En uges sommerferie
16. august 2023 Skriv en kommentar
I foråret planlagde vi, at vi skulle på køreferie i 3 uger til Normandiet i Frankrig i vores nye bil. Desværre er bilen ikke kommet til Danmark endnu, så det er kun blevet til 1 uges sommerferie i år og så har Søren og jeg fået udskudt vores sidste 2 uger til senere på året, hvor vi forhåbentlig har fået vores nye bil (Fisker Ocean One).
Min ferie startede med et større agilitystævne i min lokale klub DcH Næstved. Min veninde Susanne kom fredag eftermiddag og hentede mine hunde, campingvognen og jeg. Det gik hurtigt med at få sat campingvognen op på pladsen sammen med alle de andre agilityførere, som også har campingvogn med til stævnet. Der hersker en herlig atmosfære blandt agilitycampingfolket. Jeg havde købt noget biksemad og så lavede vi spejlæg på min lille primitive gaskogedims. Lidt øl kom der også ned og vi fik spillet Æsel. Det er vist blevet en tradition med æselspil i campingvognen. Det er et spil jeg har arvet efter mine forældre, som har arvet det af min mormor og morfar.
Agilitystævnet gik super godt og jeg var til mange præmieoverrækkelser med begge hunde. Pizza er nu 9 år og jeg har kun tilmeldt hende de åbne klasser, så når jeg ikke løb med Cocio og Pizza, så var jeg indsender i ring 2. Rune fra DcH Næstved (og Deltas ejer) har programmeret noget smart agilitysystem, så det var dejlig let at være indsender.
Cocio var udtaget til Sjællandsmesteskabet. Her er hendes løb, og det er nok noget af det bedste løb, som jeg har løbet med hende nogensinde. Der er altså et eller andet over finaler. Desværre blev hun ikke Sjællandsmester, men jeg havde det bedste løb ever med hende!
Så blev det mandag og vores første rigtige feriedag. Vejret var total vådt, det stod simpelthen ned i kaskader, så det blev en rengørings- og oprydningsdag.
Tirsdag var vi i Ringsted og se den flotte kirke, hvor bl.a. Valdemar Den Store er begravet. Onsdag var vi på Køge Museum og så bl.a. Jim Lyngvilds flotte udstilling om vølver. Så vi var mega kulturelle i vores lokalområde.
Onsdag regnede det også, men vi kunne se på vejrudsigten, at vejrforholdene ville ændre sig de sidste 4 dage af vores ferie. Og vupti, så havde jeg booket en lille hytte i Sverige, så vi kom lidt ud af landet i vores sommerferie i år.
På vej mod Sverige torsdag formiddag rundede vi lige Fisker i Tåstrup. Der var netop ankommet en stor lastbil fyldt med nye leveringsklare biler, men vores var ikke på ladet … ventetiden er ulidelig, når man glæder sig.
På vej op mod vores sommerhus kom vi igennem byen Lund. Den by har en del historie og også en kæmpe domkirke, hvor bl.a. manden, der tog imod Dannebrog i Estland, lå begravet.
Efter et par timers kørsel i Sverige ankom vi til vores lille hytte i en skov i nærheden af byen Lönsboda. Her var dejlig fredeligt og vi havde ingen planer overhovedet og havde ikke forberedt noget som helst på forhånd. Vi læste lidt i et par turistbrochurer i huset, men begyndte så at kigge efter cacher i vores geocaching-app.
Hurtigt kunne vi se, at området var et historisk område for snaphaner. Hvad pokker er det? Måske har jeg aldrig hørt om dem i skolen, eller også har jeg glemt det. Men det var en slags partisaner… har fundet dette på nettet:
“Frihedskæmpere eller forbrydere? Danskerne kaldte de dansksindede grupper for gønger efter Göinge-området i det nordøstlige Skåne, hvor modstanden mod de svenske besættelsestropper var størst. Svenskerne derimod kaldte dem snaphaner, som betyder noget i retning af landevejsrøver. Og hvor den danske konge betragtede dem som frihedskæmpere, blev snaphanerne af svenskerne betragtet som forbrydere af værste skuffe, og de blev straffet som sådanne. Flere steder i Skåne står de såkaldte snaphane-ege, hvor tilfangetagne snaphaner blev hængt. I det nordøstlige Skåne omkring byerne Broby, Osby og Lönsboda ligger snaphaneskovene, hvor snaphanerne skjulte sig, og hvor den svenske hær ikke turde vise sig. Indtil 1658 havde Skåne været dansk i 800 år kun afbrudt af korte perioder med svensk herredømme, så skåningene har følt sig som danske. Under den danske krone var skåningerne frie, men da området i 1658 blev svensk, begyndte den svenske konge Karl 11. at udskrive mandskab til sin hær i bl.a. Tyskland. At blive udtaget som soldat var noget nær en dødsdom – der var ikke stor chance for, at man vendte hjem i live.”
Og lige nøjagtig i Lönsboda boede vi og det skulle vise sig, at der var mange grotter rundt omkring i lokalområdet, hvor snaphanerne havde gemt sig. Vi gik geochacing-amok og fik logget 18 cacher på 4 dage. Det var en spændende historie som vi lærte og læste om. Sikke en forfærdelig tid, for disse folk.
Hele området omkring Lönsboda beordrede kongen i 1677 nedbrændt.
Fra Wiki: “Fra februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne. Blandt andet havde han givet ordre til, at der for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle hænges tre indbyggere og betales 1000 daler (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uden hensyn til at bønderne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden. I 1678 beordrede Karl XI, at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes.”
Selv om det kun blev til en uges ferie, så var det nu en dejlig en af slagsen. Der er altså et eller andet over idylliske Sverige og især når intet var planlagt på forhånd og man tog på opdagelser efter vejrforholdene.
.
.
.
Lone Sommers blog - makker.dk 