Hu hej, her går det godt. Cocio har løbet fantastisk til både hoopers og i agility de seneste par måneder. Der er også dybt at falde, det kan du læse mere om længere nede i dette blogindlæg.
Cocio var forrige weekend på Bornholm, hvor hun vandt en øvet klasse, opnåede de sidste magiske point og rykkede op i ekspertklassen.
Her i Kristi Himmelfartsferien deltog hun i agilitystævne i Viby, hvor hun torsdag fik et fejlfrit løb i agility klasse 2 og en “pind” med en flot anden plads. Fredag endnu et fejlfrit løb og den sidste “pind” i klasse 2. Og dermed oprykning til klasse 3. Den højeste klasse i agility!
Elsker at få en podieplads. Cocio lå faktisk nr. 1 hele løbet indtil sidste hund løb banen og snuppede første pladsen for næsen af mig. Til lykke Gert, det var sejt midt i din dommergerning på den anden bane!
Cocio havde sin debut i agility klasse 1 den 14/11-2021, og så gik der ellers sindsyg lang tid før hun fik sin sidste pind, for de balancefelter var drilske, og når hun fik feltet, så væltede der et flyv eller andet. Faktisk fik hun den sidste pind den 2/2-2024. Ja over 2 år i klasse 1!!!! Stik den!
Nå men klasse 2, den fløj vi så hen over, på lidt over 2 måneder var hun i klasse 3. Det er jo lidt sindsygt. Cocio er bare så vild talentfuld, især når det gælder distancehandling. Hun kan sit kram.
Men lykken varer ikke evigt. Desværre skete der et eller andet i hendes første klasse 3-løb fredag, eftermiddag. Cocio var meget halt, da hun kom i mål. Jeg har ellers gjort alt hvad jeg kunne for at varme op og skridte af, så min stjernehund var klar til hvert løb. Jeg frameldte selvfølgelig hendes løb resten af dagen og også dagen efter. Og jeg måtte på jagt efter en person, der kunne overtage mit holdløb lørdag, hvor Sjællands Vilde Vovhunde skulle løbe hold-stafet-løb. Heldigvis kunne jeg overtale Sarah og Jinx til at løbe på holdet. Jeg fik også overtalt en dame, der havde en stand ved stævnet til at massere Cocio og ellers tjekke hende efter. Hun mente ikke, at der var noget med korsbåndet, men at ryggen var øm og skæv.
Lørdag morgen mødte jeg dog op til konkurrence (selvfølgelig uden hund), for en holdleder støtter selvfølgelig op om sit hold. Vi aftalte strategi og gav high-five og krydsede fingre. Sørme om ikke det lykkedes, for da de kom i mål, så var både Sarah, Hanni og Marianne fejlfrie. Super fedt holdløb, som jeg føler jeg har en ære i! Det blev til en andenplads.
Nå men jeg var faktisk lidt vemodig og pakkede mit telt sammen og begyndte at køre hjemad før stævnet var slut, der var jo ligesom heller ikke nogen grund til at blive, når jeg ikke skulle løbe agility. Mine tanker fløj rundt. Jeg var ked af det! Fik ikke sagt farvel til alle mine venner, men det havde sine årsager. for tankerne var andre steder.
Hvor slem var Cocios skade?
Var det korsbåndet, der var røget?
Skulle hun opereres?
Hvad med mine holdløb (hader at svigte et hold)?
Må sommerferien aflyses, hvis Cocio skal opereres?
Kommer hun i det hele taget til at løbe agility igen?
Det sidste var min værste frygt.
Jeg pakkede alle agilityforhindringerne på min bane væk. For gættede, at der ville gå lang tid inden de kom i brug igen.
Jeg sov virkelig dårligt natten til søndag. Og søndag formiddag var jeg hos en af mine kollegaer, som har Happy Dog Life. Hun er rigtig dygtig og gav massage (Cocio havde virkelig behov for en omgang massage, da hun aflaster meget, når hun går på 3 ben).
Cocio vil ikke støtte på højre bagben (billederne er stillbilleder fra en video).
Natten til mandag lå jeg søvnløs det meste af natten. Mine tanker kredsede om Cocio og hendes agilityfremtid. Hvad nu, hvis hun ikke kunne løbe agility mere? Så var min elskede sportsgren pludselig forsvundet. Jeg må jo kun have 2 hunde for Søren, så jeg kan først få en ny hund, når Pizza engang dør. Hvis Pizza bliver 14 (hun er 10 nu) og det tager ca. 2 år at træne en hund op til konkurrence, så ville der gå 6 år uden agility! Det er jo som et mareridt.
Jeg tænkte også over muligheder for at låne andres hunde at træne med, men det er bare ikke det samme, som at træne ens egne hunde. Eller træne noget andet med mine hunde end agility. Hoopers dyrker jeg jo også, men ville Cocio kunne holde til det, med den fart, hun altid har på?
Nosework, rally, dogdancing? tankemylder midt om natten er ikke godt for nattesøvnen.
Mandag formiddag ringede jeg til Orthovet i Ringsted (de er eksperter i sportsskader og specialkirugi). Fik en tid her i dag tirsdag.
Min veninde Mette var heldigvis med til Cocios undersøgelse. For der er mange ting, der bliver sagt af en dyrlæge ved sådan en undersøgelse af hunden. Cocio er super sød og rolig ved dyrlæge. Hun står bare så fint op og lægger sin hage i min hånd og bliver stående bomstille, mens led, tæer, albuer, knæ, ryg m.v. bliver undersøgt. Dyrlægen mente ikke, at det var et overrevet eller delvist overrevet korsbånd, men han ville kunne fastslå det ved røntgen. Så selvfølgelig skulle Cocio røntgenfotograferes. Jeg var med inde i røntgenrummet og holde Cocio i alle mulige stillinger, da hun skulle fotograferes. Derefter gennemgik dyrlægen minutiøst billederne sammen med Mette og jeg. Hofter, ryg, knæ og led så fine ud. Det samme gjorde korsbåndet!!! Hurrraaaaa for det.
Forstuvning og forvridning af knæ var konklusionen og nu masser af ro samt smertestillende og derefter stille og rolig genoptræning.
Pyha, godt det ikke var værre. Jeg har godt nok været i kulkælderen de sidste par dage.
Jeg har afmeldt stævnet i Hvalsø og Frederiksværk, hvor jeg desværre ikke kommer til at løbe holdløb.
Jeg tror, jeg kommer til at sove godt i nat.
Ses derude på de grønne græsbaner …. bare lidt senere.
Jeg overnattede hos min lillebror i Silkeborg mens jeg var til agilitystævne i Viby ved Aarhus. Vi var naturligvis forbi mor og fars gravsten og sætte en lille blå blomst.
For 2 år siden havde jeg en knæskade og var også noget overvægtig (det sagde vægten til mig). Kæmpede en del med at få en bedre kondition og bedre løbestil. Når jeg løber agility, så skal jeg jo følge med hunden, så godt jeg kan, dreje skarpt, og nogle gange spurte og andre gange stoppe brat. Ja, sådan er agility, så det kræver egentlig, at man er i god form.
Jeg kan godt lide at hygge mig, når jeg er på ferie og har derfor også bagefter skulle på kur. Af den grund har jeg hele livet været on off på kure, og har altid været glad for LCHF (low carb high fat). Jeg taber mig, når jeg er på LCHF, men hvis konditionen ikke er med, så bliver min løbestil heller ikke bedre.
I december 2022 og igen i januar 2023 fik jeg keglesnit i underlivet, som satte mig noget skatmat. Konditionen var virkelig dårlig. Og i juni fik jeg også en mini-fiberskade i min ene lægmuskel. Og så gik det for alvor tilbage for mig. Jeg var virkelig ringe at se på, når jeg løb agility. Stakkels mine hunde, der skulle døjes med mig.
Se lige denne her video, hvor jeg har lavet nogle sammenligningsklip:
Jeg har længe gået med et ønske om at få en personlig træner og i julen 23 vandt jeg en facebookkonkurrence og en prøvetime samt samtale med personlig træner. Efter prøvetimen fik jeg så et tilbud fra den personlige træner og et træningsforløb på 3 måneder. Jeg var lidt overrasket over, hvor dyrt det egentlig var, men ville gerne starte et forløb. Samme dag, som jeg fik det tilbud fra den personlige træner, dukkede der så et opslag op på facebook om Funktionel træning i vores egen by Bjæverskov.
Hold nu fast, …. et årsmedlemskab på 100 kr. og så koster det kun 15 kr. pr. gang at gå til en times træning … det skulle da prøves. Og ja, jeg har faktisk lokket min mand med. Så i slutningen af januar startede vi med at gå til cross gym hver tirsdag og torsdag. Og det har vi holdt fast i.
Det er helt vild fedt!
Vi sveder som bare pokker, når vi giver den gas med push up, burbies, høje knæløft, shipning, dips, lounches eller hvordan det nu staves. Hver træningsaften er der nye ting på programmet.
Foto taget efter en hård omgang træning. Alle øvelserne på tavlen laver vi i løbet af en time. Det er forskellige øvelser fra gang til gang.
Folk til træning er virkelig søde og meget overbærende, når jeg står der og ligner en, der ikke forstår hvad alle de underlige ord og forkortelser går ud på. Alle er meget hjælpsomme.
Vi træner i den lokale skoles gymnastiksal og er ofte 18-20 personer, der knokler rundt. Et par gange har vi trænet udenfor på det lokale anlæg, hvor nogle af øvelserne var at hamre på kæmpe traktordæk med en sindssyg tung lægtehammer eller kaste meget tunge bolde op i luften 🙂 Cross gym er ikke bare gymnastik eller noget, som man kan lave i et fitness center – det synes jeg nemlig er for kedeligt. Så her har jeg faktisk fundet en sport, som ikke omhandler hunde, der har fanget min interesse. Tænk sig pludselig at finde en sportsgren som knap 54 årig 🙂
En ting, der er sikkert det er, at jeg har fået det rigtig godt fysisk. Jeg kan virkelig mærke, at min krop har fået det bedre. Da jeg startede i januar kunne jeg ikke engang lave en enkelt push up (armbøjning).
Nu er min løbestil og energi til agilitystævnerne virkelig forandret. Især her i weekenden til Statera Cup, der sagde flere til mig, at de kan se stor forskel fra sidste år og til nu. Så ved jeg virkelig, at mit hårde arbejde batter!!!
Mange folk kender Proshop, som et firma, der sælger udstyr til pc, mobiltelefon m.v. Men mange ved ikke, at de også sælger en hulens masse hundeudstyr, foder, godbidder, dækkener m.v.
Jeg har lige været på indkøb, og vil fremhæve et par ting:
Jeg elsker jo at filme mine hunde og deltage i Siriusprøver. Der benytter jeg jo altid min mobiltelefon til at videofilme, men kan aldrig komme til at sætte mobilen ordentligt og den vælter let. Den vælter oftest, når man tror, man har lige har optaget den aller bedste video med sin hund. Med sådan en lille trebenet fætter her (Joby GorillaPod Mobile mini til 101 kr.), er det altså lidt lettere fremover:
Denne fine lille trebenet mobiltelefonholder kan købes her hos proshop.
Det var så ikke det eneste, jeg fik puttet i indkøbskurven den dag. Faldt over et varmt dækken til Cocio. Da jeg var til hooperskonkurrence ved Vipperød i flere minusgrader og hunden skulle ligge i en bil mellem nogle løb, så slog det mig, at Cocio ikke havde et super varmt dækken at få på. Så hun lå til flere stævner med 2 dækkener på for at holde varmen, fordi jeg aldrig har kunne fine et super godt dækken, der varmer min hund godt. Jeg faldt over dette dækken fra Hurrta, som isolerer godt. Går langt ned over lårene, skuldre og albuer, samt ikke mindst kan holde nakke og ører varme.
Det er godt nok ved at blive forår nu og måske er det lige sent nok med et varmt dækken, men hvem ved, måske kommer frosten pludselig tilbage, om ikke andet så til næste vinter, og så er jeg klar!
Dette lækre Hurrta extreme warm dækken kan købes her hos proshop.
.
Jeg har købt flere lækre ting, som jeg vil anmelde senere her på bloggen…. stay tuned.
Jeg synes næsten, at der har hvilet en forbandelse over Cocios klasse 1 løb i agility.
I agility klasse 1 skal en hund have 6 fejlfrie løb, hvor minimum 3 af dem skal være i agility. Der må også gerne være 3 i spring. Men altså 6 pinde. Cocio har nok haft 10 pinde i spring, men kun 2 i agility. Det har føltes som en uendelighed at mangle den sidste pind.
Hun fik den første pind i agility den 14/11-2021 det var vist hendes første stævne og før hun fik hvalpe. Og nu er hvalpene altså 1½ år gamle. Hendes anden pind fik hun den 11/11-2023 altså 2 år senere. Det var til et stævne hvor jeg havde ufattelig voldsom hovedpine og ikke gik banegennemgang, så jeg var ikke nervøs for pinde eller noget, men der sket det magiske at hun løb fejlfrit.
Og her er en lille historie om vores rejse:
Jeg startede med at indøve 2 on 2 off på balance og a-bræt, men Cocio gik virkelig langsom ned af forhindringerne, så det tog alt for lang tid (agility er jo på tid). Jeg begyndte at indøve løbefelter og det gik faktisk også nogenlunde. Til konkurrencer fik hun felterne sådan ca. 65% af gangene. Og når hun så fik felterne, så skete der noget andet på banen, så hun aldrig var fejlfri. Det var virkelig frustrerende, samtidig med, at jeg elsker at løbe klasse 1 baner.
Jeg valgte så for et par måneder siden at gå tilbage til 2 on 2 off, for at være sikker på de felter. Felterne sidder nu i skabet hver eneste gang, så jeg vidste, at det var et spørgsmål om tid før hun fik den forbandede sidste pind.
Jeg var tilmeldt agilitystævne den 27. januar i Herringløse, hvor hun havde 2 chancer, men nej, der tog hun et spring fra bagsiden i hvert AG-løb. Så ingen AG-pind til Cocio.
Jeg var ved at være lidt desperat og kan mærke, at når jeg stiller mig på en AG-bane, så bliver mine muskler helt stive og anspændte.
Det er lang tid siden, at jeg har været til agilitystævne i Sverige. Men altså nu skulle det være igen.
Cocio over sidste spring i sædvanlig gøende stil. Se dommer Åsa klapper for flot løb 🙂
Fredag den 2/2 (racerkørerens fødselsdag) tog jeg til aftenstævne i Sverige i Nutrolinhallen, hvor jeg skulle løbe Åsa Emanuelsons baner. Det var et stævne, hvor der var 2 x AG1 løb og 1 springløb. Åsa havde tegnet nogle fantastiske flydende agilitybaner. Tak for dem Åsa.
Første løb gik super, Cocio var fejlfri indtil aller sidste spring, som hun desværre river ned. Neeeeeej råber jeg i frustration, da vi kom i mål. Jeg var sgu lidt nede og humøret i bund, for Cocio løb simpelthen så flot.
Andet AG-løb var jeg igen i fuld fokus på banen og der måtte ikke gå noget galt. Sikke et fantastisk løb. Cocio var fejlfri og fik sin forbistrede sidste pind. Hun vandt ovenikøbet klassen med næsten 4 sekunder ned til nr. 2.
Jaaa, vi fucking dit it!
NU ER COCIO I AG2!
Tak til alle de dejlige danske deltagere i Sverige, som var med til at gøre denne dag endnu mere skøn. Det var herligt at være omgivet af gode venner. Takker især Annett (min køremakker), Serine, Camilla, Mia, Heidi og Sara
Se Cocios AG1x løb, filmet af Mia.
Jeg har fået lov til at efteranmelde til agilitystævnet på Bornholm, så der har vi vores debut i klasse 2.
