Agility i Viby og Depeche Mode i Parken

Kr. Himmelfartsferien gik tradition tro til Maxi Zoo Cup i Viby. Egentlig skulle hele familien have været afsted og vi skulle alle 4 ligge i telt for første gang, men desværre blev Emma syg, da vi skulle til at køre, så Søren blev hjemme med børnene og jeg drog alene afsted. Så der skulle lige pakkes lidt om inden jeg endelig kunne køre afsted onsdag sidst på eftermiddagen. Så en time forsinket kom jeg endelig afsted. Det tager jo ca. 2½ time at køre til Viby fra Toksværd, og så over og sætte telt op… der kan en times forsinkelse godt have en del at sige. Og så var der jo også kø på motorvejen på Fyn.

Her er noget af mit nye tøj, som jeg netop havde fået lige inden jeg kørte. Her er en meget tynd og behagelig t-shirt og et par shorts med nederdeleffekt.

Jeg har fået noget nyt sportstøj fra MaxiZoo. Det er købt efter mit eget valg hos Decathlon (min yndlingssportsbutik). Decathlon er desværre stoppet med et sælge til Danmark (igen), men jeg nåede lige at få mit tøj hjem inden de stoppede med salget. Mit nye tøj fra Maxi Zoo skulle selvfølgelig luftes til selve Maxi Zoo cup. Jeg er meget glad for Maxi Zoo og anbefaler dem gerne til alle, der skal købe enten foder eller udstyr til deres hunde. Og nu kan jeg så ikke kun nøjes med at fortælle det, men også vise det, når jeg er til stævner.

Varmen i Viby var næsten ulidelig. Altså vi danskere er lidt svære at gøre tilfredse, …. så er vi sure over regnen, så er det for koldt, så er det for varmt, så bliver vi solskoldet …
Godt, at jeg havde faktor 30 med. Jeg har købt den mest geniale solcreme ever! Det er faktisk en ganske billig og fornuft solcreme, som sprøjtes på, uden at man skal smøre det ud. Har købt den i Lidl og det er en sportssolcreme. Ja, creme er det egentlig ikke, men hold fast, hvor det virker. Den hedder Cien sun, invisible Sun Spray Sport, 30 high protection.

Her er Kizz Mes løb fra AG2 senior den første dag. Vi vandt klassen. Det var en meget svær bane at fjernhandle!

På grund af vejrudsigten, havde jeg valgt ikke at have udstillingstelt med til at placere ved en ringsiderne på agilitybanerne. Jeg havde i stedet for en stol med og kunne placere mig præcis, hvor jeg havde lyst til afhængig af, hvilken ring jeg skulle op i næste gang. Nogle gange satte jeg mig også hen til en ring for at se på klasse 1 hundene eller landsholdsklassen. Det var dejligt at være fleksibel på den måde – og så var vejret jo perfekt til det.

Mit stævnetelt var dermed mit sovetelt, som lå på pladsen ved siden af campingvognene, kun 100 meter fra stævnepladsen. Jeg havde fået en skøn plads i skyggen takket være Yvonna, som havde udset denne plet til mig. Teltet lå ved siden af Michael og Karina Thrane og det skulle vise sig, at jeg 2 aftener havde fornøjelsen af deres selskab. Hold da op, hvor fik vi snakket og grint – ikke mindst af vores selvlavede “alle børnene-vittigheder”, som blev grovere og grovere. Hvor er det skønt, når man bare kan falde ind i en god “gammel” flok mennesker, som man kun ser et par gange om året, men hvor kemien er der lige med det samme.

Mit decathlon lufttelt var hurtigt slået op, da jeg først havde fået besluttet mig, hvilken ende, der skulle vende mod solen/banerne. Man skal bare pumpe stængerne op og sætte et par pløkker i. Så står teltet klar med bund og sovekabine. 

 

Mit familietelt er et 5-personers telt, hvor der var masser af plads til mine hunde og jeg. Jeg valgte at tage en dobbelt luftmadras med, så hundene kunne få lov til at sove i sengen med mig, hvis nu det blev for koldt om aftenen. Og ihhh, hvor vi hyggede os. Jeg skulle først løbe ved 10-tiden alle 3 dage, så vi havde en god morgenstund hundene og jeg.

Jeg havde ikke brug for strøm på pladsen. Jeg havde til gengæld masser af powerbanks med til min telefon, ur og iPad, hvor stævnekataloget lå på. Det gik rigtig fint med opladning via powerbanks.

God plads i den ene sovekabine.

Resultatmæssigt ønskede jeg mig et par pinde til Pizza i klasse 2. Det var lige ved og næsten, men desværre kom der ikke nogle pinde med hjem. Vi fik dog alligevel et par placeringer, selv med 5 fejl, hvilket jo siger lidt om Pizzas hurtighed!

Mit knæ

Jeg var desværre ret plaget af et dårligt venstre knæ. Det er rigtig træls, og nu kan jeg godt mærke, at alderen er begyndt at trykke! 47 år. Hold da op. Sådan føler jeg mig dog bare ikke indvendig. Der er jeg max 37! Jeg kunne have valgt ikke at løbe agility i Viby, men nej … hellere løbe med smerte end ikke at løbe!
Min manglende evne til at kunne nå at placere mig der, hvor det var ønskeligt, eller dreje hurtigt nok, resulterede desværre i et par disk (fejl bane for hunden), men vi havde en masse gode momenter. Pizza er faktisk bedre end Kizz Me til agility (mor og datter), men Kizz Me og jeg har kendt hinanden lidt flere år på agilitybanerne, så derfor kunne jeg bedre fjernstyre gamle senior Kizz Me end Pizza.

Nu er Pizza jo kommet i løbetid og skal parres næste weekend eller lige derefter og så er der agilitypause for os. Det er nok meget godt for mit knæ.

