Endnu en tur til Bornholm

Turen var booket for lang tid siden og jeg havde set frem til turen længe.

Det var endnu et hoopersstævne, arrangeret af DKK Kreds 8, som lokkede mig til Bornholm. Min mand er også ret begejstret for øen, så han tager ofte med mig, og går på opdagelse på øen, når jeg er til stævne.

Denne her weekend var fantastisk for mig. Hoopersstævnet var klassemæssigt opdelt i blokke, så jeg havde formiddag fri, skulle være på pladsen og løbe ved middagstid og så kunne Søren komme og hente mig om eftermiddagen. GENIALT!

Jeg fik rigtig tid til at se endnu mere af denne fantastiske ø.
Vi ankom fredag aften og hentede en to good to go i Kvickly og fandt vores lille hytte uden for Rønne. Ikke stor hytte, men der var lige hvad, vi havde behov for og så var det billigt.

Lørdag morgen fandt jeg en earthcache på min morgengåtur med hundene. Bornholms største granitbrud. Om formiddagen begav Søren og jeg os ud og fandt en adventure lab (Visit Rønne), med sjove ting i Rønne by, som vi ikke havde set før; bl.a. en runesten, som var lagt ned i vejen.

På besøg i Svanneke (adventure lab)

Kultippen

Runesten i vejen i Rønne

Stenbrud 115 m dyb i Rønne

Lørdag til middag var jeg til hooperskonkurrence, hvor Cocio igen havde et hæsblæsende tempo. Hun vandt den ene klasse og havde en vægring i den anden klasse.

I løb nr et havde hun en vægring, og det var først, da jeg så videoen i langsom gengivelse, at jeg kunne se hun var helt nede at ligge på den ene side i forsøget på at koorigere sin løbelinje til et hoop.
Se løbet her:

Lørdag eftermiddag kørte Søren og jeg ud langs kysten nord for Rønne og så Kultippen. Et mageløst sted, hvor i gamle dage blev hældt affald fra kulbrydning ud mod havet. I dag ser det helt specielt ud.
Derefter til Gudhjem og få en fantastisk vaffelis hos Chris & Mario, lakridsis med lakridsstykker i. Mums!!!!

Vi spiste også aftensmad i Gudhjem i Gudhjem Røgeri. Jeg er ellers ikke den store fiskespiser mere, men sild med ramsløg smagte virkelig godt. Og så en bette øl til – Svaneke Mørk Guld er bare den bedste øl!

Søndag morgen op og igang. Vi gik en skøn tur i den store skov Almindingen. En adventure lab fik os ind i skoven for at se det sted, hvor en mand ved navn Rømer for herrens mange år siden, lavede et stengærde for at beskytte de nye træer. Sjov fortælling om stedet. Ih hvor jeg elsker adventure labs, der får mig rundt og se ting, som jeg ikke anede eksisterede. Vi gik turen færdig og svarede på ialt 5 spørgsmål ude i naturen. Det skal lige fortælles, at med appen adventure lab, så kan man først låse et spørgsmål op, hvis man er i nærheden af geopunktet, dermed kommer man nogle gange ud på længere gåture.

Efter den smukke tur i Almindingen, med bøgeskoven, der var ved at springe ud, så fortsatte jeg til Klemensker til hooperskonkurrence.

Cocio var igen flyvende, vandt den ene klasse og kom over 300 point og blev Hoopers Øvet Mester.
Det betyder, at næste gang hun skal i konkurrence, så er det i ekspertklassen!!!

Se hendes løb her. Ikke verdens flotteste, men den var hjemme:

Efter konkurrencen var Søren og jeg lige en smut i Svanneke og løse weekends sidste adventure lab. Det var en tur rundt i byen og se på karamelbutikker, bolchebutikker, isbutikker. Mums! Og det blev dyrt, men isen smagte godt, denne gang var det hjemmelavet hybenis.

Tak Bornholm for lækkert forårs- og solskinsvejr. Tak til DKK Kreds 8 og tak Proshop, for at forkæle mine hunde.