Til agilitytræning dagen efter i DcH Næstved testede jeg lige, om Cocio kunne huske sine løbefelter, og ja, det var ingen problem. Jeg sætter bare løbefeltkommandoen på. Tænk hvis hun kan begge dele til stævner afhængig af, hvad jeg ønsker at satse på eller ikke satse og skal løbe fejlfri fx i holdløb. Hmmm der er da lidt at tænke over, men tror jeg hælder til løbefelter 100% for det er altså sjovere for hunden.
Min mand og jeg fejrede Cocios oprykning med bobler og sushi lørdag aften.
Jeg må faktisk indrømme, at en del af min fokus og bedre kontrol over mig selv skyldes, at jeg er begyndt at gå til en form for hård gymnastik i den lokale idrætsforening i Bjæverskov.
Det hele startede egentlig med, at jeg var til en prøvetime med personlig træner i Køge i starten af januar. Hele 2023 har min krop været en slatten skid – faktisk lige siden mine 2 keglesnit i underlivet. Jeg har aldrig fundet min normale form.
Jeg fik et tilbud fra den personlige træner. Det er godt nok ikke billigt at have en personlig træner, men de skal jo også leve.
Samme dag som jeg fik tilbuddet fra den personlige træner kom der et opslag i den lokale Bjæverskov facebookgruppe om Funktionel Træning Bjæverskov. Det koster 100 kr. om året at være medlem. De tilbyder en el del forskellige træninger hver uge, som man tilmelder sig til via en app på telefonen. Det koster kun kr. 15 pr. gang træning. Så Søren og jeg er nu afsted både tirsdag og torsdag hver uge, hvor vi træner Cross Gym. Det er pisse hårdt, man får sved på panden, men det er det hele værd. Løfter vægte, laver squats og alt muligt andet, som jeg aldrig kan huske hvad hedder. Men det står på en tavle hver træning og er en masse forkortelser som HK, MB, og så videre. 3,4 kg har jeg tabt mig siden 1. januar!
Fuld af energi efter en hård træning. Der kommer også snart en lille opdatering om dette her firma, men I må lige vente lidt.
I foråret planlagde vi, at vi skulle på køreferie i 3 uger til Normandiet i Frankrig i vores nye bil. Desværre er bilen ikke kommet til Danmark endnu, så det er kun blevet til 1 uges sommerferie i år og så har Søren og jeg fået udskudt vores sidste 2 uger til senere på året, hvor vi forhåbentlig har fået vores nye bil (Fisker Ocean One).
Min ferie startede med et større agilitystævne i min lokale klub DcH Næstved. Min veninde Susanne kom fredag eftermiddag og hentede mine hunde, campingvognen og jeg. Det gik hurtigt med at få sat campingvognen op på pladsen sammen med alle de andre agilityførere, som også har campingvogn med til stævnet. Der hersker en herlig atmosfære blandt agilitycampingfolket. Jeg havde købt noget biksemad og så lavede vi spejlæg på min lille primitive gaskogedims. Lidt øl kom der også ned og vi fik spillet Æsel. Det er vist blevet en tradition med æselspil i campingvognen. Det er et spil jeg har arvet efter mine forældre, som har arvet det af min mormor og morfar.
Biksemad, spejlæg, øl og hyggeCampingområdet til agilitystævnetSuper godt billede af Cocio, fotograf: Tina Hindsgaul
Agilitystævnet gik super godt og jeg var til mange præmieoverrækkelser med begge hunde. Pizza er nu 9 år og jeg har kun tilmeldt hende de åbne klasser, så når jeg ikke løb med Cocio og Pizza, så var jeg indsender i ring 2. Rune fra DcH Næstved (og Deltas ejer) har programmeret noget smart agilitysystem, så det var dejlig let at være indsender.
Cocio var udtaget til Sjællandsmesteskabet. Her er hendes løb, og det er nok noget af det bedste løb, som jeg har løbet med hende nogensinde. Der er altså et eller andet over finaler. Desværre blev hun ikke Sjællandsmester, men jeg havde det bedste løb ever med hende!
Så blev det mandag og vores første rigtige feriedag. Vejret var total vådt, det stod simpelthen ned i kaskader, så det blev en rengørings- og oprydningsdag.
Tirsdag var vi i Ringsted og se den flotte kirke, hvor bl.a. Valdemar Den Store er begravet. Onsdag var vi på Køge Museum og så bl.a. Jim Lyngvilds flotte udstilling om vølver. Så vi var mega kulturelle i vores lokalområde.
Valdemar den Store foran kirkenVølver på Køge Museum
Onsdag regnede det også, men vi kunne se på vejrudsigten, at vejrforholdene ville ændre sig de sidste 4 dage af vores ferie. Og vupti, så havde jeg booket en lille hytte i Sverige, så vi kom lidt ud af landet i vores sommerferie i år.
På vej mod Sverige torsdag formiddag rundede vi lige Fisker i Tåstrup. Der var netop ankommet en stor lastbil fyldt med nye leveringsklare biler, men vores var ikke på ladet … ventetiden er ulidelig, når man glæder sig.
6 nye biler holdt på parkeringspladsen og var netop læsset af ladet på den store lastbil fra Østrig.
På vej op mod vores sommerhus kom vi igennem byen Lund. Den by har en del historie og også en kæmpe domkirke, hvor bl.a. manden, der tog imod Dannebrog i Estland, lå begravet.
Domkirken i Lund i Sverige, bemærk flagene!Det var en kæmpe lysestage, der stod på gulvet i den imponerende kirke
Efter et par timers kørsel i Sverige ankom vi til vores lille hytte i en skov i nærheden af byen Lönsboda. Her var dejlig fredeligt og vi havde ingen planer overhovedet og havde ikke forberedt noget som helst på forhånd. Vi læste lidt i et par turistbrochurer i huset, men begyndte så at kigge efter cacher i vores geocaching-app.
Hurtigt kunne vi se, at området var et historisk område for snaphaner. Hvad pokker er det? Måske har jeg aldrig hørt om dem i skolen, eller også har jeg glemt det. Men det var en slags partisaner… har fundet dette på nettet:
“Frihedskæmpere eller forbrydere? Danskerne kaldte de dansksindede grupper for gønger efter Göinge-området i det nordøstlige Skåne, hvor modstanden mod de svenske besættelsestropper var størst. Svenskerne derimod kaldte dem snaphaner, som betyder noget i retning af landevejsrøver. Og hvor den danske konge betragtede dem som frihedskæmpere, blev snaphanerne af svenskerne betragtet som forbrydere af værste skuffe, og de blev straffet som sådanne. Flere steder i Skåne står de såkaldte snaphane-ege, hvor tilfangetagne snaphaner blev hængt. I det nordøstlige Skåne omkring byerne Broby, Osby og Lönsboda ligger snaphaneskovene, hvor snaphanerne skjulte sig, og hvor den svenske hær ikke turde vise sig. Indtil 1658 havde Skåne været dansk i 800 år kun afbrudt af korte perioder med svensk herredømme, så skåningene har følt sig som danske. Under den danske krone var skåningerne frie, men da området i 1658 blev svensk, begyndte den svenske konge Karl 11. at udskrive mandskab til sin hær i bl.a. Tyskland. At blive udtaget som soldat var noget nær en dødsdom – der var ikke stor chance for, at man vendte hjem i live.”
Og lige nøjagtig i Lönsboda boede vi og det skulle vise sig, at der var mange grotter rundt omkring i lokalområdet, hvor snaphanerne havde gemt sig. Vi gik geochacing-amok og fik logget 18 cacher på 4 dage. Det var en spændende historie som vi lærte og læste om. Sikke en forfærdelig tid, for disse folk.
Snaphanegrotter, hvor de gemte madFrokostpause på terrassenJeg fandt en trackablePå rundtur og hundene er medSå kom der en omgang smileys i geocachingappenJeg trådte denne spidse tårn op i mine gummitræsko, kunne pludselig mærke den op i foden
Hele området omkring Lönsboda beordrede kongen i 1677 nedbrændt.
Fra Wiki: “Fra februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne. Blandt andet havde han givet ordre til, at der for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle hænges tre indbyggere og betales 1000 daler (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uden hensyn til at bønderne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden. I 1678 beordrede Karl XI, at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes.”
Her boede vi ned til en lille søVirkelig idylliskEt glas rosé med fin udsigt
Selv om det kun blev til en uges ferie, så var det nu en dejlig en af slagsen. Der er altså et eller andet over idylliske Sverige og især når intet var planlagt på forhånd og man tog på opdagelser efter vejrforholdene.
Jeg har hver sommer læst Berit Bildes blogindlæg eller Facebookopslag om agilitystævnet hos DcH Harlev (ved Aarhus). Og hver gang har jeg været misundelig, men har aldrig fået mig tilmeldt, da der ofte har været et stævne eller konkurrence på Sjælland, som jeg kunne tilmelde mig (dermed ikke så megen kørsel). I november sidste år mødte jeg Alfred til et hoopersstævne, hvor han sagde, at der blev holdt agilitystævne i Harlev den her weekend 24/6-25/6 i 2023. Så jeg skrev det straks i kalenderen. Ofte er det desværre sådan, at DcH agilitystævnerne udmeldes så sent i den offentlige kalender, at jeg i mellemtiden ofte har fået tilmeldt mig noget andet i mellemtiden. Så jeg var glad for Alfreds hint.
Poul Tolderlund har taget dette utrolig gode billede af Cocio til stævnet i Harlev.
I fredags kørte jeg lige efter arbejde kl. 13 … eller nej, det var jo egentlig planen … men i trafikradioen på vej hjem fra arbejde for at hente hundene hørte jeg, at storebæltsbroen var LUKKET for al trafik på grund af uheld og der var allerede laaaang kø. Jeg lyttede så til P4 Sjælland derhjemme og besluttede, at når jeg hørte, at broen blev åbnet igen ville jeg køre afsted. Så ville det passe med, at når jeg nåede broen fra Bjæverskov af, så ville trafikken nok glide fint afsted igen. Og det gjorde den også, da jeg kørte ved 15-tiden. Det tog dog 3½ time at køre hjem til min søster – for der var ingen steder, at man kunne køre i topfart. Det var jo store rejsefredag.
Når jeg er til konkurrence i Jylland benytter jeg ofte lejligheden til at besøge familien (al min familie bor jo i Jylland). Jeg fik skøn mad hos min søster (hun kan trylle) og jeg fik afleveret studentergave til min nevø Mikkel, som kom ud med et gennemsnit på 10,5 – moster er stolt!
Efter dejlig mad og hygge kørte jeg til Sabro og satte stævnetelt op og derefter videre til min gamle agilityveninde Annmari … altså gammel og gammel … jeg har kendt hende i mange år og vi trænede sammen flere gange om ugen, da jeg boede i Jylland. Dejligt at have overnatningsmulighed kun 7 min. kørsel fra stævnepladsen. Vi fik hurtigt ordnet verdenssituationen. Når man er sammen med gamle venner er det som om, at man hurtig falder i hak igen, da man kender hinanden helt ind til det inderste. Tak for dig Annmari!
Lørdag startede med 3 lorteløb. Undskyld udtrykket, men jeg fik 3 disk ud af 3 mulige – Pizza 2 disk og Cocio 1 disk. Altså for pokker da Fru Sommer. Det kan du godt gøre bedre. Så jeg måtte jo tage mig sammen. Blev nødt til at købe lidt lodder i amerikansk lotteri, så jeg kunne vinde lidt (vandt en hylde) 🙂 Så gik det bedre med de efterfølgende løb efter jeg havde givet mig selv en intern skideballe og set de små krus, man kunne få, hvis man vandt klassen – det blev holdt løbende præmieoverrækkelser. Så var motivationen i top.
Søde og dygtige Cocio med vinderkruset.
Cocio vandt Spring klasse 1, blev nr. 2 i Agility åben og nr. 3 i Spring åben (med DM-udtag). Cocio blev bedst i åbne klasser lørdag!!! Wooooow min chokolademælk bliver ved med at imponere mig.
Lørdag formiddag fik jeg også lige besøg af min morbror på stævnepladsen. Jeg havde et gammelt fotoalbum til ham med billeder fra min oldemors tid, som min mor og far havde haft liggende. Det var interessant at høre om alle de fætre og kusiner samt gamle familiemedlemmer. I albummet var der også billeder af deres pastor og lærerinde. Altså hvem har dog et portrætbillede af sin præst i sit fotoalbum nu til dags? Tiderne er godt nok forandret.
Her er præmierne fra lørdagens konkurrence. Det blev til endnu flere godbidder og en sæk hundefoder mere søndag. Hold da op, hvor var jeg stolt – især når jeg lagde ud med 3 x disk.
Efter stævnet kørte jeg direkte til Assentoft ved Randers for at deltage i min brors og kærestes fødselsdag. “Lånte” dog lige et bad og hårvask alt imens gæsterne ankom. Jeg var klam og klæbrig efter en hel dag i solen med sved og solcreme. Det var nok det bedste bad, jeg nogensinde har fået 🙂 Skide hyggelig aften hos Posse og Rikke. Dejligt at lære Rikkes familie bedre at kende og endnu en hyggelig aften i søsters selskab. Og det krondyr og grillet rådyrryg, uhmmmm det kan altså noget med bacon omkring. Nok det bedste stykke vildt, jeg nogensinde har smagt. 😉
Søndag morgen endnu engang afsted med begge vovser til stævnedag 2. De første par løb gik strålende. Cocio nr. 2 i agility klasse 1 og nr. 4 i agility åben (med DM-udtag). Inden jeg gik på banen i AG-åben varmede jeg godt op, da jeg nemlig syntes, at det nev lidt i min højre lægmuskel. Jeg lavede udstrækning og en masse andet for at blødgøre mit ben. Alt var godt inde på banen indtil 3. sidste forhindring, smak sagde det (følte jeg) og jeg måtte humpe i mål … Cocio var for længst selv løbet i mål … endda fejlfrit. Jeg fik en mini-fiber. Avs! Sjovt nok kan Cocio ikke løbe fejlfrit i agility klasse 1, men i agility åben (som er sværere niveau), går det ofte bedre.
Jeg fik heldigvis is på af Kurt Jensen, som havde en pose i bilen (sådan en af dem, der skal knækkes for at blive kold). Dem skal jeg da selv have nogle liggende af fremover. Man ved aldrig, hvornår man får brug for sådan nogle is-dimse-poser.
Det næste løb var spring åben, som jeg valgte at “stå!” med Cocio, da jeg gerne ville vinde præmien, som var en tegning af sin hund som hovedpræmie – (bedste hund i 4 åbne klasser). Jeg forsøgte at stå stille og handle fra midten af, nu hvor jeg ikke kunne løbe. Men det lykkedes desværre ikke, da man i denne klasse blev nødt til at følge sin hund ned i det ene hjørne for at kunne løse banen. Så hun blev disket mens jeg stod der og fægtede med armene. Men jeg gav den hele armen og stædig som jeg er, ville jeg bare sådan lige ikke give op på forhånd.
Jeg “stod” så også spring klasse 1, som blev løst inde fra midten af, hvor Cocio – som jo også er hoopershund – kunne dirigeres hele banen rundt. Hun havde desværre en slalomfejl, men ellers sad resten i skabet.
Turen hjem i bil klarede jeg heldigvis fint. Er glad for, at bilen har automatgear og fartpilot.
Pizza var flyvende og havde nogle gode løb.
Skal da ikke glemme, at Pizza vandt AG2 søndag selv om hun var en bandit og forlod feltet for tidligt på balancen. Det er som om, at de seniorhunde tillader sig nogle flere ting, fordi de ved, at vi er lidt mere overbærende. Se videoen her:
Jeg har hørt meget ros om stævnet i Harlev og det kan jeg godt forstå, at de får. Det var både hyggeligt og velarrangeret. Præmierne var rigtig gode. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vundet 2 x 12 kg hundefoder og samlet set en hel stor indkøbspose med godbidder til hundene. Faktisk blev Cocio bedste klasse 1 hund sammenlagt for de store hunde og jeg vandt vafler og mørk chokolade, som min træningskammerat Susanne fik med hjem fra præmieoverrækkelsen (jeg var desværre kørt tidligt, da jeg ville hjem og pleje min lægmuskel). Harlev! Jeg kommer gerne igen næste år.