Tid til familiebesøg

Min familie bor jo i Jylland, så fredag aften smuttede jeg lige ud til min dejlige storesøster Mette og hendes familie, som bor i Hørning ved Århus. Det tog kun 10 min at køre derud. Sikke en skøn aften vi havde – og hvor kan hun altså lave god mad!!
Efter 3 dages agilitystævne sluttede Kr. Himmelfartsferien med en overnatning hjemme hos mine forældre i Silkeborg. Min lillebror Poul og sønnen Daniel kom også lige forbi lørdag aften. Jeg elsker bare at være sammen med min familie, og hvor er det herligt, at jeg lige kan slå to fluer med et smæk ved at være sammen med dem samtidig med, at jeg er i Jylland til stævner.

 

Depeche Mode

Så er vi klar på siddepladserne lige inden koncerten går i gang.

I onsdags gik turen så til Parken i København. Søren og jeg havde for laaaaang tid siden købt billetter til vores yndlingsband Depeche Mode. Uha 800 kr. pr. billet er nok lidt dyrt, men det giver vi gerne for en kanon god oplevelse. Vi har været til D.M. koncert i Malmø for et par år siden, hvilket var fuldstændig fantastisk – det ville vi gerne opleve igen. Dengang var D.M.’s opvarmningsband forfærdeligt at høre på. Virkelig rædselsfuldt. Så vi ville lige finde ud af, hvem der var opvarmningsband denne gang. Det var et band, der hed The Horrors – vi lyttede lidt til dem på spotyfy, og nej, det var altså ikke vores stil. Så vi valgte først at køre afsted mod Parken, så vi kunne være på plads til når D.M. skulle på scenen.

Vi troede, at vi var i god tid. Men der var lang kø, og alle skulle kropsvisiteres og tasker undersøges. Men det er jeg glad for i disse terrordage, at man bliver. Better safe than sorry. Men jeg kunne da alligevel ikke lade være med at tænke over terrortruslen. Det er lidt træls, for jeg VIL ikke lade mig påvirke. De røvhuller skal ikke vinde ved at gøre folk bange!

Vi fik sat os ned på vores respektive sæder i Parken …og 3 min efter gik Depeche Mode på scenen. Vi rejste os op og stod op under hele koncerten, selv om vi havde siddepladser. Man kunne slet ikke lade være med at stå op og klappe og være aktiv. Min skridttæller viste 9.200 skridt da vi ankom til siddepladserne og var over 15.000 da koncerten var slut 🙂

Alle numre var rigtig gode. Deres nye album er rigtig godt og de blev udført perfekt på scenen. Jeg har egentlig aldrig været så glad for Martin Gore, når han skulle synge uden Dave Gahan, men altså til denne koncert fik han rørt noget hos mig og publikum i det hele taget. Publikum kunne slet ikke slippe et omkvæd og blev bare ved og ved og ved med at synge, selv om nummeret var færdigt, hvilket man kunne se, at bandet var meget glad og benovet over.

Et nummer, som rørte mig virkelig meget (fik faktisk tårer i øjnene) – og jeg var ikke den eneste kunne jeg læse i musikanmelderserne dagen efter -, var et af deres 5 ekstranumre. Det var en udgave af David Bowies “We can be heroes”. Så smukt udført!!! ❤

Vildt god Depeche Mode koncert. Elsker bare det band!!!

En af mine gode agilityvenner Berit var også afsted til koncert og det var min svoger Jesper også. Hvor var det sjovt at drøfte vores oplevelser af koncerten både før og efter.

Når Depeche Mode kommer til Danmark igen, skal jeg afsted igen!!! Helt sikkert.

……..

Tak fordi du læste med helt til slut 😉

Koldt, solrigt, blæsende og fyldt med hagl – årets første udendørs agilitykonkurrence

Sidste weekend deltog jeg i årets første udendørs agilitystævne. Der var varslet blæsevejr, og det var der mange, der desværre fik oplevet på den lidt trælse måde. For rigtig mange havde sat telte op langs agilityringsiderne fredag aften …. og lørdag morgen havde flere telte knækkede stænger eller revnede syninger.

Da jeg ankom til stævnepladsen lørdag morgen med min oppakning så jeg, at Kaare fra KAF sad alene i sit telt. Og hvis jeg skulle sidde alene i et telt ved siden af, var det jo lidt fjollet. Så Kaare og jeg slog os sammen, og dermed var der plads til et telt mere til andre stævnedeltagere. Jeg gætter, at der er mange, der kan slå sig sammen i telte, for at gøre plads til endnu flere stævnedeltagere rundt om banerne. Jeg synes det er lidt synd, at der er mange, der sidder alene og kukkelurer. Kaare og jeg har i hvertfald hygget os og drøftet mange agilityting i løbet af weekenden og glædet os på hinandens vegne, når noget er gået godt.

Pizza i fuld fart ud af slalom. Billedet er taget af Tina Hindsgaul.

Lørdag var den mest solrige dag. Det kunne tydeligt ses, da jeg kom hjem og så mig selv i spejlet. Hold da op, hvor havde jeg fået røde kinder.

Det blev desværre ikke til nogle pinde for Pizza i klasse 2.

Men til gengæld havde hun et kanon løb i agility åben, hvor hun blev nr. 3 ud af 64 hunde. Faktisk vil jeg hellere have en fed placering i den klasse, hvor både klasse 1, 2 og 3 hunde deltager, end at få en god placering i klasse 2, hvor der er færre deltagere. Men sådan er det jo med et stort konkurrencegen.

Lørdag formiddag fik jeg spurgt et hold med belgieske hyrdehunde, om de kunne bruge en reservehund på holdet her i weekenden. De var nemlig kun 4 på holdet, og der må være 5 på et hold. De svarede heldigvis ja, og vupti, så var der en border collie med på holdet Belgierekspressen. Fantastiske søde holdkammerater. Jeg har før nævnt, at jeg ELSKER holdkonkurrencer. Og det vil jeg gerne nævne igen. ELSKER DET! Jeg får et ekstra sug i maven, når jeg skal løbe, da mit løb ikke kun gælder for mig selv, men også har stor betydning for 4 andre holdkammerater.