Besøg i Helligpeder Havn

En uges sommerferie

I foråret planlagde vi, at vi skulle på køreferie i 3 uger til Normandiet i Frankrig i vores nye bil. Desværre er bilen ikke kommet til Danmark endnu, så det er kun blevet til 1 uges sommerferie i år og så har Søren og jeg fået udskudt vores sidste 2 uger til senere på året, hvor vi forhåbentlig har fået vores nye bil (Fisker Ocean One).

Min ferie startede med et større agilitystævne i min lokale klub DcH Næstved. Min veninde Susanne kom fredag eftermiddag og hentede mine hunde, campingvognen og jeg. Det gik hurtigt med at få sat campingvognen op på pladsen sammen med alle de andre agilityførere, som også har campingvogn med til stævnet. Der hersker en herlig atmosfære blandt agilitycampingfolket. Jeg havde købt noget biksemad og så lavede vi spejlæg på min lille primitive gaskogedims. Lidt øl kom der også ned og vi fik spillet Æsel. Det er vist blevet en tradition med æselspil i campingvognen. Det er et spil jeg har arvet efter mine forældre, som har arvet det af min mormor og morfar.

Biksemad, spejlæg, øl og hygge

Campingområdet til agilitystævnet

Super godt billede af Cocio, fotograf: Tina Hindsgaul

Agilitystævnet gik super godt og jeg var til mange præmieoverrækkelser med begge hunde. Pizza er nu 9 år og jeg har kun tilmeldt hende de åbne klasser, så når jeg ikke løb med Cocio og Pizza, så var jeg indsender i ring 2. Rune fra DcH Næstved (og Deltas ejer) har programmeret noget smart agilitysystem, så det var dejlig let at være indsender.

Cocio var udtaget til Sjællandsmesteskabet. Her er hendes løb, og det er nok noget af det bedste løb, som jeg har løbet med hende nogensinde. Der er altså et eller andet over finaler. Desværre blev hun ikke Sjællandsmester, men jeg havde det bedste løb ever med hende!

Så blev det mandag og vores første rigtige feriedag. Vejret var total vådt, det stod simpelthen ned i kaskader, så det blev en rengørings- og oprydningsdag.

Tirsdag var vi i Ringsted og se den flotte kirke, hvor bl.a. Valdemar Den Store er begravet. Onsdag var vi på Køge Museum og så bl.a. Jim Lyngvilds flotte udstilling om vølver. Så vi var mega kulturelle i vores lokalområde.

Valdemar den Store foran kirken

Vølver på Køge Museum

Onsdag regnede det også, men vi kunne se på vejrudsigten, at vejrforholdene ville ændre sig de sidste 4 dage af vores ferie. Og vupti, så havde jeg booket en lille hytte i Sverige, så vi kom lidt ud af landet i vores sommerferie i år.

På vej mod Sverige torsdag formiddag rundede vi lige Fisker i Tåstrup. Der var netop ankommet en stor lastbil fyldt med nye leveringsklare biler, men vores var ikke på ladet … ventetiden er ulidelig, når man glæder sig.

6 nye biler holdt på parkeringspladsen og var netop læsset af ladet på den store lastbil fra Østrig.

På vej op mod vores sommerhus kom vi igennem byen Lund. Den by har en del historie og også en kæmpe domkirke, hvor bl.a. manden, der tog imod Dannebrog i Estland, lå begravet.

Domkirken i Lund i Sverige, bemærk flagene!

Det var en kæmpe lysestage, der stod på gulvet i den imponerende kirke

Efter et par timers kørsel i Sverige ankom vi til vores lille hytte i en skov i nærheden af byen Lönsboda. Her var dejlig fredeligt og vi havde ingen planer overhovedet og havde ikke forberedt noget som helst på forhånd. Vi læste lidt i et par turistbrochurer i huset, men begyndte så at kigge efter cacher i vores geocaching-app.

