Campingferie i Tjekkiet – Det Bøhmiske Paradis

Campingpladsen

Sidste år begyndte vi at snakke om at sommerferien i år skulle gå til Tjekkiet. Så vi begyndte at søge lidt på nettet efter gode campingpladser. Vi fandt et par stykker, som lå ca. 1 times kørsel nord for Prag. Valget endte med en campingplads, der hedder Eden Jinolice. http://www.eden-jinolice.cz/en/

Dette billede siger alt. Cola, temperatur på over 39 grader i skyggen og solcreme. Der var varmt i det nordlige Tjekkiet denne sommer. Søen ved campingpladsen blev brugt flittigt.

Dette billede siger alt. Cola, temperatur på over 39 grader i skyggen og solcreme. Der var varmt i det nordlige Tjekkiet denne sommer. Søen ved campingpladsen blev brugt flittigt.

Vi kørte lørdag aften afsted med campingvogn og 2 sovende børn. Vi kørte dermed hele natten, hvilket forbavsende ikke var noget problem. Søren kørte det meste af turen. Da vi kom til Dresden i Tyskland tidligt om morgenen og skulle dreje med Tjekkiet overtog jeg rattet, så Søren kunne sove lidt. Det viste sig, at vi skulle have været kørt et lille stykke ind i Polen, men da vi ikke havde fået downloaded Polen på gps’en, så sendte gps’en mig ind på små veje, i landsbyer med brosten og på bjergveje (jeg er ikke glad for højder!!!). Men jeg klarede den, for det blev jeg jo ligesom nødt til, men desværre kunne Søren ikke sove så godt pga. mine “uhhh, og åhhh” og utallige gearskift pga. bjergkørslen.

2015-07-26 (2)

Her er så min fremragende parkering efter bjergkørslen gennem det sydlige Tyskland og nordlige Tjekkiet. Dette er parkeringspladsen ved vores yndlingsforretning Decathlon!!!

Vi ankom til Eden Jinoliche i løbet af lørdag formiddag og boede der i 13 dage. Det blev 210 euro i alt for campingvogn, 2 voksne, 2 børn og 3 hunde!!! Billigt.

2015-07-27 (12)

Min dejlige papdatter nyder aftenen med en soppetur i søen. På den anden side af søen kan man se Autocamp Jenolice, som havde mange bål og telte samt højt, levende musik torsdag, fredag og lørdag.

Campingpladsen lå lige op ad en sø, så vi var ude at bade hver dag. De sidste par dage blev det til ca. 3 badeture pr. dag. Vi kunne også sagtens svømme over til den nærliggende campingplads på den anden side af søen. Den campingplads havde levende musik torsdag, fredag og lørdag, som larmede, men det var blot en del af charmen og vi kunne sagtens leve med det. Vi havde ligeledes læst lidt om, at man i Tjekkiet laver meget mad på bål, men det var ikke slemt på Eden Jinolice, men man kunne se mere bål og røg på den anden campingplads.

Her ligger vores campingvogn i 2. række til søen. Vi havde heldigvis skygge fra de dejlige piletræer.

Her ligger vores campingvogn i 2. række til søen. Vi havde heldigvis skygge fra de dejlige piletræer.

Der var både swimmingpool, minigolf, tennisbaner, bordtennisbaner, beachvolley, restaurant og 2 strande på vores campingplads samt wifi ved receptionen. Desværre var der ikke varmt vand i hanen ved opvaskepladserne, men det lærte man at leve med og man satte bare vand i gang i elkedlen.

Vi havde hundehegnet med og der var aldrig problemer med hundene. Vi fik mange nysgerrige blikke pga. hundene.

Jeg havde letvægtsbur med til Du Der, så hun kunne gå ind i

Jeg havde letvægtsbur med til Du Der, så hun kunne gå ind i “helle”, når hun havde lyst til at få fred og ro. Det var rigtig godt for hende.

