4-dages miniferie på Bornholm

For mange måneder siden besluttede jeg mig for at tage til DKK kreds 8’s agilitystævne på Bornholm i den midterste weekend i september. Jeg tjekkede færgebilletter, og de var billige, hvis man tog over Ystand til Rønne allerede torsdag morgen, altså 2 dage før stævnet. 99 kr. for en færgebillet med bil. Det var da billigt og hvis jeg kunne finde et billigt hus at leje, så var det jo toppen. Airbnb blev trawlet tynd og pludselig fandt jeg en lille hytte, der lignede  noget fra 70’erne med alle de retro-ting, der var på hylderne. Så det var med en vis skepsis, at jeg bookede hytten, for der var kun billeder af hytten indefra.

Sådan så retrohytten ud. Der var pænt og nydeligt. Og min frygt blev gjort til skamme. Herlig overdækket terrasse med modne jordbær i urtepotterne. Der var ingen have til hytten, men det gik fint, for luftemuligheder var jo lige uden for hytten i skoven.

2 cacheture ledte os forbi denne kirke, som er utrolig smuk. Der var en kirkemand indefor, som fortalte os lidt om kirkens historie og om det flotte moderne alter-maleri.

Søren havde fået fri, så han var med derovre. Børnene går jo i skole på hverdage, så de var hos deres mor.

Alle de gange, hvor jeg har været på Bornholm, så har jeg boet ved Gudhjem, Hasle, Dueodde eller andre steder ved kysten. Aldrig ved Rønne, altså Bornholms ”hovedstad”.

Hytten lå på Stampen Vej 4 lige uden for Rønne og var et anneks til ejerens hus. Det var ganske rigtigt en retrohytte, men alt var fint og ordentligt, så her vil jeg gerne bo igen en anden gang. Der var en bette stue, soveværelse, badeværelse og køkken på ca. 2 m2. Og så var der en dejlig overdækket terrasse. Det føltes som om, at hytten lå inde i en skov, så vi bemærkede ikke, at der var blæsevejr de 4 dage.

Planen var, at jeg de første to dage inden agilitystævnet ville udforske Rønne by. Jeg havde fået flere tips af en af mine geocachingvenner Wilfred til nogle gode cacher i Rønne. Den første cachetur vi kom ud på var en multicache, hvor vi blev dirigeret rundt i byen og skulle udforske nogle gps-steder og tælle fx vinduer for at få næste gps-position. På turen mødte vi tilfældigvis en “indfødt” som fortalte os om det hus, vi stod ved, at det var en gammel gård, som lå lige uden for bymuren i gamle dage. Turen hed Brosten og gamle huse.

Næste cachetur var en historietur, hvor vi kom rundt for at se relieffer og steder, hvor russerne havde bombet Rønne efter 2. verdenskrig var slut. Det er en helt anderledes krigshistorie Rønne har i forhold til resten af Danmark. Enten har jeg ikke hørt ordentlig efter i historietimerne eller også har jeg glemt, hvad Bornholmerne var igennem i forbindelse med 2. verdenskrig.

En tur rundt i Rønne by for at se på relieffer. Et af stederne blev vi budt på kaffe hos en keramikforretning. Rønnes befolkning er virkelig søde og rare, vi følte os ihvertfald meget velkommen, hvorend vi gik hen.

 

En cache ledte os ud til et sted, hvor der var en slags lagune mellem klipperne. Jeg skulle dog ikke nyde noget af en badetur … havde heller ikke badetøj med 😉

 

Vi var på jagt efter en bestemt cache fredag eftermiddag i nærheden af Døndalen. Vi kunne ikke finde den, og gik så op i Døndalen. På vej ned fik jeg pludselig en lys ide om, hvor cachen kunne være. Jeg havde ret. Vi skulle ind i en tunnel. Utroligt hvad man gør for at finde en lille beholder og et stykke papir 🙂

Faktisk var Søren og jeg så fascineret af Rønnes historie, at vi fredag formiddag besøgte Rønne Museum. Vi regnede med at få en time til at gå derinde. Men inden vi havde set os om var der gået 2½ time. Utroligt spændende især med guld-gubbernes opkravning m.v.

Vi kom på museum … altså som besøgende 😉

Lørdag og søndag stod i agilityens tegn hos DKK kreds 8. Et super hyggeligt stævne (kun 1 bane = afstressende), hvor det var lige ved og næsten med Pizzas ene springløb, hvor hun blev nr. 2, kun 8 hundrededele af et sekund fra at snuppe certet og 1. pladsen. Hun blev også nr. 2 i spring åben.

Der var ikke så mange seniorhunde tilmeldt. Vist nok kun 3 store i alt. Kizz Me vandt 4 ud af 6 løb.

Pizza var virkelig i hopla til agilitystævnet.

Der var mega blæsevejr lørdag og søndag. Jeg havde ikke hårtørrer med til Bornholm, så håret blev (hurtigt) lufttørret.

Ditte Wolsteds datter Kimmie på 14 år havde jeg set løbe agility til DM i august måned. Hun fik lov til at låne Pizza til dette stævne på Bornholm i 3 løb. SÅDAN! Det klarede de til UG kryds og bolle. 2 fejlfrie løb og 1 løb med 5 fejl. Det må da siges at være bestået! Hvis alt går vel og de får løbet udtagelsesløb, kan det være, at de skal prøve sig med junior DM i agility næste år.

Mens jeg løb agility lørdag og søndag var Søren forskellige steder rundt på Bornholm. Både med drone og på cachejagt. Dejligt, at han ikke bare sidder og keder sig ved ringsiden til agility, men selv søger udfordringer.

Generelt var der dejligt vejr på Bornholm. De 2 første dage var skønne og de 2 sidste dage var med rigtig hård vind. Flere af teltene på agilitypladsen blæste i stykker. Færgen hjem var også udfordrende for nogle. Jeg har aldrig været søsyg, og blev det heller ikke på denne tur, men jeg kunne se flere kaste op og have det rigtig dårligt. Der blev brugt en del af de hvide papirsposer ved de forskellige borde.

 

Det var så tredje gang i år, at jeg var på Bornholm. Det er en ø, som jeg ALDRIG bliver træt af at besøge. Der er altid noget at se, som man aldrig har oplevet før.

 

Reklamer

En amputeret ferie

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se  bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

 

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

 

 

 

Sommerferie ved Balatonsøen i Ungarn

tårnet -5 (7)

Smuk udsigt fra bjerget over Revfulop over Balatonsøen og det karakteristiske bjerg Badacsony

 

Hvordan finder man lige ud af, at man skal til selve Balatonsøen i Ungarn?
Det er ikke et sted, som jeg har hørt om før, men for at gøre en kort historie lang 😉 så søgte jeg efter hoteller ved Ebreichsdorf i Østrig tilbage i januar måned, da jeg søgte om at komme på European Open-landsholdet i agility med Pizza. Nogle af hotelsøgningerne på booking.com viste sig at være hoteller i Ungarn. Jeg opdagede derfor, hvor tæt Ungarn lå på EO og snakkede med min mand Søren, om vi skulle tage til Ungarn efter EO (som strækker sig fra torsdag-søndag), hvis jeg blev udtaget til EO-landsholdet. Så kunne vi nemlig holde ferie i forlængelse af European Open. Det var meningen, at jeg skulle køre alene til EO og Søren og ungerne skulle tage flyet til Budapest, hvor jeg så skulle hente dem, når EO var slut.

Men hele den sidste plan med, at Søren skulle tage fly til Budapest m.v. blev ændret i juni, da Pizza og jeg ikke blev udtaget til EO-landsholdet. Så i stedet for, at jeg skulle have været kørt til Østrig den 25. juli, bookede vi færge og hotel ved Prag lørdag den 28. juli.

Blev udtaget til European Open alligevel
Men men men… lørdag den 21. juli fik jeg pludselig en opringning … der var en plads til Pizza og jeg til European Open, da en af de andre deltagere var blevet skadet. Jeg var på nippet til at sige nej, men mit gamle konkurrence- og landsholdshjerte bankede faktisk lidt for højt og jeg drøftede sagen med Søren. Han indvilgede i, at køre hele turen til Ungarn med ungerne og Kizz Me alene og så hente mig i Østrig efter finalerne ved EO.