Hurtigt kunne vi se, at området var et historisk område for snaphaner. Hvad pokker er det? Måske har jeg aldrig hørt om dem i skolen, eller også har jeg glemt det. Men det var en slags partisaner… har fundet dette på nettet:

“Frihedskæmpere eller forbrydere? Danskerne kaldte de dansksindede grupper for gønger efter Göinge-området i det nordøstlige Skåne, hvor modstanden mod de svenske besættelsestropper var størst. Svenskerne derimod kaldte dem snaphaner, som betyder noget i retning af landevejsrøver. Og hvor den danske konge betragtede dem som frihedskæmpere, blev snaphanerne af svenskerne betragtet som forbrydere af værste skuffe, og de blev straffet som sådanne. Flere steder i Skåne står de såkaldte snaphane-ege, hvor tilfangetagne snaphaner blev hængt. I det nordøstlige Skåne omkring byerne Broby, Osby og Lönsboda ligger snaphaneskovene, hvor snaphanerne skjulte sig, og hvor den svenske hær ikke turde vise sig. Indtil 1658 havde Skåne været dansk i 800 år kun afbrudt af korte perioder med svensk herredømme, så skåningene har følt sig som danske. Under den danske krone var skåningerne frie, men da området i 1658 blev svensk, begyndte den svenske konge Karl 11. at udskrive mandskab til sin hær i bl.a. Tyskland. At blive udtaget som soldat var noget nær en dødsdom – der var ikke stor chance for, at man vendte hjem i live.”

Og lige nøjagtig i Lönsboda boede vi og det skulle vise sig, at der var mange grotter rundt omkring i lokalområdet, hvor snaphanerne havde gemt sig. Vi gik geochacing-amok og fik logget 18 cacher på 4 dage. Det var en spændende historie som vi lærte og læste om. Sikke en forfærdelig tid, for disse folk.

Snaphanegrotter, hvor de gemte mad

Frokostpause på terrassen

Jeg fandt en trackable

På rundtur og hundene er med

Så kom der en omgang smileys i geocachingappen

Jeg trådte denne spidse tårn op i mine gummitræsko, kunne pludselig mærke den op i foden

Hele området omkring Lönsboda beordrede kongen i 1677 nedbrændt.

Fra Wiki: “Fra februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne. Blandt andet havde han givet ordre til, at der for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle hænges tre indbyggere og betales 1000 daler (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uden hensyn til at bønderne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden. I 1678 beordrede Karl XI, at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes.”

Her boede vi ned til en lille sø

Virkelig idyllisk

Et glas rosé med fin udsigt

Selv om det kun blev til en uges ferie, så var det nu en dejlig en af slagsen. Der er altså et eller andet over idylliske Sverige og især når intet var planlagt på forhånd og man tog på opdagelser efter vejrforholdene.

.

.

.

4-dages miniferie på Bornholm

For mange måneder siden besluttede jeg mig for at tage til DKK kreds 8’s agilitystævne på Bornholm i den midterste weekend i september. Jeg tjekkede færgebilletter, og de var billige, hvis man tog over Ystand til Rønne allerede torsdag morgen, altså 2 dage før stævnet. 99 kr. for en færgebillet med bil. Det var da billigt og hvis jeg kunne finde et billigt hus at leje, så var det jo toppen. Airbnb blev trawlet tynd og pludselig fandt jeg en lille hytte, der lignede  noget fra 70’erne med alle de retro-ting, der var på hylderne. Så det var med en vis skepsis, at jeg bookede hytten, for der var kun billeder af hytten indefra.

Sådan så retrohytten ud. Der var pænt og nydeligt. Og min frygt blev gjort til skamme. Herlig overdækket terrasse med modne jordbær i urtepotterne. Der var ingen have til hytten, men det gik fint, for luftemuligheder var jo lige uden for hytten i skoven.

2 cacheture ledte os forbi denne kirke, som er utrolig smuk. Der var en kirkemand indefor, som fortalte os lidt om kirkens historie og om det flotte moderne alter-maleri.

Søren havde fået fri, så han var med derovre. Børnene går jo i skole på hverdage, så de var hos deres mor.

Alle de gange, hvor jeg har været på Bornholm, så har jeg boet ved Gudhjem, Hasle, Dueodde eller andre steder ved kysten. Aldrig ved Rønne, altså Bornholms ”hovedstad”.