Jeg tror godt, at man kan fornemme, at Cocio snakker meget, når hun løber agility. Hun elsker det simpelthen så højt, at hun bliver nødt til at fortælle det hele tiden.
Jeg elsker stævner, som kun afholdes i 1 ring. Så slapper man mere af mellem løbene og har ikke det stress over at skulle holde øje med 2 ringe og flere løb samtidig. Risikoen for at misse en banegennemgang er til stede ved 2 ringe eller at skulle løbe med begge hunde på hver sin bane næsten samtidig.
Uhmmm kaffe nydes i det nye vinderkrus, som får en fin plads i min campingvogn.
I dag mandag går det heldigvis allerede meget bedre med min lægmuskel. Jeg trækker lidt på benet, men tror på, at det heler hurtigt, så jeg snart er klar på de grønne baner igen.
Endelig endelig endelig kom weekenden, hvor jeg skulle på jomfrutur med campingvognen. Nej, ikke fordi jeg er jomfru 😉 ha ha, og nej det er campingvognen heller ikke. Men dette var min første weekend i den brugte campingvogn, som jeg købte for et halvt år siden.
Det var ellers lige ved, at jeg ikke kom afsted i campingvognen, idet jeg lige nu ikke har en bil med træk på. Søren og jeg solgte jo vores Kia Optima for et par måneder siden, fordi vi troede, at vi skulle have ny bil snart, men leveringen af den nye bil bliver ved med at blive udskudt.
Heldigvis har min veninde Susanne træk-krog på sin bil og da hun jo skulle med til agilitystævnet, så var det hurtigt regnet ud, at vi da bare kørte i hendes bil i stedet for.
Jeg har glædet mig som et lille barn til denne tur. Lige så meget som da jeg gik i 1. klasse og skulle i Djurs Sommerland for første gang (og det var stort dengang!)
Fredag eftermiddag kom Susanne og hentede Pizza, Cocio og jeg. Vi fik campingvognen på krogen og så kørte vi stille og roligt mod Nykøbing Sjælland. Afsted til 2-dages agilitystævne hos DcH Nykøbing Rørvig. Der var høj stemning i bilen og vi sang ”vi er to på tur” og ellers skrålede vi med på Peter Belli-sange. Vupti så var vi fremme. Tiden går hurtigt i godt selskab.
Vognen fik en fin plads ikke så langt fra agilitybanen. (Vi kunne se startområdet fra forteltet). Jeg fik sat forteltet op og ellers rigget campingvognen til med indhegning til hundene og så videre. Midt i det hele kom søde Mia Vest Rasmussen forbi med dejlige Diaz (Pizzas datter). Se lige det dejlige billede jeg fik taget af Diaz. Diaz skal have næste kuld hos mig om et års tid.
Asasara OMG Cameron DiazHundene følger med i pølsekogningen
Fredag aften var aftensmaden var en omgang hotdogs med rosé til og så derefter en omgang gin-smagning. Whats not to like.
Gin-smagning sammen med Susanne
Bent og Marianne kom på besøg lidt senere og jeg fik hevet nogle spil frem, som vi grinte så højt af, at andre omkring os begyndte at grine. Og de forsøgte at gætte, hvad vi spillede. Vi spillede et spil, der hedder ”kryptisk”. Meget sjovt at skulle gætte, hvad der står på et kort, når bogstaverne nogle gange er volapyk. Men med en sjofel tankegang, så gik det ret let. Det var en skide hyggelig aften i gode venners selskab.
Pizza og Marianne elsker hinanden.
Op næste morgen og så i gang med agilitystævne. Cocio deltog i 4 løb om dagen og Pizza i 2 seniorløb om dagen. Det gik fint lørdag, hvor Cocio blev nr. 2 i spring1 og hun vandt sørme spring åben. Rigtig god dag.
Vejret var varmt, men heldigvis blæste det, så det føltes ikke kvælende.
Ugen inden stævnet hørte jeg, at der på stævnepladsen ikke var en bruser, så vi kunne ikke komme i bad. Så jeg købte sådan en sort bruse-pose med lille slange med brusehovede hos T-Hansen til 59 kr. Denne 20 liters vandpose lå så i solen i løbet af eftermiddagen og da stævnet var slut om aftenen, så riggede jeg en bruseniche an inde i forteltet (mit gamle gardin fra stuen i Ulse) og ih og næh hvor var det dejligt med et varmt brusebad efter en klistret dag i varmen med sved og solcreme på kroppen. Jeg fik sågar også vasket hår.
Spejderlone lavede da bare en bruseniche i forteltet, nu hvor der ikke var bad på stævnepladsen.
Susanne mente ikke, at hun havde overskud til at gå i bad, men jeg fik hende alligevel også lokket ind under vandstrålerne, … ja ja ja først da jeg var færdig. Det blev hun enormt glad for – altså for at få et bad. Vi bøvlede faktisk lidt med at få posen med det varme vand til at blive på taget af campingvognen, så en person skulle stå og sikre vandposen, så den ikke gled ned. Nøj, det var skønt med et bad!!!!
Her ses posen liggende oppe på taget med vandslangen ned ved siden af vognen og ind i forteltet, hvor jeg havde lavet bruseniche.
Stævnet lørdag tog lang tid. Jeg tror måske, at folk ikke kom hurtig nok ind på banen til start, men det var primært på grund af startspringet stod lidt uheldigt inde på banen, så folk ikke turde kunne komme hurtigt nok frem, … eller også var slutspringet placeret, så det stod for tæt på startspringet. 10-20 sek. ekstra pr. løb, ja så kan det nemt blive en lang dag, med mange starter.
Lørdag aften samles DcH Næstved folket sig i Bent og Mariannes fortelt. Marianne og jeg havde forinden været i Netto for at handle ind til fælles aftensmad. Det var vildt hyggeligt med gode burgere med bøf fra grill. Jeg havde min mormor og morfars gamle spil Æsel med og vi fik spillet lidt og grint meget (og jeg måske også råbt lidt). Elsker det sammenhold vi har i Næstved.
God klubånd!
Søndag morgen fik Marianne næseblod, så jeg tilbød at løbe med hendes hund Keeper i klasse 1 løbene. Det gik super godt. Ganske få småting bevirkede, at jeg blev disket med Keeper, men det var dæleme tæt på, at vi ville have endt helt i top i begge løb. Hende låner jeg gerne igen. Hun har samme vildskab som Kizz Me og Cocio. Så jeg kender stilen.
Cocio løb igen super godt i springløbene. Spring klasse 1 vandt hun (men jeg kan ikke bruge flere springpinde for at rykke op i klasse 2). AG-løbene sker der altid et eller andet i, så vi ikke får fejlfrie løb. Spring åben vandt hun igen søndag. Pizza vandt også spring åben for seniorer.
Se Cocios vilde spring åben løb.
Der skulle tanken om at vinde en bestemt lampeskærm fra præmiebordet som motivationsfaktor. Så jeg gik faktisk efter at vinde præmiekuponer. Yes, det er rigtigt. Det var lige det, der skulle til. Da jeg så kom ind til præmiebordet opdagede jeg, at lampeskærmen i størrelse og form ikke kunne bruges i campingvognen. Den var ellers så fin med hundehoveder på.
Frokost søndag var kolde rugbrødsburgere med bøf-rester fra lørdag aften og så med remoulade.
Søndag eftermiddag fik vi besøg af mine venner Rune og Christian. Shit mand, hvor var det dejligt at se dem begge og især Christian efter en heftig omgang med hospitalsindlæggelse m.v. ❤
Nykøbing-Rørvigs konkurrenceudvalg gjorde det godt, når man tænker på, at de var lidt grønne i det. Men hvilket humør og engagement. Det stævne kan de godt være stolte af.
Campingområdet ved stævnet. Billedet her er taget ved nattetide. Nattergalen sang lystigt hele natten. Virkelig hyggeligt.
Sikke en skøn jomfrutur i super godt selskab med super gode resultater.
Nu er begge mine hunde udtaget til Sjællandsmesterskabet i agility i DcH.
Hold da op, hvor har det været en langtrækker – har ventet meget længe på svar.
Den 22/12-22 fik jeg foretaget et keglesnit (dagen efter min fars begravelse). Svaret på prøverne var positivt, men min gynækolog var mistroisk og anbefalede endnu et keglesnit. Den 31/1-23 fik jeg derfor endnu engang foretaget et keglesnit i underlivet. Min gynækolog vurderede nemlig, at de patologiske svar fra prøven i december ikke var helt rigtige. Det viste sig, at det var godt, jeg stolede på gynækologen.
Min yndlingshvidvin, som jeg køber i Brugsen i Bjæverskov. De har en fantastisk vin-afdeling.
I fredags kom der svar, at der var moderate celleforandringer i det nye keglesnit, men det vigtige var også, at der også var frie rande. Men hvad betyder det dog? Jo, det betyder, at der altså var celleforandringer i en del af det nye keglesnit, og med de frie rande betyder det, at den yderste del af keglesnittet var uden celleforandringer og at de derfor har fået taget det hele med.
Så langt så godt. Skal have taget en ny prøve om 6 mdr. og igen om 12 mdr. Det er blot for en sikkerheds skyld.
Jeg fik i sidste uge ligeledes en HPV vaccine. Ja, selv gamle koner som jeg kan få sådan en. Skal dog selv betale den. Skal vaccineres 3 gange ialt og det koster ca. 1200 kr. pr. gang. Jeg har altid været bange for sprøjter, men efter corona er jeg blevet mere vant til dem.
Jeg var simpelthen så glad i fredags på grund af svaret om de frie rande, at det skulle fejres med et godt glas hvidvin. Delte min glæde og lidt vin sammen med Søren og en veninde (og hvalpekøber), som var på besøg.
Jeg har i de sidste par uger lagt puslespil for at holde mig i ro. Jeg begyndte nemlig at bløde en del, da sårskorpen fra keglesnittet faldt af. Og nej, man kan lige som ikke lige putte et plaster på såret. Det har bare at hele! Så det var fedt, at have noget stillesiddende hyggepuslespil at give mig til. Det var meget symbolsk, at mit 1000-brikkers spil blev færdig nærmest samtidig med det gode svar fra gynækologen.
Nu skifter vi lige emne
Mit sushi-resultat
Fredag formiddag var jeg til teambuilding på arbejde. Vi sluttede af med at skulle undervises af en sushikok. Hold da op … jeg troede, at det var nemt. Men nej, det er utrolig svært. Kokken på Lucky Star i Køge var utrolig dygtig og var god til at fortælle. Fx tager det 4 år at blive udlært sushi-kok. Vi fik alle vurderet det sushi, som vi lavede og kokken valgte mit arbejde, som det bedste. Yeah, det var fedt. Elsker at vinde! Og han mente faktisk, at min sushi var pænere end det, som hans egne trainees laver 🙂 Det siger han nok til de fleste 🙂 Men pyt, jeg har ikke noget imod lidt ros.
Jeg vandt!
Nu skal der trænes
Nu ser jeg frem til at komme mere ud og træne med hundene. Især at LØBE agility og gå til konkurrencer har jeg savnet. Det har dog ikke afholdt mig fra at tage til træning i ny og næ, hvor jeg har stået på midten af banen og dirigeret mine hunde rundt, når det har kunne lade sig gøre. Andre gange har jeg også lånt mine hunde ud til agilitykonkurrencer. Min kondi er blevet virkelig dårlig, så jeg glæder mig til at komme til at benytte mit løbebånd igen og få gang i mine ben. Jeg er godt nok blevet lidt vissen i muskulaturen.
Tror faktisk, at dommeren bevæger sig mere end jeg gør 🙂Cocio og jeg til rallytræning i den store hal hos DKK Hundeaktivningscenter Ringsted. Det er Cocios halvsøster og Mia i baggrunden.
NYD LIVET for pokker
Når sådan noget sker – altså at man pludselig får et wake up call – så giver det stof til eftertanke. Husk at nyde livet hver dag, du ved ikke, hvornår alt kan være forandret! Nyd solopgangen, nyd solnedgangen, nyd nordlyset, nyd planeterne på himlen, nyd dine kære, ring til en ven eller til familien. Husk at hygge dig og lad være med at brokke dig.
Jeg nyder livet og de smukke morgengåture i den dejlige morgen med frost på græsset. Vintergætter vrimler op af jorden alle stedet på vores landsted. Jeg har flyttet nogle af dem hen til stenen ved Kizz Mes gravsted. Her står de fint sammen med julerosen, som jeg fik af Mette Jensen.
Jeg har været sindsyg glad for at være ærlig om hele dette celleforandringsforløb. Især i VAS til agilitystævne, hvor folk kom og fortalte om, at de havde læst omkring min ærlighed, var jeg glad for.
Jeg håber så inderligt, at det har fået nogle personer, der ikke har fået taget sig sammen til at bestille tid til undersøgelse hos lægen for celleforandringer, til at booke tid. Kom så afsted! Ja, det er da ikke fedt at ligge der, men tænk hvis nu, at det kan ende med at rede dit liv, fordi du tager afsted ….
Kuld Q
Om ca. 2 uger venter “jeg” det næste kuld border collie hvalpe. Det blev godt nok lidt snært på med hensyn til det ekstra keglesnit, men det havde jeg jo ikke lige forventet ville ske. Pizzas datter fra hendes andet kuld – Delta – er med hvalpe og jeg glæder mig. Hun flytter hjem til mig om en uge og jeg håber, at alt foregår normalt, når hun skal føde. Delta venter ikke så mange hvalpe, men 3-4 hvalpe er jo bedre end ingen – og det bliver garanteret det bedste kuld, jeg nogensinde har lavet.
3 hvalpe ses på skanningen samtidigDelta i midten. Er hurtig en del af flokken selv om hun til daglig bor hos nogle gode venner.Delta aka Dellepigen
Da jeg startede året med at komme på et fantastisk hold i agility med Pizza har jeg set meget frem til at deltage i DM i agility for hold med Pizza. Vores hold Bordere med IQ fører i øjeblikket årets hold konkurrence og vi har en stor holdånd. Jeg var udtaget til både holdagility og til rally. Jeg var på forhånd lidt bekymret for tidsplanen for agility holdmæssigt. Agility er nemlig både lørdag og søndag (holdløb lørdag formiddag og holdløb søndag formiddag ). DM i rally er kun søndag. Jeg havde tænkt, at min prioritet ville være agility, hvis det skulle vise sig, at vi fik en god placering lørdag og dermed skulle dyste om en podieplads søndag samtidig med rally. Det ville godt kunne lykkes at gå op i begge dele, men det ville være lidt hektisk og der skulle trylles med banegennemgange og løb.
Hundene gik alle ind i det samme bur, da jeg satte dem op ved agilitybanen i den store hal. Det er så dejligt, at alle mine tæver kan så godt sammen.
Lørdag morgen skulle vi løbe en hold-springbane, som ikke var umulig at løse, men den havde lidt sjove sværhedsgrader. Vi var fortrøstningsfulde på holdet. Et hold består af 5 ekvipager og mindst 3 skal igennem med et resultat for at man blive Danmarksmestre for hold. Jeg startede ud på vores hold, og skæbnen ville, at Pizza blev disket (jeg kan ellers nå at redde mange ting, men desværre forstyrrede banderne mit blik, og jeg kunne ikke rigtig se om Pizza var foran eller bagved et spring, som hun dermed tog fra den forkerte side). Pizza blev disket. Øv. Næste hund på holdet blev disket og det blev tredje hund også. Vi havde kun 2 igennem banen. Det var lidt sært, da vi plejer at ligge helt i top. Jeg var skuffet over min egen indsats (sådan er det, når man er et konkurrencemenneske), har ikke noget at udsætte på Pizza, det var udelukkende MIN skyld. Jeg sagde undskyld til holdet. Jeg spurgte om vi skulle løbe søndag, og det ville de gerne, og jeg spurgte om det var OK med dem, at jeg så koncentrerede mig om rallykonkurrencen, nu hvor vi jo var “out of the game”, hvilket de var helt okay med. Tusind tak for de forstående holdkammerater, det er guld værd.
