Ferie | Lone Sommers blog

Endnu en tur til Bornholm

28. april 2024 Skriv en kommentar

Turen var booket for lang tid siden og jeg havde set frem til turen længe.

Det var endnu et hoopersstævne, arrangeret af DKK Kreds 8, som lokkede mig til Bornholm. Min mand er også ret begejstret for øen, så han tager ofte med mig, og går på opdagelse på øen, når jeg er til stævne.

Denne her weekend var fantastisk for mig. Hoopersstævnet var klassemæssigt opdelt i blokke, så jeg havde formiddag fri, skulle være på pladsen og løbe ved middagstid og så kunne Søren komme og hente mig om eftermiddagen. GENIALT!

Jeg fik rigtig tid til at se endnu mere af denne fantastiske ø.
Vi ankom fredag aften og hentede en to good to go i Kvickly og fandt vores lille hytte uden for Rønne. Ikke stor hytte, men der var lige hvad, vi havde behov for og så var det billigt.

Lørdag morgen fandt jeg en earthcache på min morgengåtur med hundene. Bornholms største granitbrud. Om formiddagen begav Søren og jeg os ud og fandt en adventure lab (Visit Rønne), med sjove ting i Rønne by, som vi ikke havde set før; bl.a. en runesten, som var lagt ned i vejen.

Lørdag til middag var jeg til hooperskonkurrence, hvor Cocio igen havde et hæsblæsende tempo. Hun vandt den ene klasse og havde en vægring i den anden klasse.

I løb nr et havde hun en vægring, og det var først, da jeg så videoen i langsom gengivelse, at jeg kunne se hun var helt nede at ligge på den ene side i forsøget på at koorigere sin løbelinje til et hoop.
Se løbet her:

Lørdag eftermiddag kørte Søren og jeg ud langs kysten nord for Rønne og så Kultippen. Et mageløst sted, hvor i gamle dage blev hældt affald fra kulbrydning ud mod havet. I dag ser det helt specielt ud.
Derefter til Gudhjem og få en fantastisk vaffelis hos Chris & Mario, lakridsis med lakridsstykker i. Mums!!!!

Vi spiste også aftensmad i Gudhjem i Gudhjem Røgeri. Jeg er ellers ikke den store fiskespiser mere, men sild med ramsløg smagte virkelig godt. Og så en bette øl til – Svaneke Mørk Guld er bare den bedste øl!

Søndag morgen op og igang. Vi gik en skøn tur i den store skov Almindingen. En adventure lab fik os ind i skoven for at se det sted, hvor en mand ved navn Rømer for herrens mange år siden, lavede et stengærde for at beskytte de nye træer. Sjov fortælling om stedet. Ih hvor jeg elsker adventure labs, der får mig rundt og se ting, som jeg ikke anede eksisterede. Vi gik turen færdig og svarede på ialt 5 spørgsmål ude i naturen. Det skal lige fortælles, at med appen adventure lab, så kan man først låse et spørgsmål op, hvis man er i nærheden af geopunktet, dermed kommer man nogle gange ud på længere gåture.

Efter den smukke tur i Almindingen, med bøgeskoven, der var ved at springe ud, så fortsatte jeg til Klemensker til hooperskonkurrence.

Cocio var igen flyvende, vandt den ene klasse og kom over 300 point og blev Hoopers Øvet Mester.
Det betyder, at næste gang hun skal i konkurrence, så er det i ekspertklassen!!!

Se hendes løb her. Ikke verdens flotteste, men den var hjemme:

Efter konkurrencen var Søren og jeg lige en smut i Svanneke og løse weekends sidste adventure lab. Det var en tur rundt i byen og se på karamelbutikker, bolchebutikker, isbutikker. Mums! Og det blev dyrt, men isen smagte godt, denne gang var det hjemmelavet hybenis.

Tak Bornholm for lækkert forårs- og solskinsvejr. Tak til DKK Kreds 8 og tak Proshop, for at forkæle mine hunde.

Gemt i Border, Ferie, Geocaching, Hoopers Tagged with Adventure lab, bornholm, geocaching, Hoopers

Lanzarote i december

22. december 2023 Skriv en kommentar

Egentlig skulle vi ikke ud at rejse mere i år, men da jeg havde 17 feriedage tilbage, som skulle afvikles inden udgangen af året og Søren skulle afvikle 9 dage, så småsnakkede vi om at tage på ferie sydpå i varmen. Surfede lidt på nettet om rejser til Lanzarote, men det var svært at finde et selskab, der fløj direkte (jeg hader mellemlandinger!).

Vi boede i Puerto Del Carmen ved den store runde cirkel.

Via rejseselskabet TUI fandt vi et hotel, der fik gode anmeldelser, fly direkte og all inclusive. Det med all inclusive har ingen af os prøvet før, så jeg var spændt på, om vi ville føle os bundet til hotellet og ikke tage ud og opleve noget, fordi man føler, at man har betalt for maden og ikke vil lade fx frokost gå til spilde (vi er begge nærige. Men nu skulle det da prøves. Vi bookede via TUI Sverige, da kursen på den svenske krone var billigere, så vi sparede et par hundrede kroner på at booke via TUI Sverige i stedet for via Danmark.

Hotellet vi bookede var en kæde, der hedder RUI. Havde aldrig hørt om det før, men det har mine varmeste anbefalinger: https://www.tui.dk/rejse/spanien/lanzarote/puerto-del-carmen/riu-paraiso-lanzarote/
Personalet var glade, smilende og utrolig servicemindet. Jeg har ikke en finger at sætte på noget på dette hotel. Det får 5 stjerner af mig!

11/12

Afrejsetidspunktet var rigtig fint. Vi skulle flyve kl. 8.15 og landede dernede kl. 13. Herfra skulle vi med en shuttlebus ud til biludlejningsfirmaet Gobycar, som lå få km fra lufthavnen. CobyCar var ikke noget, jeg havde hørt om før, men det var det billigste i forhold til Avis, Autoreisen m.v., som holder til på lufthavnen på Lanzarote. Vi havde booket en lille bil, men der ventede os en større og lækker toyota hybrid med automatgear. Super service med dejlig bil og shuttlebus, som kom og hentede os.

Den første dag på Lanzarote lavede vi ikke så meget andet end at gå en dejlig tur på den kæmpe strand ud for hotellet og finde os til rette på hotellet. Vi havde balkon med udsigt over havet, så det var skønt at sidde og nyde en sangria på balkonen.

Stranden ved hotellet (var noget vindblæst)

12/12

På vejrudsigten havde vi fulgt lidt øje med vindforholdene, for vi ville gerne ud og snorkle. Jeg fryser altid, når jeg svømmer, så jeg havde en våddragt med med lange ærmer og lange ben. Hvis vi skulle have udbytte af en god snorkletur, skulle det være den 12/12, da vinden var lidt heftig de andre dage.

Vi kørte ud til en lille, dejlig strand på den sydlige del af øen. Stranden heder Playa de Papagayo. Vi snorklede rundt i lidt tid og så mange smukke store og små fisk. Pludselig fik Søren øje på en meget stor blæksprutte, som vi fulgte et stykke tid. Det var sjovt at se, hvordan den skiftede farve i forhold til, hvor den var henne (bunden var skiftevis sand og lava).

Efter at have hygget på stranden i flere timer tog vi på cachejagt i nærheden af lufthavnen. Man kunne stå helt ude på ydersiden af landingsbanen, hvor flyene kommer ind. Det var lidt vildt at stå så tæt på de landende fly med landingsbane tæt ved vandet.

13/12

Vi besluttede os for at se nogle vulkaner og havde set en Adventure Lab (en cache med spørgsmål undervejs på en rute), at det kunne være interessant at besøge vulkanen Caldera Blanca. Der stod på adventure lab beskrivelsen, at gåturen ville vare ca. 30 minutter. Men den tog 4 timer! Først kom man igennem bunkevis af størknet lava via en lille sti og hen til en lille søstervulkan. Herefter begyndte vi på stigningen til den store vulkan, som har en diameter på 1000 meter som er en af de største på Lanzarote. (Der er ca. 100 vulkaner på Lanzarote). Vi kom op på kraterkanten og der var flot udsigt og begyndte at gå om til den anden side af kraterkanten (som var noget højere og 1000 m længere væk). Halvvejs måtte jeg give fortabt, idet min højdeskræk overtog mine evner til at gå på det efterhånden smalle stykke sti, som var på kanten. Søren tog den sidste tur alene, mens jeg ventede pænt. Min højdeskræk bevirker, at min krop og muskler låser, så jeg ikke kan bevæge mig. Det er desuden som om at jeg bliver trukket nedad. Men jeg er glad for, at jeg kan sige fra, og ikke vil være med, når det ikke længere er sjovt. Men er jeg er stolt af, at jeg nåede så langt op på vulkanen.

Efter den lange og hårde tur slappede vi af på hotellet resten af dagen.

14/12

Endnu en dag, hvor vi ville se efter cacher. Hjemmefra Danmark havde vi udvalgt os en cache, som var en grotte, hvor der stod, at man anbefalede at tage pandelamper med – det lød rigtig spændende. Så vi begav os afsted til grotten, som vi også fandt. Men der var for stejlt ned i grottens indgang og vi var nervøse for, at vi ikke kunne komme op igen, så vi måtte desværre gå med uforrettet sag. Men ihhh hvor så det spændende ud.

Kørte derefter ud til en earth cache Los Hervideros, hvor der viste sig virkelig flotte lava-formationer ud i havet.

På vej hjemad mod hotellet fik jeg lokket Søren til at gøre holdt ved en Cache ved byen Yaiza. Der stod, at hvis man stilet sig op på en klippe når man ledte efter cachen, kunne man være heldig at se nogle kameler. Jamen, det var jo lige nøjagtig, hvad der skete. Der kom 40 kameler forbi! Og så tænker man, hvad i alverden laver kameler på Lanzarote? Jo i gamle dage, var heste og køer ikke gode til at overleve på denne lavaø. Så man hentede kameler fra – vist nok – Afrika, da de var bedre til at trække plov, når markerne skulle ordnes. Nu servicerer kamelerne blot turister, som får et anderledes transportmiddel i nationalparken.

15/12

Hjemmefra Danmark havde jeg også udset mig en særlig udflugt. Den lille ø La Graciosa nord for Lanzarote kunne man komme til via en lille færge, der sejlede fra byen Orzola. La Graciosa er uden veje og biler. Kun nogle landrovere kører rundt med turister på øen. Færgeturen til øen var godt nok lidt spændende, da der var ret høje bølger på grund af den kraftige vind. Men det gik heldigvis godt. På øen lejede vi et par cykler og begav os ud på en 19 km rute. Der var en ret bumpet vej/sti og jeg forudså, at vi ville få ret ondt i røven, fordi ingen af os er vant til at cykle meget. Hold da op en smuk og dejlig cykeltur på øen. Det er virkelig anbefalelsesværdigt at tage derover.

Hjemme på hotellet var vi godt nok lidt smadret, men så hjalp det, at der til dessert var chokoladefondue. Mums, godt at det ikke er noget man får hver dag.

16/12

Søren stod troligt op hver morgen for at se solopgangen. Jeg nød ofte at sove til klokken 8, men et par af morgenerne lykkedes det mig også at se solopgangen. Ih hvor jeg nyder en havudsigt med østvendt altan.

Lørdag havde vi planlagt tur til Nationalparken Timanfaya. Det er egentlig et underligt koncept, hvor man ikke helt forstår, hvad der foregår, hvis man ikke kan spansk. Vi blev gennet hen til nogle busser, og forstod ikke helt, hvad vi skulle med de busser, men jo vi kom med en af de busser, og det viste sig at være en 19 km køretur inde i nationalparken, hvor der heldigvis blev speaket på både engelsk og tysk. Meget flot bustur, men igen, ikke sjovt med højdeskræk, når man kom lige lovlig tæt på vulkankraterne på den smalle vej.

På Timanfaya har de også en lille visning af, at hvis de tager lidt brandbart busk-materiale ned i et hul i jorden, så antænder det. Og der er også en form for kunstig geysir, hvor de har et smalt hul i jorden, hvor de putter vand i. Det sprøjter straks op i vejret, fordi der er så varmt et par meter nede. Der er også en stor åben grill, hvor de steger kyllinger og bøffer på, opvarmet fra jordens indre. Så jo, der er sørme vulkansk aktivitet på Lanzarote.

Da vi kom hjem trængte jeg til en god gåtur i Puerto Del Carmen, så jeg begav mig ud på vandring langs strandvejen for at lede efter 2 cacher. Den ene fandt jeg ikke, og den anden var ikke til at komme til på grund af “mugglere”. Det kalder man mennesker, som ikke må opdage, at man er på cachejagt. 5 km gåtur i byen blev det dog til.

I løbet af lørdagen blev det mere og mere diset. Uden at det var regn. Så jeg prøvede at google, hvad det dog var, der gjorde, at man ikke kunne se særlig langt. Det viste sig, at der var en “Calima alert for Lanzarote”. Der kom luftdrevne støvpartikler til Lanzarote fra Saharas ørken. Det varede heldigvis kun en dag, men det var da usædvanligt at opleve en Calina.

17/12

Søndag var vores sidste dag på Lanzarote. Vi besluttede os for at om formiddagen ville vi gå en rute, som var attraktiv ifølge Tripadvisor. Det var et par kilometers gåtur fra Puerto Del Carmen og langs kysten sydpå. Det var også en flot tur med logning af et par cacher.

Vi kom hjem på hotellet og spiste frokost og eftermiddagen besluttede vi os for at se på en Adventure Lab med destinationer, hvor en stor kunster Cesar Manrique har udfoldet sig. Det viste sig at være en særdeles spændende tur og jeg var glad for, at vi havde en god bil med fri kilometer, for vi kom lidt rundt på øen den eftermiddag.

Første stop var Cesars bolig. Hold da op, den var speciel med 3 “hyggegrotter” (bobler) og man kunne virkelig forstille sig, hvad han var for en person særligt i 1970’erne og 1980’erne. Vi kom også forbi en port til et marked, som han havde designet. Vi så også en kaktuspark, som han havde designet. Desuden havnede vi i dem kæmpe og flotte grotte Jameos del Aqua, hvor der blandt andet var en lille sø med blinde krabber samt en del af grotten var en stor koncertsal. Desuden var der stort oplevelsescenter om lava, vulkaner, underjordiske lavatubes, sten og meget andet. Alt det, som vi savnede på Timanfaya. Så det var heldigt at vi kom hertil Jameos del Agua. Sidste punkt, som Cesar havde designet var en bygning på et udkigspunkt ved Haria. Hold da op, det var højt oppe og flot. Det viste sig at være et sted, hvor rigtig mange tager til for at se solnedgangen. Vi kom lige 5 min. i solnedgang. Derefter var cachen logget og vi begav os tilbage til hotellet. Dog holdt vi lige spontant ind og fik købt et par sportsbukser i Decathlon.

Her står jeg på en sjov sti op ad bjerget

18/12

Afrejsedag. Flyet skulle lette kl. 13.35, så vi havde god tid og ingen stres den mandag morgen. Ih hvor er jeg fan af gode afrejsetidspunkter, så man ikke skal stå op kl. 3 om natten for at nå et fly kl. 6. Så vi tullede lidt rundt om morgen, spiste morgenmad stille og roligt og fik pakket. Fik afleveret bilen hos Gobycar og smuttede ud til lufthavnen. Checkin-skranken var dog lang tid om at åbne, så vi stod i kø i en halv times tid. Herefter kom vi fint igennem security og ind i loungen. Åh jeg er blevet fan af lounger. Det er så dejligt afslappende og man kan få lidt at spise og drikke før man skal sidde 5 timer indestuvet i et fly.

Flyveturen hjem gik fint, dog sad vi ved siden af en dame, der hostede og snottede. Og desværre har vi fået den lille gave med hjem (hoste og snot, ikke damen) 🙂 .

Dejlig dejlig ferie på Lanzarote. Den ø er jeg helt vild med. Og skal jeg vælge mellem Lanzarote, Gran Canaria og Tenerife, så bliver det helt klart Lanzarote igen!

Og all inclusive det tør jeg bestemt også godt prøve igen. Det var dejligt ikke at skulle lave mad på noget tidspunkt eller handle ind og vaske op. Dejlig luxus.

Tak til Susanne Mortensen for at passe mine hunde mens jeg var ude at føjte. Jeg savner altid mine hunde ubeskrivelig meget, når jeg er afsted uden dem. Så jeg var lykkelig over at modtage så mange billeder af dem fra Susanne, mens jeg var på ferie.

Gemt i Ferie, Geocaching Tagged with all inclusive, Ferie, gobycar, lanzarote, puerto del carmen, rui hotels

Sommerferie i elbil

10. oktober 2023 Skriv en kommentar

Allerede da vi bestilte vores nye bil (for over et år siden), der besluttede vi os for, at den skulle transportere os på vores sommerferie og vi havde forestillet os at tage til Normandiet den 4. august. Sådan blevet det jo ikke, for vi havde slet ikke fået vores bil på det tidspunkt. Leveringerne af Fisker Ocean One blev hele tiden udskudt.

Både Søren og jeg har heldigvis nogle gode arbejdsgivere, som indvilgede I at vi måtte udskyde vores ferie, til vi fik vores bil. Dejligt med fleksibilitet!

Bilen fik vi udleveret den 24. august, men der kom lige en masse stævner (fx DM i rally), et agilitystævne på Bornholm, som havde været bestilt i et halvt år og Sørens søn Laurits blev 18 år, som skulle fejres 2 weekender i træk. Det var også rart at have bilen nogle uger inden vi begav os ud på en langtur.

Med bilkøbet følger der et års gratis abonnement på opladning af bilen på alle Allego-standerne. De findes nogle steder i Danmark, mange steder ned langs Tyskland, enkelte steder i Frankring og så 1 sted i Italien. Så det var ikke svært for os at vælge en køreferie, nu hvor vi stort set fik gratis strøm. Vi måtte dog oplade et par gange i Italien på andre standere, men mere om det senere i dette lange blogindlæg.

Her kan I se vores rute. De røde tal er ruten med overnatningssteder 1-9. Hvis der står et blåt tal bag ved, så betyder det, at vi havde fx 3 overnatninger i samme lejlighed. Det blev til 9 overnatningerssteder i bl.a. Tyskland, Frankrig, Schweiz, Italien, Østrig (som vi ikke overnattede i, men besøgte Salzburg en hel dag), sluttede i Tyskland igen.

Da vi fik ferie fredag den 22. september havde vi på forhånd booket overnatning fredag aften syd for Hamburg, dagen efter lørdag ved Frankfurt AM og fra søndag 3 overnatninger i Colmar ved Alsace i Frankrig. Derefter havde vi ikke planer om, hvor vi ville hen, da vejret ville være afgørende for vores ferie. Vi ville simpelthen ikke være et sted med regnvejr. Så vi fulgte vejrudsigten for Italien ved Comosøen og Gardasøren og også ved Nice og Cannes i Frankrig.

Vi var meget spændte på, hvordan bilen ville køre (der er nogle FOO ejere, som har modeller, hvor man ikke kan låse den op og den aflader 12 v batteriet) og om der var ledige ladestandere, når vi kom frem til dem.

Fredag den 22. september

Fredag eftermiddag kørte vi kl. 14 og drønede mod Fyn til første opladning, vi havde nemlig ønske om at køre over Fyn og lade gratis på Allego i stedet for at køre mod Rødby og tage færgen til Tyskland. Vi fik ladet op ved Aarup på Fyn, mens det regnede, så vi glædede os til at komme sydpå.

Næste ladestop var lige syd for grænsen ved Skandinavian Park, så vi fik provianteret lidt slik, sodavand, hundegodbidder m.v. imens.

Vi ankom til en kro i en lille by Seevetal syd for Hamburg. Der var meget hyggeligt og vi spiste aftensmad på kroen.

Lørdag den 23. september

Næste morgen stod vi op og spiste morgenmad på kroen. Det var første gang jeg så, at folk tog deres hunde med i restauranter på denne ferie, men ikke sidste gang. Pizza og Cocio lod jeg dog blive på værelset imens.

Vi kørte afsted mod næste ladestop og det gik glat. Vi havde valgt at dele køreturen sydpå op i små bidder, så allerede efter 4 timers kørsel var vi ved vores næste sted, hvor vi skulle overnatte. Vi havde lejet en lille kælderlejlighed via airbnb i en by, der hedder Grünberg. Der stod en hundevandskål og nogle tyggeben til hundene, da vi låste os ind i lejligheden. Vi gik en tur i byen og ledte efter et sted, hvor vi kunne få en wienersnitzel med bratkartoffeln. Men der var ikke lige en restaurant, der have det, som vi ønskede. Vi fik dog gået en tur i byen og det var en rigtig hyggelig by, som viste sig at have en historie med nogle gamle tårne. Vi fik lavet aftensmad i lejlighedens lille køkken og det gik såmænd fint.