Hytten lå på Stampen Vej 4 lige uden for Rønne og var et anneks til ejerens hus. Det var ganske rigtigt en retrohytte, men alt var fint og ordentligt, så her vil jeg gerne bo igen en anden gang. Der var en bette stue, soveværelse, badeværelse og køkken på ca. 2 m2. Og så var der en dejlig overdækket terrasse. Det føltes som om, at hytten lå inde i en skov, så vi bemærkede ikke, at der var blæsevejr de 4 dage.

Planen var, at jeg de første to dage inden agilitystævnet ville udforske Rønne by. Jeg havde fået flere tips af en af mine geocachingvenner Wilfred til nogle gode cacher i Rønne. Den første cachetur vi kom ud på var en multicache, hvor vi blev dirigeret rundt i byen og skulle udforske nogle gps-steder og tælle fx vinduer for at få næste gps-position. På turen mødte vi tilfældigvis en “indfødt” som fortalte os om det hus, vi stod ved, at det var en gammel gård, som lå lige uden for bymuren i gamle dage. Turen hed Brosten og gamle huse.

Næste cachetur var en historietur, hvor vi kom rundt for at se relieffer og steder, hvor russerne havde bombet Rønne efter 2. verdenskrig var slut. Det er en helt anderledes krigshistorie Rønne har i forhold til resten af Danmark. Enten har jeg ikke hørt ordentlig efter i historietimerne eller også har jeg glemt, hvad Bornholmerne var igennem i forbindelse med 2. verdenskrig.

En tur rundt i Rønne by for at se på relieffer. Et af stederne blev vi budt på kaffe hos en keramikforretning. Rønnes befolkning er virkelig søde og rare, vi følte os ihvertfald meget velkommen, hvorend vi gik hen.

 

En cache ledte os ud til et sted, hvor der var en slags lagune mellem klipperne. Jeg skulle dog ikke nyde noget af en badetur … havde heller ikke badetøj med 😉

 

Vi var på jagt efter en bestemt cache fredag eftermiddag i nærheden af Døndalen. Vi kunne ikke finde den, og gik så op i Døndalen. På vej ned fik jeg pludselig en lys ide om, hvor cachen kunne være. Jeg havde ret. Vi skulle ind i en tunnel. Utroligt hvad man gør for at finde en lille beholder og et stykke papir 🙂

Faktisk var Søren og jeg så fascineret af Rønnes historie, at vi fredag formiddag besøgte Rønne Museum. Vi regnede med at få en time til at gå derinde. Men inden vi havde set os om var der gået 2½ time. Utroligt spændende især med guld-gubbernes opkravning m.v.

Vi kom på museum … altså som besøgende 😉

Lørdag og søndag stod i agilityens tegn hos DKK kreds 8. Et super hyggeligt stævne (kun 1 bane = afstressende), hvor det var lige ved og næsten med Pizzas ene springløb, hvor hun blev nr. 2, kun 8 hundrededele af et sekund fra at snuppe certet og 1. pladsen. Hun blev også nr. 2 i spring åben.

Der var ikke så mange seniorhunde tilmeldt. Vist nok kun 3 store i alt. Kizz Me vandt 4 ud af 6 løb.

Pizza var virkelig i hopla til agilitystævnet.

Der var mega blæsevejr lørdag og søndag. Jeg havde ikke hårtørrer med til Bornholm, så håret blev (hurtigt) lufttørret.

Ditte Wolsteds datter Kimmie på 14 år havde jeg set løbe agility til DM i august måned. Hun fik lov til at låne Pizza til dette stævne på Bornholm i 3 løb. SÅDAN! Det klarede de til UG kryds og bolle. 2 fejlfrie løb og 1 løb med 5 fejl. Det må da siges at være bestået! Hvis alt går vel og de får løbet udtagelsesløb, kan det være, at de skal prøve sig med junior DM i agility næste år.

Mens jeg løb agility lørdag og søndag var Søren forskellige steder rundt på Bornholm. Både med drone og på cachejagt. Dejligt, at han ikke bare sidder og keder sig ved ringsiden til agility, men selv søger udfordringer.