Efter mit nedern-løb gik jeg en dejlig tur på hele området for Hund i Fokus. Sikke et fantastisk arrangement, som DKK har fået stablet på benene. Ja ja, jeg ved godt, at jeg roser min egen arbejdsplads, men jeg elsker altså dette arrangement. Super med så mange forskellige hundeaktiviteter samlet et sted og fyldt med boder/stande og foodtrucks. Jeg var så heldig at overvære Asasara Nam Nam Breezer til en rallyprøve i ekspertklassen, hvor hun fik 99 point, sidste cert og blev Dansk Rally Champion. Jeg bliver altid så pinlig rørstrømsk, når en af mine afkom klarer sig godt.
En hyggelig dag (trods min disk) blev afsluttet hos min søster i Hørning, hvor hele familien var samlet (17 mennesker i alt). Mega skønt, for jeg elsker min familie!
Søndag skulle jeg om formiddagen til DM i rally i de indledende runder. Gamle Kizz Me på 13 ½ år var kvalificeret i seniorklassen sammen med Pizza. Cocio var i øvet klasse. Det vil sige, at jeg skulle gå 3 prøver formiddag og måske videre til finalerne om eftermiddagen. Der er 20 deltagere i hver klasse og kun de 10 bedste går videre til finalerne.
Kizz Me var den første i seniorklassen, hold da op, hvor var hun fresh på trods af manglende hørelse (ja, alderen trykker). Vi havde et par ommere og en øvelse, hvor hun gik for tidligt i indkald (hun kan ikke altid høre jeg kalder, så hun går på håndtegn, og der kan et lille vink være nok). Hun væltede også rundt-om-keglen i bare iver, så den måtte jeg tage om. Så minus 10 og nogle ommere … desværre kom hun ikke i finalen, men blev nr. 14. For første gang nogen sinde har jeg sagt til mig selv inden jeg gik på banen, at her vil jeg ikke ønske høje point eller ønske om at komme i finalen, her vil jeg nyde Kizz Mes sidste tur i manegen. Og hvilken nydelse, tak Kizz Me for alle de skønne rallytimer.
Pizza var så også i seniorklassen og gik også en freeeesh bane. Jeg skal virkelig være på dupperne med de friske gamle damer, for det er knald eller fald. Men i dette tilfælde var det “knald”, for Pizza kvalificerede sig til finalen.
Pizza bane 1
Cocio, min stjernehund, var i øvet klasse. Hun kvalificerede sig til DM sidste år inden hun fik hvalpe. Hun har været en svær hund at træne lydighedsmæssigt, idet hun altid gerne vil se, hvad de andre hunde laver på banerne ved siden af (hyrdeinstinkt = at holde øje). Så med 5 rallybaner ialt igang samtidig til DM, så var jeg virkelig spændt på, hvordan det ville gå. Cocio var utrolig sød og kiggede på mig hele tiden og udførte alle øvelser. Jamen for pokker da Cocio. Surprice! Cocio røg i finalen i øvet klasse. Desværre blev vores bane ikke filmet. Men skidt med det, jeg har den i hukommelsen.
Min søde storesøster Mette kom på besøg og så mig gå rally med Cocio og Pizza. Det var virkelig skønt at hun besøgte mig og fik en oplevelse af, hvad jeg går og laver mange weekender om året. Jeg ville ønske, at vi kunne være sammen lidt oftere, men geografien kan vi ikke gøre noget ved (Jylland/Sjælland).
Cocio gik også en super finalebane, dog var der en enkelt “ommer” som kostede os 3 point. Igen var hun virkelig dejlig at gå med og jeg havde den fedeste følelse.
Cocio og jeg kan vist godt lide hinanden. Gensidig kærlighed op pallen.
Så var det bare at vente på præmieoverrækkelsen… og ventetiden var lang.
Jeg havde det fint, hvis jeg endte med at komme på en 5-6. plads med den ommer (og hoppekys fra Cocio (se selv videoen). Men efterhånden som folk blev kaldt op og mit navn ikke blev nævnt før end det var tid til at folk skulle på PALLEN, så blev jeg så evig glad!!!! Jeg ELSKER AT STÅ PÅ PALLEN. Og ja, fuck janteloven, for jeg elsker det. Ville selvfølgelig gerne vinde, men hey, at blive nr. 3 med Cocio var som at vinde. Hold nu kæft mand, hvor blev jeg glad og er det stadigvæk. Cocio min stjernehund. kys kys kys
Se lige alle de skønne præmier. Jeg er helt overvældet. Tusind tusind tak til de entusiastiske gaveindsamler og sponsorerne. Pizza blev nr. 7. Og Kizz Me nr. 14 i seniorklassen. Vi blev slået med min gode veninde Mette Jensen og Chat, der blev nr. 6. Det var også Chats sidste DM i rally. Jennifer Riis (en af mine hvalpekøbere fra kuld B) og jeg har altid haft det virkelig sjovt sammen. Det havde vi også på pallen, hvor dette billede lige fik foreviget et sjovt øjeblik. Prøv lige at se vores hunde, der kigger enten undrende eller misundelig 😉 Jennifer og jeg kalder det for stoleleg, for forrige weekend vandt Cocio og jeg over Jennifer.
Folkene bag rallyudvalget og underudvalgene havde lavet et fantastisk arbejde med at få hele dagen til at klappe. Alt forløb simpelthen så fint og hold nu op, hvor var der flotte rosetter og præmier.
Nu gælder det ekspertklassen med Cocio og Pizza fortsætter selvfølgelig i seniorklassen.
RBM RØM Asasara Nam Nam Cocio, nr. 3 til DM i rally øvet klasseSikke et skønt billede af os alle i øvet klasse. Tak til Wickie for det dejlige billede.
Søren og jeg har været 5 dage på Bornholm. Kom hjem sent i går aftes efter en dejlig miniferie (og så lige 2 dages agilitystævne). Der var dømt godt vejr i 5 dage og jeg havde derfor ikke regntøj med, men til gengæld solcreme. Denne solcreme havde desværre tømt sig selv i min taske, så halvdelen af mit tøj var med store (og ikke aftagelige fedtpletter), da jeg pakkede ud.
Nå men vi starter lige forfra på bloggen…. Onsdag morgen havde vi færgen kl. 8.30. Et par dage forinden havde Bornholmslinjen sendt en mail om, at hvis man forudbetaler morgenmad på afgangen, så kommer man ombord som en af de første. Ahhhh, kunne det nu passe? jo, den var god nok, og morgenmaden var ganske fin. Så det gør jeg igen en anden gang.
Vi skulle først overtage vores feriebolig kl. 15, så vi besluttede at tage til Hammer Havn og spise vores medbragte mad. Derefter kørte vi til Lokalteknisk Samling. Det er et museum drevet af frivillige. Det var noget vi havde talt om at se de sidste par gange, vi var på øen, men var aldrig blevet til noget. Sikke et herligt museum, der fik vi et par timer til at gå. Jeg følte mig gammel, idet min første bil (ellert) var udstillet samt en del LP’er fra min ungdom var også at finde på museum.
Min første bil var en ellert som denne her. Da jeg skulle have ny bil efter ellerten, så købte jeg sørme en mere, så jeg har altså haft 2 ellerter.
Vi fik ferieboligen (Strandløkken ved Rønne, bag Green Solution House) kl. 15 og jeg ville lige lufte hundene inden vi skulle køre til Nexø og se sandskulpturer. Men det blev ikke til noget, for da jeg havde set stranden på min hundeluftertur (kun 250 m fra vores feriebolig), så blev Nexø aflyst og Søren og jeg fik vores første svømmetur i havet denne sommer (længe ventet). Det var virkelig skønt.
Kizz Me og Pizza poserer for fotografen (Cocio er ude at svømme et eller andet sted, hun er jo datter efter Aqua, så hun elsker vand!)Jeg havde lille let hegn med, så vores hunde blev på vores område uden at jeg skulle være nervøs for, at de stak af (de respekterer hegnet)
Lampen over spisebordet var med virkelig en skarp pære, så jeg satte en sok over pæren, så vi ikke blev blændet
Efter vores havbaderi tog vi til Kvickly og købte to good to go hos bageren (så var der masser af morgenmad til dagen efter – og også frokost).
Torsdag formiddag skulle vi til Ekkodalen, hvor vi via Team Bornholm havde gratis billetter til guidet tur med fortællinger af naturguide Søren Sillehoved. Han er godt nok en sjov og farverig person, der ved helt vild meget. Han var meget levende og måske var ikke alle historier helt sande 🙂
Torsdag eftermiddag tog vi til Rovfugleshow. Jeg har i mange år gerne ville se det show, men de har altid haft lukket de ugedage, hvor jeg har haft mulighed for at se det. Jeg er altid ankommet fredag, hvor de har pausedag og har skulle til stævne lørdag/søndag. Men nu skulle det være. Jeg blev ikke skuffet, for nøj, hvor var det informativt og professionelt. Vi lærte en masse om ugler, falke, ørne og sågar også gribbe. Fuglene kunne rent faktisk bare flyve væk til udendørs showet, men de kom altid tilbage. De er trænet op med positiv forstærkning.
Ørnen kom altid tilbage efter hver flyveturØrnen landede på en pæl lige bag mig.
Torsdag aften var vi ude hos en af mine hvalpekøbere til middag. Virkelig hyggelig aften, hvor vi snakkede og spillede spil (nej, jeg er ikke kommet mig over at tabe til Laila). Spiller aldrig aldrig aldrig mere mod Laila (og ja, jeg er en dårlig taber!). Der er heldigvis gratis cykelleje med i ferieboligerne på Strandløkken, så vi valgte at cykle fredag ud til Laila. Og hurra for hundelamper, de kan bruges som cykellygter.
Fredag formiddag tog vi endnu engang ud til en guidet tur med Søren Silllehoved. Denne gang til Hammershus. På begge ture havde jeg mine hunde med i korte liner, da jeg ikke ville efterlade dem for mange timer alene i ferieboligen.
Søren Sillehoved ved Hammers HusSøren Sillehoved og jeg
Fredag aften, ja det er en oplevelse! Vi havde dagen i forvejen booket bord på restaurant RaZaPaz i Rønne. Det var en restaurant, som jeg havde læst om. Jeg tænkte, at det der tapas skulle prøves. Da vi havde fået bord, og jeg blev spurgt om hvad vi gerne ville have at drikke, spurgte jeg om en øl. Og de havde kun en øl, og den hed “skæld ud”. Øh hvad? ja, “hvis man bestiller øl på denne vinbar får man skæld ud. ” Nå, men så bestilte Søren og jeg en vinmenu til. Fabelagtig betjening og fantastisk mad.
Ret nr. 2 hos Raz Za Paz. Mums.
Lørdag og søndag stod i agilityens tegn. Søren er vant til at gå på opdagelse alene, når jeg er ude at fjolle med hundene. Han var dog hjælper (banefixer) de sidste par timer både lørdag og søndag eftermiddag. Han har selv sagt, at han faktisk syntes, at det var sjovt at se på lidt agility.
Nå men lidt resultater skal I da have fra agilitystævnet. Cocio er jo ikke så gammel, så hun er i klasse 1. Hun er virkelig hurtig og drøner derudaf. Lidt for hurtig på felterne og får dem ikke altid, men til gengæld i springklasserne, der konkurrenterne kamp til stregen. Lad mig sige det sådan … Søndag vandt Cocio begge springklasser og blev nr. 2 i agilityklassen. Seje tøs. Det ene løb var Cocio fantomagtig i tid, hun løb på 6,19 m/sek.
Dansk Spring ChampionBillede taget lige efter jeg havde set sidste hund løbe og jeg jeg vidste, at Pizza ville blive springchampionSindsyg mange præmierPizzas sidste certifikatPizza og Cocio med alle deres præmier
Pizza er jo blevet 8 år og jeg har besluttet mig for, at efter stævnet i Ribe i september, så skal hun løbe på seniorhøjde. Så jeg var meget spændt på, om Pizza kunne opnå det sidste og eftertragtede springcertifikat for at hun kunne blive Dansk Spring Champion inden seniorklasserne. Lørdag var det lige ved og næsten … hun var fejlfri, blev nr. 2 i spring klasse 3 (kun slået af Hazel på tid – endnu engang til lykke til Marianne).
Søndag formiddag trak jeg Pizza fra agility klasse 3. Det var virkelig lorte regnvejr og jeg turde ikke lade Pizza løbe på balancen, da jeg syntes den så glat ud. Der var da også en anden hund, der faldt af balancen. I spring klasse 3 (udfordrende bane) var Pizza den eneste, der kom igennem banen og hun var heldigvis fejlfri og i en fin tid. Hun fik derfor det sidste springcertifikat, og ja …. hun blev Dansk Spring Champion. Desværre var der ikke mange til præmieoverrækkelsen, så jeg tror at jeg venter med at fejre det til vi kommer til Ribe i september.
Tak til alle mine skønne venner på Bornholm for at lykønske mig med championatet. Jeg er glad og stolt af min pizzapige. Og tak til Susanne for altid godt selskab i teltet.
Mit knæ holdt stand og jeg er fortrøstningsfuld til DM i agility og rally næste weekend. Endnu en dejlig ferie på Bornholm er ovre. Vi ses til november, hvor jeg skal dømme min anden-sidste rallyprøve.
For en måned siden skrev jeg et blogindlæg ”jeg er helt okay med det”. Det var hovedsageligt om Pizza, som ikke blev udtaget til DcH’s DM i agility. Jeg trængte til en pause – og har nydt det.
Og nu en måned senere er jeg igang igen. Og hvilken weekend! Og jeg har nydt det!
Cocio skulle deltage i sit 3. stævne og det gik virkelig godt. Hun skulle løbe 4 løb. Der var blandt andet konkurrence om bedste hund, hvor fører var medlem af Border Collie Klubben, kunne blive klubmester. Og ved du hvad…. Cocio gennemførte 3 ud af 4 løb og VANDT KLUBMESTERSKABET. Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg er simpelthen så overrasket og overrumplet over Cocios fart og glæde (hun siger det også højt) og over, at hun er nogenlunde styrbar 🙂 Lidt vilde har mine hunde jo altid været på agilitybanen. Hun er kun lige fyldt 1½ år – så sikke en fremtid vi går i møde.
OPDATERING 18/10-2021: Ovennævnte skrev jeg søndag aften. Men mandag blev jeg ringet op af VAS (stævnearrangør), de havde lavet en regnefejl vedr. klubmesterskabet. Cocio blev ikke klubmester alligevel 😦 Det blev en anden person, som løb i 145 sek med 15 fejl (og ingen tidsfejl). Cocio løb i 119 sek men med 20 fejl. Og da det er hunden med færrest fejl, der vinder, blev Cocio dermed ikke klubmester alligevel. Til lykke til Kisser, du får min rossette snarest muligt. Jeg er ikke vred eller noget på VAS, for helt ærligt, vi er jo bare mennesker, og hvor der er mennesker, sker der fejl. De har jo ikke gjort det med vilje. Alt tilgivet.
Jeg vil straks sige, at hun på ingen måde er overtrænet, hun er bare utrolig lærenem og da jeg har min egen bane, kan jeg jo lige smutte ud og tage 10 minutters træning hist og pist, når jeg har tid og lyst.
Jeg er i gang med at lave 2 on 2 off på felterne om til running contacts og tja, lige nøjagtig balancefelterne missede hun big time til konkurrencen. Så der er noget at arbejde med.
Jeg vandt bl.a. en halv times undervisning af Channie og en måtte-trænings-dims. Og som klubmester vandt jeg et gavekort til 250 kr. i bordershoppen. Ha ha, nej, men sådan læste jeg det, da jeg stod med gavekortet og var overvældet af glæde. Undskyld til alle for den skraldlatter, jeg slog op, da jeg fandt ud af, at der stod broderishop.dk – det er jo noget helt andet 🙂
Se alle Cocios løbCocio i fuld fart ud af tunnelen, fotograf Tina HindsgaulSkøn præmie, noget der virkelig kan bruges til noget.
