Den årlige julekæresteweekend gik i 2022 til ….

Roskilde!

De sidste mange år har min mand og jeg taget på hyggelig jule-weekendtur i udlandet.

Vi har tidligere været i Harzen, Kiel, Lübeck og Gdansk. Snakkede om Sverige i år, men blev enige om at der var så mange ting på vores tavle, som vi gerne ville se herhjemme i Danmark, så kæresteweekenden blev til en-dagstur til Roskilde.

På tavlen står der bl.a. Vikingeborg, Køge Museum, Politimuseum, Mosede Fort, Tøjhusmuseet og ja Roskilde Domkirke.

Lørdag formiddag tog vi til Roskilde, hvor vi havde booket bord på La Rustica. En restaurant i Ros Torvs butikscenter. Havde aldrig været der før.

Det var heldigt, at vi havde booket bord til kl. 10. For da vi var færdige med et overdådigt brunchbord og havde besøgt et par butikker var vi på vej mod udgangen. Wup wup alarm alarm ja brandalarmen var gået og alle skulle forlade bygningen. Ingen panik alle søgte mod udgangene. Udenfor holdt brandbilen allerede. Tror det var falsk alarm. Nogle af de andre gæster fra den restaurant vi sad på stod udenfor uden overtøj, det må have været koldt. Jeg synes, at vi var heldige med at vi jo var på vej ud af restauranten.

Jeg kan klart anbefale La Rustica. Ved også, at den findes i Ringsted, så der må vi til en dag 🙂

Efter brunch på Ros Torv fandt vi Roskilde Domkirke. Hold da op den var flot med alle de kister med konger, dronninger, prinser og prinsesser. Vi fik 2 timer til at gå inde i kirken. Underligt, at jeg aldrig har fået set domkirken før. Det hele var så enestående med udsmykninger og hvor tiden står stille. Dronning Margrethe II’s gravmæle er også gjort klar, men ingen ved jo, hvornår hun skal herfra. Alle konger og dronninger ligger side om side, så det er lidt underligt, at prins Henrik ikke ville stedes til hvile i Roskilde, mens spredes ud over havet. Faktisk ret modigt at have den mening og jeg tager hatten af for ham.

Kan ikke lige huske, hvem der lå her. Men flot og enestående var det.

Chr. d IV’s kiste. Meget smukt rum.

På vej til Roskilde Domkirke. Frederik d. 9’ende og Ingrid ligger i den underlige kantede tilbygning

Efter besøg i kirken gik vi ned til vikingeskibsmuseet. Meget interessant med de vikingekibe, restaureringer, undersøgelser og fund af skibe i Roskilde Fjord. Det er lidt vildt at tænke på, at vikingerne styrede så meget dengang i år 800-1000. Jeg er glad for, at jeg ikke lever i den tid, det må have været ret barsk.

Dagen blev sluttet af med skøn sushi fra vores lokale sushireataurant i Bjæverskov. Efterfølgende så vi Avatar, så vi er klar til at komme i biografen og se 2’eren, som snart bliver mulig at se.

Fantastisk kærestedag med min kære mand.
.

.

.

.

Advertisement

Harzen er ikke kun for pensionister – turen går til Quedlinburg

I 1980 var jeg i Harzen som barn, det regnede en uge i træk, så minderne derfra er ikke fantastiske. For 4 år siden var Søren og jeg i Goslar i Harzen i 3 dage i forbindelse med julemarked og forlænget weekend. Nu er Corona næsten overstået og verden er lukket op igen – vi har ikke længere sommerhuset i Sortsø – så det var tid til at komme lidt ud af landet igen på sommerferie. Sørens datter Emma er så stor, at hun er taget på egen ferie med kæresten og Laurits er så voksen og også af egen mening og synes ikke det er fedt at tage på ferie med forældre mere, så Søren og jeg var alene afsted.

Jeg har jo tre hunde, som jeg ikke er glad for at undvære – og pension skal de ikke på -, så det var et must for mig, at kunne have dem med. Dermed bliver der begrænsninger i udvalget, når man skal finde et sted at overnatte/leje. Søren og jeg blev enige om, at vi ville finde et lille sted at overnatte på vej derned til Harzen, for ikke at køre i et stræk. Vi havde set vejrudsigten, og vidste at der skulle være utrolig varmt (36 grader), så jeg søgte efter hotel med aircondition. Flere af de hoteller, jeg kontaktede ville ikke acceptere 3 hunde, og mange svarede slet ikke på mine mails. Jeg benyttede booking.com til at søge efter hoteller, hvor hund var tilladt. Men 3 hunde var ikke velkommen.

Jeg valgte til sidst at søge på airbnb (det kender jeg fra vores egen udlejning af vores sommerhus). Der ved jeg, at udlejerne er hurtige til at svare retur. Jeg skrev til en udlejer i Bispingen (mellem Hamburg og Hannover) og efter en time skrev hun, at 3 hunde var helt fint med hende. Overnatningen kostede kun 481 kr. for os 2 og 3 hunde.
Her boede vi: https://www.airbnb.dk/rooms/18884613?source_impression_id=p3_1658830607_9SRiyolktb%2B3NX8x

Tirsdag

Vi kørte tirsdag, den 19. juli og det gik virkelig fint. Vi købte ind i Skandinavian Park ved grænsen (undgår Fleggaard og de andre normale steder, da der altid er lange køer til kasserne).

Vi ankom til vores fine lejebolig i Bispingen, hvor jeg heldigvis kunne gå tur med hundene i en kæmpe park på den anden side af gaden. Der var skønt svalt klinkegulv i boligen, men virkelig varmt udenfor, så vi ventede med at gå ud at spise, til senere på aftenen.

Onsdag

Det omvendte hus ved Bispingen

Vi havde ikke så travlt med at køre næste morgen, da vi jo kun havde et par timers kørsel til Quedlinburg i Harzen, så vi benyttede lejligheden til lidt sightseeing i Bispingen. Jeg ville gerne se Det Forrykte Hus, som jeg i forvejen havde tjekket ud på TripAdvisor. Et hus, der er vendt på hovedet og hvor tæpperne og møblerne sidder i loftet. Når man tager billeder derinde og bagefter laver en 180 graders drejning af billederne, så ser det ud som om at man hænger ned fra loftet. Det var simpelthen så sjovt og vi grinte rigtig meget Søren og jeg.
Læs om huset på Tripadvisor: https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g651860-d2267588-Reviews-Das_Verruckte_Haus-Bispingen_Lower_Saxony.html

Vi var også ude forbi det store indendørs skisportssted. Et fantastisk snowdome. Skulle dog ikke nyde noget med mit knæ lige nu, men det kan være, at jeg en dag kommer tilbage og står på ski dernede.

Snow!

Derefter kørte vi mod Harzen. Vi slog dog lige vejen forbi Panzermuseet i Munster, hvor Søren skulle købe et par krus (vi har set museet for et par år siden). Hunde havde ikke adgang, så jeg ventede udenfor, hvor der også lige var et par kampvogne at kigge på.

Kampvogn! og verdens dejligste hunde.

Vi kom også forbi Bergen-Belsen KZ-lejren, hvor mange jøder mistede livet under anden verdenskrig. Helt utrolig mange. Jeg bliver altid så trist, når jeg er sådan et sted. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at komme sådanne steder, for at minde hinanden om, hvor grusom krig er, og at sådan noget ALDRIG ALDRIG ALDRIG må gentage sig. Anne Frank (hende, der skrev de berømte dagbøger) døde i Bergen-Belsen ganske få måneder inden krigen sluttede.
Puha det var varmt at gå der og temperaturen viste også 41 grader, da vi satte os i bilen og kørte de sidste timer mod Harzen.
Link til KZ-lejren via tripadvisor: https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g198426-d579070-Reviews-Gedenkstatte_Bergen_Belsen-Celle_Lower_Saxony.html

Mindeplads og de mange fællesgrave (massegrave) ved Bergen-Belsen

Mindesten for Margot og Anne Frank

Jeg havde inden vi skulle til Harzen undersøgt, om der var særlige egne af Harzen, hvor der regner mere end andre steder. Og ja, det er der. Flere hjemmesider havde faktisk vejrstudier omkring regn ved Harzen og derfor faldt valget på enten Wernigerode eller Quedlinburg, som ligger lige nord nord/øst for Harzen. Nogle gamle middelalderbyer, som er på UNESCO’s verdensarvslister.
På Wiki står der: Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca. 22.795 indbyggere i 2005. Den ligger nord for Harzen ved floden Bode i et lille bjergområde centralt i Nordtyskland. Byen fik byrettigheder i 994. I 1994 kom Quedlinburg på UNESCOs Verdensarvliste, Kriterium IV.

Da vi søgte bolig i Quedlinburg, ville vi helst leje en bolig i 1 plan, ha ha, god jagt, for dem er der ikke mange af i selve byen, med mindre vi ville bo i en lejlighed med 3 hunde eller i en hytte i skovene. Nej tak, for jeg skal helst have min terrasse at sidde på (eller i nødstilfælde en balkon, men det er jo ikke så stort og hundevenligt) og Søren vil helst være i gåafstand af restauranter – så vi gik på kompromis. Igen igen måtte jeg igang med mine overtalelsesevner, da jeg skulle finde en bolig, som tillod 3 hunde.

Vores bolig fandt jeg interessant, da den lå ret centralt i Quedlinborg, havde en terrasse og der var kæledyr tilladt. Jeg spørger altid pænt ad, om de tillader 3 hunde. De sagde i første omgang nej, men jeg fortalte om, hvor velopdragne de er og at det er lydighedshunde og at jeg selv har været airbnb-vært, så jeg ved hvordan man passer på boligen. Heldigvis fik jeg dem overtalt og de sagde til sidst ja, til at leje ud til mig.

Vores smalle hus

Den gade, hvor vi boede på, var så smal, at der ikke var plads til at køre med bil. Så der var meget roligt. Der var mange smalle gader som disse i Quedlinburg. Men plads nok til en hestevogn velsagtens 😉

Huset vi fandt var måske det smalleste hus i hele byen. Det var ca. 2½ meter bredt (eller måske nærmere smalt). Der var indgang, køkken, spiseplads og udgang til terrassen i stueplan. Lille stue og badeværelse på 1. sal og soveværelset på 2. sal. Første dag var der simpelthen så mega varmt i hele centraleuropa, og også på 2.sal oppe under taget i vores hus, så vi valgte at sove på sovesofaen i stuen den første nat. Havde en bordventilator med hjemmefra og jeg ved ikke, hvordan vi skulle være kommet igennem sommerferien uden den.
Her boede vi: https://www.airbnb.dk/rooms/5563916?source_impression_id=p3_1658841036_hilu%2FtLAzsWfvfCd

Første aften var det faktisk for varmt til at sidde ude på restaurant, så vi købte noget pasta og lavede lidt mad hjemme indtil det blev tåleligt at komme ud. Da temperaturen sænkede sig gik vi en tur i den indre by og hyggede os. Jeg kan se på billedernes info i min telefon, at de er taget kl. 21:15. Hot hot summer!

Vægteren kom lige forbi, da vi gik på markedspladsen foran Rathaus

Hund med i byvågnet

Torsdag:

Vi gik på en hjemmelavet rundtur og blev draget af de to store spir på en kirke. Det var Sct. Nicolais Kirke, som heldigvis var åben. Altertavlen var helt vild stor og flot. Tror faktisk aldrig at jeg har set så flot en altertavle. Jeg er egentlig ikke særlig troende og kan ikke sige, at jeg tror på gud, men der er noget dragende ved kirkers magi.

Sct. Nicolai kirken

Flot altertavle

Små gyderoveralt

Klik på billedet for at se stor udsigt

Hunden Quedl med på statue!

Vi skulle selvfølgelig også besøge det berømte slot på toppen af Quedlinburg. Fik logget en cache på slottet, hvor vi skulle løse en opgave ved at svare på nogle spørgsmål fra appen Geocaching, hvor svarene skulle findes på et lille skilt ved slottet. Det voldte os nogle problemer, da svaret ikke stod i den lille engelske oversættelse af skiltet. Nå men nu er min 10-års-geocaching-jubilæum blevet logget i Quedlinburg.

Slottet var indhyllet i stilladser og på Tripadvisor kan vi se, at det har det været de sidste 2 år. Så det var ikke særlig charmerende og vi valgte derfor ikke at betale penge for at komme ind og se kirken indefra. På tripadvisor blev man frarådet det. Så vi sparede pengene og købet i stedet for lidt at spise på restauranten på slottet, hvor vi havde en smuk smuk udsigt over byen.

Torsdag aften smurte vi en bolle og tog den med op til en badesø/skovsø lidt oppe i bjergene syd for byen. Det var dæleme dejligt med en dukkert i det lækre vand.

Freibad Osterteich ved byen Gernrode

Fredag:

Vi tog til Thale om formiddagen, idet vi ville besøge Hexentanzplatz oppe i bjergene. Havde læst så meget om det og om de flotte udsigtspunkter. Ja, udsigterne var flotte, men hold da op en turistmagnet. Jeg syntes, at det var ganske forfærdeligt at være der. Og hele stedet var ved at blive renoveret, så flere områder var lukket af med ucharmerende hegn. Det store udendørs teater var også lukket. Så vi brugte ikke så megen tid der. Det var for turistet efter min smag. Vi kunne have taget en svævebane derop og en rutchebane ned, men da jeg er bange for højder, så skulle jeg ikke nyde noget af en tur i en svævebane. Så vi kørte hjem til Quedlingburg igen.

Vi gik en tur i byen og fandt en indgang til Markedskirken lige bag det gamle rådhus. Der var en interessant udstilling af byens historie med meget værdifulde plancher, så vi brugte nok lidt megen tid derinde og opdagede ikke, at kirken egentlig lukkede kl. 17. Pludselig var der “koncert” med orgel, violin og tværfløjte. Vi var havnet midt i en øvetime med en dygtig trio.

Markedskirken

Om aftenen ville vi ud og spise på restaurant, men uanset hvor vi kom hen, så var svaret: “Haben Sie reservieret?” nein, og svaret var “tut mir leid”. Så efter flere forgæves forsøg fik jeg overtalt Søren til at gå med ud til min hundelufterpark, hvor jeg havde set et skilt med Biergarten ved indgangen. Det var så en Schnitzelrestaurant, hvor vi fik de lækreste schnitzler.

Schnitzler i Schnitzelhaus, mums

Lørdag:

Bimmelbahn

Lørdag formiddag lavede vi noget meget turistet… vi var ude at køre med Bimmelbahn. Egentlig bryder jeg mig ikke om ideen, men det er meget informativt og vi lærte en del om byen og fik inspiration til at besøge nogle af stederne efterfølgende og udforske byen lidt mere.

Så alt i alt godt givet ud og jeg fik virkelig brug for det tyske, som jeg lærte i folkeskolen af min yndlingslærer Bjarne fra Kornmod Realskole i Silkeborg.

Lørdag eftermiddag fik jeg lokket Søren med op i bjergene på gåtur.

Jeg havde fundet et par cacher i vores app på telefonen, som kunne være interessante. Skøn lille gåtur fra Alexisbad op til Klostermühles lille Luisentempel. Her lå en cache og der var en bænk, hvor vi sad i fred og ro og med fin udsigt.

Ups, skæv selfie

Søren logger vores cachefund

Dette flotte damplokomotiv kom lige forbi Alexisbad, da vi steg ud af bilen

Da vi kom ned til bilen ville jeg gerne gå en tur udtil et vandfald i nærheden af Harzgerode. Trængte til at komme ud og røre stængerne lidt. Søren ville helst ikke med på den gåtur, så vi blev enige om, at jeg gik turen alene sammen med hundene og han ville støde til os ved vandfaldet med bil (der var en p-plads i nærheden), men gåturen var 2,6 km. Da jeg ankom til vandfaldet var Søren der også, men ha ha ha, hvor grinern … vi stod på hver vores side af vandfaldet og jeg kunne ikke komme over til ham. Så vi fik signaleret til hinanden, at jeg gik retur til det sted, hvor jeg startede gåturen og så kørte Søren tilbage og vi var samlet igen.

