Julemarked i Lübeck

Juleturen gik i 2019 til Lübeck.

For et halvt år siden besluttede Søren og jeg os for at vi skulle til julemarked i Tyskland igen. Forrige år var vi i Goslar i Harzen, sidste år i Kiel og i år havde vi planer om Lübeck. I år gik turen derfor til weihnachtsmarkt weekenden før jul.

For lang tid siden søgte vi overnatningssteder på hoteller og pensioner på booking.com, men det var alt sammen lidt for traditionelt til os. Vi udlejer jo selv vores sommerhus via airbnb, fordi vi så kan lade nogle ting blive stående, og ikke behøver at fjerne alt, når vi ikke er der. Vi fandt derfor et lille bitte byhus i den gamle bydel af Lübeck gennem airbnb. Ejeren af huset bor lige nu i Kina og han lejer det ud og får hjælp af en (vist nok) søster til at klare det praktiske. Mere om huset senere i dette blogindlæg.

Fredag morgen tog vi afsted fra Toksværd og var med færgen ved Rødby kl. 9.15. Vi ankom til Lübeck ved 11 tiden og parkerede i et parkeringshus og tog på sightseeing i byen indtil vi kunne overtage vores lejede hus kl. 15. Imens lå hundene godt, varmt og trygt i hundeburet bag i bilen.

Sund og nærende frokost på Niederegger Café i midten af Lübeck.

Vi startede med at gå på den berømte marzipancafe Niederegger i Lübeck. Fredag fik vi derfor kage til frokost, ups, ikke sundt, men hvad pokker, man lever jo kun en gang! Vi købte selvfølgelig også lidt marzipan og mandelgaven til juleaften. Er du gal mand, hvor er jeg glad for, at vi gik i marzipanbutikken allerede fredag formiddag, for da vi  tilfældigvis gik forbi butikken lørdag eftermiddag var der lang kø ud på gaden for bare at komme ind i butikken og caféen!

Marienkirchen. 38,5 meter høj!

Vi gik derefter ind i den store og flotte Marienkirchen, en flot kirke ved siden af rådhuspladsen. Marienkirchen blev opført mellem 1250 og 1350 i nordtysk murstensgotik. Fra gulv til loft er der 38½ m. I kirkens indre kan ses fritlagte kalkmalerier og et rekonstrueret astronomisk ur. Det er Tysklands tredjestørste kirke.

Her ligger de smadrede kirkeklokker det sted, hvor de faldt ned i 1942 i forbindelse med bombedamentet.

På kirkegulvet ligger de gamle knuste kirkeklokker som minde om et allieret luftangreb i 1942. Klokkerne styrtede ned fra tårnet og borede sig ned i stengulvet. Kirken blev delvist ødelagt ved luftangrebet palmesøndag 1942 og er siden genopbygget.

Efter kirkekiggeriet gik turen til den berømte indgangsportal. Den indre by er ikke større end at man let kan gå fra seværdighed til seværdighed. Så efter et par hundrede meter stod vi ved Holstentor, byporten i Lübeck.  Holstentor bærer den latinske indskrift Concordia domi foris pax (enighed hjemme, fred ude). I porten befinder sig i dag det byhistoriske museum.

Der var bl.a. udstillet en gammel tromme, som blev benyttet i 1812 i Lübeck.

Det kostede 7 euro at komme ind, men de penge var godt givet ud. Søren og jeg fik let tiden til at gå derinde i de gamle bygninger, hvor vi så rustninger og læste om hansehistorien, om hvordan købmændene bar sig ad for mange år siden. De var ikke altid rare mænd! Men okay, det var vores vikinger jo heller ikke engang.

Modellen af det gamle Lübeck var virkelig spændende at studere.

Klokken blev 15 og vi hentede bilen og kørte den lille vej ned til vores hus, hvor vi fandt en parkeringsplads lige ud for den lille smøge, som vi skulle ind ad. Vi mødte slet ikke udlejeren, men henter en nøgle i en nøgleboks og låste os selv ind. Vi skulle dog lige finde huset først … man skulle ind ad en lille bitte smøge, hvor man blev nødt til at bøje sig lidt, for ikke at knalde panden mod nogle bjælker. Og vupti, så var vi i den smukkeste og hyggeligste gårdhave.

Her fandt vi en parkeringsplads ned til kanalen, lige ved siden af den eneste cache, som vi fandt i byen. Al tekst til cacherne stod på tysk, så det var lidt besværligt. Derfor blev der ikke tid til den store cachejagt, da vi havde så meget andet at give os til. Se domkirken i baggrunden.

Ja, man skulle dukke sig, for at komme ind i baggården til vores hus. Det var en del af charmen!

Her lå vores lille hus i 3 etager, der var køkken med spiseplads i stueplan, 1. sal et lille soveværelse og badeværelse, 2. sal en lille stue med skråvægge. Det var mere end rigeligt til Søren og jeg. Huset emmede af charme og traditioner.

Vi slappede af et par timer og jeg luftede hundene nede ved vandet. Dejligt, at der også var parker i nærheden med græs. Jeg fik også lejlighed til at træne på DKK’s julekalender, som sjovt nok fredag den 13. var med opgaven ”bang, du er død”. Kizz Me kunne øvelsen i forvejen, så jeg fik lært Pizza det helt fra scratch. Jeg kaldte opgaven for: Døden fra Lübeck 😉

Inde i huset i køkkenet hang der en masse små modeller af facader af huse rundt om i Lübeck. Det var faktisk lidt sjovt at gå rundt i Lübeck for at se, om vi kunne genkende nogle af husene. Det lykkedes også. Jeg tog en masse billeder af facader, som vi skulle genkende, når vi kom hjem. På den måde fandt vi faktisk den gamle politistation og teateret.

 

Alle de små gavl-modeller af berømte huse i Lübeck var sjove at se, om vi kunne finde dem ”i virkeligheden”.

Fredag aften drog vi så ud på julemarkedet. Der var flere julemarkeder, som mere eller mindre hang sammen med hinanden.

Søren og jeg fik selvfølgelig smagt på diverse forskellige glühwein med både det ene og det andet i. Men kl. 21 var vi begge blevet trætte, vi havde jo været tidligt oppe og været turister i løbet af dagen, så vi havde fået noget på opleveren.

Ja, det er så mig 🙂  Årets krus (med pant) var udsmykket med kunst.

Lørdag morgen startede vi med at lufte hundene i en nærliggende park, som vist nok var en del af den gamle skanse. Hundene kom tilbage i huset og Søren og jeg fortsatte så på sightseeing. Vi gik ind i domkirken, den lå kun 200 m fra vores hus. Hold da op, den var flot. Der var en masse gamle kister i kapellerne – jeg fandt aldrig ud af, hvem der lå der, men de var ihvertfald betydningsfulde.

I domkirken var der også et flot gammelt ur, hvor viserne viser modsat i forhold til, hvordan urene viser i dag. Vi sad og ventede til klokken blev tolv, og så gik de små mænd øverst på uret igang med at slå på små ting og vende et timeglas. Solens øjne kiggede imens fra side til side.

Efter besøget i domkirken gik vi mod centrum og det begyndte desværre at regne. Vi endte på cafe Peter Pan og fik en virkelig god frokost. Det er åbenbart en berømt burgerkæde i Tyskland. Det gør ikke noget, hvis den kommer til Danmark!  Regnen var holdt op, da vi kom ud og vi gik så til den anden ende af byen, hvor vi fik set en anden indgangsport til Lübeck. Hold da op en købstad, den by har været med alle de kirker, tårne, bymure og skanser.

Jeg har hostet og snottet lidt inden jeg tog afsted, så en gåtur i byen gjorde det ikke godt for mit hosteri. Vi tog hjem til huset og hundene. Jeg lagde mig på sofaen et par timer. Det gjorde godt og jeg blev lidt frisk igen.

Rådhuspladsen var flot pyntet

Og inden vi så os om, så var det aften igen, og Søren og jeg skulle da lige ud og smage lidt på lidt mere glühwein. Vi fik også købt noget snaps i en af boderne (vi drak den ikke, men har den med hjem til juleaften). Boden med snaps var iøvrigt ved at lukke, da vi kom forbi, så vi fik lige lidt smagsprøverester: Snaps med hindbær m.v.

Alle boderne lukker kl. 22 og så går folk stille og roligt hjem. Det er utrolig fredeligt, ingen ballade, men virkelig mange mennesker. Det kunne man ikke komme udenom – Lübeck er et meget populært sted at komme hen til jul, der er virkelig tæt pakket af mennesker, og det er lidt svært at komme frem og tilbage.

Søndag morgen havde vi god tid. Vi skulle først være ude af huset kl. 11 og vi havde betalt os fra rengøring, så der var ingen stress og jag.

Vi ville holde ind ved Fleggaard på vejen hjem for at handle ind til julen og konfirmation næste år. Men der blev vi godt nok snydt. Lukkeloven i Tyskland snød os! Alle butikker i Tyskland holder åbenbart lukket om søndagen! Vi fandt dog ud af, at Bordershop ved Puttgarden var åben, så der fik vi handlet inden vi kørte ombord på færgen hjem mod Danmark.

Nu her efter at være kommet hjem fra Lübeck er det tid til reflektion. De to andre gange, hvor vi har været til julemarkeder i Tyskland, har jeg følt det som at være eneste dansker og følt det helt specielt. I Lübeck var der virkelig mange danskere, det føltes som om, at hver anden person, man mødte, var dansker. Det var egentlig sjovt men samtidig også utrolig turistet. Jeg ved ikke lige, hvor charmerende det var. Men når jeg tænker over det, så syntes jeg faktisk, at julemarkedet i Kiel var mere hyggeligt.

Måske tager vi en julemarkedspause næste år.

Men en ting er sikkert, og det er, at det er alletiders kærstetur at komme væk fra dagens trommerum og få sig en oplevelse sammen – bare Søren og jeg. Vi er som nyforelskede igen efter sådan en weekend.

Familietur til Tenerife i efterårsferien 2019

Vi har sparet op i 4 år til denne tur. Hver gang min mand, jeg eller min mands børn har haft fødselsdag eller fået julegave, har vi fået penge af mine forældre. Disse penge har vi ikke købt ting for – heller ikke børnene -, men sat pengene ind på en feriekonto i banken. Børnene har dermed også været med til at spare op til turen til Tenerife, hvilket har været vigtigt for mig at lære dem.

Udsigten fra altanen ud for soveværelset. Her nød jeg både min morgenkaffe og aftendrink stort set hver dag. Dejlig markise tog den “værste” sol 🙂

 

Vi kunne iøvrigt have fået turen til det halve, hvis vi havde rejst uden for skolernes efterårsferie. Men vi ville ikke tage børnene ud af skole, det er dårlig stil, når de er oppe i denne alder (14 og 17).

Søren og jeg har haft en del point stående til benyttelse hos Norweigian, så vi valgte at flyve direkte til Tenerife med Norweigian, i stedet for at benytte fx Ryanair eller foretage mellemlandinger i andre lande.

På vores tidligere rejser til Tenerife har vi altid boet på hotel med swimmingpool. I år valgte vi at leje et rækkehus uden pool, men tæt ved stranden. Det viste sig at være en stor succes. Vi var derfor ikke nødt til at afbryde hyggelige udflugter, fordi børnene ville hjem til en tur i swimmingpool (hotellers swimmingpools plejer at lukke kl. 18 til rengøring).

Hjemmefra havde jeg fulgt vejrudsigten og var lidt nervøs for noget småregn, som var på prognosen. Det var som om, at der skulle komme lidt regn sidst i vores ferie, så jeg ønskede at vi foretog ihvertfald udflugt med hvalsafari og gåtur i en slugt så tidligt i ferien som muligt.

På øverste terrasse var der et spabad. Det benyttede jeg dog ikke. Vi har jo vildmarksbad i vores sommerhus hjemme i DK, så det wellness sagde mig ikke så meget på Tenerife.
Ved siden af spabadet var der en solseng. I denne seng overnattede Søren og jeg en nat. Jeg havde heldigvis trukket myggenet for, både i siderne og i loftet. Callao Salvaje er en rolig landsby, så vi blev ikke vækket om natten af larm. Dog var der fuldmåne, så månen skinnede helt vildt 😉
Min yndlingshvidvin på Tenerife: Cruz del Teide. Dejlig koldt glas på min yndlingsaltan med min yndlingsudsigt. Whats not to like?

 

Vi ankom lørdag aften til et dejligt rækkehus og fik os indrettet. Det var en stor glæde at opdage de 2 badeværelser og et gæstetoilet i stueetagen. Med teenagere i huset var det en stor fordel 😉 Vores rækkehus i byen Callao Salveje var i 3 etager og med 3 terrasser. De 2 øverste terrasser/altaner havde fantastisk udsigt over havet, hvilket jeg nød både morgen og aften.

Søndag var snorkledag i vores by ved den nærliggende strand. Vi så en masse fisk og bl.a. barracudaer.

Mandag var vi på hvalsafari, hvor vi var ude på en katamaran-båd. Hver gang jeg har været på Tenerife, har jeg ønsket at komme på sådan en tur, og denne gang lykkedes det endelig. Vi så både grindehvaler og delfiner. Det var en smuk 3 timers tur på havet. I forbindelse med bådturen lagde båden for anker tæt ved Pal Mar, hvor både Søren og jeg var ude at svømme. Da Søren kom op og skiftede til shorts, faldt hans mobil ud af lommen og bump bump bump, så faldt der en iphone i vandet og den sank til bunds!  Der lå den så på 8-10 meter vand og det var for dybt for mig at dykke ned til uden dykkerudstyr. Kaptajnen på båden sagde: Dont worry, I fix that. Og efter lidt snorkling opdagede han telefonen på havets bund og dykkede ned efter den. Han var dagens mand i skysovs, for uden telefonen, ville vi havde svært ved at få den ødelagte telefon dækket af forsikringen. Men det betød så, at med den ødelagte telefon, så var Søren uden mobilos på turen og alle de resterende billeder fra turen blev taget af Emma og jeg.

Flybillet og parkeringsbillet lå heldigvis også på min telefon, så vi klarede os fint gennem hele ferien alligevel.

Grindehvaler med byen Las Americas i baggrunden.
Katamaranen ligger for anker og de personer, der havde lyst til at kaste sig i bølgen blå, kunne bare gøre det. Det sagde Søren og jeg da ikke nej til.
Sådan så båden ud.
Der var mad og drikke ombord. Bl.a. fadøl!
Kaptajnen Victor, der hentede Sørens iPhone på havets bund.

Tirsdag fik vi mit største ferieønske opfyldt. Det var en gåtur i Barranco Del Infierno – en 6,5 km gåtur i en dyb kløft. Kløften har en begrænsning på max 300 personer om dagen. Desuden har kløften været lukket i flere år på grund af dødsfald (turister har været ramt af klippesten, som er faldet ned og har ramt dem). Disse ulykker i kløften har oftest været sket lige efter regnvejr m.v., så derfor var det vigtigt for mig at finde dage, hvor der har været tørvejr i lang tid.

Da vi ankom til starten af ruten blev vi udstyret med hver vores hjelm og en instruktion i, hvad vi skulle gøre, hvis vi hørte klippeskred fra oven. Vi fik også at vide, hvor vi ikke måtte opholde os, men skulle fortsætte med at gå på stien. Det var en storslået tur og jeg var mega udfordret på min højdeskræk i starten af ruten, men efterhånden som vi kom længere og længere ind i kløften, så vænnede jeg mig til det og kunne nyde udsigterne. Og udsigter var der mange af og fauna og flora skiftede hele tiden. Der var frøer helt inde i bunden af kløften og Tenerifes højeste vandfald stod flot og prangende, da vi ankom på slutningen af ruten. Herfra gik det så bare tilbage af samme sti.