Lørdag startede holdet ud med, at de 3 første hunde løb fejlfrit. Pizza var sidste hund på holdet, så jeg satsede lidt for måske at kunne forbedre en af de andre hunde på holdets tid. Pizza fik desværre 5 fejl. (De bedste 3 hunde på et hold tæller i regnskabet og de 2 dårlige resultater fjernes).
Holdet lå nr. 2 lørdag.
Søndag bibeholdt vi placeringen som nr. 2 efter agilityløbet. ÅH, en fed følelse at være med til præmieoverrækkelse i hold. Det er flere år siden, at jeg har prøvet det, da jeg har holdt lidt hold-pause i et par år.
I AM BACK!!!!

Søndag blev der åbnet for de hvide sluser for oven. Kizz Me og jeg havnede i et springløb i haglvejr, men vi klarede det dog med 5 fejl (en lille bitte nedrivning). Kizz har løbet super godt i weekenden. Elsker den dejlige hund, der jo er senior, og vi nyder det.

 

Agility på Bornholm 

Mette og Jeg boede til leje i Østerlars, det gamle missionshus, hvor der var bed n breakfast i kælderen.

DKK kreds 8 på Bornholm har altid været gode til at arrangere rallyprøver, lydighedsprøver og agilitykonkurrencer.  Jeg har derfor været på Bornholm mange gange, men ikke i marts måned. I år var så første gang jeg skulle prøve et indendørs vinterstævne i en kold, men god hal med gulvtæppe.

Min venine Mette og jeg havde aftalt at køre og bo sammen. Jeg står altid for at finde overnatning, så jeg prøvede for første gang airbnb. Det fungerede mægtig fint med at finde noget billigt og få kontakt med ejeren, da det ikke altid er let at få lov til at tage 4 hunde med i noget, som man skal bo til leje i. Men det var heldigvis ikke noget problem. Det var en rigtig sød værtinde, som ønskede os held og lykke med konkurrencerne, da vi tog afsted med hundene.

Pizza gaber og vil gerne i seng

Vi tog afsted med Ystadfærgen fredag aften og ankom til Østerlars ved 22 tiden. Fik os hurtigt indlogeret, og gik så til køjs i de dejlige senge. Værelset var ikke noget at prale af, men der var det, der skulle være og da vi jo stort set kun opholdte os der om aftenen og natten, så var det fint nok for os.

Op tidlig lørdag morgen, for både Mette og jeg havde en hjælpertjans hos klubben. Da ingen af os skulle løbe klasse 1, så skulle Mette være dommersekretær og jeg var indsender. Der var mange hjælpere til stævnet, som ikke tilhørte klubben. Det er ganske rart at se, at folk kan hjælpe en klub, som er i bekneb med hjælperstaben. Når det er de meget store stævner, som man skal til, så er der faktisk ofte mangel på hjælpere, og det er svært at få folk ud af starthullerne til hjælpertjanse i de store klubber og store stævner. Men er klubben lille og stævnet lille, så er der mange, der melder sig …. det er ihvertfald min føling med det.

Stævnet gik super godt den første dag. Der var koldt i hallen og hallen var virkelig lang, så der blevet løbet en masse. Det kunne mærkes i stængerne lørdag aften. Vi var virkelig trætte begge to, men skulle jo have noget at spise.

Kizz Me putter hos mig i sengen. Ja, det er mit eget sengetøj med Cars!

Og så kom det store problem … det var så svært at finde et sted, der var åbent på dette tidspunkt af året. Så jeg måtte ty til hjælp hos en af mine gode IT-venner fra Retten på Bornholm. Han anbefalede Det Gamle Posthus i Allinge. Der fik vi lækker mad og det lå godt i maven.

Op igen tidligt søndag morgen og så afsted til dag to på agilitystævnet.

Alt klappede og stævnet kørte lige efter planen. Faktisk kørte det så godt, at stævneledelsen blev enige om, at vi kunne starte en halv time senere. Det kom til at passe så godt, at vi kunne køre fra stævnet og være på havnen en halv time før afgang. Jamen, det passede som fod i hose.

Vejret var skønt hele weekenden, så der blev ingen mudrede sko eller beskidte hunde. Det var skønt. Jeg benyttede lige lejligheden til at besøge Bornholms største jættestue, som lå 200 meter fra agilityhallen. Elsker gamle seværdigheder! Det var sjovt at høre, at de Bornholmere, som jeg snakkede med til stævnet, de havde ikke besøgt jættestuen, selv om den ligger meget tæt ved “Hønsehuset”.

Kizz Me, Pizza og jeg inde i jættestuen.

Mette var smadder god til stævnet. Hun løb bl.a. med Kizz Mes søn Chat (i daglig tale kaldet Chattermand). Han vandt sørme da lige en klasse 3 og fik sit første certifkat. Mette fik også lige et certifikat med sin anden hund Merlin. Så vi var flyvende hjem!

Resultatmæssigt gik det mægtig godt. Pizza fik 2 stk. første pladser i agility klasse 2, og der med 2 pinde til bogen. Nu mangler vi bare 4 mere, så er hun i klasse 3. Kizz Me vandt vist nok 5 ud af 8 seniorløb, eller sådan noget. Det var en god weekend.

Så er vi igang med agility – Pizza er snart i klasse 2

Jeg havde ovenikøbet ikke min skridttæller på mig hele tiden, så det er sikkert blevet til meget mere.

Jeg havde ovenikøbet ikke min skridttæller på mig hele tiden, så det er sikkert blevet til meget mere.

Så skal jeg godt nok love for, at agilitysæsonen er gået igang. I dag har jeg været til agilitykonkurrence (kun store hunde) på Garbogård ved Hillerød. Et rigtig godt stævne.

Jeg løb 4 seniorløb (klasse 2) med Kizz Me og 4 klasse 1 løb med Pizza. Så det vil sige 8 løb i alt. Det blev til en del banegennemgange, baneløb, opvarmning og afskridtning.

Pizza var en stjerne, hun blev nr. 2 i både AG1 (løb 2) og nr. 2 i SP1 (løb 2). Så 2 pinde i bogen til Pizzapigen. Nu mangler hun bare 2 pinde mere, så er hun i klasse 2.

