt til at øge kulhydratindholdet/ dag. Det er min 3. uge med max 20 g/dag. Og det kører bare så godt.

  2. Lene says:

    Hvor er det bare et godt indlæg, det har virkelig hjulpet mig med at finde ud af, hvad der var skyld i mit udslæt. Mange tak.

    • makkerlone says:

      Selv tak. Jeg kan se, at der er mange, der finder mit “gamle” blogindlæg om ketosis-rash. Jeg er åbenbart ikke den eneste, der får det, når jeg er på striks LCHF.

Skriv en kommentar