En fantastisk tur som sluttede med, at Laurits sagde “tak fordi I tog mig med på denne gåtur”. Det havde jeg aldrig som i ALDRIG troet, at jeg skulle høre fra Laurits. Han kan nemlig være rigtig svær at få med ud og opleve noget og gå ture. Så denne tur med en form for ”bjergbestigning” troede jeg, at han ville opgive på forhånd. Fedt, at jeg tog fejl!

Da dagen var ved at være omme og jeg havde børstet tænder opdagede jeg, at vi havde gået 97 etager op og ned (jeg har en etagemåler på mit ur). Så jeg tog lige 3 ture op og ned ad husets trapper for at få etagemåleren op på 100 inden jeg gik i seng. Det er min absolut etagerekord!

Helt vild flot udsigt fra kløften og ud mod havet. Se stien vi gik på i den højre side af billedet.
Søren, Laurits og jeg på tur. Emma var også med, men nægtede desværre at være med på billedet.
Jeg har tusindevis af billeder af naturen ind til Barranco Del Infierno. Her er en lille bro.
For enden af stien helt inde i kløften dukkede dette smukke vandfald op. Her var så idyllisk, jeg kunne have været der i timevis, men det var kun tilladt at opholde sig der i 5 minutter.

Onsdag var afslapningsdag, hvor vi ikke kunne få Laurits med ud og opleve noget. Autister har brug for at slappe af, så det fik han lov til. Søren og jeg fandt en cache i nærheden af vores rækkehus og jeg fik afleveret en trackable-dims i cachebeholderen til dens videre rejse. Søren fik også fløjet med drone og fik nogle fine optagelser ude ved havet. Emma og jeg benyttede efterfølgende lejligheden til rigtig at få udforsket vores landsby, hvor en cache ledte os ud på den anden side af en byens strand ud på nogle flotte lavaklipper. Vores lange gåtur blev afsluttet på en cocktailbar, hvor vi fik nok verdens bedste smootie.

Enestående lava ved havet ud for Callao Salveje. Det ligner en engel, et spøgelse eller … ja, bestem selv. Smukt er det ihvertfald.
Vores stand i Callao Salveje, som vi ofte var ude at bade ved.
Emma og jeg gik en super hyggelig og dejlig lang gåtur i landsbyen. Vi sluttede impulsivt af på Nebula. Denne bar besøgte vi alle 4 igen aftenen inden vi rejste hjem.

Torsdag var det Sørens tur til at få et ønske opfyldt, og det var at se Santa Cruz, Tenerifes hovedstad samt at komme op på et berømt strand nord for hovedstaden, hvor sandet er gult (og ikke lava-sort), fordi sandet er hentet fra Saharas ørken. At finde parkeringsplads i hovedstaden kan være “spændende”. Vi var blevet anbefalet at finde parkeringshus og google ledte os direkte til en fin parkeringskælder. Da vi kom op fra kælderen befandt vi os direkte på et slags fisketorv – det var virkelig hyggeligt. Selve byen synes jeg ikke var særlig interessant, det kunne være hvilken som helst gågade, vi gik i. Men nu er jeg jo heller ikke en særlig god person at shoppe med, jeg hader det faktisk, da det keder mig.

Turen gik så til den gule og lange strand. Her var virkelig smukt og der var gode faciliteter. Emma og jeg gik en laaaang tur langs strandkanten og fik taget mange insta-billeder 🙂

I Santa Cruz så jeg disse meget specielle øl med coconut, mango og banana. Jeg var fristet til at købe og smage, men nej tak. Det lød alligevel for sødt til min smag. Jeg er mere til Grimbergen!
På stranden nord for Santa Cruz fik vi soppet og hyggesnakket. Dejlig dejlig strand!

Fredag var det Emmas tur til at ønske at se noget. Hun er meget fascineret af at se nogle forladte hoteller, forladte parker eller bygninger. I en by, der hedder Abades, ligger der en masse forladte bygninger. Rent faktisk er det bygninger, der blev bygget til spedalske for mange år siden, men midt i byggeriet, blev alt pludselig stoppet og derfor fremstår bygningerne som forladte og spøgelsesagtige. Her fandt jeg selvfølgelig også nogle cacher. Det er meget specielt at gå rundt og forestille sig, hvordan der skulle have set ud.

Ved Abades ligger der også en fantastisk strand. Sort sand var der naturligvis. Vi havde snorkleudstyret med og ude i havet så vi igen fantastiske fisk, bl.a. en cuttlefish og trompetfisk.

Desværre kunne vi ikke lokke Laurits med på denne tur, så han blev hjemme i rækkehuset og så på iPad og slappede af. Han skulle jo også lade op til lørdagens tur.

Rigtig mange forladte bygninger i spøgelsesbyen ved Abades.
Jeg måtte lige kravle ind i denne tunnel for at finde en cache. Imens udforskede Emma og Søren en af bygningerne. Emma fandt en indvendig trappe i bygningen og pludselig kom hun gående oppe på taget. Uha, lidt farligt men også vildt spændende.

Lørdag var det nemlig Laurits til at få sit store ønske til udflugt realiseret. Han havde glædet sig hele ugen og vi valgte denne dag, da det var den varmeste dag ifølge vejrudsigten. Turen gik nemlig til verdens bedste badeland: Siam Park. Det er virkelig vilde vandrutchebaner, som udfordrer både store og små. Det er tredje gang, at jeg er i dette vandland og jeg blev ikke skuffet, selv om vandland egentlig ikke er noget for mig. Men de der vilde forlystelser, det er virkelig sjovt og udfordrende. Det bedste er at høre Søren skrige højt, når vi alle 4 blev slynget fra den ene ende af rutchebanen til den anden ende i løbet af no time.

Laurits var i øvrigt dene eneste af os 4, der turde prøve tower of power. Sejt gået Laurits!

Søndag, efter 8 overnatninger, var det afrejsedag. Vi skulle være ude af rækkehuset kl. 11 og flyet gik kl. 13.50. Et perfekt tidspunkt at rejse på, så man ikke skulle op kl. lort om morgenen og dermed egentlig også ville miste en hyggelig aften dagen før. Vi fik pakket i ro og mag og gennemgået hele huset, hvis vi skulle have glemt noget. Jeg fik også lejlighed til at tælle skildpadder i huset (huset hed nemlig Villa Sea Turtle), og jeg fandt 38 skildpadder i alt!!! Vi så dog ingen skildpadder i havet denne gang, men så rigtig meget andet.

Herlig tur, hvor vi fik hygget os alle sammen.

Udsigten til La Gomea fra Gallao Salveje

 Tak fordi du læste med så langt.

Nu er jeg gået på slankekur igen 🤣😜

 

 

 

.

En amputeret ferie

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se  bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

 

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

 

 

 

Årets sidste gåtur

Jeg har nogle gange arrangeret gåtur med hunde via Facebook på årets sidste dag, så hundene skulle være trætte til nytårsaften. I år var jeg dog ikke sikker på, hvor i landet vi befandt os nytårsaften, så ingen fælles gåtur. Der var også arrangeret fin fællestræning i DcH Næstved, men lidt langt at gå fra Sortsø på Falster, når manden har bilen på arbejde. For ja, vi har været i sommerhus hele julen og nu også nytår med.

Jeg valgte at gå min egen skønne rute på Nordfalster ved Sortsø. Det blev til 6 km langs vandet og i skoven.

Her er et par billeder fra turen.

Turen gik bl.a. under Farøbroerne

Smukke træer med broen i baggrunden

Stor langdysse i skoven. Er målt til 40 meter.

Stien mod broen er smal og snoet, men virkelig hyggelig

Kan ikke lade være med at tage billeder af Pizza og Kizz Me

Ruten fra sommerhuset, langs skoven, forbi bådhuset, på molen, indbi skoven, under broen, ud til en gravhøj, retur gennem skoven, forbi en langdysse og så hjem.

På kærestetur til weinachtsmarkt i Kiel

IMG_3438

Mit første krus gløgg i Kiel

Tyskerne kan altså et eller andet med de der julemarkeder! Ingen tvivl om det! Det er bare så hyggeligt og velbesøgt. Sidste år var Søren og jeg byen Goslar i Harzen en forlænget weekend inden jul. I år valgte vi at køre knap så langt og så overnatte i Kiel i stedet for. Det var bestemt ikke nogen skuffelse.

IMG_3446

Einhorn punch!!! Smagte himmelsk.

Der var 4-5 markeder inde i Kiel centrum, det ene marked hyggeligere end det andet. Boderne er huse med små tage, der er barkflis på underlaget, der sælges mad, sauerkraut, julestjerner osv. Sidst men ikke mindst, så sælges der gløgg og punch i alle afskygninger og man får et krus med hver gang, man køber et krus gløgg. Heldigvis er der et formidabelt pantsystem, hvor man kan aflevere kruset og få 2,5 euro retur. Krusene er dog smukt udsmykket, så vi nappede 4 krus med hjem som souvenir.

IMG_3444

Flot bod med glaskunst. 

Jeg havde taget fri fredag, så vi tog afsted op ad formiddagen og ankom til Kiel ved 15-tiden. Vi tjekkede ind på Hotel Tulip By Kiel og kørte derefter ud til den berømte ubåd U995, da der stod på google, at den var åben til kl. 17.

Desværre havde google ikke ret, da de lukkede kl. 16. Så vi gik en lang og dejlig tur langs strandpromenaden i stedet for, da 20 minutter var for kort tid at kigge på museum og ubåd i. Alt ved strandpromenaden var lukket ned for vinteren i denne del af Kiel (ca. 20 min kørsel fra centrum). Men det var dejligt og friskt.

IMG_3427

Meget stort hotelværelse med plads til hundene. 

Retur til hotellet og indtage en virkelig dårlig middag (det var hotelovernatning incl. middag). Jeg havde heldigvis læst om det dårlige mad på tripadvisor, så det kom ikke som en overraskelse for os. Det var udkogte grøntsager fra en frostpose og en (måske) microopvarmet kyllingefilet uden smag.

Værelset på hotellet var rigtig godt. Intet klamt gulvtæppe, men derimod flotte laminatgulve, som var hundevenlige … vi havde selvfølgelig Kizz Me og Pizza med. Det er heldigvis ikke noget problem, at have dem med, når de altid opfører sig så fint. Der var en kæmpe park lige op ad hotellet, så luftemuligheder var der masser af.

Fredag aften gik vi ned til centrum (ca. 20 min. gang) og ned til det første weinachtsmarkt. Vi fik lidt forskellige slags gløgg og punch og hyggede os gevaldigt. Der er sådan en glæde, varme og atmosfære i disse julemarkeder.

IMG_3486

Som man kan se er julemarkederne godt besøgt. God stemning.

Det er så ærgerligt, at julemarkeder aldrig har fundet indpas i Danmark. Jeg har besøgt et forsøg på at lave et julemarked i Helsingør, men der er ikke noget som i IKKE NOGET, der stikker de tyske julemarkeder.

IMG_3515

Uhmmm, jeg købte chokoladeovertrukne vindruer i en af boderne. Det smager altså rigtig godt. 

Boderne i de tyske markeder i Kiel lukkede kl. 21 og gløggudskænkningsboderne lukkede kl. 22.

Lørdag morgen sov vi lidt længe og nød ikke at have et stramt program for dagen. Der var lækker morgenmad på hotellet – fuldstændig modsat af aftensmaden!

Vi tog igen ud til området med ubåden og nogle gamle krigsmonumenter lidt uden for Kiel. Først besøgte vi et mindemonument for alle de forliste ubådsfolk fra de tyske hære. Der var mange ubåde, der forliste i både 1. og 2. verdenskrig. Jeg tabte helt mælet, da jeg så alle de navne og alle de både, der var listet op. Selv om de var vores fjender, så var det jo skæbner, som mistede livet og familier, der mistede deres kære. Og måden, de mistede livet på. Det er bare så trist. Krig er noget lort! Nå, men det var altså meget bevægende for mig.

IMG_3458

Navne på alle de tyske personer, der mistede livet i 1. og 2. verdenskrig. 

IMG_3461

Tower ved Laboe ved Kiel. Meget højt. Vi tog selvfølgelig trapperne op!

IMG_3464

Flot udsigt oppe fra tårnet. 

Vi så også et museum, som var et slags skibsmuseum, hvor der var masser af modelbåde af krigsskibe fra både før og efter 1. og 2. verdenskrig. https://en.wikipedia.org/wiki/Laboe_Naval_Memorial 

Vi gik op i Laboe Tower. Uha, der er højt op. VIRKELIG højt, især for en, der er lidt bange for højder. Men sikke en belønning. Meget smuk udsigt over fjorden. Jeg fik også lige lidt etager på min højdemåler på mit applewatch. 33 etager fik jeg gået den dag.

IMG_3473

Thumbs up! Jeg klarede at gå op i tårnet selv om jeg har højdeskræk. 

Bagefter var vi nede i ubåden. Den står på land og det kostede penge at komme ind og kigge. Vi tilbragte megen tid i den ubåd. Det var spændende at se, hvor tæt de har boet og alle de (få) faciliteter, som de havde til rådighed.

IMG_3474

Ubåden, som var en del af museet. 

IMG_3476

Dieselmotorerne i ubåden (og Søren). 

IMG_3479

Der var mange dimser og dibbedutter i det midterste rum i ubåden. Det var svært ikke lige at komme til at dreje lidt på “rattene”. 

IMG_3481

Det blev lige til en enkelt selfie 🙂

Lørdag aften valgte vi at spise nede på markederne, ikke noget med flere restaurantbesøg! Lækker mad fra grillstegt pattegris und so weiter! Og flere punch. Fik blandt andet en Einhorn-punch!!!

Aftenen sluttede af med at vi pludselig kom i snak med et par virkelig søde danskere, som også havde fundet de tyske julemarkeder hyggelige. Vi fandt aldrig ud af, hvad de hed, men de var fra en landsby lidt uden for Skive, han kørte for Hancock bryghus og hun var lærer. Vi snakkede og snakkede og snakkede og pludselig var alle boder lukket og vi var stort set de eneste mennesker tilbage på julemarkedet. 🙂 Smadder hyggeligt!

IMG_3496

Vores danske venner fra Skiveegnen. 

Søndag morgen op og spise morgenmad og så gik turen tilbage til DK sidst på formiddagen. Vi valgte at stoppe ved Fleggaard for at handle lidt ind. Det gør vi ALDRIG igen, ihvertfald ikke en søndag før jul. Der var kø fra den ene ende af butikken helt ned til kasserne. Det er ikke noget, som jeg har særlig meget tålmodighed til.

IMG_3510 (1).jpeg

Fleggaard har 4 el-lader-parkeringspladser. Vi kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere. 

Vi fandt en opladerstander til bilen, men kunne desværre ikke få det til at fungere. Men vi lærer det nok en dag.

Søndag aften satte vi filmen Das Boot på. Den fik lige pludselig en helt anden betydning!

Næste år går turen nok til Lübeck.

IMG_3453.jpeg

Jeg kigger meget på nummerplader og har let ved at få bogstaver til at sige noget eller blive til et ord. Denne her bil stod ved hotellet i Kiel. Det må jo være Kizz Me’s bil 🙂

 

 

Sommerferie ved Balatonsøen i Ungarn

tårnet -5 (7)

Smuk udsigt fra bjerget over Revfulop over Balatonsøen og det karakteristiske bjerg Badacsony

 

Hvordan finder man lige ud af, at man skal til selve Balatonsøen i Ungarn?
Det er ikke et sted, som jeg har hørt om før, men for at gøre en kort historie lang 😉 så søgte jeg efter hoteller ved Ebreichsdorf i Østrig tilbage i januar måned, da jeg søgte om at komme på European Open-landsholdet i agility med Pizza. Nogle af hotelsøgningerne på booking.com viste sig at være hoteller i Ungarn. Jeg opdagede derfor, hvor tæt Ungarn lå på EO og snakkede med min mand Søren, om vi skulle tage til Ungarn efter EO (som strækker sig fra torsdag-søndag), hvis jeg blev udtaget til EO-landsholdet. Så kunne vi nemlig holde ferie i forlængelse af European Open. Det var meningen, at jeg skulle køre alene til EO og Søren og ungerne skulle tage flyet til Budapest, hvor jeg så skulle hente dem, når EO var slut.