Denne store zeppeliner kørte vi lige under, billedet er taget ud gennem soltaget på bilen

Søndag den 24. september

Så gik turen sydpå mod Frankrig og elskede Alsace. Jeg har holdt ferie i Alsace 2 gange før og det er simpelthen så hyggeligt. Vi havde lejet en lejlighed med terrasse og have i byen Colmar. Det er en større by, som skulle være rigtig hyggelig. På vej dertil ladede vi bilen op ved Strasbourg og det var sidste Allego-ladestander inden Colmar og Alsace. Vi kørte indtil selve Strasbourg og gik en tur inde i midtbyen, idet vi lige ville se domkirken. Den var mægtig flot. Der var dog lang kø for at komme ind og se kirken, så vi gik bare lidt rundt i byen og hyggede os indtil vi kunne komme ind i lejligheden i Colmar.

Da vi kom til airbnb-lejligheden i Colmar fik vi parkeret bilen i den tilhørende parkeringskælder. Det var dejligt ikke at skulle bekymre sig om parkeringsmuligheder i en travl by. Denne lejlighed lå desværre på en trafikeret gade og terrassen var ikke spor hyggelig at opholde sig på. Samtidig havde de revet al græsset af græsplænen i haven, så det fremstod blot som en gang jord. Det var lidt trist og her skulle vi så være i 3 dage.

Heldigvis reddede de hyggelige og omkringliggende byer os. Vi fik besøgt meget hyggelige byer: Kayserberg, hvor vi gik op til borgen. Eguisheim, hvor vi fik løst en geocachegåde (adventurelab) og kom godt rundt i byen på den måde. Ingersheim, hvor vi var til vinsmagning hos en vinproducent og vi fik købt et par kasser god Alsacevin.

Desværre fik Pizza dårlig mave på grund af de godbidder, som jeg havde købt ved grænsen, så det var dejligt at have en have til lejligheden, så jeg hurtigt kunne lukke hende ud, når “det” trængte sig på.

Jeg besøgte en MaxiZoo og spurgte efter Canicur Pro. Jeg havde en prutpose med, hvor der stod Canicur Pro på. Og viste, at det var dette, jeg skulle have, for hund med dårlig mave. Ekspedienten kunne desværre ikke engelsk og forstod ikke hvad jeg mente og han viste mig bare en masse forskellige prutposer.

I løbet af disse 3 dage i Colmar fik vi tjekket vejrudsigten ved Comosøen og Gardasøen i Italien og vi overvejede at tage til Cannes længere nede i Frankrig, da vejrudsigten var bedre i Cannes. Men pludselig vendte det i Italien og der var nu dejlig solskinsejr. Så vi bookede en lejlighed via airbnb ved Gardasøen og valgte at booke et midtvejsstop i Schweiz, bare fordi ingen af os ikke havde boet i Schweitz før.

Onsdag den 27. september

Vi gjorde lejligheden ren inden vi kørte, selv om der var rengøring med i lejen. Jeg har det altid bedst med at aflevere lejemål ordentligt, især når jeg har hund med. Via airbnb giver man som lejer en vurdering af lejemålet og udlejeren, men udlejeren giver også en vurdering af lejeren. Og denne er vigtig, især hvis man skal kunne leje noget fremover.

Vi kørte mod Schweiz og fik ladet op på Allego-stander ved Basel. Derefter gik turen videre mod Alperne. Jeg havde fundet et lille hotel lige før den 17 km lange Gottardtunnelen.

Jeg var fuldstændig betaget af det smukke landskab ved Alperne. Har altid sagt, at Grønland er det smukkeste sted, som jeg har set. Men Alperne … det slår alt! Wooow, jeg var imponeret. Søren og jeg fik gået en dejlig lang tur på en af de trackingstier, der var nær hotellet og logget en del cacher. Jeg fik også udfordret min højdeskræk lidt ved de smalle gangbroer, som vi gik over på vores vandretur.

Pizzas mave blev igen fin og jeg fik sovet hele natten.

Torsdag den 28. september

Da vi kørte fra Colmar begyndte jeg at tælle antallet af tunneller, som vi kørte igennem. Da vi kom til Milano i Italien var jeg oppe på 45 tunneller. I Milano ligger Allegos eneste oplader i Italien, og vi skulle heldigvis runde Milano for at komme til Gardasøen. Vi fik ladet bilen op uden problemer.

Vi havde udset os nogle seværdigheder, som vi gerne ville se i Milano, så vi gav os i kast med at finde ind til centrum og finde en parkeringskælder, så bilen kunne stå fint der med hundene i bilen, mens vi gik en lille tur i centrum. Holey moley det skulle vi måske ikke have gjort. Centrum af Milano er svær at køre i. Lukkede veje, små veje, ensrettede veje og biler overalt. Vi fandt til sidst en parkeringskælder, hvor man ikke selv fik lov at parkere bilen. Det var nu yderst dygtige parkeringsfolk, som var meget venlige. Og de synes, at vores bil var fantastisk. Han kunne ikke få den til at køre, indtil jeg fik vist ham, at den ikke kan køre uden man tager sikkerhedssele på.

Hundene lå godt i bilen mens vi gik ind til det store torv med den kæmpemæssige domkirke. Desværre skulle man bestille tid for at komme ind i kirken (den 3. største kirke i verden)… øv at vi ikke havde set det på forhånd. Men vi fik set den udefra. Hvilket imponerende mesterværk og er udsmykket med over 3.200 statuer, heraf 2.245 statuer på kirkens ydermure og plads til 40.000 mennesker i kirken.

Den kæmpe domkirke med plads til 40.000 mennesker

Nå, men efter vores visit i Milano kørte vi mod Gardasøen. Og vi begav os ud på motorvejene med det finurlige vejbetalingssystem. For hver gang man kører på en tilkørsel til motorvejen, så skal man trække en billet, og ved hver frakørsel, så skal man betale for at køre af motorvejen. Kan ikke helt forstå, at middelalderens romerne var så kloge og kunne bygge alt muligt enestående, men deres vejnet og betalingssytem …. det er håbløst irriterende.

Vi fandt vores lejlighed ved Gardasøen (altså 10 meter fra Gardasøen). Desværre var der ikke udsigt fra selve lejligheden, men der hørte en stor dejlig have med, som rent faktisk var en gammel olivenlund og her var der enestående udsigt. Jeg tænkte ofte på min mor, når jeg sad der og kiggede ud over søen og bjergene i baggrunden.

Min yndlingssiddeplads ved vores lejlighed

De 4 dage vi havde i lejligheden ved Gardasøen var ren afslapning og badning. Det blev til et par små udflugter til et kæmpe vandfald, lidt bjergvandring for at finde en cache i en gammel ruinby og ellers bare hygge og gåture langs vandet. Og så fik vi også pizza flere gange og det er nok det bedste pizza jeg har fået i hele mit liv. Uhmm italienerne kan altså lave pizza!

På vej mod cache i en gammel ubeboet by i bjergene

Nu begyndte Cocios mave at drille lidt, men jeg tror det var på grund af søvand (hundene var nemlig med ude at bade i Gardasøen, og Cocio hapser vand engang i mellem). Men jeg synes, at der var styr på Cocios mave om søndagen.

Mandag den 2. oktober

Vi tjekkede ud af lejligheden ved Gardasøen og drog mod Venedig. Vi havde fundet et parkeringshus, så hundene skulle være i bilen, mens Søren og jeg udforskede den meget anderledes by i et par timer. Undervejs måtte vi lade ved en Ionity-lader og betale for det. Det var vores første betaling af strøm for kørsel på denne tur. Så indtil da, havde vi kørt gratis.

Og hold da op, hvor er Venedig en særpræget by. Ingen veje, kun kanaler med vand og så gågader, nogle af dem brede og andre helt vild smalle. Vi startede med at tage en vandbus ind til Marcuspladsen, i bussen stod vi som sild i en tønde, det var egentlig ikke særlig behageligt. På den imponerende Marcusplads fandt vi en cache omgivet af muglere :-). Vi gik lidt rundt og fandt endnu en cache i noget smukt arkitektur (trappe). Jeg ville gerne have været ude at sejle i gondol, men der var ingen ledige og det var desuden også stjerne dyrt. Flere af gondolførerne stod også og kiggede i mobiltelefon mens de transporterede turister rundt og det så egentlig ikke særlig charmerende ud.

Se lige to betjente med fartkontrol ved kanal grande

Efter et par timer og indkøb af et par små suveniers gik vi tilbage til parkeringshuset. Det første jeg så var, at Cocio havde skrabet sin snude (det gør hun, når hun forsøger at dække vandskålen til med hundetæppet). Og jeg fandt så også ud af, at Cocio havde haft dårlig mave og skidt på tæppet. Så jeg måtte gøre hundebur og tæppe rent. Jeg følte mig som verdens dårligste hundemor, at jeg ikke kunne være der for hende, når hun havde fået dårlig mave igen. Så vi tog hundene ned til kanalerne, hvor Cocio var ude at bade, for hun var altså lidt beskidt. Så sker der det, at hun skærer sig på et eller andet på trappen ved kanalen og nu bløder hun så også fra en trædepude. Amen for fanden da altså. Ikke den fedeste afslutning på en flot tur i Venedig. Så vi afbrød turen lidt tidligere end vi regnede med (for at rengøre Cocios trædepude) og drog mod et hotel uden for byen, som jeg havde fundet på en hotelportal, der hedder Adigo.

Hotellets restaurant var lukket om mandagen så vi kørte ind til byen for at spise på en helt almindelig texas-restaurant. Hundene måtte gerne komme med. Faktisk var der ofte hunde på restauranter overalt i Frankrig, Schweiz og Italien. Det var mere normalt end unormalt, at der lå en hund under en af bordene.

Vi fik heldigvis et værelse i stueetagen med stor terrassedør og lige ud til parkeringspladsen. Det skulle vise sig at være praktisk, da Cocio skulle ud midt om natten. Dette hotel (Hotel Villa Patriarca i Mirano) var faktisk det bedste hotel, vi boede på under hele vores ferie. Til morgenmad var der en tilhørende kaffebar, hvor man kunne bestille lækker cappucino eller espresso, som de kom og serverede.

Desværre lavede jeg lige et vrid i ryggen den dag, så bevirkede, at jeg fik hold i nakken. Det døjede jeg så med resten af ferien.

Dejligt med bilen, der kunne holde lige ud for vores hotelværelse med terrassedør

Tirsdag den 3. oktober

Vi havde ikke fået nok af Gardasøen og måtte altså lige have en overnatning mere ved denne enestående sø. Havde fundet en hotellejlighed i den nordligste by, igen et stenkast fra søen. På vej derop måtte vi igen lade ved en betalt el-stander. Samtidig fik jeg besøgt en MaxiZoo, hvor jeg fik købt noget af det foder, som jeg ved, at mine hunde trives godt på. Jeg fik enestående service fra en medarbejder, som anbefalede nogle tyggetabletter mod diaré. Det fik Cocio straks 2 af, og lige siden har hendes mave været tip top.

Dejligt hotel, som vi ærgrede os over, at vi kun havde booket en overnatning i. Skøn udsigt over søen fra balkonen. Det kostede et gebyr at have hund med, og manden i receptionen ville gerne lige se hundene inden han udstedte regningen, så han kunne se om det var store eller små hunde. Jeg hentede hundene og kommanderede dem i dæk. Han syntes de så søde og dygtige ud, og sagde, at jeg kun skulle betale for en og at de gik som medium-hunde. Det var lidt sjovt, for de jo er målt som ikke en gang intermediate i agility men store hunde.

Vi fik badet en hel del ved Gardasøen, men vores badetøj kom til at stinke af det søvand!

Parkeringsplads ud for hotellet. Dette billede er taget fra vores balkon

Onsdag den 4. oktober

Vi ventede med at tjekke ud til aller sidste øjeblik, da vi liiiige skulle have den sidste udsigt med inden vi satte snuden mod Østrig og alperne. Vi fik ladet på en Tesla-ladestation og det var så sidste gang vi skulle betale for opladning. Resten af turen var igen på de gratis Allego-ladestanderne. Turen til Østrig gik gennem det trafikale Brennerpas, hvor der var kø kø kø for lastbilerne i inderste vognbane. Det stod helt stille, mens personbiler i anden vognbane kunne trille afsted. Hvor er alperne bare fantastisk flot at køre igennem. Det gjorde ikke noget, at det ikke gik så hurtigt. På vej der til satte jeg noget musik på, og det var så indlysende at høre Sound of Music i dette smukke landskab.

På vej mod Østrig holdt lastbilerne i kø ved Brennerpasset, mens personbilerne kunne køre stille og roligt igennem

Vi havde lejet en airbnb lejlighed i Tyskland i 2 dage lige nord for den Østrigske grænse, som hed Bad Reichenhall. Vi fandt så tilfældigvis ud af, at Sound of Music var filmet lige i nærheden i bl.a. Salzburg. Så dagen efter om torsdagen stod vi tidligt op, for vi havde en travl dag.

Vi besøgte Salzburg og de forskellige steder, hvor der var lavet optagelser. Bl.a. Mirabellehaven, hvor de synger Do Re Mi, Nonneklostret hvor Maria boede og kørte også forbi Von Trapps hus. Det var faktisk ret sjovt at se de steder og der var også teaterforestilling i Salzburg med Sound Of Music. Enestående flot by.

Sound of Music, doi re mi, hvor børnene hopper op af trappen

Sound of Music, hvor børnene kigger ind efter Maria i nonneklosteret

Om eftermiddagen fik jeg virkelig udfordret min højdeskræk. Vi skulle se Hitlers sommerhus – nærmere betegnet Ørnereden – Kehlsteinhaus. Man kører op i bjergene, hvor der er en stor parkeringsplads. Herefter kører man i elbus op til Ørnereden. Det siges, at Ørnereden blev givet til Hitler i 50 års fødselsdagsgave. Hitler boede faktisk i et stort hus neden for bjerget. Det siges, at han kun havde været i Ørnereden 14 gange og han led af højdeskræk.

Jeg havde det skrækkeligt med at køre derop i bus, men overlevede. Vi startede med at gå ind i en tunnel og med hitlers personlige elevator op til huset. Derefter gik vi ud til udkigspunktet og fik taget en masse billedet. Det viste sig at være en god strategi, for efter lidt tid kom der skyer forbi bjerget og udsigten forsvandt, da vi nu stod midt i en sky. Imponerende var det og sikke en flot udsigt. Jeg skal ikke kunne sige, om det var skrækkøreturen værd, men det er godt nok tæt på at være det.

Vi nåede også at køre ud til en smuk sø Königsee, inden turen gik hjemad mod vores lejlighed. Vi var godt nok trætte og mætte af oplevelser.

Fredag 6. oktober

Vi fik tjekket ud og begav os for alvor nord på, for vores ferie var næsten slut. Jeg havde fundet et lille hotel i Braunschweig 6½ times kørsel fra Bad Reichenhall. Så det var en længerer køretur vi skulle på, men når det er hjemrejse, så har jeg det fint med at tage nogle lange stræk.

Igen opladning på Allego-standere gik uden problemer.

Hotellet Aquarius lå i en hyggelig skov og på dejlig gåtur med hundene fik vi lige logget en cache. Da vi gik tur i skoven så vi pludselig noget murværk. Det viste sig at være en gammel skydeplads for nasisterne, hvor der også var blevet henrettet folk. Så makabert.

Hotellets receptionist vidste på forhånd, at vi havde hund med (det meddeleler jeg altid ved booking), så han havde sørget for, at vi fik det værelse, som lå tættest på bagudgangen med adgang næsten lige ved skovstien. Dejligt med omsorgsfulde hoteller.

Lørdag 7. oktober

Sidste del af vores hjemtur. Vi fik ladet op lige uden for Bad Reichenhall og kunne nu køre helt op til Hamborg, hvor vores næste opladning var. Hold da op…. det viste sig, at alle folk skulle igennem selve Hamborg, idet Elbtunnel var lukket hele denne weekend på grund af vejarbejde. Så vi fik lige en ekstra time med køkørsel gennem Hamburg, hvor vores navigation forsøgte at ledes os udenom de værste “røde veje”.

Vi stoppede ved Skandinavian Park og den eneste Allego -Stander var heldigvis ledig, og jeg fik tanket el mens vi handlede juleslik og luftet hundene. Så gik det ellers på fulde gardiner hjemad. Med endnu et ladestop hos Allego ved Slagelse.

Lidt eftertanker

Hoteller:

Vi undgik at leje hoteller, hvor hundene var for dyre at medbringe. Eller hvor der stod, at man skulle betale fx 200 i euro i indskud, som man får tilbage når man rejser igen.

Og en anden gang så tror jeg , at jeg vil have minimum 2 overnatninger ved hvert sted. Det er ekstremt megen pakken ud og ned og jeg mangler lidt noget “rejse-ro”.

Opladning:

Det var nemt at finde ladestandere via apps og de var aldrig optaget. Dog var den ene ladestander i Skandinavian Park netop blevet ledig da vi ankom. Vi brugte både Fiskerapp, better route planner og google maps til at finde ladestandere og vejen dertil.

Der var ingen problem med at finde ledige ladestandere hos Allego. Det gik som smurt

Valuta:

Vi havde taget en masse euro med hjemmefra. Men har faktisk næsten haft svært ved at bruge dem. Selv i Tyskland tager de oftest kort nu. Eneste gange man skulle benytte euro var som tissepenge 🙂

Hunde med på ferie:

Ja, det kan sagtens lade sig gøre. Fremover vil jeg dog have helt særlige blandinger af foder med hjemmefra for at undgå maveproblemer. Jeg troede at jeg var smart ved at tage små 1 kg poser med af royal canin. Men det er jo nærmest et foderskift, hver gang man åbner en ny 1 kg’s pose. Så det har jeg noteret.

Ferie uden for sæson:

September og oktober ved Gardasøen, 25 grader, det er lige mig!! Jeg er ikke til de der 35-40 graders ferier i juli måned. Det er ihvertfald ikke sidste gang, at jeg holder ferie uden for sæsonen. Ulempen er bare, at det sandsynligvis går ud over nogle agilitystævner. Men so be it.

Elbil på ferie

Ja, det er genialt. Man får holdt sig nogle ordentlige pauser, når bilen skal oplades. Jeg kunne dog godt tænke mig nogle bedre bordbænkesæt og toiletter ved opladningspladserne. Det kommer måske med tiden, når elbilerne bliver endnu mere almindelige.

Vi fik kørt 4250 km med opladning næsten udelukkende på Allego. (havde kun 3 små opladninger i Italien, som vi ikke kender beløbet for endnu, da ikke alle opladninger er trukket på vores kort endnu).

Da vi skulle lade op i Slagelse på hjemturen kom der pludselig en anden Fisker Ocean One og parkerede ved siden af os. Hyggeligt at sludre med en anden FOO ejer og udveksle erfaringer.

Gemt i Ferie, Geocaching, Ikke hunderelateret Tagged with allego, alsace, ørnereden, colmar, elbil, fisker ocean one, gardasøen, køreferie, venedig

En uges sommerferie

16. august 2023 Skriv en kommentar

I foråret planlagde vi, at vi skulle på køreferie i 3 uger til Normandiet i Frankrig i vores nye bil. Desværre er bilen ikke kommet til Danmark endnu, så det er kun blevet til 1 uges sommerferie i år og så har Søren og jeg fået udskudt vores sidste 2 uger til senere på året, hvor vi forhåbentlig har fået vores nye bil (Fisker Ocean One).

Min ferie startede med et større agilitystævne i min lokale klub DcH Næstved. Min veninde Susanne kom fredag eftermiddag og hentede mine hunde, campingvognen og jeg. Det gik hurtigt med at få sat campingvognen op på pladsen sammen med alle de andre agilityførere, som også har campingvogn med til stævnet. Der hersker en herlig atmosfære blandt agilitycampingfolket. Jeg havde købt noget biksemad og så lavede vi spejlæg på min lille primitive gaskogedims. Lidt øl kom der også ned og vi fik spillet Æsel. Det er vist blevet en tradition med æselspil i campingvognen. Det er et spil jeg har arvet efter mine forældre, som har arvet det af min mormor og morfar.

Agilitystævnet gik super godt og jeg var til mange præmieoverrækkelser med begge hunde. Pizza er nu 9 år og jeg har kun tilmeldt hende de åbne klasser, så når jeg ikke løb med Cocio og Pizza, så var jeg indsender i ring 2. Rune fra DcH Næstved (og Deltas ejer) har programmeret noget smart agilitysystem, så det var dejlig let at være indsender.