Søndag formiddag afsted til Vallensbæk igen og her var det Pizzas tur til at være på agilitybanen. Hun deltager jo i den sværeste klasse. Det blev til 3 disk ud af 4 løb. Men altså, når Pizza så lige vinder det løb, som hun ikke blev disket i, gør det bestemt ikke noget. Min søde og frække Pizzapige. Det var hendes 2. springcert, hun vandt der, og nu mangler hun bare et for at blive Dansk Spring Champion. Som præmie vandt jeg en rigtig fint fuglefoderhus, som jeg er mega glad for.
Jeg er meget glad for sprincertifikatet til Pizza.
Det var ikke verdens smukkeste løb, men det behøver jo heller ikke at være smukt, når bare man vinder!Det det fine fuglefoderbræt, som Pizza vandt til migSådan der! Pizza! Fedt at stå som nr. 1 på resultatlisten.Så skal der trænes running contactsLige et lille billede af min pandekagemorgenmad lørdag morgen, inden jeg kørte til konkurrence.
Jeg er jo på LCHF for tiden og pandekager er bare ren guf og er med til at slanke! Ja, folk, der ikke aner, hvad LCHF er, tror ikke deres egne ører, når jeg fortæller, at man skal spise fedt for at tabe sig. Der skal virkelig ændres på folks opfattelse af, hvad der er sundt for kroppen.
Opskriften til sådanne pandekager kan findes her: https://mariasilje.dk/proteinpandekager/ De er lækre og nemme at lave. Den hurtige: 4 æg, 200 g hytteost, et par spiseskefulde husk, lidt mandelmel, lidt sødemiddel, lidt salt. Stavblænder! Bum! Stegt i godt med smør. Der kan være 4 små pandekager på vores pande ad gangen.
Tak til VAS for en fantastisk weekend. Håber, at flere klubber har mod på at lave stævner.
På et tidspunkt midt i sommerferien opdagede jeg, at man i år kun skulle have to fejlfri AG-åben og en fejlfri spring-åben, for at blive udtaget til DcH’s DM i agility. Så jeg tilmeldte et par stævner i et stille håb om, at det kunne lade sig gøre.
Første stævne DcH Næstved, der fik jeg 1. udtagelse i AG-åben (det var et 2-dages stævne dvs. fire åbne klasser). Næste stævne i DcH Nykøbing-Rørvig var med fejl i begge åbne løb – så igen udtagelse der. I DcH Jyderup fik jeg 2. udtagelse i spring-åben, men manglede dermed stadig et fejlfrit løb i agility åben for at blive udtaget.
Samlet set havde jeg jo to chancer i Næstved, en i Jyderup, en i Nykøbing Rørvig og så en i Vordingborg sidste weekend for at løbe fejlfri i agilityklasserne. Men i det sidste stævne i Vordingborg havde Pizza desværre 5 fejl på balancen (det var anden sidste forhindring) i agility åben, og så blev lyset slukket.
Jeg kunne have valgt at stille op i det ekstra stævne, der var blevet stablet på benene af DcH Højme sidste weekend, for at øge mine chancer. De havde nemlig i sidste øjeblik lavet et dobbelt åben stævne, men da det blev offentliggjort, havde jeg allerede tilmeldt mig og betalt for KAF’s stævne, som blev afholdt i Hvalsø samme dag. Og man kan jo ikke være to steder samtidig. Jeg valgte KAF’s stævne, da det samtidig var finalen i årets hund i DKK, som Pizza var udtaget til.
MEN men men jeg havde på forhånd sagt til mig selv, at hvis Pizza ikke kunne få 2 fejlfrie agilityløb ud af 5, så var Pizza heller ikke værdig til at deltage i DcH’s DM. Og for det andet, så synes jeg også, at jeg egentlig har været ude til så mange stævner her på det sidste, at det er ved at kvæle mig lidt. Da Danmark åbnede sig efter det værste corona-halløj var overstået, har jeg (og så mange andre) fået konkurrencekriller og har fået tilmeldt mig revl og krat. Jeg trænger simpelthen til en pause!
Pizza har også sprunget en smule underligt det sidste stykke tid, så en tur til kiropraktor i næste uge og en bette konkurrencepause er vist meget fint for min elskede hund. Overvejer sågar snart at sætte hende i seniorklasser, men det må tiden vise.
Så en lille friweekend den 25. – 26. september gør mig slet ingenting. Måske skal vi også have tømt sommerhuset for vores sidste personlige ejendele … 😉
Næste gang jeg skal noget …. er en sød lille sviptur til Bornholm til hooperskonkurrence i oktober.
Jeg har været til DM i agility her i weekenden i forbindelse med DKK’s store samlede hundearrangement Hund i Fokus, som igen i år blev holdt på fantastiske Vilhelmsborg.
For at gøre det ret kort, så blev jeg ikke Danmarksmester i agility. Men til gengæld blev Serine, Susanne og jeg Danmarksmestre i Kammeratskab. Hold nu op, hvor har det været en skøn weekend.
Serine, jeg og Susanne
Vi havde aftalt at leje et hus (fandt en villa i Mårslet, 3 km fra Vilhelmsborg via airbnb) fra fredag til søndag. Huset havde 2 soveværelser, og det ene værelse var med 2 enkeltsenge.
Susanne og jeg kørte sammen til Vilhelmsborg allerede fredag, da jeg havde tilmeldt Pizza en hooperskonkurrence fredag eftermiddag. Det gik strålende til hoopers, 2 fejlfrie løb og 45 point i resultatbogen. Jeg er virkelig blevet tændt på den sport, hundene stråler af energi. Der var desværre småregn hele eftermiddagen/aftenen og jeg havde glemt min regnjakke (havde dog fået regnbukserne med!) Blondine! Heldigvis lånte jeg en jakke af Jytte, så jeg blev ikke gennemblødt. Vi var først færdige kl. 20.15, så jeg skyndte mig hjem til vores hus, hvor Serine og Susanne ventede med stor familiepizza.
Vi hyggede fredag aften med vendespil, som jeg havde med. Det var altså ret sjovt. For det var sådan en slags huskespil, hvor man skulle matche billeder af hunde med de rette ejere. OMG jeg er et forfærdeligt konkurrencemenneske. Jeg lever mig altså lidt for meget ind i at spille sådan noget. Undskyld Serine og Susanne 😉
Lørdag morgen op og afsted til Vilhelmsborg. Der var tilmeldt 61 hunde i stor klasse. Der var ialt 3 løb vi skulle løbe, og bedste hund sammenlagt over de 3 løb ville vinde DM. De store hunde skulle starte. Dommeren fra Holland havde tegnet nogle rigtig gode baner og med godt flow og sværhedsgrad. Perfekt til et DM. Desværre satte Pizza af for tidligt på spring nr. 2 og hun landede på overliggeren til springet. Det gjorde mig lidt ked af det og jeg blev ukoncentreret og lidt efter blev vi disket. Dermed vidste jeg så også, at løbet var kørt, for med en disk kunne vi ikke vinde DM. Serine og Susanne var solidariske og blev også disket i deres første løb.
Hermed bevist (se mit hår), at jeg virkelig LØBER agility. Fotograf: Jens Dixen Mejdahl
Der var en dejlig lang frokostpause, hvor vi havde tid til at se lidt på omgivelserne omkring Vilhelmsborg. Der foregik mange aktiviteter og især K9 Biathlon (motionsløb med hund) fangede min interesse. Hold da op, hvor skal de mennesker træne for at gennemføre i en nogenlunde tid. De skulle på tømmerflåde, løbe op og ned ad skråninger, rutche ned ad bakker, i voldgrav m.v. Imponerende med den fine fysik, de fleste havde og skønt at se de mange hunderacer.
Lørdag eftermiddag var der endnu et agilityløb, hvor Pizza simpelthen løb så fint og hendes springteknik kunne jeg ikke klage over.
Lørdag eftermiddag efter vores dejlige løb smuttede Susanne og jeg til Silkeborg, mens Serine slappede af i huset i Mårslet. Det var skønt at besøge mine forældre igen. Det var herligt at overraske dem med besøg. Vi nød alle besøget og jeg fik vist tømt mors småkagekasse (uhmmmm mors hjemmebag!) og hjulpet min far med sko-indkøb via internettet.
Lørdag aften fik vi sushi og sodavand (virkelig seriøst = ingen øl) og selvfølgelig en omgang vendespil.
Søndag formiddag kunne vi vente lidt med at tjekke ud af huset, da de store hunde først skulle løbe ved 11-tiden. Så vi hyggede lidt ekstra, og fik vendt verdenssituationen endnu engang. Vi ryddede pænt op og støvsugede, selv om vi havde betalt for rengøring. Det er ikke let at finde et udlejer, som accepterer så mange hunde, som vi har med, så vi gjorde alt for at efterlade det pænt og ordentligt. Udlejer skrev da også: “Jeg mødte ikke Lone personligt, men vi havde klare aftale og huset er rent og ryddeligt efter Lone og hendes to venner og 4 hunde har været i huset. Der er stort set ingen spor efter de 4 hunde. Jeg kan klart anbefale Lone som gæst og hun vil være velkommen, hvis hun kommer igen.”
Søndag formiddag blev det igen en disk til os alle 3. Og så kom der en længere frokostpause. Vi begav os ned mod standeområdet for at shoppe lidt. Vi gik forbi restauranten ved Vilhelmsborg og jokede lidt med, at vi ville lave et photobomb ved en større forsamling, som var ved at tage familiebilleder til en stor konfirmationsfest. Da vi kom længere ned mod standene så jeg pludselig min kollega kom løbende med en hjertestarter, jeg råbte om han havde behov for hjælp og han svarede ja. Jeg kiggede op mod konfirmationsfesten, og der lå der en person på græsset. Pizza efterlod jeg til Susanne og Serine og jeg spurtede afsted, da det er naturligt for mig at hjælpe i sådan en situation – er hjerteløber.
Manden, der lå på græsset havde heldigvis fået puls og vi havde ikke behov for hjertestarter (det lignede dog et lille hjerteanfald). Jeg tog mig af den stakkels mand og på den anden side sad en anden mand, som tog puls. Efter et par minutter kom ambulancen og den stakkels mand var kommet til bevisthed. Jeg beroligede ham under hele forløbet. Da han var kommet op i ambulancen havde jeg underligt nok stort overskud til at spørge alle konfirmationsgæsterne, om der var nogle, der havde behov for at snakke om hændelsen. Og så blev datteren til den stakkels mand skubbet frem til mig. Jeg fik beroliget hende og fortalt, hvad der var sket og hvad der nu skulle ske i ambulancen med målinger m.v. Hun var meget ulykkelig, så selv om jeg ikke krammer nogle for tiden, fik hun altså krammer af mig. Manden kom afsted og selskabet gik ind og jeg forlod græsplænen. Mødte tilfældigvis den anden mand, der sad overfor mig under vores førstehjælp, og det viste sig, at han var praktiserende læge.
Endnu engang bliver man lige mindet om, at man skal huske at nyde livet, mens man har det!
Nå ind og løbe agility igen … igen en disk. Måske koncentrationen var røget en smut efter førstehjælpsepisoden.
Jeg må altså skrive, at jeg synes det er en dejlig hal at løbe DM i agility i. Alle kan se noget og alle klapper og hujer. Der var simpelthen en fantastisk stemning og det var nogle meget værdige vindere. Skønt underlag at løbe på (virkelig god ridehusbund), ingen regnvejr – alle har lige betingelser. Ja, jeg vandt ikke i år, det var 10 år siden jeg vandt med Panik (Pizzas mormor) … men jeg vandt DM i kammeratskab med Serine og Susanne. Vi havde det virkelig virkelig fantastisk.
Da DM var slut og vi fik pakket bilen smuttede jeg lige en tur ned til græsplænen, hvor jeg havde ydet hjælp til den stakkels mand, der var bevistløs. Jeg mødte mandens datter og hun havde været på hospitalet og besøgt sin far. Hun takkede mig mange gange for hjælpen og det var dejligt at se hende glad igen. Så fik jeg ligesom sat punktum på den episode og jeg håber, at de finder ud af, hvad han fejler, så han kan behandles. Det er nok en konfirmation, de ikke lige glemmer.
Det er også et DM jeg ikke glemmer. Jeg er helt høj på oplevelser og godt kammeratskab.
Pizza og jeg til hoopers fredagPizza kan dirigeres langt væk igennem hoops og uden om tønder. Hun var en stjernehund.
Jeg ved ikke helt, om jeg kan tillade mig at skrive, at jeg takker DKK, for at stå for sådan et godt arrangement – men det gør jeg altså. Tak DKK og alle de hårdt arbejdende udvalg!
Endnu et år med corona har afholdt min familie og jeg at rejse udenlands eller lave de vilde udskejelser. Det har dog ikke afholdt os fra at opleve en masse. I år er første gang nogensinde (tror jeg nok), at jeg har afholdt 3 ugers ferie i træk. Det har været virkelig skønt med en længere ferie. Faktisk havde jeg 3 dages ferie de første dage i juli, skulle så lige på arbejde torsdag og fredag og derefter var der 3 ugers ferie.
Nedenfor i dette oplæg er der ikke så megen tekst ud over tekst til alle billederne. God fornøjelse:
Da ferien lige gik i gang fik jeg besøg af Susanne. Hun havde selvfølgelig Pizzas hvalp (fra februar måned) med. Lopez er jeg medejer af, og hun skal forhåbentlig en gang om nogle år være med til at give Asasaragenerne videre. Her sidder hun sammen med Cocio, mor Pizza og mormor Kizz Me.
Første lørdag i ferien, nærmere betegnet den 3/7 var jeg til agilitystævne i Høje med Odense. Mit mål med dagen var at Pizza gerne skulle opnå et springcertifikat. Hun fik sørme sit første springcert, da hun blev nr. 2 i et springløb, hvor vinderen i forvejen var springchamp, så certet røg videre til nr. 2. Forrige år var jeg til stævne i samme klub og der løb Pizza et kanon godt agilityløb, og de anmodede om at få min resultatbog, da Pizza havde fået agillitycertifikatet, men der var gået noget galt i beregningen og til præmieoverrækkelsen fik jeg at vide, at jeg ikke fik certet alligevel. … denne gang med springcertet fik jeg faktisk at vide, at jeg ikke havde fået certet, men det istedet for var gået til hunden på 1. pladsen. Der var ikke præmieoverrækkelse samme dag og om aftenen så jeg på resultatlisten (som blev uploadet til facebook), at nr. 1 i forvejen var springchamp og skrev forsigtigt til hende på messenger, om hun var champ. Det var hun og hun ønskede mig til lykke med certifikatet. Jeg kunne ikke deltage i stævnet om søndagen så jeg var mega spændt på, hvordan dagen ville gå, indtil min kollega (som var med til stævnet om søndagen) sendte mig dette foto og ønskede mig til lykke. Nu går jagten ind på de sidste 2 certer til Pizza.
Til samme stævne i Odense kom en af mine hvalpekøbere forbi med en af Pizzas hvalpe fra februarkuldet. Skønne skønne Zsa Zsa. Så dejligt at hvalpekøberne lige kører forbi og siger hej, når vi er i nærheden.
Jeg deltog ikke i Højmestævnet om søndagen, idet jeg var til 3 dages agilitykursus i Næstved den 5. 6. og 7. juli. Jeg deltog mest med Pizza, men tog også Cocio med til enkelte moduler for ikke at slide Pizza op. Jeg har blogget om agilitykurset for 3 uger siden. Se andet sted på min blog.
Til kurset valgte jeg at sove i mit telt og sammen med mine 3 hunde. Kunne godt tænke mig en lille bitte campingvogn, hvor man bare lægger jeg på en madras. Men altså dette fine telt er faktisk helt fint og jeg savnede bestemt ikke noget, ej heller da der var regnvejr en times tid den ene dag.