Men hele den sidste plan med, at Søren skulle tage fly til Budapest m.v. blev ændret i juni, da Pizza og jeg ikke blev udtaget til EO-landsholdet. Så i stedet for, at jeg skulle have været kørt til Østrig den 25. juli, bookede vi færge og hotel ved Prag lørdag den 28. juli.

Blev udtaget til European Open alligevel
Men men men… lørdag den 21. juli fik jeg pludselig en opringning … der var en plads til Pizza og jeg til European Open, da en af de andre deltagere var blevet skadet. Jeg var på nippet til at sige nej, men mit gamle konkurrence- og landsholdshjerte bankede faktisk lidt for højt og jeg drøftede sagen med Søren. Han indvilgede i, at køre hele turen til Ungarn med ungerne og Kizz Me alene og så hente mig i Østrig efter finalerne ved EO.

Jeg fik hjælp af min veninde Yvonna til arrangering af samkørsel til Østrig og hotelophold ved EO. Men det med EO må jeg hellere blogge om en anden gang. Dette indlæg handler nemlig om UNGARN. – og nu ved I, hvorfor vi endte med at holde ferie ved Ungarn.

Hvordan valgte vi Balatonsøen?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet ferie ved Ungarn, men et par søgninger på internettet nævnte Balatonsøen (Centraleuropas største sø), som et muligt område for os. Vi læste også et blogindlæg om en familie, som havde valgt Balatonsøen. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg blogger om vores rejse, da jeg kan se på mine blog-statistikker, at rigtig mange har haft glæde af at læse om vores ferie til Tjekkiet ved Det Bøhmiske Paradis.

huset

Her er huset, som vi boede i. Se den dejlige grønne græsplæne og den fantastiske overdækkede terrasse.

 

Vi solgte jo campingvognen i sommer. I stedet for at ligge på campingplads, så vi søgte efter et sommerhus eller noget, der ligner. Valget faldt på et mindre hus i byen Revfulop, som ligger 100 meter fra Balatonsøen. Og det skulle vise sig at være et fantastisk sted og et fantastisk hus med fantastiske værter.

Se huset på booking.com. Der er et par lejligheder på opslaget på booking-søgningen, men se på “lejlighed med terrasse”.

Vi fik en varm velkomst søndag aften (efter Søren havde hentet mig i Østrig). Der var sat en lokal flaske hvidvin frem på bordet til os. Huset lå i en baghave til et større hus. Det større hus var opdelt i 3 boliger, men vores hus lå for sig selv som en selvstændig enhed. Hele grunden var indhegnet og den store port ud mod vejen kunne låses om natten. Jeg kunne fornemme, hvordan værterne var lidt betænkelige ved at skulle have lejere med 2 store hunde. Men heldigvis er Pizza og Kizz Me søde og velopdragne hunde, der hurtigt fik nogle gode venner i vores værter. Faktisk så legede værterne med hundene flere gange.

huset i revfulop (15).JPG

Vores værter elskede at lege med hundene. De spurgte pænt om lov om ikke nok Kizz Me og Pizza måtte lege med vand. Det var selvfølgelig helt okay 🙂 Jeg ved ikke hvem, der syntes, at det var sjovest med vandlegen  he he he.

 

Huset kan jeg klart anbefale andre at leje. Der var ikke nogen stor stue, men blot en mindre spiseafdeling i forbindelse med gangen/entreen. Heldigvis var der en kæmpe stor terrasse, hvor vi tilbragte det meste af vores tid. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget på terrassen. Den første morgen spurgte værterne os, hvordan vi havde sovet. Vi fortalte, at der havde været frygtelig varmt … og vupti et par timer efter, havde de købt en blæser til os. Det er da omsorg!

huset i revfulop (7).JPG

Jeg havde lånt bogen Turen går til Budapest og Ungarn af Yvonnas mor, som tilfældigvis havde den med til Østrig. Der var et helt kapitel om Balatonsøen. Vi brugte bogen som inspiration til udflugter. Tripadvisor og geocaching blev også brugt til at finde udflugtsmål.

 

Den ekstreme varme, som har hærget hele Europa hele sommeren, var også i Ungarn. Varmen lagde en del dæmper på de aktiviteter, som jeg gerne ville foretage mig. Jeg havde tænkt på mange gåture i skovene og bestige nogle af de vulkaner, som området er bygget op om.

Jeg gik derfor en del gåture alene med hundene om morgenen eller tidlig formiddag lige efter morgenmaden. Jeg undersøgte byen og området nord for Revfulop. Jeg fandt bl.a. en cache oppe i skoven, som var lidt svær at komme frem til.

Vindistrikt
Området ved Revfulop og i det hele taget rundt om Balatonsøen er kendt for rigtig god hvidvin. Søren og jeg gik en eftermiddag op til en lokal vinbonde, hvor vi fik prøvesmagt noget hvidvin direkte tappet fra vintønderne. Vi endte med at købe 2 flasker vin, som bonden egentlig ville have hældt på 2 plastikflasker, men da han så vores ansigtsudtryk fik vi 2 (glas)flasker hvidvin, godt nok uden etiketter 🙂 Ret sjov oplevelse.

madogdrikke (6).JPG

Hos vinbonden Gelencser smagte vi på vin tappet direkte fra fad.

 

Dagen efter kørte vi ud til en stor vinproducent, hvor vi købte 12 flasker vin hos Vargabor. Vi kunne desværre ikke smage noget af vinen, men vi købte 6 flasker magen til den hvidvin, som værterne i Revfulop gav os, da vi ankom. Vi brugte også app’en vivino til at finde os en god rosé. Vinen kostede 590 huf pr. flaske, hvilket svarer til kr. 13,60. Vi havde desværre ikke plads til mere vin i bilen. Når man er 4 mennesker og 2 hunde fylder det godt op.

Maden og drikkevarer
Vi spiste en del på restaurant, da mad i Ungarn er meget billig i forhold til mad i Danmark, og det kunne næsten ikke betale sig at lave mad selv. Så vi gav os selv lidt luxus. Hvis vi spiste på restaurant om aftenen og fik et fint måltid, så kom beløbet op på ca. 200-220 kr. inkl. drikkevarer.

Vi prøvede lidt af de ungarnske specialiter, herunder selvfølgelig gullasch. Vi købte også paprika med hjem, både en sød og en stærk, så nu skal vi selv i gang med at kokkerere.

madogdrikke (1)

Langos!  Det er en slags friturestegt brød, som serveres overalt på restauranterne. Man kan få Langos med ost, ketchup, pølser, cremefraise eller nutella.

madogdrikke (4)

Den ungarnske IPA fra Soproni var min yndlingsøl.

madogdrikke (8)

Dette her smørepålæg er verdens lækreste smørepålæg. BUM BASTA! Det kan kun købes hos Lidl i Tjekkiet. Vi kunne huske Peanua fra vores første rejser i Tjekkiet og har tænkt på det lige siden. Det smager stadig himmelsk oven på morgenbrød.

madogdrikke-5 (2)

På alle restauranter kunne man købe limonade i alle afskygninger. Dette er vandmelon-limonade. Der var altid godt med is i limonaden samt både af citron og lime. Skønt, forfriskende og billigt i Ungarn!

 

Seværdigheder i gåafstand af huset
Der var selvfølgelig en masse af se på i nærheden af Revfulop. Men spørgsmålet var, om vi orkede det på grund af varmen. Der var et cirkus 300 meter fra huset, som lå der i al den tid, vi boede i Revfulop. I Ungarn må man stadig benytte vilde dyr i cirkus, så der var kameler, elefanter samt tigere og løver i bur lige ud til vejen. En af aftenerne gik Emma og jeg en tur, da jeg skulle nå mit bevægelsesmål, inden vi skulle i seng, og vi gik forbi cirkuset. En af tigerne havde et udfald mod en af løverne, som var i bur lige op ad tigerene. Uha, Emma og jeg blev bange. Og nej, jeg støtter på ingen måde vilde dyr i cirkus og vi var ikke inde og se forestillingen.
Men lidt andre seværdigheder i gåafstand blev det da til. Se billederne nedenfor.

balaton diverse (4)

Fulopi Templomrom. En gammel ruin fra 1311 blot 100 meter fra vores hus. https://goo.gl/maps/d7WEBUQAzbD2

balaton diverse (23)

Her er den strand, som vi boede meget tæt på. Det kostede 600 huf (kr. 13) om dagen at benytte stranden, hvis man ville ind flere gange om dagen mellem kl. 8-18. Søren og jeg var ude at bade de fleste morgener inden ungerne stod op. Det var skønt med en morgendukkert. Stranden var pæn og rengjort. Vi skulle gå ca. 50 meter ud før der var 1,5 m dybt. Der var livredder i dagtimerne. Desuden var der flere små restauranter, en kaffebar samt toiletter og omklædningsrum. Man kunne også leje cykelbåde. Til at starte med var vi irriteret over, at det var en betalingsstand, men endte med at være glad for de ordnede forhold og ville hellere end gerne betale for det.

tårnet (6)

En gåtur op ad bjerget ved Revfulop ender ved et højt tårn, hvorfra der er en virkelig pragtfuld udsigt. Her står jeg med mine skønne bonusbørn Laurits og Emma.

tårnet

Emma og Søren øverst i tårnet og lige da jeg skulle tage billedet dukker Laurits op på en af udsigtsafsatserne og vinker til mig. Herligt foto af Fulop Hegi. https://goo.gl/maps/bCQv2PxFFDz

 

Seværdigheder i kort køreafstand af Revfulop
Vi havde i starten af ferien planlagt en seværdighed hver dag. Det blev til termiske bade, underjordisk grottesejllads, borgen Szigliget, cachejagt ved et gammelt kloster og en tur til halvøen Tihany.

Søren og Emma havde en udflugt til Budapest en dag, hvor jeg ikke tog med, da jeg blev sammen med Laurits og hundene i Revfulop. Den dag legede Laurits og jeg næsten 2 timer i vandet ved stranden og det blev den dag, hvor jeg tabte min vielsesring. Den ligger nu på bunden af Balatonsøen et eller andet sted.

Thermal Lake of Heviz
Søren havde udset sig et termisk bad, som et spændende udflugtsmål. Det var det også. Det var faktisk meget utroligt. Og det var samtidig det eneste sted, hvor vi mødte danskere på hele vores tur.

De termiske bade i Heviz er bygget for mange mange år siden og vandet bliver opvarmet ved hjælp af varmt vand fra en underjordisk grotte. Vandet var dejlig varmt og vi brugte hurtigt 3 timer i det varme vand.

Heviz har Europas største termiske sø, hvis vandsammensætning og temperatur siges at have en god virkning på en lang række lokomotoriske problemer som led-, muskel- og knoglesmerter.

Vandet er rigt på karbon, svovl, magnesium og kalcium. Det siges, at allerede romerne kendte til søens kvaliteter, men det er først i 1800-tallet, at turisterne for alvor begyndte at komme til Heviz i håb om, at søens vand kunne hjælpe på deres skavanker.

terminal bath (7)

I Therminal Lake of Heviz kunne man leje baderinge, så man ikke skulle bruge energi på at svømme i det varme vand. Man kunne nøjes med at ligge og tulle rundt. Det var virkelig skønt.

terminal bath -3 (1)

Der var også mudderbad i terminalsøen. Her bliver Laurits og jeg helbredt for et eller andet 🙂

termintal bath -3 (1)

Da vandet er rig på mineraler, svovl m.v. er der opsat skilte ved omklædningen om, at man skal huske at tage sølvsmykker af. De skilte så jeg først da jeg gik ud. Min sølvring så altså virkelig underlig ud til slut. Men er på vej til at have naturlig farve igen.

termintal bath -3 (2)

Her kommer så lige den største blondinedumhed:  Man er udstyret med en slags urrem, som kan låse ens skabe op og man kan holde urremmen hen over nogle bokse, som så aflæser, hvor meget tid, man har tilbage at bade i. Når man forlader stedet, skal man tage armbåndet af og lægge i en maskine, så man kan komme ud af døren. Jeg havde taget mit applewatch på inde i garderoben, da jeg tog tøj på. Og da jeg så kom ud til døren ved udgangen kommer jeg til at tage mit applewatch af og putter det i maskinen. Jeg opdager det i sidste øjeblik inden maskinen æder mit applewatch, og jeg når at hive det op igen, men maskinen havde ædt lidt af min urrem, som jeg så måtte sætte sammen med et hårelastik resten af ferien. Kæft mand, det var dumt.

 

Grotterne under byen Tapolca
En af de andre dage tog vi en køretur til byen Tapolca. Under byen er der et grotteanlæg, hvor der bl.a. er vand. Det er HELT VILD FLOT og var en meget fantastisk oplevelse. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man sejlede rundt i de smalle tunneller, og det var da også ved at gå galt for en af de andre både, som havde et hysterisk barn om bord.

Jeg havde læst et sted på nettet, at det var bedst at komme en time i forvejen før sejlladsen. Men det viste sig at være en dum ide. Vi havde købt billet til et bestemt tidspunkt, og man kunne ikke komme ind før det tidspunkt. Så vi var lidt rundt i byen Tapolca inden vi kunne komme ind til grotterne. Den time, der så er snakket om er faktisk en rundvisning i museet om grotterne, de forskellige stenarter, vulkaner m.v. Det var meget interessant og vi blev udstyret med 3D-briller, da der var skærme rundt omkring på museet, som havde 3D-visning af forskellige ting.

cave tapolca (13)

Der var simpelthen så flot i grotterne. Vi tog nok 50 billeder dernede, hvis det kan gøre det. Vandet var så klart og smukt.

cave tapolca (23)

Emma sidder bagest i den lille båd og jeg sidder forrest og styrer ved hjælp af en padle.

 

Szigliget Castle
En af morgenerne blæste det lidt og vi snakkede om, at så var det ikke så varmt at komme op og se på Szigliget Borgen. Desværre aftog vinden og det blev ulideligt varmt at bevæge sig rundt på trapperne ved den store gamle borg. Borgen har været kæmpe stor engang, men i 1690 ramte et lyn ned i borgen, og krudtlageret sprang en del af borgen i stykker.

szigliget borgen (7)

Flot udsigt fra borgruinen.

szigliget borgen (13)

Lidt mere udsigt fra ruinen.

 

Cachejagt
Den sidste dag i Ungarn fik jeg lokket familien med på cachejagt. Jeg havde fundet en cache, som havde fået mange favoritpoint fra andre. Så ved man med sikkerhed, at det er et spændende sted eller en sjov cache. Geocaching fik os ud i en skov (så vi kunne gå i skygge) og inde i skoven var der en gammel klosterruin. Det var Paulite Monastery Ruin.

kloster og cachetur (1)

Laurits fandt cachen denne gang. Faktisk kan det være ret svært at finde cacherne nogle steder i Ungarn, da der er mange sten, som man skal vende. Det er ikke som i Danmark, hvor man tydeligt kan se, hvor cacherne er gemt, da der oftest ikke er mange store sten at gemme beholderne under, men blot en stak grene, som ser lidt for underlige ud.

kloster og cachetur (8)

Det flotte gamle kloster. Laurits står under korset inde i klosterets kirke.

 

Kørsel i Ungarn
Vejene er ikke så gode som i Tyskland og i Danmark. Men de er fremkommelige og folk i Ungarn kører pænt. Skiltningen er også ret god. Søren og Emma tog toget til og fra Budapest. Det gik også fint. De var heldige at have fået en pladsbillet til en af de gode vogne med airconditioning.

balaton diverse (24)

Der var mange sjove vejskilte. Her kan man se, at der er risiko for hestevogne. Der var også andre vejskilte med traktorer uden førerhus. 🙂

 

Badning i Balatonsøen
Vi havde læst en del om, at der skulle være mange slanger ved og i Søen. Jeg var den eneste, der så en slange, og det var på en gåtur ved havnen med hundene. Slangerne er ikke farlige, men vi havde forventet at se en masse af dem, nu hvor alle skrev om de der slanger.

