Når maden ikke købes i supermarkedet …

For et par år siden købte Søren og jeg måltidskasse fra Aarstiderne. Jeg har længe gået og pønset på, at nu var tiden snart inde til igen at købe måltidskasse – så nu får vi sådan en hver mandag, som passer til aftensmad mandag, tirsdag og onsdag.

Der er mange fordele ved sådan en måltidskasse:

  1. Man er fri for at køre i supermarked flere gange om ugen.
  2. Man er fri for at tænke over, hvilken ret man skal have i morgen.
  3. Man er fri for at få det samme igen og igen.
  4. Man bliver inspireret og får udvidet sin madhorisont.
  5. Man lærer nogle nye grøntsager at kende (ja, jeg er 51 år og har opdaget nogle grøntsager, som jeg aldrig har hørt om før).
  6. Man spiser ikke for meget, da der faktisk er meget fine opmålte portioner.
  7. Der er ingen madspild.
  8. Maden bliver leveret til døren og skal blot sættes i køleskabet. Emballage og kasser leveres retur ved næste leverance.
  9. Sidst men ikke mindst, så er det pisse hyggeligt at lave mad sammen med min mand.

Angående punkt 9, så står enten den ene person ofte og laver enten det hele den ene dag og den anden person en anden ret dagen efter. Med måltidskasser så står vi og gennemgår opskrifterne sammen og laver maden sammen. Det er altså bare rigtig hyggeligt.

Søren og jeg er på LCHF, så at finde en måltidskasse, der passer til ketose-os kan godt være lidt omstændigt, men valget faldt på Aarstidernes proteinkasse.

Jeg tjekkede også nogle andre måltidskasseforhandlere ud, men nogle af dem krævede indtastning af kreditkort før jeg kunne vælge, hvilken type måltidskasse, jeg ønskede.
Andre forhandlere ville have, at man hver uge skulle ind og vælge, hvilke retter man ønsker leveret – og det er jeg for doven til, og samtidig ønsker jeg at blive overrasket, ved at få leveret mad, jeg aldrig havde drømt om, at man kunne lave.

Søren øffer lidt over prisen og ja, det er da også 87 kr. pr. person pr. måltid. Men man kan jo sige, at vi sparer benzin på kørsel til Brugsen. Vi får ikke købt nogle impulsvarer, fordi vi ikke handler så ofte. Vi får ikke købt for meget kød eller grøntsager, så dermed ingen madspild og udsmidning af varer, som vi har for mange af og der bliver for gamle. Vi bliver ikke tykke og fede, fordi vi ikke lige kommer forbi en delikatesse eller bageafdeling.

Jeg er fan af måltidskasse, også selv om det er lidt dyrt.

Måltidskasse om sommeren er dog ikke så fedt for mig, da jeg ofte er til træning med hundene og dermed ikke kan drage nytte af alle fordelene ved hyggen ved at lave mad sammen med Søren. Så måltidskasser for mit vedkommende er et efterårsprojekt eller en vinterting 🙂

Jeg køber aldrig fisk, når jeg handler ind til aftensmad. Men i disse måltidskasser er der nogle gange fisk, og jeg elsker at blive overrasket over, hvor godt det egentlig smager.

Her er billeder af et par af måltiderne de sidste par uger, og ja, jeg er blevet fin mæt:

.

.

.

.

.

.

En anderledes sommerferie i år

Endnu et år med corona har afholdt min familie og jeg at rejse udenlands eller lave de vilde udskejelser. Det har dog ikke afholdt os fra at opleve en masse. I år er første gang nogensinde (tror jeg nok), at jeg har afholdt 3 ugers ferie i træk. Det har været virkelig skønt med en længere ferie. Faktisk havde jeg 3 dages ferie de første dage i juli, skulle så lige på arbejde torsdag og fredag og derefter var der 3 ugers ferie.

Nedenfor i dette oplæg er der ikke så megen tekst ud over tekst til alle billederne. God fornøjelse:

Video af Pizzas ene hoopersløb kan ses her:

Tak fordi du læste med så langt.

.

Er corona snart forbi?

Nu er det forår, men vejret synes ikke helt at mene det samme. I dag på min eftermiddagsgåtur blev der ret mørkt i horisonten, så gåturen blev afkortet lidt.

Efter lidt sol og kig til de mørke skyer kom jeg hjem i sikkerhed. Lidt efter skal jeg godt nok love, at sluserne åbnede sig. Det er lang tid siden, at det har haglet så meget og så lang tid i træk, og kuglerne var også noget større end de plejer. Pludselig lød et ordentligt brag af et tordenskrald. Ja, så er april jo ligesom i gang!

Mens nogle lande har 3. bølge af corona er Danmark på vej mod genåbning – mod at man i et pas viser negative tests, færdige vacciner eller har haft corona på et tidspunkt. Genial ide, især hvis man husker at få udvidet testcentrene med en masse ledige tider og kapacitet. Nå, men det skal jo nok gå alt sammen. Danmark er ihvertfald på rette kurs – og alle har behov for noget at se frem til efter et år i en eller anden form for lukketilstand.

Rallyprøver bliver der flere af nu hvor man må være 50 personer til en prøve i stedet for 5 eller 10 personer. Jeg var dommer forrige søndag og det gik rigtig fin på bedste corona-sikkerheds-vis. Jeg savnede dog at kunne give hånd til de dygtige ekvipager, som fx får et cert eller en titel. Det er altid noget særligt for de hundeførere, som opnår et mål med træningen.

Cocio var en fantastisk legetante for Pizzas hvalpe.

Apropos mål … jeg har svært ved at tage mig sammen til at træne intensivt uden at have et mål. Derfor har jeg tilmeldt både Kizz Me (seniorklasse) og tadaaaa Cocio!!! i en begynderklasse til en prøve i maj. Så nu går træningen for alvor i gang, især med Cocio. Hendes træning har været stort set stillestående siden december, da vi har brugt tid på at få pakket hus ned i Toksværd, i januar har vi renoveret hus i Bjæverskov og februar/marts har jeg brugt tiden på at være opdrætter med Pizzas OMG-kuld (det kræver altså en del at være opdrætter til et kuld border collie hvalpe, når man ikke går på kompromis med hvalpenes opvækst).

