Familietur til Tenerife i efterårsferien 2019

Vi har sparet op i 4 år til denne tur. Hver gang min mand, jeg eller min mands børn har haft fødselsdag eller fået julegave, har vi fået penge af mine forældre. Disse penge har vi ikke købt ting for – heller ikke børnene -, men sat pengene ind på en feriekonto i banken. Børnene har dermed også været med til at spare op til turen til Tenerife, hvilket har været vigtigt for mig at lære dem.

Udsigten fra altanen ud for soveværelset. Her nød jeg både min morgenkaffe og aftendrink stort set hver dag. Dejlig markise tog den “værste” sol 🙂

 

Vi kunne iøvrigt have fået turen til det halve, hvis vi havde rejst uden for skolernes efterårsferie. Men vi ville ikke tage børnene ud af skole, det er dårlig stil, når de er oppe i denne alder (14 og 17).

Søren og jeg har haft en del point stående til benyttelse hos Norweigian, så vi valgte at flyve direkte til Tenerife med Norweigian, i stedet for at benytte fx Ryanair eller foretage mellemlandinger i andre lande.

På vores tidligere rejser til Tenerife har vi altid boet på hotel med swimmingpool. I år valgte vi at leje et rækkehus uden pool, men tæt ved stranden. Det viste sig at være en stor succes. Vi var derfor ikke nødt til at afbryde hyggelige udflugter, fordi børnene ville hjem til en tur i swimmingpool (hotellers swimmingpools plejer at lukke kl. 18 til rengøring).

Hjemmefra havde jeg fulgt vejrudsigten og var lidt nervøs for noget småregn, som var på prognosen. Det var som om, at der skulle komme lidt regn sidst i vores ferie, så jeg ønskede at vi foretog ihvertfald udflugt med hvalsafari og gåtur i en slugt så tidligt i ferien som muligt.

På øverste terrasse var der et spabad. Det benyttede jeg dog ikke. Vi har jo vildmarksbad i vores sommerhus hjemme i DK, så det wellness sagde mig ikke så meget på Tenerife.

Ved siden af spabadet var der en solseng. I denne seng overnattede Søren og jeg en nat. Jeg havde heldigvis trukket myggenet for, både i siderne og i loftet. Callao Salvaje er en rolig landsby, så vi blev ikke vækket om natten af larm. Dog var der fuldmåne, så månen skinnede helt vildt 😉

Min yndlingshvidvin på Tenerife: Cruz del Teide. Dejlig koldt glas på min yndlingsaltan med min yndlingsudsigt. Whats not to like?

 

Vi ankom lørdag aften til et dejligt rækkehus og fik os indrettet. Det var en stor glæde at opdage de 2 badeværelser og et gæstetoilet i stueetagen. Med teenagere i huset var det en stor fordel 😉 Vores rækkehus i byen Callao Salveje var i 3 etager og med 3 terrasser. De 2 øverste terrasser/altaner havde fantastisk udsigt over havet, hvilket jeg nød både morgen og aften.

Søndag var snorkledag i vores by ved den nærliggende strand. Vi så en masse fisk og bl.a. barracudaer.

Mandag var vi på hvalsafari, hvor vi var ude på en katamaran-båd. Hver gang jeg har været på Tenerife, har jeg ønsket at komme på sådan en tur, og denne gang lykkedes det endelig. Vi så både grindehvaler og delfiner. Det var en smuk 3 timers tur på havet. I forbindelse med bådturen lagde båden for anker tæt ved Pal Mar, hvor både Søren og jeg var ude at svømme. Da Søren kom op og skiftede til shorts, faldt hans mobil ud af lommen og bump bump bump, så faldt der en iphone i vandet og den sank til bunds!  Der lå den så på 8-10 meter vand og det var for dybt for mig at dykke ned til uden dykkerudstyr. Kaptajnen på båden sagde: Dont worry, I fix that. Og efter lidt snorkling opdagede han telefonen på havets bund og dykkede ned efter den. Han var dagens mand i skysovs, for uden telefonen, ville vi havde svært ved at få den ødelagte telefon dækket af forsikringen. Men det betød så, at med den ødelagte telefon, så var Søren uden mobilos på turen og alle de resterende billeder fra turen blev taget af Emma og jeg.