Jeg var på arbejde den 8. og 9. juli. Den 10. juli startede min 3 ugers ferie så rigtigt, og den startede med, at jeg var rallydommer for DKK. Jeg skulle kun dømme championklassen. Men hvilken klasse! Hold da op nogle gode hunde. En fornøjelse at bruge en feriedag på dette ”fritidsjob”. I baggrunden kan man se hundeførerne gå bane.
Efter at have dømt rally var jeg senere samme eftermiddag til min 2. covid19-vaccination. Jeg HADER sprøjter og har været bange for kanyler hele livet. Men den her søde nålemand fik mig til at slappe af og faktisk mærkede jeg slet ikke nålen. Jeg endte med at takke ham mange gange og give ham high-five. Jeg havde ingen bivirkninger af 1. vaccine og fik heller ikke af 2. vaccine. Det eneste jeg sådan set fik af bivirkninger var, at jeg ikke kunne tåle plasteret, som jeg fik på lige efter 1. vaccine. Så denne gang fik jeg bare lidt vat på.
Søndag den 11. juli kørte vi til Sortsø til vores sommerhus. Vi udlejer det normalt via Airbnb, men havde reserveret de 3 uger til os selv laaaang tid i forvejen. Jeg elsker udelivet og sov faktisk de fleste nætter i vores shelter i haven sammen med hundene. Lydene om natten er altså så sjove at lytte til. Den første aften/nat hørte jeg nogle små gryntelyde, noget som jeg ikke har hørt før. Den ene aften fik jeg set, hvad det var. Det var pindsvin, som futtede rundt i haven i mørket. Jeg er glad for, at vi har vores robotplæneklipper til kun at klippe få timer i dagtimerne.
Meget af tiden i sommerhuset gik med at klippe hæk, ordne ukrudt, slappet af, gået ture og jeg fik trænet hunde i haven. Her går oldemor Kizz Me fri ved fod sammen med oldebarnet Cocio (bemærk de ekstra ben bagved, det er Pizza).
Min morgentur og aftentur med hundene gik ofte ned forbi molen ved Sortsø Gab for at kigge lidt på vandet. Cocio elsker vand og jeg skal virkelig passe på, at hun ikke bare springer i vandet. Skøre tøs 🙂
Sidst sommer havde jeg lidt problemer med dikkedikværket og var faktisk en smut til tjek og måling på Nykøbing Falster sygehus. Tror det har noget med indtagelse af slik, brød og usunde ting i løbet af ferien at gøre. Så denne ferie har været lidt anderledes med hensyn til indtagelse af især kager og slik. Dette billede er af min morgenmad, som jeg godt ved indeholder frugtsukker, men ikke noget unaturligt. Helt generelt har jeg haft det sundhedsmæssigt fantastisk denne sommer, så jeg er sikker på, at min sundere tankegang også har haft lidt indvirkning.
Pyyyha det har været en varm juli måned. Faktisk ser jeg ikke nogen grund til at rejse til udlandet efter varme, når man kan have det så fantastisk i Danmark i juli, som vi har haft i år. Pizza har her leget med vand (hun elsker at lege med vandslange og vandpistol).
På en af de varmeste dage i juli havde vi planlagt en tur til København. Her er Sørens børn Laurits og Emma med. Vi skulle ind og løse en mordgåde. Det var en opgave, som Søren havde købt i december som mandelgave og den blev så indløst her i juli. Gåden sendte os lidt forskellige steder rundt i København (tæt ved Rundetårn). Det tog 4-5 timer inkl. lang frokostpause at forsøge at løse gåden. Vi gættede på den forkerte morder, ha ha, lidt sjovt. Men havde en fantastisk dag derinde alle 4.
Den 17. juli havde jeg tilmeldt Cocio en rallyprøve i Vallensbæk, så tidligt lørdag morgen kørte jeg fra Sortsø til Vallensbæk. Faktisk var der tilmeldt 5 Asasarahunde til rallyprøve i begynderklassen. Alle pånær 1 hund bestod klassen, faktisk fik Cocio 100 point og det fik kuldbror Bombay også. Det var en dejlig formiddag blandt mine bedste venner.
Lørdag den 17/7 til frokosttid ankom min mor til Bjæverskov sammen med min morbror (Mobbe Niels) og min tante Kirsten. Min mor var meget begejstret for at se stedet og se haven og alle de blomster, som hun har set så mange billeder og fotografier af. Min mor har KOL og har lidt svært ved at komme omkring, når der skal ilt og flasker med. Så jeg er min mobbe evigt taknemmelig for at køre hende herover fra Silkeborg og til Bjæverskov for at se mit nye hus og landsted. Jeg kunne desværre ikke diske op med den store frokost, for vi var jo i sommerhus og derfor var der ikke rigtig noget at give dem (jeg kunne ikke nå at handle ind fra rallyprøven og til min mor ankom). Så jeg lavede en lækker smootie til dem. Desværre kunne min far ikke komme med.
I sommerhuset fik jeg lagt et 1000-brikkers puslespil. Det er faktisk utrolig afslappende at lægge puslespil. Dette var mit andet puslespil og jeg er blevet fan af det. I løbet af ferien fik jeg lagt endnu et 1000-brikkers puslespil. Det er sjovt og udfordrende at sortere farver, form og placering inden man rigtigt kan gå igang. Jeg har altid grint lidt af dem, der lægger puslespil, da det virker som tåbeligt tidsfordriv. Men det gør jeg ikke mere. Det er så skønt. Jeg er fan!
I løbet af sommerferien i Sortsø havde vi besøg af en ejendomsmægler, som vurderede sommerhuset. Vi fik tilsendt en provenuberegning og Søren og jeg gik igang med at tænke over, om det skulle sælges. Jeg har haft lidt på fornemmelsen, at nu hvor vi har fået så skønt et landsted med alt det vi elsker, havde vi så behov for sommerhuset? Vores svar var nej, så vi har besluttet os for at sætte det til salg.
Jeg tog dette billede af vores sommerhus lige inden vi kørte hjem til Bjæverskov. Selv om vi havde reserveret sommerhuset til os selv i 3 uger, så benyttede vi det kun i 1½ uge. Så vi har foretaget det rette valg af at sætte det til salg.
En dag stod der pludselig en pakke uden for vores dør i Bjæverskov. Det var til min store overraskelse nogle flotte gin-glas, som Søren havde købt efter jeg havde stået og kigget beundrende på nogle, som vi så på vores tur i København. Her bliver glassene indviet i havestuen i Bjæverskov. Bordet de står på har stået i min mor og fars pejsestue, da de havde en stor villa i Silkeborg. Bordet passer så fint her i havestuen nu. Med den tunge skifferplade, så skubbes det ikke nogle steder, selv om hundene tumler ind i det 😉
En af dagene havde jeg købt en byvandring til Søren og Susanne og jeg – vi var rundt i Køges gader og fik masser af fortællinger om de gamle huse, torvet, købmændene, kongerne og de stakkels hekse, som der blev brændt massevise af i Køge. Vi havde en herlig aften og fik virkelig udvidet vores køgehorisont.
Lørdag den 24. juli var vi på restaurant Stacy’s i Køge. Det er en amerikanerrestaurant, der laver formidable burgere, milkshakes mv. I løbet af sommeren har de flere koncerter og vi var heldig at få bord i første række til Elvis On My Mind. Forsangeren Brian fra Tåstrup er skandinaviens bedste elvis-efterligner. Han udførte et formidabelt elvis-show og han sang fantastisk. Hvis du ikke allerede har hørt ham, så se om det er muligt at få plads på Stacy’s i løbet af aug/sep, ham kommer igen!
I løbet af sommeren springer endnu flere af mine blomster ud i haven. Jeg elsker blomster og da jeg jo ikke ved, hvad den tidligere ejer har plantet er det så spændende at følge med i. Lige nu er min hibiscus ved at springe ud. Åh sådan en busk har jeg altid ønsket mig.
Her er jeg på gåtur med hundene ved skoven mellem Bjæverskov og Lellinge. Skoven hedder Skovhus Vænge og er virkelig smuk. Hundene nyder sådanne gåture og jeg elsker at komme rundt i naturen. Køge har virkelig en smuk rute 90 (Køge Å stien). Den skal jeg have udforsket noget mere her fremover.
Hundene smuttede selvfølgelig i vandet ved Skovhus Vænge.
Den 27/7 var vi en smut i Helsingør. Jeg havde hørt om Helsingør Street food market og sådan så der ud, da vi kom ind i den kæmpe hal. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige boder og besluttede os til sidst begge for at købe mad i den indiske bod. Mums siger jeg bare. Det var virkelig dejligt at prøve at smage noget helt anderledes. Og ikke sidste gang vi besøger street food market!
Den 31/7 var jeg lige en smut til DKK’s og vist nok FCI’s første officielle godkendte hoopers konkurrence, hvor man opnår resultater og point i officielle klasser med henblik på at opnå at blive Dansk Hoopers Champion. Jeg har smugtrænet Pizza i hoopers og de bar frugt. Hun deltog i 4 løb og fik point i 2 af løbene. Jeg glæder mig til hoopers-fremtiden i Danmark!
Ved vores hus er der også vores egen lille bøgeskov. Jeg har i en del af sommerferien arbejdet på at lave en lille sti gennem skoven og så har jeg iøvrigt også savet en masse brænde og slæbt en masse. En af dagene, hvor jeg savede brænde, blev jeg bidt af en hestebremse (troede jeg) og pludselig var der 4-5 hvepse på mig, … nej det var så ikke hestebremser, men et jordhvepse-bo jeg var kommet i nærheden af. Blev bidt flere steder inden jeg tog flugten. Det hele gik så stærkt. 2 dage efter kom hvepserydder og fik fjernet ialt 4 hvepsebo (2 af dem i jorden, hvor vi arbejder). Så ingen kær biodiversitet lige der. Men ellers får vores natur lov til at leve og grene blive liggende.
Birkebrænde bliver slæbt og lagt frem. Det skal snart kløves og man siger jo, at det varmer mange gange sådan noget træ. Og det skal jeg godt nok love for, da det er hårdt at bære, stable, save, kløve, lægge på plads m.v. Men jeg nyder det faktisk.
I løbet af sommeren har jeg trænet en del med hundene. En del er måske lidt meget sagt, men 10 min. hver dag med hver hund er det blevet til. Og det kan virkelig ses på især Cocio som rykker helt vild på agilitysiden. Hun bliver en fremragende agilityhund. Jeg har lagt en lille film op på facebook af Cocio og har fået rigtig mange søde kommentarer fra mine venner. TAK!
Jeg elsker naturen, vildet og alle lydene. Vi har mange fulge omkring os her i Bjæverskov. Søren og jeg har ofte siddet ude på terrassen denne sommer og nydt en god kop kaffe eller en øl. Vi har hørt fulgestemmer, som vi aldrig har hørt før, og fundet ud af, at vi har natugler i skoven eller tæt ved. Vi har googlet og youtubet en masse fulgestemmer for at finde ud af, hvilken underlig lyd det var vi hørte, efter mørkets frembrud, men er altså kommet frem til, at det er en natugle. Nu ønsker jeg mig en ugeredekasse til jul 🙂
Der var så mørkt inde i vores køkken og vores skov havde grene næsten helt ned til jorden flere steder, så der kom slet ikke noget lys ind ude fra markerne. Det skulle være løgn tænkte jeg, og så gik jeg en dag i gang med motorsaven. Det kom der dette smukke lys ud af. Nu kan ve se ud til marken og har samtidig bevaret vores flotte bøgeskovs majestætiske look.
Sommerferien blev afsluttet med en god gang sushi fra vores lokale sushi-pusher i Bjæverskov. Yes, der er en bette sushi-restaurant i Bjæverskov, som faktisk laver udmærket sushi. Tak for en skøn ferie Søren. Glæder mig til fremtiden og til at komme på arbejde i morgen.
ZAG står for Zealand AGility (Camp), en træningslejr for agilitynørder i 3 dage. Ja, sådan en AGcamp har jeg gamle kone på 51 lige været på. Der var overnatning på pladsen, og selv om jeg bor 40 minutters kørsel væk, så valgte jeg at slå telt op og sove på luftmadras.
Mit store telt med lidt hegn foran skabte rammen for mine 3 hunde og jeg i 3 dage.
Campen startede mandag den 5/7, men allerede dagen før var det muligt at komme og slå telt op eller sætte campingvogn og allerede overnatte fra søndag til mandag.
Søndag valgte jeg at sætte mit lufttelt op (ja, en ægte blondine samler ikke stænger til et telt – det pumpes op!) og vupti, så var mit 5 personers telt fra Decathlon sat op. Jeg hjalp camp-ledelsen med at sætte ringbånd op og ordne lidt småting og derefter kørte jeg hjem og overnattede i Bjæverskov.
Mandag morgen kl. 7.45 var vi i gang. Marianne bød velkommen og fortalte, hvordan hele denne camp var blevet til over en god flaske vin sammen med nogle venner. Fra idé til handling er der ikke langt! Typisk for disse fantastiske 4 – og tak for det! Marianne, Bent, Rune og Christian. Uden jer, ingen camp.
Campen var opdelt i 3 ringe med hver sin instruktør – og foregik over 3 dage. Man havde den samme instruktør formiddag og eftermiddag dag 1, næste instruktør dag 2 og tredje instruktør dag 3.
Det vil sige, man havde den samme instruktør en hel dag og dermed samme instruktørstil. Og man skulle dermed ikke omstille sig ved hele tiden at skifte instruktør alt efter hvilket modul, man var på.
Instruktørerne på campen er nok Danmarks bedste agilityinstruktører: Jane, Jannie og Channie (det lyder så sjovt, når man siger det i den rækkefølge). Hvorfor dog få instruktører fra udlandet til Danmark, når vi har disse 3 boende her i landet?
Jeg havde taget alle 3 hunde med, men gamle Kizz Me måtte desværre kun se på. Hun kan ikke holde til sådan noget mere. Men hun nød at være med og fik masser af opmærksomhed.
Dag 1 var jeg på Jannies bane. Lange baner med god afstand og med en helt speciel stil, hvor vi skulle få hunden til at selektere forhindringerne via verbale kommandoer. Fedt at prøve dette. Formiddag havde jeg Pizza på banen og eftermiddag havde jeg Cocio på banen. Vi løber jo heldigvis ikke hele tiden og der var masser af pauser, hvor vi så de andre deltagere, grinte og klappede.
Pizza giver den gas og springer afsted i fin stil. Cocio altså! Hvorfor altid så fyr og flamme, når du giver dig i kast med noget! Nå, men det ligger jo i generne at være med fuld power 🙂
Dag 2 var jeg på Channies bane. Jeg startede med at løbe hele banen med Pizza fejlfrit. Derefter brød vi banen op i bidder og forbedrede en masse via andre løsninger end min gammelkonestil. Jeg kender Channie godt, da hun har været min træner gennem de sidste par år. Om eftermiddagen skiftede jeg Pizza ud med Cocio, da jeg syntes Pizza skulle have pause. Cocio giver sig 100% og er virkelig en drøm at løbe med. Sidst på eftermiddagen efter jeg havde løbet kom der mega regnvejr. Teltet holdt tørt og jeg fik en lille lur – det var tiltrængt. Om aftenen var der quiz-night, hvor vores hold skulle dyste mod de andre 5 hold. Hold da op, hvor var det sjovt og jeg vil sent glemme, at vi sang højt “pas på den knaldrøde gummibåd”! Alle de andre hold snød, og jeg mener til fulde stadigvæk at vores hold vandt 😉
Pizza træner selvstændig nedgang på balancen, hvor jeg bliver ”låst” bag 2 tunneller. Cocio på Channies bane. Ja Channie var lige nødt til at sidde foran tunnellen ved dette spring, som stod meget tæt på hinanden.