Cocio har haft godt af at modne, for hun er nu meget bedre til at sætte sig ind på plads, blive i pladsposition og bakke lige, når jeg bakker. Jeg havde egentlig ikke regnet med, at Cocio skulle lave lydighed, da hun ikke viste den store interesse for det i hendes første mange måneder – hun ville hellere ud og løbe stærkt, men nu er hun vågnet fra sin tornerosesøvn.

Agilitymæssigt ser jeg frem til på torsdag, hvor jeg skal til træning i Næstved. Ååhhhhh hvor jeg savner klubånden i denne klub. Coronas forsamlingsforbud på 10 og 5 personer har sat mange klubber skatmat med hensyn til planlægning af undervisning. Dog har DcH Næstved formået at have små bitte hold, bobler, afstande og særlig opsætningsplanlægning. Virkelig effektiv klub/trænere. Tak til Bent og Marianne, som har fået det hele til at fungere.

Min planlægning af agilitykonkurrencerne er også i gang og første overnatning ved Ribe booket. Det bliver da spændende at se, hvordan jeg kan nå at få point nok til DM, med de få stævner, der er, som jeg kan deltage i. Og om nogle af stævnerne faktisk bliver aflyst pga. at forsamlingsforbudene ikke bliver hævet, det bliver lige nervepirrende nok. Agilityudvalget har noget sit at se til med ændring af regler, konkurrencer der aflyses og nye små dukker op. Må vente spændt og se tiden an.

Nu hvor hvalpene jo er rejst, så er det tid til at se frem til et nyt kuld. Et pipfulglekuld! Jeg har jo en redekasse ved vores sommerhus i Sortsø. Her kan jeg se, at en gråspurv i år har tænkt sig at måske bygge rede. Sidste år endte jo lidt makabert med, at en musvit nærmest fortærede over halvdelen af sine unger – men jeg havde googlet mig frem til, at det var der også andre der oplevede med musvitter.

Det var nok for denne gang. Jeg håber, at når jeg næste gang skriver et blogindlæg, så er jeg måske både testet negativ et par gange og har måske ovenikøbet fået første vaccine mod corona.

Et kig tilbage på året 2020

Vi ser tilbage på året der er gået – med vacciner og positive holdninger samt samfundssind, så er der lys forude.

Sikke et år! En total omvæltning af alles hverdag. Ikke en eneste person har undgået at mærke coronapandemien på den ene eller anden måde.

Jeg har i årets løb skrevet lidt om, hvor meget jeg savner den gamle hverdag og hvor meget jeg savner at komme ud blandt mine venner og familie. Det savner jeg stadig helt vildt og jeg savner stadig at kramme mine kære.

Med vacciner, positive holdninger og samfundssind, så er der lys forude.

Desværre har jeg også oplevelsen af, at nogle (især unge mennesker) er ret ligeglade og fester løs i weekender uden at tage hensyn til forhøjede smittetal og mange indlæggelser. De unge mødes på tværs af forskellige grupper/familier/venner og danner utilsigtede og formålsløse smittekæder.

Der er virkelig nogle, DER IKKE FATTER, hvor alvorligt denne pandemi er her sidst på året , og hvilke konsekvenser den har for erhvervslivet. Drop den nytårsfest, … du kan altid feste, når covid19 er ovre.

Nå, det var lige lidt morale til alle de unge, der ikke tager hensyn, nu hvor pandemien er temmelig alvorlig. Situationen var heldigvis anderledes i sommerferien, og der nåede jeg da også selv at holde en lille fest, så måske er jeg dobbeltmoralsk. Men på daværende tidspunkt var anbefalingerne fra myndighederne jo også helt anderledes og smittetrykket lavt.

Året startede med, at man hørte lidt om corona i Wuhan i Kina, og neeeeej da, den sygdom kommer da ikke her til lille Danmark så langt væk. Håbede lidt, at det var som Ebola i Afrika, der aldrig fandt vej herop – heldigvis. Mange mennesker inklusiv jeg selv negligerede corona og håbede på, at det bare var som influenza, som jo godt nok også kræver dødsofre hvert år (for dem, der ikke er særlig modstandsdygtige overfor virus), men at det ikke er så slemt for normale – tja altså lidt feber, hoste m.v. i et par uger og så er det overstået.

Sådan håbede folk det i starten af året, men sådan gik det jo som bekendt ikke. Folk var optimistiske og livet fortsatte helt almindeligt de første par måneder i 2020.

Jeg var til et almindeligt agilitystævne i februar i Vallensbæk, hvor jeg løb med både Pizza og Kizz Me. Kizz Me var lige blevet 11 år og hun kørte med klatten og vandt det hele i seniorrækkerne. Det var hendes sidste konkurrence og hun sluttede med manér. Lidt vemodigt at slutte en hunds karriere. Hun var vild på agilitybanen lige til det sidste.

Pludselig var der corona i Italien og der kunne jeg mærke på mig selv, at dette her bliver ikke en rar periode. Mine svigerforældre var på ferie i Spanien på det tidspunkt (bor et par måneder i Spanien i den kolde periode). Og pludselig var det nærmest umuligt for dem at komme hjem til DK, da hele Europa lukkede ned. Det lykkedes os at få skaffet 2 flybilletter til dem og havde nærmest på fornemmelsen, at det var det sidste fly de fik fra Spanien til Danmark det forår.

Aqua (min udstationeringstæve) fødte et kuld hvalpe dagen før corona i Danmark. Jeg har altid haft svært ved at huske mine hundes fødselsdatoer, men Cocios fødselsdato kan jeg huske: 10/3-2020. Danmark lukkede ned og medarbejdere på min arbejdsplads blev bedt om at arbejde mest muligt hjemmefra. Det var jo fantastisk heldigt for mig at sidde der med arbejdsopgaver med hvalpelyde lige ved siden af mig. Det er så nok også det eneste positive, der har været ved corona. Min hvalpetid!