Cocio var udtaget til Sjællandsmesteskabet. Her er hendes løb, og det er nok noget af det bedste løb, som jeg har løbet med hende nogensinde. Der er altså et eller andet over finaler. Desværre blev hun ikke Sjællandsmester, men jeg havde det bedste løb ever med hende!

Så blev det mandag og vores første rigtige feriedag. Vejret var total vådt, det stod simpelthen ned i kaskader, så det blev en rengørings- og oprydningsdag.

Tirsdag var vi i Ringsted og se den flotte kirke, hvor bl.a. Valdemar Den Store er begravet. Onsdag var vi på Køge Museum og så bl.a. Jim Lyngvilds flotte udstilling om vølver. Så vi var mega kulturelle i vores lokalområde.

Onsdag regnede det også, men vi kunne se på vejrudsigten, at vejrforholdene ville ændre sig de sidste 4 dage af vores ferie. Og vupti, så havde jeg booket en lille hytte i Sverige, så vi kom lidt ud af landet i vores sommerferie i år.

På vej mod Sverige torsdag formiddag rundede vi lige Fisker i Tåstrup. Der var netop ankommet en stor lastbil fyldt med nye leveringsklare biler, men vores var ikke på ladet … ventetiden er ulidelig, når man glæder sig.

6 nye biler holdt på parkeringspladsen og var netop læsset af ladet på den store lastbil fra Østrig.

På vej op mod vores sommerhus kom vi igennem byen Lund. Den by har en del historie og også en kæmpe domkirke, hvor bl.a. manden, der tog imod Dannebrog i Estland, lå begravet.

Domkirken i Lund i Sverige, bemærk flagene!

Efter et par timers kørsel i Sverige ankom vi til vores lille hytte i en skov i nærheden af byen Lönsboda. Her var dejlig fredeligt og vi havde ingen planer overhovedet og havde ikke forberedt noget som helst på forhånd. Vi læste lidt i et par turistbrochurer i huset, men begyndte så at kigge efter cacher i vores geocaching-app.

Hurtigt kunne vi se, at området var et historisk område for snaphaner. Hvad pokker er det? Måske har jeg aldrig hørt om dem i skolen, eller også har jeg glemt det. Men det var en slags partisaner… har fundet dette på nettet:

“Frihedskæmpere eller forbrydere? Danskerne kaldte de dansksindede grupper for gønger efter Göinge-området i det nordøstlige Skåne, hvor modstanden mod de svenske besættelsestropper var størst. Svenskerne derimod kaldte dem snaphaner, som betyder noget i retning af landevejsrøver. Og hvor den danske konge betragtede dem som frihedskæmpere, blev snaphanerne af svenskerne betragtet som forbrydere af værste skuffe, og de blev straffet som sådanne. Flere steder i Skåne står de såkaldte snaphane-ege, hvor tilfangetagne snaphaner blev hængt. I det nordøstlige Skåne omkring byerne Broby, Osby og Lönsboda ligger snaphaneskovene, hvor snaphanerne skjulte sig, og hvor den svenske hær ikke turde vise sig. Indtil 1658 havde Skåne været dansk i 800 år kun afbrudt af korte perioder med svensk herredømme, så skåningene har følt sig som danske. Under den danske krone var skåningerne frie, men da området i 1658 blev svensk, begyndte den svenske konge Karl 11. at udskrive mandskab til sin hær i bl.a. Tyskland. At blive udtaget som soldat var noget nær en dødsdom – der var ikke stor chance for, at man vendte hjem i live.”

Og lige nøjagtig i Lönsboda boede vi og det skulle vise sig, at der var mange grotter rundt omkring i lokalområdet, hvor snaphanerne havde gemt sig. Vi gik geochacing-amok og fik logget 18 cacher på 4 dage. Det var en spændende historie som vi lærte og læste om. Sikke en forfærdelig tid, for disse folk.

Hele området omkring Lönsboda beordrede kongen i 1677 nedbrændt.

Fra Wiki: “Fra februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne. Blandt andet havde han givet ordre til, at der for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle hænges tre indbyggere og betales 1000 daler (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uden hensyn til at bønderne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden. I 1678 beordrede Karl XI, at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes.”

Selv om det kun blev til en uges ferie, så var det nu en dejlig en af slagsen. Der er altså et eller andet over idylliske Sverige og især når intet var planlagt på forhånd og man tog på opdagelser efter vejrforholdene.

Gemt i Agility, Border, Diverse, Familie, Ferie, Geocaching Tagged with agility, dch næstved, geocaching, køge museum, sjællandsmesterskab, snaphaner, valdemar den store

Bornholm igen igen

29. august 2022 Skriv en kommentar

Søren og jeg har været 5 dage på Bornholm. Kom hjem sent i går aftes efter en dejlig miniferie (og så lige 2 dages agilitystævne). Der var dømt godt vejr i 5 dage og jeg havde derfor ikke regntøj med, men til gengæld solcreme. Denne solcreme havde desværre tømt sig selv i min taske, så halvdelen af mit tøj var med store (og ikke aftagelige fedtpletter), da jeg pakkede ud.

Nå men vi starter lige forfra på bloggen…. Onsdag morgen havde vi færgen kl. 8.30. Et par dage forinden havde Bornholmslinjen sendt en mail om, at hvis man forudbetaler morgenmad på afgangen, så kommer man ombord som en af de første. Ahhhh, kunne det nu passe? jo, den var god nok, og morgenmaden var ganske fin. Så det gør jeg igen en anden gang.

Vi skulle først overtage vores feriebolig kl. 15, så vi besluttede at tage til Hammer Havn og spise vores medbragte mad. Derefter kørte vi til Lokalteknisk Samling. Det er et museum drevet af frivillige. Det var noget vi havde talt om at se de sidste par gange, vi var på øen, men var aldrig blevet til noget. Sikke et herligt museum, der fik vi et par timer til at gå. Jeg følte mig gammel, idet min første bil (ellert) var udstillet samt en del LP’er fra min ungdom var også at finde på museum.

Min første bil var en ellert som denne her. Da jeg skulle have ny bil efter ellerten, så købte jeg sørme en mere, så jeg har altså haft 2 ellerter.

Vi fik ferieboligen (Strandløkken ved Rønne, bag Green Solution House) kl. 15 og jeg ville lige lufte hundene inden vi skulle køre til Nexø og se sandskulpturer. Men det blev ikke til noget, for da jeg havde set stranden på min hundeluftertur (kun 250 m fra vores feriebolig), så blev Nexø aflyst og Søren og jeg fik vores første svømmetur i havet denne sommer (længe ventet). Det var virkelig skønt.

Kizz Me og Pizza poserer for fotografen (Cocio er ude at svømme et eller andet sted, hun er jo datter efter Aqua, så hun elsker vand!)

Jeg havde lille let hegn med, så vores hunde blev på vores område uden at jeg skulle være nervøs for, at de stak af (de respekterer hegnet)

Lampen over spisebordet var med virkelig en skarp pære, så jeg satte en sok over pæren, så vi ikke blev blændet

Efter vores havbaderi tog vi til Kvickly og købte to good to go hos bageren (så var der masser af morgenmad til dagen efter – og også frokost).

Torsdag formiddag skulle vi til Ekkodalen, hvor vi via Team Bornholm havde gratis billetter til guidet tur med fortællinger af naturguide Søren Sillehoved. Han er godt nok en sjov og farverig person, der ved helt vild meget. Han var meget levende og måske var ikke alle historier helt sande 🙂

Torsdag eftermiddag tog vi til Rovfugleshow. Jeg har i mange år gerne ville se det show, men de har altid haft lukket de ugedage, hvor jeg har haft mulighed for at se det. Jeg er altid ankommet fredag, hvor de har pausedag og har skulle til stævne lørdag/søndag. Men nu skulle det være. Jeg blev ikke skuffet, for nøj, hvor var det informativt og professionelt. Vi lærte en masse om ugler, falke, ørne og sågar også gribbe. Fuglene kunne rent faktisk bare flyve væk til udendørs showet, men de kom altid tilbage. De er trænet op med positiv forstærkning.

Ørnen kom altid tilbage efter hver flyvetur

Torsdag aften var vi ude hos en af mine hvalpekøbere til middag. Virkelig hyggelig aften, hvor vi snakkede og spillede spil (nej, jeg er ikke kommet mig over at tabe til Laila). Spiller aldrig aldrig aldrig mere mod Laila (og ja, jeg er en dårlig taber!). Der er heldigvis gratis cykelleje med i ferieboligerne på Strandløkken, så vi valgte at cykle fredag ud til Laila. Og hurra for hundelamper, de kan bruges som cykellygter.

Fredag formiddag tog vi endnu engang ud til en guidet tur med Søren Silllehoved. Denne gang til Hammershus. På begge ture havde jeg mine hunde med i korte liner, da jeg ikke ville efterlade dem for mange timer alene i ferieboligen.

Fredag aften, ja det er en oplevelse! Vi havde dagen i forvejen booket bord på restaurant RaZaPaz i Rønne. Det var en restaurant, som jeg havde læst om. Jeg tænkte, at det der tapas skulle prøves. Da vi havde fået bord, og jeg blev spurgt om hvad vi gerne ville have at drikke, spurgte jeg om en øl. Og de havde kun en øl, og den hed “skæld ud”. Øh hvad? ja, “hvis man bestiller øl på denne vinbar får man skæld ud. ” Nå, men så bestilte Søren og jeg en vinmenu til. Fabelagtig betjening og fantastisk mad.

Lørdag og søndag stod i agilityens tegn. Søren er vant til at gå på opdagelse alene, når jeg er ude at fjolle med hundene. Han var dog hjælper (banefixer) de sidste par timer både lørdag og søndag eftermiddag. Han har selv sagt, at han faktisk syntes, at det var sjovt at se på lidt agility.

Nå men lidt resultater skal I da have fra agilitystævnet. Cocio er jo ikke så gammel, så hun er i klasse 1. Hun er virkelig hurtig og drøner derudaf. Lidt for hurtig på felterne og får dem ikke altid, men til gengæld i springklasserne, der konkurrenterne kamp til stregen. Lad mig sige det sådan … Søndag vandt Cocio begge springklasser og blev nr. 2 i agilityklassen. Seje tøs. Det ene løb var Cocio fantomagtig i tid, hun løb på 6,19 m/sek.

Pizza er jo blevet 8 år og jeg har besluttet mig for, at efter stævnet i Ribe i september, så skal hun løbe på seniorhøjde. Så jeg var meget spændt på, om Pizza kunne opnå det sidste og eftertragtede springcertifikat for at hun kunne blive Dansk Spring Champion inden seniorklasserne. Lørdag var det lige ved og næsten … hun var fejlfri, blev nr. 2 i spring klasse 3 (kun slået af Hazel på tid – endnu engang til lykke til Marianne).

Søndag formiddag trak jeg Pizza fra agility klasse 3. Det var virkelig lorte regnvejr og jeg turde ikke lade Pizza løbe på balancen, da jeg syntes den så glat ud. Der var da også en anden hund, der faldt af balancen.
I spring klasse 3 (udfordrende bane) var Pizza den eneste, der kom igennem banen og hun var heldigvis fejlfri og i en fin tid. Hun fik derfor det sidste springcertifikat, og ja …. hun blev Dansk Spring Champion. Desværre var der ikke mange til præmieoverrækkelsen, så jeg tror at jeg venter med at fejre det til vi kommer til Ribe i september.

Tak til alle mine skønne venner på Bornholm for at lykønske mig med championatet. Jeg er glad og stolt af min pizzapige. Og tak til Susanne for altid godt selskab i teltet.

Mit knæ holdt stand og jeg er fortrøstningsfuld til DM i agility og rally næste weekend.
Endnu en dejlig ferie på Bornholm er ovre. Vi ses til november, hvor jeg skal dømme min anden-sidste rallyprøve.

Gemt i Agility, Border, Ferie Tagged with agility, bornholm, ekkodalen, hammershus, museum, razzapaz, rønne, strand, strandløkken, team bornholm

Harzen er ikke kun for pensionister – turen går til Quedlinburg

26. juli 2022 Skriv en kommentar

I 1980 var jeg i Harzen som barn, det regnede en uge i træk, så minderne derfra er ikke fantastiske. For 4 år siden var Søren og jeg i Goslar i Harzen i 3 dage i forbindelse med julemarked og forlænget weekend. Nu er Corona næsten overstået og verden er lukket op igen – vi har ikke længere sommerhuset i Sortsø – så det var tid til at komme lidt ud af landet igen på sommerferie. Sørens datter Emma er så stor, at hun er taget på egen ferie med kæresten og Laurits er så voksen og også af egen mening og synes ikke det er fedt at tage på ferie med forældre mere, så Søren og jeg var alene afsted.

Jeg har jo tre hunde, som jeg ikke er glad for at undvære – og pension skal de ikke på -, så det var et must for mig, at kunne have dem med. Dermed bliver der begrænsninger i udvalget, når man skal finde et sted at overnatte/leje. Søren og jeg blev enige om, at vi ville finde et lille sted at overnatte på vej derned til Harzen, for ikke at køre i et stræk. Vi havde set vejrudsigten, og vidste at der skulle være utrolig varmt (36 grader), så jeg søgte efter hotel med aircondition. Flere af de hoteller, jeg kontaktede ville ikke acceptere 3 hunde, og mange svarede slet ikke på mine mails. Jeg benyttede booking.com til at søge efter hoteller, hvor hund var tilladt. Men 3 hunde var ikke velkommen.

Jeg valgte til sidst at søge på airbnb (det kender jeg fra vores egen udlejning af vores sommerhus). Der ved jeg, at udlejerne er hurtige til at svare retur. Jeg skrev til en udlejer i Bispingen (mellem Hamburg og Hannover) og efter en time skrev hun, at 3 hunde var helt fint med hende. Overnatningen kostede kun 481 kr. for os 2 og 3 hunde.
Her boede vi: https://www.airbnb.dk/rooms/18884613?source_impression_id=p3_1658830607_9SRiyolktb%2B3NX8x

Tirsdag

Vi kørte tirsdag, den 19. juli og det gik virkelig fint. Vi købte ind i Skandinavian Park ved grænsen (undgår Fleggaard og de andre normale steder, da der altid er lange køer til kasserne).

Vi ankom til vores fine lejebolig i Bispingen, hvor jeg heldigvis kunne gå tur med hundene i en kæmpe park på den anden side af gaden. Der var skønt svalt klinkegulv i boligen, men virkelig varmt udenfor, så vi ventede med at gå ud at spise, til senere på aftenen.

Onsdag

Vi havde ikke så travlt med at køre næste morgen, da vi jo kun havde et par timers kørsel til Quedlinburg i Harzen, så vi benyttede lejligheden til lidt sightseeing i Bispingen. Jeg ville gerne se Det Forrykte Hus, som jeg i forvejen havde tjekket ud på TripAdvisor. Et hus, der er vendt på hovedet og hvor tæpperne og møblerne sidder i loftet. Når man tager billeder derinde og bagefter laver en 180 graders drejning af billederne, så ser det ud som om at man hænger ned fra loftet. Det var simpelthen så sjovt og vi grinte rigtig meget Søren og jeg.
Læs om huset på Tripadvisor: https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g651860-d2267588-Reviews-Das_Verruckte_Haus-Bispingen_Lower_Saxony.html

Vi var også ude forbi det store indendørs skisportssted. Et fantastisk snowdome. Skulle dog ikke nyde noget med mit knæ lige nu, men det kan være, at jeg en dag kommer tilbage og står på ski dernede.

Derefter kørte vi mod Harzen. Vi slog dog lige vejen forbi Panzermuseet i Munster, hvor Søren skulle købe et par krus (vi har set museet for et par år siden). Hunde havde ikke adgang, så jeg ventede udenfor, hvor der også lige var et par kampvogne at kigge på.

Vi kom også forbi Bergen-Belsen KZ-lejren, hvor mange jøder mistede livet under anden verdenskrig. Helt utrolig mange. Jeg bliver altid så trist, når jeg er sådan et sted. Samtidig synes jeg også, det er vigtigt at komme sådanne steder, for at minde hinanden om, hvor grusom krig er, og at sådan noget ALDRIG ALDRIG ALDRIG må gentage sig. Anne Frank (hende, der skrev de berømte dagbøger) døde i Bergen-Belsen ganske få måneder inden krigen sluttede.
Puha det var varmt at gå der og temperaturen viste også 41 grader, da vi satte os i bilen og kørte de sidste timer mod Harzen.
Link til KZ-lejren via tripadvisor: https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g198426-d579070-Reviews-Gedenkstatte_Bergen_Belsen-Celle_Lower_Saxony.html

Mindeplads og de mange fællesgrave (massegrave) ved Bergen-Belsen

Jeg havde inden vi skulle til Harzen undersøgt, om der var særlige egne af Harzen, hvor der regner mere end andre steder. Og ja, det er der. Flere hjemmesider havde faktisk vejrstudier omkring regn ved Harzen og derfor faldt valget på enten Wernigerode eller Quedlinburg, som ligger lige nord nord/øst for Harzen. Nogle gamle middelalderbyer, som er på UNESCO’s verdensarvslister.
På Wiki står der: Quedlinburg er en lille by i Sachsen-Anhalt i Tyskland med ca. 22.795 indbyggere i 2005. Den ligger nord for Harzen ved floden Bode i et lille bjergområde centralt i Nordtyskland. Byen fik byrettigheder i 994. I 1994 kom Quedlinburg på UNESCOs Verdensarvliste, Kriterium IV.

Da vi søgte bolig i Quedlinburg, ville vi helst leje en bolig i 1 plan, ha ha, god jagt, for dem er der ikke mange af i selve byen, med mindre vi ville bo i en lejlighed med 3 hunde eller i en hytte i skovene. Nej tak, for jeg skal helst have min terrasse at sidde på (eller i nødstilfælde en balkon, men det er jo ikke så stort og hundevenligt) og Søren vil helst være i gåafstand af restauranter – så vi gik på kompromis. Igen igen måtte jeg igang med mine overtalelsesevner, da jeg skulle finde en bolig, som tillod 3 hunde.

Vores bolig fandt jeg interessant, da den lå ret centralt i Quedlinborg, havde en terrasse og der var kæledyr tilladt. Jeg spørger altid pænt ad, om de tillader 3 hunde. De sagde i første omgang nej, men jeg fortalte om, hvor velopdragne de er og at det er lydighedshunde og at jeg selv har været airbnb-vært, så jeg ved hvordan man passer på boligen. Heldigvis fik jeg dem overtalt og de sagde til sidst ja, til at leje ud til mig.

Den gade, hvor vi boede på, var så smal, at der ikke var plads til at køre med bil. Så der var meget roligt. Der var mange smalle gader som disse i Quedlinburg. Men plads nok til en hestevogn velsagtens 😉

Huset vi fandt var måske det smalleste hus i hele byen. Det var ca. 2½ meter bredt (eller måske nærmere smalt). Der var indgang, køkken, spiseplads og udgang til terrassen i stueplan. Lille stue og badeværelse på 1. sal og soveværelset på 2. sal. Første dag var der simpelthen så mega varmt i hele centraleuropa, og også på 2.sal oppe under taget i vores hus, så vi valgte at sove på sovesofaen i stuen den første nat. Havde en bordventilator med hjemmefra og jeg ved ikke, hvordan vi skulle være kommet igennem sommerferien uden den.
Her boede vi: https://www.airbnb.dk/rooms/5563916?source_impression_id=p3_1658841036_hilu%2FtLAzsWfvfCd

Første aften var det faktisk for varmt til at sidde ude på restaurant, så vi købte noget pasta og lavede lidt mad hjemme indtil det blev tåleligt at komme ud. Da temperaturen sænkede sig gik vi en tur i den indre by og hyggede os. Jeg kan se på billedernes info i min telefon, at de er taget kl. 21:15. Hot hot summer!

Vægteren kom lige forbi, da vi gik på markedspladsen foran Rathaus

Torsdag:

Vi gik på en hjemmelavet rundtur og blev draget af de to store spir på en kirke. Det var Sct. Nicolais Kirke, som heldigvis var åben. Altertavlen var helt vild stor og flot. Tror faktisk aldrig at jeg har set så flot en altertavle. Jeg er egentlig ikke særlig troende og kan ikke sige, at jeg tror på gud, men der er noget dragende ved kirkers magi.

Vi skulle selvfølgelig også besøge det berømte slot på toppen af Quedlinburg. Fik logget en cache på slottet, hvor vi skulle løse en opgave ved at svare på nogle spørgsmål fra appen Geocaching, hvor svarene skulle findes på et lille skilt ved slottet. Det voldte os nogle problemer, da svaret ikke stod i den lille engelske oversættelse af skiltet. Nå men nu er min 10-års-geocaching-jubilæum blevet logget i Quedlinburg.