Det var en rigtig god stemning til agilitystævnet. Det er som om, at vi er en stor familie, som både griner og hygger os. Vi ser jo på en del agility sådan en dag, og man kan ikke lade være med at ærgre sig på andres vegne, når et smadder flot løb, som ellers er fejlfrit, bliver tilføjet med en vægring på sidste forhinding. Der lyder både uh og ih hvor ærgerligt.

Jeg løb jo seniorløb med Kizz Me, og hun havde en vild sjov strækning i dag, hvor hun bare løb lige frem i en tunnel langt væk. Ja, jeg kunne ikke lade være med at slå en skraldlatter op og det kunne de andre tilskuere hellere ikke.

Jeg kunne vælge mellem store stykker hundelegetøj som præmie, men mit valg af præmie faldt på denne klikker, som er støtte for Hundesport Mod Cancer.

Det var så skønt at være til agility igen. Se bare her i denne video, hvor meget Pizza elsker det:

I onsdags måtte jeg skrive en mail til min gamle DcH klub, at jeg desværre måtte indse, at jeg blev nødt til at flytte klub for at få noget mere træningstid. Det har taget mig lang tid at tage mig sammen, da jeg holder meget af de folk, der er i den gamle klub.
Jeg er blevet overflyttet til DcH Næstved og var allerede til træning lørdag eftermiddag. Super dejlig klub, hvor vi har 2 store moduler fremme til at træne på og mange ligesindede medlemmer, som har hunde på samme niveau som mine.

Jeg glæder mig til min agilityfremtid!

Hjemmetræning i haven

Pizza er mudret, men topmotiveret til at træne 🙂

Jeg har eksperimenteret lidt med videooptagelse af Pizza i dag. Hun er så sød at fotografere og filme. Hun har det samme fotogen som sin mormor Panik 🙂

Pizza er altid klar, så når jeg spørger om vi skal træne, så ser hun super motiveret ud. Og det motiverer mig! Se bare på billedet her til højre.

I sådan et vejr, som der er i dag; diset, gråvejr, en lille smule regn, så bliver hundene let beskidte og græsplænen bliver revet lidt op og ser mudret ud. Ja, selv Pizzas hvide hals er næsten sort.

Nå, men tilbage til mine videooptagelser.

Eksperimentet var, at jeg ville se hendes slalom-metode. Kizz Me’s metode i slalom er, at hun har et forben i jorden på hver side af slalompindene. Pizzas metode er samme som hendes mormor Panik, altså 2 forben på hver side. Det inderste forben dog lidt længere fremme end det yderste. På videoen kan man ligeledes se, hvordan halen snor sig omkring slalompindene.

Desuden kan man også se, hvor tæt hendes bagben er på overliggeren, når hun springer, uden at hun river ned! Super lækkert at se i slowmotion. Mine spring i haven har desuden forskellige højder og nogle er også skæve. Dette gør jeg for at hundene vænnes til at vurdere springene, så det ikke bliver for ensformigt.

De små sejre er også store sejre

I dag var jeg til det årlige klubmesterskab i DcH Fladså. Det er den lokale og lille hundeklub, som jeg går i 5 km fra Toksværd. Klubben var faktisk meget lille, da jeg meldte mig ind for næsten tre år siden. Den er nu vokset på især lydighedsfronten men også rigtig meget på rallyfronten. 

Der var klubmesterskab i agility, rally og dch lydighed. Ved velkomst fandt jeg ud af, at der ikke var spor og rundering i lydigheden, så jeg meldte mig kampklar til alle tre dicipliner. Man kunne faktisk stille op, så der ikke var stress på. Alt foregik stille og roligt med hensyntagen til de forskellige hundeførere. Der var en rigtig god stemning. 

At blive klubmester i en lille klub som Fladså vil nogle måske regne som ingenting i forhold til de mesterskaber, jeg har vundet i tidens løb. Men ikke desto mindre, så bliver jeg også stolt af de små sejre. Især fordi hunde hunde er mine stjerner hver gang, jeg deltager i noget med dem.

Kizz Me var en stjerne i dag, fordi hun blev klubmester i agility, men også fordi hun fandt på noget nyt i rally. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine højlydt af hende. Ved fremsending til kegle løb hun i stedet ud til et skilt og satte bagpoten på, og stod der i den smukkeste bagbenstouch. Jeg var ikke ene om at grine!!! 😂

Pizza gjorde også alt hvad hun kunne i både, rally, agility og lydighed. Så fint, at hun kan bevare koncentrationen i alle tre ting. Apportering havde hun ikke glemt og det var jo dejligt. 

I DcH lydigheden fik jeg lige repeteret lineføringsbanen (man bliver jo ikke dirigeret) og så deltog jeg først med Kizz og hun fik 10 point i den diciplin! Faktisk, så stod lydighedsfolkene er rystede lidt i bukserne, for Kizz gjorde det rigtig flot i alle diciplinerne, bortset fra lydighedsspringet, hvor hun lige fik en bakkekommando og ekstra kommando for at komme ind foran (hun stod selvfølgelig two on two off på ‘springet’). Ud af 14 lydighedshunde blev Kizz Me 2 og Pizza 4. Rigtig godt gået af mine agility- og rallyhunde. 

Summa summarum:

Pizza klubmester i rally

Kizz Me klubmester i agility

Pizza blev klubmester i rally i DcH Fladså

Mål og præmier – de er begge gode at have og få

Når jeg tilmelder mig et stævne, har jeg som regel altid et mål med stævnet. Disse mål kan være delmål, fx udtagelse til DM eller opryknings”pinde”.

Før jeg rykkede Kizz Me i seniorklassen, havde jeg altid et mål med mine klasse 3 løb: Kizz Me skal have et cert. Kizz Me har altid været en vild og voldsom eksplosiv hund, at løbe med. Der har desværre ikke været mange fejlfrie løb. De fleste løb endte som regel med en disk eller med en eller flere nedrivninger. Dette var til stor frustration for mig, når jeg nu havde et konkret mål med min agility med Kizz Me.
Kizz Me rykkede ganske hurtigt fra klasse 1 til klasse 2 og op i agility klasse 3 og det var ikke rart, at hun bare ikke kom nogle vegne i denne højeste klasse. Derfor kastede jeg mig over en ny sport med hende – rally.