Jeg beholdte en hvalp efter Aqua, da jeg på daværende tidspunkt havde besluttet, at Pizza ikke skulle have flere hvalpe. Pizza er jo min konkurrencehund og jeg forventede mig meget af 2020 og af 2021 konkurrencemæssigt, da Pizza er fantastisk til agilitykonkurrencerne … nå mere herom senere i blogindlægget 😉

Foråret gik og hvalpene blev store. Jeg besluttede mig for at beholde Cocio, en virkelig herlig red merle tæve. Faktisk har jeg aldrig brudt mig særlig om farven red merle, … men Cocio ville det anderledes. Dengang jeg skulle have en hvalp fra Kizz Me’s kuld, der ville jeg jo heller ikke have en sort/hvid med skæv blis …. Pizza fik mig overtalt, – og derfor siger jeg altid til folk, at man skal ikke gå efter en farve ved border collie. Jeg er glad for valget af Cocio og vi har derfor p.t. 3 hunde – måske en for meget, men ingen hunde skal flytte hjemmefra, selv om de blot er pensioneret. Sådan fungerer mit hjerte ikke!

Laurits skulle have været konfirmeret i foråret, men alle konfirmationer blev udskudt til efteråret. Der var ellers indkøbt tøj og booket restaurant m.v. Jeg havde selv 50 års fødselsdag i april og rykkede festen til sommerferien. Kender flere, der har flyttet bryllupper, fødselsdage og andre begivenheder.

Smittetrykket var lavt i sommerferien og jeg kunne endelig holde en lille fødselsdagsfest. Det blev til en havefest i et stort åbent telt i haven i vores sommerhus. Der var ”kun” 18 gæster, selv om det var lovligt at være 50 på det tidspunkt (så vidt jeg husker). Dejlig fest i cowboytema – jeg har altid ønsket at holde en temafest. Men underligt ikke at kramme alle mine venner. På billedet her står jeg sammen med min søster og bror.

Søren og jeg kiggede på et ret specielt hus lige syd for Køge i sommerferien. Der var stor interesse for netop det hus. Vi skrev faktisk under på en købsaftale, men huset blev solgt til nogle andre, som bød 150.000 over udbudsprisen. Det er helt vildt underligt, at husmarkedet er sådan her under corona. Jeg er jo udlært hos home i Silkeborg og husker da godt, hvordan krisen påvirkede husmarkedet i starten af 1990’erne.
Nå, men Søren og jeg fik hul på hus-kigger-bylden og kiggede på lidt flere huse. Pludselig kom et hus til salg i Bjæverskov, som jeg havde kigget på tidligere. Det var taget af markedet (af personlige årsager) og nu sat til salg igen. Vi tog ud til åbent hus og der kunne vi godt se os selv blive gamle. Der var plads til alle vores ting i udhus, plads til hundene, huset var i 1 plan og der var agilitybane og der var også en mark til …. måske til juletræer i fremtiden 🙂 Jamen jamen pludselig var vi også flere om at købe dette hus samtidig – hvad sker der dog for husmarkedet under corona? Heldigvis faldt sælgers valg på os og vi flytter om et par dage til vores nye hood lidt uden for Bjæverskov. Jeg har allerede mødt flere af vejens beboere og føler mig virkelig velkommen. Jeg glæder mig helt vild.

Til præmieoverrækkelse på Bornholm. Pizza vandt klassen og blev DKAGCH. Ingen håndtryk og ingen kram fra de andre deltagere, men masser af lykønskninger alligevel.

Agilitystævnesæsonen har været meget underlig. 4 stævner på et helt år – jeg plejer at være til 15-20 stævner. Men heldigvis opnåede jeg en kæmpestor milepæl med Pizza: Hun blev Dansk Agility Champion. Det skete til et stævne på Bornholm i august. En særlig oplevelse, som jeg er meget glad for, selv om jeg har lavet mange agilitychampions igennem min tid som agilityudøver. Hver hund har sine forcer og ulemper – og ingen hunde er ens at træne op. Pizza har dog altid været en stjerne og jeg tænkte, at det var et spørgsmål om tid, før hun opnåede denne titel. At hun opnåede det sidste agilitycertifikat i 2020 var utrolig heldigt på grund af de få konkurrencer. Endnu engang tak til Bonnik Berthelsen for at tegne en virkelig finurlig agilitybane på Bornholm, som virkelig ”tændte mig”. Det, der bliver umuligt at løse, får mig virkelig til at tænke, det SKAL jeg løse og det KAN Pizza godt. Hurra for min hooperstræning med Pizza, som gav hende noget fremdrift, selvstændighedsløsning og fjerndirigering.

Nå men så kom efteråret og dermed var det tid til Laurits’ konfirmation. Han var vokset ud af forårstøjet og nyt konfirmationstøj blev købt – det var vi vist ikke ene om. Dagen inden konfirmationen var der igen igen pressemøde og her kom statsministeren med et påbud: På restauranter skal alle have mundbind på, når de står op. Det var så lige et påbud, der kom 12 timer inden Laurits skulle holde fest. Set tilbage – så var det nok meget klogt af MettteMor. Men dengang var det virkelig uforståeligt, at noget kunne sættes i værk med så kort varsel. Mange planer skulle ændres og jeg fik virkelig virkelig ondt af restauratøren, som fortalte os om de udfordringer han har og at alle hans investeringer måske har været forgæves. Vi havde dog en god fest og tog alle forbehold efter de regler, der var.

Jeg er autoriseret rallydommer og har været inviteret til flere dommergerninger i løbet af året. Alle stævner, som jeg skulle dømme, er blevet aflyst undtagen 1 stævne, som blev afholdt efter alle corona-kunstens regler i november. Det blev afholdt i blokke af 10 personer. Jeg holdt afstand og afholdt ingen præmieoverrækkelser eller rørte resultatbøger. Meget underligt blot at dømme folk på afstand, men skønt at se de dejlige hunde. Det var så den eneste gang jeg dømte i år. Sidst jeg dømte var i oktober 2019, så jeg var faktisk lidt rusten og brugte god tid på at læse op på reglement og pointfradrag. Jeg deltog endvidere i efteråret som rallydommercensor i forbindelse med en dommerelevs eksamen – igen få ekvipager og opdelt i blokke, mundbind og afstand.