Jeg fik taget nogle gode billeder af vandfaldet. Havde læst mig frem til et tip på internettet omkring fede billeder taget med iphone. For hvis man taget billedet i “live-visning” og efterfølgende vælger lang eksponeringstid, så giver det nogle flotte effekter af f.eks. vandfald.

Smukt vandfald. Fik logget en cache (faktisk var det geocaching, der ledte os dertil).

Søndag:

Søndag gik Søren og jeg på vores egen byvandring. Søren havde fundet en hjemmeside alleburgen.de, hvor tårne (også de nedlagte tårne) i bymuren er angivet. Det var en meget interessant tur, som fik os ud på en gåtur i gader og stræder og også de små gyder. Hold da op, hvor har der været mange tårne og sikke mange vagter, som byen skulle have for at holde styr på sagerne. Det sidste tårn vi så var det mest imponerende. Turistinformationen burde have en rigtig byvandring med mure og tårne som formål, især da byen har så megen historie at byde på.

Vores byvandring startede Hinter der Mauer. Ja, her kan man stadig se noget af den gamle bymur, og en af tårnene i baggrunden

Det første tårn på vores rute, Gänsehirtenturm

Hundene er med på tur og sidder på den gamle mur, Spiegelturm i baggrunden

Søren ved en mur og igen et tårn, Klopstocks gartenhaus turm

Vi sluttede ved dette flotte tårn (Lindenbeinscher sternkiekerturm), som stod i haven til et virkelig smukt schlosshotel

Fantastisk kort med angivelse af alle tårnenes placeringer, man kunne trykke på et tårn og åbne vejvisning på google maps

Der var stadig meget varmt i Quedlingburg, den søndag formiddag med vores tårn-mure-vandring var der 30 grader. Hundene var med, det gik fint, og de var dejlige trætte, da vi kom hjem.

Søren og jeg trængte til at slappe af og nyde livet, så vi kørte til Thale, hvor der var et spa og wellnes-center “Bodetal Therme Thale”.

Det var skønt at svømme indenfor i det store bassin med det varme vand og gennem en lille “port” og svømme ud og nyde udsigten over bjergene. Meget flot spa-område. Der var jo også sauna, som vi havde tilkøbt os adgang til. I Tyskland er det jo kutyme, at man ikke har tøj på derinde. Man må godt have et håndklæde omkring sig, når man sidder i sauna, men ikke, når man er i de små bassiner med boblebad. Ja og nu må jeg simpelthen sige det. Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange fremmede tissemænd før. Og ja, jeg var jo også nøgen, for det skulle man være. Det var enormt grænseoverskridende for mig, men jeg overlevede og tog det som en oplevelse. Vi var jo alle uden tøj på. Helt klart et wellnesscenter, som jeg kan anbefale:
https://www.bodetal.de/bodetalurlaub/bodetalthermethale/

Mandag:

Afrejsedag. Vi skulle være ude kl. 10, så fik stille og rolig pakket. Selv om der var rengøring med i lejen, så har jeg det bedst med at støvsuge og gøre det pænt efter mig, så jeg altid har mulighed for at leje noget igen en anden gang, selv om jeg har hund med. Udlejer giver mig nemlig karakter som lejer og giver mig en anmeldelse, som andre udlejere kan se og læse inden jeg får lov til at leje noget.

Hjemturen gik ikke som planlagt. Der var en del kø på motorvejen (advarede google maps os om). Så vi fandt nogle andre veje og det tog lidt længere tid. Blandt andet var grænseovergangen ved den Tysk/Dansk grænse helt vild med kø (57 min kø). Så google fik ledt os ud på nogle småveje … kunne se på andre billister, at de også havde google, og ved Ellund var vi – vupti – i Danmark via en lille bitte vej uden grænseovergang.

Alt er på tysk

Jeg må sige, at Tyskland ikke er kommet særlig langt med hensyn til at skrive på Engelsk. De oprettede cacher på Geocaching var på tysk, guidede ture rundt i Quedlingburg manglede engelske rundvisninger og det samme de små tog. Alle brochurer var på Tysk i turistinformationen. Kunne godt tænke mig lidt mere på engelsk, da mit tyske ikke længere er det, det har været.

Husk kontanter!

Og jeg må sige, at Tyskland ikke er kommet særlig langt med hensyn til at bruge kreditkort. Halvdelen af de restauranter vi var på tog ikke visakort. Kun kontanter. Det er simpelthen så sært, når vi i Danmark stort set ikke bruger kontanter mere og de er bare i vejen. Husk at hæve godt med Euro!

Hunde og Quedlinburg

Overalt i Quedlinburg er der hunde som statuer. Den trofaste Quedel-hund har lagt navn til Quedlinburg, og hund er derfor også med i byens byvåben.

Harzen – jeg kommer gerne igen

Harzen er et skønt område syd for Danmark. Bestemt et besøg værd og sikke megen kultur og historie, der er i dette område.

Jeg har altid syntes, at Harzen er for pensionister. Men min fordomme blev gjort til skamme. Der er noget for både unge og gamle … og middelalderlige tosser som min mand og jeg 😉 Jeg elsker at se på borge, gamle kirker og lære om historien. Og jeg fik virkelig smæk for skillingen i Quedlinburg.

Auf wiedersehen

Dejlig kold fad på torvet

Hyggelig by

Statue med two on two off, tror nu ikke, at kunstneren har tænkt på agility

.

.

.

.

.

Familietur til Tenerife i efterårsferien 2019

Vi har sparet op i 4 år til denne tur. Hver gang min mand, jeg eller min mands børn har haft fødselsdag eller fået julegave, har vi fået penge af mine forældre. Disse penge har vi ikke købt ting for – heller ikke børnene -, men sat pengene ind på en feriekonto i banken. Børnene har dermed også været med til at spare op til turen til Tenerife, hvilket har været vigtigt for mig at lære dem.

Udsigten fra altanen ud for soveværelset. Her nød jeg både min morgenkaffe og aftendrink stort set hver dag. Dejlig markise tog den “værste” sol 🙂

 

Vi kunne iøvrigt have fået turen til det halve, hvis vi havde rejst uden for skolernes efterårsferie. Men vi ville ikke tage børnene ud af skole, det er dårlig stil, når de er oppe i denne alder (14 og 17).

Søren og jeg har haft en del point stående til benyttelse hos Norweigian, så vi valgte at flyve direkte til Tenerife med Norweigian, i stedet for at benytte fx Ryanair eller foretage mellemlandinger i andre lande.

På vores tidligere rejser til Tenerife har vi altid boet på hotel med swimmingpool. I år valgte vi at leje et rækkehus uden pool, men tæt ved stranden. Det viste sig at være en stor succes. Vi var derfor ikke nødt til at afbryde hyggelige udflugter, fordi børnene ville hjem til en tur i swimmingpool (hotellers swimmingpools plejer at lukke kl. 18 til rengøring).

Hjemmefra havde jeg fulgt vejrudsigten og var lidt nervøs for noget småregn, som var på prognosen. Det var som om, at der skulle komme lidt regn sidst i vores ferie, så jeg ønskede at vi foretog ihvertfald udflugt med hvalsafari og gåtur i en slugt så tidligt i ferien som muligt.

På øverste terrasse var der et spabad. Det benyttede jeg dog ikke. Vi har jo vildmarksbad i vores sommerhus hjemme i DK, så det wellness sagde mig ikke så meget på Tenerife.

Ved siden af spabadet var der en solseng. I denne seng overnattede Søren og jeg en nat. Jeg havde heldigvis trukket myggenet for, både i siderne og i loftet. Callao Salvaje er en rolig landsby, så vi blev ikke vækket om natten af larm. Dog var der fuldmåne, så månen skinnede helt vildt 😉

Min yndlingshvidvin på Tenerife: Cruz del Teide. Dejlig koldt glas på min yndlingsaltan med min yndlingsudsigt. Whats not to like?

 

Vi ankom lørdag aften til et dejligt rækkehus og fik os indrettet. Det var en stor glæde at opdage de 2 badeværelser og et gæstetoilet i stueetagen. Med teenagere i huset var det en stor fordel 😉 Vores rækkehus i byen Callao Salveje var i 3 etager og med 3 terrasser. De 2 øverste terrasser/altaner havde fantastisk udsigt over havet, hvilket jeg nød både morgen og aften.

Søndag var snorkledag i vores by ved den nærliggende strand. Vi så en masse fisk og bl.a. barracudaer.

Mandag var vi på hvalsafari, hvor vi var ude på en katamaran-båd. Hver gang jeg har været på Tenerife, har jeg ønsket at komme på sådan en tur, og denne gang lykkedes det endelig. Vi så både grindehvaler og delfiner. Det var en smuk 3 timers tur på havet. I forbindelse med bådturen lagde båden for anker tæt ved Pal Mar, hvor både Søren og jeg var ude at svømme. Da Søren kom op og skiftede til shorts, faldt hans mobil ud af lommen og bump bump bump, så faldt der en iphone i vandet og den sank til bunds!  Der lå den så på 8-10 meter vand og det var for dybt for mig at dykke ned til uden dykkerudstyr. Kaptajnen på båden sagde: Dont worry, I fix that. Og efter lidt snorkling opdagede han telefonen på havets bund og dykkede ned efter den. Han var dagens mand i skysovs, for uden telefonen, ville vi havde svært ved at få den ødelagte telefon dækket af forsikringen. Men det betød så, at med den ødelagte telefon, så var Søren uden mobilos på turen og alle de resterende billeder fra turen blev taget af Emma og jeg.

Flybillet og parkeringsbillet lå heldigvis også på min telefon, så vi klarede os fint gennem hele ferien alligevel.

Grindehvaler med byen Las Americas i baggrunden.

Katamaranen ligger for anker og de personer, der havde lyst til at kaste sig i bølgen blå, kunne bare gøre det. Det sagde Søren og jeg da ikke nej til.

Sådan så båden ud.

Der var mad og drikke ombord. Bl.a. fadøl!

Kaptajnen Victor, der hentede Sørens iPhone på havets bund.

Tirsdag fik vi mit største ferieønske opfyldt. Det var en gåtur i Barranco Del Infierno – en 6,5 km gåtur i en dyb kløft. Kløften har en begrænsning på max 300 personer om dagen. Desuden har kløften været lukket i flere år på grund af dødsfald (turister har været ramt af klippesten, som er faldet ned og har ramt dem). Disse ulykker i kløften har oftest været sket lige efter regnvejr m.v., så derfor var det vigtigt for mig at finde dage, hvor der har været tørvejr i lang tid.

Da vi ankom til starten af ruten blev vi udstyret med hver vores hjelm og en instruktion i, hvad vi skulle gøre, hvis vi hørte klippeskred fra oven. Vi fik også at vide, hvor vi ikke måtte opholde os, men skulle fortsætte med at gå på stien. Det var en storslået tur og jeg var mega udfordret på min højdeskræk i starten af ruten, men efterhånden som vi kom længere og længere ind i kløften, så vænnede jeg mig til det og kunne nyde udsigterne. Og udsigter var der mange af og fauna og flora skiftede hele tiden. Der var frøer helt inde i bunden af kløften og Tenerifes højeste vandfald stod flot og prangende, da vi ankom på slutningen af ruten. Herfra gik det så bare tilbage af samme sti.

En fantastisk tur som sluttede med, at Laurits sagde “tak fordi I tog mig med på denne gåtur”. Det havde jeg aldrig som i ALDRIG troet, at jeg skulle høre fra Laurits. Han kan nemlig være rigtig svær at få med ud og opleve noget og gå ture. Så denne tur med en form for ”bjergbestigning” troede jeg, at han ville opgive på forhånd. Fedt, at jeg tog fejl!

Da dagen var ved at være omme og jeg havde børstet tænder opdagede jeg, at vi havde gået 97 etager op og ned (jeg har en etagemåler på mit ur). Så jeg tog lige 3 ture op og ned ad husets trapper for at få etagemåleren op på 100 inden jeg gik i seng. Det er min absolut etagerekord!

Helt vild flot udsigt fra kløften og ud mod havet. Se stien vi gik på i den højre side af billedet.

Søren, Laurits og jeg på tur. Emma var også med, men nægtede desværre at være med på billedet.

Jeg har tusindevis af billeder af naturen ind til Barranco Del Infierno. Her er en lille bro.

For enden af stien helt inde i kløften dukkede dette smukke vandfald op. Her var så idyllisk, jeg kunne have været der i timevis, men det var kun tilladt at opholde sig der i 5 minutter.

Onsdag var afslapningsdag, hvor vi ikke kunne få Laurits med ud og opleve noget. Autister har brug for at slappe af, så det fik han lov til. Søren og jeg fandt en cache i nærheden af vores rækkehus og jeg fik afleveret en trackable-dims i cachebeholderen til dens videre rejse. Søren fik også fløjet med drone og fik nogle fine optagelser ude ved havet. Emma og jeg benyttede efterfølgende lejligheden til rigtig at få udforsket vores landsby, hvor en cache ledte os ud på den anden side af en byens strand ud på nogle flotte lavaklipper. Vores lange gåtur blev afsluttet på en cocktailbar, hvor vi fik nok verdens bedste smootie.

Enestående lava ved havet ud for Callao Salveje. Det ligner en engel, et spøgelse eller … ja, bestem selv. Smukt er det ihvertfald.

Vores stand i Callao Salveje, som vi ofte var ude at bade ved.

Emma og jeg gik en super hyggelig og dejlig lang gåtur i landsbyen. Vi sluttede impulsivt af på Nebula. Denne bar besøgte vi alle 4 igen aftenen inden vi rejste hjem.

Torsdag var det Sørens tur til at få et ønske opfyldt, og det var at se Santa Cruz, Tenerifes hovedstad samt at komme op på et berømt strand nord for hovedstaden, hvor sandet er gult (og ikke lava-sort), fordi sandet er hentet fra Saharas ørken. At finde parkeringsplads i hovedstaden kan være “spændende”. Vi var blevet anbefalet at finde parkeringshus og google ledte os direkte til en fin parkeringskælder. Da vi kom op fra kælderen befandt vi os direkte på et slags fisketorv – det var virkelig hyggeligt. Selve byen synes jeg ikke var særlig interessant, det kunne være hvilken som helst gågade, vi gik i. Men nu er jeg jo heller ikke en særlig god person at shoppe med, jeg hader det faktisk, da det keder mig.

Turen gik så til den gule og lange strand. Her var virkelig smukt og der var gode faciliteter. Emma og jeg gik en laaaang tur langs strandkanten og fik taget mange insta-billeder 🙂

I Santa Cruz så jeg disse meget specielle øl med coconut, mango og banana. Jeg var fristet til at købe og smage, men nej tak. Det lød alligevel for sødt til min smag. Jeg er mere til Grimbergen!

På stranden nord for Santa Cruz fik vi soppet og hyggesnakket. Dejlig dejlig strand!

Fredag var det Emmas tur til at ønske at se noget. Hun er meget fascineret af at se nogle forladte hoteller, forladte parker eller bygninger. I en by, der hedder Abades, ligger der en masse forladte bygninger. Rent faktisk er det bygninger, der blev bygget til spedalske for mange år siden, men midt i byggeriet, blev alt pludselig stoppet og derfor fremstår bygningerne som forladte og spøgelsesagtige. Her fandt jeg selvfølgelig også nogle cacher. Det er meget specielt at gå rundt og forestille sig, hvordan der skulle have set ud.