Flybillet og parkeringsbillet lå heldigvis også på min telefon, så vi klarede os fint gennem hele ferien alligevel.

Grindehvaler med byen Las Americas i baggrunden.

Katamaranen ligger for anker og de personer, der havde lyst til at kaste sig i bølgen blå, kunne bare gøre det. Det sagde Søren og jeg da ikke nej til.

Sådan så båden ud.

Der var mad og drikke ombord. Bl.a. fadøl!

Kaptajnen Victor, der hentede Sørens iPhone på havets bund.

Tirsdag fik vi mit største ferieønske opfyldt. Det var en gåtur i Barranco Del Infierno – en 6,5 km gåtur i en dyb kløft. Kløften har en begrænsning på max 300 personer om dagen. Desuden har kløften været lukket i flere år på grund af dødsfald (turister har været ramt af klippesten, som er faldet ned og har ramt dem). Disse ulykker i kløften har oftest været sket lige efter regnvejr m.v., så derfor var det vigtigt for mig at finde dage, hvor der har været tørvejr i lang tid.

Da vi ankom til starten af ruten blev vi udstyret med hver vores hjelm og en instruktion i, hvad vi skulle gøre, hvis vi hørte klippeskred fra oven. Vi fik også at vide, hvor vi ikke måtte opholde os, men skulle fortsætte med at gå på stien. Det var en storslået tur og jeg var mega udfordret på min højdeskræk i starten af ruten, men efterhånden som vi kom længere og længere ind i kløften, så vænnede jeg mig til det og kunne nyde udsigterne. Og udsigter var der mange af og fauna og flora skiftede hele tiden. Der var frøer helt inde i bunden af kløften og Tenerifes højeste vandfald stod flot og prangende, da vi ankom på slutningen af ruten. Herfra gik det så bare tilbage af samme sti.

En fantastisk tur som sluttede med, at Laurits sagde “tak fordi I tog mig med på denne gåtur”. Det havde jeg aldrig som i ALDRIG troet, at jeg skulle høre fra Laurits. Han kan nemlig være rigtig svær at få med ud og opleve noget og gå ture. Så denne tur med en form for ”bjergbestigning” troede jeg, at han ville opgive på forhånd. Fedt, at jeg tog fejl!

Da dagen var ved at være omme og jeg havde børstet tænder opdagede jeg, at vi havde gået 97 etager op og ned (jeg har en etagemåler på mit ur). Så jeg tog lige 3 ture op og ned ad husets trapper for at få etagemåleren op på 100 inden jeg gik i seng. Det er min absolut etagerekord!

Helt vild flot udsigt fra kløften og ud mod havet. Se stien vi gik på i den højre side af billedet.

Søren, Laurits og jeg på tur. Emma var også med, men nægtede desværre at være med på billedet.

Jeg har tusindevis af billeder af naturen ind til Barranco Del Infierno. Her er en lille bro.

For enden af stien helt inde i kløften dukkede dette smukke vandfald op. Her var så idyllisk, jeg kunne have været der i timevis, men det var kun tilladt at opholde sig der i 5 minutter.

Onsdag var afslapningsdag, hvor vi ikke kunne få Laurits med ud og opleve noget. Autister har brug for at slappe af, så det fik han lov til. Søren og jeg fandt en cache i nærheden af vores rækkehus og jeg fik afleveret en trackable-dims i cachebeholderen til dens videre rejse. Søren fik også fløjet med drone og fik nogle fine optagelser ude ved havet. Emma og jeg benyttede efterfølgende lejligheden til rigtig at få udforsket vores landsby, hvor en cache ledte os ud på den anden side af en byens strand ud på nogle flotte lavaklipper. Vores lange gåtur blev afsluttet på en cocktailbar, hvor vi fik nok verdens bedste smootie.

