Op og nedtur på Tenerife

Et par uger før jeg skulle til Tenerife med hele familien har jeg haft noget hjertebanken og lidt forhøjet blodtryk. Jeg har haft bortforklaret det med, at det nok var rejsefeber, hvilket jeg kan have en dags tid før jeg skal rejse på ferie. Men denne gang var det værre, men tænkte, at det nok gik over, når jeg var i lufthavnen.

På Tenerife havde jeg det fint de første 4-5 dage, men så blev det gradvist værre og værre. Og efter en hiking op ad Teide til 3500 m højde gik det helt galt. Jeg fik det simpelthen så skidt på Teide, at jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret og måtte gå ned næste morgen i stedet for at bestige hele vulkanen til toppen. Jeg kunne ikke gå ned med det samme, da det ville vare flere timer og det var mørt og 0 grader.

Resten af ferien var jeg forvirret, kunne ikke sove (var bange for at sove), rystede, konfus og havde det virkelig skidt. Så dagen før vi skulle rejse besluttede jeg mig for at besøge en læge, han ringede efter en ambulance og så røg jeg sørme på hospitalet. Jeg har ellers set mange ting på Tenerife (har været der mange gange), men har ikke set en ambulance indefra før og ej heller et hospital.

Jeg fik noget beroligende og fik valget mellem at blive indlagt eller tage hjem til hotellet for at lægge mig. Jeg valgte det sidste og sov så stort set resten af dagen.

Dagen efter skulle vi rejse hjem og det blev ikke bedre af, at jeg fik dårlig mave og nærmest ikke kunne pakke eller hjælpe Søren og børnene med noget som helst. Jeg var et vrag!

Efter at være kommet hjem fra ferien kom jeg til læge og fik bud på at tage en uges sygemelding og skal så til en gensamtale med lægen efter en uge. Desuden skal jeg have sådan nogle dioder på min krop i 3 dage, som skal læse min hjerterytme.

Så jeg tager bliver nødt til at tage pause fra alt også bestyrelsesarbejdet i Border Collie Klubben, selv om der er en nogle hængepartier med hensyn til det kommende stævne og næste års klubmesterskab. Jeg har indset, at jeg ikke magter det hele lige nu. Det ligner ikke mig, at give op, men min krop har sagt, at det skal jeg lige nu. Det er et kæmpe nederlag for mig, for jeg plejer at være stærk og være den, der er oven på og hjælper andre.

Nå, men jeg må også hellere fortælle lidt om turen på Tenerife:

Mine forældre inviterer hvert andet år hele familien på Tenerife. Det vil sige min storesøster med mand og 2 børn, min lillebror med kone og 2 børn, samt mig med samlever og 2 børn. Det er en gevaldig stor gestus af mine forældre, som jeg er dem meget taknemmelig for.

Vi plejer at bo i “turisthelvede” Los Cristianos eller Las Americas, men i år havde vi fået overtalt “de gamle” til at bo et andet sted. Nemlig Puerto de Santiago. Det var det bedste valg vi nogensinde har gjort. Der var ingen, der hev eller sled i os, hvis vi gik forbi en restaurant eller butik. Det var en by med skøn atmosfære.

De første 2 dage boede Søren, Emma, Laurits og jeg på hotellet uden de andre. De bor i Jylland og kunne først rent rejsemæssigt tage afsted 2 dage senere. Så vores rejseankomst var 2 dage forskudt, men det gjorde ikke noget.

Her er lidt billeder fra den dejlige tur, inden mit blodtryk og puls gik bananas:

Dette er udsigten fra balkonen. Vi kunne høre havet og se øen La Gomea i baggrunden.

Vi havde lejlighed lige over Atlas. Min bror og familie lige over Terry Cafe og min Søster og failie over CiCar. Min mor og far boede over min brors lejlighed. Så det var så skønt at kunne snakke lige hen over altanen i stedet for at skulle rundt på hele hotellet for at sludre med hinanden og aftale, hvor og hvornår vi skulle køre et eller andet sted hen. Hotellet hedder Dragos del Sur og de får fuld topkarakter fra mig.

Dette er skildpaddestranden El Puertito. Fantastisk strand, men ikke med så meget fiskeliv, men til gengæld er der havskildpadder, som man kan snorkle og dykke med. Vi så 3 havskildpadder. Vil man opleve mere fiskeliv, så kan jeg anbefale stranden ved A Bades.

Se video af vores snorkling på youtube

Så små er nogle af gaderne i El Puertito. Egentlig troede vi, at det var en privat gangsti, men man kunne kun komme rundt til husene via denne sti, så den var offentlig. Vi fandt iøvrigt kun stien fordi vi skulle ud til en cache.

En af dagene skulle vi på tur i en lavatunnel. Meget spændende tunnel, som var ialt 18½ km. Vi gik dog kun ca. 200 meter i tunnelen, men fik en virkelig god og guidet tur, hvor vi lærte alt om lava og vulkaner.

Her er Laurits på vej ind i en af de små bi-lavatunneler og er på vej ind for at udforske den. Den lava vi gik på var po hoi hoi lava.

Min bror og hans søn, samt min søster hendes mand og 2 børn og jeg skulle en af dagene bestige Teide til fods (ikke kabelbanen). Når man er nået op i 3500 meters højde kan man overnatte på Altavista Refugio. Det var en sindsyg hård tur. Mit hjerte galopperede som en gal og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Så da jeg stod op om morgenen valgte jeg at gå ned igen og dermed ikke fortsætte op til toppen af Teide. Min nevø Magne ville heldigvis også ned igen, så jeg havde en at følges med.

Magne og jeg fandt naturligvis lige en cache på vejen ned. Her var en cache ved et af de flotte Teide-æg.

Da jeg kom ned til bunden af Teide blev jeg mødt af Søren, Laurits og Emma. Åh, så skønt at se dem igen. De havde valgt at tage i Loro park, mens jeg valgt at tage til Refugio Altavista Teide. De havde haft en skøn dag i Loro park og havde set delfiner og spækhuggere.

En af vores cachejagter gik bl.a. til “the lost hotel”. Det var et hotel, der aldrig var bygget færdigt. Det var faktisk ret skræmmende at gå rundt inde i hotellet. Vi fandt cachen på 4. etage og gik op ad trapper, der ikke var færdige, og der var huller i gulvene, så man kunne se ned på næste etage. Så her er et skræmmebillede.

 

En af cachejagterne på Tenerife ledte os ud til den cache, der hedder Puerto De Santiago. For at finde cachen kommer man ud over en indhegning og ser dette fantastiske syn. Hvis der ikke lå en cache her, så ville man ikke få del i dette flotte naturfænomen.

Se video af dette naturfænomen

Ufff, der var lagt ned. Jeg sidder stille og nyder udsigten. Den dag var der faktisk 30 grader og overskyet (heldigvis).

Emma og Laurits nyder de store bølger i vandkanten. De blev kastet rundt af bølgerne og havde det virkelig sjovt, hver gang vi var ved stranden.

Laurits ude at snorkle.  Hvor er jeg dog glad for, at Du Der for et års tid siden vandt det go pro kamera til en agilitykonkurrence.

 

Reklamer