Søen er lang og kalkholdig – og helt utrolig smuk. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at have en dykke- eller snorkleferie. Man kan ikke se langt under vand. Men vandet er rent og behageligt at bade i. Man er ikke bange for brandmænd eller noget der ligner.

balaton lake (2)

Det dejlige vand i Balatonsøen havde en skøn temperatur. Vi havde en af dagene lejet en vandcykel, som vi sprang ud fra. I baggrunden kan man på toppen af bjerget se det tårn, vi gik op til.

balaton lake (25)

Hvis man tror, at Balatonsøen er et godt sted for hunde at bade, så må man tro om igen. Det er svært at finde et egnet sted, hvor de faktisk må bade. Det er forbudt at tage hunde med på strandene. Søen er 74 km lang og det er kun tilladt på 3 strande at bade sammen med hundene. Og desværre var vores strand ikke en af disse strande. Her er jeg taget ned til havnen i Revfulop, hvor hundene fik lov til at svømme lidt rundt.

balatonsøen (1)

Vi var på sejltur en af aftenerne, hvor vi nød den smukke solnedgang. Det var en hyggelig tur.

mad og drikke (1)

Man måtte gerne tage hunde med på de fleste restauranter, nogle restauranter skiltede ovenikøbet med det. Tjenerne kom ofte med vand og vandskåle til hundene inden man selv fik udleveret menukortet. 

Det ungarnske folk
Vores værter (udlejere af huset i Revfulop) var meget meget venlige og hjælpsomme. De var begge gode til tysk og engelsk. Men generelt oplevede vi, at folk ikke var så gode til engelsk. Folk snakkede automatisk tysk til os, så Søren og jeg måtte i gang med vores skoletyske.
Når jeg går på gaden i Danmark, så hilser man på folk, siger dav eller hej eller nikker, når man går forbi. I Ungarn har jeg oplevelsen af, at man undgår øjenkontakt og ikke er så glad for at hilse på fremmede. Tror det handler om, at folket er genert.

En af morgenerne gik jeg tur med hundene og havde naturligvis samlet hundelort op i en lortepose. Jeg nærmede mig lystyacthavnen og ville lægge posen i en af de store grønne containere ved indgangen. Så kom vagten løbende ud og skældte og smælte, at jeg ikke måtte gå der (sagde han på Ungarnsk). Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare gerne lige ville lægge en pose i en affaldscontainer, men det var lige før han var eksploderet af raseri. Jeg havde mest lyst til at smide posen på jorden og gå min vej, men så tror jeg, at jeg havde fået tæsk. Han var godt nok ikke rar.

Men ellers var folk venlige.

Valuta og betaling
Man skal huske at have lidt valuta med hjemmefra. Enkelte steder tages der ikke imod Visa-kort, men det kan man undersøge inden man køber ind i supermarkedet (flere havde et minimumbeløb, man skulle købe for, ellers ville de ikke tage imod Visa). Enkelte butikker modtog ikke visa, men MasterCard.

Der skal ligeledes betales en turistskat, når man har boet til leje. Det kom lidt som en overraskelse for os, da vi skulle afrejse. Men hvis vi havde læst det med småt hos booking.com, så havde vi ikke været så overrasket.

Turen hjem blev delt op i 2 bidder
Egentlig kunne Søren og jeg godt have kørt hele vejen hjem i 1 stræk, men vi valgte for børnenes skyld at dele køreturen op i 2. Vi havde dermed en overnatning i Leipzig på et hotel nær motorvejen. Vi ankom til hotellet i Leipzig ved 15 tiden fredag eftermiddag. Laurits gad ikke med på sightseeing, så hundene, Søren, Emma og jeg begav os ud på tur.

Leipzig
Jeg søgte lidt på Tripadvisor for at finde ud af, hvad folk kunne anbefale at se, når man var i byen. Alle gav høje favoritpoint til et kæmpe monument. Volkerschlachtdenkmal. Det var et 91 meter højt monument. Da vi kørte derhen i bil, så vi monumentet i det fjerne og troede, at vi var tæt på. Så vi fandt hurtigt en parkeringsplads. Det skulle så vise sig, at det var noget længere væk end vi regnede med. Men skidt med det, så fik vi en dejlig gåtur i en park på vej derhen.

å Leipzig (1) copy

Det kæmpestore monument, som desværre var lukket da vi ankom, så vi var aldrig inde at se det indvendigt. Men vi kunne komme langt op på trapperne op til dørene udvendigt. Prøv at se billedet her, hvor jeg har lavet et lille udsnit, så man kan fornemme hvor små menneskerne er i forhold til monumentet.

å Leipzig (15)

Hundene var med på gåturen i Leipzig. Emma, Søren og jeg nyder den flotte udsigt over byen fra monumentet.

å Leipzig (20)

Panoramaudsigt over parken og monumentet.

å Leipzig (22)

En hurtig gåtur i parken efter besøg af monumentet bragte os til en cache, der havde denne beskrivelse: This is a fast traditional cache nearby Europe’s tallest monument. In the listing “most found caches in Leipzig” it´s a top 10 cache. An ideal cache for Leipzig tourists!

å Leipzig (7)

Vores hotel i Leipzig lå lige op ad et kææææmpemæssigt indkøbscenter. Her fik jeg lejlighed til at komme i min yndlingssportsforretning Decathlon. Se, jeg har helt julelys i øjnene.

å hjemtur (1)

Efter 12 dage sydpå vendte vi snuden hjemad. Vejret havde været skønt, solrigt og varmt. Da vi nåede færgen ved Rostock var den godt nok lidt forsinket og jeg sagde, at vi nok fik os en vippetur mod Gedser. Og ja, det skal jeg love for, at vi gjorde. Færgen kunne faktisk af sikkerhedsgrunde ikke komme ind i havnen i Gedser pga. blæsevejret, så vi lå og tullede rundt ude på havet i en halv times tid inden færgen forsøgte at gå i havn. Hatten af for den dygtige kaptajn!!!

 

Motionsmål nået hver dag!
Selv om jeg har spist en hulens masse is, drukke iskaffe, drukket god tjekkisk og ungarnsk øl og spist peanua hver dag, så har jeg kun taget 0,7 kg på. Jeg har været meget obs på at opnå mine 10.000 skridt om dagen og nå mine motionsmål og bevægelsesmål.

Dejlig ferie alt i alt
Når man er afsted 4 mennesker og 2 hunde er der en masse hensyn, som man skal tage til hinanden. Ind i mellem har humøret svinget lidt hos os alle. Sikkert på grund af den ulidelige varme på 32-36 grader, mangel på gode internetforbindelser/ps4 og nok også mig, der har krudt i røven og gerne vil opleve noget, i stedet for at ligge på en strand eller bade hele tiden eller spille på iPad.
Normalt plejer vi at gå lidt mere på geocachingjagt på vores ferier, men varmen var en stor årsag til, at vi ikke orkede at lede for meget. På denne ferie blev det kun til 4 cacher i alt, og den ene fandt jeg på en alene-gåtur i skoven.

balatonsøen - (5).JPG

4-kløveret på sejltur. Tak for en god ferie.

Rød kajak til 2 personer – tjek!

Jeg er en stor livsnyder – og samtidig elsker jeg havet og dets muligheder. En havkajak har længe været på ønskesedlen.

Søren og jeg har længe snakket om at købe en kajak som tilbehør til sommerhuset. Vi har syslet med tanken om en oppustelig en af slagsen, så den er let at pakke væk i et udhus.

Men efter lidt snak med en kajak-sælger i Næstved faldt valget på en kajak, som ikke skal pustes op. Vi har også købt en vogn til kajakken, så vi let kan transportere den til og fra sundet.

I går lørdag drog vi ud på vores jomfrutur med kajakken. Vi valgte at gå ned med kajakken og sætte den i vandet ved Sortsø Gab og ro stille og roligt til Sortsø Havn for at besøge røgeriet og købe vores yndlingsfiskefrikadeller.
På vejen hjem fra Sortsø Havn tabte Søren dog sine nyindkøbte solbriller i vandet (havde lige givet kr. 900 for dem). Det opdagede vi først, da vi var hjemme.

Vi spiste frokost (ja, rigtig gættet: fiskefrikadeller) og derefter tog vi våddragter og snorkeludstyr på. Så gik jagten ellers ind på Sørens solbriller. Vi kørte til Sortsø Havn, hvor vi gik i vandet. Vi ledte længe og jeg havde egentlig givet op og var på vej tilbage mod havnen, hvor vi havde parkeret bilen. Pludselig fik jeg øje på solbrillerne på havets bund. Jeg dykkede ned og tog dem op .Jeg ville egentlig have taget dem stille og roligt og svømmet hen til Søren, som ledte et andet sted efter solbrillerne.  Jeg blev bare simpelthen så begejstret, at jeg råbte op med snorkel og det hele på. Søren vidste så godt, hvad det der “bla bla bla blob blob blob” betød 🙂

Det betød så også for mig, at Søren måtte give en kæmpe italiensk is på havnen i Stubbekøbing lidt senere.

Vi har lige lagt kajakken op på land mens vi var ved Sortsø Røgeri.

Vi har købt en lille vogn til at have kajakken på, så det ser ud til, at vi går en lille tur med kajakken.

 

Familietur i Pinsen

Min storesøster (i midten), min lillebror og jeg. Vi elsker hinanden og vi elsker at være sammen.

Mens alle mine agilityvenner drog til Ribe i Pinsen til stort agilitystævne, drog min familie og jeg til Sortsø i sommerhus. Der er nemlig altid familietur i Pinsen. Normalt plejer mine forældre at være med, men pga. deres sygdomsforløb kan de ikke længere komme med. Men det forhindrer ikke min søster Mette med mand og børn, min bror med kæreste og børn samt min familie med mand og børn at tage afsted og holde traditionen i hævd.

Der var plads til os alle på vores store overdækkede terrasse i sommerhuset i Sortsø. Vejret var med os og det var næsten for varmt at sidde ude, men man må ikke klage 😉

Vi har været forskellige steder i Pinsen. Nogle år i nogle primitive strandhytter på Mols og et år i en spejderhytte på Helnæs (Fyn). I år blev det altså Sortsø i vores sommerhus. Min søster havde dog lejet et sommerhus i Sortsø, da 12 mennesker og 2 hunde i vores sommerhus nok var at presse citronen lidt meget.

Søren, børnene, hundene og jeg tog i sommerhuset allerede fredag. Resten af flokken ankom lørdag og blev til mandag eftermiddag.

Søren viser her sine evner i diciplinen discgolf. En sjov og aktiv sport for hele familien.

Der var rigtig god stemning og vi hyggede os rigtig meget allerede fra starten af. Vi fik spillet discgolf i nærheden af Bogø (Fanefjord). Det er en slags freesbee, som skal kastes hen i beholdere langt væk, og man har så fx 3 kast til at komme hen til beholderne og få den i kassen – nogle gange overskrides de 3 kast, men skidt med det 😉 . Jeg må indrømme (er ikke særlig glad for det), men jeg tabte faktisk på voksenholdet. Det er ikke særlig godt for en konkurrenceperson som mig, men de der discs var altså ikke lette at få til at flyve de rigtige steder hen. Og hvis man fik discen i en forkert retning, kunne man risikere, at den landede i de mange brændenælder (jeg var i shorts og dermed bare ben). Men det handler jo ikke om at vinde, det handler om at være med …. tsk tsk tsk 😉

Min nevø Magne var ude på mit paddleboard. Her har han sat sig ned, idet paddleboardet også kan bruges som en slags kajak.

Der var også flere af børnene, der var ude at prøve mit paddleboard. I det hele taget fik fjorden besøg af de vandglade unger og hundene flere gange. Laurits lånte min våddragt og var ude at snorkle. Der blev sågar også fanget hornfisk, idet super-over-fiskeren af dem alle (Daniel) lånte noget fiskeudstyr.
Vores eget vildmarksbad blev også brugt flere gange.

Min nevø Mikkel og niece Anna ude på bådebroen ved Sortsø.

I vinter fik vi fjernet et skævt og grimt blommetræ midt i græsplænen. Gennem flere weekender i foråret har vi rettet plænen ud og sået nyt græs. I december måned fik vi lagt nye dræn i haven og da intet gror om vinteren, lignede haven et bombet lokum af mudder hele foråret. Hele haven var stort set gravet op ved hjælp af maskiner. Så den så ikke pæn ud. Det gør den heldigvis nu. Det er dejligt med en stor åben have og græsplæne, hvor vi kan spille badminton og skyde med bue/pil efter en stor skive – og det blev selvfølgelig udnyttet.

Vores dejlige sommerhus i Sortsø. Der er næsten kommet græs op i hele havens plæneområde.

Søren og jeg vil begynde at udleje sommerhuset lidt mere i den kommende sæson, så det ikke kun er venner og bekendte, der kan leje huset. Vi overvejer at benytte airbnb, så vi ikke behøver at fjerne alle vore personlige ejendele.

Tak til min super dejlige familie for en vidunderlig Pinse.
Man må godt gentage en succes, ik’?

 

Kærestetur til Harzen – Goslar

IMG_0157

Der var opbygget en hel skov på torvet i Goslar. 

For ca. 4 måneder siden bestilte Søren og jeg hotel i Harzen. For med et kuld hvalpe om sommeren, så er der ikke megen tid til hinanden. Det hele går op i hund hund hund. Min far fik jo desværre en hjerneblødning i oktober, så det var rart for Søren og jeg at komme lidt væk fra alle tankerne og få tid til hinanden og nyde hinandens selskab.

Vi havde booket et hotel i Goslar fra torsdag-søndag. Det er ca. 6 timers kørsel hjemmefra. I sidste uge snakkede vi dog om, at vi ville tage afsted onsdag aften og overnatte på et hotel i nærheden af Lübeck. Det skulle vise sig at være en rigtig god og hyggelig ide. På booking.com fandt vi et værelse med bad på Lindenkrug i en lille by tæt ved feriestedet Dahme. Kroen var virkelig hyggelig og vi var de eneste til morgenmad. Kroen lå ca. 15 km fra motorvejen, så det var en lille afstikker, men altså da, hvor fik vi virkelig valuta for pengene. Værelset kostede 450 kr. for to personer incl. morgenmad. Der var super service fra den hyggelige krofatter og vi fik en super morgenmad.

Efter morgenmaden kørte vi til Dahme, hvor vi luftede hundene på stranden. Der må godt nok være et leben uden lige om sommeren med alle de butikker langs strandpromenaden.

harzen2017collage (0)

Strandpromenaden i Dahme var helt uden mennesker på denne årstid. Pizza og Kizz Me fik løbet rundt og var dejlig trætte til den næste køretur. Billedet af huset er Lindenkrug – en herlig gammel kro, hvor man virkelig får noget for pengene.

På vej mod Harzen kører man via Hamborg og Hannover. I Hannover var der en stor Decathlon, som vi liiiiige blev nødt til at besøge. Det er jo nærmest min stamsportsbutik. Den findes desværre ikke i Danmark og man kan ikke købe online og få sendt til Danmark mere. De Quechua grønne popoptelte, som mange bruger til agility, kunne jeg ikke finde i butikken. Måske de slet ikke sælges mere.

Da Søren og jeg i sin tid fandt ud af, at vi ville til Goslar, var det fordi, at det lød som en hyggelig by. Vi fandt sidenhen ud af, at byen også er kendt for det utrolig flotte julemarked. Mere om det senere i denne blog.