Ved Abades ligger der også en fantastisk strand. Sort sand var der naturligvis. Vi havde snorkleudstyret med og ude i havet så vi igen fantastiske fisk, bl.a. en cuttlefish og trompetfisk.

Desværre kunne vi ikke lokke Laurits med på denne tur, så han blev hjemme i rækkehuset og så på iPad og slappede af. Han skulle jo også lade op til lørdagens tur.

Rigtig mange forladte bygninger i spøgelsesbyen ved Abades.

Jeg måtte lige kravle ind i denne tunnel for at finde en cache. Imens udforskede Emma og Søren en af bygningerne. Emma fandt en indvendig trappe i bygningen og pludselig kom hun gående oppe på taget. Uha, lidt farligt men også vildt spændende.

Lørdag var det nemlig Laurits til at få sit store ønske til udflugt realiseret. Han havde glædet sig hele ugen og vi valgte denne dag, da det var den varmeste dag ifølge vejrudsigten. Turen gik nemlig til verdens bedste badeland: Siam Park. Det er virkelig vilde vandrutchebaner, som udfordrer både store og små. Det er tredje gang, at jeg er i dette vandland og jeg blev ikke skuffet, selv om vandland egentlig ikke er noget for mig. Men de der vilde forlystelser, det er virkelig sjovt og udfordrende. Det bedste er at høre Søren skrige højt, når vi alle 4 blev slynget fra den ene ende af rutchebanen til den anden ende i løbet af no time.

Laurits var i øvrigt dene eneste af os 4, der turde prøve tower of power. Sejt gået Laurits!

Søndag, efter 8 overnatninger, var det afrejsedag. Vi skulle være ude af rækkehuset kl. 11 og flyet gik kl. 13.50. Et perfekt tidspunkt at rejse på, så man ikke skulle op kl. lort om morgenen og dermed egentlig også ville miste en hyggelig aften dagen før. Vi fik pakket i ro og mag og gennemgået hele huset, hvis vi skulle have glemt noget. Jeg fik også lejlighed til at tælle skildpadder i huset (huset hed nemlig Villa Sea Turtle), og jeg fandt 38 skildpadder i alt!!! Vi så dog ingen skildpadder i havet denne gang, men så rigtig meget andet.

Herlig tur, hvor vi fik hygget os alle sammen.

Udsigten til La Gomea fra Gallao Salveje

 Tak fordi du læste med så langt.

Nu er jeg gået på slankekur igen 🤣😜

 

 

 

.

4-dages miniferie på Bornholm

For mange måneder siden besluttede jeg mig for at tage til DKK kreds 8’s agilitystævne på Bornholm i den midterste weekend i september. Jeg tjekkede færgebilletter, og de var billige, hvis man tog over Ystand til Rønne allerede torsdag morgen, altså 2 dage før stævnet. 99 kr. for en færgebillet med bil. Det var da billigt og hvis jeg kunne finde et billigt hus at leje, så var det jo toppen. Airbnb blev trawlet tynd og pludselig fandt jeg en lille hytte, der lignede  noget fra 70’erne med alle de retro-ting, der var på hylderne. Så det var med en vis skepsis, at jeg bookede hytten, for der var kun billeder af hytten indefra.

Sådan så retrohytten ud. Der var pænt og nydeligt. Og min frygt blev gjort til skamme. Herlig overdækket terrasse med modne jordbær i urtepotterne. Der var ingen have til hytten, men det gik fint, for luftemuligheder var jo lige uden for hytten i skoven.

2 cacheture ledte os forbi denne kirke, som er utrolig smuk. Der var en kirkemand indefor, som fortalte os lidt om kirkens historie og om det flotte moderne alter-maleri.

Søren havde fået fri, så han var med derovre. Børnene går jo i skole på hverdage, så de var hos deres mor.

Alle de gange, hvor jeg har været på Bornholm, så har jeg boet ved Gudhjem, Hasle, Dueodde eller andre steder ved kysten. Aldrig ved Rønne, altså Bornholms ”hovedstad”.

Hytten lå på Stampen Vej 4 lige uden for Rønne og var et anneks til ejerens hus. Det var ganske rigtigt en retrohytte, men alt var fint og ordentligt, så her vil jeg gerne bo igen en anden gang. Der var en bette stue, soveværelse, badeværelse og køkken på ca. 2 m2. Og så var der en dejlig overdækket terrasse. Det føltes som om, at hytten lå inde i en skov, så vi bemærkede ikke, at der var blæsevejr de 4 dage.

Planen var, at jeg de første to dage inden agilitystævnet ville udforske Rønne by. Jeg havde fået flere tips af en af mine geocachingvenner Wilfred til nogle gode cacher i Rønne. Den første cachetur vi kom ud på var en multicache, hvor vi blev dirigeret rundt i byen og skulle udforske nogle gps-steder og tælle fx vinduer for at få næste gps-position. På turen mødte vi tilfældigvis en “indfødt” som fortalte os om det hus, vi stod ved, at det var en gammel gård, som lå lige uden for bymuren i gamle dage. Turen hed Brosten og gamle huse.

Næste cachetur var en historietur, hvor vi kom rundt for at se relieffer og steder, hvor russerne havde bombet Rønne efter 2. verdenskrig var slut. Det er en helt anderledes krigshistorie Rønne har i forhold til resten af Danmark. Enten har jeg ikke hørt ordentlig efter i historietimerne eller også har jeg glemt, hvad Bornholmerne var igennem i forbindelse med 2. verdenskrig.

En tur rundt i Rønne by for at se på relieffer. Et af stederne blev vi budt på kaffe hos en keramikforretning. Rønnes befolkning er virkelig søde og rare, vi følte os ihvertfald meget velkommen, hvorend vi gik hen.

 

En cache ledte os ud til et sted, hvor der var en slags lagune mellem klipperne. Jeg skulle dog ikke nyde noget af en badetur … havde heller ikke badetøj med 😉

 

Vi var på jagt efter en bestemt cache fredag eftermiddag i nærheden af Døndalen. Vi kunne ikke finde den, og gik så op i Døndalen. På vej ned fik jeg pludselig en lys ide om, hvor cachen kunne være. Jeg havde ret. Vi skulle ind i en tunnel. Utroligt hvad man gør for at finde en lille beholder og et stykke papir 🙂

Faktisk var Søren og jeg så fascineret af Rønnes historie, at vi fredag formiddag besøgte Rønne Museum. Vi regnede med at få en time til at gå derinde. Men inden vi havde set os om var der gået 2½ time. Utroligt spændende især med guld-gubbernes opkravning m.v.

Vi kom på museum … altså som besøgende 😉

Lørdag og søndag stod i agilityens tegn hos DKK kreds 8. Et super hyggeligt stævne (kun 1 bane = afstressende), hvor det var lige ved og næsten med Pizzas ene springløb, hvor hun blev nr. 2, kun 8 hundrededele af et sekund fra at snuppe certet og 1. pladsen. Hun blev også nr. 2 i spring åben.

Der var ikke så mange seniorhunde tilmeldt. Vist nok kun 3 store i alt. Kizz Me vandt 4 ud af 6 løb.

Pizza var virkelig i hopla til agilitystævnet.

Der var mega blæsevejr lørdag og søndag. Jeg havde ikke hårtørrer med til Bornholm, så håret blev (hurtigt) lufttørret.

Ditte Wolsteds datter Kimmie på 14 år havde jeg set løbe agility til DM i august måned. Hun fik lov til at låne Pizza til dette stævne på Bornholm i 3 løb. SÅDAN! Det klarede de til UG kryds og bolle. 2 fejlfrie løb og 1 løb med 5 fejl. Det må da siges at være bestået! Hvis alt går vel og de får løbet udtagelsesløb, kan det være, at de skal prøve sig med junior DM i agility næste år.

Mens jeg løb agility lørdag og søndag var Søren forskellige steder rundt på Bornholm. Både med drone og på cachejagt. Dejligt, at han ikke bare sidder og keder sig ved ringsiden til agility, men selv søger udfordringer.

Generelt var der dejligt vejr på Bornholm. De 2 første dage var skønne og de 2 sidste dage var med rigtig hård vind. Flere af teltene på agilitypladsen blæste i stykker. Færgen hjem var også udfordrende for nogle. Jeg har aldrig været søsyg, og blev det heller ikke på denne tur, men jeg kunne se flere kaste op og have det rigtig dårligt. Der blev brugt en del af de hvide papirsposer ved de forskellige borde.

 

Det var så tredje gang i år, at jeg var på Bornholm. Det er en ø, som jeg ALDRIG bliver træt af at besøge. Der er altid noget at se, som man aldrig har oplevet før.

 

En amputeret ferie

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se  bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

 

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

 

 

 

Sommerferie ved Balatonsøen i Ungarn

Smuk udsigt fra bjerget over Revfulop over Balatonsøen og det karakteristiske bjerg Badacsony

 

Hvordan finder man lige ud af, at man skal til selve Balatonsøen i Ungarn?
Det er ikke et sted, som jeg har hørt om før, men for at gøre en kort historie lang 😉 så søgte jeg efter hoteller ved Ebreichsdorf i Østrig tilbage i januar måned, da jeg søgte om at komme på European Open-landsholdet i agility med Pizza. Nogle af hotelsøgningerne på booking.com viste sig at være hoteller i Ungarn. Jeg opdagede derfor, hvor tæt Ungarn lå på EO og snakkede med min mand Søren, om vi skulle tage til Ungarn efter EO (som strækker sig fra torsdag-søndag), hvis jeg blev udtaget til EO-landsholdet. Så kunne vi nemlig holde ferie i forlængelse af European Open. Det var meningen, at jeg skulle køre alene til EO og Søren og ungerne skulle tage flyet til Budapest, hvor jeg så skulle hente dem, når EO var slut.

Men hele den sidste plan med, at Søren skulle tage fly til Budapest m.v. blev ændret i juni, da Pizza og jeg ikke blev udtaget til EO-landsholdet. Så i stedet for, at jeg skulle have været kørt til Østrig den 25. juli, bookede vi færge og hotel ved Prag lørdag den 28. juli.

Blev udtaget til European Open alligevel
Men men men… lørdag den 21. juli fik jeg pludselig en opringning … der var en plads til Pizza og jeg til European Open, da en af de andre deltagere var blevet skadet. Jeg var på nippet til at sige nej, men mit gamle konkurrence- og landsholdshjerte bankede faktisk lidt for højt og jeg drøftede sagen med Søren. Han indvilgede i, at køre hele turen til Ungarn med ungerne og Kizz Me alene og så hente mig i Østrig efter finalerne ved EO.

Jeg fik hjælp af min veninde Yvonna til arrangering af samkørsel til Østrig og hotelophold ved EO. Men det med EO må jeg hellere blogge om en anden gang. Dette indlæg handler nemlig om UNGARN. – og nu ved I, hvorfor vi endte med at holde ferie ved Ungarn.

Hvordan valgte vi Balatonsøen?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet ferie ved Ungarn, men et par søgninger på internettet nævnte Balatonsøen (Centraleuropas største sø), som et muligt område for os. Vi læste også et blogindlæg om en familie, som havde valgt Balatonsøen. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg blogger om vores rejse, da jeg kan se på mine blog-statistikker, at rigtig mange har haft glæde af at læse om vores ferie til Tjekkiet ved Det Bøhmiske Paradis.

Her er huset, som vi boede i. Se den dejlige grønne græsplæne og den fantastiske overdækkede terrasse.

 

Vi solgte jo campingvognen i sommer. I stedet for at ligge på campingplads, så vi søgte efter et sommerhus eller noget, der ligner. Valget faldt på et mindre hus i byen Revfulop, som ligger 100 meter fra Balatonsøen. Og det skulle vise sig at være et fantastisk sted og et fantastisk hus med fantastiske værter.

Se huset på booking.com. Der er et par lejligheder på opslaget på booking-søgningen, men se på “lejlighed med terrasse”.

Vi fik en varm velkomst søndag aften (efter Søren havde hentet mig i Østrig). Der var sat en lokal flaske hvidvin frem på bordet til os. Huset lå i en baghave til et større hus. Det større hus var opdelt i 3 boliger, men vores hus lå for sig selv som en selvstændig enhed. Hele grunden var indhegnet og den store port ud mod vejen kunne låses om natten. Jeg kunne fornemme, hvordan værterne var lidt betænkelige ved at skulle have lejere med 2 store hunde. Men heldigvis er Pizza og Kizz Me søde og velopdragne hunde, der hurtigt fik nogle gode venner i vores værter. Faktisk så legede værterne med hundene flere gange.

Vores værter elskede at lege med hundene. De spurgte pænt om lov om ikke nok Kizz Me og Pizza måtte lege med vand. Det var selvfølgelig helt okay 🙂 Jeg ved ikke hvem, der syntes, at det var sjovest med vandlegen  he he he.

 

Huset kan jeg klart anbefale andre at leje. Der var ikke nogen stor stue, men blot en mindre spiseafdeling i forbindelse med gangen/entreen. Heldigvis var der en kæmpe stor terrasse, hvor vi tilbragte det meste af vores tid. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget på terrassen. Den første morgen spurgte værterne os, hvordan vi havde sovet. Vi fortalte, at der havde været frygtelig varmt … og vupti et par timer efter, havde de købt en blæser til os. Det er da omsorg!

Jeg havde lånt bogen Turen går til Budapest og Ungarn af Yvonnas mor, som tilfældigvis havde den med til Østrig. Der var et helt kapitel om Balatonsøen. Vi brugte bogen som inspiration til udflugter. Tripadvisor og geocaching blev også brugt til at finde udflugtsmål.

 

Den ekstreme varme, som har hærget hele Europa hele sommeren, var også i Ungarn. Varmen lagde en del dæmper på de aktiviteter, som jeg gerne ville foretage mig. Jeg havde tænkt på mange gåture i skovene og bestige nogle af de vulkaner, som området er bygget op om.

Jeg gik derfor en del gåture alene med hundene om morgenen eller tidlig formiddag lige efter morgenmaden. Jeg undersøgte byen og området nord for Revfulop. Jeg fandt bl.a. en cache oppe i skoven, som var lidt svær at komme frem til.

Vindistrikt
Området ved Revfulop og i det hele taget rundt om Balatonsøen er kendt for rigtig god hvidvin. Søren og jeg gik en eftermiddag op til en lokal vinbonde, hvor vi fik prøvesmagt noget hvidvin direkte tappet fra vintønderne. Vi endte med at købe 2 flasker vin, som bonden egentlig ville have hældt på 2 plastikflasker, men da han så vores ansigtsudtryk fik vi 2 (glas)flasker hvidvin, godt nok uden etiketter 🙂 Ret sjov oplevelse.

Hos vinbonden Gelencser smagte vi på vin tappet direkte fra fad.

 

Dagen efter kørte vi ud til en stor vinproducent, hvor vi købte 12 flasker vin hos Vargabor. Vi kunne desværre ikke smage noget af vinen, men vi købte 6 flasker magen til den hvidvin, som værterne i Revfulop gav os, da vi ankom. Vi brugte også app’en vivino til at finde os en god rosé. Vinen kostede 590 huf pr. flaske, hvilket svarer til kr. 13,60. Vi havde desværre ikke plads til mere vin i bilen. Når man er 4 mennesker og 2 hunde fylder det godt op.

Maden og drikkevarer
Vi spiste en del på restaurant, da mad i Ungarn er meget billig i forhold til mad i Danmark, og det kunne næsten ikke betale sig at lave mad selv. Så vi gav os selv lidt luxus. Hvis vi spiste på restaurant om aftenen og fik et fint måltid, så kom beløbet op på ca. 200-220 kr. inkl. drikkevarer.