Slottet var indhyllet i stilladser og på Tripadvisor kan vi se, at det har det været de sidste 2 år. Så det var ikke særlig charmerende og vi valgte derfor ikke at betale penge for at komme ind og se kirken indefra. På tripadvisor blev man frarådet det. Så vi sparede pengene og købet i stedet for lidt at spise på restauranten på slottet, hvor vi havde en smuk smuk udsigt over byen.

Torsdag aften smurte vi en bolle og tog den med op til en badesø/skovsø lidt oppe i bjergene syd for byen. Det var dæleme dejligt med en dukkert i det lækre vand.

Fredag:

Vi tog til Thale om formiddagen, idet vi ville besøge Hexentanzplatz oppe i bjergene. Havde læst så meget om det og om de flotte udsigtspunkter. Ja, udsigterne var flotte, men hold da op en turistmagnet. Jeg syntes, at det var ganske forfærdeligt at være der. Og hele stedet var ved at blive renoveret, så flere områder var lukket af med ucharmerende hegn. Det store udendørs teater var også lukket. Så vi brugte ikke så megen tid der. Det var for turistet efter min smag. Vi kunne have taget en svævebane derop og en rutchebane ned, men da jeg er bange for højder, så skulle jeg ikke nyde noget af en tur i en svævebane. Så vi kørte hjem til Quedlingburg igen.

Vi gik en tur i byen og fandt en indgang til Markedskirken lige bag det gamle rådhus. Der var en interessant udstilling af byens historie med meget værdifulde plancher, så vi brugte nok lidt megen tid derinde og opdagede ikke, at kirken egentlig lukkede kl. 17. Pludselig var der “koncert” med orgel, violin og tværfløjte. Vi var havnet midt i en øvetime med en dygtig trio.

Om aftenen ville vi ud og spise på restaurant, men uanset hvor vi kom hen, så var svaret: “Haben Sie reservieret?” nein, og svaret var “tut mir leid”. Så efter flere forgæves forsøg fik jeg overtalt Søren til at gå med ud til min hundelufterpark, hvor jeg havde set et skilt med Biergarten ved indgangen. Det var så en Schnitzelrestaurant, hvor vi fik de lækreste schnitzler.

Lørdag:

Lørdag formiddag lavede vi noget meget turistet… vi var ude at køre med Bimmelbahn. Egentlig bryder jeg mig ikke om ideen, men det er meget informativt og vi lærte en del om byen og fik inspiration til at besøge nogle af stederne efterfølgende og udforske byen lidt mere.

Så alt i alt godt givet ud og jeg fik virkelig brug for det tyske, som jeg lærte i folkeskolen af min yndlingslærer Bjarne fra Kornmod Realskole i Silkeborg.

Lørdag eftermiddag fik jeg lokket Søren med op i bjergene på gåtur.

Jeg havde fundet et par cacher i vores app på telefonen, som kunne være interessante. Skøn lille gåtur fra Alexisbad op til Klostermühles lille Luisentempel. Her lå en cache og der var en bænk, hvor vi sad i fred og ro og med fin udsigt.

Da vi kom ned til bilen ville jeg gerne gå en tur udtil et vandfald i nærheden af Harzgerode. Trængte til at komme ud og røre stængerne lidt. Søren ville helst ikke med på den gåtur, så vi blev enige om, at jeg gik turen alene sammen med hundene og han ville støde til os ved vandfaldet med bil (der var en p-plads i nærheden), men gåturen var 2,6 km. Da jeg ankom til vandfaldet var Søren der også, men ha ha ha, hvor grinern … vi stod på hver vores side af vandfaldet og jeg kunne ikke komme over til ham. Så vi fik signaleret til hinanden, at jeg gik retur til det sted, hvor jeg startede gåturen og så kørte Søren tilbage og vi var samlet igen.

Jeg fik taget nogle gode billeder af vandfaldet. Havde læst mig frem til et tip på internettet omkring fede billeder taget med iphone. For hvis man taget billedet i “live-visning” og efterfølgende vælger lang eksponeringstid, så giver det nogle flotte effekter af f.eks. vandfald.

Smukt vandfald. Fik logget en cache (faktisk var det geocaching, der ledte os dertil).

Søndag:

Søndag gik Søren og jeg på vores egen byvandring. Søren havde fundet en hjemmeside alleburgen.de, hvor tårne (også de nedlagte tårne) i bymuren er angivet. Det var en meget interessant tur, som fik os ud på en gåtur i gader og stræder og også de små gyder. Hold da op, hvor har der været mange tårne og sikke mange vagter, som byen skulle have for at holde styr på sagerne. Det sidste tårn vi så var det mest imponerende. Turistinformationen burde have en rigtig byvandring med mure og tårne som formål, især da byen har så megen historie at byde på.

Vores byvandring startede Hinter der Mauer. Ja, her kan man stadig se noget af den gamle bymur, og en af tårnene i baggrunden

Det første tårn på vores rute, Gänsehirtenturm

Der var stadig meget varmt i Quedlingburg, den søndag formiddag med vores tårn-mure-vandring var der 30 grader. Hundene var med, det gik fint, og de var dejlige trætte, da vi kom hjem.

Søren og jeg trængte til at slappe af og nyde livet, så vi kørte til Thale, hvor der var et spa og wellnes-center “Bodetal Therme Thale”.

Det var skønt at svømme indenfor i det store bassin med det varme vand og gennem en lille “port” og svømme ud og nyde udsigten over bjergene. Meget flot spa-område. Der var jo også sauna, som vi havde tilkøbt os adgang til. I Tyskland er det jo kutyme, at man ikke har tøj på derinde. Man må godt have et håndklæde omkring sig, når man sidder i sauna, men ikke, når man er i de små bassiner med boblebad. Ja og nu må jeg simpelthen sige det. Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange fremmede tissemænd før. Og ja, jeg var jo også nøgen, for det skulle man være. Det var enormt grænseoverskridende for mig, men jeg overlevede og tog det som en oplevelse. Vi var jo alle uden tøj på. Helt klart et wellnesscenter, som jeg kan anbefale:
https://www.bodetal.de/bodetalurlaub/bodetalthermethale/

Mandag:

Afrejsedag. Vi skulle være ude kl. 10, så fik stille og rolig pakket. Selv om der var rengøring med i lejen, så har jeg det bedst med at støvsuge og gøre det pænt efter mig, så jeg altid har mulighed for at leje noget igen en anden gang, selv om jeg har hund med. Udlejer giver mig nemlig karakter som lejer og giver mig en anmeldelse, som andre udlejere kan se og læse inden jeg får lov til at leje noget.

Hjemturen gik ikke som planlagt. Der var en del kø på motorvejen (advarede google maps os om). Så vi fandt nogle andre veje og det tog lidt længere tid. Blandt andet var grænseovergangen ved den Tysk/Dansk grænse helt vild med kø (57 min kø). Så google fik ledt os ud på nogle småveje … kunne se på andre billister, at de også havde google, og ved Ellund var vi – vupti – i Danmark via en lille bitte vej uden grænseovergang.

Alt er på tysk

Jeg må sige, at Tyskland ikke er kommet særlig langt med hensyn til at skrive på Engelsk. De oprettede cacher på Geocaching var på tysk, guidede ture rundt i Quedlingburg manglede engelske rundvisninger og det samme de små tog. Alle brochurer var på Tysk i turistinformationen. Kunne godt tænke mig lidt mere på engelsk, da mit tyske ikke længere er det, det har været.

Husk kontanter!

Og jeg må sige, at Tyskland ikke er kommet særlig langt med hensyn til at bruge kreditkort. Halvdelen af de restauranter vi var på tog ikke visakort. Kun kontanter. Det er simpelthen så sært, når vi i Danmark stort set ikke bruger kontanter mere og de er bare i vejen. Husk at hæve godt med Euro!

Hunde og Quedlinburg

Overalt i Quedlinburg er der hunde som statuer. Den trofaste Quedel-hund har lagt navn til Quedlinburg, og hund er derfor også med i byens byvåben.

Harzen – jeg kommer gerne igen

Harzen er et skønt område syd for Danmark. Bestemt et besøg værd og sikke megen kultur og historie, der er i dette område.

Jeg har altid syntes, at Harzen er for pensionister. Men min fordomme blev gjort til skamme. Der er noget for både unge og gamle … og middelalderlige tosser som min mand og jeg 😉 Jeg elsker at se på borge, gamle kirker og lære om historien. Og jeg fik virkelig smæk for skillingen i Quedlinburg.

Auf wiedersehen

Gemt i Ferie, Geocaching, Ikke hunderelateret Tagged with airbnb, bodetal therme, harzen, hexenplatz, quedlinburg, rejse, tyskland

En anderledes sommerferie i år

1. august 2021 Skriv en kommentar

Endnu et år med corona har afholdt min familie og jeg at rejse udenlands eller lave de vilde udskejelser. Det har dog ikke afholdt os fra at opleve en masse. I år er første gang nogensinde (tror jeg nok), at jeg har afholdt 3 ugers ferie i træk. Det har været virkelig skønt med en længere ferie. Faktisk havde jeg 3 dages ferie de første dage i juli, skulle så lige på arbejde torsdag og fredag og derefter var der 3 ugers ferie.

Nedenfor i dette oplæg er der ikke så megen tekst ud over tekst til alle billederne. God fornøjelse:

Da ferien lige gik i gang fik jeg besøg af Susanne. Hun havde selvfølgelig Pizzas hvalp (fra februar måned) med. Lopez er jeg medejer af, og hun skal forhåbentlig en gang om nogle år være med til at give Asasaragenerne videre. Her sidder hun sammen med Cocio, mor Pizza og mormor Kizz Me.
Første lørdag i ferien, nærmere betegnet den 3/7 var jeg til agilitystævne i Høje med Odense. Mit mål med dagen var at Pizza gerne skulle opnå et springcertifikat. Hun fik sørme sit første springcert, da hun blev nr. 2 i et springløb, hvor vinderen i forvejen var springchamp, så certet røg videre til nr. 2. Forrige år var jeg til stævne i samme klub og der løb Pizza et kanon godt agilityløb, og de anmodede om at få min resultatbog, da Pizza havde fået agillitycertifikatet, men der var gået noget galt i beregningen og til præmieoverrækkelsen fik jeg at vide, at jeg ikke fik certet alligevel. … denne gang med springcertet fik jeg faktisk at vide, at jeg ikke havde fået certet, men det istedet for var gået til hunden på 1. pladsen. Der var ikke præmieoverrækkelse samme dag og om aftenen så jeg på resultatlisten (som blev uploadet til facebook), at nr. 1 i forvejen var springchamp og skrev forsigtigt til hende på messenger, om hun var champ. Det var hun og hun ønskede mig til lykke med certifikatet. Jeg kunne ikke deltage i stævnet om søndagen så jeg var mega spændt på, hvordan dagen ville gå, indtil min kollega (som var med til stævnet om søndagen) sendte mig dette foto og ønskede mig til lykke.
Nu går jagten ind på de sidste 2 certer til Pizza.
Til samme stævne i Odense kom en af mine hvalpekøbere forbi med en af Pizzas hvalpe fra februarkuldet. Skønne skønne Zsa Zsa. Så dejligt at hvalpekøberne lige kører forbi og siger hej, når vi er i nærheden.
Jeg deltog ikke i Højmestævnet om søndagen, idet jeg var til 3 dages agilitykursus i Næstved den 5. 6. og 7. juli. Jeg deltog mest med Pizza, men tog også Cocio med til enkelte moduler for ikke at slide Pizza op. Jeg har blogget om agilitykurset for 3 uger siden. Se andet sted på min blog.
Til kurset valgte jeg at sove i mit telt og sammen med mine 3 hunde. Kunne godt tænke mig en lille bitte campingvogn, hvor man bare lægger jeg på en madras. Men altså dette fine telt er faktisk helt fint og jeg savnede bestemt ikke noget, ej heller da der var regnvejr en times tid den ene dag.
Jeg var på arbejde den 8. og 9. juli. Den 10. juli startede min 3 ugers ferie så rigtigt, og den startede med, at jeg var rallydommer for DKK. Jeg skulle kun dømme championklassen. Men hvilken klasse! Hold da op nogle gode hunde. En fornøjelse at bruge en feriedag på dette ”fritidsjob”. I baggrunden kan man se hundeførerne gå bane.
Efter at have dømt rally var jeg senere samme eftermiddag til min 2. covid19-vaccination. Jeg HADER sprøjter og har været bange for kanyler hele livet. Men den her søde nålemand fik mig til at slappe af og faktisk mærkede jeg slet ikke nålen. Jeg endte med at takke ham mange gange og give ham high-five. Jeg havde ingen bivirkninger af 1. vaccine og fik heller ikke af 2. vaccine. Det eneste jeg sådan set fik af bivirkninger var, at jeg ikke kunne tåle plasteret, som jeg fik på lige efter 1. vaccine. Så denne gang fik jeg bare lidt vat på.
Søndag den 11. juli kørte vi til Sortsø til vores sommerhus. Vi udlejer det normalt via Airbnb, men havde reserveret de 3 uger til os selv laaaang tid i forvejen. Jeg elsker udelivet og sov faktisk de fleste nætter i vores shelter i haven sammen med hundene. Lydene om natten er altså så sjove at lytte til. Den første aften/nat hørte jeg nogle små gryntelyde, noget som jeg ikke har hørt før. Den ene aften fik jeg set, hvad det var. Det var pindsvin, som futtede rundt i haven i mørket. Jeg er glad for, at vi har vores robotplæneklipper til kun at klippe få timer i dagtimerne.
Meget af tiden i sommerhuset gik med at klippe hæk, ordne ukrudt, slappet af, gået ture og jeg fik trænet hunde i haven. Her går oldemor Kizz Me fri ved fod sammen med oldebarnet Cocio (bemærk de ekstra ben bagved, det er Pizza).
Min morgentur og aftentur med hundene gik ofte ned forbi molen ved Sortsø Gab for at kigge lidt på vandet. Cocio elsker vand og jeg skal virkelig passe på, at hun ikke bare springer i vandet. Skøre tøs 🙂
Sidst sommer havde jeg lidt problemer med dikkedikværket og var faktisk en smut til tjek og måling på Nykøbing Falster sygehus. Tror det har noget med indtagelse af slik, brød og usunde ting i løbet af ferien at gøre. Så denne ferie har været lidt anderledes med hensyn til indtagelse af især kager og slik. Dette billede er af min morgenmad, som jeg godt ved indeholder frugtsukker, men ikke noget unaturligt. Helt generelt har jeg haft det sundhedsmæssigt fantastisk denne sommer, så jeg er sikker på, at min sundere tankegang også har haft lidt indvirkning.
Pyyyha det har været en varm juli måned. Faktisk ser jeg ikke nogen grund til at rejse til udlandet efter varme, når man kan have det så fantastisk i Danmark i juli, som vi har haft i år. Pizza har her leget med vand (hun elsker at lege med vandslange og vandpistol).
På en af de varmeste dage i juli havde vi planlagt en tur til København. Her er Sørens børn Laurits og Emma med. Vi skulle ind og løse en mordgåde. Det var en opgave, som Søren havde købt i december som mandelgave og den blev så indløst her i juli. Gåden sendte os lidt forskellige steder rundt i København (tæt ved Rundetårn). Det tog 4-5 timer inkl. lang frokostpause at forsøge at løse gåden. Vi gættede på den forkerte morder, ha ha, lidt sjovt. Men havde en fantastisk dag derinde alle 4.
Den 17. juli havde jeg tilmeldt Cocio en rallyprøve i Vallensbæk, så tidligt lørdag morgen kørte jeg fra Sortsø til Vallensbæk. Faktisk var der tilmeldt 5 Asasarahunde til rallyprøve i begynderklassen. Alle pånær 1 hund bestod klassen, faktisk fik Cocio 100 point og det fik kuldbror Bombay også. Det var en dejlig formiddag blandt mine bedste venner.
Lørdag den 17/7 til frokosttid ankom min mor til Bjæverskov sammen med min morbror (Mobbe Niels) og min tante Kirsten. Min mor var meget begejstret for at se stedet og se haven og alle de blomster, som hun har set så mange billeder og fotografier af. Min mor har KOL og har lidt svært ved at komme omkring, når der skal ilt og flasker med. Så jeg er min mobbe evigt taknemmelig for at køre hende herover fra Silkeborg og til Bjæverskov for at se mit nye hus og landsted. Jeg kunne desværre ikke diske op med den store frokost, for vi var jo i sommerhus og derfor var der ikke rigtig noget at give dem (jeg kunne ikke nå at handle ind fra rallyprøven og til min mor ankom). Så jeg lavede en lækker smootie til dem. Desværre kunne min far ikke komme med.
I sommerhuset fik jeg lagt et 1000-brikkers puslespil. Det er faktisk utrolig afslappende at lægge puslespil. Dette var mit andet puslespil og jeg er blevet fan af det. I løbet af ferien fik jeg lagt endnu et 1000-brikkers puslespil. Det er sjovt og udfordrende at sortere farver, form og placering inden man rigtigt kan gå igang. Jeg har altid grint lidt af dem, der lægger puslespil, da det virker som tåbeligt tidsfordriv. Men det gør jeg ikke mere. Det er så skønt. Jeg er fan!
I løbet af sommerferien i Sortsø havde vi besøg af en ejendomsmægler, som vurderede sommerhuset. Vi fik tilsendt en provenuberegning og Søren og jeg gik igang med at tænke over, om det skulle sælges. Jeg har haft lidt på fornemmelsen, at nu hvor vi har fået så skønt et landsted med alt det vi elsker, havde vi så behov for sommerhuset? Vores svar var nej, så vi har besluttet os for at sætte det til salg.
Jeg tog dette billede af vores sommerhus lige inden vi kørte hjem til Bjæverskov. Selv om vi havde reserveret sommerhuset til os selv i 3 uger, så benyttede vi det kun i 1½ uge. Så vi har foretaget det rette valg af at sætte det til salg.
En dag stod der pludselig en pakke uden for vores dør i Bjæverskov. Det var til min store overraskelse nogle flotte gin-glas, som Søren havde købt efter jeg havde stået og kigget beundrende på nogle, som vi så på vores tur i København. Her bliver glassene indviet i havestuen i Bjæverskov. Bordet de står på har stået i min mor og fars pejsestue, da de havde en stor villa i Silkeborg. Bordet passer så fint her i havestuen nu. Med den tunge skifferplade, så skubbes det ikke nogle steder, selv om hundene tumler ind i det 😉
En af dagene havde jeg købt en byvandring til Søren og Susanne og jeg – vi var rundt i Køges gader og fik masser af fortællinger om de gamle huse, torvet, købmændene, kongerne og de stakkels hekse, som der blev brændt massevise af i Køge. Vi havde en herlig aften og fik virkelig udvidet vores køgehorisont.
Lørdag den 24. juli var vi på restaurant Stacy’s i Køge. Det er en amerikanerrestaurant, der laver formidable burgere, milkshakes mv. I løbet af sommeren har de flere koncerter og vi var heldig at få bord i første række til Elvis On My Mind. Forsangeren Brian fra Tåstrup er skandinaviens bedste elvis-efterligner. Han udførte et formidabelt elvis-show og han sang fantastisk. Hvis du ikke allerede har hørt ham, så se om det er muligt at få plads på Stacy’s i løbet af aug/sep, ham kommer igen!
I løbet af sommeren springer endnu flere af mine blomster ud i haven. Jeg elsker blomster og da jeg jo ikke ved, hvad den tidligere ejer har plantet er det så spændende at følge med i. Lige nu er min hibiscus ved at springe ud. Åh sådan en busk har jeg altid ønsket mig.
Her er jeg på gåtur med hundene ved skoven mellem Bjæverskov og Lellinge. Skoven hedder Skovhus Vænge og er virkelig smuk. Hundene nyder sådanne gåture og jeg elsker at komme rundt i naturen. Køge har virkelig en smuk rute 90 (Køge Å stien). Den skal jeg have udforsket noget mere her fremover.
Hundene smuttede selvfølgelig i vandet ved Skovhus Vænge.
Den 27/7 var vi en smut i Helsingør. Jeg havde hørt om Helsingør Street food market og sådan så der ud, da vi kom ind i den kæmpe hal. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige boder og besluttede os til sidst begge for at købe mad i den indiske bod. Mums siger jeg bare. Det var virkelig dejligt at prøve at smage noget helt anderledes. Og ikke sidste gang vi besøger street food market!
Den 31/7 var jeg lige en smut til DKK’s og vist nok FCI’s første officielle godkendte hoopers konkurrence, hvor man opnår resultater og point i officielle klasser med henblik på at opnå at blive Dansk Hoopers Champion. Jeg har smugtrænet Pizza i hoopers og de bar frugt. Hun deltog i 4 løb og fik point i 2 af løbene. Jeg glæder mig til hoopers-fremtiden i Danmark!
Ved vores hus er der også vores egen lille bøgeskov. Jeg har i en del af sommerferien arbejdet på at lave en lille sti gennem skoven og så har jeg iøvrigt også savet en masse brænde og slæbt en masse. En af dagene, hvor jeg savede brænde, blev jeg bidt af en hestebremse (troede jeg) og pludselig var der 4-5 hvepse på mig, … nej det var så ikke hestebremser, men et jordhvepse-bo jeg var kommet i nærheden af. Blev bidt flere steder inden jeg tog flugten. Det hele gik så stærkt.
2 dage efter kom hvepserydder og fik fjernet ialt 4 hvepsebo (2 af dem i jorden, hvor vi arbejder). Så ingen kær biodiversitet lige der. Men ellers får vores natur lov til at leve og grene blive liggende.
Birkebrænde bliver slæbt og lagt frem. Det skal snart kløves og man siger jo, at det varmer mange gange sådan noget træ. Og det skal jeg godt nok love for, da det er hårdt at bære, stable, save, kløve, lægge på plads m.v. Men jeg nyder det faktisk.
I løbet af sommeren har jeg trænet en del med hundene. En del er måske lidt meget sagt, men 10 min. hver dag med hver hund er det blevet til. Og det kan virkelig ses på især Cocio som rykker helt vild på agilitysiden. Hun bliver en fremragende agilityhund. Jeg har lagt en lille film op på facebook af Cocio og har fået rigtig mange søde kommentarer fra mine venner. TAK!
Jeg elsker naturen, vildet og alle lydene. Vi har mange fulge omkring os her i Bjæverskov. Søren og jeg har ofte siddet ude på terrassen denne sommer og nydt en god kop kaffe eller en øl. Vi har hørt fulgestemmer, som vi aldrig har hørt før, og fundet ud af, at vi har natugler i skoven eller tæt ved. Vi har googlet og youtubet en masse fulgestemmer for at finde ud af, hvilken underlig lyd det var vi hørte, efter mørkets frembrud, men er altså kommet frem til, at det er en natugle. Nu ønsker jeg mig en ugeredekasse til jul 🙂
Der var så mørkt inde i vores køkken og vores skov havde grene næsten helt ned til jorden flere steder, så der kom slet ikke noget lys ind ude fra markerne. Det skulle være løgn tænkte jeg, og så gik jeg en dag i gang med motorsaven. Det kom der dette smukke lys ud af. Nu kan ve se ud til marken og har samtidig bevaret vores flotte bøgeskovs majestætiske look.
Sommerferien blev afsluttet med en god gang sushi fra vores lokale sushi-pusher i Bjæverskov. Yes, der er en bette sushi-restaurant i Bjæverskov, som faktisk laver udmærket sushi.
Tak for en skøn ferie Søren. Glæder mig til fremtiden og til at komme på arbejde i morgen.