Byen er meget gammel og det er virkelig svært at finde rundt i de gamle, smalle gader, hvis man ikke har en gps eller smartphone med googlemaps. Vi kørte lidt rundt og rundt og pludselig fandt vi et skilt med pil til vores hotel: Alte Münze.

Vi havde egentlig booket et andet hotelværelse, men en uges tid før vi skulle afsted kom jeg til at sidde og kigge på anmeldelser af hotellet. Hold da op, det var dårlige kommentarer, så som at der ikke var et bad, selv om der stod, at værelserne var med bad. Så folk havde fælles toilet på gangen. Ja, det kunne vi nok have overlevet, men da vi kom til at finde en lejlighed, der var afbestilt og til samme pris som værelset med fælles toilet, så var det ikke svært for os at tage stilling til, at vi ville annullere det dårlige hotelværelse og vælge et andet hotel, hvor vi kunne få vores egen lejlighed med køkken, bad, stue og 2 soveværelser (vi lukkede dog døren til det ene værelse, da det jo ikke blev brugt).

harzen2017collage (1)

Her er et par interiørfotos af vores lejlighed. Det var utrolig flot og samtidig hyggeligt med gammelt inventar og nyt inventar blandet sammen. Der manglede virkelig ikke noget.

 

harzen2017collage (2)

Første aften begav vi os ud på torvet, som kun lå 100 meter fra hotellet. For pokker hvor var det altså bare hyggeligt. I mange boder kunne man bestille et krus gløgg og man fik så krusene med hjem (der var pant på, så man kunne aflevere dem tilbage, hvis man ville).

Torsdag aften var dermed den første aften vi havde i Goslar og vi var henrygte over byen lige fra første øjeblik. Weinachtsvald i Goslar er virkelig et besøg værd. Alle de boder med forskellige, smukke juleting var til at falde i svime over. Jeg fik købt en flot glaskugle med motiver. Vi fik også købt gaver og andre lækkerier. Der duftede overalt af både mandler, kartoffelkager, gløgg og andet mad.

På et tidspunkt kom vi forbi kirken på torvet og besluttede at se, om der var åbent om aftenen. Jo, det var der. Og heldigt for os (ihvertfald mig), så var der et stort orkester og stort kor i gang med en generalprøve. Jeg siger jer, at jeg fik ståpels!!! Det var så smukt at høre opera i kirken og så med det mægtige kor. WOW en oplevelse.

Næste morgen havde vi valgt at købe morgenmad på hotellet. Det var et godt valg, men de næste dage spiste vi bare i lejligheden. Der var gode indkøbsmuligheder i Edika 100 meter væk, så vi købte selv vores morgenmad.

Fredag brugte vi på at besøge minen Rammelsberg. Det er minen, der på en eller anden måde er grundlag for byen. Så hvis man besøger Goslar er Rammelsbergminen et must at se og få rundvisning i. Der var flere forskellige rundvisninger man kunne komme på, og vi valgte at se de gamle mineudgravninger fra 1700-tallet. Faktisk var minen i drift fra middelalderen (har tekniske undersøgelser vist) og indtil 1988.
I 1968 var der 1000 års jubilæum i minen/Goslar.

harzen2017collage (3)

Rammelsbergminen. Den dygtige mand fortalte (på tysk!!!) viste os rundt i de smalle og våde gange. Det var både flot og skræmmende samtidig. Sikke en tilværelse de mange minearbejdere havde.

Efter det lange besøg i minegangene og efterfølgende visit i de mange bygninger kørte Søren og jeg en tur opad mod Bloksbjerg (Brocken). Det viste sig, at vi ikke kunne komme helt op til bjerget, men pyt, vi havde virkelig en flot tur og var naturligvis ude at gå med hundene i den flotte og dybe sne. Det var sjovt at se, at Goslar var fuldstændig fri for sne, men blot 15 km kørsel op mod bjergene, så var der 1 meter sne.

harzen2017collage (3-)

Der vare bare SÅ flot og SÅ romantisk i Harzen.

 

harzen2017collage (4) selfie

Her er en masse selfies fra vores tur.

Lørdag var vores sidste hele dag i Goslar. Den brugte vi i byen uden at bilen var ude at køre. Vi fik gået en del i byen, hvor vi så på bymurene, bindingsværk og det utrolig smukke Kaiserpalæ (det var helt vild flot indvendig). Vi gik hjem og spiste frokost i vores lejlighed og gik igen ud på egen byvandring om eftermiddagen. En cache ledte os op på taget af et parkeringshus, og derfra var der den smukkeste udsigt over hele byen.

harzen2017collage (5)

Øverst t.v.: Åen og bækken inde i centrum. Øverst t.h.: Kaizerpfalz. Nederst t.v.: Udsigt over byen fra P2 (cachejagt). Nederst t.h.: Skilt på en mur med pil ad en smal vej til Hotel Alte Münze.

harzen2017collage (6)

Øverst t.v.: Søren og jeg fik lang tid til at gå i Kaizerpfalz, hvor vi bl.a. så denne flotte model af byen fra 1500-tallet. Nederst t.v.: Vores hotel Alte Münze med port om til baggården, hvor vi havde parkeringsplads. Nederst t.h.: Byhusene var ikke helt lige placeret og det var godt, at nogle af dem var højere end de andre, for ellers ville de støde sammen.

Vi kunne rigtig godt lide vores lejlighed. Der var alt det, som vi havde behov for. Lejligheden var i 2 plan og lå med udvendig indgang fra 1. sal. Desværre var trappen en metaltrappe med små huller i … altså sådan en trappe, som er kendt for at trække hundeklør ud. Så vi bar konsekvent vores hunde op og ned ad trappen. Det blev de ret gode til at finde ud af, og sprang selv op i vores arme til sidst.

harzen2017collage (7)

Det var faktisk ikke så svært at bære hundene op og ned, men lige nøjagtig trappen gør, at vi fravælger denne lejlighed en anden gang.

Den sidste aften i Goslar var vi ude at spise på den restaurant, som via TripAdvisor havde fået de bedste karakterer ud fra mit synspunkt. Det var en lille kro ved siden af møllen, hvor både Søren og jeg fik en schnitzel … hvad ellers? 🙂

harzen2017collage (18)

Øverst t.v.: Vores sidste aften i byen på restaurant med godt tysk øl og schnitzel. Øverst t.h.: På hjemturen besøgte vi et kampvognsmuseum. Selfien siger lidt om, hvordan jeg havde det. OMGGGGG så mange kampvogne har jeg aldrig set før. Søren var virkelig god til at fortælle om de mange modeller og deres forskelligheder. Nederst t.h.: En lille figur på en af murene ved et hotel i Goslar viser, hvor dygtige tektilkøbmændene var til at lave penge i 1490 (prøv at se, hvad der kommer ud af numsen!).

4 overnatninger i det tyske blev det til. Det var en meget tiltrængt miniferie på grund af arbejdspresset på job, sygdom i familien og hvalpene i sommer- og efteråret.
Sikke en herlig ferie sammen med Søren. Det gør jeg gerne igen!

Afslapning – det kan der være brug for

Smuk solopgang ved Sortsø Gab

Der er virkelig travlt på arbejde for tiden. Rigtig travlt! Det har desværre sat sig i ryggen og under skulderbladet i form af en massiv myose. Jeg har jævnligt haft små myoser igennem mit kontorliv, men ikke en som denne her. Nu begynder alderen virkelig at trykke og det mærkes mellem skulderbladene. Faktisk så kan jeg mærke myosen trække ud i huden på min højre underarm, og min ringfinger og langemand føles som om, at de sover. 

Jeg har efteråsferie nu. Er i sommerhus væk fra stress og jag. Er i vildmarksbad to gange om dagen og på en daglig gåtur i den skønne fredskov. Det har hjulpet rigtig godt. Nu summer der bare lidt i højre langemand, så jeg forventer at vende frisk tilbage på arbejde på mandag uden skavanker.

Yazoo


Jeg passer en af Pizzas hvalpe indtil hun er gammel nok til at rejse til Sverige. Hun er en virkelig lækker hvalp. En rigtig Pizzakopi. Nøj, hvor kan jeg allerede mærke, at det bliver svært, når hun skal rejse. Hun hedder Yazoo og er opkaldt efter et af mine yndlingsbands fra mine teenageår.

Typisk Pizza at posere for kameraet


Hvor er det iøvrigt skønt efterårsvejr. Alt det dårlige vejr vi havde i sommerferien var så træls. Her i efterårsferien er det nærmest vejr, som en rigtig dejlig sommer. Der er vist blevet byttet lidt rundt på sagerne.

Indvielse af vildmarksbad

vildmarksbad1

Vildmarksbad med brændeovn.

I fredags valgte Søren og jeg at pakke alle hvalpene i bilen og køre ned til vores sommerhus på Falster. Vi skulle nemlig indvie vores nye vildmarksbad (altså kun Søren og jeg) 🙂

Vi (og især Søren) har længe søgt på nettet efter et godt og billigt sted at købe et vildmarksbad. Det var med en vis skepsis, at valget faldt på en virksomhed i Litauen. At købe og betale så mange penge og håbe på, at de sender produktet og vi ikke bliver snydt, det var altså lidt spændende. Men alt gik som planlagt og der ydes virkelig god service fra virksomheden. De svarer hurtigt på mails, når vi har haft spørgsmål til produktet.

Første aften fik vi hældt lidt for meget vand i badet, så jeg kunne næsten ikke sidde ned uden at få vand i munden. Og vi fik varmet vandet lidt for meget op, det blev næsten 40 grader til sidst og det var altså varmt.

vildmarksbad3

Glade er vi – og skønt med kolde øl i det varme vand. 

Men hold op hvor var det dejligt at sidde der i det store badekar og kigge op på stjernehimlen. Det er eliksir for sjælen.

Anden aften fik vi hældt noget af vandet fra og fik tændt moderat op for brændeovnen. Det var meget dejligt med endnu et laaaangt bad.

http://www.vildmarksbadverden.dk/

Hvalpene havde en fantastisk weekend i Sortsø. Det fik sig ihvertfald en på opleveren med både køretur og et nyt sted at undersøge. Det var især dejligt med den store overdækkede terrasse. Det var slet ikke noget problem at have 8 skønne puppies med.

 

Før og efter oprydning af træer

I Sortsø har vi en sommerhusgrund, hvor vi hvert år kører campingvognen ned og holder en uges sommerferie. Vi har dog haft sommerhusgrunden til salg et års tid, da 1 uge i Sortsø er for lidt i forhold til, hvad det koster at holde grunden ved lige med hensyn til græsklipning, grundejerforening, skatter m.v.

Efter vores vinterferie i et hus i Sverige, hvor vi stort set var uden wifi og ikke brugte tv særlig meget, og dermed var meget sammen, har vi syslet lidt med tanken om at bygge et sommerhus i Sortsø i stedet for at sælge grunden.

Ved at få et sommerhus får vi brugt mere end blot den enkelte uge hvert år i Sortsø. Flere weekendture og ferier er drømmen. Vi kommer væk fra dagligdagens tv og wifi og kommer samtidig hinanden mere ved og hygger os rigtig meget i forhold til der hjemme, går flere ture, spiller spil og synger ved bålet. Samtidig er der i et sommerhus også bedre komfort i form af rigtig toilet og badeforhold. Et sommerhus er også bedre isoleret end en campingvogn og kan dermed bruges weekender året rundt.

For at der kan være plads til et sommerhus og for at få mere sol ned på grunden i dagtimerne har vi været nødt til at fælde en del store træer. Vi fældede det ene træ selv, men de resterende havde vi et professionelt firma til at hjælpe med. Firmaet fældede træerne og skar træerne op til normale brændestykker. Vi skulle så selv bortskaffe alt det andet og selv stå for brændeflækning.

Lige nu har vi drømme om et sommerhus. Vi får at se, om drømmene bliver til noget. Hvis de ikke gør, så beholder vi nok sommerhusgrunden alligevel og camperer måske bare lidt mere i Sortsø, nu hvor grunden er blevet mere lys og venlig.

Jeg skulle egentlig have været i Holland i St. Bededagsferien efter en hundehvalp, men hvalpekøbet gik i vasken. Så tiden blev brugt på sommerhusarbejdet i Sortsø og så en smut til Døllefjeldemussemarked. Min skridttæller gik amok og jeg havde gået ca. 10 km rundt på grunden søndag. Det kunne godt mærkes i benene mandag!

På billedet i den grønne ring både på før og efter billedet kan man se en busk, som ser ud som om at den står for enden af grunden på førbilledet. På efterbilledet ser det nærmest ud som om, at busken står midt i haven, idet vi har fået ryddet et kæmpe område bagved. Der står ligeledes 2 høje stubbe, som vi skal bruge til at sætte en hængekøje op mellem.
På førbilledet kan man også se, hvor mange skygger der var på grunden pga høje træer.

Samsø – øen jeg ikke kan få nok af

Mine hunde bringer mig ofte rundt i Danmark og faktisk rundt i verden, når jeg tilmelder mig diverse stævner eller har været udtaget til store mesterskaber.

wp-image-88879159jpg.jpg

Ringebjerggård ved Sælvig. 4 lejligheder. Tæt ved strand. Men ca 2 km ned ad markvej.

Jeg hører ofte folk sige, at jeg vist ikke er så meget hjemme i weekenderne. Sådan var det meget førhen. Det er ikke så slemt mere. Nu udvælger jeg de stævner, som jeg får noget ud af både konkurrencemæssigt og socialt. Jeg tager ofte min familie med på disse weekender. For 2 måneder siden var vi 4 dage på Bornholm i forbindelse med DM i rally. Og her i efterårsferien har vi alle 4 igen været afsted i 4 dage. Denne gang på Samsø.

En bondegårdsferie var dejligt for børnene. De søde grise bliver fodret af Laurits. Der var desværre også fritgående høns og dermed hønselort alle steder … også på trappen op til mine forældres lejlighed.

 

Samsøturen udviklede sig dog noget mere rent familiemæssigt. Jeg havde fundet en ferielejlighed på en bondegård. Der var 4 lejligheder ialt og de andre 2 lejligheder var heldigvis ledige. Vi spurgte så mine forældre og Sørens forældre, om de ville med. Min mor og far lejede en af lejlighederne og mine svigerforældre en af de andre lejligheder.

Vi havde lejet ‘gildesalen’ og der var derfor rigtig god plads til 8 personer rundt om spisebordet. Heldigvis var der opvaskemaskine, for 3 familier giver en del opvask. Der var klinkegulv i hele huset, så det var nemt at have hunde med og let at gøre rent.

wp-image-1794692327jpg.jpg

Ih hvor var det skønt at se mine forældre igen … og så ovenikøbet på Samsø, hvor vi har holdt så mange sommerferier sammen i 70’erne og 80’erne.

 

Det har været en skøn miniferie på alle måder. Som man kan se på mit tidligere blogindlæg, så startede lørdag med, at jeg var til rallyprøver om formiddagen, hvor Pizza blev Dansk Rally Champion og vandt begge ekspertklasser. Søren, børnene og svigermekanikken kom og så præmieoverrækkelsen. Det var dejligt og jeg kunne se, hvor stolte de var af mig og hundene.

Vi boede på Ringebjerggård tæt ved Sælvig. Søndag formiddag gik Søren, svigermor og jeg ned til stranden og gik ind til Sælvig og så mine forældre komme med færgen fra Hou. Dejligt at kunne få en gåtur til stranden fra gården af. Det benyttede vi os af mange gange.

Stranden, hvor hundene hyggede sig. Sælvig i baggrunden.

 

Søndag eftermiddag drog vi alle til Ballen, hvor der var kastaniefestival. Der var mange boder i byen – det var koldt, men hyggeligt. Vi smagte kastaniebrød, kastaniekage m.v. Herligt initiativ fra byen her i efterårsferien.

Kastaniechoko-smørepålæg købt i Ballen.