Vi prøvede lidt af de ungarnske specialiter, herunder selvfølgelig gullasch. Vi købte også paprika med hjem, både en sød og en stærk, så nu skal vi selv i gang med at kokkerere.

Langos!  Det er en slags friturestegt brød, som serveres overalt på restauranterne. Man kan få Langos med ost, ketchup, pølser, cremefraise eller nutella.

Den ungarnske IPA fra Soproni var min yndlingsøl.

Dette her smørepålæg er verdens lækreste smørepålæg. BUM BASTA! Det kan kun købes hos Lidl i Tjekkiet. Vi kunne huske Peanua fra vores første rejser i Tjekkiet og har tænkt på det lige siden. Det smager stadig himmelsk oven på morgenbrød.

På alle restauranter kunne man købe limonade i alle afskygninger. Dette er vandmelon-limonade. Der var altid godt med is i limonaden samt både af citron og lime. Skønt, forfriskende og billigt i Ungarn!

 

Seværdigheder i gåafstand af huset
Der var selvfølgelig en masse af se på i nærheden af Revfulop. Men spørgsmålet var, om vi orkede det på grund af varmen. Der var et cirkus 300 meter fra huset, som lå der i al den tid, vi boede i Revfulop. I Ungarn må man stadig benytte vilde dyr i cirkus, så der var kameler, elefanter samt tigere og løver i bur lige ud til vejen. En af aftenerne gik Emma og jeg en tur, da jeg skulle nå mit bevægelsesmål, inden vi skulle i seng, og vi gik forbi cirkuset. En af tigerne havde et udfald mod en af løverne, som var i bur lige op ad tigerene. Uha, Emma og jeg blev bange. Og nej, jeg støtter på ingen måde vilde dyr i cirkus og vi var ikke inde og se forestillingen.
Men lidt andre seværdigheder i gåafstand blev det da til. Se billederne nedenfor.

Fulopi Templomrom. En gammel ruin fra 1311 blot 100 meter fra vores hus. https://goo.gl/maps/d7WEBUQAzbD2

Her er den strand, som vi boede meget tæt på. Det kostede 600 huf (kr. 13) om dagen at benytte stranden, hvis man ville ind flere gange om dagen mellem kl. 8-18. Søren og jeg var ude at bade de fleste morgener inden ungerne stod op. Det var skønt med en morgendukkert. Stranden var pæn og rengjort. Vi skulle gå ca. 50 meter ud før der var 1,5 m dybt. Der var livredder i dagtimerne. Desuden var der flere små restauranter, en kaffebar samt toiletter og omklædningsrum. Man kunne også leje cykelbåde. Til at starte med var vi irriteret over, at det var en betalingsstand, men endte med at være glad for de ordnede forhold og ville hellere end gerne betale for det.

En gåtur op ad bjerget ved Revfulop ender ved et højt tårn, hvorfra der er en virkelig pragtfuld udsigt. Her står jeg med mine skønne bonusbørn Laurits og Emma.

Emma og Søren øverst i tårnet og lige da jeg skulle tage billedet dukker Laurits op på en af udsigtsafsatserne og vinker til mig. Herligt foto af Fulop Hegi. https://goo.gl/maps/bCQv2PxFFDz

 

Seværdigheder i kort køreafstand af Revfulop
Vi havde i starten af ferien planlagt en seværdighed hver dag. Det blev til termiske bade, underjordisk grottesejllads, borgen Szigliget, cachejagt ved et gammelt kloster og en tur til halvøen Tihany.

Søren og Emma havde en udflugt til Budapest en dag, hvor jeg ikke tog med, da jeg blev sammen med Laurits og hundene i Revfulop. Den dag legede Laurits og jeg næsten 2 timer i vandet ved stranden og det blev den dag, hvor jeg tabte min vielsesring. Den ligger nu på bunden af Balatonsøen et eller andet sted.

Thermal Lake of Heviz
Søren havde udset sig et termisk bad, som et spændende udflugtsmål. Det var det også. Det var faktisk meget utroligt. Og det var samtidig det eneste sted, hvor vi mødte danskere på hele vores tur.

De termiske bade i Heviz er bygget for mange mange år siden og vandet bliver opvarmet ved hjælp af varmt vand fra en underjordisk grotte. Vandet var dejlig varmt og vi brugte hurtigt 3 timer i det varme vand.

Heviz har Europas største termiske sø, hvis vandsammensætning og temperatur siges at have en god virkning på en lang række lokomotoriske problemer som led-, muskel- og knoglesmerter.

Vandet er rigt på karbon, svovl, magnesium og kalcium. Det siges, at allerede romerne kendte til søens kvaliteter, men det er først i 1800-tallet, at turisterne for alvor begyndte at komme til Heviz i håb om, at søens vand kunne hjælpe på deres skavanker.

I Therminal Lake of Heviz kunne man leje baderinge, så man ikke skulle bruge energi på at svømme i det varme vand. Man kunne nøjes med at ligge og tulle rundt. Det var virkelig skønt.

Der var også mudderbad i terminalsøen. Her bliver Laurits og jeg helbredt for et eller andet 🙂

Da vandet er rig på mineraler, svovl m.v. er der opsat skilte ved omklædningen om, at man skal huske at tage sølvsmykker af. De skilte så jeg først da jeg gik ud. Min sølvring så altså virkelig underlig ud til slut. Men er på vej til at have naturlig farve igen.

Her kommer så lige den største blondinedumhed:  Man er udstyret med en slags urrem, som kan låse ens skabe op og man kan holde urremmen hen over nogle bokse, som så aflæser, hvor meget tid, man har tilbage at bade i. Når man forlader stedet, skal man tage armbåndet af og lægge i en maskine, så man kan komme ud af døren. Jeg havde taget mit applewatch på inde i garderoben, da jeg tog tøj på. Og da jeg så kom ud til døren ved udgangen kommer jeg til at tage mit applewatch af og putter det i maskinen. Jeg opdager det i sidste øjeblik inden maskinen æder mit applewatch, og jeg når at hive det op igen, men maskinen havde ædt lidt af min urrem, som jeg så måtte sætte sammen med et hårelastik resten af ferien. Kæft mand, det var dumt.

 

Grotterne under byen Tapolca
En af de andre dage tog vi en køretur til byen Tapolca. Under byen er der et grotteanlæg, hvor der bl.a. er vand. Det er HELT VILD FLOT og var en meget fantastisk oplevelse. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man sejlede rundt i de smalle tunneller, og det var da også ved at gå galt for en af de andre både, som havde et hysterisk barn om bord.

Jeg havde læst et sted på nettet, at det var bedst at komme en time i forvejen før sejlladsen. Men det viste sig at være en dum ide. Vi havde købt billet til et bestemt tidspunkt, og man kunne ikke komme ind før det tidspunkt. Så vi var lidt rundt i byen Tapolca inden vi kunne komme ind til grotterne. Den time, der så er snakket om er faktisk en rundvisning i museet om grotterne, de forskellige stenarter, vulkaner m.v. Det var meget interessant og vi blev udstyret med 3D-briller, da der var skærme rundt omkring på museet, som havde 3D-visning af forskellige ting.

Der var simpelthen så flot i grotterne. Vi tog nok 50 billeder dernede, hvis det kan gøre det. Vandet var så klart og smukt.

Emma sidder bagest i den lille båd og jeg sidder forrest og styrer ved hjælp af en padle.

 

Szigliget Castle
En af morgenerne blæste det lidt og vi snakkede om, at så var det ikke så varmt at komme op og se på Szigliget Borgen. Desværre aftog vinden og det blev ulideligt varmt at bevæge sig rundt på trapperne ved den store gamle borg. Borgen har været kæmpe stor engang, men i 1690 ramte et lyn ned i borgen, og krudtlageret sprang en del af borgen i stykker.

Flot udsigt fra borgruinen.

Lidt mere udsigt fra ruinen.

 

Cachejagt
Den sidste dag i Ungarn fik jeg lokket familien med på cachejagt. Jeg havde fundet en cache, som havde fået mange favoritpoint fra andre. Så ved man med sikkerhed, at det er et spændende sted eller en sjov cache. Geocaching fik os ud i en skov (så vi kunne gå i skygge) og inde i skoven var der en gammel klosterruin. Det var Paulite Monastery Ruin.

Laurits fandt cachen denne gang. Faktisk kan det være ret svært at finde cacherne nogle steder i Ungarn, da der er mange sten, som man skal vende. Det er ikke som i Danmark, hvor man tydeligt kan se, hvor cacherne er gemt, da der oftest ikke er mange store sten at gemme beholderne under, men blot en stak grene, som ser lidt for underlige ud.

Det flotte gamle kloster. Laurits står under korset inde i klosterets kirke.

 

Kørsel i Ungarn
Vejene er ikke så gode som i Tyskland og i Danmark. Men de er fremkommelige og folk i Ungarn kører pænt. Skiltningen er også ret god. Søren og Emma tog toget til og fra Budapest. Det gik også fint. De var heldige at have fået en pladsbillet til en af de gode vogne med airconditioning.

Der var mange sjove vejskilte. Her kan man se, at der er risiko for hestevogne. Der var også andre vejskilte med traktorer uden førerhus. 🙂

 

Badning i Balatonsøen
Vi havde læst en del om, at der skulle være mange slanger ved og i Søen. Jeg var den eneste, der så en slange, og det var på en gåtur ved havnen med hundene. Slangerne er ikke farlige, men vi havde forventet at se en masse af dem, nu hvor alle skrev om de der slanger.

Søen er lang og kalkholdig – og helt utrolig smuk. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at have en dykke- eller snorkleferie. Man kan ikke se langt under vand. Men vandet er rent og behageligt at bade i. Man er ikke bange for brandmænd eller noget der ligner.

Det dejlige vand i Balatonsøen havde en skøn temperatur. Vi havde en af dagene lejet en vandcykel, som vi sprang ud fra. I baggrunden kan man på toppen af bjerget se det tårn, vi gik op til.

Hvis man tror, at Balatonsøen er et godt sted for hunde at bade, så må man tro om igen. Det er svært at finde et egnet sted, hvor de faktisk må bade. Det er forbudt at tage hunde med på strandene. Søen er 74 km lang og det er kun tilladt på 3 strande at bade sammen med hundene. Og desværre var vores strand ikke en af disse strande. Her er jeg taget ned til havnen i Revfulop, hvor hundene fik lov til at svømme lidt rundt.

Vi var på sejltur en af aftenerne, hvor vi nød den smukke solnedgang. Det var en hyggelig tur.

Man måtte gerne tage hunde med på de fleste restauranter, nogle restauranter skiltede ovenikøbet med det. Tjenerne kom ofte med vand og vandskåle til hundene inden man selv fik udleveret menukortet. 

Det ungarnske folk
Vores værter (udlejere af huset i Revfulop) var meget meget venlige og hjælpsomme. De var begge gode til tysk og engelsk. Men generelt oplevede vi, at folk ikke var så gode til engelsk. Folk snakkede automatisk tysk til os, så Søren og jeg måtte i gang med vores skoletyske.
Når jeg går på gaden i Danmark, så hilser man på folk, siger dav eller hej eller nikker, når man går forbi. I Ungarn har jeg oplevelsen af, at man undgår øjenkontakt og ikke er så glad for at hilse på fremmede. Tror det handler om, at folket er genert.

En af morgenerne gik jeg tur med hundene og havde naturligvis samlet hundelort op i en lortepose. Jeg nærmede mig lystyacthavnen og ville lægge posen i en af de store grønne containere ved indgangen. Så kom vagten løbende ud og skældte og smælte, at jeg ikke måtte gå der (sagde han på Ungarnsk). Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare gerne lige ville lægge en pose i en affaldscontainer, men det var lige før han var eksploderet af raseri. Jeg havde mest lyst til at smide posen på jorden og gå min vej, men så tror jeg, at jeg havde fået tæsk. Han var godt nok ikke rar.

Men ellers var folk venlige.

Valuta og betaling
Man skal huske at have lidt valuta med hjemmefra. Enkelte steder tages der ikke imod Visa-kort, men det kan man undersøge inden man køber ind i supermarkedet (flere havde et minimumbeløb, man skulle købe for, ellers ville de ikke tage imod Visa). Enkelte butikker modtog ikke visa, men MasterCard.

Der skal ligeledes betales en turistskat, når man har boet til leje. Det kom lidt som en overraskelse for os, da vi skulle afrejse. Men hvis vi havde læst det med småt hos booking.com, så havde vi ikke været så overrasket.

Turen hjem blev delt op i 2 bidder
Egentlig kunne Søren og jeg godt have kørt hele vejen hjem i 1 stræk, men vi valgte for børnenes skyld at dele køreturen op i 2. Vi havde dermed en overnatning i Leipzig på et hotel nær motorvejen. Vi ankom til hotellet i Leipzig ved 15 tiden fredag eftermiddag. Laurits gad ikke med på sightseeing, så hundene, Søren, Emma og jeg begav os ud på tur.

Leipzig
Jeg søgte lidt på Tripadvisor for at finde ud af, hvad folk kunne anbefale at se, når man var i byen. Alle gav høje favoritpoint til et kæmpe monument. Volkerschlachtdenkmal. Det var et 91 meter højt monument. Da vi kørte derhen i bil, så vi monumentet i det fjerne og troede, at vi var tæt på. Så vi fandt hurtigt en parkeringsplads. Det skulle så vise sig, at det var noget længere væk end vi regnede med. Men skidt med det, så fik vi en dejlig gåtur i en park på vej derhen.

Det kæmpestore monument, som desværre var lukket da vi ankom, så vi var aldrig inde at se det indvendigt. Men vi kunne komme langt op på trapperne op til dørene udvendigt. Prøv at se billedet her, hvor jeg har lavet et lille udsnit, så man kan fornemme hvor små menneskerne er i forhold til monumentet.

Hundene var med på gåturen i Leipzig. Emma, Søren og jeg nyder den flotte udsigt over byen fra monumentet.

Panoramaudsigt over parken og monumentet.

En hurtig gåtur i parken efter besøg af monumentet bragte os til en cache, der havde denne beskrivelse: This is a fast traditional cache nearby Europe’s tallest monument. In the listing “most found caches in Leipzig” it´s a top 10 cache. An ideal cache for Leipzig tourists!

Vores hotel i Leipzig lå lige op ad et kææææmpemæssigt indkøbscenter. Her fik jeg lejlighed til at komme i min yndlingssportsforretning Decathlon. Se, jeg har helt julelys i øjnene.

Efter 12 dage sydpå vendte vi snuden hjemad. Vejret havde været skønt, solrigt og varmt. Da vi nåede færgen ved Rostock var den godt nok lidt forsinket og jeg sagde, at vi nok fik os en vippetur mod Gedser. Og ja, det skal jeg love for, at vi gjorde. Færgen kunne faktisk af sikkerhedsgrunde ikke komme ind i havnen i Gedser pga. blæsevejret, så vi lå og tullede rundt ude på havet i en halv times tid inden færgen forsøgte at gå i havn. Hatten af for den dygtige kaptajn!!!

 

Motionsmål nået hver dag!
Selv om jeg har spist en hulens masse is, drukke iskaffe, drukket god tjekkisk og ungarnsk øl og spist peanua hver dag, så har jeg kun taget 0,7 kg på. Jeg har været meget obs på at opnå mine 10.000 skridt om dagen og nå mine motionsmål og bevægelsesmål.