Faktisk har jeg slet ikke dyrket rally med mine egne hunde siden sidste år i september. Jeg var kørt lidt træt i det. Kizz Me var blevet gammel – og Pizza var jo til agility. Jeg har fra starten af været imod, at man havde indført seniorklasser i rally – for min morale har været, at hvis en hund er blevet for gammel til at lave sit-øvelser, skal man ikke gå til flere konkurrencer. Der er nemlig næsten ingen sit-øvelses-skilte i seniorklasser i rally. Men men men jeg må altså tage min holdning i mig igen, for efter at have set de skønne og glade seniorhunde, som lyste total op til rallyprøve i Odder, hvor jeg var dommer i november, så ændrede jeg min holdning. Der var pludselig en mening med galskaben. En hund, som man egentlig har pensioneret fra de almindelige prøver, kan sagtens få et godt pensionistliv i seniorklassen, og stadig blive trænet nænsomt og blive skånet. Nogle hunde bliver simpelthen så glade af at gå til konkurrencer. Efter at have tænkt og ændret holdning, så tilmeldte jeg Kizz Me til en konkurrence i seniorklasse i december. Desværre er alt jo blevet aflyst, så jeg ved i skrivende stund ikke om Kizz Me nogensinde ”kommer i kamp” igen. Men tilbage til min holdning: Jeg er blevet fan af seniorklasser.

Græsmarkvej

Her i efteråret har vores hus jo været til salg. Der gik vel ca. 3 måneder og så var det solgt. Pludselig var der flere om huset samtidig … igen, jeg fatter ikke, hvad der sker med det boligmarked, det er imod alle odds. Huset blev solgt med overtagelse 3 uger efter vi overtager vores nye hus. Så vi har lige lidt hasteistandsættelse af huset i Bjæverskov.

Nu tilbage til det med Pizza … øhhh, hvad skete der lige der med min beslutning om, at hun ikke skulle have flere hvalpe? Jo, sagen er den, at det er coronas skyld. Et kommende forår uden agilitystævner havde jeg set komme. Og da der især ikke er holdkonkurrencer i agility i 2021, så var min konkurrencemotivation fuldstændig væk. Pizza har jo lavet 2 virkelig skønne kuld, som alle sundhedsmæssigt ligger rigtig godt og jeg besluttede mig for et 3. og sidste kuld på Pizza. Jeg begyndte at kigge mig efter en egnet han. Faktisk har jeg et par år fulgt en særlig han, der er importeret fra Polen. Jeg har været meget vild med hans engagement i alle de discipliner, han har deltaget i. Så jeg var lidt spændt, da jeg sendte Mette en messengerbesked, om jeg måtte bruge Dice som far til et kuld med Pizza. I skrivende stund er Pizza 3 uger henne og hun skal føde i februar, altså et par uger efter, at vi er flyttet til Bjæverskov. Ja, vi når lige at flytte ind og falde til. Pizza har altid taget vores rejser og ophold med ophøjet ro, så en lille flytning inden hun skal føde ser jeg slet ikke som noget problem.

Pizza og Dice – så søde sammen. Med denne kombi får man den efterhånden sjældne sportsborder collie i sort hvid 😉

Det er nu december og jeg skulle sammen med Søren have besøgt mine forældre den 23. december i Silkeborg. Min mor har KOL og min far er halvsidelam efter en hjerneblødning for 3 år side, så de er i højrisiko for fx corona. Jeg har gået og rømmet mig lidt en uges tid inden jul og derfor besluttede jeg, at vi ikke tog til Silkeborg. Hvis min mor bliver smittet med fx forkølelse, kan det have fatale konsekvenser for hende. Så ingen jul med mine forældre. Gaveudveksling og et morkram må vente til en anden god gang. Heldigvis er vi gode til at tale i telefon og videochatte via messenger.

Nu her nytårsaften skal Søren og jeg ingen steder. Vi skal blot blive her i Toksværd og holde sidste nytårsaften helt alene med hundene. Det bliver meget hyggeligt. Vi skal tidligt op den 1. januar og gøre klar til at få nøglerne til vores nye hus kl. 12.

Godt nytår til jer alle og flot, at I har læst så langt 😉

6 lange dage

Ejendomsmægleren kom med solgt-skilt i fredags.

Boligmarkedet er lidt underligt for tiden pga. corona, så da Søren og jeg i sommers skrev under på køb af et hus med overtagelse 1/1 var det med en vis skepsis. Vores (Sørens) hus blev shinet op og derefter sat til salg. De første par måneder var der flere gode fremvisninger og huset var også tæt på at blive solgt med overtagelse lige før jul. Forrige weekend var der pludselig stor rift om huset og der var booket 3 fremvisninger om lørdagen.

For en uge siden skrev en køber under på en købsaftale. Når man skriver under på en købsaftale på et hus, så er der 6 dages fortrydelsesret. Det var 6 lange dage vi skulle vente, før vi turde fejre det. Men vi vovede dog pelsen og fejrede det med en dejlig weekend i vores sommerhus i Sortsø og juleøl fra Grimbergen da køberne havde skrevet under. Og da 6 dages fortrydelsesfristen udløb i torsdags fejrede vi det igen med en gang sushi (jeg eeeeelsker sushi).

Vi har solgt huset i Toksværd med overtagelse 23/1 og overtager selv et hus i Bjæverskov den 1/1. Det nye hus skal have al tapet fjernet (rygerhjem!) og vi skal have raget en væg ned mellem køkken og stue og derefter sat filt op og malet hele huset, så vi får lidt travlt! En stor del af det udføres af professionelle og resten ordner vi selv. Der er bestilt flyttemænd den 19/1, men jeg håber at nå at få flyttet kasserne fra vores udhus over i det nye udhus et par weekender før. Så skulle vi gerne kunne nå at være på plads og få ro på inden Pizza forhåbentlig føder et dejligt kuld hvalpe ca. 7. februar.

Der er så mange ting vi gerne vil i vores nye hus, men nu skal vi først lige falde på plads, falde til og så se, hvad vi har tid og råd til.

Sushi til aftensmad med en øl til, det var mums (Klitnissen er en af de øl, der blev vist i Natholdets julekalender)
Pizza er 2 uger henne den 21/12, såfremt hun er drægtig

Håb forude

Jeg bruger mundbind, når det er påkrævet.