Enestående lava ved havet ud for Callao Salveje. Det ligner en engel, et spøgelse eller … ja, bestem selv. Smukt er det ihvertfald.

Vores stand i Callao Salveje, som vi ofte var ude at bade ved.

Emma og jeg gik en super hyggelig og dejlig lang gåtur i landsbyen. Vi sluttede impulsivt af på Nebula. Denne bar besøgte vi alle 4 igen aftenen inden vi rejste hjem.

Torsdag var det Sørens tur til at få et ønske opfyldt, og det var at se Santa Cruz, Tenerifes hovedstad samt at komme op på et berømt strand nord for hovedstaden, hvor sandet er gult (og ikke lava-sort), fordi sandet er hentet fra Saharas ørken. At finde parkeringsplads i hovedstaden kan være “spændende”. Vi var blevet anbefalet at finde parkeringshus og google ledte os direkte til en fin parkeringskælder. Da vi kom op fra kælderen befandt vi os direkte på et slags fisketorv – det var virkelig hyggeligt. Selve byen synes jeg ikke var særlig interessant, det kunne være hvilken som helst gågade, vi gik i. Men nu er jeg jo heller ikke en særlig god person at shoppe med, jeg hader det faktisk, da det keder mig.

Turen gik så til den gule og lange strand. Her var virkelig smukt og der var gode faciliteter. Emma og jeg gik en laaaang tur langs strandkanten og fik taget mange insta-billeder 🙂

I Santa Cruz så jeg disse meget specielle øl med coconut, mango og banana. Jeg var fristet til at købe og smage, men nej tak. Det lød alligevel for sødt til min smag. Jeg er mere til Grimbergen!

På stranden nord for Santa Cruz fik vi soppet og hyggesnakket. Dejlig dejlig strand!

Fredag var det Emmas tur til at ønske at se noget. Hun er meget fascineret af at se nogle forladte hoteller, forladte parker eller bygninger. I en by, der hedder Abades, ligger der en masse forladte bygninger. Rent faktisk er det bygninger, der blev bygget til spedalske for mange år siden, men midt i byggeriet, blev alt pludselig stoppet og derfor fremstår bygningerne som forladte og spøgelsesagtige. Her fandt jeg selvfølgelig også nogle cacher. Det er meget specielt at gå rundt og forestille sig, hvordan der skulle have set ud.

Ved Abades ligger der også en fantastisk strand. Sort sand var der naturligvis. Vi havde snorkleudstyret med og ude i havet så vi igen fantastiske fisk, bl.a. en cuttlefish og trompetfisk.

Desværre kunne vi ikke lokke Laurits med på denne tur, så han blev hjemme i rækkehuset og så på iPad og slappede af. Han skulle jo også lade op til lørdagens tur.

Rigtig mange forladte bygninger i spøgelsesbyen ved Abades.

Jeg måtte lige kravle ind i denne tunnel for at finde en cache. Imens udforskede Emma og Søren en af bygningerne. Emma fandt en indvendig trappe i bygningen og pludselig kom hun gående oppe på taget. Uha, lidt farligt men også vildt spændende.

Lørdag var det nemlig Laurits til at få sit store ønske til udflugt realiseret. Han havde glædet sig hele ugen og vi valgte denne dag, da det var den varmeste dag ifølge vejrudsigten. Turen gik nemlig til verdens bedste badeland: Siam Park. Det er virkelig vilde vandrutchebaner, som udfordrer både store og små. Det er tredje gang, at jeg er i dette vandland og jeg blev ikke skuffet, selv om vandland egentlig ikke er noget for mig. Men de der vilde forlystelser, det er virkelig sjovt og udfordrende. Det bedste er at høre Søren skrige højt, når vi alle 4 blev slynget fra den ene ende af rutchebanen til den anden ende i løbet af no time.

Laurits var i øvrigt dene eneste af os 4, der turde prøve tower of power. Sejt gået Laurits!