Dag 3 var jeg på Janes bane. Jeg har været på kursus hos Jane før, så jeg kendte hendes stil og entusiasme. Super fed bane, men svær og fyldt med fælder. Det var lidt svært at finde rundt på banen. Vi grinte og jeg sagde, at hvis man ikke ved, hvor man skal hen, skal man bare tage det mest usandsynlige, og det er sikkert rigtigt 🙂 Det var jo også sidste dag og vi havde haft mange forskellige baner og moduler i hovedet, så det gjorde det jo heller ikke lettere. Jeg lærte også sætningen, at ”hvis man er bange for, at man ikke kan nå det, skal man bare løbe lidt hurtigere” 🙂 Cocio løb ikke på Janes bane, da den var for svær og jeg ville gerne løbe med Pizza, da det lige var noget for hende.
Rune og Delta deltog også. Delta udviklede sig hver dag sammen med Rune. De var en fornøjelse at se på. Delta bliver afkølet i den hundepool, som jeg havde taget med. Der var mange hunde, der var glade for poolen.
Der var skønt solskinsvejr på dag 3, teltet blev tørt og jeg fik det pakket fint sammen igen sidst på dagen – så vi er klar til en ny overnatning.
Selv om jeg er en gammel agilityrotte har jeg godt af at udvikle mig, selv om jeg ikke kan løbe så stærkt, som de unge, slanke sporty agilitymodeller 😉 Jeg lærte ihvertfald meget og vil gerne deltage næste år, såfremt 4-kløveret tør arrangere endnu en camp! Pleeeeeease
Pizzas første spring-cert
2 dage før campen var jeg til agilitystævne i Højme, hvor jeg deltog med Pizza om lørdagen. Lige nu jagter jeg springcerter. Sørme om ikke det lykkedes for os: Pizza fik springcert, idet hun blev nr. 2 i et blændende springløb. Jeg turde ikke håbe på, at hun fik certet, da der ikke var præmieoverrækkelse lørdag (jeg deltog kun lørdag). Først søndag sidst på eftermiddagen fik jeg beviset: Et billede af rossette, bobler, cert og præmiebon’er. Yes, Pizzas første springcert var i hus.
Selv om jeg har dyrket agility i rigtig mange år – faktisk siden 1989, så udvikler sporten sig og det må jeg altså også gøre, for ellers kan man ikke følge med. Sporten forandrer sig, stilen på banerne forandrer sig (skæve vinkler osv), så man bliver nødt til at være up to date. Det føler jeg, at jeg er nu!
Nu er det forår, men vejret synes ikke helt at mene det samme. I dag på min eftermiddagsgåtur blev der ret mørkt i horisonten, så gåturen blev afkortet lidt.
Efter lidt sol og kig til de mørke skyer kom jeg hjem i sikkerhed. Lidt efter skal jeg godt nok love, at sluserne åbnede sig. Det er lang tid siden, at det har haglet så meget og så lang tid i træk, og kuglerne var også noget større end de plejer. Pludselig lød et ordentligt brag af et tordenskrald. Ja, så er april jo ligesom i gang!
Mens nogle lande har 3. bølge af corona er Danmark på vej mod genåbning – mod at man i et pas viser negative tests, færdige vacciner eller har haft corona på et tidspunkt. Genial ide, især hvis man husker at få udvidet testcentrene med en masse ledige tider og kapacitet. Nå, men det skal jo nok gå alt sammen. Danmark er ihvertfald på rette kurs – og alle har behov for noget at se frem til efter et år i en eller anden form for lukketilstand.
Rallyprøver bliver der flere af nu hvor man må være 50 personer til en prøve i stedet for 5 eller 10 personer. Jeg var dommer forrige søndag og det gik rigtig fin på bedste corona-sikkerheds-vis. Jeg savnede dog at kunne give hånd til de dygtige ekvipager, som fx får et cert eller en titel. Det er altid noget særligt for de hundeførere, som opnår et mål med træningen.
Cocio var en fantastisk legetante for Pizzas hvalpe.
Apropos mål … jeg har svært ved at tage mig sammen til at træne intensivt uden at have et mål. Derfor har jeg tilmeldt både Kizz Me (seniorklasse) og tadaaaa Cocio!!! i en begynderklasse til en prøve i maj. Så nu går træningen for alvor i gang, især med Cocio. Hendes træning har været stort set stillestående siden december, da vi har brugt tid på at få pakket hus ned i Toksværd, i januar har vi renoveret hus i Bjæverskov og februar/marts har jeg brugt tiden på at være opdrætter med Pizzas OMG-kuld (det kræver altså en del at være opdrætter til et kuld border collie hvalpe, når man ikke går på kompromis med hvalpenes opvækst).
Cocio har haft godt af at modne, for hun er nu meget bedre til at sætte sig ind på plads, blive i pladsposition og bakke lige, når jeg bakker. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at Cocio skulle lave lydighed, da hun ikke viste den store interesse for det i hendes første mange måneder – hun ville hellere ud og løbe stærkt, men nu er hun vågnet fra sin tornerosesøvn.
Agilitymæssigt ser jeg frem til på torsdag, hvor jeg skal til træning i Næstved. Ååhhhhh hvor jeg savner klubånden i denne klub. Coronas forsamlingsforbud på 10 og 5 personer har sat mange klubber skatmat med hensyn til planlægning af undervisning. Dog har DcH Næstved formået at have små bitte hold, bobler, afstande og særlig opsætningsplanlægning. Virkelig effektiv klub/trænere. Tak til Bent og Marianne, som har fået det hele til at fungere.
Min planlægning af agilitykonkurrencerne er også i gang og første overnatning ved Ribe booket. Det bliver da spændende at se, hvordan jeg kan nå at få point nok til DM, med de få stævner, der er, som jeg kan deltage i. Og om nogle af stævnerne faktisk bliver aflyst pga. at forsamlingsforbudene ikke bliver hævet, det bliver lige nervepirrende nok. Agilityudvalget har noget sit at se til med ændring af regler, konkurrencer der aflyses og nye små dukker op. Må vente spændt og se tiden an.
Nu hvor hvalpene jo er rejst, så er det tid til at se frem til et nyt kuld. Et pipfulglekuld! Jeg har jo en redekasse ved vores sommerhus i Sortsø. Her kan jeg se, at en gråspurv i år har tænkt sig at måske bygge rede. Sidste år endte jo lidt makabert med, at en musvit nærmest fortærede over halvdelen af sine unger – men jeg havde googlet mig frem til, at det var der også andre der oplevede med musvitter.
Det var nok for denne gang. Jeg håber, at når jeg næste gang skriver et blogindlæg, så er jeg måske både testet negativ et par gange og har måske ovenikøbet fået første vaccine mod corona.
Vi ser tilbage på året der er gået – med vacciner og positive holdninger samt samfundssind, så er der lys forude.
Sikke et år! En total omvæltning af alles hverdag. Ikke en eneste person har undgået at mærke coronapandemien på den ene eller anden måde.
Jeg har i årets løb skrevet lidt om, hvor meget jeg savner den gamle hverdag og hvor meget jeg savner at komme ud blandt mine venner og familie. Det savner jeg stadig helt vildt og jeg savner stadig at kramme mine kære.
Med vacciner, positive holdninger og samfundssind, så er der lys forude.
Desværre har jeg også oplevelsen af, at nogle (især unge mennesker) er ret ligeglade og fester løs i weekender uden at tage hensyn til forhøjede smittetal og mange indlæggelser. De unge mødes på tværs af forskellige grupper/familier/venner og danner utilsigtede og formålsløse smittekæder.
Der er virkelig nogle, DER IKKE FATTER, hvor alvorligt denne pandemi er her sidst på året , og hvilke konsekvenser den har for erhvervslivet. Drop den nytårsfest, … du kan altid feste, når covid19 er ovre.
Nå, det var lige lidt morale til alle de unge, der ikke tager hensyn, nu hvor pandemien er temmelig alvorlig. Situationen var heldigvis anderledes i sommerferien, og der nåede jeg da også selv at holde en lille fest, så måske er jeg dobbeltmoralsk. Men på daværende tidspunkt var anbefalingerne fra myndighederne jo også helt anderledes og smittetrykket lavt.
Året startede med, at man hørte lidt om corona i Wuhan i Kina, og neeeeej da, den sygdom kommer da ikke her til lille Danmark så langt væk. Håbede lidt, at det var som Ebola i Afrika, der aldrig fandt vej herop – heldigvis. Mange mennesker inklusiv jeg selv negligerede corona og håbede på, at det bare var som influenza, som jo godt nok også kræver dødsofre hvert år (for dem, der ikke er særlig modstandsdygtige overfor virus), men at det ikke er så slemt for normale – tja altså lidt feber, hoste m.v. i et par uger og så er det overstået.
Sådan håbede folk det i starten af året, men sådan gik det jo som bekendt ikke. Folk var optimistiske og livet fortsatte helt almindeligt de første par måneder i 2020.
Jeg var til et almindeligt agilitystævne i februar i Vallensbæk, hvor jeg løb med både Pizza og Kizz Me. Kizz Me var lige blevet 11 år og hun kørte med klatten og vandt det hele i seniorrækkerne. Det var hendes sidste konkurrence og hun sluttede med manér. Lidt vemodigt at slutte en hunds karriere. Hun var vild på agilitybanen lige til det sidste.
Pludselig var der corona i Italien og der kunne jeg mærke på mig selv, at dette her bliver ikke en rar periode. Mine svigerforældre var på ferie i Spanien på det tidspunkt (bor et par måneder i Spanien i den kolde periode). Og pludselig var det nærmest umuligt for dem at komme hjem til DK, da hele Europa lukkede ned. Det lykkedes os at få skaffet 2 flybilletter til dem og havde nærmest på fornemmelsen, at det var det sidste fly de fik fra Spanien til Danmark det forår.
Aqua (min udstationeringstæve) fødte et kuld hvalpe dagen før corona i Danmark. Jeg har altid haft svært ved at huske mine hundes fødselsdatoer, men Cocios fødselsdato kan jeg huske: 10/3-2020. Danmark lukkede ned og medarbejdere på min arbejdsplads blev bedt om at arbejde mest muligt hjemmefra. Det var jo fantastisk heldigt for mig at sidde der med arbejdsopgaver med hvalpelyde lige ved siden af mig. Det er så nok også det eneste positive, der har været ved corona. Min hvalpetid!
Jeg beholdte en hvalp efter Aqua, da jeg på daværende tidspunkt havde besluttet, at Pizza ikke skulle have flere hvalpe. Pizza er jo min konkurrencehund og jeg forventede mig meget af 2020 og af 2021 konkurrencemæssigt, da Pizza er fantastisk til agilitykonkurrencerne … nå mere herom senere i blogindlægget 😉
Foråret gik og hvalpene blev store. Jeg besluttede mig for at beholde Cocio, en virkelig herlig red merle tæve. Faktisk har jeg aldrig brudt mig særlig om farven red merle, … men Cocio ville det anderledes. Dengang jeg skulle have en hvalp fra Kizz Me’s kuld, der ville jeg jo heller ikke have en sort/hvid med skæv blis …. Pizza fik mig overtalt, – og derfor siger jeg altid til folk, at man skal ikke gå efter en farve ved border collie. Jeg er glad for valget af Cocio og vi har derfor p.t. 3 hunde – måske en for meget, men ingen hunde skal flytte hjemmefra, selv om de blot er pensioneret. Sådan fungerer mit hjerte ikke!
Laurits skulle have været konfirmeret i foråret, men alle konfirmationer blev udskudt til efteråret. Der var ellers indkøbt tøj og booket restaurant m.v. Jeg havde selv 50 års fødselsdag i april og rykkede festen til sommerferien. Kender flere, der har flyttet bryllupper, fødselsdage og andre begivenheder.
Smittetrykket var lavt i sommerferien og jeg kunne endelig holde en lille fødselsdagsfest. Det blev til en havefest i et stort åbent telt i haven i vores sommerhus. Der var ”kun” 18 gæster, selv om det var lovligt at være 50 på det tidspunkt (så vidt jeg husker). Dejlig fest i cowboytema – jeg har altid ønsket at holde en temafest. Men underligt ikke at kramme alle mine venner. På billedet her står jeg sammen med min søster og bror.
Søren og jeg kiggede på et ret specielt hus lige syd for Køge i sommerferien. Der var stor interesse for netop det hus. Vi skrev faktisk under på en købsaftale, men huset blev solgt til nogle andre, som bød 150.000 over udbudsprisen. Det er helt vildt underligt, at husmarkedet er sådan her under corona. Jeg er jo udlært hos home i Silkeborg og husker da godt, hvordan krisen påvirkede husmarkedet i starten af 1990’erne. Nå, men Søren og jeg fik hul på hus-kigger-bylden og kiggede på lidt flere huse. Pludselig kom et hus til salg i Bjæverskov, som jeg havde kigget på tidligere. Det var taget af markedet (af personlige årsager) og nu sat til salg igen. Vi tog ud til åbent hus og der kunne vi godt se os selv blive gamle. Der var plads til alle vores ting i udhus, plads til hundene, huset var i 1 plan og der var agilitybane og der var også en mark til …. måske til juletræer i fremtiden 🙂 Jamen jamen pludselig var vi også flere om at købe dette hus samtidig – hvad sker der dog for husmarkedet under corona? Heldigvis faldt sælgers valg på os og vi flytter om et par dage til vores nye hood lidt uden for Bjæverskov. Jeg har allerede mødt flere af vejens beboere og føler mig virkelig velkommen. Jeg glæder mig helt vild.
Til præmieoverrækkelse på Bornholm. Pizza vandt klassen og blev DKAGCH. Ingen håndtryk og ingen kram fra de andre deltagere, men masser af lykønskninger alligevel.
Agilitystævnesæsonen har været meget underlig. 4 stævner på et helt år – jeg plejer at være til 15-20 stævner. Men heldigvis opnåede jeg en kæmpestor milepæl med Pizza: Hun blev Dansk Agility Champion. Det skete til et stævne på Bornholm i august. En særlig oplevelse, som jeg er meget glad for, selv om jeg har lavet mange agilitychampions igennem min tid som agilityudøver. Hver hund har sine forcer og ulemper – og ingen hunde er ens at træne op. Pizza har dog altid været en stjerne og jeg tænkte, at det var et spørgsmål om tid, før hun opnåede denne titel. At hun opnåede det sidste agilitycertifikat i 2020 var utrolig heldigt på grund af de få konkurrencer. Endnu engang tak til Bonnik Berthelsen for at tegne en virkelig finurlig agilitybane på Bornholm, som virkelig ”tændte mig”. Det, der bliver umuligt at løse, får mig virkelig til at tænke, det SKAL jeg løse og det KAN Pizza godt. Hurra for min hooperstræning med Pizza, som gav hende noget fremdrift, selvstændighedsløsning og fjerndirigering.
Nå men så kom efteråret og dermed var det tid til Laurits’ konfirmation. Han var vokset ud af forårstøjet og nyt konfirmationstøj blev købt – det var vi vist ikke ene om. Dagen inden konfirmationen var der igen igen pressemøde og her kom statsministeren med et påbud: På restauranter skal alle have mundbind på, når de står op. Det var så lige et påbud, der kom 12 timer inden Laurits skulle holde fest. Set tilbage – så var det nok meget klogt af MettteMor. Men dengang var det virkelig uforståeligt, at noget kunne sættes i værk med så kort varsel. Mange planer skulle ændres og jeg fik virkelig virkelig ondt af restauratøren, som fortalte os om de udfordringer han har og at alle hans investeringer måske har været forgæves. Vi havde dog en god fest og tog alle forbehold efter de regler, der var.