Da Kizz Me blev 7 år valgte jeg, at hun fremover skulle stille op i seniorklassen i agility. Hold da op en forandring for hende og for mig. Pludselig er presset for certer taget væk og min glæde ved at løbe med hende er blevet fuldstændig vidunderlig. Det kunne man også se på både hende og jeg i går, hvor vi deltog i Ribe Hundevenners løvfaldsstævne. Selv om vi indkasserede en disk i første løb, var det en rigtig fin disk. Sådan ville jeg aldrig have sagt for fx 2 år siden. Der var en disk endnu et nederlag.

Forventningerne, målene og frustrationerne er taget bort. Det er mega fedt at løbe med Kizz Me igen. Jeg griner, smiler og Kizz Me kan bestemt også mærke det. Vores løb er blevet bedre og mere afslappende.

Kizz Me vandt 2 ud af 3 seniorløb til stævnet i går. Der var derfor mange præmier, som jeg kunne vælge imellem. Valget faldt bl.a. på en busterkube. Jeg kan huske busterkuberne fra min tid i Grønland (boede der fra 1992-1997). Jeg importerede disse busterkuber og solgte dem videre til en masse begejstrede hundefolk i Nuuk. Sjovt, at de stadig produceres og sælges – altså busterkuberne.

Jeg elsker at give aktivitetslegetøj til mine hunde. Det fremgår også af et tidligere blogindlæg: Aktivitetslegetøj til hunde.

Pizza vandt ingen præmier, men Kizz Me vandt denne busterkube.

Pizza var naturligvis også med til stævnet. Hun stillede op i AG1, AG1 ekstra og SP1. Desværre havde hun 5 fejl i hvert løb. Pyt med det, for hun var fantastisk at løbe med. Hendes agilitykarriere er jo blot startet, så hun skal nok få de pinde. Jeg har tidligere prøvet, at hun lavede såkaldte “flyvere” på vipper til konkurrencer. Dem var der ingen af til dette stævne. Så allerede nu har mit indkøb af en vippe båret frugt.

Et af hendes løb kan ses her (tak til Mette Jensen, for at filme):

Jeg løb desværre ikke så godt i Ribe. Af en eller anden grund, så føles mine akillessener for korte, så det gjorde sindsygt ondt, når jeg kom i mål og også lidt under løbene, men der mærkede jeg det ikke så meget – sikkert på grund af adrenalin. Måske burde jeg slet ikke have løbet, men altså …. jeg elsker jo hundesport og derfor må jeg altså lide lidt. Jeg ved dog, at jeg skal passe på ikke at overbelaste især min akillessene i mit højre ben og må nok ud og kigge efter et blødt gummiindlæg til mine sko.

Det er iøvrigt en ‘sand’ fornøjelse at have Pizza med rundt omkring. Hendes utrolig søde væsen er så dejligt at se på, når hun charmer sig ind hos andre hunde og hvalpe. Der var flere agilityfolk, som netop havde fået hvalp, som var med i hallen. Pizza er simpelthen så god til at lege og snakke med hvalpene. Bedre socialisering for disse hvalpe findes ikke.

Efter en agilitykonkurrence har jeg altid haft et motto: “Det skal da fejres med en milkshake fra McDonalds”. Og uanset hvordan det går mig, så kan jeg altid finde et eller andet i mine løb, som skal fejres. Denne dag hos Ribe Hundevenner var uden undtagelse.

Efter denne skønne tur i Ribe sammen med min veninde Mette, så blev vi enige om, at turen går til Bornholm sammen i marts. Åh, hvor jeg glæder mig til at få en tøseweekendtur igen. Hele verdenssituationen bliver vendt på sådanne ture og jeg nyder det rigtig meget.

Vaskemaskinen er lige kørt færdig. Hundenes dækkener og hundesnor er vasket – de har fået deres farver tilbage og ser ikke lysebrune ud længere. Hold nu op, hvor er alt bare beskidt efter en dag i ridehus. Nogle gange kunne jeg mærke, at mine “tænder knasede”, når jeg gik fra bilen, gennem en lille opvarmningshal og ind til ridehallen. Selve ridehallens bund var lækker at løbe på, men opvarmningshallen var et stort sandhelvede.

 

 

Hov – kom lige til at købe en vippe

Jeg har undervist i rally og været dommer et par gange i år. De penge, som jeg tjener, har jeg valgt skal gå til hundeudstyr. 

For en lille måneds tid siden bestilte jeg nemlig en vippe, idet Pizza har tendens til at lave såkaldte ‘flyvere’ på vippen til konkurrencer. ”Nu skal det være slut” og der var kun en ting at gøre … investering!

I dag var Søren og jeg hjælpere til DcHs dm i agility og jeg fik i den anledning mulighed for at få min vippe med hjem. Ham, der havde produceret vippen, havde den udstillet på sin stand i forbindelse med DM. Den tiltrak sig stor opmærksomhed med de farver, som jeg havde valgt at få på. Det forstår man jo slet ikke, for det er da meget neutrale farver 😆

Pizza har taget godt imod vippen her i haven. Som den hjernevaskede hund hun er, så stiller hun sig selv hen på feltet for at få opmærksomhed. 

De underlige præmier til agilitykonkurrencer

Min overskrift kan måske godt lyde negativ, men  er bestemt det modsatte. Jeg har efterhånden vundet en del pokaler, medaljer, rossetter, hundeguffer og hundelegetøj. Så derfor synes jeg, at de underlige/sjove/særlige/finurlige præmier, som er ved at vinde indpas på de valgfrie præmieborde, er et sjovt tiltag fra arrangørernes side.

Der er jo også hundefoder, hundeguffer, bolde og trækkelegetøj, som man også kan vælge til sine hund. Så der er jo præmier, til dem, som går efter noget til sin hund. Jeg vælger da også en pose guffer i ny og næ.