Søndag, efter 8 overnatninger, var det afrejsedag. Vi skulle være ude af rækkehuset kl. 11 og flyet gik kl. 13.50. Et perfekt tidspunkt at rejse på, så man ikke skulle op kl. lort om morgenen og dermed egentlig også ville miste en hyggelig aften dagen før. Vi fik pakket i ro og mag og gennemgået hele huset, hvis vi skulle have glemt noget. Jeg fik også lejlighed til at tælle skildpadder i huset (huset hed nemlig Villa Sea Turtle), og jeg fandt 38 skildpadder i alt!!! Vi så dog ingen skildpadder i havet denne gang, men så rigtig meget andet.

Herlig tur, hvor vi fik hygget os alle sammen.

Udsigten til La Gomea fra Gallao Salveje

 Tak fordi du læste med så langt.

Nu er jeg gået på slankekur igen 🤣😜

 

 

 

.

Op og nedtur på Tenerife

Et par uger før jeg skulle til Tenerife med hele familien har jeg haft noget hjertebanken og lidt forhøjet blodtryk. Jeg har haft bortforklaret det med, at det nok var rejsefeber, hvilket jeg kan have en dags tid før jeg skal rejse på ferie. Men denne gang var det værre, men tænkte, at det nok gik over, når jeg var i lufthavnen.

På Tenerife havde jeg det fint de første 4-5 dage, men så blev det gradvist værre og værre. Og efter en hiking op ad Teide til 3500 m højde gik det helt galt. Jeg fik det simpelthen så skidt på Teide, at jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret og måtte gå ned næste morgen i stedet for at bestige hele vulkanen til toppen. Jeg kunne ikke gå ned med det samme, da det ville vare flere timer og det var mørt og 0 grader.

Resten af ferien var jeg forvirret, kunne ikke sove (var bange for at sove), rystede, konfus og havde det virkelig skidt. Så dagen før vi skulle rejse besluttede jeg mig for at besøge en læge, han ringede efter en ambulance og så røg jeg sørme på hospitalet. Jeg har ellers set mange ting på Tenerife (har været der mange gange), men har ikke set en ambulance indefra før og ej heller et hospital.

Jeg fik noget beroligende og fik valget mellem at blive indlagt eller tage hjem til hotellet for at lægge mig. Jeg valgte det sidste og sov så stort set resten af dagen.

Dagen efter skulle vi rejse hjem og det blev ikke bedre af, at jeg fik dårlig mave og nærmest ikke kunne pakke eller hjælpe Søren og børnene med noget som helst. Jeg var et vrag!

Efter at være kommet hjem fra ferien kom jeg til læge og fik bud på at tage en uges sygemelding og skal så til en gensamtale med lægen efter en uge. Desuden skal jeg have sådan nogle dioder på min krop i 3 dage, som skal læse min hjerterytme.

Så jeg tager bliver nødt til at tage pause fra alt også bestyrelsesarbejdet i Border Collie Klubben, selv om der er en nogle hængepartier med hensyn til det kommende stævne og næste års klubmesterskab. Jeg har indset, at jeg ikke magter det hele lige nu. Det ligner ikke mig, at give op, men min krop har sagt, at det skal jeg lige nu. Det er et kæmpe nederlag for mig, for jeg plejer at være stærk og være den, der er oven på og hjælper andre.

Nå, men jeg må også hellere fortælle lidt om turen på Tenerife:

Mine forældre inviterer hvert andet år hele familien på Tenerife. Det vil sige min storesøster med mand og 2 børn, min lillebror med kone og 2 børn, samt mig med samlever og 2 børn. Det er en gevaldig stor gestus af mine forældre, som jeg er dem meget taknemmelig for.

Vi plejer at bo i “turisthelvede” Los Cristianos eller Las Americas, men i år havde vi fået overtalt “de gamle” til at bo et andet sted. Nemlig Puerto de Santiago. Det var det bedste valg vi nogensinde har gjort. Der var ingen, der hev eller sled i os, hvis vi gik forbi en restaurant eller butik. Det var en by med skøn atmosfære.