Min skønne papsøn trænede tricks med hundene flere gange. Det nød de alle 4.

Min skønne papsøn trænede tricks med hundene flere gange. Det nød de alle 4.

Der var 3 hold danskere på pladsen, da vi kom, men de rejste efter 3 dage. Derefter var vi de eneste danskere på campingpladsen. Det var godt nok sjovt, at ingen danskere eller andre udlændinge i det hele taget, havde fundet denne guldcampingplads.

Tjekkerne er ikke gode til engelsk eller tysk, men ved hjælp af håndtegn og udtryk kommer man langt.

Her er campingpladsen set fra den anden side af søen. Ser her ikke bare dejlig og idyllisk ud? Jeg var ihvertfald super tilfreds med denne campingplads og kan varmt anbefale den til andre.

Her er campingpladsen set fra den anden side af søen. Ser her ikke bare dejlig og idyllisk ud? Jeg var ihvertfald super tilfreds med denne campingplads og kan varmt anbefale den til andre.

Emma og Laurits var ude at prøve sådanne oppustede bobler. Det var vist svært at holde balancen.

Emma og Laurits var ude at prøve sådanne oppustede bobler. Det var vist svært at holde balancen.

Naturen

Det Bøhmiske Paradis har en helt enestående natur. Lavaen fra havet er blevet trykket op til overfladen og derfor fremstår der nogle helt helt specielle klippeformationer rundt omkring. Flere gamle borge og borgruiner findes stadig. Den mægtigste ruin af dem alle er Hrad Troska, som kan ses rigtig langt væk. Den første dag i byen Jicin (5 km væk) købte vi et vandrekort over Ceska Ray. Alle vandreruter er markeret godt i naturen.

Vores første vandretur i Det Bøhmiske Paradis. Jeg kan sørme godt forstå, at området har fået det navn.

Vores første vandretur i Det Bøhmiske Paradis. Jeg kan sørme godt forstå, at området har fået det navn.

Besøg på borgen Hrad Trosky. Denne borg er helt speciel med sine 2 tårne, der er placeret på 2 lavatoppe. Trosky kan ses på mange kilometers afstand. Kizz Me sprang faktisk op i denne vindueskarm. Uh, lidt skræmmende, godt jeg havde snor på.

Besøg på borgen Hrad Trosky. Denne borg er helt speciel med sine 2 tårne, der er placeret på 2 lavatoppe. Trosky kan ses på mange kilometers afstand. Kizz Me sprang faktisk op i denne vindueskarm. Uh, lidt skræmmende, godt jeg havde snor på.

En morgen stod Søren og jeg op kl. 6 om morgen og gik en skøn tur i det nærliggende skovområde. Da vi kom hjem havde børnene dækket op til lækker morgenmad.

En morgen stod Søren og jeg op kl. 6 om morgen og gik en skøn tur i det nærliggende skovområde. Da vi kom hjem havde børnene dækket op til lækker morgenmad.

Vi besøgte også den mest velbevarede borg i området, som hedder Kost. Vi var på rundvisning i borgen og så bl.a. torturkælderen. Hunde var velkomne alle steder og det er fint at have 3 velopdragne med af slagsen, som man bare kunne dække af, og så slappede de af som her, mens jeg gik rundt og studerede tommeltotskruere, halshugningsapperater m.v.

Vi besøgte også den mest velbevarede borg i området, som hedder Kost. Vi var på rundvisning i borgen og så bl.a. torturkælderen. Hunde var velkomne alle steder og det er fint at have 3 velopdragne med af slagsen, som man bare kunne dække af, og så slappede de af som her, mens jeg gik rundt og studerede tommeltotskruere, halshugningsapperater m.v.

Cacheture

Vi gik på cachejagt et par dage. Havde selvfølgelig downloaded en masse cacher hjemmefra på geocaching.com, så vi kunne finde dem offline. Cacherne bragte os sædvanligvis rundt til de forskellige steder, som vi normalt ikke ville finde. Bl.a. ind i en grotte, ind i et træ, op på kæmpe sten osv.