Dejlig ferie alt i alt
Når man er afsted 4 mennesker og 2 hunde er der en masse hensyn, som man skal tage til hinanden. Ind i mellem har humøret svinget lidt hos os alle. Sikkert på grund af den ulidelige varme på 32-36 grader, mangel på gode internetforbindelser/ps4 og nok også mig, der har krudt i røven og gerne vil opleve noget, i stedet for at ligge på en strand eller bade hele tiden eller spille på iPad.
Normalt plejer vi at gå lidt mere på geocachingjagt på vores ferier, men varmen var en stor årsag til, at vi ikke orkede at lede for meget. På denne ferie blev det kun til 4 cacher i alt, og den ene fandt jeg på en alene-gåtur i skoven.

4-kløveret på sejltur. Tak for en god ferie.

Weekend i Odense, hvor Pizza blev parret

Pizza kom i løbetid mandag, den 29. maj (lige efter Kr. Himmelfartsferien). Jeg bestilte dagen efter tid til progesteronmåling hos Canicold fredag den 9. juni kl. 14.30. På det tidspunkt ville Pizza være på 12. dagen efter løbetidsstart. Mine hunde er normalt parret på dag 13-14, så 12. dagen var ikke noget, jeg så noget unormalt i.

Men torsdag, den 8. juni (dag 11) til agilitytræning hos DcH Næstved fik Pizza lov til at gå hen til en af sheltiehannerne, da træningen var ovre. Pizza slog straks halen til side. Hannen var meget interesseret. Ja, bare hun kiggede på hannen på afstand slog hun halen til side.
Da jeg så kørte fra træning ringede jeg til Åsa (Coffees ejer). Vi aftalte, at jeg kørte til Odense samme aften. Så kl. 20.30 kørte jeg så til Odense. Coffee var meget glad for Pizza og han skummede en del med mundtøjet. Pizza var meget villig og stod bare så flot – hun var klar! Ganske hurtigt derefter parrede han hende. De hang sammen i 41 minutter, hvilket var den længste “tie” jeg havde været med til i min tid som opdrætter.

Pizza og Coffee var simpelthen så søde sammen. De var et ægte kærestepar. Første parring var på dag 11, den 8. juni 2017

Efter parringen tog jeg så hjem til Sjælland igen, var hjemme lidt i 1 om natten. Skulle på arbejde fredag morgen, hvor jeg står for IT-møde hos retten. Var lidt træt, men masser af kaffe gjorde underværker. Afbestilte tidligt fredag morgen progesteronmålingen af Pizza. Det var der vist ingen grund til at bruge tid på ifølge Coffees signaler!

Fredag eftermiddag efter arbejde tog jeg så afsted mod Fyn igen. Kl. 19.15 var jeg hos Åsa. Det regnede helt sindsygt meget, så vi tog Pizza indenfor. Coffee parrede lynhurtigt Pizza (hold nu op, hvor er han god til det!!!). Det, som jeg troede var en lang “tie” dagen før, viste sig at være en rekord, der blev slået igen. Denne gang hang de sammen i 68 minutter! Ja, 68 minutter!!!

Rigtig skønt bed n breakfast hos Anita. Jeg vidste dog på forhånd, at der ikke var kogeplader i køkkenet, så jeg havde medbragt mit skønne gasblus fra Biltema. Jeg spiser jo bacon og æg til morgenmad og det lavede jeg i min medbragte gryde.

Efter parringen tog jeg ud til Anita, som bor ca. 20 km fra Åsa. Hun har en bed n breakfast i underetagen af sit hus. Det fungerede rigtig fint for mig. Værelset var stort og rummeligt med bord og stole, sofa og 2 senge. Der var eget bad og et ikke helt færdigt køkken, men jeg er ikke sart, så jeg havde medbragt eget gasblus.

Sengene var rigtig gode og jeg sov som en sten om natten. Det var også tiltrængt.

Lørdag morgen skulle jeg have tiden til at gå indtil Coffee kom hjem fra lydighedsprøver i Vejen.

Jeg ville gerne se Odense C, så jeg begav mig ind mod byen i bil. Besøgte dog først lige Maxi Zoo i Odense V, hvor jeg fik handlet hundeguffer, ny hundekurv og en madskål med indbygget vægt (smadder smart).

Nøj nøj nøj, der er mange omkørsler i Odense, især på grund af ombygning af hele centrum, men også på grund af et kæmpe cykelløb denne dag. Jeg kørte lidt rundt, men fandt så en gratis p-plads på Jagtvej. Et lille stykke fra centrum. Jeg så på min app (googlemaps), at man kunne angive en position med “jeg parkerer her”. Det måtte jeg prøve!

Jeg begav mig herefter ind mod centrum. Fik selvfølgelig set H.C. Andersens fødehjem. Det var dog lidt skuffende, for der var store plader foran huset, så jeg opdagede slet ikke, at jeg pludselig var ved siden af H.C. Andersens fødehjem. Kun fordi jeg havde min geocachingapp tændt, pegede en streg pludselig på huset.

En nanocache var gemt tæt på Albani Bryggerierne. Den skorsten kan ses laaangt væk!

Jeg besluttede mig få at gå lidt videre i byen. Fandt ud af, at centrum er en KÆMPE byggeplads. Inde midt på byggepladsen kunne man komme ind og se en udstilling over projektet. Jeg måtte gerne have Pizza med ind, så vi var inde og kigge på plancher og en plan over byfornyelsen. Jeg syntes, at det var meget interessant. Manden, der passede udstillingen fortalte, at penthouselejligheden p.t. er i en budrunde, og højeste bud var 20,5 mio. Det er da bare et greb i lommen! 🙂

Nå, men ud på cachejagt kom jeg igen. Jeg blev ledt videre til H. C. Andersenhaven. Nøj et smukt sted. Ledte længe efter en mikrocache og loggede den først som ikke fundet. Jeg kiggede dog en ekstra gang og pludselig fandt jeg den. YES, hvilken følelse (tror kun, at det er geocachere, der kender den følelse!).

Jeg begav mig også ud til Albani Bryggeriet, hvor en nanocache var gemt. Den omrindelige bygning er rigtig flot og den tilhørende girafskorsten kan ses på lang afstand.

Jeg var ved at være lidt sulten og pludselig stod jeg ud for en forretning med italienske specialiteter. Da jeg er på LCHF-kur, og dermed ikke spiser noget med mel og kartofler, så var det lidt svært for mig at købe noget at spise. Men jeg faldt for en stor tapas-tallerken. Lækkert!

Efter en lang dag i Odense midtby var det tid til at finde bilen igen. Hurra for googlemaps og “find parkeringsplads”. Det var let at finde tilbage på den måde.

Kom lige forbi denne vej. Dette skilt måtte jeg altså lige have et billede af 🙂

Tog ud til Åsa til aftalt tid (de skulle jo lige hjem fra lydighedsprøve) og Pizza og Coffee fik igen parret. Han er godt nok god til at “finde ind” med det samme. Tæven føler ikke ubehag (ihvertfald ikke Pizza). Denne gang hang de kun sammen i “sølle” 18 minutter. Åsa og jeg blev helt overrasket, da hundene pludselig ikke hang sammen mere. Nu var vi lige blevet vænnet til at sidde og skvadre i laaaang tid, når vi ventede på, at hundene ikke hang sammen mere.

Efter en lang dag med over 11 km på gåben tog jeg tilbage til bed n breakfast, hvor Pizza og jeg hurtigt faldt i søvn.

Hurtigt op næste morgen … ha ha ha, det er løgn. Jeg skulle jo ikke nå noget, for Coffee skulle igen til lydighedsprøve, og vi havde først en date om eftermiddagen. Så jeg gav mig god tid.

Der var en cache i Anitas landsby, og den skulle lige logges. Den lå på byens legeplads, og sikke et skønt sted for børn og voksne. Stor gokartbane, masser af borde og bænke m.v.

Jeg besluttede at tage til Tusindårsskoven i Odense og gå en skøn tur med Pizza. Fik logget en cache mere. Skøn skøn skov at gå i. Kom også i nærheden af dyrskuet, men valgte at bruge tiden i skoven i stedet for.

Coffee kom hjem fra lydighedsprøve og … sørme om ikke han parrede Pizza igen. Lovebirds.

Coffee har været helt uforstyrret til sine lydighedsprøver. Når han skal arbejde, så arbejder han. Når han skal parre, så parrer han. Hvilken perfekt hund!

Åsa skrev på hvalpenes facebookgruppe lørdag:  “Coffee kan sagtens flirte med tøser, men når vi arbejder så arbejder vi. Nu har jeg mødt Pizza til parring herhjemme tre dage efter hinanden, og jeg er nødt til at sige: det er den venligste tæve mine hanhunde haft parringsbesøg af. Ikke en knurr eller sur mine. Fantastisk venlig tæve. ❤️ Glæder mig til hvalpe. ❤️”

Pizza blev parret på dag 11, 12, 13 og 14. Alle perfekte parringer.

Man kan følge kuldet via denne særlige facebookgruppe.

Sidste parring, hvor de hang sammen i 21 minutter.

I dag mandag mødte jeg en goldenhan på gåturen. Pizza kiggede lige på ham, men fortsatte bare sin gåtur uden at lægge halen til side. YES, det var et godt møde. Det vil sige, at det har været perfekt timing med Pizzas og Coffees dates.

I morgen drager Coffee til VM i lydighed. Han er på det danske landshold. Pizza måtte ikke være kommet i løbetid bare 3 dage senere end hun gjorde. Nøj, hvor har vi været heldige. Perfekt timing!!!

 

 

 

 

Sommerferien gik til Tjekkiet og Tyskland

Flere uger før vi skulle afsted på 2 ugers sommerferie, begyndte jeg at søge efter egnede campingpladser i Tjekkiet. Vi var nemlig i Tjekkiet sidste år og ville gerne til dette land igen.

I foråret købte Søren og jeg et nyt lufttelt (fortelt) til campingvognen samt nogle nye skabe, som var hurtige at slå op. Så i år havde vi en lille plan om, at vi skulle bo på 2 forskellige campingpladser, og dermed se lidt forskellige dele af Tjekkiet.

Dette blev vores rute:

Vores rute på ferien

Jeg havde egentlig fundet en campingplads i den nordlige del ved Decin, som hed Camping Osek. Men dagen inden vi skulle afsted læste jeg på en side på internettet, at campingpladsen en ugen forinden var blevet “invaderet” af en masse romaer. Vi kiggede så efter Camping Vaclav, som ligger ved en by, der hedder Cheb. På en hjemmeside med campinganbefalinger, læste jeg, at en person havde skrevet, at de havde valgt at ligge på en nabocampingplads til Vaclav, som var en del billigere og lå op ad den samme sø.  Vi tog derfor beslutningen dagen før vi skulle afsted om at tage til Camping Drenice –  altså den billige campingplads.

Søndag aften den 24/7 den kørte Søren, Emma, Laurits og jeg samt selvfølgelig Kizz Me og Pizza til Rostock. Vi havde valgt at køre om natten, da børnene hader at rejse så langt i dagtimerne. Det giver mere ro i bilen, når børnene sover 😉

Søren og jeg skiftedes til at køre bilen. En time før grænsen til Tjekkiet valgte vi at holde ind på en Shell plads, hvor vi kastede os ind i campingvognen og sov 2 timer. Camping Drenice lå lige på den anden side af den tyske grænse og lukkede først op kl. 9. Så vi kunne lige så godt få et par timer på øjet.

Vi fandt en fin plads midt på campingpladsen Drenice, hvor der var lige langt til søen og til toiletbygningen. Der var en rigtig god restaurant, hvor man kunne få en stor potion aftensmad og selvfølgelig billig øl. Man kunne også købe morgenbrød i kiosken og der var også en frisør tilknyttet (jeg blev klippet og det var billigt!). Man kunne leje cykelbåde, kajakker, kanoer m.v. ved søen.

Vi fandt hurtigt campingpladsen, som lå ned til den smukke sø. En stor badesø!!! Fantastisk campingplads, som var ca. 10 euro billigere end nabopladsen Vaclav.

Vi oplevede følgende ved Cheb:

Første dag kørte vi til Franzensbad, som er et wellnessområde med spabad, varme pools og andre badefaciliteter. Det var virkelig luxus. Jeg kom dog til at fryse lidt, så jeg tog lige ca. 700 meter på nogle baner, der var tilknyttet wellnessområdet.

Vi var også inde i byen Cheb, som er en gammel historisk by med et kæmpe tårn og borg-område. Rent faktisk besøgte vi byens centrum 3 gange. Det var så hyggeligt.

Chebs borg ligger inde midt i byen og har et imponerende tårn.

Laurits var i strålende humør. Her ses Chebs kirke med de flotte 2 spir i baggrunden.

Torvet i Cheb var virkelig hyggeligt. Vi var derinde 3 gange og hyggede os hver gang. Hundene var naturligvis med.

Der var både campingvogne, autocampere og telte på campingpladsen ved Drenice. Men denne her type campingvogn havde jeg ikke lige set før 😉

 

En af dagene fik Emma lavet manicure i Cheb. Det er temmelig billigt i Tjekkiet og der ligger mange neglebutikker.

Vi var selvfølgelig også ude at lede efter cacher. Vi havde på forhånd på internettet undersøgt området for cacher, som havde fået gode favoritpoints. Vi valgte derfor en cache med vildt mange favoritter, men hvor alle detaljer stod på Tjekkisk. Vi fattede ikke en meter, så overraskelsen var stor, da vi pludselig stod ud for en lang tunnel, hvor man lige kunne stå oprejst. Vi fandt desværre ikke cachen, men oplevelsen var stor … Og lidt skræmmende. Vi fik selvfølgelig også en dejlig gåtur ud af det og fandt efterfølgende en anden cache i nærheden, så turen var “ikke spildt” 😉

Spændende tunnel med en cache, som vi desværre ikke fandt.

Flytning til ny campingplads

Vi havde egentlig besluttet at bo i Drenice i ca. 8 dage og derefter tage 3 dage på Camping 2000 ved Liberec.

Men efter 4 dage i Drenice fik vi pludselig nye naboer over for vores campingvogn. Det var 3 familier fra Tyskland, de var punkere, spillede højt heavy metal musik, havde 2 løse hunde med og deres mange børn rendte rundt over det hele og lukkede sig selv ind i vores fortelt. Alle andre tjekkere på pladsen var søde og fredelige, men disse tyskere spolerede vores hyggelige plads. Så fredag aften besluttede vi os for at flytte til Camping Bucek, som lå ca. 30 km vest for Prag. Det var et godt alternativ, da vi alligevel havde tænkt os at flytte til en anden plads i den retning, hvor vi skulle køre, for at komme hjem til Danmark. Vi tjekkede ud  lørdag morgen og kørte mod Bucek. Velankommet til pladsen gik jeg friskt ind i receptionen og spurgte, om de havde en plads, men ALT OPTAGET! Normalt skal man ikke reservere plads på campingpladser i Tjekkiet, men denne her var åbenbart meget populær. …Gode råd var dyre.

Søren og jeg snakkede så lidt frem og tilbage om, hvad vi så skulle gøre. Vi valgte at køre til den dyre campingplads Camping 2000, som lå ved Liberec. Det var egentlig kun meningen at vi ville bo her i de sidste 2 dage af vores ferie, for at give børnene en god luxusafslutning på vores ferie, men det skulle så være 7 dage i stedet for.

Vi kørte så 2 timer videre mod nord.

Skuffelsen over Camping 2000 var stor. Pladsen kostede 43 euro pr. nat, så vi forventede en del til den pris. Der var en lille swimmingpool med en vandrutchebane, men det var så også det bedste ved denne plads. Der var enormt langt til nærmeste luftetur med hundene. Pladsen er ejet af 2 hollændere og der var hollandsk personale over det hele. Vi følte slet ikke, at vi var i Tjekkiet, men på en ferie i Holland. Ikke et ondt ord om hollændere, for jeg kan rigtig godt lide det folkefærd, men det var altså lidt underligt, at der kun boede hollændere her. Vi mødte dog 1 anden dansk familie den første dag, men ellers var resten (200 pladser) besat af hollændere.