 

Mandag kørte vi alle en tur gennem Brattingsborgskoven og ned på det sydlige punkt Lushage, hvor jeg som barn har fisket en del. Det blæste dog en pelikan og var virkelig koldt, så kørte vi hver for sig videre rundt på øen. Søren, børnene og jeg drog på cachejagt. Det bragte os til to meget anderledes kirker og på en trætur for Sørens vedkommende. Sidst på dagen samles vi atter på Ringebjerggård.

Laurits turde ikke klatre op efter cachen. Godt jeg har en modig mand, som er lige så vild med at logge cacher, som jeg.

Tirsdag var store rejsedag, men heldigvis havde vi fået lov til at blive i lejlighederne indtil vi skulle med færgerne, så der var ikke hastværk med at gøre rent og flytte ud fra morgenstunden. Derfor ville vi opleve lidt mere inden snuden skulle vende hjemad.

Søren, Emma og jeg besøgte igen Danmarks Største Labyrint i Nordby. Vi var der for 2 år siden, men det kunne altså godt gentages 😉. Hvor er det et godt koncept med alle de spørgsmål, som bringer os rundt i labyrinten mod slutmålet.

Panoramafoto fra Labyrinten

Nu sidder vi på færgen mod Sjælland og mine forældre på færgen mod Jylland.

Jeg elsker, når mine hunde bringer mig rundt i landet og det er rent win win, når man får hele familien med. Det har været 4 virkelig hyggelige dage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Weekenden reserveret til hyggeweekend

Med alle mine aktiviteter så som deltagelse i agilitykonkurrencer, rallyprøver, afholdelse af rallykurser og at være rallydommer, så har det i år været nødvendigt, at jeg satte en stor reservation ind i kalenderen, som hed hyggeweekend. Men åh, det var ellers fristende at deltage i en agilitykonkurrence i Vordingborg, men jeg holdt mig i skindet og holdt fast i, at Søren og jeg skulle have en hyggeweekend.

Fredag efter arbejde pakkede vi hurtigt en weekendkuffert og satte campingvognen på krogen og så kørte vi mod Sortsø (Nordfalster), hvor vi jo har en sommerhusgrund. Vi snakkede også om at besøge en campingplads i Nakskov, men så skal vi jo pakke sammen allerede søndag morgen, og på vores egen sommerhusgrund kan man jo køre, når det passer en. Vi sætter bare vores campingvogn med fortelt op på sommerhusgrunden. Det fungerer ganske fint.

screenshot_2016-09-10-16-53-52-1Vi havde længe snakket om, at gå en del af Camønoen. Det er en lang vandrerute ude på Møn. Det begav vi os så ud på lørdag formiddag. Vi parkerede ved Klintholm Gods og gik så afsted med madpakke, vand, kaffe og udskåret melon. Hundene havde jeg selvfølgelig med i snor (spændt rundt om livet, så mine arme har frie bevægemuligheder).

Der var virkelig smukt, istandsatte huse på ruten –  alle så de passede ind til hyggen på Møn. Landskabet var enormt bakket, så man fik sørme brug for sine gode benmuller.

Søren havde på forhånd tastet vores vandrerute ind i viewranger (et kort, som er på telefonen, som snakker sammen med apple watch), og vi kunne løbende følge rutens markerede punkter uden at kigge på telefonen hele tiden. Ret smart!

Min højdeskræk blev udfordret, da der sørme godt nok ikke er langt fra stierne (med rækværk) og ned til  den stejle skrænt. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at stå og nyde udsigten flere steder, men udfordrede dog ikke skæbnen, ved at læne mig op af rækværket.

20160910_122652

Vi kom forbi den årlige dragefestival på Møn. Meget imponerende med de store, flotte drager.

Ruten beskriver sig selv således på hjemmesiden: “Camønoen er et tilbud til vandrere, der vil gå sig til fred eller oplevelser. Camønoen tager vandrere over Møn, Nyord og Bogø, langs vand, skove, stier, landeveje, broer og byer. Der er forskellige sværhedsgrader og man kan gå ruten begge veje rundt. Bare kig efter det orange skilt med pilen. De alternative ruter er markerede med okkergule skilte. ”

20160910_123615

Kizz toucher på Camønoruteskiltene (nej, hun tisser ikke op ad stolpen). Hele ruten var rigtig godt afmærket.

20160910_140051

Selfie på Møns Klint.

20160910_140629

Jeg er ikke god til højder og ja, der er laaaaaangt ned!

Søren og jeg gik i alt 13,5 km på en del af Camønoen. En blev en meget smuk tur, som jeg varmt kan anbefale.

Dagen sluttede af med en dejlig dukkert i havet ved Sortsø. Tænk sig, at man kan bade uden at fryse ihjel i september måned. Vi blev dejlig trætte af at vandre og hundene var heller ikke så aktive om aftenen 😉

Vi fik friskfangede rødspætter til aftensmad. Pizza syntes, at det duftede vildt godt, da de blev stegt på panden (i rigelig smør!).

20160910_194310

Pizza syntes, at rødspætterne duftede rigtig godt.

Vi havde købt en box hvidvin på vejen hjem til Sortsø og i mangel af hurtig afkøling fandt jeg på denne afkølingsmetode 🙂

20160910_194428

Alternativ vinafkøling.

Søndag gik vi fra Sortsø til Sortsø Havn. Også en meget smuk tur. På selve havnepladsen er der et shelter og Søspejderne hører til her.

20160911_110437

I Sortsø var der disse hybenmarker så langt øjet rækker.

Vi har egentlig planlagt at holde weekend i Sortsø igen næste weekend, men lige nu ser vejrudsigten for weekenden ret træls ud.

At være dommer til DM i rally

Skal jeg være dommer eller deltage?

Jeg var koncentret under DM, men havde heldigvis også overskud til at være klædt festligt på.

Sidste år blev jeg nr. 3 til DM i rally med Kizz Me i championklassen og nr. 2 i begynderklassen med Pizza. Det var en fed fornemmelse og jeg ville gerne gentage det i år. Kizz havde rigtig gode point fra kvalifikationerne og var dermed udtaget til DM i rally i år og jeg havde bestilt en billigbillet til færgen til Bornholm, da jeg regnede med at jeg var udtaget 😊.

Et par uger efter fik jeg så en invitation til at dømme DM i rally. 

Nå, men tænke tænke, hvad gør jeg så? Jo, svaret var jo ikke så svært egentlig. Det er en ære at dømme et Danmarksmesterskab, så jeg svarede ja. 😇

Forberedelsen af baner

Da jeg hørte hvem, der skulle være min meddommer (Johanna Allanach), tænkte jeg YES. Jeg har på fornemmelsen, at Johanna og jeg har samme måde at tænke baner og point på. Af etiske grunde viste vi ikke vores forberedte baner til hinanden. Dermed kunne ingen ‘anklage’ os for snyd. Dog kendte vi, hvilke øvelsesnumre, der var på hinandens baner, så vi ikke genbrugte for mange af de samme skilte. Det hedder dommerkoordinering.

Før banegennemgang lines folk op i startrækkefølge. Jeg fortæller om hvordan jeg dømmer.


Stor var overraskelsen til fælles morgenmad med alle lydighedsdommerne til DM, da Johanna viste mig sin bane, hvor det viste sig, at vi havde brugt en ens kombination med ‘spring’ efterfulgt af øvelsen ‘spring ro spring’.  Heldigvis havde jeg øvelsen på den indledende championbane og Johanna på sin ekspertbane. Men hvor er det bare skægt, at af alle de kombinationer, det er muligt at lave, så laver vi lige nøjagtig den samme svære kombination. 😳

Banerne kan ses her. 

DKK kreds 8

DKK Kreds 8 på Bornholm stod for DM. Deres info gennem hele forløbet op til DM var virkelig godt både til deltagere og dommere.

Kredsen og alle dens hjælpere havde lavet et godt arrangement. Vi slap for indmarchen, klasserne startede forskudt, så der ikke blev kambolage med de førere, som var udtaget med hunde i forskellige klasser. Præmieoverrækkelsen gik dejlig hurtig, hvor man ikke skulle stå og vente på hver enkelt, der kom op. Der var desuden præmieoverrækkelse skiftevis mellem rallyfolket og lp-folket. Det var en fin ide.👍🏻

Svære baner og bedømmelser

Jeg havde op til DM besluttet mig for, at banerne til DM skulle være svære og en kommende danmarksmester skulle være en rigtig mester. Jeg havde også besluttet mig for, at der pointmæssigt ikke skulle gives ved dørene. Normalt dømmer jeg sådan, at hvis jeg er i tvivl om at en hund skal trækkes et point eller ej, så kom tvivlen hunden til gode. Det skulle der så ikke gøres til DM. Det blev ikke givet ved dørene. 
I championklassen voldte foranskift flere førere problemer, hvor jeg blev nødt til at give minus 10. Jeg stod lige bagved førene mens de gik, og kunne se, hvordan nogle førere næsten trådte en halv meter ud til den ene side, hvorimod der i øvelsesbeskrivelsen står, at føreren skal gå lige fremad.

Under banegennemgangen viser jeg øvelserne og folk kan stille spørgsmål.


Det samme gælder øvetbanen, hvor stop skridt til venstre stop, voldte mange førere problemer, da de trådte et skridt halvt frem i stedet for lige til venstre. Det kostede også points. 

Flere førere satte også tempoet efter hundene, hvorimod hundene skal følge førers tempo ifølge reglere. Det kostede også i regnskabet. 
Efter DM har jeg fået mange dejlige tilkendegivelser med ‘fede dm-baner’ osv. Dem er jeg meget glad for. Tusind tak allesammen. 😍

Danmarksmester i ekspertklassen

Her dømmer jeg Annette B . Olesen


I ekspertklassen kom Anette B Olesen fra Bornholm igennem min bane med 100 point som den ene af 2 hunde. Hun kom også igennem med 100 point på Johannas bane. Virkelig smukt hunde- og førerarbejde. Det var de andres arbejde selvfølgelig også, men Anette skilte sig altså bare lidt ud fra mængden.


Hele familien var med

Søren og børnene var også med på Bornholm og de hyggede sig med besøg på Hammershus og i Havnen i Hasle, mens jeg dømte DM om lørdagen. Lørdag lige efter DM (virkelig varmt vejr og solskin) hoppede jeg nærmest direkte i poolen, nåede dog lige akkurat at få badedragten på. Derefter kørte vi til Gudhjem, hvor vi spiste på restaurant Brøddan. Altså, det en god buffet!!! 🍵🍽

Gode badefaciliteter i havnen i Hasle


Søndag var der almindelige kredsprøver i rally og lydighed, og jeg deltog med Pizza i ekspertklassen, hvor målet var at få et cert og altså 95 point. Det var lige ved og næsten, blev kun til 92 point pga et springvand og en til tider lidt for glad hund. Men hellere for glad end at hænge og være kedelig. Så pyt med de 3 point, dem nupper vi bare næste gang.

Kizz deltog i championklassen og mit mål var at blive 1-3 og dermed få lov til at vælge en gave fra en stor kurv. Kizz vandt! 95 point og jeg håber det er nok til kvalifikation til DM næste år, som desværre ligger midt i skolernes sommerferie, så vores ferie bliver delvist amputeret næste år. Rigtig øv.

Søndag eftermiddag efter prøverne kørte vi alle til Dueodde. Skøn strand, men pålandsvind og masser af tang, så vi kørte til Snogebæk og fik en kæmpe is og fangede masser af pokemons. Bagefter kørte vi retur til Hasle Feriecenter og hoppede i poolen. 

At køre ind i Sverige med hunde
 

Der har stået på mange facebookopdateringer og i DKKs blad, at man skal have bur til hunden i bilen for at få tilladelse til at køre ind i Sverige med hunde. Nogle skrev også, at det var nok, at have et metalgitter som afskærmning fra bagagerum til kabinen. Jeg har aldrig haft bur til mine tre hunde i min personbil, de har altid siddet i babagerummet. Efter Du Ders død har jeg ikke fået købt et dobbeltbur til bagagerummet til Kizz og Pizza. Men med alle de rygter om størrelse på bur og om der skulle være et bur, så kontaktede Søren i sidste uge det svenske Jordbruksværket. De svarede, at hvis hundene var sikret mod ikke at kunne komme om i kaninen, så var det ok, altså med et stramt trådnet. Så ingen hastværk med at finde et bur til bilen inden Bornholmerturen over Sverige. Ved Øresundsbroen stod tolderne også, de vinkede os videre og ville hverken se vores pas, hundepas og politiet ville ej se bagagerum eller hundebur. Så alle de bekymringer blev gjort til skamme. 

Hasle Feriecenter

DKK kreds 8 havde indlogeret min familie og jeg på Hasle Feriecenter i et rækkehus. Feriecentret lå 100 meters gang fra området med DM og med prøverne om søndagen. Så det var rent luxus at bo så tæt på. Centerts rækkehuse var rigtig godt udstyret med komfur, mikrobølgeovn m.v. Sågar elektrisk håndmixer var der, så vi fik pandekager til morgenmad to dage. Vi blev på øen i tre overnatninger og jeg kommer gerne tilbage til Hasle Feriecenter!

Sommerferien gik til Tjekkiet og Tyskland

Flere uger før vi skulle afsted på 2 ugers sommerferie, begyndte jeg at søge efter egnede campingpladser i Tjekkiet. Vi var nemlig i Tjekkiet sidste år og ville gerne til dette land igen.

I foråret købte Søren og jeg et nyt lufttelt (fortelt) til campingvognen samt nogle nye skabe, som var hurtige at slå op. Så i år havde vi en lille plan om, at vi skulle bo på 2 forskellige campingpladser, og dermed se lidt forskellige dele af Tjekkiet.

Dette blev vores rute:

00 turen

Vores rute på ferien

Jeg havde egentlig fundet en campingplads i den nordlige del ved Decin, som hed Camping Osek. Men dagen inden vi skulle afsted læste jeg på en side på internettet, at campingpladsen en ugen forinden var blevet “invaderet” af en masse romaer. Vi kiggede så efter Camping Vaclav, som ligger ved en by, der hedder Cheb. På en hjemmeside med campinganbefalinger, læste jeg, at en person havde skrevet, at de havde valgt at ligge på en nabocampingplads til Vaclav, som var en del billigere og lå op ad den samme sø.  Vi tog derfor beslutningen dagen før vi skulle afsted om at tage til Camping Drenice –  altså den billige campingplads.

Søndag aften den 24/7 den kørte Søren, Emma, Laurits og jeg samt selvfølgelig Kizz Me og Pizza til Rostock. Vi havde valgt at køre om natten, da børnene hader at rejse så langt i dagtimerne. Det giver mere ro i bilen, når børnene sover 😉

Søren og jeg skiftedes til at køre bilen. En time før grænsen til Tjekkiet valgte vi at holde ind på en Shell plads, hvor vi kastede os ind i campingvognen og sov 2 timer. Camping Drenice lå lige på den anden side af den tyske grænse og lukkede først op kl. 9. Så vi kunne lige så godt få et par timer på øjet.

01 Drenice og Cheb (41)

Vi fandt en fin plads midt på campingpladsen Drenice, hvor der var lige langt til søen og til toiletbygningen. Der var en rigtig god restaurant, hvor man kunne få en stor potion aftensmad og selvfølgelig billig øl. Man kunne også købe morgenbrød i kiosken og der var også en frisør tilknyttet (jeg blev klippet og det var billigt!). Man kunne leje cykelbåde, kajakker, kanoer m.v. ved søen.

Vi fandt hurtigt campingpladsen, som lå ned til den smukke sø. En stor badesø!!! Fantastisk campingplads, som var ca. 10 euro billigere end nabopladsen Vaclav.

Vi oplevede følgende ved Cheb:

Første dag kørte vi til Franzensbad, som er et wellnessområde med spabad, varme pools og andre badefaciliteter. Det var virkelig luxus. Jeg kom dog til at fryse lidt, så jeg tog lige ca. 700 meter på nogle baner, der var tilknyttet wellnessområdet.