Den 26/9-2020 skrev jeg et blogindlæg om, at det er en svær tid vi lever i på grund af coronasituationen. Det er stadig en svær tid med bl.a. forsamlingsforbud (max 10 personer) og brug af mundbind, når man køber ind og man bør ikke kramme, dem man holder af. Og nu kan det godt være, at det er lidt træls for tiden, men hey!!!… der er ikke krig og folkedrab, modstandsbevægelser, stikkere, rationeringsmærker, mørklægningsgardiner og skrækken for bomber og lyden af sirener. Man må nogle gange lige hanke op i sig selv og tænke, det er altså træls med coronatituationen, men så slemt er det heller ikke.

Mine forældre og jeg. Billedet blev taget d. 18. oktober 2016.

Ja, Danmark har forsamlingsforbud m.v. Andre lande har mere strikse restriktioner end Danmark, da der er endnu større smittetryk i andre lande. Jeg tror, vi er heldige med de få tiltag, der har været i Danmark og vi skal være glade for, at de fleste overholder disse restriktioner, så covid19 ikke er så voldsom her i landet.

Nu er det kommet frem, at der er udviklet flere vacciner mod covid19. Denne vaccine vil jeg tage imod, så snart den bliver tilbudt mig. Jeg ønsker ikke at gå og være bange for at få covid19 men mest af alt, så ønsker jeg at kunne kramme dem, som jeg holder af og mærke deres varme og kærlighed. Jeg er ved at være dødtræt af albuehilsener!

Det med at kramme, det savner jeg altså rigtig meget. Især når jeg besøger mine forældre. Jeg krammer min mor, men min far ønsker ikke at kramme, da han er nervøs for at få covid19. Jeg kan godt forstå ham, men samtidig så savner jeg virkelig et kram og holde om ham.

En af mine agilityveninder og hvalpekøber
Gitte og jeg krammer i 2019.

Oxytocin udskilles, når vi krammer, holder i hånd eller har anden hud mod hud-kontakt, og det særlige ved hormonet er, at det styrker vores relationer til mennesker omkring os. Men i virkeligheden har det glade hormon afgørende betydning for både vores psykiske og fysiske sundhed. … dette kan man især mærke mangler, når man skal holde afstand til folk igennem så lang en periode.

Der er også anmodning fra myndighederne om, at man holder sig til 10 personer i ens omgangskreds. Det tror jeg faktisk, at jeg overholder – jeg går dog ikke og tæller. Jeg har en fast lille vennekreds, som jeg træner agility med. Det er træninger, som jeg ikke kan undvære, da jeg er meget social anlagt og elsker at snakke om alt mellem himmel og jord …. og meget om hunde 🙂

Afholdelse af jul har vi også revurderet. For at være færrest mulig samlet, så bliver det blot Søren og jeg, der drager til Silkeborg til mine forældre en anden dag end selve juleaften, så vi spreder os over flere dage. Vi har børnene selve juleaften hjemme hos os selv i Toksværd. Hvis vi alle er samlet i julen er vi minimum 20 personer fra forskellige familier. Det er jo ikke ligefrem det, som myndighederne lægger op til. Så vi må bare samles alle sammen og holde et brag af en fest, når covid19 ikke er her mere.

Min bror og søster var med til min
fødselsdagsfest i sommer,
hvor smittetrykket ikke var så højt
og man måtte forsamles 50 personer.

Jeg glæder mig til at kunne samles med hele min familie i det nye år, jeg glæder mig til, at erhvervslivet igen kommer op at køre og jeg glæder mig til at blive vaccineret mod covid19.

Første visit i Skovtårnet

Jeg har i dag indløst et gavekort, som jeg fik i 50 års fødselsdagsgave af min tidligere kollega Sidsel. Et gavekort for 2 til Skovtårnet. SIKKE EN FANTASTISK OPLEVELSE!!!

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg er i Skovtårnet. Faktisk har jeg fulgt tilblivelsen af Skovtårnet i hele byggeperioden, da jeg har gået mange ture ude i netop den skov. En dag for et par år siden gik jeg og ledte efter en cache, og en mand kom og spurgte, hvad vi lavede. Jeg forklarede lidt om geocaching. Til gengæld forklarede manden om sine store visioner om et kæmpe tårn oppe på bakken. Det var selveste manden bag hele projektet, som vi har talt med. Han virkede meget inovativ og propfyldt med ideer til fremtiden. 

Lige siden gangarealet ud mod byggeriet blev lavet, har jeg spadseret ud gennem skoven og set fundamentet blive støbt og set hvordan man nænsomt gik uden om de 3 midterste træer i selve Skovtårnet. Egentlig er jeg utrolig bange for højder, men det var jeg ikke i dag, da jeg gik op ad (måske kun lidt) mod tårnets top. Men da jeg har set, hvor megen energi, der er blevet lagt i at støbe et ordentligt fundament og hvordan hele byggeriet er gennemarbejdet, så var jeg sikker på, at det tårn ikke ville vælte, selv i blæsevejr. 🙂  Det gjorde det ikke i dag 🙂

Jeg havde egentlig aftalt med Sidsel, at vi skulle i Skovtårnet for 2 uger siden. Men jeg valgte at flytte det 2 uger for at få skovens flotte efterårsfarver endnu flottere. Jeg er glad for, at vi valgte netop i dag. Hold da op, hvor var der smukt. Tror faktisk, at Søren og Sidsel til sidst var trætte af at høre mig sige det 😉

Man kan købe årskort til Skovtårnet. Det overvejer vi lige 🙂

Skovtårnet

.

.

.

.

 

Endelig kunne jeg holde min runde fødselsdag

Jeg selv til venstre, min lillebror og min storesøster til højre. Tak for en skøn og afslørende sang.

Da jeg havde hvalpe i april og corona havde sit indtog i Danmark valgte jeg at udskyde min fødselsdag i april måned til senere på året. Jeg havde 2 forslag til datoer, hvor mine søskende kunne deltage. Det var nemlig vigtigt for mig, at de kunne komme med. Valget faldt på sidste lørdag i juni og jeg fik heldigvis reserveret den weekend i sommerhuset til os selv. Alle de weekender og uger i sommerperioden, som vi ikke har reserveret til os selv er revet væk!