Der var langt til strøm, vi betalte for en stor plads, men den var ganske lille, bilerne måtte ikke parkere ved campingvognen, morgenbrød skulle man bestille i forvejen, restauranten var dyr, wifi var elendig. Ja, nu hvor jeg er ved wifi, så kunne der kun være en enhed på wifi ad gangen. Vi kunne få lov til et købe wifi for en enhed mere til 4 euro pr. døgn. Laurits fik heldigvis en god kammerat på pladsen, som han spillede en del badminton med.

Der var rigtig mange hollandske børn på pladsen. Kizz Me og Pizza fik mange venner og Laurits kunne heldigvis på engelsk få en god ven, som han kunne snakke med.

Vores vogn lå lige op ad den store toiletbygning. Det var den eneste plads, der var ledig (2 andre pladser var for små).

Alt ved Campingplads 2000 var dyrt, så vi valgte at køre til Liberec et par gange for at handle ind og opleve noget. Vi fandt et badeland (Centrum Babylon Aquapark), som vi var i 2 gange. De havde en mægtig vild og stejl rutschebane, hvor man endte i en stor rundt tingest med et hul i bunden, som man dumpede ned i. Det er svært at forklare, men skal ses. I badelandet var der også sauna, som kun måtte benyttes uden badetøj på. Så det prøvede jeg selvfølgelig. Det var vildt grænseoverskridende, men man måtte dog beholde håndklæde om sig, hvis man følte for det. Der var også tilknyttet en sportsmassør til aquapark, som jeg benyttede et par gange. Søren og børnene prøvede også massør for første gang og det bliver ikke sidste gang. Det kostede 1100 koronaer for os 4 personer at få massage, hvilket svarer til ca. 300 danske kr. Det siger lidt om priserne i Tjekkiet. Alt er ca. en tredjedel eller fjerdedel billigere end i Danmark.

Theriesenstadt

En af dagene kørte vi til Theriesenstadt, som vi troede var en gammel koncentrationslejr for jøderne under anden verdenskrig. Theriesenstadt var ikke som sådan en udryddelseslejr, men en ghetto, hvor jøderne blev stuvet sammen i inden de blev sendt til Auschwitz.  Det var en meget følelsesladet oplevelse og tårerne pressede sig på, da jeg så de rædsler, som alle de mennesker havde gennemlevet i denne by.

Arbeit Macht Frei-indgangen

Ghettoen Theriesenstadt var stor og fyldt med mange bygninger, som i dag er boet af helt almindelige mennesker.

Prøv at læse denne tekst!

Her var jøderne/fangerne stuvet sammen. Hvor skrækkeligt.

En af dagene valgte Emma og jeg at gå op til Liberecs vartegn, et tårn i 1.012  meters højde, der hedder Jested. Søren og Laurits kørte derop. Det var en dejlig, men hård gåtur derop. Jeg er glad for, at vi havde hundene med, som kunne trække os derop (de var fastspændt til mavebælter, som både Emma og jeg havde på). Udsigten fra Jested var virkelig flot og hele slidet værd.

Emma og jeg gik op til toppen til Jested, hvor vi mødte Søren og Laurits. Det var en enormt fed gåtur med Emma.

Vi valgte efter 4 dage at forlade pladsen Camping 2000.

Turen til Tyskland

I stedet for at finde en ny plads i Tjekkiet valgte vi at køre til Tyskland og dermed dele hjem-køreturen op i to og så undgå en gang natkørsel.

Jeg havde brugt den langsomme wifi på Camping 2000 til at finde en campingplads ved Magdeburg, som lå ned til en sø. Det blev Niegripper See camping, som kostede 31 euro pr døgn. Her oplevede vi en utrolig venlig campingfatter, og helt utrolig flotte bade- og toiletfaciliteter. Vi ærgrerede os over ikke at være kørt til Tyskland nogle dage før. Vi var ude at bade flere gange om dagen i det dejlige vand. Der var desuden eget el-udtag (med lys), eget vand og afløb på den plads ved Niegripper See. Det var inkluderet i prisen.

Vi havde en flot udsigt og skøn plads ved Niegripper See.

Læg lige mærke til, at kanalerne er i 2 etager ved dette Wasserkreutz.

Eget vand og el-udtag samt eget afløb. Der var sågar lys på el-dimserne. Normalt noget man betaler ekstra for på luxuscampingpladser, men her på Niegripper var det inkluderet i prisen. Vi betalte 31 euro pr. nat (4 personer og 2 hunde).

Prøv lige at se de flotte opvaskefaciliteter. Toiletterne og badeværelserne var lige så flotte.

Smuk aftenhimmel ved Niegripper See.

Niegripper See ligger ved et Wasserkreutz. Det var meget facinerende at opleve vandkanaler i 2 niveauer, over og under hinanden.

Vi var også inde i byen Magdeburg, som har en stor katedral, med mange sjove skulpturer, der kan sætte tankerne igang. Men katedralen var ikke særlig farverig indenfor og virkede egentlig kedelig, hvis ikke figurerne havde været så spændende.

Sjove håndtag på dørene til katedralen

Emma, Laurits og Søren på torvet foran katedralen

Den flotte katedral

Niegripper See Camping kan varmt anbefales. Man skulle først være ude af pladsen kl. 13 og ikke tidligt om morgenen, som på de fleste andre pladser, hvilket passede os perfekt, da vi først skulle med færgen ved Rostock kl. 19 om aftenen.

Sådan rent generelt om turen

Det var igen en fornøjelse at have hundene med. De har opført sig godt og fik mange venner på de campingpladser, vi boede på. Nogle gange, hvor vi var ude at bade (Drenice og Niegripper), kunne vi forlade hundene i indhegningen ved campingvognen og hoppe i søen. De ventede fint på os, til vi kom tilbage efter en dukkert. Men de var også med os ude at bade mange gange.

Hvor er jeg dog glad for, at vi har købt det nemme lufttelt til campingvognen. Det tog kun ca. 30 min at sætte det hele op med hundeindhegning, borde, stole, pløkker osv. Vi fik jo behov for en nem nedtagning og opsætning, nu hvor vi endte med at bo 3 forskellige steder.

Jeg har normalt ikke tid til at læse mange bøger, når jeg er derhjemme, men når jeg er på ferie, så får jeg ofte tid til at læse lidt. I år har jeg på min sommerferie læst bogen “I slørets rige” af Carmen Bin Laden. Det er en biografi, de har fået mange tanker i gang hos mig, som jeg kan anbefale andre at læse, hvis de er nysgerrige på andres kultur.

Min feriebog på turen: “I slørets rige”.

 

Ærø – fantastisk ø – fantastisk påskeferie

For lang tid siden besluttede Søren og jeg os for at holde lidt påskeferie på Ærø. Jeg besøgte mange hoteller på internettet for at finde det rette sted for os og 3 hunde. Det var ikke let, for hvem vil acceptere 3 hunde. Jeg smører altid tykt på, når jeg fortæller, hvor lydige mine hunde er.  Valget af hotel faldt på Hotel Ærøhus, som ligger inde midt i Ærøskøbing. Jeg bruger iøvrigt Tripadvisor til at finde rigtig mange spændende ting, både overnatningsmuligheder, seværdigheder og restauranter.

Vi boede i dette lille rækkehus. Det var lidt slidt indvendig bortset fra badeværelet, som var helt nyt. Der var ikke noget køkken, men vi havde vores egen senseokaffemaskine med samt et par knive og skærebrædt. Der var heldigvis et køleskab på værelset. Der var desuden en græsplæne lige ved siden af, så det var let at få hundene nattisset.

 

Vi tog færgen langfredag. En herlig lille tur på lidt over en time. Færgen var fuldstændig fuld af de mange påsketurister.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk – meget farverig og hyggelig.

Der var ikke langt fra havnen i Ærøskøbing til hotellet – ca. 3-400 meter. Hotellet viste sig at være meget nedslidt, men vi fik dog alligevel et fint værelse i en rækkehusbebyggelse ved siden af hotellet, hvor der var lavet nyt badeværelse. Værelserne kostede 695 kr. pr. nat.

Lørdag morgen fik vi morgenmad på hotellet. Det var skiseme ikke noget at skrive hjem om. På bordet i restauranten var der iøvrigt visne roser i vasen og der manglede lys hen over buffetten, så det var lidt dunkelt i lokalet med maden (måske var det med vilje, så vi ikke rigtig kunne se, hvad der var på bordet).

Æggekogning på stranden

Om eftermiddagen deltog Søren og jeg i det traditionsrige æggekogning på stranden samt spiste grillpølser. En af mine hvalpekøbere Heidi og hendes mand bor på Ærø. De havde inviteret os til æggekogning hos deres udlejer. Alle er simpelthen så gæstfrie og venlige på Ærø. Vi havde en virklig herlig dag.

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Om aftenen var vi ude at spise på en restaurant (Mumm), der havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor. Skøn 3-retters menu. Det var egentlig bare minestronesuppe og bøf bearnnaise med salat samt en god dessert. Men hoooooolda da op, hvor det smagte godt. Alt var hjemmelavet med fantastisk smag. God afslutning på en herlig dag.

 

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Søndag skulle der ifølge DMI være lidt regnvejr fra 13-15. Det viste sig iøvrigt at holde stik. Vi stod tidligt op og spiste morgenmad. Hentede fantastisk morgenbrød hos bageren, som lå 100 meter oppe ad vejen. Derefter kørte vi op til en kæmpe sø, som ikke var særlig mange år gammel. Søen havde tidligere været drænet, men var blevet genetableret i 2009.

Om søen står der:
“Hensynene til naturen kom dog i højsædet da Aage V. Jensens Fonde i 2008 opkøbte en stor del af Vitsø med henblik på at stoppe eller sætte pumperne på så nedsat kraft at der kunne genetableres vådområde, og gøre Vitsø til en sø igen. Dette ville samtidig reducere tilledningen af næringsstoffer til Lillebælt, for ved at mindske mængden af tilført kvælstof mindsker man også risikoen for iltsvind i bæltet.”

Der var 11 cacher rundt om søen og en bonuscache. Ca. i hver cache, var der et tal og et bogstav, som vi skulle skrive ned. Alle tallene skulle bruges til at finde det sidste slutkoordinat til en bonuscache. Der var 2 af cacherne rundt om søen, som vi ikke fandt. Men med lidt held fandt vi alligevel bonuscachen, som var en stor æske ved stranden/diget. Vi var helt euroforiske, da vi fandt bonuscachen – og så begyndte det at regne. Hvor heldig har man lige lov til at være?

Søndag aften var vi igen på restaurant, denne gang var det på Addi’s. Og sikke en charme og sjæl, der var på den restaurant. Hele restauranten føltes, som at være i en stue og der var fyldt med billeder af Danmarks konger og dronninger. Rigtig god mad og virkelig god betjening.

Søbygaard er en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Mandag var hjemrejsedag. Men vi skulle først med færgen kl. 13.35. Så formiddagen gik igen med morgenmad fra bageren. Derefter kørte vi til Søby, hvor vi besøgte en flot gård og løste en mysteriecache. Denne cache gik ud på, at vi skulle tælle nogle ting rundt om på gården og på middelalderborgen. Herefter skulle disse tal plusses og minusses på kryds og tværs og til sidst fandt vi det rigtige koordinat, som ledte os til cachebeholderen. Fed følelse, da det ikke er alle, som har løst gåden. 🙂

Vi havde lige en halv time, der skulle slås ihjel inden vi skulle med færgen hjem, så vi besøgte den sidste del af Ærøskøbing.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Jeg elsker at holde miniferier på øer. De seneste par år har jeg været på Bornholm, Samsø, Falster og Langeland. Den sidste ø har ikke været besøgt endnu 🙂 Jeg har mange øer til gode.

Sørens børn var ikke med, da vi ikke havde dem denne her weekend. De havde dog lige været 3 dage i Tyskland i badeland sammen med Søren i starten af børnenes påskeferie, så de er ikke forsømt 😉  Jeg havde ikke flere feriedage, så jeg var ikke med i Tyskland.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

 

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

 

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

 

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.

 

Op og nedtur på Tenerife

Et par uger før jeg skulle til Tenerife med hele familien har jeg haft noget hjertebanken og lidt forhøjet blodtryk. Jeg har haft bortforklaret det med, at det nok var rejsefeber, hvilket jeg kan have en dags tid før jeg skal rejse på ferie. Men denne gang var det værre, men tænkte, at det nok gik over, når jeg var i lufthavnen.

På Tenerife havde jeg det fint de første 4-5 dage, men så blev det gradvist værre og værre. Og efter en hiking op ad Teide til 3500 m højde gik det helt galt. Jeg fik det simpelthen så skidt på Teide, at jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret og måtte gå ned næste morgen i stedet for at bestige hele vulkanen til toppen. Jeg kunne ikke gå ned med det samme, da det ville vare flere timer og det var mørt og 0 grader.

Resten af ferien var jeg forvirret, kunne ikke sove (var bange for at sove), rystede, konfus og havde det virkelig skidt. Så dagen før vi skulle rejse besluttede jeg mig for at besøge en læge, han ringede efter en ambulance og så røg jeg sørme på hospitalet. Jeg har ellers set mange ting på Tenerife (har været der mange gange), men har ikke set en ambulance indefra før og ej heller et hospital.

Jeg fik noget beroligende og fik valget mellem at blive indlagt eller tage hjem til hotellet for at lægge mig. Jeg valgte det sidste og sov så stort set resten af dagen.

Dagen efter skulle vi rejse hjem og det blev ikke bedre af, at jeg fik dårlig mave og nærmest ikke kunne pakke eller hjælpe Søren og børnene med noget som helst. Jeg var et vrag!

Efter at være kommet hjem fra ferien kom jeg til læge og fik bud på at tage en uges sygemelding og skal så til en gensamtale med lægen efter en uge. Desuden skal jeg have sådan nogle dioder på min krop i 3 dage, som skal læse min hjerterytme.

Så jeg tager bliver nødt til at tage pause fra alt også bestyrelsesarbejdet i Border Collie Klubben, selv om der er en nogle hængepartier med hensyn til det kommende stævne og næste års klubmesterskab. Jeg har indset, at jeg ikke magter det hele lige nu. Det ligner ikke mig, at give op, men min krop har sagt, at det skal jeg lige nu. Det er et kæmpe nederlag for mig, for jeg plejer at være stærk og være den, der er oven på og hjælper andre.

Nå, men jeg må også hellere fortælle lidt om turen på Tenerife:

Mine forældre inviterer hvert andet år hele familien på Tenerife. Det vil sige min storesøster med mand og 2 børn, min lillebror med kone og 2 børn, samt mig med samlever og 2 børn. Det er en gevaldig stor gestus af mine forældre, som jeg er dem meget taknemmelig for.

Vi plejer at bo i “turisthelvede” Los Cristianos eller Las Americas, men i år havde vi fået overtalt “de gamle” til at bo et andet sted. Nemlig Puerto de Santiago. Det var det bedste valg vi nogensinde har gjort. Der var ingen, der hev eller sled i os, hvis vi gik forbi en restaurant eller butik. Det var en by med skøn atmosfære.

De første 2 dage boede Søren, Emma, Laurits og jeg på hotellet uden de andre. De bor i Jylland og kunne først rent rejsemæssigt tage afsted 2 dage senere. Så vores rejseankomst var 2 dage forskudt, men det gjorde ikke noget.

Her er lidt billeder fra den dejlige tur, inden mit blodtryk og puls gik bananas:

Dette er udsigten fra balkonen. Vi kunne høre havet og se øen La Gomea i baggrunden.