Vi var også inde i byen Cheb, som er en gammel historisk by med et kæmpe tårn og borg-område. Rent faktisk besøgte vi byens centrum 3 gange. Det var så hyggeligt.

01 Drenice og Cheb (18)

Chebs borg ligger inde midt i byen og har et imponerende tårn.

01 Drenice og Cheb (28)

Laurits var i strålende humør. Her ses Chebs kirke med de flotte 2 spir i baggrunden.

01 Drenice og Cheb (31)

Torvet i Cheb var virkelig hyggeligt. Vi var derinde 3 gange og hyggede os hver gang. Hundene var naturligvis med.

01 Drenice og Cheb (43)

Der var både campingvogne, autocampere og telte på campingpladsen ved Drenice. Men denne her type campingvogn havde jeg ikke lige set før 😉

 

En af dagene fik Emma lavet manicure i Cheb. Det er temmelig billigt i Tjekkiet og der ligger mange neglebutikker.

Vi var selvfølgelig også ude at lede efter cacher. Vi havde på forhånd på internettet undersøgt området for cacher, som havde fået gode favoritpoints. Vi valgte derfor en cache med vildt mange favoritter, men hvor alle detaljer stod på Tjekkisk. Vi fattede ikke en meter, så overraskelsen var stor, da vi pludselig stod ud for en lang tunnel, hvor man lige kunne stå oprejst. Vi fandt desværre ikke cachen, men oplevelsen var stor … Og lidt skræmmende. Vi fik selvfølgelig også en dejlig gåtur ud af det og fandt efterfølgende en anden cache i nærheden, så turen var “ikke spildt” 😉

01 Drenice og Cheb (53)

Spændende tunnel med en cache, som vi desværre ikke fandt.

Flytning til ny campingplads

Vi havde egentlig besluttet at bo i Drenice i ca. 8 dage og derefter tage 3 dage på Camping 2000 ved Liberec.

Men efter 4 dage i Drenice fik vi pludselig nye naboer over for vores campingvogn. Det var 3 familier fra Tyskland, de var punkere, spillede højt heavy metal musik, havde 2 løse hunde med og deres mange børn rendte rundt over det hele og lukkede sig selv ind i vores fortelt. Alle andre tjekkere på pladsen var søde og fredelige, men disse tyskere spolerede vores hyggelige plads. Så fredag aften besluttede vi os for at flytte til Camping Bucek, som lå ca. 30 km vest for Prag. Det var et godt alternativ, da vi alligevel havde tænkt os at flytte til en anden plads i den retning, hvor vi skulle køre, for at komme hjem til Danmark. Vi tjekkede ud  lørdag morgen og kørte mod Bucek. Velankommet til pladsen gik jeg friskt ind i receptionen og spurgte, om de havde en plads, men ALT OPTAGET! Normalt skal man ikke reservere plads på campingpladser i Tjekkiet, men denne her var åbenbart meget populær. …Gode råd var dyre.

Søren og jeg snakkede så lidt frem og tilbage om, hvad vi så skulle gøre. Vi valgte at køre til den dyre campingplads Camping 2000, som lå ved Liberec. Det var egentlig kun meningen at vi ville bo her i de sidste 2 dage af vores ferie, for at give børnene en god luxusafslutning på vores ferie, men det skulle så være 7 dage i stedet for.

Vi kørte så 2 timer videre mod nord.

Skuffelsen over Camping 2000 var stor. Pladsen kostede 43 euro pr. nat, så vi forventede en del til den pris. Der var en lille swimmingpool med en vandrutchebane, men det var så også det bedste ved denne plads. Der var enormt langt til nærmeste luftetur med hundene. Pladsen er ejet af 2 hollændere og der var hollandsk personale over det hele. Vi følte slet ikke, at vi var i Tjekkiet, men på en ferie i Holland. Ikke et ondt ord om hollændere, for jeg kan rigtig godt lide det folkefærd, men det var altså lidt underligt, at der kun boede hollændere her. Vi mødte dog 1 anden dansk familie den første dag, men ellers var resten (200 pladser) besat af hollændere.

Der var langt til strøm, vi betalte for en stor plads, men den var ganske lille, bilerne måtte ikke parkere ved campingvognen, morgenbrød skulle man bestille i forvejen, restauranten var dyr, wifi var elendig. Ja, nu hvor jeg er ved wifi, så kunne der kun være en enhed på wifi ad gangen. Vi kunne få lov til et købe wifi for en enhed mere til 4 euro pr. døgn. Laurits fik heldigvis en god kammerat på pladsen, som han spillede en del badminton med.

Alt ved Campingplads 2000 var dyrt, så vi valgte at køre til Liberec et par gange for at handle ind og opleve noget. Vi fandt et badeland (Centrum Babylon Aquapark), som vi var i 2 gange. De havde en mægtig vild og stejl rutschebane, hvor man endte i en stor rundt tingest med et hul i bunden, som man dumpede ned i. Det er svært at forklare, men skal ses. I badelandet var der også sauna, som kun måtte benyttes uden badetøj på. Så det prøvede jeg selvfølgelig. Det var vildt grænseoverskridende, men man måtte dog beholde håndklæde om sig, hvis man følte for det. Der var også tilknyttet en sportsmassør til aquapark, som jeg benyttede et par gange. Søren og børnene prøvede også massør for første gang og det bliver ikke sidste gang. Det kostede 1100 koronaer for os 4 personer at få massage, hvilket svarer til ca. 300 danske kr. Det siger lidt om priserne i Tjekkiet. Alt er ca. en tredjedel eller fjerdedel billigere end i Danmark.

Theriesenstadt

En af dagene kørte vi til Theriesenstadt, som vi troede var en gammel koncentrationslejr for jøderne under anden verdenskrig. Theriesenstadt var ikke som sådan en udryddelseslejr, men en ghetto, hvor jøderne blev stuvet sammen i inden de blev sendt til Auschwitz.  Det var en meget følelsesladet oplevelse og tårerne pressede sig på, da jeg så de rædsler, som alle de mennesker havde gennemlevet i denne by.

En af dagene valgte Emma og jeg at gå op til Liberecs vartegn, et tårn i 1.012  meters højde, der hedder Jested. Søren og Laurits kørte derop. Det var en dejlig, men hård gåtur derop. Jeg er glad for, at vi havde hundene med, som kunne trække os derop (de var fastspændt til mavebælter, som både Emma og jeg havde på). Udsigten fra Jested var virkelig flot og hele slidet værd.

04 Liberec (33)

Emma og jeg gik op til toppen til Jested, hvor vi mødte Søren og Laurits. Det var en enormt fed gåtur med Emma.

Vi valgte efter 4 dage at forlade pladsen Camping 2000.

Turen til Tyskland

I stedet for at finde en ny plads i Tjekkiet valgte vi at køre til Tyskland og dermed dele hjem-køreturen op i to og så undgå en gang natkørsel.

Jeg havde brugt den langsomme wifi på Camping 2000 til at finde en campingplads ved Magdeburg, som lå ned til en sø. Det blev Niegripper See camping, som kostede 31 euro pr døgn. Her oplevede vi en utrolig venlig campingfatter, og helt utrolig flotte bade- og toiletfaciliteter. Vi ærgrerede os over ikke at være kørt til Tyskland nogle dage før. Vi var ude at bade flere gange om dagen i det dejlige vand. Der var desuden eget el-udtag (med lys), eget vand og afløb på den plads ved Niegripper See. Det var inkluderet i prisen.

06 Niegripper See (1)

Vi havde en flot udsigt og skøn plads ved Niegripper See.

06 Niegripper See (2)

Læg lige mærke til, at kanalerne er i 2 etager ved dette Wasserkreutz.

06 Niegripper See (5)

Eget vand og el-udtag samt eget afløb. Der var sågar lys på el-dimserne. Normalt noget man betaler ekstra for på luxuscampingpladser, men her på Niegripper var det inkluderet i prisen. Vi betalte 31 euro pr. nat (4 personer og 2 hunde).

06 Niegripper See (21)

Prøv lige at se de flotte opvaskefaciliteter. Toiletterne og badeværelserne var lige så flotte.

06 Niegripper See (26)

Smuk aftenhimmel ved Niegripper See.

Niegripper See ligger ved et Wasserkreutz. Det var meget facinerende at opleve vandkanaler i 2 niveauer, over og under hinanden.

Vi var også inde i byen Magdeburg, som har en stor katedral, med mange sjove skulpturer, der kan sætte tankerne igang. Men katedralen var ikke særlig farverig indenfor og virkede egentlig kedelig, hvis ikke figurerne havde været så spændende.

Niegripper See Camping kan varmt anbefales. Man skulle først være ude af pladsen kl. 13 og ikke tidligt om morgenen, som på de fleste andre pladser, hvilket passede os perfekt, da vi først skulle med færgen ved Rostock kl. 19 om aftenen.

Sådan rent generelt om turen

Det var igen en fornøjelse at have hundene med. De har opført sig godt og fik mange venner på de campingpladser, vi boede på. Nogle gange, hvor vi var ude at bade (Drenice og Niegripper), kunne vi forlade hundene i indhegningen ved campingvognen og hoppe i søen. De ventede fint på os, til vi kom tilbage efter en dukkert. Men de var også med os ude at bade mange gange.

Hvor er jeg dog glad for, at vi har købt det nemme lufttelt til campingvognen. Det tog kun ca. 30 min at sætte det hele op med hundeindhegning, borde, stole, pløkker osv. Vi fik jo behov for en nem nedtagning og opsætning, nu hvor vi endte med at bo 3 forskellige steder.

Jeg har normalt ikke tid til at læse mange bøger, når jeg er derhjemme, men når jeg er på ferie, så får jeg ofte tid til at læse lidt. I år har jeg på min sommerferie læst bogen “I slørets rige” af Carmen Bin Laden. Det er en biografi, de har fået mange tanker i gang hos mig, som jeg kan anbefale andre at læse, hvis de er nysgerrige på andres kultur.

08 slut og hjem (1)

Min feriebog på turen: “I slørets rige”.

 

Nyt fortelt og det gamle liv tilbage

Det er så pragtfuldt at have hvalpe og se dem vokse sig store og stærke. Men det er også et hårdt arbejde. Først skal der findes en god han (denne gang i udlandet), så ventes der på løbetid, så findes tidspunkt for ægløsning, så til Tyskland i 3 dage til parring, så ventes der på tegn på drægtighed, så fødes hvalpene. De næste 8 uger går med at passe, pleje, rengøre, socialisere, stå op om natten eller tidligt om morgenen, besøg minimum hver anden dag af hvalpekøbere og venner. Hele ens liv er på den anden ende i 3-4 måneder. Nogle mennesker spørger mig, “er det ikke hårdt, at komme af med hvalpene”? Nej, det er det ikke. Jeg har dog følelserne med, og fælder tårer, når hvalpene er rejst. Men hold da op, hvor er det hårdt arbejde!!! Borderhvalpe på 8 uger er bare SÅ klar til at rejse hjemmefra.
At have hvalpe er en dejlig tid – men en hård tid. Nu kommer det gamle liv tilbage.

5 dage efter hvalpene var rejst var det friweekend. Søren og jeg pakkede campingvognen og drog ned til vores sommerhusgrund (som iøvrigt er sat til salg, se link øverst på denne blog). Hele ugen har vi holdt godt øje med vejrudsigten. DMI lovede en del regn, men det så faktisk ud til, at der skulle være opholdsvejr mellem kl. 16 og 18. Så snart jeg havde fri fredag kørte vi til Sortsø (Nordfalster). Vi satte vores nye kampa lufttelt op, det gik utrolig nemt – ingen stænger!!! Det er også lidt større end vores gamle rejsetelt. Lidt efter, at alt var på plads, begyndte det at regne. Pyt skidt. Det var faktisk hyggeligt at sidde i det dejlige store fortelt, mens regnen trommede på taget.

20160702_143423

Vores nye fortelt og den “gamle” campingvogn i sat op på sommerhusgrunden i Sortsø. Hundene elsker at komme med på tur. Denne weekend var indhegningen ikke så stor, men næste gang bliver den lavet dobbelt så stor, så hundene har større plads at bolte sig på.

Vi har også fået udskiftet vores skabe til nogle isabella skabe, som let slåes op. Ikke noget med at stænger, der skal samles og der skal klipses bordplade på m.v., næh, det hele sidder sammen og skal bare foldes ud. Nyt isabella letvægtsbord er det også blevet til.

20160701_185313

Isterningmaskinen er sat op på Isabelladobbeltskabet, bordet let sat op og øllene er klar. Så er det fredag!

Nu glæder vi os til, at det bliver vores tur til sommerferie. Turen går igen i år til Tjekkiet, hvis vejrguderne synes, at vi skal derhen. Ellers må vi finde ud af noget andet. Det er jo fordelen ved en campingvogn – vi kører derhen, hvor vi vil.
Ideen med de nye letvægtsting og det nye fortelt er, at vi ikke behøver at bruge så lang tid på at stille tingene op. Så hvis vi har lyst til at rykke til en anden campingplads, så er det fremover lettere.

20160701_115400

Men inden vi skal afsted på sommerferie er der lige en masse arbejde, der skal klares. Sådan ser mit skrivebord ud på arbejde. Kom ikke og sig, at jeg er ikke er lidt IT-nørd!

Ærø – fantastisk ø – fantastisk påskeferie

For lang tid siden besluttede Søren og jeg os for at holde lidt påskeferie på Ærø. Jeg besøgte mange hoteller på internettet for at finde det rette sted for os og 3 hunde. Det var ikke let, for hvem vil acceptere 3 hunde. Jeg smører altid tykt på, når jeg fortæller, hvor lydige mine hunde er.  Valget af hotel faldt på Hotel Ærøhus, som ligger inde midt i Ærøskøbing. Jeg bruger iøvrigt Tripadvisor til at finde rigtig mange spændende ting, både overnatningsmuligheder, seværdigheder og restauranter.

20160328_095328

Vi boede i dette lille rækkehus. Det var lidt slidt indvendig bortset fra badeværelet, som var helt nyt. Der var ikke noget køkken, men vi havde vores egen senseokaffemaskine med samt et par knive og skærebrædt. Der var heldigvis et køleskab på værelset. Der var desuden en græsplæne lige ved siden af, så det var let at få hundene nattisset.

 

Vi tog færgen langfredag. En herlig lille tur på lidt over en time. Færgen var fuldstændig fuld af de mange påsketurister.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk - meget farverig og hyggelig.

Se lige den herlige bemaling af færgen til Ærø. Sådan var ærø faktisk – meget farverig og hyggelig.

Der var ikke langt fra havnen i Ærøskøbing til hotellet – ca. 3-400 meter. Hotellet viste sig at være meget nedslidt, men vi fik dog alligevel et fint værelse i en rækkehusbebyggelse ved siden af hotellet, hvor der var lavet nyt badeværelse. Værelserne kostede 695 kr. pr. nat.

Lørdag morgen fik vi morgenmad på hotellet. Det var skiseme ikke noget at skrive hjem om. På bordet i restauranten var der iøvrigt visne roser i vasen og der manglede lys hen over buffetten, så det var lidt dunkelt i lokalet med maden (måske var det med vilje, så vi ikke rigtig kunne se, hvad der var på bordet).

Æggekogning på stranden sammen med min søde hvalpekøber Heidi (kuld D, som er 9 år nu).

Æggekogning på stranden

Om eftermiddagen deltog Søren og jeg i det traditionsrige æggekogning på stranden samt spiste grillpølser. En af mine hvalpekøbere Heidi og hendes mand bor på Ærø. De havde inviteret os til æggekogning hos deres udlejer. Alle er simpelthen så gæstfrie og venlige på Ærø. Vi havde en virklig herlig dag.

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Jeg tror, at Heidi godt kunne lide den vin, jeg havde med (italiensk vin købt hos Ricard Naef).