Video af Pizzas ene hoopersløb kan ses her:

Tak fordi du læste med så langt.

Gemt i Agility, Border, Diverse, Familie, Ferie, Haven, Hoopers, rally-lydighed Tagged with Ferie, sortsø

Arbejde på Bornholm

27. maj 2021 Skriv en kommentar

I Pinsen har jeg været på Bornholm, hvor jeg var på ”arbejde”. Jeg var rallydommer hos DKK kreds 8 hele lørdagen fra kl. 8-16.

Få hundrede meter fra vores feriehus var der helleristninger fra bronzeladeren.

Jeg blev spurgt for mange måneder siden, om jeg kunne dømme rally på Bornholm i Pinsen. Det havde jeg sagt ja til, da det er en rigtig god DKK kreds, som er fantastiske til at arrangere prøver og konkurrencer. Jeg valgte selv at booke overnatning og færgeoverfart via bureauet Team Bornholm. Og det er absolut ikke sidste gang jeg gør det. Ih, hvilken service.

Hver gang jeg er på Bornholm, plejer jeg at finde forskellige steder at bo. Har aldrig boet i Allinge før. Virkelig hyggelig by. Vi boede i Storløkke Feriepark, inde midt i en rækkehusklynge uden udsigt, men det var fint nok og der var alt det i huset, som vi havde behov for og så var der gåafstand til centrum af Allinge.

Det var lidt af et puslespil at komme til Bornholm, da Sverige kræver negativ coronatest max 48 timer gammel. Torsdag aften kl. 21 var jeg i Ringsted for at få taget en quiktest, heldigvis var den negativ. Søren var til coronatest torsdag eftermiddag. Sørens datter og kæreste var også med, og de fik taget coronatest torsdag morgen på gym. Fredag eftermiddag tog vi afsted til Bornholm. Havde hørt, at der skulle være kø ved broen, da toldere skulle se både pas og coronapas, der var heldigvis kun 10 min ventetid, så det overlevede vi.

Vi ankom fredag aften til Allinge, fik os indlogeret i huset og gik ned til vandet/kæmpestranden ved Allinge. En virkelig smuk aften med havblik.

Jeg dømte hele lørdagen. Her er Paul på begynderbanen med Otto.

Lørdag morgen…. tidligt op og være dommer. Der var mange deltagere og 3 ringe i gang samtidig. Helt urtoligt puslespil, som arrangøren havde fået til at gå op med udøvere, som ikke kun havde 1 eller 2 eller 3 hunde med, men også 4 hunde. Alt klappede, selv om jeg havde en hovedpine, der lå og lurrede, men en venlig sjæl gav mig et par treo og jeg kunne nemt dømme eftermiddagens prøver.

Jeg så masser af flot hundearbejde og faktisk så flot, at jeg måtte tage mig selv i at stå og småtude sammen med en hundefører, mens jeg gav kritikken (hun fik velfortjente 100 point med sin hund). Altså hvor kan jeg blive rørstrømsk. Nå, men jeg er jo også bare et menneske.

Lørdag aften var hele familien ude at spise på Nordbornholms Røgeri i Allinge, virkelig dejlig buffet og super godt selskab af mine venner Mette og Søren. Herlig aften! Hov forresten, glemte lige at fortælle, at jeg på vej til restauranten pludselig mødte Mette med Dice og Damon (Pizzas sidste kæreste og deres hvalp Damon) – de kunne sørme godt huske mig – altså vovserne 🙂

Søndag tog Søren og jeg ud for at kigge på ”Rokkestenen”. Vi søgte på googlemaps og stor var vores forundring over, at Søren fandt en rokkesten på den sydlige del af Bornholm og jeg en midt på Bornholm. Vi valgte at besøge begge to. Den ene rokkede ikke en millimeter, men den anden kunne vi få til at rokke lidt. Jeg elsker at gå rundt i Bornholms natur, den er bare så meget anderledes i forhold til resten af Danmark.

Vi fik også lejlighed til at plukke lidt ramsløg, som vi lavede en lækker pastaret med søndag aften. Der er sindsyg megen ramsløg på Bornholm og ved at gå i skoven kan man sagtens dufte det. Jeg tror jeg vil have ramsløg i min egen skov her i Bjæverskov.

Ramsløg over det hele! Det duftede så dejligt.

Mandag var jo 2. Pinsedag og dermed rejsedag. Afsted til Allinge og få lavet en coronatest (ellers kunne vi ikke komme ind i Sverige, når vi skulle videre hjem til Sjælland. Jeg er fan af Copenhagen Medicals måde at lave coronatest på, kun 4 sek med vatpind i hver næsebor! Vi skulle først med færgen kl. 14.30, så der var lige tid til lidt sightseeing. Det blev en smut til Helligdomsklipperne og en dejlig frokost ude ved vandet ved Bornholms Forsvarsmuseum.

Vi nyder udsigten ved Helligdomsklipperne

Endnu en dejlig tur til Bornholm! Kan ikke lade være med at tænke på de stakkels hundeførere, som var til agilitystævne i Ribe lørdag, de regnede væk 🙂 Jeg var på solskinsøen!

Vi ses Bornholm – om ikke engang 1½ uge går turen derover igen. Kan ikke få nok!

Gemt i Ferie, rally-lydighed Tagged with allinge, bornholm, rally, rallydommer, rallylydighed, team bornholm

Julemarked i Lübeck

15. december 2019 Skriv en kommentar

Juleturen gik i 2019 til Lübeck.

For et halvt år siden besluttede Søren og jeg os for at vi skulle til julemarked i Tyskland igen. Forrige år var vi i Goslar i Harzen, sidste år i Kiel og i år havde vi planer om Lübeck. I år gik turen derfor til weihnachtsmarkt weekenden før jul.

For lang tid siden søgte vi overnatningssteder på hoteller og pensioner på booking.com, men det var alt sammen lidt for traditionelt til os. Vi udlejer jo selv vores sommerhus via airbnb, fordi vi så kan lade nogle ting blive stående, og ikke behøver at fjerne alt, når vi ikke er der. Vi fandt derfor et lille bitte byhus i den gamle bydel af Lübeck gennem airbnb. Ejeren af huset bor lige nu i Kina og han lejer det ud og får hjælp af en (vist nok) søster til at klare det praktiske. Mere om huset senere i dette blogindlæg.

Fredag morgen tog vi afsted fra Toksværd og var med færgen ved Rødby kl. 9.15. Vi ankom til Lübeck ved 11 tiden og parkerede i et parkeringshus og tog på sightseeing i byen indtil vi kunne overtage vores lejede hus kl. 15. Imens lå hundene godt, varmt og trygt i hundeburet bag i bilen.

Sund og nærende frokost på Niederegger Café i midten af Lübeck.

Vi startede med at gå på den berømte marzipancafe Niederegger i Lübeck. Fredag fik vi derfor kage til frokost, ups, ikke sundt, men hvad pokker, man lever jo kun en gang! Vi købte selvfølgelig også lidt marzipan og mandelgaven til juleaften. Er du gal mand, hvor er jeg glad for, at vi gik i marzipanbutikken allerede fredag formiddag, for da vi tilfældigvis gik forbi butikken lørdag eftermiddag var der lang kø ud på gaden for bare at komme ind i butikken og caféen!

Marienkirchen. 38,5 meter høj!

Vi gik derefter ind i den store og flotte Marienkirchen, en flot kirke ved siden af rådhuspladsen. Marienkirchen blev opført mellem 1250 og 1350 i nordtysk murstensgotik. Fra gulv til loft er der 38½ m. I kirkens indre kan ses fritlagte kalkmalerier og et rekonstrueret astronomisk ur. Det er Tysklands tredjestørste kirke.

Her ligger de smadrede kirkeklokker det sted, hvor de faldt ned i 1942 i forbindelse med bombedamentet.

På kirkegulvet ligger de gamle knuste kirkeklokker som minde om et allieret luftangreb i 1942. Klokkerne styrtede ned fra tårnet og borede sig ned i stengulvet. Kirken blev delvist ødelagt ved luftangrebet palmesøndag 1942 og er siden genopbygget.

Efter kirkekiggeriet gik turen til den berømte indgangsportal. Den indre by er ikke større end at man let kan gå fra seværdighed til seværdighed. Så efter et par hundrede meter stod vi ved Holstentor, byporten i Lübeck. Holstentor bærer den latinske indskrift Concordia domi foris pax (enighed hjemme, fred ude). I porten befinder sig i dag det byhistoriske museum.

Der var bl.a. udstillet en gammel tromme, som blev benyttet i 1812 i Lübeck.

Det kostede 7 euro at komme ind, men de penge var godt givet ud. Søren og jeg fik let tiden til at gå derinde i de gamle bygninger, hvor vi så rustninger og læste om hansehistorien, om hvordan købmændene bar sig ad for mange år siden. De var ikke altid rare mænd! Men okay, det var vores vikinger jo heller ikke engang.

Modellen af det gamle Lübeck var virkelig spændende at studere.

Klokken blev 15 og vi hentede bilen og kørte den lille vej ned til vores hus, hvor vi fandt en parkeringsplads lige ud for den lille smøge, som vi skulle ind ad. Vi mødte slet ikke udlejeren, men henter en nøgle i en nøgleboks og låste os selv ind. Vi skulle dog lige finde huset først … man skulle ind ad en lille bitte smøge, hvor man blev nødt til at bøje sig lidt, for ikke at knalde panden mod nogle bjælker. Og vupti, så var vi i den smukkeste og hyggeligste gårdhave.

Her fandt vi en parkeringsplads ned til kanalen, lige ved siden af den eneste cache, som vi fandt i byen. Al tekst til cacherne stod på tysk, så det var lidt besværligt. Derfor blev der ikke tid til den store cachejagt, da vi havde så meget andet at give os til. Se domkirken i baggrunden.

Ja, man skulle dukke sig, for at komme ind i baggården til vores hus. Det var en del af charmen!

Her lå vores lille hus i 3 etager, der var køkken med spiseplads i stueplan, 1. sal et lille soveværelse og badeværelse, 2. sal en lille stue med skråvægge. Det var mere end rigeligt til Søren og jeg. Huset emmede af charme og traditioner.

Vi slappede af et par timer og jeg luftede hundene nede ved vandet. Dejligt, at der også var parker i nærheden med græs. Jeg fik også lejlighed til at træne på DKK’s julekalender, som sjovt nok fredag den 13. var med opgaven ”bang, du er død”. Kizz Me kunne øvelsen i forvejen, så jeg fik lært Pizza det helt fra scratch. Jeg kaldte opgaven for: Døden fra Lübeck 😉

Inde i huset i køkkenet hang der en masse små modeller af facader af huse rundt om i Lübeck. Det var faktisk lidt sjovt at gå rundt i Lübeck for at se, om vi kunne genkende nogle af husene. Det lykkedes også. Jeg tog en masse billeder af facader, som vi skulle genkende, når vi kom hjem. På den måde fandt vi faktisk den gamle politistation og teateret.

Alle de små gavl-modeller af berømte huse i Lübeck var sjove at se, om vi kunne finde dem ”i virkeligheden”.

Fredag aften drog vi så ud på julemarkedet. Der var flere julemarkeder, som mere eller mindre hang sammen med hinanden.

Søren og jeg fik selvfølgelig smagt på diverse forskellige glühwein med både det ene og det andet i. Men kl. 21 var vi begge blevet trætte, vi havde jo været tidligt oppe og været turister i løbet af dagen, så vi havde fået noget på opleveren.

Ja, det er så mig 🙂 Årets krus (med pant) var udsmykket med kunst.

Lørdag morgen startede vi med at lufte hundene i en nærliggende park, som vist nok var en del af den gamle skanse. Hundene kom tilbage i huset og Søren og jeg fortsatte så på sightseeing. Vi gik ind i domkirken, den lå kun 200 m fra vores hus. Hold da op, den var flot. Der var en masse gamle kister i kapellerne – jeg fandt aldrig ud af, hvem der lå der, men de var ihvertfald betydningsfulde.

I domkirken var der også et flot gammelt ur, hvor viserne viser modsat i forhold til, hvordan urene viser i dag. Vi sad og ventede til klokken blev tolv, og så gik de små mænd øverst på uret igang med at slå på små ting og vende et timeglas. Solens øjne kiggede imens fra side til side.

Efter besøget i domkirken gik vi mod centrum og det begyndte desværre at regne. Vi endte på cafe Peter Pan og fik en virkelig god frokost. Det er åbenbart en berømt burgerkæde i Tyskland. Det gør ikke noget, hvis den kommer til Danmark! Regnen var holdt op, da vi kom ud og vi gik så til den anden ende af byen, hvor vi fik set en anden indgangsport til Lübeck. Hold da op en købstad, den by har været med alle de kirker, tårne, bymure og skanser.

Jeg har hostet og snottet lidt inden jeg tog afsted, så en gåtur i byen gjorde det ikke godt for mit hosteri. Vi tog hjem til huset og hundene. Jeg lagde mig på sofaen et par timer. Det gjorde godt og jeg blev lidt frisk igen.

Rådhuspladsen var flot pyntet

Og inden vi så os om, så var det aften igen, og Søren og jeg skulle da lige ud og smage lidt på lidt mere glühwein. Vi fik også købt noget snaps i en af boderne (vi drak den ikke, men har den med hjem til juleaften). Boden med snaps var iøvrigt ved at lukke, da vi kom forbi, så vi fik lige lidt smagsprøverester: Snaps med hindbær m.v.

Alle boderne lukker kl. 22 og så går folk stille og roligt hjem. Det er utrolig fredeligt, ingen ballade, men virkelig mange mennesker. Det kunne man ikke komme udenom – Lübeck er et meget populært sted at komme hen til jul, der er virkelig tæt pakket af mennesker, og det er lidt svært at komme frem og tilbage.

Søndag morgen havde vi god tid. Vi skulle først være ude af huset kl. 11 og vi havde betalt os fra rengøring, så der var ingen stress og jag.

Vi ville holde ind ved Fleggaard på vejen hjem for at handle ind til julen og konfirmation næste år. Men der blev vi godt nok snydt. Lukkeloven i Tyskland snød os! Alle butikker i Tyskland holder åbenbart lukket om søndagen! Vi fandt dog ud af, at Bordershop ved Puttgarden var åben, så der fik vi handlet inden vi kørte ombord på færgen hjem mod Danmark.

Nu her efter at være kommet hjem fra Lübeck er det tid til reflektion. De to andre gange, hvor vi har været til julemarkeder i Tyskland, har jeg følt det som at være eneste dansker og følt det helt specielt. I Lübeck var der virkelig mange danskere, det føltes som om, at hver anden person, man mødte, var dansker. Det var egentlig sjovt men samtidig også utrolig turistet. Jeg ved ikke lige, hvor charmerende det var. Men når jeg tænker over det, så syntes jeg faktisk, at julemarkedet i Kiel var mere hyggeligt.

Måske tager vi en julemarkedspause næste år.

Men en ting er sikkert, og det er, at det er alletiders kærstetur at komme væk fra dagens trommerum og få sig en oplevelse sammen – bare Søren og jeg. Vi er som nyforelskede igen efter sådan en weekend.

Gemt i Diverse, Ferie, Ikke hunderelateret Tagged with altstadt, julemarked, lübeck, tyskland, weihnachtsmarkt

Familietur til Tenerife i efterårsferien 2019

24. oktober 2019 Skriv en kommentar

Vi har sparet op i 4 år til denne tur. Hver gang min mand, jeg eller min mands børn har haft fødselsdag eller fået julegave, har vi fået penge af mine forældre. Disse penge har vi ikke købt ting for – heller ikke børnene -, men sat pengene ind på en feriekonto i banken. Børnene har dermed også været med til at spare op til turen til Tenerife, hvilket har været vigtigt for mig at lære dem.

Vi kunne iøvrigt have fået turen til det halve, hvis vi havde rejst uden for skolernes efterårsferie. Men vi ville ikke tage børnene ud af skole, det er dårlig stil, når de er oppe i denne alder (14 og 17).

Søren og jeg har haft en del point stående til benyttelse hos Norweigian, så vi valgte at flyve direkte til Tenerife med Norweigian, i stedet for at benytte fx Ryanair eller foretage mellemlandinger i andre lande.

På vores tidligere rejser til Tenerife har vi altid boet på hotel med swimmingpool. I år valgte vi at leje et rækkehus uden pool, men tæt ved stranden. Det viste sig at være en stor succes. Vi var derfor ikke nødt til at afbryde hyggelige udflugter, fordi børnene ville hjem til en tur i swimmingpool (hotellers swimmingpools plejer at lukke kl. 18 til rengøring).

Hjemmefra havde jeg fulgt vejrudsigten og var lidt nervøs for noget småregn, som var på prognosen. Det var som om, at der skulle komme lidt regn sidst i vores ferie, så jeg ønskede at vi foretog ihvertfald udflugt med hvalsafari og gåtur i en slugt så tidligt i ferien som muligt.

Vi ankom lørdag aften til et dejligt rækkehus og fik os indrettet. Det var en stor glæde at opdage de 2 badeværelser og et gæstetoilet i stueetagen. Med teenagere i huset var det en stor fordel 😉 Vores rækkehus i byen Callao Salveje var i 3 etager og med 3 terrasser. De 2 øverste terrasser/altaner havde fantastisk udsigt over havet, hvilket jeg nød både morgen og aften.

Søndag var snorkledag i vores by ved den nærliggende strand. Vi så en masse fisk og bl.a. barracudaer.