Vi havde lejlighed lige over Atlas. Min bror og familie lige over Terry Cafe og min Søster og failie over CiCar. Min mor og far boede over min brors lejlighed. Så det var så skønt at kunne snakke lige hen over altanen i stedet for at skulle rundt på hele hotellet for at sludre med hinanden og aftale, hvor og hvornår vi skulle køre et eller andet sted hen. Hotellet hedder Dragos del Sur og de får fuld topkarakter fra mig.

Dette er skildpaddestranden El Puertito. Fantastisk strand, men ikke med så meget fiskeliv, men til gengæld er der havskildpadder, som man kan snorkle og dykke med. Vi så 3 havskildpadder. Vil man opleve mere fiskeliv, så kan jeg anbefale stranden ved A Bades.

Se video af vores snorkling på youtube

Så små er nogle af gaderne i El Puertito. Egentlig troede vi, at det var en privat gangsti, men man kunne kun komme rundt til husene via denne sti, så den var offentlig. Vi fandt iøvrigt kun stien fordi vi skulle ud til en cache.

En af dagene skulle vi på tur i en lavatunnel. Meget spændende tunnel, som var ialt 18½ km. Vi gik dog kun ca. 200 meter i tunnelen, men fik en virkelig god og guidet tur, hvor vi lærte alt om lava og vulkaner.

Her er Laurits på vej ind i en af de små bi-lavatunneler og er på vej ind for at udforske den. Den lava vi gik på var po hoi hoi lava.

Min bror og hans søn, samt min søster hendes mand og 2 børn og jeg skulle en af dagene bestige Teide til fods (ikke kabelbanen). Når man er nået op i 3500 meters højde kan man overnatte på Altavista Refugio. Det var en sindsyg hård tur. Mit hjerte galopperede som en gal og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Så da jeg stod op om morgenen valgte jeg at gå ned igen og dermed ikke fortsætte op til toppen af Teide. Min nevø Magne ville heldigvis også ned igen, så jeg havde en at følges med.

Magne og jeg fandt naturligvis lige en cache på vejen ned. Her var en cache ved et af de flotte Teide-æg.

Da jeg kom ned til bunden af Teide blev jeg mødt af Søren, Laurits og Emma. Åh, så skønt at se dem igen. De havde valgt at tage i Loro park, mens jeg valgt at tage til Refugio Altavista Teide. De havde haft en skøn dag i Loro park og havde set delfiner og spækhuggere.

En af vores cachejagter gik bl.a. til “the lost hotel”. Det var et hotel, der aldrig var bygget færdigt. Det var faktisk ret skræmmende at gå rundt inde i hotellet. Vi fandt cachen på 4. etage og gik op ad trapper, der ikke var færdige, og der var huller i gulvene, så man kunne se ned på næste etage. Så her er et skræmmebillede.

 

En af cachejagterne på Tenerife ledte os ud til den cache, der hedder Puerto De Santiago. For at finde cachen kommer man ud over en indhegning og ser dette fantastiske syn. Hvis der ikke lå en cache her, så ville man ikke få del i dette flotte naturfænomen.

Se video af dette naturfænomen

Ufff, der var lagt ned. Jeg sidder stille og nyder udsigten. Den dag var der faktisk 30 grader og overskyet (heldigvis).

Emma og Laurits nyder de store bølger i vandkanten. De blev kastet rundt af bølgerne og havde det virkelig sjovt, hver gang vi var ved stranden.

Laurits ude at snorkle.  Hvor er jeg dog glad for, at Du Der for et års tid siden vandt det go pro kamera til en agilitykonkurrence.

 

En pludselig indskydelse fredag … skal vi ikke tage til Langeland?

Det har været en hård arbejdsuge og da jeg nåede til torsdag aften fik jeg pludselig den ide, at Søren og jeg kunne tage på weekend i Sydsverige. Men de par ferielejligheder jeg havde fundet kostede 1.800 svenske fra fredag – søndag. Og de kunne ikke pruttes ned i pris, det forsøgte jeg (selvfølgelig). Så da der lå to mails i indbakken fredag morgen, at de ikke kunne gå ned i pris, så tænkte jeg, “nå, men en weekend kan da også bare være i Toksværd, for vi kan da godt finde ud af at slappe af hjemme”.

Hmmm fredag eftermiddag viste vejrudsigten, at det skulle blive skønt vejr hele weekenden, så mine fingre fandt igen tastaturet og ved 15-tiden fandt jeg på nettet en bed n breakfast på Langeland. 450 pr. nat i en ferielejlighed var da ikke så ringe. Så en halv time efter jeg kom hjem fra arbejde var vi ude af døren igen og på vej til Langeland.

Søren igang med at lave mad i det sparsomme men funktionsvenlige køkken. Hunde var heldigvis velkomne og var gratis at have med.

Vi boede på et bed n breakfast 6 km nord for Tranekær – det vil sige i den nordlige ende af den lange ø. Denne bed n breakfast var nyistandsat og havde fine lejligheder/rækkehuse med køkken/stue, soveværelse og badeværelse. Det hed Vejskrækgården. Forfærdeligt navn, men okay, så kan man jo huske det 😉

Lørdag formiddag kørte Søren, hundene og jeg til Rudkøbing, hvor vi gik på en lille cachejagt i byens hyggelige centrum. Der var 5 cacher placeret rundt i byen og på en fin måde kom vi rundt og så de forskellige seværdigheder og lærte om byens borgere (bl.a. H. C. Ørsted).

Det gamle domhus i Rudkøbing.

Kirken i Rudkøbing var udsmykket med fine citater ved alle indgangene til bænkene.

Lørdag eftermiddag gik vi naturligvis også på cachejagt. Der var en cache i Tranekær slotspark. Slotsparken havde en del skulpturer, som alle var lavet af naturlige materialer. Det kostede 25,- at komme ind i slotsparken – vi havde ikke kontanter med, men indgangen tog heldigvis mobilepay. Der var lidt mudret på stierne, men det gik heldigvis. Vi gik rundt om søen og havde faktisk en rigtig skøn eftermiddag.

Dette kæmpe overflødighedshorn i Tranekær Slotspark var ikke spækket med kransekager, men med kæmpe sten. Sjov skulptur.

Slotsparken havde fritgående får, og pludselig begyndte Pizza at vise, hvem hendes far var (bl.a. hyrdehund).

Der var også en cache i Medicinhaven ved siden af slottet. Ih et spændende sted fyldt med planter, der har været anvendt eller stadig anvendes til medicin. Vi købte to steviaplanter.

Slottet her hedder Tranekær. Det ældste beboede “hus” i Danmark.

Indtil 1960’erne ejede grevskabet hele Tranekær by pånær skole, kirken, præsteboligen og 1 hus. Det fandt vi ud af via en Mystery-cache, som bragte os rundt i byen på en sjov måde.  Vi skulle nemlig rundt i byen til 12 forskellige huse og parre husnumrene med nogle billeder af husene, for at få det endelige koordinat, hvor den rigtige cache befandt sig. Cachen hedder Hus til Hus.

På spidsen af Langeland kan man se Storebæltsbroen i det fjerne. Meget smuk udsigt.

Det var så pludselig den weekend. Jeg skulle egentlig have trænet hunde, men trængte altså bare til en kæresteweekend. Tror også Søren nød weekenden 😉

Jeg elsker at være impulsiv. Og man skal altså huske at gøre de ting, som man har lyst til, for man ved ikke, hvornår livet sluttet. Nyd livet, mens du har det!!!

Campingferie i Tjekkiet – Det Bøhmiske Paradis

Campingpladsen

Sidste år begyndte vi at snakke om at sommerferien i år skulle gå til Tjekkiet. Så vi begyndte at søge lidt på nettet efter gode campingpladser. Vi fandt et par stykker, som lå ca. 1 times kørsel nord for Prag. Valget endte med en campingplads, der hedder Eden Jinolice. http://www.eden-jinolice.cz/en/

Dette billede siger alt. Cola, temperatur på over 39 grader i skyggen og solcreme. Der var varmt i det nordlige Tjekkiet denne sommer. Søen ved campingpladsen blev brugt flittigt.

Vi kørte lørdag aften afsted med campingvogn og 2 sovende børn. Vi kørte dermed hele natten, hvilket forbavsende ikke var noget problem. Søren kørte det meste af turen. Da vi kom til Dresden i Tyskland tidligt om morgenen og skulle dreje med Tjekkiet overtog jeg rattet, så Søren kunne sove lidt. Det viste sig, at vi skulle have været kørt et lille stykke ind i Polen, men da vi ikke havde fået downloaded Polen på gps’en, så sendte gps’en mig ind på små veje, i landsbyer med brosten og på bjergveje (jeg er ikke glad for højder!!!). Men jeg klarede den, for det blev jeg jo ligesom nødt til, men desværre kunne Søren ikke sove så godt pga. mine “uhhh, og åhhh” og utallige gearskift pga. bjergkørslen.

Her er så min fremragende parkering efter bjergkørslen gennem det sydlige Tyskland og nordlige Tjekkiet. Dette er parkeringspladsen ved vores yndlingsforretning Decathlon!!!

Vi ankom til Eden Jinoliche i løbet af lørdag formiddag og boede der i 13 dage. Det blev 210 euro i alt for campingvogn, 2 voksne, 2 børn og 3 hunde!!! Billigt.

Min dejlige papdatter nyder aftenen med en soppetur i søen. På den anden side af søen kan man se Autocamp Jenolice, som havde mange bål og telte samt højt, levende musik torsdag, fredag og lørdag.

Campingpladsen lå lige op ad en sø, så vi var ude at bade hver dag. De sidste par dage blev det til ca. 3 badeture pr. dag. Vi kunne også sagtens svømme over til den nærliggende campingplads på den anden side af søen. Den campingplads havde levende musik torsdag, fredag og lørdag, som larmede, men det var blot en del af charmen og vi kunne sagtens leve med det. Vi havde ligeledes læst lidt om, at man i Tjekkiet laver meget mad på bål, men det var ikke slemt på Eden Jinolice, men man kunne se mere bål og røg på den anden campingplads.

Her ligger vores campingvogn i 2. række til søen. Vi havde heldigvis skygge fra de dejlige piletræer.

Der var både swimmingpool, minigolf, tennisbaner, bordtennisbaner, beachvolley, restaurant og 2 strande på vores campingplads samt wifi ved receptionen. Desværre var der ikke varmt vand i hanen ved opvaskepladserne, men det lærte man at leve med og man satte bare vand i gang i elkedlen.

Vi havde hundehegnet med og der var aldrig problemer med hundene. Vi fik mange nysgerrige blikke pga. hundene.

Jeg havde letvægtsbur med til Du Der, så hun kunne gå ind i “helle”, når hun havde lyst til at få fred og ro. Det var rigtig godt for hende.

Min skønne papsøn trænede tricks med hundene flere gange. Det nød de alle 4.

Der var 3 hold danskere på pladsen, da vi kom, men de rejste efter 3 dage. Derefter var vi de eneste danskere på campingpladsen. Det var godt nok sjovt, at ingen danskere eller andre udlændinge i det hele taget, havde fundet denne guldcampingplads.

Tjekkerne er ikke gode til engelsk eller tysk, men ved hjælp af håndtegn og udtryk kommer man langt.

Her er campingpladsen set fra den anden side af søen. Ser her ikke bare dejlig og idyllisk ud? Jeg var ihvertfald super tilfreds med denne campingplads og kan varmt anbefale den til andre.

Emma og Laurits var ude at prøve sådanne oppustede bobler. Det var vist svært at holde balancen.

Naturen

Det Bøhmiske Paradis har en helt enestående natur. Lavaen fra havet er blevet trykket op til overfladen og derfor fremstår der nogle helt helt specielle klippeformationer rundt omkring. Flere gamle borge og borgruiner findes stadig. Den mægtigste ruin af dem alle er Hrad Troska, som kan ses rigtig langt væk. Den første dag i byen Jicin (5 km væk) købte vi et vandrekort over Ceska Ray. Alle vandreruter er markeret godt i naturen.

Vores første vandretur i Det Bøhmiske Paradis. Jeg kan sørme godt forstå, at området har fået det navn.

Besøg på borgen Hrad Trosky. Denne borg er helt speciel med sine 2 tårne, der er placeret på 2 lavatoppe. Trosky kan ses på mange kilometers afstand. Kizz Me sprang faktisk op i denne vindueskarm. Uh, lidt skræmmende, godt jeg havde snor på.

En morgen stod Søren og jeg op kl. 6 om morgen og gik en skøn tur i det nærliggende skovområde. Da vi kom hjem havde børnene dækket op til lækker morgenmad.

Vi besøgte også den mest velbevarede borg i området, som hedder Kost. Vi var på rundvisning i borgen og så bl.a. torturkælderen. Hunde var velkomne alle steder og det er fint at have 3 velopdragne med af slagsen, som man bare kunne dække af, og så slappede de af som her, mens jeg gik rundt og studerede tommeltotskruere, halshugningsapperater m.v.

Cacheture

Vi gik på cachejagt et par dage. Havde selvfølgelig downloaded en masse cacher hjemmefra på geocaching.com, så vi kunne finde dem offline. Cacherne bragte os sædvanligvis rundt til de forskellige steder, som vi normalt ikke ville finde. Bl.a. ind i en grotte, ind i et træ, op på kæmpe sten osv.

Her kommer Søren ud fra vores første cachelogning. Det var inde i en mega smal sprække i klipperne og ind i en uhyggelig grotte. Laurits fandt cachen. Vi måtte bruge blitzlysene fra vores mobiltelefoner for at lyse op i grotten.

En dag havde vi ikke rigtig nogle planer, så efter at have badet i søen et par gange kørte vi ud på cachejagt. Geocaching er verdens største turistkatalog og uden geocaching var vi ikke kommet ind i denne smukke dal.

Det er altså en helt speciel natur, der er i Tjekkiet. Jeg var meget betaget. Kom hjem med rigtig mange billeder af klippesprækker 🙂

En af cacheturene ledte os også forbi denne flotte dør. Vi så i det hele taget flere dragestatuer i Tjekkiet.

At have hundene med

Jeg havde læst en del om, at man i Tjekkiet kræver, at hunde har mundkurv på, så jeg var på forhånd skeptisk. Jeg kontaktede derfor et par personer fra agilityverdenen i Tjekkiet for at høre, hvordan de selv oplevede mundkurvskravet. Ingen af agilityfolkene havde brugt mundkurv til deres hunde. Det viste sig, at det kun var et krav, hvis hundene skulle med offentlig transport.

Hundene var selvfølgelig med og gav ikke anledning til nogle problemer.

Faktisk er det tjekkiske folk enormt glade for hunde. Og de gange, hvor vi var ude på restaurant og havde hundene med (udendørsrestauranter), så kom tjenerne først med vand til hundene, hvorefter de spurgte, hvad vi ønskede at drikke og spise. Altså hundene først!!! De tjenere fik gode drikkepenge 😉

Det var desværre meget varmt den sidste uge i Tjekkiet, så vi kunne end ikke have hundene i campingvognen og selv tage ud på udflugt. Så det gav lidt begrænsninger, men det var til at leve med. Søren og børnene tog i badeland i Jicin, mens jeg blev hjemme på campingpladsen, indtil jeg fik fnidder og fandt en god vandrerute i den nærliggende skov, hvor jeg fandt Ruin Parez (og en cache).

Det var mega mega varmt de sidste par dage af ferien. På en af mine vandreture kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg nærmest hang fast i vejen indtil jeg så, at asfalten faktisk var ved at smelte. Dette er mit skoaftryk!!!