Jeg fik hjælp af min veninde Yvonna til arrangering af samkørsel til Østrig og hotelophold ved EO. Men det med EO må jeg hellere blogge om en anden gang. Dette indlæg handler nemlig om UNGARN. – og nu ved I, hvorfor vi endte med at holde ferie ved Ungarn.

Hvordan valgte vi Balatonsøen?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet ferie ved Ungarn, men et par søgninger på internettet nævnte Balatonsøen (Centraleuropas største sø), som et muligt område for os. Vi læste også et blogindlæg om en familie, som havde valgt Balatonsøen. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg blogger om vores rejse, da jeg kan se på mine blog-statistikker, at rigtig mange har haft glæde af at læse om vores ferie til Tjekkiet ved Det Bøhmiske Paradis.

huset

Her er huset, som vi boede i. Se den dejlige grønne græsplæne og den fantastiske overdækkede terrasse.

 

Vi solgte jo campingvognen i sommer. I stedet for at ligge på campingplads, så vi søgte efter et sommerhus eller noget, der ligner. Valget faldt på et mindre hus i byen Revfulop, som ligger 100 meter fra Balatonsøen. Og det skulle vise sig at være et fantastisk sted og et fantastisk hus med fantastiske værter.

Se huset på booking.com. Der er et par lejligheder på opslaget på booking-søgningen, men se på “lejlighed med terrasse”.

Vi fik en varm velkomst søndag aften (efter Søren havde hentet mig i Østrig). Der var sat en lokal flaske hvidvin frem på bordet til os. Huset lå i en baghave til et større hus. Det større hus var opdelt i 3 boliger, men vores hus lå for sig selv som en selvstændig enhed. Hele grunden var indhegnet og den store port ud mod vejen kunne låses om natten. Jeg kunne fornemme, hvordan værterne var lidt betænkelige ved at skulle have lejere med 2 store hunde. Men heldigvis er Pizza og Kizz Me søde og velopdragne hunde, der hurtigt fik nogle gode venner i vores værter. Faktisk så legede værterne med hundene flere gange.

huset i revfulop (15).JPG

Vores værter elskede at lege med hundene. De spurgte pænt om lov om ikke nok Kizz Me og Pizza måtte lege med vand. Det var selvfølgelig helt okay 🙂 Jeg ved ikke hvem, der syntes, at det var sjovest med vandlegen  he he he.

 

Huset kan jeg klart anbefale andre at leje. Der var ikke nogen stor stue, men blot en mindre spiseafdeling i forbindelse med gangen/entreen. Heldigvis var der en kæmpe stor terrasse, hvor vi tilbragte det meste af vores tid. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget på terrassen. Den første morgen spurgte værterne os, hvordan vi havde sovet. Vi fortalte, at der havde været frygtelig varmt … og vupti et par timer efter, havde de købt en blæser til os. Det er da omsorg!

huset i revfulop (7).JPG

Jeg havde lånt bogen Turen går til Budapest og Ungarn af Yvonnas mor, som tilfældigvis havde den med til Østrig. Der var et helt kapitel om Balatonsøen. Vi brugte bogen som inspiration til udflugter. Tripadvisor og geocaching blev også brugt til at finde udflugtsmål.

 

Den ekstreme varme, som har hærget hele Europa hele sommeren, var også i Ungarn. Varmen lagde en del dæmper på de aktiviteter, som jeg gerne ville foretage mig. Jeg havde tænkt på mange gåture i skovene og bestige nogle af de vulkaner, som området er bygget op om.

Jeg gik derfor en del gåture alene med hundene om morgenen eller tidlig formiddag lige efter morgenmaden. Jeg undersøgte byen og området nord for Revfulop. Jeg fandt bl.a. en cache oppe i skoven, som var lidt svær at komme frem til.

Vindistrikt
Området ved Revfulop og i det hele taget rundt om Balatonsøen er kendt for rigtig god hvidvin. Søren og jeg gik en eftermiddag op til en lokal vinbonde, hvor vi fik prøvesmagt noget hvidvin direkte tappet fra vintønderne. Vi endte med at købe 2 flasker vin, som bonden egentlig ville have hældt på 2 plastikflasker, men da han så vores ansigtsudtryk fik vi 2 (glas)flasker hvidvin, godt nok uden etiketter 🙂 Ret sjov oplevelse.

madogdrikke (6).JPG

Hos vinbonden Gelencser smagte vi på vin tappet direkte fra fad.

 

Dagen efter kørte vi ud til en stor vinproducent, hvor vi købte 12 flasker vin hos Vargabor. Vi kunne desværre ikke smage noget af vinen, men vi købte 6 flasker magen til den hvidvin, som værterne i Revfulop gav os, da vi ankom. Vi brugte også app’en vivino til at finde os en god rosé. Vinen kostede 590 huf pr. flaske, hvilket svarer til kr. 13,60. Vi havde desværre ikke plads til mere vin i bilen. Når man er 4 mennesker og 2 hunde fylder det godt op.

Maden og drikkevarer
Vi spiste en del på restaurant, da mad i Ungarn er meget billig i forhold til mad i Danmark, og det kunne næsten ikke betale sig at lave mad selv. Så vi gav os selv lidt luxus. Hvis vi spiste på restaurant om aftenen og fik et fint måltid, så kom beløbet op på ca. 200-220 kr. inkl. drikkevarer.

Vi prøvede lidt af de ungarnske specialiter, herunder selvfølgelig gullasch. Vi købte også paprika med hjem, både en sød og en stærk, så nu skal vi selv i gang med at kokkerere.

madogdrikke (1)

Langos!  Det er en slags friturestegt brød, som serveres overalt på restauranterne. Man kan få Langos med ost, ketchup, pølser, cremefraise eller nutella.

madogdrikke (4)

Den ungarnske IPA fra Soproni var min yndlingsøl.

madogdrikke (8)

Dette her smørepålæg er verdens lækreste smørepålæg. BUM BASTA! Det kan kun købes hos Lidl i Tjekkiet. Vi kunne huske Peanua fra vores første rejser i Tjekkiet og har tænkt på det lige siden. Det smager stadig himmelsk oven på morgenbrød.

madogdrikke-5 (2)

På alle restauranter kunne man købe limonade i alle afskygninger. Dette er vandmelon-limonade. Der var altid godt med is i limonaden samt både af citron og lime. Skønt, forfriskende og billigt i Ungarn!

 

Seværdigheder i gåafstand af huset
Der var selvfølgelig en masse af se på i nærheden af Revfulop. Men spørgsmålet var, om vi orkede det på grund af varmen. Der var et cirkus 300 meter fra huset, som lå der i al den tid, vi boede i Revfulop. I Ungarn må man stadig benytte vilde dyr i cirkus, så der var kameler, elefanter samt tigere og løver i bur lige ud til vejen. En af aftenerne gik Emma og jeg en tur, da jeg skulle nå mit bevægelsesmål, inden vi skulle i seng, og vi gik forbi cirkuset. En af tigerne havde et udfald mod en af løverne, som var i bur lige op ad tigerene. Uha, Emma og jeg blev bange. Og nej, jeg støtter på ingen måde vilde dyr i cirkus og vi var ikke inde og se forestillingen.
Men lidt andre seværdigheder i gåafstand blev det da til. Se billederne nedenfor.

balaton diverse (4)

Fulopi Templomrom. En gammel ruin fra 1311 blot 100 meter fra vores hus. https://goo.gl/maps/d7WEBUQAzbD2

balaton diverse (23)

Her er den strand, som vi boede meget tæt på. Det kostede 600 huf (kr. 13) om dagen at benytte stranden, hvis man ville ind flere gange om dagen mellem kl. 8-18. Søren og jeg var ude at bade de fleste morgener inden ungerne stod op. Det var skønt med en morgendukkert. Stranden var pæn og rengjort. Vi skulle gå ca. 50 meter ud før der var 1,5 m dybt. Der var livredder i dagtimerne. Desuden var der flere små restauranter, en kaffebar samt toiletter og omklædningsrum. Man kunne også leje cykelbåde. Til at starte med var vi irriteret over, at det var en betalingsstand, men endte med at være glad for de ordnede forhold og ville hellere end gerne betale for det.

tårnet (6)

En gåtur op ad bjerget ved Revfulop ender ved et højt tårn, hvorfra der er en virkelig pragtfuld udsigt. Her står jeg med mine skønne bonusbørn Laurits og Emma.

tårnet

Emma og Søren øverst i tårnet og lige da jeg skulle tage billedet dukker Laurits op på en af udsigtsafsatserne og vinker til mig. Herligt foto af Fulop Hegi. https://goo.gl/maps/bCQv2PxFFDz

 

Seværdigheder i kort køreafstand af Revfulop
Vi havde i starten af ferien planlagt en seværdighed hver dag. Det blev til termiske bade, underjordisk grottesejllads, borgen Szigliget, cachejagt ved et gammelt kloster og en tur til halvøen Tihany.