De fleste klubber er efterhånden gået over til, at man får en præmiebon udleveret, når man står til præmieoverrækkelse. Senere på dagen åbner der så en præmiebod, hvor man kan bytte sine bon’er til præmier. Har man flere hunde og har man gode placeringer, får man jo flere bon’er udleveret 😉

Nogle gange, så ser jeg nogle helt særlige ting på præmiebordene, som jeg aldrig kunne finde på at købe i en butik. Enten fordi præmierne er afskyelige, eller også fordi, at de er så dyre, at jeg er for nærig til at købe dem. Derfor elsker jeg at gå på rov i præmiebordenes udvalg.

20160813_193638

Til agilitystævnet hos DcH Kolding kunne man vælge denne “smukke” lampe. Jeg ved ikke helt, om jeg synes, at den er smuk, men jeg kan fortælle, at den præmie valgte jeg ikke 😉  Men en sjov præmie, det synes jeg bestemt den er.

20160815_202700

I Kolding valgte jeg bl.a. en præmie, som indeholdte nogle stearinlys, servietter og så denne sjove pesto, som jeg aldrig før har hørt om.

20160815_202808

Til agilitystævnet hos Slagelse Hundesport vandt jeg noget meget lækkert speciallavet pasta med pesto. En vare, som jeg aldrig ville have valgt i en butik, men som jeg sætter pris på at vinde.

20160815_202854

Hvad i alverden er det? Var min første kommentar, da jeg så den på præmiebordet hos DKK Viby. Jo, det er en isterning-ting. Man kan kun fylde vand i til et bestemt punkt (ellers smutter overskydende vand ud af et hul), man putter den i fryseren. Og når vandet er frosset, så banker man bare den hårde isbjørn i bordkanten og vups, så hælder man en bunke isterninger ud. Det er noget nemmere, end isterningposer.

20160815_202934

Disse strømper kunne jeg altså ikke lade være med at vælge som præmie og have med hjem til min søde mand, som må undvære mig, når jeg er afsted til stævner. Han havde strømperne på i dag 🙂

20160815_203027

Har også vundet en dejlig powerbank. U-undværlig at have med på tur, når man har pokemon go tændt på mobilen.

20160815_203045

Lækker kop/glas til kolde eller varme drikke. Vundet hos DKK Viby.

20160815_203351

Hov, der sneg sig lige en pokal ind. Det er en, som jeg holder meget af. Det er Paniks sidste pokal, som hun vandt til NM i 2010. Pokaler hører til store mesterskaber synes jeg, især dem med “ører”.

 

En gammel rotte har også brug for kursus

20160126_202911

Pizza står og venter på, at det bliver hendes tur til træning. Vi træner i Ringsted Agilitycenter, som har rigtig godt underlag (en form for gummibelægning, som man ikke skrider på).

Jeg har været i “agilitybranchen” i over 25 år og selv om jeg kan træne selv, så kan det være godt at komme på kursus og få et venligt spark i røven engang imellem.

Sådan et spark har jeg fået i dag, hvor jeg var på kursus hos Gitte Hoffmeister. Hun havde et fint kursus på 3 timer, hvor vi var 5 deltagere. Vi var på banen 5 minutter ad gangen. Det var super for os deltagere. Jeg har flere gange tidligere været på kursus, hvor vi var på banen 15-20 minutter ad gangen, og havde dermed en enorm ventetid, før man skulle på banen igen. Så Gittes løsning synes jeg passer rigtig godt til mig og min tålmodighed. Hunden og førerne bliver ikke kold mellem gennemløbene, når man er på banen 5 minutter ad gangen.

Kurset i dag var målrettet fart og motivation. Og jeg skal godt nok love for, at det ikke var noget problem. Pizza er bare så pisse lækker at løbe med. Hun har sådan en glæde og entusiasme, som smitter af på mig. Samtidig er hun kontrollabel, hvilket er et enormt plus. Selv efter 3 timer i hallen var hun klar til at fortsætte.

Gitte er god til at komme med gode råd på de rigtige tidspunkter, og råd, som passer til de forskellige hunde og førere. Træningsbanen havde fint flow og der var god afstand mellem forhindringerne, hvilket jeg godt kan savne engang imellem, når jeg træner i hallen om tirsdagen, hvor vi skal have 2 moduler på banen samtidig.

For et par uger siden gav Pizza et piv fra sig, da vi øvede slalom i haven. Hun slog enten sin tå, pote eller skulder. Der er ikke noget at se på hende til daglig, men hun er blevet lidt forsigtig i slalom’en, når hun kommer hen til port 4-5. Jeg er derfor gået tilbage til at træne med 4 pinde der hjemme, så fart og glæde belønnes hurtigt.

Her er lidt video fra i dag, er hun ik’ bare go?

.

.

.

 

Sådan går det med agilitytræningen

Nogle gange er man fyldt med motivation til at træne og andre gange kan man ikke slæbe sig afsted. Man mangler mål for træningen eller et rigtigt sted at træne. Eller man mangler en hund, der har de rette anlæg for agility.

Jeg har jo fået mig en ny hund: Pizza. Hun er nu fyldt 1½ år og agilitytræningen er gået i gang. Jeg ønsker ikke at starte for tidligt med agility, da jeg vil have, at hundens knogler og krop er færdigudvokset, før hunden påbegynder den krævende træning.

Jeg starter altid med hvalpetricks, lydighedstræning og rallyøvelser. Dette binder min hund og jeg sammen og vi får et fantastisk samarbejde inden hunden skal begynde til agility. Jeg har fx ikke problemer med, at hunden ikke bliver siddende i start, da det er en af grundøvelserne i lydighed, at hunden skal kunne blive siddende.

Pizza er simpelthen en engel i agility. Hun bliver siddende i start, hun lærer hurtigt og hun har farten og glæden.

20160117_110339(0)-2

Selvstændighedstræningen er påbegyndt. Jeg træner altid på denne måde: Først 3 spring frem uden mig og derefter 5 spring frem. Jeg har selv videofilmet det i dag, hvor hun første gang prøver 5 spring frem. Afstanden er ca. 3½ meter mellem springene, så hun skal prøve at bounche mellem springene.  Det ser sådan her ud:

Jeg har tilmeldt Pizza sin første agilitykonkurrence. Det er i DcH Fakse i februar. Så nu har jeg et mål med træningen: Hendes første konkurrence. Jeg glæder mig sindsygt.