Generelt var der dejligt vejr på Bornholm. De 2 første dage var skønne og de 2 sidste dage var med rigtig hård vind. Flere af teltene på agilitypladsen blæste i stykker. Færgen hjem var også udfordrende for nogle. Jeg har aldrig været søsyg, og blev det heller ikke på denne tur, men jeg kunne se flere kaste op og have det rigtig dårligt. Der blev brugt en del af de hvide papirsposer ved de forskellige borde.

 

Det var så tredje gang i år, at jeg var på Bornholm. Det er en ø, som jeg ALDRIG bliver træt af at besøge. Der er altid noget at se, som man aldrig har oplevet før.

 

Campingferie i Tjekkiet – Det Bøhmiske Paradis

Campingpladsen

Sidste år begyndte vi at snakke om at sommerferien i år skulle gå til Tjekkiet. Så vi begyndte at søge lidt på nettet efter gode campingpladser. Vi fandt et par stykker, som lå ca. 1 times kørsel nord for Prag. Valget endte med en campingplads, der hedder Eden Jinolice. http://www.eden-jinolice.cz/en/

Dette billede siger alt. Cola, temperatur på over 39 grader i skyggen og solcreme. Der var varmt i det nordlige Tjekkiet denne sommer. Søen ved campingpladsen blev brugt flittigt.

Vi kørte lørdag aften afsted med campingvogn og 2 sovende børn. Vi kørte dermed hele natten, hvilket forbavsende ikke var noget problem. Søren kørte det meste af turen. Da vi kom til Dresden i Tyskland tidligt om morgenen og skulle dreje med Tjekkiet overtog jeg rattet, så Søren kunne sove lidt. Det viste sig, at vi skulle have været kørt et lille stykke ind i Polen, men da vi ikke havde fået downloaded Polen på gps’en, så sendte gps’en mig ind på små veje, i landsbyer med brosten og på bjergveje (jeg er ikke glad for højder!!!). Men jeg klarede den, for det blev jeg jo ligesom nødt til, men desværre kunne Søren ikke sove så godt pga. mine “uhhh, og åhhh” og utallige gearskift pga. bjergkørslen.

Her er så min fremragende parkering efter bjergkørslen gennem det sydlige Tyskland og nordlige Tjekkiet. Dette er parkeringspladsen ved vores yndlingsforretning Decathlon!!!

Vi ankom til Eden Jinoliche i løbet af lørdag formiddag og boede der i 13 dage. Det blev 210 euro i alt for campingvogn, 2 voksne, 2 børn og 3 hunde!!! Billigt.

Min dejlige papdatter nyder aftenen med en soppetur i søen. På den anden side af søen kan man se Autocamp Jenolice, som havde mange bål og telte samt højt, levende musik torsdag, fredag og lørdag.

Campingpladsen lå lige op ad en sø, så vi var ude at bade hver dag. De sidste par dage blev det til ca. 3 badeture pr. dag. Vi kunne også sagtens svømme over til den nærliggende campingplads på den anden side af søen. Den campingplads havde levende musik torsdag, fredag og lørdag, som larmede, men det var blot en del af charmen og vi kunne sagtens leve med det. Vi havde ligeledes læst lidt om, at man i Tjekkiet laver meget mad på bål, men det var ikke slemt på Eden Jinolice, men man kunne se mere bål og røg på den anden campingplads.

Her ligger vores campingvogn i 2. række til søen. Vi havde heldigvis skygge fra de dejlige piletræer.

Der var både swimmingpool, minigolf, tennisbaner, bordtennisbaner, beachvolley, restaurant og 2 strande på vores campingplads samt wifi ved receptionen. Desværre var der ikke varmt vand i hanen ved opvaskepladserne, men det lærte man at leve med og man satte bare vand i gang i elkedlen.

Vi havde hundehegnet med og der var aldrig problemer med hundene. Vi fik mange nysgerrige blikke pga. hundene.

Jeg havde letvægtsbur med til Du Der, så hun kunne gå ind i “helle”, når hun havde lyst til at få fred og ro. Det var rigtig godt for hende.

Min skønne papsøn trænede tricks med hundene flere gange. Det nød de alle 4.