Her kommer Søren ud fra vores første cachelogning. Det var inde i en mega smal sprække i klipperne og ind i en uhyggelig grotte. Laurits fandt cachen. Vi måtte bruge blitzlysene fra vores mobiltelefoner for at lyse op i grotten.

Her kommer Søren ud fra vores første cachelogning. Det var inde i en mega smal sprække i klipperne og ind i en uhyggelig grotte. Laurits fandt cachen. Vi måtte bruge blitzlysene fra vores mobiltelefoner for at lyse op i grotten.

En dag havde vi ikke rigtig nogle planer, så efter at have badet i søen et par gange kørte vi ud på cachejagt. Geocaching er verdens største turistkatalog og uden geocaching var vi ikke kommet ind i denne smukke dal.

En dag havde vi ikke rigtig nogle planer, så efter at have badet i søen et par gange kørte vi ud på cachejagt. Geocaching er verdens største turistkatalog og uden geocaching var vi ikke kommet ind i denne smukke dal.

Det er altså en helt speciel natur, der er i Tjekkiet. Jeg var meget betaget. Kom hjem med rigtig mange billeder af klippesprækker :-)

Det er altså en helt speciel natur, der er i Tjekkiet. Jeg var meget betaget. Kom hjem med rigtig mange billeder af klippesprækker 🙂

En af cacheturene ledte os også forbi denne flotte dør. Vi så i det hele taget flere dragestatuer i Tjekkiet.

En af cacheturene ledte os også forbi denne flotte dør. Vi så i det hele taget flere dragestatuer i Tjekkiet.

At have hundene med

Jeg havde læst en del om, at man i Tjekkiet kræver, at hunde har mundkurv på, så jeg var på forhånd skeptisk. Jeg kontaktede derfor et par personer fra agilityverdenen i Tjekkiet for at høre, hvordan de selv oplevede mundkurvskravet. Ingen af agilityfolkene havde brugt mundkurv til deres hunde. Det viste sig, at det kun var et krav, hvis hundene skulle med offentlig transport.

Hundene var selvfølgelig med og gav ikke anledning til nogle problemer.

Hundene var selvfølgelig med og gav ikke anledning til nogle problemer.

Faktisk er det tjekkiske folk enormt glade for hunde. Og de gange, hvor vi var ude på restaurant og havde hundene med (udendørsrestauranter), så kom tjenerne først med vand til hundene, hvorefter de spurgte, hvad vi ønskede at drikke og spise. Altså hundene først!!! De tjenere fik gode drikkepenge 😉

Det var desværre meget varmt den sidste uge i Tjekkiet, så vi kunne end ikke have hundene i campingvognen og selv tage ud på udflugt. Så det gav lidt begrænsninger, men det var til at leve med. Søren og børnene tog i badeland i Jicin, mens jeg blev hjemme på campingpladsen, indtil jeg fik fnidder og fandt en god vandrerute i den nærliggende skov, hvor jeg fandt Ruin Parez (og en cache).

Det var mega mega varmt de sidste par dage af ferien. På en af mine vandreture kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg nærmest hang fast i vejen indtil jeg så, at asfalten faktisk var ved at smelte. Dette er mit skoaftryk!!!

Det var mega mega varmt de sidste par dage af ferien. På en af mine vandreture kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg nærmest hang fast i vejen indtil jeg så, at asfalten faktisk var ved at smelte. Dette er mit skoaftryk!!!

Prag

En af dagene tog vi til Prag. Vi kunne læse i diverse bøger om Prag, at man anbefaler at køre til udkanten af byen og så tage offentlig transport ind til centrum. Det kunne vi på grund af hundene ikke gøre, så vi tog bilen ind til centrum. Fandt en fin parkeringsplads ret hurtigt og tæt på Borgen og Katedralen. Vi var også på Karlsbroen og så det Astronomiske ur slå. Det var enormt varmt og der var mange mennesker overalt, så jeg var glad for, at vi kun var der den ene dag.