Om aftenen var vi ude at spise på en restaurant (Mumm), der havde fået rigtig gode anmeldelser på Tripadvisor. Skøn 3-retters menu. Det var egentlig bare minestronesuppe og bøf bearnnaise med salat samt en god dessert. Men hoooooolda da op, hvor det smagte godt. Alt var hjemmelavet med fantastisk smag. God afslutning på en herlig dag.

 

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Denne sø gik vi rundt om. Vitsø. I vinteren 2009 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen et stort, statsligt naturgenopretningsprojekt, hvor Vitsø blev genskabt som vådområde.

Søndag skulle der ifølge DMI være lidt regnvejr fra 13-15. Det viste sig iøvrigt at holde stik. Vi stod tidligt op og spiste morgenmad. Hentede fantastisk morgenbrød hos bageren, som lå 100 meter oppe ad vejen. Derefter kørte vi op til en kæmpe sø, som ikke var særlig mange år gammel. Søen havde tidligere været drænet, men var blevet genetableret i 2009.

Om søen står der:
“Hensynene til naturen kom dog i højsædet da Aage V. Jensens Fonde i 2008 opkøbte en stor del af Vitsø med henblik på at stoppe eller sætte pumperne på så nedsat kraft at der kunne genetableres vådområde, og gøre Vitsø til en sø igen. Dette ville samtidig reducere tilledningen af næringsstoffer til Lillebælt, for ved at mindske mængden af tilført kvælstof mindsker man også risikoen for iltsvind i bæltet.”

Der var 11 cacher rundt om søen og en bonuscache. Ca. i hver cache, var der et tal og et bogstav, som vi skulle skrive ned. Alle tallene skulle bruges til at finde det sidste slutkoordinat til en bonuscache. Der var 2 af cacherne rundt om søen, som vi ikke fandt. Men med lidt held fandt vi alligevel bonuscachen, som var en stor æske ved stranden/diget. Vi var helt euroforiske, da vi fandt bonuscachen – og så begyndte det at regne. Hvor heldig har man lige lov til at være?

Søndag aften var vi igen på restaurant, denne gang var det på Addi’s. Og sikke en charme og sjæl, der var på den restaurant. Hele restauranten føltes, som at være i en stue og der var fyldt med billeder af Danmarks konger og dronninger. Rigtig god mad og virkelig god betjening.

Søbygaarder en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Søbygaard er en herregård, som hertug Hans den Yngre byggede omkring 1580. Gården blev anlagt i en lille sø, dannet ved opdæmning af en bæk. Både hovedbygningen, slottet og den trelængede avlsgård fra 1580, blev bygget på øer med meterhøje kampestensbesatte sider, forbundne indbyrdes, og voldanlægget med vindebroer.

Mandag var hjemrejsedag. Men vi skulle først med færgen kl. 13.35. Så formiddagen gik igen med morgenmad fra bageren. Derefter kørte vi til Søby, hvor vi besøgte en flot gård og løste en mysteriecache. Denne cache gik ud på, at vi skulle tælle nogle ting rundt om på gården og på middelalderborgen. Herefter skulle disse tal plusses og minusses på kryds og tværs og til sidst fandt vi det rigtige koordinat, som ledte os til cachebeholderen. Fed følelse, da det ikke er alle, som har løst gåden. 🙂

Vi havde lige en halv time, der skulle slås ihjel inden vi skulle med færgen hjem, så vi besøgte den sidste del af Ærøskøbing.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Herlige små strandhuse ved Ærøskøbing. Nogle var mikrosmå og der var kun plads til et lille bord og 2 stole. Men meget charmerende.

Jeg elsker at holde miniferier på øer. De seneste par år har jeg været på Bornholm, Samsø, Falster og Langeland. Den sidste ø har ikke været besøgt endnu 🙂 Jeg har mange øer til gode.

Sørens børn var ikke med, da vi ikke havde dem denne her weekend. De havde dog lige været 3 dage i Tyskland i badeland sammen med Søren i starten af børnenes påskeferie, så de er ikke forsømt 😉  Jeg havde ikke flere feriedage, så jeg var ikke med i Tyskland.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

Det blev til mange smileys på mit cachekort.

 

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Hotellet lå her til venstre inde i en gård. Vi boede på Vestergade og se lige hvad der ligger, for enden af vejen!!!! (prøv at klikke på billedet og se det i stor størrelse).

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

Åh, en skøn påskeferie med min dejlige Søren

 

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

Hundene havde selvfølgelig også en skøn ferie. De var dejlig trætte hver aften. Her er de sammen med Yatzi fra kuld D.

 

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.

Nullerpigen (Du Der) siger god nat og sov godt. Hun klarede alle turene fint, selv om hun snart er 12 år.

 

Op og nedtur på Tenerife

Et par uger før jeg skulle til Tenerife med hele familien har jeg haft noget hjertebanken og lidt forhøjet blodtryk. Jeg har haft bortforklaret det med, at det nok var rejsefeber, hvilket jeg kan have en dags tid før jeg skal rejse på ferie. Men denne gang var det værre, men tænkte, at det nok gik over, når jeg var i lufthavnen.

På Tenerife havde jeg det fint de første 4-5 dage, men så blev det gradvist værre og værre. Og efter en hiking op ad Teide til 3500 m højde gik det helt galt. Jeg fik det simpelthen så skidt på Teide, at jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret og måtte gå ned næste morgen i stedet for at bestige hele vulkanen til toppen. Jeg kunne ikke gå ned med det samme, da det ville vare flere timer og det var mørt og 0 grader.

Resten af ferien var jeg forvirret, kunne ikke sove (var bange for at sove), rystede, konfus og havde det virkelig skidt. Så dagen før vi skulle rejse besluttede jeg mig for at besøge en læge, han ringede efter en ambulance og så røg jeg sørme på hospitalet. Jeg har ellers set mange ting på Tenerife (har været der mange gange), men har ikke set en ambulance indefra før og ej heller et hospital.

Jeg fik noget beroligende og fik valget mellem at blive indlagt eller tage hjem til hotellet for at lægge mig. Jeg valgte det sidste og sov så stort set resten af dagen.

Dagen efter skulle vi rejse hjem og det blev ikke bedre af, at jeg fik dårlig mave og nærmest ikke kunne pakke eller hjælpe Søren og børnene med noget som helst. Jeg var et vrag!

Efter at være kommet hjem fra ferien kom jeg til læge og fik bud på at tage en uges sygemelding og skal så til en gensamtale med lægen efter en uge. Desuden skal jeg have sådan nogle dioder på min krop i 3 dage, som skal læse min hjerterytme.

Så jeg tager bliver nødt til at tage pause fra alt også bestyrelsesarbejdet i Border Collie Klubben, selv om der er en nogle hængepartier med hensyn til det kommende stævne og næste års klubmesterskab. Jeg har indset, at jeg ikke magter det hele lige nu. Det ligner ikke mig, at give op, men min krop har sagt, at det skal jeg lige nu. Det er et kæmpe nederlag for mig, for jeg plejer at være stærk og være den, der er oven på og hjælper andre.

Nå, men jeg må også hellere fortælle lidt om turen på Tenerife:

Mine forældre inviterer hvert andet år hele familien på Tenerife. Det vil sige min storesøster med mand og 2 børn, min lillebror med kone og 2 børn, samt mig med samlever og 2 børn. Det er en gevaldig stor gestus af mine forældre, som jeg er dem meget taknemmelig for.

Vi plejer at bo i “turisthelvede” Los Cristianos eller Las Americas, men i år havde vi fået overtalt “de gamle” til at bo et andet sted. Nemlig Puerto de Santiago. Det var det bedste valg vi nogensinde har gjort. Der var ingen, der hev eller sled i os, hvis vi gik forbi en restaurant eller butik. Det var en by med skøn atmosfære.

De første 2 dage boede Søren, Emma, Laurits og jeg på hotellet uden de andre. De bor i Jylland og kunne først rent rejsemæssigt tage afsted 2 dage senere. Så vores rejseankomst var 2 dage forskudt, men det gjorde ikke noget.

Her er lidt billeder fra den dejlige tur, inden mit blodtryk og puls gik bananas:

20151106_104740

Dette er udsigten fra balkonen. Vi kunne høre havet og se øen La Gomea i baggrunden.

20151114_180334

Vi havde lejlighed lige over Atlas. Min bror og familie lige over Terry Cafe og min Søster og failie over CiCar. Min mor og far boede over min brors lejlighed. Så det var så skønt at kunne snakke lige hen over altanen i stedet for at skulle rundt på hele hotellet for at sludre med hinanden og aftale, hvor og hvornår vi skulle køre et eller andet sted hen. Hotellet hedder Dragos del Sur og de får fuld topkarakter fra mig.

20151106_161954

Dette er skildpaddestranden El Puertito. Fantastisk strand, men ikke med så meget fiskeliv, men til gengæld er der havskildpadder, som man kan snorkle og dykke med. Vi så 3 havskildpadder. Vil man opleve mere fiskeliv, så kan jeg anbefale stranden ved A Bades.

Se video af vores snorkling på youtube

IMG_1559

Så små er nogle af gaderne i El Puertito. Egentlig troede vi, at det var en privat gangsti, men man kunne kun komme rundt til husene via denne sti, så den var offentlig. Vi fandt iøvrigt kun stien fordi vi skulle ud til en cache.

IMG_1579

En af dagene skulle vi på tur i en lavatunnel. Meget spændende tunnel, som var ialt 18½ km. Vi gik dog kun ca. 200 meter i tunnelen, men fik en virkelig god og guidet tur, hvor vi lærte alt om lava og vulkaner.

20151110_103213

Her er Laurits på vej ind i en af de små bi-lavatunneler og er på vej ind for at udforske den. Den lava vi gik på var po hoi hoi lava.

20151111_164905

Min bror og hans søn, samt min søster hendes mand og 2 børn og jeg skulle en af dagene bestige Teide til fods (ikke kabelbanen). Når man er nået op i 3500 meters højde kan man overnatte på Altavista Refugio. Det var en sindsyg hård tur. Mit hjerte galopperede som en gal og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Så da jeg stod op om morgenen valgte jeg at gå ned igen og dermed ikke fortsætte op til toppen af Teide. Min nevø Magne ville heldigvis også ned igen, så jeg havde en at følges med.

20151112_082841

Magne og jeg fandt naturligvis lige en cache på vejen ned. Her var en cache ved et af de flotte Teide-æg.

IMG_1696

Da jeg kom ned til bunden af Teide blev jeg mødt af Søren, Laurits og Emma. Åh, så skønt at se dem igen. De havde valgt at tage i Loro park, mens jeg valgt at tage til Refugio Altavista Teide. De havde haft en skøn dag i Loro park og havde set delfiner og spækhuggere.

20151113_154930

En af vores cachejagter gik bl.a. til “the lost hotel”. Det var et hotel, der aldrig var bygget færdigt. Det var faktisk ret skræmmende at gå rundt inde i hotellet. Vi fandt cachen på 4. etage og gik op ad trapper, der ikke var færdige, og der var huller i gulvene, så man kunne se ned på næste etage. Så her er et skræmmebillede.

 

20151113_111618

En af cachejagterne på Tenerife ledte os ud til den cache, der hedder Puerto De Santiago. For at finde cachen kommer man ud over en indhegning og ser dette fantastiske syn. Hvis der ikke lå en cache her, så ville man ikke få del i dette flotte naturfænomen.

Se video af dette naturfænomen

IMG_1708

Ufff, der var lagt ned. Jeg sidder stille og nyder udsigten. Den dag var der faktisk 30 grader og overskyet (heldigvis).

SUNP0017

Emma og Laurits nyder de store bølger i vandkanten. De blev kastet rundt af bølgerne og havde det virkelig sjovt, hver gang vi var ved stranden.

SUNP0034

Laurits ude at snorkle.  Hvor er jeg dog glad for, at Du Der for et års tid siden vandt det go pro kamera til en agilitykonkurrence.

 

En pludselig indskydelse fredag … skal vi ikke tage til Langeland?

Det har været en hård arbejdsuge og da jeg nåede til torsdag aften fik jeg pludselig den ide, at Søren og jeg kunne tage på weekend i Sydsverige. Men de par ferielejligheder jeg havde fundet kostede 1.800 svenske fra fredag – søndag. Og de kunne ikke pruttes ned i pris, det forsøgte jeg (selvfølgelig). Så da der lå to mails i indbakken fredag morgen, at de ikke kunne gå ned i pris, så tænkte jeg, “nå, men en weekend kan da også bare være i Toksværd, for vi kan da godt finde ud af at slappe af hjemme”.

Hmmm fredag eftermiddag viste vejrudsigten, at det skulle blive skønt vejr hele weekenden, så mine fingre fandt igen tastaturet og ved 15-tiden fandt jeg på nettet en bed n breakfast på Langeland. 450 pr. nat i en ferielejlighed var da ikke så ringe. Så en halv time efter jeg kom hjem fra arbejde var vi ude af døren igen og på vej til Langeland.

20150918_185832

Søren igang med at lave mad i det sparsomme men funktionsvenlige køkken. Hunde var heldigvis velkomne og var gratis at have med.

Vi boede på et bed n breakfast 6 km nord for Tranekær – det vil sige i den nordlige ende af den lange ø. Denne bed n breakfast var nyistandsat og havde fine lejligheder/rækkehuse med køkken/stue, soveværelse og badeværelse. Det hed Vejskrækgården. Forfærdeligt navn, men okay, så kan man jo huske det 😉

Lørdag formiddag kørte Søren, hundene og jeg til Rudkøbing, hvor vi gik på en lille cachejagt i byens hyggelige centrum. Der var 5 cacher placeret rundt i byen og på en fin måde kom vi rundt og så de forskellige seværdigheder og lærte om byens borgere (bl.a. H. C. Ørsted).

Det gamle domhus i Rudkøbing.

Det gamle domhus i Rudkøbing.

20150919_122415

Kirken i Rudkøbing var udsmykket med fine citater ved alle indgangene til bænkene.

Lørdag eftermiddag gik vi naturligvis også på cachejagt. Der var en cache i Tranekær slotspark. Slotsparken havde en del skulpturer, som alle var lavet af naturlige materialer. Det kostede 25,- at komme ind i slotsparken – vi havde ikke kontanter med, men indgangen tog heldigvis mobilepay. Der var lidt mudret på stierne, men det gik heldigvis. Vi gik rundt om søen og havde faktisk en rigtig skøn eftermiddag.

20150919_160804

Dette kæmpe overflødighedshorn i Tranekær Slotspark var ikke spækket med kransekager, men med kæmpe sten. Sjov skulptur.

20150919_165425

Slotsparken havde fritgående får, og pludselig begyndte Pizza at vise, hvem hendes far var (bl.a. hyrdehund).

Der var også en cache i Medicinhaven ved siden af slottet. Ih et spændende sted fyldt med planter, der har været anvendt eller stadig anvendes til medicin. Vi købte to steviaplanter.

20150919_171126

Slottet her hedder Tranekær. Det ældste beboede “hus” i Danmark.

Indtil 1960’erne ejede grevskabet hele Tranekær by pånær skole, kirken, præsteboligen og 1 hus. Det fandt vi ud af via en Mystery-cache, som bragte os rundt i byen på en sjov måde.  Vi skulle nemlig rundt i byen til 12 forskellige huse og parre husnumrene med nogle billeder af husene, for at få det endelige koordinat, hvor den rigtige cache befandt sig. Cachen hedder Hus til Hus.

20150919_183807

På spidsen af Langeland kan man se Storebæltsbroen i det fjerne. Meget smuk udsigt.

Det var så pludselig den weekend. Jeg skulle egentlig have trænet hunde, men trængte altså bare til en kæresteweekend. Tror også Søren nød weekenden 😉

Jeg elsker at være impulsiv. Og man skal altså huske at gøre de ting, som man har lyst til, for man ved ikke, hvornår livet sluttet. Nyd livet, mens du har det!!!