Mandag var vi på hvalsafari, hvor vi var ude på en katamaran-båd. Hver gang jeg har været på Tenerife, har jeg ønsket at komme på sådan en tur, og denne gang lykkedes det endelig. Vi så både grindehvaler og delfiner. Det var en smuk 3 timers tur på havet. I forbindelse med bådturen lagde båden for anker tæt ved Pal Mar, hvor både Søren og jeg var ude at svømme. Da Søren kom op og skiftede til shorts, faldt hans mobil ud af lommen og bump bump bump, så faldt der en iphone i vandet og den sank til bunds! Der lå den så på 8-10 meter vand og det var for dybt for mig at dykke ned til uden dykkerudstyr. Kaptajnen på båden sagde: Dont worry, I fix that. Og efter lidt snorkling opdagede han telefonen på havets bund og dykkede ned efter den. Han var dagens mand i skysovs, for uden telefonen, ville vi havde svært ved at få den ødelagte telefon dækket af forsikringen. Men det betød så, at med den ødelagte telefon, så var Søren uden mobilos på turen og alle de resterende billeder fra turen blev taget af Emma og jeg.

Flybillet og parkeringsbillet lå heldigvis også på min telefon, så vi klarede os fint gennem hele ferien alligevel.

Tirsdag fik vi mit største ferieønske opfyldt. Det var en gåtur i Barranco Del Infierno – en 6,5 km gåtur i en dyb kløft. Kløften har en begrænsning på max 300 personer om dagen. Desuden har kløften været lukket i flere år på grund af dødsfald (turister har været ramt af klippesten, som er faldet ned og har ramt dem). Disse ulykker i kløften har oftest været sket lige efter regnvejr m.v., så derfor var det vigtigt for mig at finde dage, hvor der har været tørvejr i lang tid.

Da vi ankom til starten af ruten blev vi udstyret med hver vores hjelm og en instruktion i, hvad vi skulle gøre, hvis vi hørte klippeskred fra oven. Vi fik også at vide, hvor vi ikke måtte opholde os, men skulle fortsætte med at gå på stien. Det var en storslået tur og jeg var mega udfordret på min højdeskræk i starten af ruten, men efterhånden som vi kom længere og længere ind i kløften, så vænnede jeg mig til det og kunne nyde udsigterne. Og udsigter var der mange af og fauna og flora skiftede hele tiden. Der var frøer helt inde i bunden af kløften og Tenerifes højeste vandfald stod flot og prangende, da vi ankom på slutningen af ruten. Herfra gik det så bare tilbage af samme sti.

En fantastisk tur som sluttede med, at Laurits sagde “tak fordi I tog mig med på denne gåtur”. Det havde jeg aldrig som i ALDRIG troet, at jeg skulle høre fra Laurits. Han kan nemlig være rigtig svær at få med ud og opleve noget og gå ture. Så denne tur med en form for ”bjergbestigning” troede jeg, at han ville opgive på forhånd. Fedt, at jeg tog fejl!

Da dagen var ved at være omme og jeg havde børstet tænder opdagede jeg, at vi havde gået 97 etager op og ned (jeg har en etagemåler på mit ur). Så jeg tog lige 3 ture op og ned ad husets trapper for at få etagemåleren op på 100 inden jeg gik i seng. Det er min absolut etagerekord!

Onsdag var afslapningsdag, hvor vi ikke kunne få Laurits med ud og opleve noget. Autister har brug for at slappe af, så det fik han lov til. Søren og jeg fandt en cache i nærheden af vores rækkehus og jeg fik afleveret en trackable-dims i cachebeholderen til dens videre rejse. Søren fik også fløjet med drone og fik nogle fine optagelser ude ved havet. Emma og jeg benyttede efterfølgende lejligheden til rigtig at få udforsket vores landsby, hvor en cache ledte os ud på den anden side af en byens strand ud på nogle flotte lavaklipper. Vores lange gåtur blev afsluttet på en cocktailbar, hvor vi fik nok verdens bedste smootie.

Torsdag var det Sørens tur til at få et ønske opfyldt, og det var at se Santa Cruz, Tenerifes hovedstad samt at komme op på et berømt strand nord for hovedstaden, hvor sandet er gult (og ikke lava-sort), fordi sandet er hentet fra Saharas ørken. At finde parkeringsplads i hovedstaden kan være “spændende”. Vi var blevet anbefalet at finde parkeringshus og google ledte os direkte til en fin parkeringskælder. Da vi kom op fra kælderen befandt vi os direkte på et slags fisketorv – det var virkelig hyggeligt. Selve byen synes jeg ikke var særlig interessant, det kunne være hvilken som helst gågade, vi gik i. Men nu er jeg jo heller ikke en særlig god person at shoppe med, jeg hader det faktisk, da det keder mig.

Turen gik så til den gule og lange strand. Her var virkelig smukt og der var gode faciliteter. Emma og jeg gik en laaaang tur langs strandkanten og fik taget mange insta-billeder 🙂

Fredag var det Emmas tur til at ønske at se noget. Hun er meget fascineret af at se nogle forladte hoteller, forladte parker eller bygninger. I en by, der hedder Abades, ligger der en masse forladte bygninger. Rent faktisk er det bygninger, der blev bygget til spedalske for mange år siden, men midt i byggeriet, blev alt pludselig stoppet og derfor fremstår bygningerne som forladte og spøgelsesagtige. Her fandt jeg selvfølgelig også nogle cacher. Det er meget specielt at gå rundt og forestille sig, hvordan der skulle have set ud.

Ved Abades ligger der også en fantastisk strand. Sort sand var der naturligvis. Vi havde snorkleudstyret med og ude i havet så vi igen fantastiske fisk, bl.a. en cuttlefish og trompetfisk.

Desværre kunne vi ikke lokke Laurits med på denne tur, så han blev hjemme i rækkehuset og så på iPad og slappede af. Han skulle jo også lade op til lørdagens tur.

Lørdag var det nemlig Laurits til at få sit store ønske til udflugt realiseret. Han havde glædet sig hele ugen og vi valgte denne dag, da det var den varmeste dag ifølge vejrudsigten. Turen gik nemlig til verdens bedste badeland: Siam Park. Det er virkelig vilde vandrutchebaner, som udfordrer både store og små. Det er tredje gang, at jeg er i dette vandland og jeg blev ikke skuffet, selv om vandland egentlig ikke er noget for mig. Men de der vilde forlystelser, det er virkelig sjovt og udfordrende. Det bedste er at høre Søren skrige højt, når vi alle 4 blev slynget fra den ene ende af rutchebanen til den anden ende i løbet af no time.

Laurits var i øvrigt dene eneste af os 4, der turde prøve tower of power. Sejt gået Laurits!

Søndag, efter 8 overnatninger, var det afrejsedag. Vi skulle være ude af rækkehuset kl. 11 og flyet gik kl. 13.50. Et perfekt tidspunkt at rejse på, så man ikke skulle op kl. lort om morgenen og dermed egentlig også ville miste en hyggelig aften dagen før. Vi fik pakket i ro og mag og gennemgået hele huset, hvis vi skulle have glemt noget. Jeg fik også lejlighed til at tælle skildpadder i huset (huset hed nemlig Villa Sea Turtle), og jeg fandt 38 skildpadder i alt!!! Vi så dog ingen skildpadder i havet denne gang, men så rigtig meget andet.

Herlig tur, hvor vi fik hygget os alle sammen.

Udsigten til La Gomea fra Gallao Salveje

Tak fordi du læste med så langt.

Nu er jeg gået på slankekur igen 🤣😜

Gemt i Familie, Ferie, Geocaching, Ikke hunderelateret Tagged with abades, barranco del infierno, callao salveje, siam park, Tenerife, villa sea turtle, white tenerife

En amputeret ferie

12. august 2019 Skriv en kommentar

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

Gemt i Border, Familie, Ferie, Geocaching Tagged with bunkers, draget, hanstholm, kurbad, oldtidshøjene, sydthy, thy, thyborøn

Årets sidste gåtur

31. december 2018 Skriv en kommentar

Jeg har nogle gange arrangeret gåtur med hunde via Facebook på årets sidste dag, så hundene skulle være trætte til nytårsaften. I år var jeg dog ikke sikker på, hvor i landet vi befandt os nytårsaften, så ingen fælles gåtur. Der var også arrangeret fin fællestræning i DcH Næstved, men lidt langt at gå fra Sortsø på Falster, når manden har bilen på arbejde. For ja, vi har været i sommerhus hele julen og nu også nytår med.

Jeg valgte at gå min egen skønne rute på Nordfalster ved Sortsø. Det blev til 6 km langs vandet og i skoven.

Her er et par billeder fra turen.

Turen gik bl.a. under Farøbroerne

Smukke træer med broen i baggrunden

Stor langdysse i skoven. Er målt til 40 meter.

Stien mod broen er smal og snoet, men virkelig hyggelig

Kan ikke lade være med at tage billeder af Pizza og Kizz Me

Ruten fra sommerhuset, langs skoven, forbi bådhuset, på molen, indbi skoven, under broen, ud til en gravhøj, retur gennem skoven, forbi en langdysse og så hjem.

Gemt i Border, Diverse, Ferie

På kærestetur til weinachtsmarkt i Kiel

17. december 2018 Skriv en kommentar

Mit første krus gløgg i Kiel

Tyskerne kan altså et eller andet med de der julemarkeder! Ingen tvivl om det! Det er bare så hyggeligt og velbesøgt. Sidste år var Søren og jeg byen Goslar i Harzen en forlænget weekend inden jul. I år valgte vi at køre knap så langt og så overnatte i Kiel i stedet for. Det var bestemt ikke nogen skuffelse.

Einhorn punch!!! Smagte himmelsk.

Der var 4-5 markeder inde i Kiel centrum, det ene marked hyggeligere end det andet. Boderne er huse med små tage, der er barkflis på underlaget, der sælges mad, sauerkraut, julestjerner osv. Sidst men ikke mindst, så sælges der gløgg og punch i alle afskygninger og man får et krus med hver gang, man køber et krus gløgg. Heldigvis er der et formidabelt pantsystem, hvor man kan aflevere kruset og få 2,5 euro retur. Krusene er dog smukt udsmykket, så vi nappede 4 krus med hjem som souvenir.

Flot bod med glaskunst.

Jeg havde taget fri fredag, så vi tog afsted op ad formiddagen og ankom til Kiel ved 15-tiden. Vi tjekkede ind på Hotel Tulip By Kiel og kørte derefter ud til den berømte ubåd U995, da der stod på google, at den var åben til kl. 17.

Desværre havde google ikke ret, da de lukkede kl. 16. Så vi gik en lang og dejlig tur langs strandpromenaden i stedet for, da 20 minutter var for kort tid at kigge på museum og ubåd i. Alt ved strandpromenaden var lukket ned for vinteren i denne del af Kiel (ca. 20 min kørsel fra centrum). Men det var dejligt og friskt.

Meget stort hotelværelse med plads til hundene.

Retur til hotellet og indtage en virkelig dårlig middag (det var hotelovernatning incl. middag). Jeg havde heldigvis læst om det dårlige mad på tripadvisor, så det kom ikke som en overraskelse for os. Det var udkogte grøntsager fra en frostpose og en (måske) microopvarmet kyllingefilet uden smag.

Værelset på hotellet var rigtig godt. Intet klamt gulvtæppe, men derimod flotte laminatgulve, som var hundevenlige … vi havde selvfølgelig Kizz Me og Pizza med. Det er heldigvis ikke noget problem, at have dem med, når de altid opfører sig så fint. Der var en kæmpe park lige op ad hotellet, så luftemuligheder var der masser af.

Fredag aften gik vi ned til centrum (ca. 20 min. gang) og ned til det første weinachtsmarkt. Vi fik lidt forskellige slags gløgg og punch og hyggede os gevaldigt. Der er sådan en glæde, varme og atmosfære i disse julemarkeder.

Som man kan se er julemarkederne godt besøgt. God stemning.

Det er så ærgerligt, at julemarkeder aldrig har fundet indpas i Danmark. Jeg har besøgt et forsøg på at lave et julemarked i Helsingør, men der er ikke noget som i IKKE NOGET, der stikker de tyske julemarkeder.

Uhmmm, jeg købte chokoladeovertrukne vindruer i en af boderne. Det smager altså rigtig godt.

Boderne i de tyske markeder i Kiel lukkede kl. 21 og gløggudskænkningsboderne lukkede kl. 22.

Lørdag morgen sov vi lidt længe og nød ikke at have et stramt program for dagen. Der var lækker morgenmad på hotellet – fuldstændig modsat af aftensmaden!

Vi tog igen ud til området med ubåden og nogle gamle krigsmonumenter lidt uden for Kiel. Først besøgte vi et mindemonument for alle de forliste ubådsfolk fra de tyske hære. Der var mange ubåde, der forliste i både 1. og 2. verdenskrig. Jeg tabte helt mælet, da jeg så alle de navne og alle de både, der var listet op. Selv om de var vores fjender, så var det jo skæbner, som mistede livet og familier, der mistede deres kære. Og måden, de mistede livet på. Det er bare så trist. Krig er noget lort! Nå, men det var altså meget bevægende for mig.

Navne på alle de tyske personer, der mistede livet i 1. og 2. verdenskrig.

Tower ved Laboe ved Kiel. Meget højt. Vi tog selvfølgelig trapperne op!

Flot udsigt oppe fra tårnet.

Vi så også et museum, som var et slags skibsmuseum, hvor der var masser af modelbåde af krigsskibe fra både før og efter 1. og 2. verdenskrig. https://en.wikipedia.org/wiki/Laboe_Naval_Memorial

Vi gik op i Laboe Tower. Uha, der er højt op. VIRKELIG højt, især for en, der er lidt bange for højder. Men sikke en belønning. Meget smuk udsigt over fjorden. Jeg fik også lige lidt etager på min højdemåler på mit applewatch. 33 etager fik jeg gået den dag.

Thumbs up! Jeg klarede at gå op i tårnet selv om jeg har højdeskræk.

Bagefter var vi nede i ubåden. Den står på land og det kostede penge at komme ind og kigge. Vi tilbragte megen tid i den ubåd. Det var spændende at se, hvor tæt de har boet og alle de (få) faciliteter, som de havde til rådighed.

Ubåden, som var en del af museet.

Dieselmotorerne i ubåden (og Søren).

Der var mange dimser og dibbedutter i det midterste rum i ubåden. Det var svært ikke lige at komme til at dreje lidt på “rattene”.

Det blev lige til en enkelt selfie 🙂

Lørdag aften valgte vi at spise nede på markederne, ikke noget med flere restaurantbesøg! Lækker mad fra grillstegt pattegris und so weiter! Og flere punch. Fik blandt andet en Einhorn-punch!!!

Aftenen sluttede af med at vi pludselig kom i snak med et par virkelig søde danskere, som også havde fundet de tyske julemarkeder hyggelige. Vi fandt aldrig ud af, hvad de hed, men de var fra en landsby lidt uden for Skive, han kørte for Hancock bryghus og hun var lærer. Vi snakkede og snakkede og snakkede og pludselig var alle boder lukket og vi var stort set de eneste mennesker tilbage på julemarkedet. 🙂 Smadder hyggeligt!

Vores danske venner fra Skiveegnen.

Søndag morgen op og spise morgenmad og så gik turen tilbage til DK sidst på formiddagen. Vi valgte at stoppe ved Fleggaard for at handle lidt ind. Det gør vi ALDRIG igen, ihvertfald ikke en søndag før jul. Der var kø fra den ene ende af butikken helt ned til kasserne. Det er ikke noget, som jeg har særlig meget tålmodighed til.

Fleggaard har 4 el-lader-parkeringspladser. Vi kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere.

Vi fandt en opladerstander til bilen, men kunne desværre ikke få det til at fungere. Men vi lærer det nok en dag.

Søndag aften satte vi filmen Das Boot på. Den fik lige pludselig en helt anden betydning!

Næste år går turen nok til Lübeck.

Jeg kigger meget på nummerplader og har let ved at få bogstaver til at sige noget eller blive til et ord. Denne her bil stod ved hotellet i Kiel. Det må jo være Kizz Me’s bil 🙂

Gemt i Border, Familie, Ferie Tagged with 995, hotel golden tulip by kiel, kiel, weinachtsmarkt

Sommerferie ved Balatonsøen i Ungarn

13. august 2018 1 kommentar

Smuk udsigt fra bjerget over Revfulop over Balatonsøen og det karakteristiske bjerg Badacsony

Hvordan finder man lige ud af, at man skal til selve Balatonsøen i Ungarn?
Det er ikke et sted, som jeg har hørt om før, men for at gøre en kort historie lang 😉 så søgte jeg efter hoteller ved Ebreichsdorf i Østrig tilbage i januar måned, da jeg søgte om at komme på European Open-landsholdet i agility med Pizza. Nogle af hotelsøgningerne på booking.com viste sig at være hoteller i Ungarn. Jeg opdagede derfor, hvor tæt Ungarn lå på EO og snakkede med min mand Søren, om vi skulle tage til Ungarn efter EO (som strækker sig fra torsdag-søndag), hvis jeg blev udtaget til EO-landsholdet. Så kunne vi nemlig holde ferie i forlængelse af European Open. Det var meningen, at jeg skulle køre alene til EO og Søren og ungerne skulle tage flyet til Budapest, hvor jeg så skulle hente dem, når EO var slut.

Men hele den sidste plan med, at Søren skulle tage fly til Budapest m.v. blev ændret i juni, da Pizza og jeg ikke blev udtaget til EO-landsholdet. Så i stedet for, at jeg skulle have været kørt til Østrig den 25. juli, bookede vi færge og hotel ved Prag lørdag den 28. juli.

Blev udtaget til European Open alligevel
Men men men… lørdag den 21. juli fik jeg pludselig en opringning … der var en plads til Pizza og jeg til European Open, da en af de andre deltagere var blevet skadet. Jeg var på nippet til at sige nej, men mit gamle konkurrence- og landsholdshjerte bankede faktisk lidt for højt og jeg drøftede sagen med Søren. Han indvilgede i, at køre hele turen til Ungarn med ungerne og Kizz Me alene og så hente mig i Østrig efter finalerne ved EO.

Jeg fik hjælp af min veninde Yvonna til arrangering af samkørsel til Østrig og hotelophold ved EO. Men det med EO må jeg hellere blogge om en anden gang. Dette indlæg handler nemlig om UNGARN. – og nu ved I, hvorfor vi endte med at holde ferie ved Ungarn.

Hvordan valgte vi Balatonsøen?
Jeg havde egentlig aldrig overvejet ferie ved Ungarn, men et par søgninger på internettet nævnte Balatonsøen (Centraleuropas største sø), som et muligt område for os. Vi læste også et blogindlæg om en familie, som havde valgt Balatonsøen. Det er faktisk også en af grundene til, at jeg blogger om vores rejse, da jeg kan se på mine blog-statistikker, at rigtig mange har haft glæde af at læse om vores ferie til Tjekkiet ved Det Bøhmiske Paradis.

Her er huset, som vi boede i. Se den dejlige grønne græsplæne og den fantastiske overdækkede terrasse.

Vi solgte jo campingvognen i sommer. I stedet for at ligge på campingplads, så vi søgte efter et sommerhus eller noget, der ligner. Valget faldt på et mindre hus i byen Revfulop, som ligger 100 meter fra Balatonsøen. Og det skulle vise sig at være et fantastisk sted og et fantastisk hus med fantastiske værter.

Se huset på booking.com. Der er et par lejligheder på opslaget på booking-søgningen, men se på “lejlighed med terrasse”.

Vi fik en varm velkomst søndag aften (efter Søren havde hentet mig i Østrig). Der var sat en lokal flaske hvidvin frem på bordet til os. Huset lå i en baghave til et større hus. Det større hus var opdelt i 3 boliger, men vores hus lå for sig selv som en selvstændig enhed. Hele grunden var indhegnet og den store port ud mod vejen kunne låses om natten. Jeg kunne fornemme, hvordan værterne var lidt betænkelige ved at skulle have lejere med 2 store hunde. Men heldigvis er Pizza og Kizz Me søde og velopdragne hunde, der hurtigt fik nogle gode venner i vores værter. Faktisk så legede værterne med hundene flere gange.

Vores værter elskede at lege med hundene. De spurgte pænt om lov om ikke nok Kizz Me og Pizza måtte lege med vand. Det var selvfølgelig helt okay 🙂 Jeg ved ikke hvem, der syntes, at det var sjovest med vandlegen he he he.

Huset kan jeg klart anbefale andre at leje. Der var ikke nogen stor stue, men blot en mindre spiseafdeling i forbindelse med gangen/entreen. Heldigvis var der en kæmpe stor terrasse, hvor vi tilbragte det meste af vores tid. Morgenmad, frokost og aftensmad blev indtaget på terrassen. Den første morgen spurgte værterne os, hvordan vi havde sovet. Vi fortalte, at der havde været frygtelig varmt … og vupti et par timer efter, havde de købt en blæser til os. Det er da omsorg!

Jeg havde lånt bogen Turen går til Budapest og Ungarn af Yvonnas mor, som tilfældigvis havde den med til Østrig. Der var et helt kapitel om Balatonsøen. Vi brugte bogen som inspiration til udflugter. Tripadvisor og geocaching blev også brugt til at finde udflugtsmål.