Der var 3 hold danskere på pladsen, da vi kom, men de rejste efter 3 dage. Derefter var vi de eneste danskere på campingpladsen. Det var godt nok sjovt, at ingen danskere eller andre udlændinge i det hele taget, havde fundet denne guldcampingplads.

Tjekkerne er ikke gode til engelsk eller tysk, men ved hjælp af håndtegn og udtryk kommer man langt.

Her er campingpladsen set fra den anden side af søen. Ser her ikke bare dejlig og idyllisk ud? Jeg var ihvertfald super tilfreds med denne campingplads og kan varmt anbefale den til andre.

Emma og Laurits var ude at prøve sådanne oppustede bobler. Det var vist svært at holde balancen.

Naturen

Det Bøhmiske Paradis har en helt enestående natur. Lavaen fra havet er blevet trykket op til overfladen og derfor fremstår der nogle helt helt specielle klippeformationer rundt omkring. Flere gamle borge og borgruiner findes stadig. Den mægtigste ruin af dem alle er Hrad Troska, som kan ses rigtig langt væk. Den første dag i byen Jicin (5 km væk) købte vi et vandrekort over Ceska Ray. Alle vandreruter er markeret godt i naturen.

Vores første vandretur i Det Bøhmiske Paradis. Jeg kan sørme godt forstå, at området har fået det navn.

Besøg på borgen Hrad Trosky. Denne borg er helt speciel med sine 2 tårne, der er placeret på 2 lavatoppe. Trosky kan ses på mange kilometers afstand. Kizz Me sprang faktisk op i denne vindueskarm. Uh, lidt skræmmende, godt jeg havde snor på.

En morgen stod Søren og jeg op kl. 6 om morgen og gik en skøn tur i det nærliggende skovområde. Da vi kom hjem havde børnene dækket op til lækker morgenmad.

Vi besøgte også den mest velbevarede borg i området, som hedder Kost. Vi var på rundvisning i borgen og så bl.a. torturkælderen. Hunde var velkomne alle steder og det er fint at have 3 velopdragne med af slagsen, som man bare kunne dække af, og så slappede de af som her, mens jeg gik rundt og studerede tommeltotskruere, halshugningsapperater m.v.

Cacheture

Vi gik på cachejagt et par dage. Havde selvfølgelig downloaded en masse cacher hjemmefra på geocaching.com, så vi kunne finde dem offline. Cacherne bragte os sædvanligvis rundt til de forskellige steder, som vi normalt ikke ville finde. Bl.a. ind i en grotte, ind i et træ, op på kæmpe sten osv.

Her kommer Søren ud fra vores første cachelogning. Det var inde i en mega smal sprække i klipperne og ind i en uhyggelig grotte. Laurits fandt cachen. Vi måtte bruge blitzlysene fra vores mobiltelefoner for at lyse op i grotten.

En dag havde vi ikke rigtig nogle planer, så efter at have badet i søen et par gange kørte vi ud på cachejagt. Geocaching er verdens største turistkatalog og uden geocaching var vi ikke kommet ind i denne smukke dal.

Det er altså en helt speciel natur, der er i Tjekkiet. Jeg var meget betaget. Kom hjem med rigtig mange billeder af klippesprækker 🙂

En af cacheturene ledte os også forbi denne flotte dør. Vi så i det hele taget flere dragestatuer i Tjekkiet.

At have hundene med

Jeg havde læst en del om, at man i Tjekkiet kræver, at hunde har mundkurv på, så jeg var på forhånd skeptisk. Jeg kontaktede derfor et par personer fra agilityverdenen i Tjekkiet for at høre, hvordan de selv oplevede mundkurvskravet. Ingen af agilityfolkene havde brugt mundkurv til deres hunde. Det viste sig, at det kun var et krav, hvis hundene skulle med offentlig transport.

Hundene var selvfølgelig med og gav ikke anledning til nogle problemer.