Jeg er autoriseret rallydommer og har været inviteret til flere dommergerninger i løbet af året. Alle stævner, som jeg skulle dømme, er blevet aflyst undtagen 1 stævne, som blev afholdt efter alle corona-kunstens regler i november. Det blev afholdt i blokke af 10 personer. Jeg holdt afstand og afholdt ingen præmieoverrækkelser eller rørte resultatbøger. Meget underligt blot at dømme folk på afstand, men skønt at se de dejlige hunde. Det var så den eneste gang jeg dømte i år. Sidst jeg dømte var i oktober 2019, så jeg var faktisk lidt rusten og brugte god tid på at læse op på reglement og pointfradrag. Jeg deltog endvidere i efteråret som rallydommercensor i forbindelse med en dommerelevs eksamen – igen få ekvipager og opdelt i blokke, mundbind og afstand.
Faktisk har jeg slet ikke dyrket rally med mine egne hunde siden sidste år i september. Jeg var kørt lidt træt i det. Kizz Me var blevet gammel – og Pizza var jo til agility. Jeg har fra starten af været imod, at man havde indført seniorklasser i rally – for min morale har været, at hvis en hund er blevet for gammel til at lave sit-øvelser, skal man ikke gå til flere konkurrencer. Der er nemlig næsten ingen sit-øvelses-skilte i seniorklasser i rally. Men men men jeg må altså tage min holdning i mig igen, for efter at have set de skønne og glade seniorhunde, som lyste total op til rallyprøve i Odder, hvor jeg var dommer i november, så ændrede jeg min holdning. Der var pludselig en mening med galskaben. En hund, som man egentlig har pensioneret fra de almindelige prøver, kan sagtens få et godt pensionistliv i seniorklassen, og stadig blive trænet nænsomt og blive skånet. Nogle hunde bliver simpelthen så glade af at gå til konkurrencer. Efter at have tænkt og ændret holdning, så tilmeldte jeg Kizz Me til en konkurrence i seniorklasse i december. Desværre er alt jo blevet aflyst, så jeg ved i skrivende stund ikke om Kizz Me nogensinde ”kommer i kamp” igen. Men tilbage til min holdning: Jeg er blevet fan af seniorklasser.
Græsmarkvej
Her i efteråret har vores hus jo været til salg. Der gik vel ca. 3 måneder og så var det solgt. Pludselig var der flere om huset samtidig … igen, jeg fatter ikke, hvad der sker med det boligmarked, det er imod alle odds. Huset blev solgt med overtagelse 3 uger efter vi overtager vores nye hus. Så vi har lige lidt hasteistandsættelse af huset i Bjæverskov.
Nu tilbage til det med Pizza … øhhh, hvad skete der lige der med min beslutning om, at hun ikke skulle have flere hvalpe? Jo, sagen er den, at det er coronas skyld. Et kommende forår uden agilitystævner havde jeg set komme. Og da der især ikke er holdkonkurrencer i agility i 2021, så var min konkurrencemotivation fuldstændig væk. Pizza har jo lavet 2 virkelig skønne kuld, som alle sundhedsmæssigt ligger rigtig godt og jeg besluttede mig for et 3. og sidste kuld på Pizza. Jeg begyndte at kigge mig efter en egnet han. Faktisk har jeg et par år fulgt en særlig han, der er importeret fra Polen. Jeg har været meget vild med hans engagement i alle de discipliner, han har deltaget i. Så jeg var lidt spændt, da jeg sendte Mette en messengerbesked, om jeg måtte bruge Dice som far til et kuld med Pizza. I skrivende stund er Pizza 3 uger henne og hun skal føde i februar, altså et par uger efter, at vi er flyttet til Bjæverskov. Ja, vi når lige at flytte ind og falde til. Pizza har altid taget vores rejser og ophold med ophøjet ro, så en lille flytning inden hun skal føde ser jeg slet ikke som noget problem.
Pizza og Dice – så søde sammen. Med denne kombi får man den efterhånden sjældne sportsborder collie i sort hvid 😉
Det er nu december og jeg skulle sammen med Søren have besøgt mine forældre den 23. december i Silkeborg. Min mor har KOL og min far er halvsidelam efter en hjerneblødning for 3 år side, så de er i højrisiko for fx corona. Jeg har gået og rømmet mig lidt en uges tid inden jul og derfor besluttede jeg, at vi ikke tog til Silkeborg. Hvis min mor bliver smittet med fx forkølelse, kan det have fatale konsekvenser for hende. Så ingen jul med mine forældre. Gaveudveksling og et morkram må vente til en anden god gang. Heldigvis er vi gode til at tale i telefon og videochatte via messenger.
Nu her nytårsaften skal Søren og jeg ingen steder. Vi skal blot blive her i Toksværd og holde sidste nytårsaften helt alene med hundene. Det bliver meget hyggeligt. Vi skal tidligt op den 1. januar og gøre klar til at få nøglerne til vores nye hus kl. 12.
Godt nytår til jer alle og flot, at I har læst så langt 😉
Endelig lykkedes det mig at opnå det sidste agilitycertifikat til et agilistystævne i klasse 3 med Pizza. Hun var en stjernehund på Bornholm, hvor hun vandt 2 agility klasse 3 løb. Vi løb 7 løb i alt, og hun gennemførte dem alle sammen uden disk. Super sejt.
Søren tog med på min tur til Bornholm. Vi ankom torsdag lige over middag, tjekkede ind i vores lejede hus lige uden for Rønne (lejet via AirBnB) og så kørte vi til Hammeren, hvor vi skulle se det nye besøgscenter.
Et fint hus, som vi havde lejet. Der var plads til hele familen, men desværre kunne Emma og Laurits ikke komme med.
Der er som altid meget flot på Hammeren og jeg bliver aldrig træt af at gå rundt på den gamle borg. Besøgscenteret gav interessante informationer om tiden på borgen og flot interaktion med skærme m.v.
Besøgscenteret på Hammeren er virkelig flot bygget ind i landskabet.
Bagefter var vi en smut i Allinge-Sandvig og få en meget speciel is i den cafe, der hedder Kalas Is. Jeg fik bl.a. en æble-basilikum is. Sidst jeg var på Bornholm var cafeen lukket for sæsonen, men denne gang var jeg heldig. Forstår godt, at den cafe får så god omtale på tripadvisor.
Kalas Is i Sandvig. Det er et besøg værd.
Inden vi tog til Bornholm, havde vi set første afsnit om Borgenes Ø. Det er en lille serie, som TV2 Bornholm har produceret. Vi lærte om Borgenderland, Gamleborg og lilleborg samt om øens konge. Torsdag aften så vi endnu et afsnit af Borgenes Ø. Se afsnit her: https://www.tvmidtvest.dk/borgenes-o/borgenes-o-16
Lilleborg
Fredag formiddag drog vi mod Ekkodalen, men lige inden vi kom dertil var vi pludselig ved Lilleborg. Fedt på forhånd at have lært om borgens historie og hvordan den blev til. Man kunne forestille sig de kampe, der havde udspillet sig ved indgangen, hvor der var fundet en masse gamle pile. Vi fandt naturligvis en cache i skoven.
Indgangen til Gamleborg
Derefter kørte vi til Ekkodalen og gik op ad en masse trapper og fandt Gamleborg. Den var stor og jeg kan godt forstå, at den havde været en uoverskuelig opgave at holde i stand for de gamle vikinger. Vi gik rundt ved ringmuren og fandt en cache på bagsiden.
Fine stisystemer på Bornholm. Kizz Me toucher på stolperne.
Efter gåturen var det tid til at besøge den tv-kendte restaurant for foden af Ekkodalen. Vi havde været så betænksomme at bestille bord en uge i forvejen. Vi fik de berømte kæmpe tarteletter. Uha jeg blev mæt. De smagte godt, men jeg tror godt nok, at der skal gå laaaang tid inden jeg skal have tarteletter igen.
Kæmpe tarteletter!
Turen gik derefter til en minigolfbane. Ja, en minigolfbane!! Hvor gammeldags har man lige lov til at være? Men hold da op. Jeg forstår godt, at den fine nye minigolfbane får så mange gode anmeldelser. Banen var bygget op, så den lignede Bornholm og banens 18 huller havde alle hver deres bornholmske seværdighed. Virkelig et besøg værd, også selv om det småregner!
Uden at håne for meget … så vandt jeg over Søren!Plan over banen. Det er altså så sejt lavet. Seværdighederne og byerne ligger der, hvor de gør i virkeligheden.
Lørdag morgen, tidligt op og afsted til Østerlars til agilitystævne. Jeg elsker at være til stævne på Bornholm. Der er kun 1 bane og man kan med ro i sindet melde sig som hjælper, da der ikke er nogen stress og jag med at skulle nå at være både det ene og andet sted samtidig. Der er masser af plads til at varme hund op og der er tid til at snakke med alle ens venner. Min hvalpekøber Laila havde reserveret teltplads ved siden af hende. Det var ÅH så hyggeligt at sidde ved siden af hende hele weekenden. Vi fik rigtig snakket og Cocio og kuldsøster Jo-Lee (tidl. Juice) de fik leget en hel del.
Hmf, tidligt om morgenen, med vådt hår. Jeg har vist ikke fået drukket al min morgenkaffe på dette billede!Pizza i fuld fart i slalom. Foto: Leif Kjærgaard
Lørdag aften var Søren og jeg ude at spise på Selmas Homecooking i Rønne og derefter var jeg også godt brugt. Det blev til over 20.000 skridt og benene var ømme.
Cocios kuldsøster Jo-Lee og Cocio hyggede sig virkelig sammen. De var hverken aggressive eller for voldsomme. Blot kærlig leg og småtyggeri. Njaaa, måske lidt vild leg indimellem, men for pokker, de var søde.
Søndag morgen var der banegennemgang allerede kl. 7.10, men jeg havde aftenen inden skrevet en besked til arrangøren, at jeg ikke deltog i dagens første løb. Det var ”bare” en åben klasse, der ikke talte til noget. Min fokus var på klasse 3-løbene. Agility klasse 3 søndag var lige noget for Pizza og jeg. En nærmest umulig bane, hvor man blev låst bag balancen fra 4 til 5 og hvis man ikke havde lært hunden en fremadsendelse, så ville hunden automatisk dreje til den ene eller anden side efter tunnelen. Jeg har jo smugtrænet lidt hoopers på det sidste og dermed en masse fremadsendelser, så jeg gik banegennemgang med ro i sindet, hvorimod mine konkurrenter gik og små-dissede banen, hvilket tændte mig endnu mere.
Jeg elsker udfordringer og er faktisk bedst, når banerne har en høj sværhedsgrad. Pizza løste banen fint og vi vandt klassen. Det er lang tid siden jeg har fået så mange søde og rosende kommentarer. Tusind tak alle sammen, I skal bare vide, hvor glad jeg har været for dem alle!
Der var dermed det sidste agilitycertifikat til Pizza og hun kan nu kalde sig for Dansk Agility Champion.
Lige efter præmieoverrækkelsen kørte vi til havnen og tog turen tilbage til Sverige. Turen hjem med færgen gik virkelig hurtig, for Søren og jeg kom til at sidde blandt en masse agilityfolk … og så gik snakken jo.
Hvor er jeg priviligeret over at have en sød mand med på tur til Bornholm, som sagtens kan opleve en masse sammen med mig, og også kan finde ud af at opleve noget på egen hånd, selv om jeg fjoller rundt blandt alle agilitytosserne.
Hygge til træning kan være lige så sjovt, som at gå til konkurrencer og løbe efter de eftertragtede landsholdspladser samt deltage til NM/VM.
Jeg skrev jo for en måneds tid siden, at jeg overvejede at søge landshold i agility i år. Min endelige konklusion blev et ”skal ikke”. Beslutningen blev taget mest på baggrund af Pizzas seneste konkurrence, hvor hun ud af 4 løb ikke havde et eneste fejlfrit løb (dog 3 gennemførte). Faktisk var det sådan, at når jeg stillede til start til det pågældende stævne, så kunne jeg mærke, hvordan jeg hele tiden tænkte på at præstere på topplan og jeg følte, at alle kiggede på mig. Min mavefornemmelse var derfor, at landshold må vente til næste år, hvor Pizza har endnu mere stabilitet med sig og jeg har fået finpudset nogle flere detaljer.
Jeg har det nemlig sådan, at hvis jeg skal søge landshold, så skal jeg være ”sikker på”, at jeg kan få en plads på selve landsholdet og komme med til NM/VM. Hvis jeg ikke er sikker på det, så er det ikke mit år. Jeg gør nemlig ikke noget halvhjertet.
En sidste og afgørende ting var også, at jeg er enormt bange for at miste hyggen til stævnerne på grund af for stor koncentration og konkurrencepres. Jeg skal have det sjovt, selv om min hund laver 5 fejl eller bliver disket. Min hund gør alt for mig, så derfor vil jeg også gøre alt for hende, og det er at dyrke min sport på almindelig konkurrenceplan lige nu 🙂
Kizz Me fik mig til præmieoverrækkelse 4 gange. Man kunne fx vinde Grimbergen.
Jeg har længe gået og tænkt på, hvornår mon det var tid for gamle Kizz Me på 11 år at gå på pension. Hun kan nemlig godt virke lidt gammel og stiv, når vi har lavet noget fysisk, fx været til agilitykonkurrence. Kizz Me er en hund, der ikke ligger på den lade side, heller ikke når man er gammel. Hun har kun 1 gear: Fuld fart frem.
Så det var egentlig med lidt vemod, at jeg tilmeldte hende agilitystævnet i Vallensbæk i dag. For tænk hvis nu, at det var det sidste stævne med hende? Tja, når man ser på hende, når hun rejser sig her til aften, så tror jeg sørme, at det var hendes sidste stævneløb i dag.
Efter et af løbene gav jeg Kizz Me et ordenlig kys på kinden. Jeg kiggede på et tidspunkt og troede, at hun blødte, men det var blot hendes blondinemor, der havde taget læbestift på til agilitystævne!
Hun skulle løbe 4 løb om formiddagen, og vandt dem alle 4!!! Sådan der! Jeg var også meget fokuseret og ville gerne give både hende og jeg en sidste oplevelse sammen på agilitybanerne. Det skal jeg love for at vi fik, vi nød det begge to til fulde. Kizz Me blev stævnets bedste seniorhund og vi fik et gavekort fra Maxi Zoo.
Se hendes løb her:
Pizza løb også i dag. Hun var en stjerne i de svære klasse 3 løb, men havde desværre ingen fejlfrie løb. Hun fik mig dog op til præmiebordet et par gange. Det blev vist til en 5. plads i det ene løb og 6. og 7. plads i de andre løb.
Faktisk troede jeg ikke, at jeg skulle til præmieoverrækkelse for Pizzas ene springløb, idet hun havde en vægring på muren. Så da sidste løb var forbi pakkede jeg sammen og kørte hjem efter en lang dag i hallen. Min søde veninde Susanne var stadig i hallen og ringede mig op, mens jeg kørte på motorvejen (jep, jeg har bluetooth og speakere), og jeg kunne mærke stemningen ha ha ha, det var så sjovt. Og hun valgte en pose med dogs creek legetøj til hundene eller måske mit kommende kuld hvalpe….
Se de dejlige gavekort mine hunde vandt til mig. Elsker at komme til præmieoverrækkelse, hvor man kan vælge imellem flere forskellige præmier. Kizz Me står og logrer, da jeg kigger ned i posen med lækre sager. Så vidt jeg husker, så valgte jeg en stor pose med masser af træningsgodbidder.
Wooooow, hold da op! Tina og Loke gik hen og vandt DM i Nordisk, rundering her i weekenden. Og er også nu på landsholdet for andet år i træk. Kennelmutter er ikke bare stolt, hun er ovenud lykkelig for det gode resultat. Asasara Likes Nephew er fra musikgruppekuldet efter Pizza og Coffee. Til lykke Tina!!! […]
Mine hvalpekøbere viser sig ofte at have forskellige sportsgrene som hobby. Jeg bliver overrasket gang på gang over, hvor godt mine afkom klarer sig i de mange forskellige discipliner. Her er billede af Asasara Likes Kashmir, som i Nordisk gik hen og vandt en konkurrence for et par weekender siden. Det var ovenikøbet første gang […]
Lone Sommers blog - makker.dk 