Søren og Emma havde en udflugt til Budapest en dag, hvor jeg ikke tog med, da jeg blev sammen med Laurits og hundene i Revfulop. Den dag legede Laurits og jeg næsten 2 timer i vandet ved stranden og det blev den dag, hvor jeg tabte min vielsesring. Den ligger nu på bunden af Balatonsøen et eller andet sted.

Thermal Lake of Heviz
Søren havde udset sig et termisk bad, som et spændende udflugtsmål. Det var det også. Det var faktisk meget utroligt. Og det var samtidig det eneste sted, hvor vi mødte danskere på hele vores tur.

De termiske bade i Heviz er bygget for mange mange år siden og vandet bliver opvarmet ved hjælp af varmt vand fra en underjordisk grotte. Vandet var dejlig varmt og vi brugte hurtigt 3 timer i det varme vand.

Heviz har Europas største termiske sø, hvis vandsammensætning og temperatur siges at have en god virkning på en lang række lokomotoriske problemer som led-, muskel- og knoglesmerter.

Vandet er rigt på karbon, svovl, magnesium og kalcium. Det siges, at allerede romerne kendte til søens kvaliteter, men det er først i 1800-tallet, at turisterne for alvor begyndte at komme til Heviz i håb om, at søens vand kunne hjælpe på deres skavanker.

terminal bath (7)

I Therminal Lake of Heviz kunne man leje baderinge, så man ikke skulle bruge energi på at svømme i det varme vand. Man kunne nøjes med at ligge og tulle rundt. Det var virkelig skønt.

terminal bath -3 (1)

Der var også mudderbad i terminalsøen. Her bliver Laurits og jeg helbredt for et eller andet 🙂

termintal bath -3 (1)

Da vandet er rig på mineraler, svovl m.v. er der opsat skilte ved omklædningen om, at man skal huske at tage sølvsmykker af. De skilte så jeg først da jeg gik ud. Min sølvring så altså virkelig underlig ud til slut. Men er på vej til at have naturlig farve igen.

termintal bath -3 (2)

Her kommer så lige den største blondinedumhed:  Man er udstyret med en slags urrem, som kan låse ens skabe op og man kan holde urremmen hen over nogle bokse, som så aflæser, hvor meget tid, man har tilbage at bade i. Når man forlader stedet, skal man tage armbåndet af og lægge i en maskine, så man kan komme ud af døren. Jeg havde taget mit applewatch på inde i garderoben, da jeg tog tøj på. Og da jeg så kom ud til døren ved udgangen kommer jeg til at tage mit applewatch af og putter det i maskinen. Jeg opdager det i sidste øjeblik inden maskinen æder mit applewatch, og jeg når at hive det op igen, men maskinen havde ædt lidt af min urrem, som jeg så måtte sætte sammen med et hårelastik resten af ferien. Kæft mand, det var dumt.

 

Grotterne under byen Tapolca
En af de andre dage tog vi en køretur til byen Tapolca. Under byen er der et grotteanlæg, hvor der bl.a. er vand. Det er HELT VILD FLOT og var en meget fantastisk oplevelse. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man sejlede rundt i de smalle tunneller, og det var da også ved at gå galt for en af de andre både, som havde et hysterisk barn om bord.

Jeg havde læst et sted på nettet, at det var bedst at komme en time i forvejen før sejlladsen. Men det viste sig at være en dum ide. Vi havde købt billet til et bestemt tidspunkt, og man kunne ikke komme ind før det tidspunkt. Så vi var lidt rundt i byen Tapolca inden vi kunne komme ind til grotterne. Den time, der så er snakket om er faktisk en rundvisning i museet om grotterne, de forskellige stenarter, vulkaner m.v. Det var meget interessant og vi blev udstyret med 3D-briller, da der var skærme rundt omkring på museet, som havde 3D-visning af forskellige ting.

cave tapolca (13)

Der var simpelthen så flot i grotterne. Vi tog nok 50 billeder dernede, hvis det kan gøre det. Vandet var så klart og smukt.

cave tapolca (23)

Emma sidder bagest i den lille båd og jeg sidder forrest og styrer ved hjælp af en padle.

 

Szigliget Castle
En af morgenerne blæste det lidt og vi snakkede om, at så var det ikke så varmt at komme op og se på Szigliget Borgen. Desværre aftog vinden og det blev ulideligt varmt at bevæge sig rundt på trapperne ved den store gamle borg. Borgen har været kæmpe stor engang, men i 1690 ramte et lyn ned i borgen, og krudtlageret sprang en del af borgen i stykker.

szigliget borgen (7)

Flot udsigt fra borgruinen.

szigliget borgen (13)

Lidt mere udsigt fra ruinen.

 

Cachejagt
Den sidste dag i Ungarn fik jeg lokket familien med på cachejagt. Jeg havde fundet en cache, som havde fået mange favoritpoint fra andre. Så ved man med sikkerhed, at det er et spændende sted eller en sjov cache. Geocaching fik os ud i en skov (så vi kunne gå i skygge) og inde i skoven var der en gammel klosterruin. Det var Paulite Monastery Ruin.

kloster og cachetur (1)

Laurits fandt cachen denne gang. Faktisk kan det være ret svært at finde cacherne nogle steder i Ungarn, da der er mange sten, som man skal vende. Det er ikke som i Danmark, hvor man tydeligt kan se, hvor cacherne er gemt, da der oftest ikke er mange store sten at gemme beholderne under, men blot en stak grene, som ser lidt for underlige ud.

kloster og cachetur (8)

Det flotte gamle kloster. Laurits står under korset inde i klosterets kirke.

 

Kørsel i Ungarn
Vejene er ikke så gode som i Tyskland og i Danmark. Men de er fremkommelige og folk i Ungarn kører pænt. Skiltningen er også ret god. Søren og Emma tog toget til og fra Budapest. Det gik også fint. De var heldige at have fået en pladsbillet til en af de gode vogne med airconditioning.

balaton diverse (24)

Der var mange sjove vejskilte. Her kan man se, at der er risiko for hestevogne. Der var også andre vejskilte med traktorer uden førerhus. 🙂

 

Badning i Balatonsøen
Vi havde læst en del om, at der skulle være mange slanger ved og i Søen. Jeg var den eneste, der så en slange, og det var på en gåtur ved havnen med hundene. Slangerne er ikke farlige, men vi havde forventet at se en masse af dem, nu hvor alle skrev om de der slanger.

Søen er lang og kalkholdig – og helt utrolig smuk. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at have en dykke- eller snorkleferie. Man kan ikke se langt under vand. Men vandet er rent og behageligt at bade i. Man er ikke bange for brandmænd eller noget der ligner.

balaton lake (2)

Det dejlige vand i Balatonsøen havde en skøn temperatur. Vi havde en af dagene lejet en vandcykel, som vi sprang ud fra. I baggrunden kan man på toppen af bjerget se det tårn, vi gik op til.

balaton lake (25)

Hvis man tror, at Balatonsøen er et godt sted for hunde at bade, så må man tro om igen. Det er svært at finde et egnet sted, hvor de faktisk må bade. Det er forbudt at tage hunde med på strandene. Søen er 74 km lang og det er kun tilladt på 3 strande at bade sammen med hundene. Og desværre var vores strand ikke en af disse strande. Her er jeg taget ned til havnen i Revfulop, hvor hundene fik lov til at svømme lidt rundt.

balatonsøen (1)

Vi var på sejltur en af aftenerne, hvor vi nød den smukke solnedgang. Det var en hyggelig tur.

mad og drikke (1)

Man måtte gerne tage hunde med på de fleste restauranter, nogle restauranter skiltede ovenikøbet med det. Tjenerne kom ofte med vand og vandskåle til hundene inden man selv fik udleveret menukortet. 