Faktisk er det tjekkiske folk enormt glade for hunde. Og de gange, hvor vi var ude på restaurant og havde hundene med (udendørsrestauranter), så kom tjenerne først med vand til hundene, hvorefter de spurgte, hvad vi ønskede at drikke og spise. Altså hundene først!!! De tjenere fik gode drikkepenge 😉

Det var desværre meget varmt den sidste uge i Tjekkiet, så vi kunne end ikke have hundene i campingvognen og selv tage ud på udflugt. Så det gav lidt begrænsninger, men det var til at leve med. Søren og børnene tog i badeland i Jicin, mens jeg blev hjemme på campingpladsen, indtil jeg fik fnidder og fandt en god vandrerute i den nærliggende skov, hvor jeg fandt Ruin Parez (og en cache).

Det var mega mega varmt de sidste par dage af ferien. På en af mine vandreture kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg nærmest hang fast i vejen indtil jeg så, at asfalten faktisk var ved at smelte. Dette er mit skoaftryk!!!

Prag

En af dagene tog vi til Prag. Vi kunne læse i diverse bøger om Prag, at man anbefaler at køre til udkanten af byen og så tage offentlig transport ind til centrum. Det kunne vi på grund af hundene ikke gøre, så vi tog bilen ind til centrum. Fandt en fin parkeringsplads ret hurtigt og tæt på Borgen og Katedralen. Vi var også på Karlsbroen og så det Astronomiske ur slå. Det var enormt varmt og der var mange mennesker overalt, så jeg var glad for, at vi kun var der den ene dag.

Den meget flotte katedral, som ligger inde i selve borgområdet i Prag.

Ha ha ha, jeg kunne være blevet rig, hvis jeg tog penge, hver gang en turist tog billede af mine hunde.

Vi så det berømte astronomiske ur slå. Her er Pizza forrest og uret i baggrunden (hvis nogle skulle være i tvivl) 😉

Alt i alt (billigt)

Det er enormt billigt at rejse og leve i Tjekkiet for os danskere. Alt er bare så billigt. En øl på restaurant 0,5 l koster kr. 7. Maden er lige så billig. Tøj er billigt. Campingplads er billigt. Og jeg blev sågar klippet hos frisør med 2 x vask, hårkur, klipning og føntørring for kr. 85,-!!! Vi købte også en cykel til Laurits.

Vi var på en helt speciel restaurant en aften, som hedder Skala. Det var en restaurant, som var inde i en klippe.

Vi valgte ofte at undlade at smøre madpakker, når vi skulle på tur, for det var lige så billigt at spise på restaurant.

Jeg kan helt klart anbefale Tjekkiet som rejsemål. Et land, som jeg meget gerne vender tilbage til.

En selfie skal jo også tages. Her er vi på en restaurant til frokost i byen Jicin. Det var selvfølgelig både billigt og godt. Hundene var naturligvis med 🙂

Besøg på Nisseringen med en trackable

Jeg har altid sagt, at geocache er som at kigge i et stort turistkatalog.

Da jeg var i Sverige forrige uge, fandt jeg en del cacher, hvor jeg bl.a. fandt 4 trackables. Det kan bl.a. være nogle små nøglevedhæng, som man ikke må beholde, men man skal smide den i den næste cache, man kommer til, eller den man synes er mest egnet.

En trackable

Trackablenøglen har en kode, som man logger på geocaching, når man tager nøglen og igen når man lægger den et nyt sted. Man kan dermed følge, hvor den bevæger sig hen i verden. Jeg kan se, at nogle af “mine” trackables har været på La Gomea, Indonesien, Italien og Finland.

I dag ville jeg ud med en af mine trackables, så jeg fandt et sted i nærheden af, hvor jeg bor: Nisseringen.
Tænk sig, her har jeg aldrig været. Det er jo en fin motorbane med 2 tilhørende motorcrossbaner.
Jeg ledte efter cachen et stykke tid. Fik besøg af en mand, som arbejde på banen, da han synes, at det var lidt underligt at jeg gik der ude, uden at der var noget motorløb. Så han spurgte hvad jeg lavede. Han syntes, at geocaching var meget interessant. Han hjalp mig med at lede og ringede sågar til en af de ansatte for at høre, om nogle var komme til at smide en lille plastikboks væk, da terrassen blev renoveret. Efter lidt tid opgav vi og han kørte sin vej.
Jeg ville dog lige give “den” et ekstra shot, og vups, så fandt jeg cachen og fik logget den samt smidt min trackable i cachen. Man kan følge denne ene trackable her (hedder Ozzy the dog).