Da jeg i foråret begyndte at planlægge min fødselsdag overvejede jeg at leje det lokale forsamlingshus i vores landsby. Søren ville dog helst ud at rejse, men nej, det er min fødselsdag, så det er mig, der bestemmer 😉 Jeg overvejede for og imod med hensyn til, hvor fødselsdagen skulle holdes. En dag talte jeg med mine naboer til vores sommerhus, og de sagde, at de havde et kæmpe havetelt, jeg måtte låne, hvis jeg besluttede mig for en havefest.

Ih altså, en dejlig sommerfest med telt i haven og kold hvidvin. Den tanke kunne jeg ikke slå ud af hovedet. Og så var der også lige det, at jeg aldrig, som i aldrig nogensinde har holdt en udklædningsfest eller temafest. Så sådan skulle det være – og i vores have i sommerhuset. Temaet blev valgt, og det skulle være cowboyfest.

Banner blev hængt op i haven. Dagen før festen havde jeg skrevet på den lokale Sortsø Gruppe på facebook, at der nok ville være lidt howdi og jeehaw fra haven, og alle tog det flot og ønskede os god fest.

Planlægningen gik efter bogen og der blev købt lidt cowboyting hist og pist på diverse temashop-websteder. Jeg var også i diverse supermarkeder for at købe vin og øl, som var amerikanske. Det dur jo ikke med franske vine eller tyske øl til en cowboyfest. Skal det være, ja så skal det være. Nå, men efter en stor indkøbstur af øl og vin for 1.000 kr. forsvandt mit dankort som dug for solen – man skulle tro, at der var en mening med, at dankort skulle forsvinde, tsk tsk. Mit kørekort og pung var også væk. Det skete lige efter grundlovsdag. Jeg ledte og ledte … undersøgte alt herhjemme, der blev flyttet sofaer, reoler (den kunne jo være faldet bagved) og så fik jeg da også støvsuget de mest underlige steder. Jeg spurgte kollegaer, om de havde set min pung, fik hundevenner til se efter på træningspladser m.v. (har trænet agility). Men nix, den pung med dankort m.v. var forsvundet som dug for solen. Jeg tjekkede løbende mine konti, om der skulle være sket et pludseligt forbrug, men det var der ikke. Så jeg gættede, at min pung var derhjemme et eller andet sted. Men finde den, det kunne jeg simpelthen ikke.

Pungen blev fundet den 26. juni – og forsvandt som sagt lige efter den 5. juni. Altså har jeg levet uden dankort i al den tid. Eneste tidspunkt jeg savnede mit dankort var, da jeg skulle købe en færgebillet, hvor webstedet ikke tog mobilepay. Men ellers har jeg brugt mit dankort på den måde, at det ligger på mit iWatch (betaler med mit ur) og jeg har betalt med mobilepay på særlige tankstationer. jow jow, det er vist bare et spørgsmål om tid, før disse kort forsvinder. Det jeg savnede mest var kørekortet.

Ja, hvor var pungen så??? Den lå i en taske med drikkevarer, som Søren så venligt havde taget med til vores sommerhus i Sortsø, i forbindelse med, at huset skulle tjekkes efter nogle lejere havde forladt det. Så kunne han jo lige så godt tage nogle af alle fødselsdagstingene med til Sortsø. Og dermed også min pung.

Godt den ikke var stjålet! og dejligt, at jeg har fået gjort rent bag sofaer og reoler 😉

Med hensyn til alle indkøbene til festen, så kan jeg fortælle, at af særlige ting så havde jeg købt sheriff-tallerkener og krus samt ikke mindst en ramme, man kunne stikke hovedet igennem, hvor der stod wanted. Den ramme skulle vise sig, at være mit bedste indkøb – hold op nogle gode billeder, jeg fik taget af mine gæster. Søren og jeg var også ude at investere i en rigtig cowboy-skjorte hver. Jeg var blevet anbefalet en rigtig cowboyforretning, som ligger mellem Haslev og Ringsted på Sjælland. Hyggelig forretning, med alt i cowboyudstyr, herunder selvfølgelig flotte hatte, støvler, skjorter, veste, flag, bukser, piske, ja og så selvfølgelig linedansertøj. Forretningen hedder Texas Square Djo: http://www.texasdjo.dk/

Søren og jeg havde fri dagen før min fødselsdag, så vi i ro og mag kunne få sat haveteltet op. Det tog os og vores søde naboer 2 timer, men vi baksede også en del med at få et solsejl op, som skulle skygge for vores mad, drikkevarer og gæster. Vejrudsigten forudsagde 28 grader og solskin. Så det var vigtigt for os, at der var steder med skygge. Vi fik sat alle vores haveborde og stole op – utroligt, at vi har så mange – til 22 personer. Da teltet var sat op fredag formiddag måtte vi lige en tur i Grønsund og blive kølet lidt ned. Uha det var varmt. Efterfølgende gik turen til Stubbekøbing for at købe det sidste mad hos den lokale slagter. Der skulle selvfølgelig være spareribs og coleslaw på bordet.

Jeg havde inviteret gæsterne til kl. 15, da jeg syntes, at hvis man starter om eftermiddagen, så kan man nå meget mere. Gæsterne begyndt at ankomme – de første allerede kl. 14.15 – og der blev hældt kold rosé vin fra Californien i glassene. Vores isterningmaskine havde kørt på fulde drøn et døgns tid og det var virkelig praktisk at have den til at stå og lave isterninger til os hele dagen.

Alle gæster var udklædte og det var virkelig sjovt at se, hvordan de havde grebet temaet an.

Der er nogle, der går all in i udklædning. De ankom ridende hen ad vejen. Tror aldrig, at jeg har grint så meget. Der går stadig rygter i det gamle sommerhuskvarter om de tossede fra Poppelvænget 8 ha ha.

Kl. 16 kom vores underviser i linedance. Ja, selvfølgelig skulle vi da danse linedance. Vi startede ud med Achy Breaky Heart – og så var stilen lagt! Vi dansede en times tid med indlagte vand-drikke-pauser. Og hold op, hvor jeg syntes, at det var sjovt.