Det ungarnske folk
Vores værter (udlejere af huset i Revfulop) var meget meget venlige og hjælpsomme. De var begge gode til tysk og engelsk. Men generelt oplevede vi, at folk ikke var så gode til engelsk. Folk snakkede automatisk tysk til os, så Søren og jeg måtte i gang med vores skoletyske.
Når jeg går på gaden i Danmark, så hilser man på folk, siger dav eller hej eller nikker, når man går forbi. I Ungarn har jeg oplevelsen af, at man undgår øjenkontakt og ikke er så glad for at hilse på fremmede. Tror det handler om, at folket er genert.

En af morgenerne gik jeg tur med hundene og havde naturligvis samlet hundelort op i en lortepose. Jeg nærmede mig lystyacthavnen og ville lægge posen i en af de store grønne containere ved indgangen. Så kom vagten løbende ud og skældte og smælte, at jeg ikke måtte gå der (sagde han på Ungarnsk). Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare gerne lige ville lægge en pose i en affaldscontainer, men det var lige før han var eksploderet af raseri. Jeg havde mest lyst til at smide posen på jorden og gå min vej, men så tror jeg, at jeg havde fået tæsk. Han var godt nok ikke rar.

Men ellers var folk venlige.

Valuta og betaling
Man skal huske at have lidt valuta med hjemmefra. Enkelte steder tages der ikke imod Visa-kort, men det kan man undersøge inden man køber ind i supermarkedet (flere havde et minimumbeløb, man skulle købe for, ellers ville de ikke tage imod Visa). Enkelte butikker modtog ikke visa, men MasterCard.

Der skal ligeledes betales en turistskat, når man har boet til leje. Det kom lidt som en overraskelse for os, da vi skulle afrejse. Men hvis vi havde læst det med småt hos booking.com, så havde vi ikke været så overrasket.

Turen hjem blev delt op i 2 bidder
Egentlig kunne Søren og jeg godt have kørt hele vejen hjem i 1 stræk, men vi valgte for børnenes skyld at dele køreturen op i 2. Vi havde dermed en overnatning i Leipzig på et hotel nær motorvejen. Vi ankom til hotellet i Leipzig ved 15 tiden fredag eftermiddag. Laurits gad ikke med på sightseeing, så hundene, Søren, Emma og jeg begav os ud på tur.

Leipzig
Jeg søgte lidt på Tripadvisor for at finde ud af, hvad folk kunne anbefale at se, når man var i byen. Alle gav høje favoritpoint til et kæmpe monument. Volkerschlachtdenkmal. Det var et 91 meter højt monument. Da vi kørte derhen i bil, så vi monumentet i det fjerne og troede, at vi var tæt på. Så vi fandt hurtigt en parkeringsplads. Det skulle så vise sig, at det var noget længere væk end vi regnede med. Men skidt med det, så fik vi en dejlig gåtur i en park på vej derhen.

å Leipzig (1) copy

Det kæmpestore monument, som desværre var lukket da vi ankom, så vi var aldrig inde at se det indvendigt. Men vi kunne komme langt op på trapperne op til dørene udvendigt. Prøv at se billedet her, hvor jeg har lavet et lille udsnit, så man kan fornemme hvor små menneskerne er i forhold til monumentet.

å Leipzig (15)

Hundene var med på gåturen i Leipzig. Emma, Søren og jeg nyder den flotte udsigt over byen fra monumentet.

å Leipzig (20)

Panoramaudsigt over parken og monumentet.

å Leipzig (22)

En hurtig gåtur i parken efter besøg af monumentet bragte os til en cache, der havde denne beskrivelse: This is a fast traditional cache nearby Europe’s tallest monument. In the listing “most found caches in Leipzig” it´s a top 10 cache. An ideal cache for Leipzig tourists!

å Leipzig (7)

Vores hotel i Leipzig lå lige op ad et kææææmpemæssigt indkøbscenter. Her fik jeg lejlighed til at komme i min yndlingssportsforretning Decathlon. Se, jeg har helt julelys i øjnene.

å hjemtur (1)

Efter 12 dage sydpå vendte vi snuden hjemad. Vejret havde været skønt, solrigt og varmt. Da vi nåede færgen ved Rostock var den godt nok lidt forsinket og jeg sagde, at vi nok fik os en vippetur mod Gedser. Og ja, det skal jeg love for, at vi gjorde. Færgen kunne faktisk af sikkerhedsgrunde ikke komme ind i havnen i Gedser pga. blæsevejret, så vi lå og tullede rundt ude på havet i en halv times tid inden færgen forsøgte at gå i havn. Hatten af for den dygtige kaptajn!!!

 

Motionsmål nået hver dag!
Selv om jeg har spist en hulens masse is, drukke iskaffe, drukket god tjekkisk og ungarnsk øl og spist peanua hver dag, så har jeg kun taget 0,7 kg på. Jeg har været meget obs på at opnå mine 10.000 skridt om dagen og nå mine motionsmål og bevægelsesmål.

Dejlig ferie alt i alt
Når man er afsted 4 mennesker og 2 hunde er der en masse hensyn, som man skal tage til hinanden. Ind i mellem har humøret svinget lidt hos os alle. Sikkert på grund af den ulidelige varme på 32-36 grader, mangel på gode internetforbindelser/ps4 og nok også mig, der har krudt i røven og gerne vil opleve noget, i stedet for at ligge på en strand eller bade hele tiden eller spille på iPad.
Normalt plejer vi at gå lidt mere på geocachingjagt på vores ferier, men varmen var en stor årsag til, at vi ikke orkede at lede for meget. På denne ferie blev det kun til 4 cacher i alt, og den ene fandt jeg på en alene-gåtur i skoven.

balatonsøen - (5).JPG

4-kløveret på sejltur. Tak for en god ferie.

Weekend i Odense, hvor Pizza blev parret

Pizza kom i løbetid mandag, den 29. maj (lige efter Kr. Himmelfartsferien). Jeg bestilte dagen efter tid til progesteronmåling hos Canicold fredag den 9. juni kl. 14.30. På det tidspunkt ville Pizza være på 12. dagen efter løbetidsstart. Mine hunde er normalt parret på dag 13-14, så 12. dagen var ikke noget, jeg så noget unormalt i.

Men torsdag, den 8. juni (dag 11) til agilitytræning hos DcH Næstved fik Pizza lov til at gå hen til en af sheltiehannerne, da træningen var ovre. Pizza slog straks halen til side. Hannen var meget interesseret. Ja, bare hun kiggede på hannen på afstand slog hun halen til side.
Da jeg så kørte fra træning ringede jeg til Åsa (Coffees ejer). Vi aftalte, at jeg kørte til Odense samme aften. Så kl. 20.30 kørte jeg så til Odense. Coffee var meget glad for Pizza og han skummede en del med mundtøjet. Pizza var meget villig og stod bare så flot – hun var klar! Ganske hurtigt derefter parrede han hende. De hang sammen i 41 minutter, hvilket var den længste “tie” jeg havde været med til i min tid som opdrætter.

Pizza og Coffee var simpelthen så søde sammen. De var et ægte kærestepar. Første parring var på dag 11, den 8. juni 2017

Efter parringen tog jeg så hjem til Sjælland igen, var hjemme lidt i 1 om natten. Skulle på arbejde fredag morgen, hvor jeg står for IT-møde hos retten. Var lidt træt, men masser af kaffe gjorde underværker. Afbestilte tidligt fredag morgen progesteronmålingen af Pizza. Det var der vist ingen grund til at bruge tid på ifølge Coffees signaler!

Fredag eftermiddag efter arbejde tog jeg så afsted mod Fyn igen. Kl. 19.15 var jeg hos Åsa. Det regnede helt sindsygt meget, så vi tog Pizza indenfor. Coffee parrede lynhurtigt Pizza (hold nu op, hvor er han god til det!!!). Det, som jeg troede var en lang “tie” dagen før, viste sig at være en rekord, der blev slået igen. Denne gang hang de sammen i 68 minutter! Ja, 68 minutter!!!