Den ekstreme varme, som har hærget hele Europa hele sommeren, var også i Ungarn. Varmen lagde en del dæmper på de aktiviteter, som jeg gerne ville foretage mig. Jeg havde tænkt på mange gåture i skovene og bestige nogle af de vulkaner, som området er bygget op om.

Jeg gik derfor en del gåture alene med hundene om morgenen eller tidlig formiddag lige efter morgenmaden. Jeg undersøgte byen og området nord for Revfulop. Jeg fandt bl.a. en cache oppe i skoven, som var lidt svær at komme frem til.

Vindistrikt
Området ved Revfulop og i det hele taget rundt om Balatonsøen er kendt for rigtig god hvidvin. Søren og jeg gik en eftermiddag op til en lokal vinbonde, hvor vi fik prøvesmagt noget hvidvin direkte tappet fra vintønderne. Vi endte med at købe 2 flasker vin, som bonden egentlig ville have hældt på 2 plastikflasker, men da han så vores ansigtsudtryk fik vi 2 (glas)flasker hvidvin, godt nok uden etiketter 🙂 Ret sjov oplevelse.

Hos vinbonden Gelencser smagte vi på vin tappet direkte fra fad.

Dagen efter kørte vi ud til en stor vinproducent, hvor vi købte 12 flasker vin hos Vargabor. Vi kunne desværre ikke smage noget af vinen, men vi købte 6 flasker magen til den hvidvin, som værterne i Revfulop gav os, da vi ankom. Vi brugte også app’en vivino til at finde os en god rosé. Vinen kostede 590 huf pr. flaske, hvilket svarer til kr. 13,60. Vi havde desværre ikke plads til mere vin i bilen. Når man er 4 mennesker og 2 hunde fylder det godt op.

Maden og drikkevarer
Vi spiste en del på restaurant, da mad i Ungarn er meget billig i forhold til mad i Danmark, og det kunne næsten ikke betale sig at lave mad selv. Så vi gav os selv lidt luxus. Hvis vi spiste på restaurant om aftenen og fik et fint måltid, så kom beløbet op på ca. 200-220 kr. inkl. drikkevarer.

Vi prøvede lidt af de ungarnske specialiter, herunder selvfølgelig gullasch. Vi købte også paprika med hjem, både en sød og en stærk, så nu skal vi selv i gang med at kokkerere.

Langos! Det er en slags friturestegt brød, som serveres overalt på restauranterne. Man kan få Langos med ost, ketchup, pølser, cremefraise eller nutella.

Den ungarnske IPA fra Soproni var min yndlingsøl.

Dette her smørepålæg er verdens lækreste smørepålæg. BUM BASTA! Det kan kun købes hos Lidl i Tjekkiet. Vi kunne huske Peanua fra vores første rejser i Tjekkiet og har tænkt på det lige siden. Det smager stadig himmelsk oven på morgenbrød.

På alle restauranter kunne man købe limonade i alle afskygninger. Dette er vandmelon-limonade. Der var altid godt med is i limonaden samt både af citron og lime. Skønt, forfriskende og billigt i Ungarn!

Seværdigheder i gåafstand af huset
Der var selvfølgelig en masse af se på i nærheden af Revfulop. Men spørgsmålet var, om vi orkede det på grund af varmen. Der var et cirkus 300 meter fra huset, som lå der i al den tid, vi boede i Revfulop. I Ungarn må man stadig benytte vilde dyr i cirkus, så der var kameler, elefanter samt tigere og løver i bur lige ud til vejen. En af aftenerne gik Emma og jeg en tur, da jeg skulle nå mit bevægelsesmål, inden vi skulle i seng, og vi gik forbi cirkuset. En af tigerne havde et udfald mod en af løverne, som var i bur lige op ad tigerene. Uha, Emma og jeg blev bange. Og nej, jeg støtter på ingen måde vilde dyr i cirkus og vi var ikke inde og se forestillingen.
Men lidt andre seværdigheder i gåafstand blev det da til. Se billederne nedenfor.

Fulopi Templomrom. En gammel ruin fra 1311 blot 100 meter fra vores hus. https://goo.gl/maps/d7WEBUQAzbD2

Her er den strand, som vi boede meget tæt på. Det kostede 600 huf (kr. 13) om dagen at benytte stranden, hvis man ville ind flere gange om dagen mellem kl. 8-18. Søren og jeg var ude at bade de fleste morgener inden ungerne stod op. Det var skønt med en morgendukkert. Stranden var pæn og rengjort. Vi skulle gå ca. 50 meter ud før der var 1,5 m dybt. Der var livredder i dagtimerne. Desuden var der flere små restauranter, en kaffebar samt toiletter og omklædningsrum. Man kunne også leje cykelbåde. Til at starte med var vi irriteret over, at det var en betalingsstand, men endte med at være glad for de ordnede forhold og ville hellere end gerne betale for det.

En gåtur op ad bjerget ved Revfulop ender ved et højt tårn, hvorfra der er en virkelig pragtfuld udsigt. Her står jeg med mine skønne bonusbørn Laurits og Emma.

Emma og Søren øverst i tårnet og lige da jeg skulle tage billedet dukker Laurits op på en af udsigtsafsatserne og vinker til mig. Herligt foto af Fulop Hegi. https://goo.gl/maps/bCQv2PxFFDz

Seværdigheder i kort køreafstand af Revfulop
Vi havde i starten af ferien planlagt en seværdighed hver dag. Det blev til termiske bade, underjordisk grottesejllads, borgen Szigliget, cachejagt ved et gammelt kloster og en tur til halvøen Tihany.

Søren og Emma havde en udflugt til Budapest en dag, hvor jeg ikke tog med, da jeg blev sammen med Laurits og hundene i Revfulop. Den dag legede Laurits og jeg næsten 2 timer i vandet ved stranden og det blev den dag, hvor jeg tabte min vielsesring. Den ligger nu på bunden af Balatonsøen et eller andet sted.

Thermal Lake of Heviz
Søren havde udset sig et termisk bad, som et spændende udflugtsmål. Det var det også. Det var faktisk meget utroligt. Og det var samtidig det eneste sted, hvor vi mødte danskere på hele vores tur.

De termiske bade i Heviz er bygget for mange mange år siden og vandet bliver opvarmet ved hjælp af varmt vand fra en underjordisk grotte. Vandet var dejlig varmt og vi brugte hurtigt 3 timer i det varme vand.

Heviz har Europas største termiske sø, hvis vandsammensætning og temperatur siges at have en god virkning på en lang række lokomotoriske problemer som led-, muskel- og knoglesmerter.

Vandet er rigt på karbon, svovl, magnesium og kalcium. Det siges, at allerede romerne kendte til søens kvaliteter, men det er først i 1800-tallet, at turisterne for alvor begyndte at komme til Heviz i håb om, at søens vand kunne hjælpe på deres skavanker.

I Therminal Lake of Heviz kunne man leje baderinge, så man ikke skulle bruge energi på at svømme i det varme vand. Man kunne nøjes med at ligge og tulle rundt. Det var virkelig skønt.

Der var også mudderbad i terminalsøen. Her bliver Laurits og jeg helbredt for et eller andet 🙂

Da vandet er rig på mineraler, svovl m.v. er der opsat skilte ved omklædningen om, at man skal huske at tage sølvsmykker af. De skilte så jeg først da jeg gik ud. Min sølvring så altså virkelig underlig ud til slut. Men er på vej til at have naturlig farve igen.

Her kommer så lige den største blondinedumhed: Man er udstyret med en slags urrem, som kan låse ens skabe op og man kan holde urremmen hen over nogle bokse, som så aflæser, hvor meget tid, man har tilbage at bade i. Når man forlader stedet, skal man tage armbåndet af og lægge i en maskine, så man kan komme ud af døren. Jeg havde taget mit applewatch på inde i garderoben, da jeg tog tøj på. Og da jeg så kom ud til døren ved udgangen kommer jeg til at tage mit applewatch af og putter det i maskinen. Jeg opdager det i sidste øjeblik inden maskinen æder mit applewatch, og jeg når at hive det op igen, men maskinen havde ædt lidt af min urrem, som jeg så måtte sætte sammen med et hårelastik resten af ferien. Kæft mand, det var dumt.

Grotterne under byen Tapolca
En af de andre dage tog vi en køretur til byen Tapolca. Under byen er der et grotteanlæg, hvor der bl.a. er vand. Det er HELT VILD FLOT og var en meget fantastisk oplevelse. Man skal ikke lide af klaustrofobi, når man sejlede rundt i de smalle tunneller, og det var da også ved at gå galt for en af de andre både, som havde et hysterisk barn om bord.

Jeg havde læst et sted på nettet, at det var bedst at komme en time i forvejen før sejlladsen. Men det viste sig at være en dum ide. Vi havde købt billet til et bestemt tidspunkt, og man kunne ikke komme ind før det tidspunkt. Så vi var lidt rundt i byen Tapolca inden vi kunne komme ind til grotterne. Den time, der så er snakket om er faktisk en rundvisning i museet om grotterne, de forskellige stenarter, vulkaner m.v. Det var meget interessant og vi blev udstyret med 3D-briller, da der var skærme rundt omkring på museet, som havde 3D-visning af forskellige ting.

Der var simpelthen så flot i grotterne. Vi tog nok 50 billeder dernede, hvis det kan gøre det. Vandet var så klart og smukt.

Emma sidder bagest i den lille båd og jeg sidder forrest og styrer ved hjælp af en padle.

Szigliget Castle
En af morgenerne blæste det lidt og vi snakkede om, at så var det ikke så varmt at komme op og se på Szigliget Borgen. Desværre aftog vinden og det blev ulideligt varmt at bevæge sig rundt på trapperne ved den store gamle borg. Borgen har været kæmpe stor engang, men i 1690 ramte et lyn ned i borgen, og krudtlageret sprang en del af borgen i stykker.

Flot udsigt fra borgruinen.

Lidt mere udsigt fra ruinen.

Cachejagt
Den sidste dag i Ungarn fik jeg lokket familien med på cachejagt. Jeg havde fundet en cache, som havde fået mange favoritpoint fra andre. Så ved man med sikkerhed, at det er et spændende sted eller en sjov cache. Geocaching fik os ud i en skov (så vi kunne gå i skygge) og inde i skoven var der en gammel klosterruin. Det var Paulite Monastery Ruin.

Laurits fandt cachen denne gang. Faktisk kan det være ret svært at finde cacherne nogle steder i Ungarn, da der er mange sten, som man skal vende. Det er ikke som i Danmark, hvor man tydeligt kan se, hvor cacherne er gemt, da der oftest ikke er mange store sten at gemme beholderne under, men blot en stak grene, som ser lidt for underlige ud.

Det flotte gamle kloster. Laurits står under korset inde i klosterets kirke.

Kørsel i Ungarn
Vejene er ikke så gode som i Tyskland og i Danmark. Men de er fremkommelige og folk i Ungarn kører pænt. Skiltningen er også ret god. Søren og Emma tog toget til og fra Budapest. Det gik også fint. De var heldige at have fået en pladsbillet til en af de gode vogne med airconditioning.

Der var mange sjove vejskilte. Her kan man se, at der er risiko for hestevogne. Der var også andre vejskilte med traktorer uden førerhus. 🙂

Badning i Balatonsøen
Vi havde læst en del om, at der skulle være mange slanger ved og i Søen. Jeg var den eneste, der så en slange, og det var på en gåtur ved havnen med hundene. Slangerne er ikke farlige, men vi havde forventet at se en masse af dem, nu hvor alle skrev om de der slanger.

Søen er lang og kalkholdig – og helt utrolig smuk. Man skal ikke gøre sig forhåbninger om at have en dykke- eller snorkleferie. Man kan ikke se langt under vand. Men vandet er rent og behageligt at bade i. Man er ikke bange for brandmænd eller noget der ligner.

Det dejlige vand i Balatonsøen havde en skøn temperatur. Vi havde en af dagene lejet en vandcykel, som vi sprang ud fra. I baggrunden kan man på toppen af bjerget se det tårn, vi gik op til.

Hvis man tror, at Balatonsøen er et godt sted for hunde at bade, så må man tro om igen. Det er svært at finde et egnet sted, hvor de faktisk må bade. Det er forbudt at tage hunde med på strandene. Søen er 74 km lang og det er kun tilladt på 3 strande at bade sammen med hundene. Og desværre var vores strand ikke en af disse strande. Her er jeg taget ned til havnen i Revfulop, hvor hundene fik lov til at svømme lidt rundt.

Vi var på sejltur en af aftenerne, hvor vi nød den smukke solnedgang. Det var en hyggelig tur.

Man måtte gerne tage hunde med på de fleste restauranter, nogle restauranter skiltede ovenikøbet med det. Tjenerne kom ofte med vand og vandskåle til hundene inden man selv fik udleveret menukortet.

Det ungarnske folk
Vores værter (udlejere af huset i Revfulop) var meget meget venlige og hjælpsomme. De var begge gode til tysk og engelsk. Men generelt oplevede vi, at folk ikke var så gode til engelsk. Folk snakkede automatisk tysk til os, så Søren og jeg måtte i gang med vores skoletyske.
Når jeg går på gaden i Danmark, så hilser man på folk, siger dav eller hej eller nikker, når man går forbi. I Ungarn har jeg oplevelsen af, at man undgår øjenkontakt og ikke er så glad for at hilse på fremmede. Tror det handler om, at folket er genert.

En af morgenerne gik jeg tur med hundene og havde naturligvis samlet hundelort op i en lortepose. Jeg nærmede mig lystyacthavnen og ville lægge posen i en af de store grønne containere ved indgangen. Så kom vagten løbende ud og skældte og smælte, at jeg ikke måtte gå der (sagde han på Ungarnsk). Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare gerne lige ville lægge en pose i en affaldscontainer, men det var lige før han var eksploderet af raseri. Jeg havde mest lyst til at smide posen på jorden og gå min vej, men så tror jeg, at jeg havde fået tæsk. Han var godt nok ikke rar.

Men ellers var folk venlige.

Valuta og betaling
Man skal huske at have lidt valuta med hjemmefra. Enkelte steder tages der ikke imod Visa-kort, men det kan man undersøge inden man køber ind i supermarkedet (flere havde et minimumbeløb, man skulle købe for, ellers ville de ikke tage imod Visa). Enkelte butikker modtog ikke visa, men MasterCard.

Der skal ligeledes betales en turistskat, når man har boet til leje. Det kom lidt som en overraskelse for os, da vi skulle afrejse. Men hvis vi havde læst det med småt hos booking.com, så havde vi ikke været så overrasket.

Turen hjem blev delt op i 2 bidder
Egentlig kunne Søren og jeg godt have kørt hele vejen hjem i 1 stræk, men vi valgte for børnenes skyld at dele køreturen op i 2. Vi havde dermed en overnatning i Leipzig på et hotel nær motorvejen. Vi ankom til hotellet i Leipzig ved 15 tiden fredag eftermiddag. Laurits gad ikke med på sightseeing, så hundene, Søren, Emma og jeg begav os ud på tur.

Leipzig
Jeg søgte lidt på Tripadvisor for at finde ud af, hvad folk kunne anbefale at se, når man var i byen. Alle gav høje favoritpoint til et kæmpe monument. Volkerschlachtdenkmal. Det var et 91 meter højt monument. Da vi kørte derhen i bil, så vi monumentet i det fjerne og troede, at vi var tæt på. Så vi fandt hurtigt en parkeringsplads. Det skulle så vise sig, at det var noget længere væk end vi regnede med. Men skidt med det, så fik vi en dejlig gåtur i en park på vej derhen.

Det kæmpestore monument, som desværre var lukket da vi ankom, så vi var aldrig inde at se det indvendigt. Men vi kunne komme langt op på trapperne op til dørene udvendigt. Prøv at se billedet her, hvor jeg har lavet et lille udsnit, så man kan fornemme hvor små menneskerne er i forhold til monumentet.

Hundene var med på gåturen i Leipzig. Emma, Søren og jeg nyder den flotte udsigt over byen fra monumentet.

Panoramaudsigt over parken og monumentet.

En hurtig gåtur i parken efter besøg af monumentet bragte os til en cache, der havde denne beskrivelse: This is a fast traditional cache nearby Europe’s tallest monument. In the listing “most found caches in Leipzig” it´s a top 10 cache. An ideal cache for Leipzig tourists!

Vores hotel i Leipzig lå lige op ad et kææææmpemæssigt indkøbscenter. Her fik jeg lejlighed til at komme i min yndlingssportsforretning Decathlon. Se, jeg har helt julelys i øjnene.

Efter 12 dage sydpå vendte vi snuden hjemad. Vejret havde været skønt, solrigt og varmt. Da vi nåede færgen ved Rostock var den godt nok lidt forsinket og jeg sagde, at vi nok fik os en vippetur mod Gedser. Og ja, det skal jeg love for, at vi gjorde. Færgen kunne faktisk af sikkerhedsgrunde ikke komme ind i havnen i Gedser pga. blæsevejret, så vi lå og tullede rundt ude på havet i en halv times tid inden færgen forsøgte at gå i havn. Hatten af for den dygtige kaptajn!!!

Motionsmål nået hver dag!
Selv om jeg har spist en hulens masse is, drukke iskaffe, drukket god tjekkisk og ungarnsk øl og spist peanua hver dag, så har jeg kun taget 0,7 kg på. Jeg har været meget obs på at opnå mine 10.000 skridt om dagen og nå mine motionsmål og bevægelsesmål.

Dejlig ferie alt i alt
Når man er afsted 4 mennesker og 2 hunde er der en masse hensyn, som man skal tage til hinanden. Ind i mellem har humøret svinget lidt hos os alle. Sikkert på grund af den ulidelige varme på 32-36 grader, mangel på gode internetforbindelser/ps4 og nok også mig, der har krudt i røven og gerne vil opleve noget, i stedet for at ligge på en strand eller bade hele tiden eller spille på iPad.
Normalt plejer vi at gå lidt mere på geocachingjagt på vores ferier, men varmen var en stor årsag til, at vi ikke orkede at lede for meget. På denne ferie blev det kun til 4 cacher i alt, og den ene fandt jeg på en alene-gåtur i skoven.

4-kløveret på sejltur. Tak for en god ferie.

Gemt i Familie, Ferie, Geocaching, Ikke hunderelateret Tagged with Badacsony, Balatonsøen, Revfulop, Termiske bade, Ungarn

Rød kajak til 2 personer – tjek!

8. juli 2018 Skriv en kommentar

Jeg er en stor livsnyder – og samtidig elsker jeg havet og dets muligheder. En havkajak har længe været på ønskesedlen.

Søren og jeg har længe snakket om at købe en kajak som tilbehør til sommerhuset. Vi har syslet med tanken om en oppustelig en af slagsen, så den er let at pakke væk i et udhus.

Men efter lidt snak med en kajak-sælger i Næstved faldt valget på en kajak, som ikke skal pustes op. Vi har også købt en vogn til kajakken, så vi let kan transportere den til og fra sundet.

I går lørdag drog vi ud på vores jomfrutur med kajakken. Vi valgte at gå ned med kajakken og sætte den i vandet ved Sortsø Gab og ro stille og roligt til Sortsø Havn for at besøge røgeriet og købe vores yndlingsfiskefrikadeller.
På vejen hjem fra Sortsø Havn tabte Søren dog sine nyindkøbte solbriller i vandet (havde lige givet kr. 900 for dem). Det opdagede vi først, da vi var hjemme.

Vi spiste frokost (ja, rigtig gættet: fiskefrikadeller) og derefter tog vi våddragter og snorkeludstyr på. Så gik jagten ellers ind på Sørens solbriller. Vi kørte til Sortsø Havn, hvor vi gik i vandet. Vi ledte længe og jeg havde egentlig givet op og var på vej tilbage mod havnen, hvor vi havde parkeret bilen. Pludselig fik jeg øje på solbrillerne på havets bund. Jeg dykkede ned og tog dem op .Jeg ville egentlig have taget dem stille og roligt og svømmet hen til Søren, som ledte et andet sted efter solbrillerne. Jeg blev bare simpelthen så begejstret, at jeg råbte op med snorkel og det hele på. Søren vidste så godt, hvad det der “bla bla bla blob blob blob” betød 🙂

Det betød så også for mig, at Søren måtte give en kæmpe italiensk is på havnen i Stubbekøbing lidt senere.

Vi har lige lagt kajakken op på land mens vi var ved Sortsø Røgeri.

Vi har købt en lille vogn til at have kajakken på, så det ser ud til, at vi går en lille tur med kajakken.