Linedance, hvem går lige amok på dette billede? (OMG, hvor pinligt).

Søren tændte op i grillen ved 18-tiden og derefter var der super lækkert mad og masser af budweiser og rødvin. Der blev lavet Quiz og sikke vi fik grinet.

Aftenens højdepunkt var, da mine søskende havde skrevet en sang, som de opførte for mig og derefter lavet en sandhedsquiz. Uha sikke sandheder, der kom frem om mig. Men sjovt (og flovt) var det.

Vi havde købt ind til hotdogs til natmad, men det forsvandt ligesom i glemslen eller også var vi alle bare for mætte af indtryk fra hele dagen og der var vist ingen, der savnede det.

Vi kom i seng ved 2 tiden om natten og forinden fik jeg lige sat lidt mel, vand og gær i bagemaskinen. Min bror og kæreste samt min veninde og hendes mand overnattede i sommerhuset. Min søster og hendes mand og deres 2 børn overnattede på et bed n breakfast i nærheden.
De var alle inviteret til morgenmad dagen efter. Vi fik nybagt brød (har jeg fortalt, hvor meget jeg elsker min bagemaskine?) og vi fik pandekager, som gæsterne selv skulle lave på pandekagemaskinen på bordet. Åh en hyggelig morgen.

Vi fik ryddet op i løbet af formiddagen (og fandt en tabt guldørering i græsset!!!). Og da teltet var taget ned gik der 10 minutter, så begyndte det at regne – ja faktisk stod det ned i stænger. Åh altså, hvor heldig har man lov til at være.

Godt nok var der 28 grader og meget varmt til min fødselsdagsfest, men hey!!! det regnede ikke. Jeg føler mig utrolig heldig.

Heldig over at have så skønne venner og familie, der ville være med til at fejre min fødselsdag sammen med mig. Tak allesammen for at gøre denne dag til verdens bedste fest. Elsker jer! Tak for alle gaverne, alt sammen noget, som jeg sætter stor pris på.

Se den flotte blå himmel, det var mægtig varmt og vi holdt flere vand-drikke-pauser.
Jeg siger tak for en fantastisk fest til min familie og venner.

Fuglehuset – sådan endte det

Her nåede jeg lige at fange en musvit på vej ud af fuglehuset efter den lige har været inde og fodre sine unger.

Søren forærede mig et virkelig smukt fuglehus i julegave sidste år. Et fuglehus, der fungerer som foderbræt om vinteren og fuglehus om sommeren. Fuglehuset er udstyret med et kamera, så jeg har kunne følge et kuld komme til verden. Jeg har løbende downloadet billeder af fuglehusets optagelser og fulgt en rede blive bygget.

26/3-2020 En musvit overnattede hver nat i fuglehuset. Det var sjovt at se, hvordan den pustede sig op om natten.

Det hele startede med, at en musvit besøgte fuglehuset og begyndte at overnatte i det. Lidt efter lidt kom der flere og flere materialer inde i huset og til sidste kunne vi se en rede blive bygget. En dag så jeg også en blåmejse være derinde. Men musvitten vandt altså retten over huset. Måske har det noget med størrelsen af hullet i fuglehuset at gøre, hvem der bliver tiltrukket af at bygge rede derinde. Jeg har googlet mig frem til, at nogle blåmejser kan finde på at lægge æg i en musvit-rede, ret spændende: http://vidsteduat.dk/musvitter-og-blaamejser-kaemper-om-reder/

4/4-2020 en blåmejse besøger fuglehuset.
4/4-2020 En musvit siger hej til kameraet.

En dag lå der 3 æg i reden. Og dagen efter eller et par dage senere lå der 7 æg. Musvitten rugede fint på æggene og det så helt rigtigt ud. En dag blev de klækket og der var liv i 6 af æggene.

21/4-2020 7 æg i reden

Vi kunne følge ungerne blive større og større og se deres kæmpe sultne gab, når musvit mor eller far kom forbi med føde.

Båden musvitmor og far hjælper til mod at fodre de konstant sultne unger.

Når Søren og jeg var i sommerhuset (hvor fuglehuset hænger på en væg ved terrassen), valgte vi nogle gange at sætte kameraoptagelserne/live-visning op på fjernsynet, så vi kunne følge livet i reden på storskærm.

En dag oplevede vi noget makabert. En unge var død og musvitmor tog fugleungen op på kanten af reden og begyndte så at tage maven/indholdet ud af den døde fugleunge nedefra. Aldrig har jeg set en fugl fortære sin egen døde unge på den måde før og har aldrig hørt om det. Jeg så ikke, om fuglen også gav noget af fugleungen til de andre unger.

15/5-2020 En død fugleunge får hevet sit maveindhold ud af musvitmor, nedefra. Yak, især når det vises på den store tv-skærm mens man spiser morgenmad.

Vi googlede denne oplevelse og kunne se på diverse debatforums, at der er andre, der har oplevet noget lignende.

20/5-2020 5 fugleunger tilbage.

I alt 4 unger endte med at flyve fra reden. Den ene landede faktisk lige ud i favnen af mig, idet jeg stod under fuglehuset, da den besluttede sig at skulle ud på sin nye rejse. Fugleungen forsvandt ind i en busk og jeg mistede den af syne. Håber, den klarede det.

Den sidste fugleunge forsøgte musvitmor at holde liv i igennem den sidste nat. Men om morgenen var den død og mor havde forladt skuden.

Glæder mig til at følge et nyt kuld, da det har været en spændende af følge.

Jeg er heldig i denne coronatid

Jeg savner min familie, jeg savner mine kollegaer, jeg savner mine agilityvenner, jeg savner at få besøg, jeg savner at få kram, jeg savner at kunne give hånd … der er ufattelig mange ting, som jeg savner i denne corona-tid. Jeg tror, at alle har det lige som jeg – altså næsten alle.