Rigtig skønt bed n breakfast hos Anita. Jeg vidste dog på forhånd, at der ikke var kogeplader i køkkenet, så jeg havde medbragt mit skønne gasblus fra Biltema. Jeg spiser jo bacon og æg til morgenmad og det lavede jeg i min medbragte gryde.

Efter parringen tog jeg ud til Anita, som bor ca. 20 km fra Åsa. Hun har en bed n breakfast i underetagen af sit hus. Det fungerede rigtig fint for mig. Værelset var stort og rummeligt med bord og stole, sofa og 2 senge. Der var eget bad og et ikke helt færdigt køkken, men jeg er ikke sart, så jeg havde medbragt eget gasblus.

Sengene var rigtig gode og jeg sov som en sten om natten. Det var også tiltrængt.

Lørdag morgen skulle jeg have tiden til at gå indtil Coffee kom hjem fra lydighedsprøver i Vejen.

Jeg ville gerne se Odense C, så jeg begav mig ind mod byen i bil. Besøgte dog først lige Maxi Zoo i Odense V, hvor jeg fik handlet hundeguffer, ny hundekurv og en madskål med indbygget vægt (smadder smart).

Nøj nøj nøj, der er mange omkørsler i Odense, især på grund af ombygning af hele centrum, men også på grund af et kæmpe cykelløb denne dag. Jeg kørte lidt rundt, men fandt så en gratis p-plads på Jagtvej. Et lille stykke fra centrum. Jeg så på min app (googlemaps), at man kunne angive en position med “jeg parkerer her”. Det måtte jeg prøve!

Jeg begav mig herefter ind mod centrum. Fik selvfølgelig set H.C. Andersens fødehjem. Det var dog lidt skuffende, for der var store plader foran huset, så jeg opdagede slet ikke, at jeg pludselig var ved siden af H.C. Andersens fødehjem. Kun fordi jeg havde min geocachingapp tændt, pegede en streg pludselig på huset.

En nanocache var gemt tæt på Albani Bryggerierne. Den skorsten kan ses laaangt væk!

Jeg besluttede mig få at gå lidt videre i byen. Fandt ud af, at centrum er en KÆMPE byggeplads. Inde midt på byggepladsen kunne man komme ind og se en udstilling over projektet. Jeg måtte gerne have Pizza med ind, så vi var inde og kigge på plancher og en plan over byfornyelsen. Jeg syntes, at det var meget interessant. Manden, der passede udstillingen fortalte, at penthouselejligheden p.t. er i en budrunde, og højeste bud var 20,5 mio. Det er da bare et greb i lommen! 🙂

Nå, men ud på cachejagt kom jeg igen. Jeg blev ledt videre til H. C. Andersenhaven. Nøj et smukt sted. Ledte længe efter en mikrocache og loggede den først som ikke fundet. Jeg kiggede dog en ekstra gang og pludselig fandt jeg den. YES, hvilken følelse (tror kun, at det er geocachere, der kender den følelse!).

Jeg begav mig også ud til Albani Bryggeriet, hvor en nanocache var gemt. Den omrindelige bygning er rigtig flot og den tilhørende girafskorsten kan ses på lang afstand.

Jeg var ved at være lidt sulten og pludselig stod jeg ud for en forretning med italienske specialiteter. Da jeg er på LCHF-kur, og dermed ikke spiser noget med mel og kartofler, så var det lidt svært for mig at købe noget at spise. Men jeg faldt for en stor tapas-tallerken. Lækkert!

Efter en lang dag i Odense midtby var det tid til at finde bilen igen. Hurra for googlemaps og “find parkeringsplads”. Det var let at finde tilbage på den måde.

Kom lige forbi denne vej. Dette skilt måtte jeg altså lige have et billede af 🙂

Tog ud til Åsa til aftalt tid (de skulle jo lige hjem fra lydighedsprøve) og Pizza og Coffee fik igen parret. Han er godt nok god til at “finde ind” med det samme. Tæven føler ikke ubehag (ihvertfald ikke Pizza). Denne gang hang de kun sammen i “sølle” 18 minutter. Åsa og jeg blev helt overrasket, da hundene pludselig ikke hang sammen mere. Nu var vi lige blevet vænnet til at sidde og skvadre i laaaang tid, når vi ventede på, at hundene ikke hang sammen mere.

Efter en lang dag med over 11 km på gåben tog jeg tilbage til bed n breakfast, hvor Pizza og jeg hurtigt faldt i søvn.

Hurtigt op næste morgen … ha ha ha, det er løgn. Jeg skulle jo ikke nå noget, for Coffee skulle igen til lydighedsprøve, og vi havde først en date om eftermiddagen. Så jeg gav mig god tid.

Der var en cache i Anitas landsby, og den skulle lige logges. Den lå på byens legeplads, og sikke et skønt sted for børn og voksne. Stor gokartbane, masser af borde og bænke m.v.

Jeg besluttede at tage til Tusindårsskoven i Odense og gå en skøn tur med Pizza. Fik logget en cache mere. Skøn skøn skov at gå i. Kom også i nærheden af dyrskuet, men valgte at bruge tiden i skoven i stedet for.

Coffee kom hjem fra lydighedsprøve og … sørme om ikke han parrede Pizza igen. Lovebirds.

Coffee har været helt uforstyrret til sine lydighedsprøver. Når han skal arbejde, så arbejder han. Når han skal parre, så parrer han. Hvilken perfekt hund!

Åsa skrev på hvalpenes facebookgruppe lørdag:  “Coffee kan sagtens flirte med tøser, men når vi arbejder så arbejder vi. Nu har jeg mødt Pizza til parring herhjemme tre dage efter hinanden, og jeg er nødt til at sige: det er den venligste tæve mine hanhunde haft parringsbesøg af. Ikke en knurr eller sur mine. Fantastisk venlig tæve. ❤️ Glæder mig til hvalpe. ❤️”

Pizza blev parret på dag 11, 12, 13 og 14. Alle perfekte parringer.

Man kan følge kuldet via denne særlige facebookgruppe.

Sidste parring, hvor de hang sammen i 21 minutter.

I dag mandag mødte jeg en goldenhan på gåturen. Pizza kiggede lige på ham, men fortsatte bare sin gåtur uden at lægge halen til side. YES, det var et godt møde. Det vil sige, at det har været perfekt timing med Pizzas og Coffees dates.

I morgen drager Coffee til VM i lydighed. Han er på det danske landshold. Pizza måtte ikke være kommet i løbetid bare 3 dage senere end hun gjorde. Nøj, hvor har vi været heldige. Perfekt timing!!!

 

 

 

 

Sommerferien gik til Tjekkiet og Tyskland

Flere uger før vi skulle afsted på 2 ugers sommerferie, begyndte jeg at søge efter egnede campingpladser i Tjekkiet. Vi var nemlig i Tjekkiet sidste år og ville gerne til dette land igen.

I foråret købte Søren og jeg et nyt lufttelt (fortelt) til campingvognen samt nogle nye skabe, som var hurtige at slå op. Så i år havde vi en lille plan om, at vi skulle bo på 2 forskellige campingpladser, og dermed se lidt forskellige dele af Tjekkiet.

Dette blev vores rute:

00 turen

Vores rute på ferien

Jeg havde egentlig fundet en campingplads i den nordlige del ved Decin, som hed Camping Osek. Men dagen inden vi skulle afsted læste jeg på en side på internettet, at campingpladsen en ugen forinden var blevet “invaderet” af en masse romaer. Vi kiggede så efter Camping Vaclav, som ligger ved en by, der hedder Cheb. På en hjemmeside med campinganbefalinger, læste jeg, at en person havde skrevet, at de havde valgt at ligge på en nabocampingplads til Vaclav, som var en del billigere og lå op ad den samme sø.  Vi tog derfor beslutningen dagen før vi skulle afsted om at tage til Camping Drenice –  altså den billige campingplads.