Den meget flotte katedral, som ligger inde i selve borgområdet i Prag.

Den meget flotte katedral, som ligger inde i selve borgområdet i Prag.

Ha ha ha, jeg kunne være blevet rig, hvis jeg tog penge, hver gang en turist tog billede af mine hunde.

Ha ha ha, jeg kunne være blevet rig, hvis jeg tog penge, hver gang en turist tog billede af mine hunde.

Vi så det berømte astronomiske ur slå. Her er Pizza forrest og uret i baggrunden (hvis nogle skulle være i tvivl) ;-)

Vi så det berømte astronomiske ur slå. Her er Pizza forrest og uret i baggrunden (hvis nogle skulle være i tvivl) 😉

Alt i alt (billigt)

Det er enormt billigt at rejse og leve i Tjekkiet for os danskere. Alt er bare så billigt. En øl på restaurant 0,5 l koster kr. 7. Maden er lige så billig. Tøj er billigt. Campingplads er billigt. Og jeg blev sågar klippet hos frisør med 2 x vask, hårkur, klipning og føntørring for kr. 85,-!!! Vi købte også en cykel til Laurits.

Vi var på en helt speciel restaurant en aften, som hedder Skala. Det var en restaurant, som var inde i en klippe.

Vi var på en helt speciel restaurant en aften, som hedder Skala. Det var en restaurant, som var inde i en klippe.

Vi valgte ofte at undlade at smøre madpakker, når vi skulle på tur, for det var lige så billigt at spise på restaurant.

Jeg kan helt klart anbefale Tjekkiet som rejsemål. Et land, som jeg meget gerne vender tilbage til.

En selfie skal jo også tages. Her er vi på en restaurant til frokost i byen Jicin. Det var selvfølgelig både billigt og godt. Hundene var naturligvis med :-)

En selfie skal jo også tages. Her er vi på en restaurant til frokost i byen Jicin. Det var selvfølgelig både billigt og godt. Hundene var naturligvis med 🙂

Reklamer

Besøg på Nisseringen med en trackable

Jeg har altid sagt, at geocache er som at kigge i et stort turistkatalog.

Da jeg var i Sverige forrige uge, fandt jeg en del cacher, hvor jeg bl.a. fandt 4 trackables. Det kan bl.a. være nogle små nøglevedhæng, som man ikke må beholde, men man skal smide den i den næste cache, man kommer til, eller den man synes er mest egnet.

En trackable

En trackable

Trackablenøglen har en kode, som man logger på geocaching, når man tager nøglen og igen når man lægger den et nyt sted. Man kan dermed følge, hvor den bevæger sig hen i verden. Jeg kan se, at nogle af “mine” trackables har været på La Gomea, Indonesien, Italien og Finland.

I dag ville jeg ud med en af mine trackables, så jeg fandt et sted i nærheden af, hvor jeg bor: Nisseringen.
Tænk sig, her har jeg aldrig været. Det er jo en fin motorbane med 2 tilhørende motorcrossbaner.
Jeg ledte efter cachen et stykke tid. Fik besøg af en mand, som arbejde på banen, da han synes, at det var lidt underligt at jeg gik der ude, uden at der var noget motorløb. Så han spurgte hvad jeg lavede. Han syntes, at geocaching var meget interessant. Han hjalp mig med at lede og ringede sågar til en af de ansatte for at høre, om nogle var komme til at smide en lille plastikboks væk, da terrassen blev renoveret. Efter lidt tid opgav vi og han kørte sin vej.
Jeg ville dog lige give “den” et ekstra shot, og vups, så fandt jeg cachen og fik logget den samt smidt min trackable i cachen. Man kan følge denne ene trackable her (hedder Ozzy the dog).

Nisseringen ved Toksværd

Nisseringen ved Toksværd

Geocaching udvider horisonten!