Prag

En af dagene tog vi til Prag. Vi kunne læse i diverse bøger om Prag, at man anbefaler at køre til udkanten af byen og så tage offentlig transport ind til centrum. Det kunne vi på grund af hundene ikke gøre, så vi tog bilen ind til centrum. Fandt en fin parkeringsplads ret hurtigt og tæt på Borgen og Katedralen. Vi var også på Karlsbroen og så det Astronomiske ur slå. Det var enormt varmt og der var mange mennesker overalt, så jeg var glad for, at vi kun var der den ene dag.

Den meget flotte katedral, som ligger inde i selve borgområdet i Prag.

Ha ha ha, jeg kunne være blevet rig, hvis jeg tog penge, hver gang en turist tog billede af mine hunde.

Vi så det berømte astronomiske ur slå. Her er Pizza forrest og uret i baggrunden (hvis nogle skulle være i tvivl) 😉

Alt i alt (billigt)

Det er enormt billigt at rejse og leve i Tjekkiet for os danskere. Alt er bare så billigt. En øl på restaurant 0,5 l koster kr. 7. Maden er lige så billig. Tøj er billigt. Campingplads er billigt. Og jeg blev sågar klippet hos frisør med 2 x vask, hårkur, klipning og føntørring for kr. 85,-!!! Vi købte også en cykel til Laurits.

Vi var på en helt speciel restaurant en aften, som hedder Skala. Det var en restaurant, som var inde i en klippe.

Vi valgte ofte at undlade at smøre madpakker, når vi skulle på tur, for det var lige så billigt at spise på restaurant.

Jeg kan helt klart anbefale Tjekkiet som rejsemål. Et land, som jeg meget gerne vender tilbage til.

En selfie skal jo også tages. Her er vi på en restaurant til frokost i byen Jicin. Det var selvfølgelig både billigt og godt. Hundene var naturligvis med 🙂

Helnæs i Pinsen

Hvert år tager min mor og far, min bror med kone og 2 børn, min søster med mand og 2 børn, jeg selv og Søren og 2 børn af sted og holder Pinse sammen. Vi har tidligere haft lejet nogle hytter ved en strand på Mols, men der er kun 3 hytter, så den ene familie må hele tiden trække det korte strå og sove i telt.

En cache med 20 favoritter bragte os op gennem denne skov med alle disse ramsløg. Jeg tog nogle ramsløgblade med hjem til min søster, som bagte enestående fucaciabrød med ramsløg. Her står Emma og Anna sammen.

I år valgte vi så et nyt sted: Naturskolen i Helnæs (Helnæs Mølle), som ligger ved de dejlige øer i det Sydfynske. Vi havde lejet halvdelen af Møllerhuset. Det var sådan set udmærket og billigt. Vi hyggede os alle sammen. I løbet af weekenden var vi ude at fiske i jolle, finde cacher, gå ture, spille fodboldgolf og rigtig hygge os.

Mine dejlige papbørn sammen med mine dejlige nevøer og niece.

En sådan samling i Pinsen betyder meget for mig. Især fordi jeg bor så langt væk fra Silkeborg og Hørning. Jeg elsker min familie højt og elsker Pinsen med dem. Det er en virkelig skøn tradition.

Hvor turen går hen næste år, er der ingen der ved endnu. Men jeg glæder mig allerede.

Laurits og Magne er virkelig gode venner. Mens vi ventede på, at de andre kom hjem fra sejltur ville vi finde en cache. Den voldte os dog lidt problemer, og jeg lovede dem en stor is, hvis vi fandt den …

Ups, vi fandt lige en cache mere 🙂 Det var faktisk drengene, der plagede om at vi skulle ud og finde en chache.

Min fjollede søster og svigerinde ved en af de store syrener.

Besøg på Nisseringen med en trackable

Jeg har altid sagt, at geocache er som at kigge i et stort turistkatalog.

Da jeg var i Sverige forrige uge, fandt jeg en del cacher, hvor jeg bl.a. fandt 4 trackables. Det kan bl.a. være nogle små nøglevedhæng, som man ikke må beholde, men man skal smide den i den næste cache, man kommer til, eller den man synes er mest egnet.

En trackable

Trackablenøglen har en kode, som man logger på geocaching, når man tager nøglen og igen når man lægger den et nyt sted. Man kan dermed følge, hvor den bevæger sig hen i verden. Jeg kan se, at nogle af “mine” trackables har været på La Gomea, Indonesien, Italien og Finland.

I dag ville jeg ud med en af mine trackables, så jeg fandt et sted i nærheden af, hvor jeg bor: Nisseringen.
Tænk sig, her har jeg aldrig været. Det er jo en fin motorbane med 2 tilhørende motorcrossbaner.
Jeg ledte efter cachen et stykke tid. Fik besøg af en mand, som arbejde på banen, da han synes, at det var lidt underligt at jeg gik der ude, uden at der var noget motorløb. Så han spurgte hvad jeg lavede. Han syntes, at geocaching var meget interessant. Han hjalp mig med at lede og ringede sågar til en af de ansatte for at høre, om nogle var komme til at smide en lille plastikboks væk, da terrassen blev renoveret. Efter lidt tid opgav vi og han kørte sin vej.
Jeg ville dog lige give “den” et ekstra shot, og vups, så fandt jeg cachen og fik logget den samt smidt min trackable i cachen. Man kan følge denne ene trackable her (hedder Ozzy the dog).

Nisseringen ved Toksværd

Geocaching udvider horisonten!

Orestenen

Det er ikke fordi, at jeg går vildt meget op i geocaching, som mange andre dedikerede geocachere. Men jeg må indrømme, at så snart jeg har en ledig dag og vejret er godt, så kan jeg godt finde på at kigge på kort aftenen før, og sidde og planlægge en lille gåtur med hundene og/eller familien.

I fredags fandt jeg cachen ‘Orestenen’ på et kort og lørdag gik turen så derud sammen med min veninde Mette, hendes familie og min bonusdatter samt 7 border collies.

Turen ud til Orestenen var lidt smattet på grund af det enormt våde januarvejr. “Men pyt skidt, vi vasker da bare støvler, når vi kommer hjem.” (Lige nu drømmer jeg om frostvejr!!!)

Den kæmpe sten dukkede op midt i skoven og cachen var let fundet. Jeg afprøvede mit nye pebblewatch, som fint viste vej og hvor mange meter, der var til cachen. Helt sikkert et ur, jeg vil bruge til geocaching fremover, så jeg er fri for at tage min smartphone op af lommen hele tiden.

Der står mere om Orestenen her:
http://www.geocaching.com/geocache/GCY5EH_orestenen 

Orestenen, Emma og Sophus.

20 km gåtur på Knudshoved Odde

I går aftes sad jeg og kiggede efter spændende cacher på geocaching.com. Jeg fandt en cache helt ude på Knudshoved Odde, som jeg godt kunne tænke mig at finde. Det så jo ud til at være et rigtig pragtfuld sted i den danske natur.

Den lilla linje er den rute vi har gået. Det er frem og tilbage. 20 km! Når man kigger på kortet og ser fx Næstveds størrelse, så kan man virkelig se, at det har været en længere tur, vi har været ude på.

I dag kørte Søren og jeg så afsted. Vi stoppede ved skoven ved Knuds Hoved, hvor der var en parkeringsafgift på 15 kr. Skidt med det, for der stod på standeren, at afgiften går ubeskåret til opretholdelse af stedet. Jeg havde egentlig håbet, at man kunne køre lidt længere ud, men en stor kæde hang flot hen over vejen.

Afsted med os til den første cache. Nemt fundet. Så afsted til den næste – også nemt fundet. Og … så gik og gik og gik vi. Det var en lang og smuk tur helt ud til Spidsen.

Her er beviset” Vi kom helt ud til Knudshoved Odde, hvor vi fandt cachen.

 

Ude på “Spidsen”, som stedet faktisk hedder, fik vi vores aftensmad. Sikke en flot udsigt.

Tilbage ved parkeringspladsen var vores ben godt brugte. Vi skulle da lige strække lidt ud, for de gamle kroppe er ikke vant til så mange km.

En jættestue set ude fra

 

Det var en meget stor jættestue. Jeg kunne næsten stå op inde i midten. Men en lang korridor skulle man igennem først. Sådan ser det ud, når man kigger ud til vovserne, som pænt ligger og venter ude på græsset.

Panik er en gammel dame på 12 ½, som faktisk går rigtig flot, når vi er på tur. Men så er hun også rigtig godt stiv i bentøjet bagefter. Panik har fået en potion Metacam, da hun kom hjem.

Geocaching ved Vemmetofte

I dag var det Geocaching-dag. Dagens udflugtsmål blev planlagt nøje efter vejrudsigten. Solskin efter frokost og vestenvind … så skulle turen gå til østkysten tæt ved Fakse Ladeplads – nærmere betegnet Vemmetofte Kloster og Vemmetofte Strand.
Jeg havde på forhånd downloadet pjece om klosteret og til morgenmad læste jeg klosterets historie op så vi alle var godt forberedte.
Det regnede på vej mod Vemmetofte,  men da vi nåede frem blev der godt vejr akkurat som DMI havde sagt.

Sikke et flot kloster og med 2 voldgrave. Meget imponerende selv i en lidt kedelig årstid. Vi fandt den første cache og bevægede os mod stranden.
Nede ved stranden gik vi først en lille omvej for at gå en tur i skoven. I skoven fandt vi et hyggeligt sted hvor ungerne fik varm kakao og Søren og jeg fik kaffe med fløde.
Dernæst gik turen direkte ned til den fine strand,  til hvor vi fandt vores anden cache ved Mussestenen.
Skøn skøn tur med dejlig kold vind til ansigtet.

Mussestenen ved Vemmetofte Strand. Laurits på toppen.

 

Os alle 4 foran Vemmetofte Kloster.

 

Har været ude at cache i dag

At CACHE er en pragtfuld hobby, når man lige skal finde et nyt sted at gå tur med hundene. At cache (lede efter skatte og skrive i logbøger) får personer til at se smukke og særlige områder, som de ikke ved eksisterer. Ofte får man en aha-oplevelse.

Man skal helst have armene fri, når man søger efter en cache, for det er lettest at gå med mobilen/gps’en i hånden. Mine hunde er derfor spændt fast i mit bælte. Se et smukt sted vi har været i dag! Det ligger ved Bregentved.

Flere har spurgt mig, hvad pokker det nu er, som jeg har gang i. Jeg forklarer det lige igen….

Når man vil starte, skal man gå ind på www.geocaching.com og finde en cache i nærheden og (jeg kigger helst efter et skovområde), evt. i nærheden af ens bopæl, og med en sværhedsgrad, som er nem (for begyndere). Og man kan se, om folk har fundet cachen for nylig, hvilket også kan være praktisk, så man ved, at den findes.

Derefter sender man koordinaterne til sin GPS eller går via mobil-app’en geocaching ind på den cache, som man ønsker at finde, og trykker så “Navigate to Geocache”. Herefter får man en lille prik, som man kan gå efter, og så viser gps/mobilen, hvor langt man er fra cachen (f.eks. 437 meter)!!. Man kan også vælge at gå efter kompas, hvilket jeg foretrækker. Man kommer ind på en radius af 2-5 meter fra cachen, hvis man har en god gps-forbindelse. Når man er kommet tæt på, så begynder man at lede. Og man skal kigge godt efter, for cachen ligger ofte skjult under nogle blade eller træ eller sten.

Cachen kan være en lille æske, hvor der ligger en logbog i. Der er også ofte en blyant/kuglepen, så man kan skrive dato og hvem man er. Der ligger også små gaver i æsken, og det er meningen, at man kan tage en ting og lægge en anden ting deri (bytte-bytte).

Jeg har fundet ud af geocaching

Mine veninde Sofie Fjeldsted har for længe siden fortalt mig om geocaching.

I korte træk er det en slags skattejagt for børn og voksne.

Der finde en hjemmeside: http://www.geocaching.com/map/default.aspx?lat=56.134267&lng=9.04905 , hvor man kan finde en masse steder, hvor der er gemt caches, altså små skatte. Man downloader så positionen på skatten på sin gps eller mobiltelefon. Herefter kan man bruge mobilens kompas eller kort til at finde ud af, hvor skatten nogenlunde befinder sig.
Ofte er skatten gemt godt, f.eks. inde i et hult træ, eller skjult under en bunke sten.

Min første cache i dag fik mig ud forbi Villa Galinna ved Gisselfelt. Der var en parkeringsplads lidt længere nede ad vejen. Heraf foregik resten af turen til fods med mine 4 vovser. Turen førte mig igennem paradishaven – et fantastisk smukt sted med mange gamle store og meget sjældne træer. Jeg så bl.a. et KÆMPE hjertetræ.
Derefter gik turen ud til Svenskekløften/Djævlekløften, hvor stien delte sig. Jeg kom på den forkerte side af kløften, så jeg måtte ned af den stejle skråning og op på den anden side, hvor jeg fandt min aller første cache.

Jeg var næsten lige så høj af at finde den cache, som når jeg har løbet et rigtig godt agilityløb.

Da jeg kom tilbage til bilen fik jeg lyst til at finde en cache mere. Så frem med mobilen igen og så søgte jeg på cacher i nærheden, og kompasset bragte mig så frem til Bråby Kirke, hvor jeg fandt min anden cache. Jeg skrev i en logbog for anden gang i dag.

Her er billeder fra Svenskekløften:
(ikke taget af mig)
http://www.geocaching.com/seek/gallery.aspx?guid=362c21a6-b76c-432d-a38c-efa7cc7a458e

Tur til Tenerife med hele familien

Min kære nevø Daniel og jeg på stranden ved Los Gigantes

I fredags kom Mads og jeg hjem efter en formidabel tur til Tenerife. Sammen med os var min mor og far, min søster hendes mand og deres 2 børn Mikkel og Magne, min bror og hans kone og deres 2 børn Daniel og Anna.

Jeg vil ikke nævne så meget om turen her andet end, at den var dejlig og pragtfuld, bortset fra, at jeg HADER bjergkørsel. Så en enkelt eftermiddag blev ødelagt pga kørsel op til ad et bjerg, hvor vi skulle grille, hvilket gav mig kvalme og opkastningsfornemmelser. Jeg gik heldigvis bare ned ad bjerget igen. Det har jeg ikke noget imod, men bjerkørsel er virkelig min største skræk.

 

Billeder af turen ligger på picasa. Vælg DIASSHOW, for at se tekster på billederne:

https://picasaweb.google.com/113050863433470116507/TenerifeOktober2011#

Mads fylder i dag 45 år men han valgte at fejre den på Tenerife ved at give middag på en skøn restaurant i Los Cristianos. Paella fik vi til den store guldmedalje.

Fredag morgen skulle vi op kl. 4 og med Ryanair hjem. Ryanair har skåret ned på ALT! Ikke engang stolene kunne lænes tilbage i flyveren, men det var godt nok også billigt. Så 5 timer kunne vi vel nok klare 🙂

Fredag ankom vi i Billund kl. 14 og så gik turen til 3 forskellige steder på Sjælland, hvor hundene blev passet, så klokken 20 var vi endelig hjemme og kunne spise aftensmad.

Lørdag morgen skulle jeg til Ribe til agilitystævne. Jeg havde tilmeldt Du Der og Kizz Me. Du Der vandt 2 af de 3 klasser. Kizz Me blev nr. 2 i spring klasse 1 og fik endelig sin første pind i spring klasse 1. Nøøøøøøøjjjj, hvor blev jeg glad. Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for en pind før. Folk de troede, at jeg rykkede op i klasse 2 pga. min begejstning, men nej, det var såmænd bare min først SP1 pind he he. Agilitymæssigt mangler hun kun 1 pind for at være i AG3, så det er lidt den omvendte verden, kun at have 1 pind i SP1.