Søndag aften den 24/7 den kørte Søren, Emma, Laurits og jeg samt selvfølgelig Kizz Me og Pizza til Rostock. Vi havde valgt at køre om natten, da børnene hader at rejse så langt i dagtimerne. Det giver mere ro i bilen, når børnene sover 😉

Søren og jeg skiftedes til at køre bilen. En time før grænsen til Tjekkiet valgte vi at holde ind på en Shell plads, hvor vi kastede os ind i campingvognen og sov 2 timer. Camping Drenice lå lige på den anden side af den tyske grænse og lukkede først op kl. 9. Så vi kunne lige så godt få et par timer på øjet.

01 Drenice og Cheb (41)

Vi fandt en fin plads midt på campingpladsen Drenice, hvor der var lige langt til søen og til toiletbygningen. Der var en rigtig god restaurant, hvor man kunne få en stor potion aftensmad og selvfølgelig billig øl. Man kunne også købe morgenbrød i kiosken og der var også en frisør tilknyttet (jeg blev klippet og det var billigt!). Man kunne leje cykelbåde, kajakker, kanoer m.v. ved søen.

Vi fandt hurtigt campingpladsen, som lå ned til den smukke sø. En stor badesø!!! Fantastisk campingplads, som var ca. 10 euro billigere end nabopladsen Vaclav.

Vi oplevede følgende ved Cheb:

Første dag kørte vi til Franzensbad, som er et wellnessområde med spabad, varme pools og andre badefaciliteter. Det var virkelig luxus. Jeg kom dog til at fryse lidt, så jeg tog lige ca. 700 meter på nogle baner, der var tilknyttet wellnessområdet.

Vi var også inde i byen Cheb, som er en gammel historisk by med et kæmpe tårn og borg-område. Rent faktisk besøgte vi byens centrum 3 gange. Det var så hyggeligt.

01 Drenice og Cheb (18)

Chebs borg ligger inde midt i byen og har et imponerende tårn.

01 Drenice og Cheb (28)

Laurits var i strålende humør. Her ses Chebs kirke med de flotte 2 spir i baggrunden.

01 Drenice og Cheb (31)

Torvet i Cheb var virkelig hyggeligt. Vi var derinde 3 gange og hyggede os hver gang. Hundene var naturligvis med.

01 Drenice og Cheb (43)

Der var både campingvogne, autocampere og telte på campingpladsen ved Drenice. Men denne her type campingvogn havde jeg ikke lige set før 😉

 

En af dagene fik Emma lavet manicure i Cheb. Det er temmelig billigt i Tjekkiet og der ligger mange neglebutikker.

Vi var selvfølgelig også ude at lede efter cacher. Vi havde på forhånd på internettet undersøgt området for cacher, som havde fået gode favoritpoints. Vi valgte derfor en cache med vildt mange favoritter, men hvor alle detaljer stod på Tjekkisk. Vi fattede ikke en meter, så overraskelsen var stor, da vi pludselig stod ud for en lang tunnel, hvor man lige kunne stå oprejst. Vi fandt desværre ikke cachen, men oplevelsen var stor … Og lidt skræmmende. Vi fik selvfølgelig også en dejlig gåtur ud af det og fandt efterfølgende en anden cache i nærheden, så turen var “ikke spildt” 😉

01 Drenice og Cheb (53)

Spændende tunnel med en cache, som vi desværre ikke fandt.

Flytning til ny campingplads

Vi havde egentlig besluttet at bo i Drenice i ca. 8 dage og derefter tage 3 dage på Camping 2000 ved Liberec.

Men efter 4 dage i Drenice fik vi pludselig nye naboer over for vores campingvogn. Det var 3 familier fra Tyskland, de var punkere, spillede højt heavy metal musik, havde 2 løse hunde med og deres mange børn rendte rundt over det hele og lukkede sig selv ind i vores fortelt. Alle andre tjekkere på pladsen var søde og fredelige, men disse tyskere spolerede vores hyggelige plads. Så fredag aften besluttede vi os for at flytte til Camping Bucek, som lå ca. 30 km vest for Prag. Det var et godt alternativ, da vi alligevel havde tænkt os at flytte til en anden plads i den retning, hvor vi skulle køre, for at komme hjem til Danmark. Vi tjekkede ud  lørdag morgen og kørte mod Bucek. Velankommet til pladsen gik jeg friskt ind i receptionen og spurgte, om de havde en plads, men ALT OPTAGET! Normalt skal man ikke reservere plads på campingpladser i Tjekkiet, men denne her var åbenbart meget populær. …Gode råd var dyre.

Søren og jeg snakkede så lidt frem og tilbage om, hvad vi så skulle gøre. Vi valgte at køre til den dyre campingplads Camping 2000, som lå ved Liberec. Det var egentlig kun meningen at vi ville bo her i de sidste 2 dage af vores ferie, for at give børnene en god luxusafslutning på vores ferie, men det skulle så være 7 dage i stedet for.

Vi kørte så 2 timer videre mod nord.

Skuffelsen over Camping 2000 var stor. Pladsen kostede 43 euro pr. nat, så vi forventede en del til den pris. Der var en lille swimmingpool med en vandrutchebane, men det var så også det bedste ved denne plads. Der var enormt langt til nærmeste luftetur med hundene. Pladsen er ejet af 2 hollændere og der var hollandsk personale over det hele. Vi følte slet ikke, at vi var i Tjekkiet, men på en ferie i Holland. Ikke et ondt ord om hollændere, for jeg kan rigtig godt lide det folkefærd, men det var altså lidt underligt, at der kun boede hollændere her. Vi mødte dog 1 anden dansk familie den første dag, men ellers var resten (200 pladser) besat af hollændere.

Der var langt til strøm, vi betalte for en stor plads, men den var ganske lille, bilerne måtte ikke parkere ved campingvognen, morgenbrød skulle man bestille i forvejen, restauranten var dyr, wifi var elendig. Ja, nu hvor jeg er ved wifi, så kunne der kun være en enhed på wifi ad gangen. Vi kunne få lov til et købe wifi for en enhed mere til 4 euro pr. døgn. Laurits fik heldigvis en god kammerat på pladsen, som han spillede en del badminton med.

Alt ved Campingplads 2000 var dyrt, så vi valgte at køre til Liberec et par gange for at handle ind og opleve noget. Vi fandt et badeland (Centrum Babylon Aquapark), som vi var i 2 gange. De havde en mægtig vild og stejl rutschebane, hvor man endte i en stor rundt tingest med et hul i bunden, som man dumpede ned i. Det er svært at forklare, men skal ses. I badelandet var der også sauna, som kun måtte benyttes uden badetøj på. Så det prøvede jeg selvfølgelig. Det var vildt grænseoverskridende, men man måtte dog beholde håndklæde om sig, hvis man følte for det. Der var også tilknyttet en sportsmassør til aquapark, som jeg benyttede et par gange. Søren og børnene prøvede også massør for første gang og det bliver ikke sidste gang. Det kostede 1100 koronaer for os 4 personer at få massage, hvilket svarer til ca. 300 danske kr. Det siger lidt om priserne i Tjekkiet. Alt er ca. en tredjedel eller fjerdedel billigere end i Danmark.

Theriesenstadt

En af dagene kørte vi til Theriesenstadt, som vi troede var en gammel koncentrationslejr for jøderne under anden verdenskrig. Theriesenstadt var ikke som sådan en udryddelseslejr, men en ghetto, hvor jøderne blev stuvet sammen i inden de blev sendt til Auschwitz.  Det var en meget følelsesladet oplevelse og tårerne pressede sig på, da jeg så de rædsler, som alle de mennesker havde gennemlevet i denne by.

En af dagene valgte Emma og jeg at gå op til Liberecs vartegn, et tårn i 1.012  meters højde, der hedder Jested. Søren og Laurits kørte derop. Det var en dejlig, men hård gåtur derop. Jeg er glad for, at vi havde hundene med, som kunne trække os derop (de var fastspændt til mavebælter, som både Emma og jeg havde på). Udsigten fra Jested var virkelig flot og hele slidet værd.

04 Liberec (33)

Emma og jeg gik op til toppen til Jested, hvor vi mødte Søren og Laurits. Det var en enormt fed gåtur med Emma.

Vi valgte efter 4 dage at forlade pladsen Camping 2000.

Turen til Tyskland

I stedet for at finde en ny plads i Tjekkiet valgte vi at køre til Tyskland og dermed dele hjem-køreturen op i to og så undgå en gang natkørsel.