Har været ude at cache i dag

At CACHE er en pragtfuld hobby, når man lige skal finde et nyt sted at gå tur med hundene. At cache (lede efter skatte og skrive i logbøger) får personer til at se smukke og særlige områder, som de ikke ved eksisterer. Ofte får man en aha-oplevelse.

Man skal helst have armene fri, når man søger efter en cache, for det er lettest at gå med mobilen/gps’en i hånden. Mine hunde er derfor spændt fast i mit bælte. Se et smukt sted vi har været i dag! Det ligger ved Bregentved.

Flere har spurgt mig, hvad pokker det nu er, som jeg har gang i. Jeg forklarer det lige igen….

Når man vil starte, skal man gå ind på www.geocaching.com og finde en cache i nærheden og (jeg kigger helst efter et skovområde), evt. i nærheden af ens bopæl, og med en sværhedsgrad, som er nem (for begyndere). Og man kan se, om folk har fundet cachen for nylig, hvilket også kan være praktisk, så man ved, at den findes.

Derefter sender man koordinaterne til sin GPS eller går via mobil-app’en geocaching ind på den cache, som man ønsker at finde, og trykker så “Navigate to Geocache”. Herefter får man en lille prik, som man kan gå efter, og så viser gps/mobilen, hvor langt man er fra cachen (f.eks. 437 meter)!!. Man kan også vælge at gå efter kompas, hvilket jeg foretrækker. Man kommer ind på en radius af 2-5 meter fra cachen, hvis man har en god gps-forbindelse. Når man er kommet tæt på, så begynder man at lede. Og man skal kigge godt efter, for cachen ligger ofte skjult under nogle blade eller træ eller sten.

Cachen kan være en lille æske, hvor der ligger en logbog i. Der er også ofte en blyant/kuglepen, så man kan skrive dato og hvem man er. Der ligger også små gaver i æsken, og det er meningen, at man kan tage en ting og lægge en anden ting deri (bytte-bytte).

Jeg har fundet ud af geocaching

Mine veninde Sofie Fjeldsted har for længe siden fortalt mig om geocaching.

I korte træk er det en slags skattejagt for børn og voksne.

Der finde en hjemmeside: http://www.geocaching.com/map/default.aspx?lat=56.134267&lng=9.04905 , hvor man kan finde en masse steder, hvor der er gemt caches, altså små skatte. Man downloader så positionen på skatten på sin gps eller mobiltelefon. Herefter kan man bruge mobilens kompas eller kort til at finde ud af, hvor skatten nogenlunde befinder sig.
Ofte er skatten gemt godt, f.eks. inde i et hult træ, eller skjult under en bunke sten.

Min første cache i dag fik mig ud forbi Villa Galinna ved Gisselfelt. Der var en parkeringsplads lidt længere nede ad vejen. Heraf foregik resten af turen til fods med mine 4 vovser. Turen førte mig igennem paradishaven – et fantastisk smukt sted med mange gamle store og meget sjældne træer. Jeg så bl.a. et KÆMPE hjertetræ.
Derefter gik turen ud til Svenskekløften/Djævlekløften, hvor stien delte sig. Jeg kom på den forkerte side af kløften, så jeg måtte ned af den stejle skråning og op på den anden side, hvor jeg fandt min aller første cache.

Jeg var næsten lige så høj af at finde den cache, som når jeg har løbet et rigtig godt agilityløb.

Da jeg kom tilbage til bilen fik jeg lyst til at finde en cache mere. Så frem med mobilen igen og så søgte jeg på cacher i nærheden, og kompasset bragte mig så frem til Bråby Kirke, hvor jeg fandt min anden cache. Jeg skrev i en logbog for anden gang i dag.

Her er billeder fra Svenskekløften:
(ikke taget af mig)
http://www.geocaching.com/seek/gallery.aspx?guid=362c21a6-b76c-432d-a38c-efa7cc7a458e