Nisseringen ved Toksværd

Geocaching udvider horisonten!

Har været ude at cache i dag

At CACHE er en pragtfuld hobby, når man lige skal finde et nyt sted at gå tur med hundene. At cache (lede efter skatte og skrive i logbøger) får personer til at se smukke og særlige områder, som de ikke ved eksisterer. Ofte får man en aha-oplevelse.

Man skal helst have armene fri, når man søger efter en cache, for det er lettest at gå med mobilen/gps’en i hånden. Mine hunde er derfor spændt fast i mit bælte. Se et smukt sted vi har været i dag! Det ligger ved Bregentved.

Flere har spurgt mig, hvad pokker det nu er, som jeg har gang i. Jeg forklarer det lige igen….

Når man vil starte, skal man gå ind på www.geocaching.com og finde en cache i nærheden og (jeg kigger helst efter et skovområde), evt. i nærheden af ens bopæl, og med en sværhedsgrad, som er nem (for begyndere). Og man kan se, om folk har fundet cachen for nylig, hvilket også kan være praktisk, så man ved, at den findes.

Derefter sender man koordinaterne til sin GPS eller går via mobil-app’en geocaching ind på den cache, som man ønsker at finde, og trykker så “Navigate to Geocache”. Herefter får man en lille prik, som man kan gå efter, og så viser gps/mobilen, hvor langt man er fra cachen (f.eks. 437 meter)!!. Man kan også vælge at gå efter kompas, hvilket jeg foretrækker. Man kommer ind på en radius af 2-5 meter fra cachen, hvis man har en god gps-forbindelse. Når man er kommet tæt på, så begynder man at lede. Og man skal kigge godt efter, for cachen ligger ofte skjult under nogle blade eller træ eller sten.

Cachen kan være en lille æske, hvor der ligger en logbog i. Der er også ofte en blyant/kuglepen, så man kan skrive dato og hvem man er. Der ligger også små gaver i æsken, og det er meningen, at man kan tage en ting og lægge en anden ting deri (bytte-bytte).

Jeg har fundet ud af geocaching

Mine veninde Sofie Fjeldsted har for længe siden fortalt mig om geocaching.

I korte træk er det en slags skattejagt for børn og voksne.

Der finde en hjemmeside: http://www.geocaching.com/map/default.aspx?lat=56.134267&lng=9.04905 , hvor man kan finde en masse steder, hvor der er gemt caches, altså små skatte. Man downloader så positionen på skatten på sin gps eller mobiltelefon. Herefter kan man bruge mobilens kompas eller kort til at finde ud af, hvor skatten nogenlunde befinder sig.
Ofte er skatten gemt godt, f.eks. inde i et hult træ, eller skjult under en bunke sten.

Min første cache i dag fik mig ud forbi Villa Galinna ved Gisselfelt. Der var en parkeringsplads lidt længere nede ad vejen. Heraf foregik resten af turen til fods med mine 4 vovser. Turen førte mig igennem paradishaven – et fantastisk smukt sted med mange gamle store og meget sjældne træer. Jeg så bl.a. et KÆMPE hjertetræ.
Derefter gik turen ud til Svenskekløften/Djævlekløften, hvor stien delte sig. Jeg kom på den forkerte side af kløften, så jeg måtte ned af den stejle skråning og op på den anden side, hvor jeg fandt min aller første cache.

Jeg var næsten lige så høj af at finde den cache, som når jeg har løbet et rigtig godt agilityløb.

Da jeg kom tilbage til bilen fik jeg lyst til at finde en cache mere. Så frem med mobilen igen og så søgte jeg på cacher i nærheden, og kompasset bragte mig så frem til Bråby Kirke, hvor jeg fandt min anden cache. Jeg skrev i en logbog for anden gang i dag.

Her er billeder fra Svenskekløften:
(ikke taget af mig)
http://www.geocaching.com/seek/gallery.aspx?guid=362c21a6-b76c-432d-a38c-efa7cc7a458e