Gemt i Ferie, Ikke hunderelateret Tagged with havkajak, kajak, oakley, solbriller, sortsø gab, sortsø havn, sortsø røgeri

Familietur i Pinsen

23. maj 2018 1 kommentar

Min storesøster (i midten), min lillebror og jeg. Vi elsker hinanden og vi elsker at være sammen.

Mens alle mine agilityvenner drog til Ribe i Pinsen til stort agilitystævne, drog min familie og jeg til Sortsø i sommerhus. Der er nemlig altid familietur i Pinsen. Normalt plejer mine forældre at være med, men pga. deres sygdomsforløb kan de ikke længere komme med. Men det forhindrer ikke min søster Mette med mand og børn, min bror med kæreste og børn samt min familie med mand og børn at tage afsted og holde traditionen i hævd.

Der var plads til os alle på vores store overdækkede terrasse i sommerhuset i Sortsø. Vejret var med os og det var næsten for varmt at sidde ude, men man må ikke klage 😉

Vi har været forskellige steder i Pinsen. Nogle år i nogle primitive strandhytter på Mols og et år i en spejderhytte på Helnæs (Fyn). I år blev det altså Sortsø i vores sommerhus. Min søster havde dog lejet et sommerhus i Sortsø, da 12 mennesker og 2 hunde i vores sommerhus nok var at presse citronen lidt meget.

Søren, børnene, hundene og jeg tog i sommerhuset allerede fredag. Resten af flokken ankom lørdag og blev til mandag eftermiddag.

Søren viser her sine evner i diciplinen discgolf. En sjov og aktiv sport for hele familien.

Der var rigtig god stemning og vi hyggede os rigtig meget allerede fra starten af. Vi fik spillet discgolf i nærheden af Bogø (Fanefjord). Det er en slags freesbee, som skal kastes hen i beholdere langt væk, og man har så fx 3 kast til at komme hen til beholderne og få den i kassen – nogle gange overskrides de 3 kast, men skidt med det 😉 . Jeg må indrømme (er ikke særlig glad for det), men jeg tabte faktisk på voksenholdet. Det er ikke særlig godt for en konkurrenceperson som mig, men de der discs var altså ikke lette at få til at flyve de rigtige steder hen. Og hvis man fik discen i en forkert retning, kunne man risikere, at den landede i de mange brændenælder (jeg var i shorts og dermed bare ben). Men det handler jo ikke om at vinde, det handler om at være med …. tsk tsk tsk 😉

Min nevø Magne var ude på mit paddleboard. Her har han sat sig ned, idet paddleboardet også kan bruges som en slags kajak.

Der var også flere af børnene, der var ude at prøve mit paddleboard. I det hele taget fik fjorden besøg af de vandglade unger og hundene flere gange. Laurits lånte min våddragt og var ude at snorkle. Der blev sågar også fanget hornfisk, idet super-over-fiskeren af dem alle (Daniel) lånte noget fiskeudstyr.
Vores eget vildmarksbad blev også brugt flere gange.

Min nevø Mikkel og niece Anna ude på bådebroen ved Sortsø.

I vinter fik vi fjernet et skævt og grimt blommetræ midt i græsplænen. Gennem flere weekender i foråret har vi rettet plænen ud og sået nyt græs. I december måned fik vi lagt nye dræn i haven og da intet gror om vinteren, lignede haven et bombet lokum af mudder hele foråret. Hele haven var stort set gravet op ved hjælp af maskiner. Så den så ikke pæn ud. Det gør den heldigvis nu. Det er dejligt med en stor åben have og græsplæne, hvor vi kan spille badminton og skyde med bue/pil efter en stor skive – og det blev selvfølgelig udnyttet.

Vores dejlige sommerhus i Sortsø. Der er næsten kommet græs op i hele havens plæneområde.

Søren og jeg vil begynde at udleje sommerhuset lidt mere i den kommende sæson, så det ikke kun er venner og bekendte, der kan leje huset. Vi overvejer at benytte airbnb, så vi ikke behøver at fjerne alle vore personlige ejendele.

Tak til min super dejlige familie for en vidunderlig Pinse.
Man må godt gentage en succes, ik’?

Gemt i Familie, Ferie, Haven Tagged with discgolf, Familie, pinse, sommerhus, sortsø

Kærestetur til Harzen – Goslar

18. december 2017 Skriv en kommentar

Der var opbygget en hel skov på torvet i Goslar.

For ca. 4 måneder siden bestilte Søren og jeg hotel i Harzen. For med et kuld hvalpe om sommeren, så er der ikke megen tid til hinanden. Det hele går op i hund hund hund. Min far fik jo desværre en hjerneblødning i oktober, så det var rart for Søren og jeg at komme lidt væk fra alle tankerne og få tid til hinanden og nyde hinandens selskab.

Vi havde booket et hotel i Goslar fra torsdag-søndag. Det er ca. 6 timers kørsel hjemmefra. I sidste uge snakkede vi dog om, at vi ville tage afsted onsdag aften og overnatte på et hotel i nærheden af Lübeck. Det skulle vise sig at være en rigtig god og hyggelig ide. På booking.com fandt vi et værelse med bad på Lindenkrug i en lille by tæt ved feriestedet Dahme. Kroen var virkelig hyggelig og vi var de eneste til morgenmad. Kroen lå ca. 15 km fra motorvejen, så det var en lille afstikker, men altså da, hvor fik vi virkelig valuta for pengene. Værelset kostede 450 kr. for to personer incl. morgenmad. Der var super service fra den hyggelige krofatter og vi fik en super morgenmad.

Efter morgenmaden kørte vi til Dahme, hvor vi luftede hundene på stranden. Der må godt nok være et leben uden lige om sommeren med alle de butikker langs strandpromenaden.

Strandpromenaden i Dahme var helt uden mennesker på denne årstid. Pizza og Kizz Me fik løbet rundt og var dejlig trætte til den næste køretur. Billedet af huset er Lindenkrug – en herlig gammel kro, hvor man virkelig får noget for pengene.

På vej mod Harzen kører man via Hamborg og Hannover. I Hannover var der en stor Decathlon, som vi liiiiige blev nødt til at besøge. Det er jo nærmest min stamsportsbutik. Den findes desværre ikke i Danmark og man kan ikke købe online og få sendt til Danmark mere. De Quechua grønne popoptelte, som mange bruger til agility, kunne jeg ikke finde i butikken. Måske de slet ikke sælges mere.

Da Søren og jeg i sin tid fandt ud af, at vi ville til Goslar, var det fordi, at det lød som en hyggelig by. Vi fandt sidenhen ud af, at byen også er kendt for det utrolig flotte julemarked. Mere om det senere i denne blog.

Byen er meget gammel og det er virkelig svært at finde rundt i de gamle, smalle gader, hvis man ikke har en gps eller smartphone med googlemaps. Vi kørte lidt rundt og rundt og pludselig fandt vi et skilt med pil til vores hotel: Alte Münze.

Vi havde egentlig booket et andet hotelværelse, men en uges tid før vi skulle afsted kom jeg til at sidde og kigge på anmeldelser af hotellet. Hold da op, det var dårlige kommentarer, så som at der ikke var et bad, selv om der stod, at værelserne var med bad. Så folk havde fælles toilet på gangen. Ja, det kunne vi nok have overlevet, men da vi kom til at finde en lejlighed, der var afbestilt og til samme pris som værelset med fælles toilet, så var det ikke svært for os at tage stilling til, at vi ville annullere det dårlige hotelværelse og vælge et andet hotel, hvor vi kunne få vores egen lejlighed med køkken, bad, stue og 2 soveværelser (vi lukkede dog døren til det ene værelse, da det jo ikke blev brugt).

Her er et par interiørfotos af vores lejlighed. Det var utrolig flot og samtidig hyggeligt med gammelt inventar og nyt inventar blandet sammen. Der manglede virkelig ikke noget.

Første aften begav vi os ud på torvet, som kun lå 100 meter fra hotellet. For pokker hvor var det altså bare hyggeligt. I mange boder kunne man bestille et krus gløgg og man fik så krusene med hjem (der var pant på, så man kunne aflevere dem tilbage, hvis man ville).

Torsdag aften var dermed den første aften vi havde i Goslar og vi var henrygte over byen lige fra første øjeblik. Weinachtsvald i Goslar er virkelig et besøg værd. Alle de boder med forskellige, smukke juleting var til at falde i svime over. Jeg fik købt en flot glaskugle med motiver. Vi fik også købt gaver og andre lækkerier. Der duftede overalt af både mandler, kartoffelkager, gløgg og andet mad.

På et tidspunkt kom vi forbi kirken på torvet og besluttede at se, om der var åbent om aftenen. Jo, det var der. Og heldigt for os (ihvertfald mig), så var der et stort orkester og stort kor i gang med en generalprøve. Jeg siger jer, at jeg fik ståpels!!! Det var så smukt at høre opera i kirken og så med det mægtige kor. WOW en oplevelse.

Næste morgen havde vi valgt at købe morgenmad på hotellet. Det var et godt valg, men de næste dage spiste vi bare i lejligheden. Der var gode indkøbsmuligheder i Edika 100 meter væk, så vi købte selv vores morgenmad.

Fredag brugte vi på at besøge minen Rammelsberg. Det er minen, der på en eller anden måde er grundlag for byen. Så hvis man besøger Goslar er Rammelsbergminen et must at se og få rundvisning i. Der var flere forskellige rundvisninger man kunne komme på, og vi valgte at se de gamle mineudgravninger fra 1700-tallet. Faktisk var minen i drift fra middelalderen (har tekniske undersøgelser vist) og indtil 1988.
I 1968 var der 1000 års jubilæum i minen/Goslar.

Rammelsbergminen. Den dygtige mand fortalte (på tysk!!!) viste os rundt i de smalle og våde gange. Det var både flot og skræmmende samtidig. Sikke en tilværelse de mange minearbejdere havde.

Efter det lange besøg i minegangene og efterfølgende visit i de mange bygninger kørte Søren og jeg en tur opad mod Bloksbjerg (Brocken). Det viste sig, at vi ikke kunne komme helt op til bjerget, men pyt, vi havde virkelig en flot tur og var naturligvis ude at gå med hundene i den flotte og dybe sne. Det var sjovt at se, at Goslar var fuldstændig fri for sne, men blot 15 km kørsel op mod bjergene, så var der 1 meter sne.

Der vare bare SÅ flot og SÅ romantisk i Harzen.

Her er en masse selfies fra vores tur.

Lørdag var vores sidste hele dag i Goslar. Den brugte vi i byen uden at bilen var ude at køre. Vi fik gået en del i byen, hvor vi så på bymurene, bindingsværk og det utrolig smukke Kaiserpalæ (det var helt vild flot indvendig). Vi gik hjem og spiste frokost i vores lejlighed og gik igen ud på egen byvandring om eftermiddagen. En cache ledte os op på taget af et parkeringshus, og derfra var der den smukkeste udsigt over hele byen.

Øverst t.v.: Åen og bækken inde i centrum. Øverst t.h.: Kaizerpfalz. Nederst t.v.: Udsigt over byen fra P2 (cachejagt). Nederst t.h.: Skilt på en mur med pil ad en smal vej til Hotel Alte Münze.

Øverst t.v.: Søren og jeg fik lang tid til at gå i Kaizerpfalz, hvor vi bl.a. så denne flotte model af byen fra 1500-tallet. Nederst t.v.: Vores hotel Alte Münze med port om til baggården, hvor vi havde parkeringsplads. Nederst t.h.: Byhusene var ikke helt lige placeret og det var godt, at nogle af dem var højere end de andre, for ellers ville de støde sammen.

Vi kunne rigtig godt lide vores lejlighed. Der var alt det, som vi havde behov for. Lejligheden var i 2 plan og lå med udvendig indgang fra 1. sal. Desværre var trappen en metaltrappe med små huller i … altså sådan en trappe, som er kendt for at trække hundeklør ud. Så vi bar konsekvent vores hunde op og ned ad trappen. Det blev de ret gode til at finde ud af, og sprang selv op i vores arme til sidst.

Det var faktisk ikke så svært at bære hundene op og ned, men lige nøjagtig trappen gør, at vi fravælger denne lejlighed en anden gang.

Den sidste aften i Goslar var vi ude at spise på den restaurant, som via TripAdvisor havde fået de bedste karakterer ud fra mit synspunkt. Det var en lille kro ved siden af møllen, hvor både Søren og jeg fik en schnitzel … hvad ellers? 🙂

Øverst t.v.: Vores sidste aften i byen på restaurant med godt tysk øl og schnitzel. Øverst t.h.: På hjemturen besøgte vi et kampvognsmuseum. Selfien siger lidt om, hvordan jeg havde det. OMGGGGG så mange kampvogne har jeg aldrig set før. Søren var virkelig god til at fortælle om de mange modeller og deres forskelligheder. Nederst t.h.: En lille figur på en af murene ved et hotel i Goslar viser, hvor dygtige tektilkøbmændene var til at lave penge i 1490 (prøv at se, hvad der kommer ud af numsen!).

4 overnatninger i det tyske blev det til. Det var en meget tiltrængt miniferie på grund af arbejdspresset på job, sygdom i familien og hvalpene i sommer- og efteråret.
Sikke en herlig ferie sammen med Søren. Det gør jeg gerne igen!

Gemt i Ferie Tagged with alte münze, Goslar, harzen, rammelsberg

Afslapning – det kan der være brug for

16. oktober 2017 Skriv en kommentar

Smuk solopgang ved Sortsø Gab

Der er virkelig travlt på arbejde for tiden. Rigtig travlt! Det har desværre sat sig i ryggen og under skulderbladet i form af en massiv myose. Jeg har jævnligt haft små myoser igennem mit kontorliv, men ikke en som denne her. Nu begynder alderen virkelig at trykke og det mærkes mellem skulderbladene. Faktisk så kan jeg mærke myosen trække ud i huden på min højre underarm, og min ringfinger og langemand føles som om, at de sover.

Jeg har efteråsferie nu. Er i sommerhus væk fra stress og jag. Er i vildmarksbad to gange om dagen og på en daglig gåtur i den skønne fredskov. Det har hjulpet rigtig godt. Nu summer der bare lidt i højre langemand, så jeg forventer at vende frisk tilbage på arbejde på mandag uden skavanker.

Yazoo

Jeg passer en af Pizzas hvalpe indtil hun er gammel nok til at rejse til Sverige. Hun er en virkelig lækker hvalp. En rigtig Pizzakopi. Nøj, hvor kan jeg allerede mærke, at det bliver svært, når hun skal rejse. Hun hedder Yazoo og er opkaldt efter et af mine yndlingsbands fra mine teenageår.

Typisk Pizza at posere for kameraet

Hvor er det iøvrigt skønt efterårsvejr. Alt det dårlige vejr vi havde i sommerferien var så træls. Her i efterårsferien er det nærmest vejr, som en rigtig dejlig sommer. Der er vist blevet byttet lidt rundt på sagerne.

Gemt i Border, Diverse, Ferie, Ikke hunderelateret

Indvielse af vildmarksbad

25. september 2017 Skriv en kommentar

Vildmarksbad med brændeovn.

I fredags valgte Søren og jeg at pakke alle hvalpene i bilen og køre ned til vores sommerhus på Falster. Vi skulle nemlig indvie vores nye vildmarksbad (altså kun Søren og jeg) 🙂

Vi (og især Søren) har længe søgt på nettet efter et godt og billigt sted at købe et vildmarksbad. Det var med en vis skepsis, at valget faldt på en virksomhed i Litauen. At købe og betale så mange penge og håbe på, at de sender produktet og vi ikke bliver snydt, det var altså lidt spændende. Men alt gik som planlagt og der ydes virkelig god service fra virksomheden. De svarer hurtigt på mails, når vi har haft spørgsmål til produktet.

Første aften fik vi hældt lidt for meget vand i badet, så jeg kunne næsten ikke sidde ned uden at få vand i munden. Og vi fik varmet vandet lidt for meget op, det blev næsten 40 grader til sidst og det var altså varmt.

Glade er vi – og skønt med kolde øl i det varme vand.

Men hold op hvor var det dejligt at sidde der i det store badekar og kigge op på stjernehimlen. Det er eliksir for sjælen.

Anden aften fik vi hældt noget af vandet fra og fik tændt moderat op for brændeovnen. Det var meget dejligt med endnu et laaaangt bad.

http://www.vildmarksbadverden.dk/

Hvalpene havde en fantastisk weekend i Sortsø. Det fik sig ihvertfald en på opleveren med både køretur og et nyt sted at undersøge. Det var især dejligt med den store overdækkede terrasse. Det var slet ikke noget problem at have 8 skønne puppies med.

Gemt i Diverse, Familie, Ferie Tagged with sommerhus, sortsø, vildmarksbad

Før og efter oprydning af træer

16. maj 2017 Skriv en kommentar

I Sortsø har vi en sommerhusgrund, hvor vi hvert år kører campingvognen ned og holder en uges sommerferie. Vi har dog haft sommerhusgrunden til salg et års tid, da 1 uge i Sortsø er for lidt i forhold til, hvad det koster at holde grunden ved lige med hensyn til græsklipning, grundejerforening, skatter m.v.

Efter vores vinterferie i et hus i Sverige, hvor vi stort set var uden wifi og ikke brugte tv særlig meget, og dermed var meget sammen, har vi syslet lidt med tanken om at bygge et sommerhus i Sortsø i stedet for at sælge grunden.

Ved at få et sommerhus får vi brugt mere end blot den enkelte uge hvert år i Sortsø. Flere weekendture og ferier er drømmen. Vi kommer væk fra dagligdagens tv og wifi og kommer samtidig hinanden mere ved og hygger os rigtig meget i forhold til der hjemme, går flere ture, spiller spil og synger ved bålet. Samtidig er der i et sommerhus også bedre komfort i form af rigtig toilet og badeforhold. Et sommerhus er også bedre isoleret end en campingvogn og kan dermed bruges weekender året rundt.

For at der kan være plads til et sommerhus og for at få mere sol ned på grunden i dagtimerne har vi været nødt til at fælde en del store træer. Vi fældede det ene træ selv, men de resterende havde vi et professionelt firma til at hjælpe med. Firmaet fældede træerne og skar træerne op til normale brændestykker. Vi skulle så selv bortskaffe alt det andet og selv stå for brændeflækning.

Lige nu har vi drømme om et sommerhus. Vi får at se, om drømmene bliver til noget. Hvis de ikke gør, så beholder vi nok sommerhusgrunden alligevel og camperer måske bare lidt mere i Sortsø, nu hvor grunden er blevet mere lys og venlig.

Jeg skulle egentlig have været i Holland i St. Bededagsferien efter en hundehvalp, men hvalpekøbet gik i vasken. Så tiden blev brugt på sommerhusarbejdet i Sortsø og så en smut til Døllefjeldemussemarked. Min skridttæller gik amok og jeg havde gået ca. 10 km rundt på grunden søndag. Det kunne godt mærkes i benene mandag!

På billedet i den grønne ring både på før og efter billedet kan man se en busk, som ser ud som om at den står for enden af grunden på førbilledet. På efterbilledet ser det nærmest ud som om, at busken står midt i haven, idet vi har fået ryddet et kæmpe område bagved. Der står ligeledes 2 høje stubbe, som vi skal bruge til at sætte en hængekøje op mellem.
På førbilledet kan man også se, hvor mange skygger der var på grunden pga høje træer.

Gemt i Ferie Tagged with campingvogn, sommerhus, sortsø

← Ældre indlæg

Nye indlæg fra Asasara.dk: Asasara

Danmarksmester i Nordisk

Wooooow, hold da op! Tina og Loke gik hen og vandt DM i Nordisk, rundering her i weekenden. Og er også nu på landsholdet for andet år i træk. Kennelmutter er ikke bare stolt, hun er ovenud lykkelig for det gode resultat. Asasara Likes Nephew er fra musikgruppekuldet efter Pizza og Coffee. Til lykke Tina!!! […]

Forskellige opdateringer

Mine hvalpekøbere viser sig ofte at have forskellige sportsgrene som hobby. Jeg bliver overrasket gang på gang over, hvor godt mine afkom klarer sig i de mange forskellige discipliner. Her er billede af Asasara Likes Kashmir, som i Nordisk gik hen og vandt en konkurrence for et par weekender siden. Det var ovenikøbet første gang […]

15 år – til lykke

Asasara Fantastiske Shuma fylder i dag 15 år. Til lykke til Shuma og Alice. . . .

Tirsdag

Onsdag

Torsdag:

Fredag:

Lørdag:

Søndag:

Mandag:

Alt er på tysk

Husk kontanter!

Hunde og Quedlinburg

Harzen – jeg kommer gerne igen

E-mailabonnement

Statistik

Seneste indlæg

For Lone

Nye indlæg fra Asasara.dk: Asasara

Mine blogindlæg i kalendervisning:

TOP-10 – mest læste