Jeg havde brugt den langsomme wifi på Camping 2000 til at finde en campingplads ved Magdeburg, som lå ned til en sø. Det blev Niegripper See camping, som kostede 31 euro pr døgn. Her oplevede vi en utrolig venlig campingfatter, og helt utrolig flotte bade- og toiletfaciliteter. Vi ærgrerede os over ikke at være kørt til Tyskland nogle dage før. Vi var ude at bade flere gange om dagen i det dejlige vand. Der var desuden eget el-udtag (med lys), eget vand og afløb på den plads ved Niegripper See. Det var inkluderet i prisen.

06 Niegripper See (1)

Vi havde en flot udsigt og skøn plads ved Niegripper See.

06 Niegripper See (2)

Læg lige mærke til, at kanalerne er i 2 etager ved dette Wasserkreutz.

06 Niegripper See (5)

Eget vand og el-udtag samt eget afløb. Der var sågar lys på el-dimserne. Normalt noget man betaler ekstra for på luxuscampingpladser, men her på Niegripper var det inkluderet i prisen. Vi betalte 31 euro pr. nat (4 personer og 2 hunde).

06 Niegripper See (21)

Prøv lige at se de flotte opvaskefaciliteter. Toiletterne og badeværelserne var lige så flotte.

06 Niegripper See (26)

Smuk aftenhimmel ved Niegripper See.

Niegripper See ligger ved et Wasserkreutz. Det var meget facinerende at opleve vandkanaler i 2 niveauer, over og under hinanden.

Vi var også inde i byen Magdeburg, som har en stor katedral, med mange sjove skulpturer, der kan sætte tankerne igang. Men katedralen var ikke særlig farverig indenfor og virkede egentlig kedelig, hvis ikke figurerne havde været så spændende.

Niegripper See Camping kan varmt anbefales. Man skulle først være ude af pladsen kl. 13 og ikke tidligt om morgenen, som på de fleste andre pladser, hvilket passede os perfekt, da vi først skulle med færgen ved Rostock kl. 19 om aftenen.

Sådan rent generelt om turen

Det var igen en fornøjelse at have hundene med. De har opført sig godt og fik mange venner på de campingpladser, vi boede på. Nogle gange, hvor vi var ude at bade (Drenice og Niegripper), kunne vi forlade hundene i indhegningen ved campingvognen og hoppe i søen. De ventede fint på os, til vi kom tilbage efter en dukkert. Men de var også med os ude at bade mange gange.

Hvor er jeg dog glad for, at vi har købt det nemme lufttelt til campingvognen. Det tog kun ca. 30 min at sætte det hele op med hundeindhegning, borde, stole, pløkker osv. Vi fik jo behov for en nem nedtagning og opsætning, nu hvor vi endte med at bo 3 forskellige steder.

Jeg har normalt ikke tid til at læse mange bøger, når jeg er derhjemme, men når jeg er på ferie, så får jeg ofte tid til at læse lidt. I år har jeg på min sommerferie læst bogen “I slørets rige” af Carmen Bin Laden. Det er en biografi, de har fået mange tanker i gang hos mig, som jeg kan anbefale andre at læse, hvis de er nysgerrige på andres kultur.

08 slut og hjem (1)

Min feriebog på turen: “I slørets rige”.

 

Ærø – fantastisk ø – fantastisk påskeferie

For lang tid siden besluttede Søren og jeg os for at holde lidt påskeferie på Ærø. Jeg besøgte mange hoteller på internettet for at finde det rette sted for os og 3 hunde. Det var ikke let, for hvem vil acceptere 3 hunde. Jeg smører altid tykt på, når jeg fortæller, hvor lydige mine hunde er.  Valget af hotel faldt på Hotel Ærøhus, som ligger inde midt i Ærøskøbing. Jeg bruger iøvrigt Tripadvisor til at finde rigtig mange spændende ting, både overnatningsmuligheder, seværdigheder og restauranter.

20160328_095328

Vi boede i dette lille rækkehus. Det var lidt slidt indvendig bortset fra badeværelet, som var helt nyt. Der var ikke noget køkken, men vi havde vores egen senseokaffemaskine med samt et par knive og skærebrædt. Der var heldigvis et køleskab på værelset. Der var desuden en græsplæne lige ved siden af, så det var let at få hundene nattisset.

 

Vi tog færgen langfredag. En herlig lille tur på lidt over en time. Færgen var fuldstændig fuld af de mange påsketurister.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk - meget farverig og hyggelig.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk – meget farverig og hyggelig.

Der var ikke langt fra havnen i Ærøskøbing til hotellet – ca. 3-400 meter. Hotellet viste sig at være meget nedslidt, men vi fik dog alligevel et fint værelse i en rækkehusbebyggelse ved siden af hotellet, hvor der var lavet nyt badeværelse. Værelserne kostede 695 kr. pr. nat.

Lørdag morgen fik vi morgenmad på hotellet. Det var skiseme ikke noget at skrive hjem om. På bordet i restauranten var der iøvrigt visne roser i vasen og der manglede lys hen over buffetten, så det var lidt dunkelt i lokalet med maden (måske var det med vilje, så vi ikke rigtig kunne se, hvad der var på bordet).

Æggekogning på stranden sammen med min søde hvalpekøber Heidi (kuld D, som er 9 år nu).

Æggekogning på stranden

Om eftermiddagen deltog Søren og jeg i det traditionsrige æggekogning på stranden samt spiste grillpølser. En af mine hvalpekøbere Heidi og hendes mand bor på Ærø. De havde inviteret os til æggekogning hos deres udlejer. Alle er simpelthen så gæstfrie og venlige på Ærø. Vi havde en virklig herlig dag.

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Om aftenen var vi ude at spise på en restaurant (Mumm), der havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor. Skøn 3-retters menu. Det var egentlig bare minestronesuppe og bøf bearnnaise med salat samt en god dessert. Men hoooooolda da op, hvor det smagte godt. Alt var hjemmelavet med fantastisk smag. God afslutning på en herlig dag.

 

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Søndag skulle der ifølge DMI være lidt regnvejr fra 13-15. Det viste sig iøvrigt at holde stik. Vi stod tidligt op og spiste morgenmad. Hentede fantastisk morgenbrød hos bageren, som lå 100 meter oppe ad vejen. Derefter kørte vi op til en kæmpe sø, som ikke var særlig mange år gammel. Søen havde tidligere været drænet, men var blevet genetableret i 2009.

Om søen står der:
“Hensynene til naturen kom dog i højsædet da Aage V. Jensens Fonde i 2008 opkøbte en stor del af Vitsø med henblik på at stoppe eller sætte pumperne på så nedsat kraft at der kunne genetableres vådområde, og gøre Vitsø til en sø igen. Dette ville samtidig reducere tilledningen af næringsstoffer til Lillebælt, for ved at mindske mængden af tilført kvælstof mindsker man også risikoen for iltsvind i bæltet.”

Der var 11 cacher rundt om søen og en bonuscache. Ca. i hver cache, var der et tal og et bogstav, som vi skulle skrive ned. Alle tallene skulle bruges til at finde det sidste slutkoordinat til en bonuscache. Der var 2 af cacherne rundt om søen, som vi ikke fandt. Men med lidt held fandt vi alligevel bonuscachen, som var en stor æske ved stranden/diget. Vi var helt euroforiske, da vi fandt bonuscachen – og så begyndte det at regne. Hvor heldig har man lige lov til at være?

Søndag aften var vi igen på restaurant, denne gang var det på Addi’s. Og sikke en charme og sjæl, der var på den restaurant. Hele restauranten føltes, som at være i en stue og der var fyldt med billeder af Danmarks konger og dronninger. Rigtig god mad og virkelig god betjening.