De første 2 dage boede Søren, Emma, Laurits og jeg på hotellet uden de andre. De bor i Jylland og kunne først rent rejsemæssigt tage afsted 2 dage senere. Så vores rejseankomst var 2 dage forskudt, men det gjorde ikke noget.

Her er lidt billeder fra den dejlige tur, inden mit blodtryk og puls gik bananas:

Dette er udsigten fra balkonen. Vi kunne høre havet og se øen La Gomea i baggrunden.

Vi havde lejlighed lige over Atlas. Min bror og familie lige over Terry Cafe og min Søster og failie over CiCar. Min mor og far boede over min brors lejlighed. Så det var så skønt at kunne snakke lige hen over altanen i stedet for at skulle rundt på hele hotellet for at sludre med hinanden og aftale, hvor og hvornår vi skulle køre et eller andet sted hen. Hotellet hedder Dragos del Sur og de får fuld topkarakter fra mig.

Dette er skildpaddestranden El Puertito. Fantastisk strand, men ikke med så meget fiskeliv, men til gengæld er der havskildpadder, som man kan snorkle og dykke med. Vi så 3 havskildpadder. Vil man opleve mere fiskeliv, så kan jeg anbefale stranden ved A Bades.

Se video af vores snorkling på youtube

Så små er nogle af gaderne i El Puertito. Egentlig troede vi, at det var en privat gangsti, men man kunne kun komme rundt til husene via denne sti, så den var offentlig. Vi fandt iøvrigt kun stien fordi vi skulle ud til en cache.

En af dagene skulle vi på tur i en lavatunnel. Meget spændende tunnel, som var ialt 18½ km. Vi gik dog kun ca. 200 meter i tunnelen, men fik en virkelig god og guidet tur, hvor vi lærte alt om lava og vulkaner.

Her er Laurits på vej ind i en af de små bi-lavatunneler og er på vej ind for at udforske den. Den lava vi gik på var po hoi hoi lava.

Min bror og hans søn, samt min søster hendes mand og 2 børn og jeg skulle en af dagene bestige Teide til fods (ikke kabelbanen). Når man er nået op i 3500 meters højde kan man overnatte på Altavista Refugio. Det var en sindsyg hård tur. Mit hjerte galopperede som en gal og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Så da jeg stod op om morgenen valgte jeg at gå ned igen og dermed ikke fortsætte op til toppen af Teide. Min nevø Magne ville heldigvis også ned igen, så jeg havde en at følges med.

Magne og jeg fandt naturligvis lige en cache på vejen ned. Her var en cache ved et af de flotte Teide-æg.

Da jeg kom ned til bunden af Teide blev jeg mødt af Søren, Laurits og Emma. Åh, så skønt at se dem igen. De havde valgt at tage i Loro park, mens jeg valgt at tage til Refugio Altavista Teide. De havde haft en skøn dag i Loro park og havde set delfiner og spækhuggere.

En af vores cachejagter gik bl.a. til “the lost hotel”. Det var et hotel, der aldrig var bygget færdigt. Det var faktisk ret skræmmende at gå rundt inde i hotellet. Vi fandt cachen på 4. etage og gik op ad trapper, der ikke var færdige, og der var huller i gulvene, så man kunne se ned på næste etage. Så her er et skræmmebillede.

 

En af cachejagterne på Tenerife ledte os ud til den cache, der hedder Puerto De Santiago. For at finde cachen kommer man ud over en indhegning og ser dette fantastiske syn. Hvis der ikke lå en cache her, så ville man ikke få del i dette flotte naturfænomen.

Se video af dette naturfænomen

Ufff, der var lagt ned. Jeg sidder stille og nyder udsigten. Den dag var der faktisk 30 grader og overskyet (heldigvis).

Emma og Laurits nyder de store bølger i vandkanten. De blev kastet rundt af bølgerne og havde det virkelig sjovt, hver gang vi var ved stranden.

Laurits ude at snorkle.  Hvor er jeg dog glad for, at Du Der for et års tid siden vandt det go pro kamera til en agilitykonkurrence.