Jeg elsker jo at løbe agility med Pizzas mor Kizz Me, men hun er simpelthen så hurtig og vild, at jeg ikke altid har kunne motivere mig selv til at komme afsted til konkurrencer, da min handlingsstil ikke har passet sammen med Kizz Me. Så vi er styret ind på rally sammen og det går jo ret godt. 🙂

 

DGI, DcH og DKK

Jeg har i dag været til agilitystævne i DGI. Det foregik i Barthahus Ridecenter. Jeg har efterhånden været til mange stævner – store stævner, små stævner, finaler og også små kredsstævner. Dette her stævne er et rigtig fint og uhøjtideligt stævne med god stemning og præmier til hundene. Desuden blev der afholdt en helt særlig klasse: Holdstafet.

På billederne kan man se min handlingsstil ... især på vej hen mod tunnelen, hvor jeg bakker og bagefter sender Kizz direkte i tunnel, selv om jeg har front modsatte vej. Nederste foto viser Kizz Me med 1 pote på feltet, her står hun et splitsekund og sendes videre (de skal have minimum 1 pote på feltet).

På billederne kan man se min handlingsstil … især på vej hen mod tunnelen, hvor jeg bakker og bagefter sender Kizz direkte i tunnel, selv om jeg har front modsatte vej. Nederste foto viser Kizz Me med 1 pote på feltet, her står hun et splitsekund og sendes videre (de skal have minimum 1 pote på feltet).

Den holdstafet var virkelig sjov at løbe. Så intens, hurtig og med lidt nerver på, for ens løb tæller ikke kun for en selv, men også for de andre på holdet. Og da det er en stafet, så skal næste hund løbe, så snart den forrige hund er i mål. Det er ikke samme bane vi skal løbe, så man kan godt komme til at lave lidt fejl, når man er under den form for stress. Fx skulle Kizz have 4 chancer for at lave en slalom rigtig!!! Dooooh. Det er hvad, der kan ske, når vi arbejder med dyr under pres. Men Kizz er selvfølgelig tilgivet og har fået masser af guffer her i aften.

Jeg var på hold med Mette Jensen med Chat og Sofie Olsen med Ego. Vi endte på en 9. plads ud af 19 hold. Men jeg må indrømme, at det var ikke placeringen, der var skøn 😉 men det var det, at løbe på hold, der var det fede. Jeg elsker simpelthen holdløb.

Nå, men overskriften siger jo DGI, DcH og DKK.

Før i tiden sagde man ofte, at til konkurrencerne var banerne hos DGI nemme, DcH lidt sværere og hos DKK meget svære. Det synes jeg er udlignet fuldstændig nu. Det var ikke nemme baner til stævnet! Men lige noget for mig. Jeg kan godt lide udfordrende baner.

Stemningen hos stævner i DGI er rigtig god. Der er en dejlig afslappethed og man kan godt grine ad hinandens løb. Her er mere plads og rummelighed.

Introduktion til agility

2 on 2 off indlæres på en flise/sten.

2 on 2 off indlæres på en flise/sten.

Når jeg er chatmutter på Maxi Zoos chatforum om agility, får jeg ofte spørgsmål om man kan træne agility hjemme i haven og hvilke øvelser, man kan starte med.

Jeg ved, at der er flere, der anbefaler, at man skal starte op i en klub, hvilket jo er en meget god ide, men absolut ikke nogen betingelse. Hvis man bare har grundreglerne på plads (dem kan man læse sig til), så kan man bare gå i gang.

Nogle gange kan det være svært at finde en klub i nærheden af ens bopæl, hvor der er ledige pladser, så derfor kan jeg godt forstå, at man vil i gang med agilitytræningen med det samme, og det er helt fint at træne i egen have.

Jeg har derfor filmet Pizza i 3 ting, som man let kan starte op med.

Introduktion til spring:

Jeg viser, hvordan jeg klikker Pizza for at blive tændt på en bøtte, som bruges til fremadsendelser. Jeg viser, hvordan Pizza lærer at blive i startpositionen. Belønning med godbidder og legetøj. Ikke mindst fortælles, at der skal roses rigtig meget.

Introduktion til slalom:

Jeg viser, hvordan jeg sætter slalompindene op (afstand og vinkel). Desuden viser jeg, hvordan jeg starter med at bakke og bruge godbid. Dernæst viser jeg, hvordan jeg vender mig rundt og klikker for rigtig indgang.

Introduktion til felt-indlæging:

Jeg er fortaler for 2 on 2 off, hvor hunden på feltforhindringerne har 2 bagpoter på feltet og 2 forpoter i græsset. Rent faktisk er det bagpoternes placering, som jeg klikker for og ikke forpoterne i græsset. På den måde undgår jeg en border, der “eyer” nedgangen af balancen. Jeg bruger ikke det populære (for tiden) løbefelt, da det ikke passer til min handlingsstil.

Jeg håber, at de personer, der skal til at indlære agility vil få glæde af mine videoer. Mine videoer ligger naturligvis på min youtubekanal “makkerlone”: https://www.youtube.com/user/makkerlone/videos

Jeg tilføjer løbende nye videoer, når der kommer aktuelle spørgsmål op.

Mine yndlings-trænings-godbidder

Dette er de belønningsgodbidder, som jeg giver mine hunde.  Godbidderne kan købes hos Maxi Zoo.

Dette er de belønningsgodbidder, som jeg giver mine hunde.
Godbidderne kan købes hos Maxi Zoo.

Mange, der træner hunde, bruger godbidder i træning. Jeg bruger både godbidder og flis-trækketov til belønning.

Trækketovet bruger jeg, når hunden skal belønnes for fart, især i indkaldsøvelserne i lydighed.

Godbidderne bruger jeg, når hundene skal belønnes ved træning tæt på mig og i shaping-indlæring. Det er især ved indlæring af two-on-two-off på felterne til agility og tæt gang i fri ved fod.