Søbygaarder en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Søbygaard er en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Mandag var hjemrejsedag. Men vi skulle først med færgen kl. 13.35. Så formiddagen gik igen med morgenmad fra bageren. Derefter kørte vi til Søby, hvor vi besøgte en flot gård og løste en mysteriecache. Denne cache gik ud på, at vi skulle tælle nogle ting rundt om på gården og på middelalderborgen. Herefter skulle disse tal plusses og minusses på kryds og tværs og til sidst fandt vi det rigtige koordinat, som ledte os til cachebeholderen. Fed følelse, da det ikke er alle, som har løst gåden. 🙂

Vi havde lige en halv time, der skulle slås ihjel inden vi skulle med færgen hjem, så vi besøgte den sidste del af Ærøskøbing.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Jeg elsker at holde miniferier på øer. De seneste par år har jeg været på Bornholm, Samsø, Falster og Langeland. Den sidste ø har ikke været besøgt endnu 🙂 Jeg har mange øer til gode.

Sørens børn var ikke med, da vi ikke havde dem denne her weekend. De havde dog lige været 3 dage i Tyskland i badeland sammen med Søren i starten af børnenes påskeferie, så de er ikke forsømt 😉  Jeg havde ikke flere feriedage, så jeg var ikke med i Tyskland.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

 

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

 

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

 

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.

 

Op og nedtur på Tenerife

Et par uger før jeg skulle til Tenerife med hele familien har jeg haft noget hjertebanken og lidt forhøjet blodtryk. Jeg har haft bortforklaret det med, at det nok var rejsefeber, hvilket jeg kan have en dags tid før jeg skal rejse på ferie. Men denne gang var det værre, men tænkte, at det nok gik over, når jeg var i lufthavnen.

På Tenerife havde jeg det fint de første 4-5 dage, men så blev det gradvist værre og værre. Og efter en hiking op ad Teide til 3500 m højde gik det helt galt. Jeg fik det simpelthen så skidt på Teide, at jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret og måtte gå ned næste morgen i stedet for at bestige hele vulkanen til toppen. Jeg kunne ikke gå ned med det samme, da det ville vare flere timer og det var mørt og 0 grader.

Resten af ferien var jeg forvirret, kunne ikke sove (var bange for at sove), rystede, konfus og havde det virkelig skidt. Så dagen før vi skulle rejse besluttede jeg mig for at besøge en læge, han ringede efter en ambulance og så røg jeg sørme på hospitalet. Jeg har ellers set mange ting på Tenerife (har været der mange gange), men har ikke set en ambulance indefra før og ej heller et hospital.

Jeg fik noget beroligende og fik valget mellem at blive indlagt eller tage hjem til hotellet for at lægge mig. Jeg valgte det sidste og sov så stort set resten af dagen.

Dagen efter skulle vi rejse hjem og det blev ikke bedre af, at jeg fik dårlig mave og nærmest ikke kunne pakke eller hjælpe Søren og børnene med noget som helst. Jeg var et vrag!

Efter at være kommet hjem fra ferien kom jeg til læge og fik bud på at tage en uges sygemelding og skal så til en gensamtale med lægen efter en uge. Desuden skal jeg have sådan nogle dioder på min krop i 3 dage, som skal læse min hjerterytme.

Så jeg tager bliver nødt til at tage pause fra alt også bestyrelsesarbejdet i Border Collie Klubben, selv om der er en nogle hængepartier med hensyn til det kommende stævne og næste års klubmesterskab. Jeg har indset, at jeg ikke magter det hele lige nu. Det ligner ikke mig, at give op, men min krop har sagt, at det skal jeg lige nu. Det er et kæmpe nederlag for mig, for jeg plejer at være stærk og være den, der er oven på og hjælper andre.

Nå, men jeg må også hellere fortælle lidt om turen på Tenerife:

Mine forældre inviterer hvert andet år hele familien på Tenerife. Det vil sige min storesøster med mand og 2 børn, min lillebror med kone og 2 børn, samt mig med samlever og 2 børn. Det er en gevaldig stor gestus af mine forældre, som jeg er dem meget taknemmelig for.

Vi plejer at bo i “turisthelvede” Los Cristianos eller Las Americas, men i år havde vi fået overtalt “de gamle” til at bo et andet sted. Nemlig Puerto de Santiago. Det var det bedste valg vi nogensinde har gjort. Der var ingen, der hev eller sled i os, hvis vi gik forbi en restaurant eller butik. Det var en by med skøn atmosfære.

De første 2 dage boede Søren, Emma, Laurits og jeg på hotellet uden de andre. De bor i Jylland og kunne først rent rejsemæssigt tage afsted 2 dage senere. Så vores rejseankomst var 2 dage forskudt, men det gjorde ikke noget.

Her er lidt billeder fra den dejlige tur, inden mit blodtryk og puls gik bananas:

20151106_104740

Dette er udsigten fra balkonen. Vi kunne høre havet og se øen La Gomea i baggrunden.

20151114_180334

Vi havde lejlighed lige over Atlas. Min bror og familie lige over Terry Cafe og min Søster og failie over CiCar. Min mor og far boede over min brors lejlighed. Så det var så skønt at kunne snakke lige hen over altanen i stedet for at skulle rundt på hele hotellet for at sludre med hinanden og aftale, hvor og hvornår vi skulle køre et eller andet sted hen. Hotellet hedder Dragos del Sur og de får fuld topkarakter fra mig.

20151106_161954

Dette er skildpaddestranden El Puertito. Fantastisk strand, men ikke med så meget fiskeliv, men til gengæld er der havskildpadder, som man kan snorkle og dykke med. Vi så 3 havskildpadder. Vil man opleve mere fiskeliv, så kan jeg anbefale stranden ved A Bades.

Se video af vores snorkling på youtube

IMG_1559

Så små er nogle af gaderne i El Puertito. Egentlig troede vi, at det var en privat gangsti, men man kunne kun komme rundt til husene via denne sti, så den var offentlig. Vi fandt iøvrigt kun stien fordi vi skulle ud til en cache.

IMG_1579

En af dagene skulle vi på tur i en lavatunnel. Meget spændende tunnel, som var ialt 18½ km. Vi gik dog kun ca. 200 meter i tunnelen, men fik en virkelig god og guidet tur, hvor vi lærte alt om lava og vulkaner.

20151110_103213

Her er Laurits på vej ind i en af de små bi-lavatunneler og er på vej ind for at udforske den. Den lava vi gik på var po hoi hoi lava.

20151111_164905

Min bror og hans søn, samt min søster hendes mand og 2 børn og jeg skulle en af dagene bestige Teide til fods (ikke kabelbanen). Når man er nået op i 3500 meters højde kan man overnatte på Altavista Refugio. Det var en sindsyg hård tur. Mit hjerte galopperede som en gal og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Så da jeg stod op om morgenen valgte jeg at gå ned igen og dermed ikke fortsætte op til toppen af Teide. Min nevø Magne ville heldigvis også ned igen, så jeg havde en at følges med.

20151112_082841

Magne og jeg fandt naturligvis lige en cache på vejen ned. Her var en cache ved et af de flotte Teide-æg.

IMG_1696

Da jeg kom ned til bunden af Teide blev jeg mødt af Søren, Laurits og Emma. Åh, så skønt at se dem igen. De havde valgt at tage i Loro park, mens jeg valgt at tage til Refugio Altavista Teide. De havde haft en skøn dag i Loro park og havde set delfiner og spækhuggere.

20151113_154930

En af vores cachejagter gik bl.a. til “the lost hotel”. Det var et hotel, der aldrig var bygget færdigt. Det var faktisk ret skræmmende at gå rundt inde i hotellet. Vi fandt cachen på 4. etage og gik op ad trapper, der ikke var færdige, og der var huller i gulvene, så man kunne se ned på næste etage. Så her er et skræmmebillede.

 

20151113_111618

En af cachejagterne på Tenerife ledte os ud til den cache, der hedder Puerto De Santiago. For at finde cachen kommer man ud over en indhegning og ser dette fantastiske syn. Hvis der ikke lå en cache her, så ville man ikke få del i dette flotte naturfænomen.

Se video af dette naturfænomen

IMG_1708

Ufff, der var lagt ned. Jeg sidder stille og nyder udsigten. Den dag var der faktisk 30 grader og overskyet (heldigvis).

SUNP0017

Emma og Laurits nyder de store bølger i vandkanten. De blev kastet rundt af bølgerne og havde det virkelig sjovt, hver gang vi var ved stranden.

SUNP0034

Laurits ude at snorkle.  Hvor er jeg dog glad for, at Du Der for et års tid siden vandt det go pro kamera til en agilitykonkurrence.