Jeg har prøvet alverdens forskellige godbidder til hundene igennem årene. Nogle af dem har været uheldige, da hundene har fået en underlig, rødlig afføring – især de billige fra supermarkederne. Jeg har også haft brugt skinketern, men der er meget ”snuller” i pakkerne, som man får med op af pakken og taber, hvilket bevirker, at man ofte har en hund, som står og snuser i græsset i stedet for at have fokus på føreren.

Lige nu har jeg 2 favorit-godbidstyper og dem vil jeg gerne præsentere her:

20150911_172022

Alpha Spirit stick og snack. Sticksene og snackene er i nogle små indpakninger. Den lille pakke med snack er allerede skåret ud i små tern, som passer perfekt i en border mund. Den er hurtig spist og hundene skal ikke tygge og tygge i en evighed. Stickene leveres i ruller, hvor man kan tage fx 5 stick med til træning. De kan pakkes ud en for en efter behov. http://www.maxizoo.dk/alpha-spirit-beef-sticks-16-stk-160-g.html

20150911_172049

Så er der nogle fantastiske Beef Sticks fra Vitakraft. De dufter ualmindelig lækre og hundene vil gøre alt for at få en god bid af sticken. Jeg bruger især disse sticks til at træne fri ved fod med og afhængig af udførelse af øvelse, så får hunden en stor bid eller lille bid af sticken. Kan købes hos Maxi Zoo: http://www.maxizoo.dk/vitakraft-beef-stick-okse-12-g.html

Mine hundes resultater i rally og lydighed er fantastiske i øjeblikket. Jeg er ikke i tvivl om, at valget af godbidder har en stor del af fortjenesten.

Hvad bruger du selv af godbidder til dine hunde og hvorfor?

Kizz Me på TV2 – her er tv-klippet

100 meter hækkeløb blev optaget i maj måned og blev desværre vist i slutningen af skolernes sommerferie. Flere har ikke set programmet og spurgt mig, hvornår det bliver vist. Tja, der er man så kommet for sent. Men hvis man går ind på TV2 på dette link, så kan man stadig se Kizz Me i aktion.

http://tvtid.tv2.dk/2015-07-30-mand-mod-hund-hvem-er-hurtigst-paa-100-meter 

Jeg har beskrevet i tidligere indlæg, hvordan jeg blev kapret til at være med i programmet.

mandmodhund mandmodhund1 mandmodhund2 mandmodhund3

Du Der takker af

image

Du Der bliver 11 år om to uger. I Hvalsø måtte hun springe til på vores hold Give Me Five, da en af vores holdhunde var blevet syg. Man kunne godt se på hendes hastighed og springteknik, at hun er blevet gammel.  Så da jeg skulle løbe med hende søndag fældede jeg en tåre mens jeg løb, da jeg vidste, at det det var hendes karriere som tællende agilityhund, der stoppede der.
Hun har vundet hold dm 4 gange og er blevet årets holdhund mange gange (4 eller 5 måske).
Fremover løber hun seniorhøjde … så længe det varer.

Har været i Faxe Bugten

Forrige weekend var der en fotograf og journalist på besøg i forbindelse med DcH Faxes agilitystævne i Faxe. Jeg stod tilfældigvis og skulle ind på banen, da han kom. Det blev til denne lille, fine artikel i deres seneste ugeblad.



Dagens høst

Jeg har i dag taget hul på agilitybylden. Har været til stævne hos DcH Faxe afholdt i Faxe Dyrehospitals ridehal. Det var et rigtig fint stævne. Desværre ikke så mange deltagere i klasse 3 stor.
Du Der vandt alle 4 seniorklasser. Kizz vandt begge klasse tre. Sidste løb (spring-3) var et formidabelt løb, hvor vi gav den gas. Ingen nedrivninger og helt igennem en lækker følelse.
Jeg har haft lidt tanker om at tilmelde Kizz bruttolandsholdet,  men er stadig lidt i tænkeboks.

Her er foto af dagens høst. Det fedeste jeg vandt var action-camera og en weber brødkniv.

image

DKK hold i agility

Jeg savner et par personer med gode (store) hunde, der gerne vil være på hold med Kizz Me og jeg.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/03f/16254195/files/2014/12/img_0158.jpg

For at kunne deltage i HOLD DM, skal man have deltaget på et hold mindst 2 gange i løbet af året.
Der er planlagt følgende stævner ifølge DKKs hjemmeside:
CACIAG Stævne 2015:
2 & 3 Maj: Sjælland
14 & 15 Maj: Jylland
12 & 13 september: Sjælland

Disse stævner gælder ligeledes i konkurrencen om årets hold.

Trænger til at komme ud – og lidt om nyrerne

Hvalpetid = ingen konkurrencer
Når jeg har hvalpe, så går alting i stå for mig. Først er der drægtighedsperioden på 2 måneder, hvor tæven ikke er til konkurrencer. Så er der hvalpeperioden på 2 måneder, hvor tæven ligger med hvalpene. Så er der 2 måneders genoptræning og opbygning af muskler m.v. Så i alt et halvt år uden at komme ud…. det er ikke til at holde ud.

I dag har jeg så tilmeldt mig et agilitystævne i november med Du der i senior og Kizz Me. Åh, hvor jeg glæder mig til at komme ud blandt agilityfolket igen. I er altså savnet!!!

Panik og nyrerne
Mht. Panik, så synes jeg ikke, at det går som det skal. Hun vil simpelthen ikke spise det foder, som er tilpasset hunde med dårlige nyrer. I dag har hun spist 60 gram hundefoder + 130 gram frikadeller. Jeg står og stopper en hundefoderpille i hvert frikadellestykke, og ind i mellem så spytter hun foderpillen ud efter at have spist frikadellestykket. Det er altså op ad bakke – en slem bakke – jeg tror bakken går op i himlen om ikke så lang tid. Det er bare temmelig trist at tænke på.

Så vil jeg glædes over et godt billede af Panik og jeg fra en opvisning sidste år:

Panik løber ind mod mig samtidig med at hun bukker, og dermed glider 1-2 meter til stor morskab for børnene.

Panik løber ind mod mig samtidig med at hun bukker, og dermed glider 1-2 meter til stor morskab for børnene.