Men 1 ting, som jeg er meget glad for i denne tid, det er min hjemmearbejdsplads. Altså hvor heldig har man lige lov til at være?!?! Den dag coronaen brød ud fødte Aqua 6 hvalpe, og jeg fik besked på at arbejde hjemmefra. Jeg har et lille skrivebord her ved siden af hvalpegården, hvor 6 fuldstændige fantastiske og vidunderlige og skønne og lækre hvalpe vokser op. De sover lige nu det meste af tiden, men jeg kan følge med i deres opvækst og se hvor fint et arbejde mor-Aqua gør. Hvor heldig har man lige lov til at være. …? Jeg spørger bare! Min arbejdsgiver er også heldig, for hold da op, hvor får man produceret meget, når man arbejder hjemmefra.

Hjemmearbejdsplads ved siden af hvalpegården – heldige mig

Træning af hundene foregår ikke på træningspladsen med mange klubkammerater eller i den lokale agilityhal. Åh, hvor jeg savner samværet med mine kammerater. Den ping pong med gode råd til hinanden, kærlige hints og drillerier er en mangelvare her hjemme. Jeg har en lille have, hvor der er plads til et par spring, en 3 m tunnel og en slalom – dette bevirker heldigvis, at der er mulighed for at nørde lidt på svære slalomindgange eller andre udfordrende ting, så som uiiiii på afstand.

Agilitystævner bliver tidligst i juni måned. Men altså, så sparer jeg da de penge 😉 Det er da positivt… og min mand ser meget mere til mig i denne forårssæson (ved ikke lige, om han synes, at det er positivt 😉 ha ha ha.

Verden sparer også brændstof og forureningen bliver mindre. Det er jo meget positivt. Dog er jeg nervøs for fremtiden og for alle de personer, der er blevet arbejdsløse og de små og store virksomheder, der har det svært.

Jeg følger Jim Lyngvild på instagram og han havde et godt budskab (kærlig opsang) i dag, som jeg vil dele: https://www.instagram.com/p/B-hVnD4g-p-/

Ting vi kan lære af denne tid er, at vi finder ud af at bruge elektroniske kommunikationsmidler endnu mere: Facetime, skype og især gruppeopkald på messenger med video, … you name it – we do it!

Når corona’en er ovre, så glæder jeg mig til at tage endnu flere tossede selfies med mine venner. Se dette billede fra DM i agility sidste år ….

Selfietime. Susanne jeg og Serine.

Sammen hver for sig – vi skal nok komme igennem, bare vi tænker os om!!!!!

.

.

.

Hoops i haven

Kizz Me synes, at det er sjovt

Hoopers er en ny hundesport, som vokser med lynets hast i Danmark. Jeg har kendt til sporten i et par år via youtube-videoer og folks skriverier på facebook og har været fristet til at prøve det, men mine andre interesser for rally og agility har været nok for mig. Der skal jo være tid til det hele.

Jeg har jo lagt rally på hylden (ihvertfald for en stund), så nu er der plads til noget nyt i mit liv.

Lige nu eksploderer nettet nærmest med folk, der udbyder kurser og prøvetimer. Andre køber udstyr og prøver sig frem med lidt træning. Jeg er en af dem, der er blevet nysgerrig på sporten og har investeret i 12 hoops, et hegn og et par ”tønder”. Det er da en start og lige nu er det bare for sjov og for at få lidt anderledes træning med mine hunde.

Se videoen!

Som man kan se på videoen er mit første step at lære hundene at løbe igennem disse hoops. Gamle Kizz Me fangede det rigtig hurtigt. Pizza troede, at det var en form for slalom, hvis jeg satte hoopsene for tæt på hinanden. Men prøv lige at se, hvad 10 minutters træning gør ved hundene!! Ih, hvor de elsker det.

Jeg er meget spændt på, hvad fremtiden bringer for denne hundesport i Danmark.

Pizza

24 tricks fra 1. til 24. december

Jeg brugte nissehue som almindelig hue, når jeg gik tur med hundene. Her er vi juleaftensdag på molen ved Sortsø.

Jeg skal da nok lige love for, at jeg gik all in i DKK’s julekalender, som har haft udfordret hele hundedanmark med nye hundetricks hver dag på deres facebookside gennem december måned. Mange af mine veninder gik med på legen og det var sjovt at se deres løsningsvideoer.

Jeg lovede mig selv at lære begge mine hunde trickene hver dag. Og hvis jeg følte, at det var lette tricks for mine hunde, gjorde jeg det sværere for mig selv og dem ved at lade hundene udføre øvelsen samtidig.

Jeg måtte dog gå på kompromis den sidste dag, hvor tricket var, at hunden skulle springe op i min favn. Der måtte Kizz Me på næsten 11 år ”springe over”. Jeg syntes, at det var for hårdt for hendes krop.

Det gik rigtig fint hele december, men der var dog et par bump på vejen.

Vi blev udfordret af, at min mand og jeg var på juleophold i Lübeck en forlænget weekend midt i december. Heldigvis havde vi hundene med, så de stadig fik lært et trick hver dag. Bl.a. ligge død, hvilket jo passede fint med ”døden fra Lübeck”.

Min mand og jeg tog på juleferie i sommerhus allerede den 20. december og jeg havde glemt at få min klikker med (jeg shaper oftest mine øvelser), så jeg måtte bruge min stemme, hvilket kan høres på videoen, især den 23. december.

Se her en 2 minutters video af alle øvelserne.

 

1 dec hundehoved i under pude
2 dec selfie
3 dec hviske
4 dec hoved ned
5 dec skam dig
6 dec gæt en hånd
7 dec bukke
8 dec hånd over hånd
9 dec twist
10 dec vinke
11 dec elefant
12 dec skub bil
13 dec død
14 dec be
15 dec gå på fødder
16 dec bakke
17 dec give me five
18 dec give me ten
19 dec hold om stok
20 dec op i kasse
21 dec fremsend til plade
22 dec låge og skuffe
23 dec løft bagben
24 dec spring op i favn

Der er stadig et par af øvelserne, som trænger til at blive afpudset, men det skal nok blive løst hen ad vejen.
Tak til DKK og Zara for at tage julekalenderen op. Det har været herligt at være med.

 

 

 

Julemarked i Lübeck

Juleturen gik i 2019 til Lübeck.

For et halvt år siden besluttede Søren og jeg os for at vi skulle til julemarked i Tyskland igen. Forrige år var vi i Goslar i Harzen, sidste år i Kiel og i år havde vi planer om Lübeck. I år gik turen derfor til weihnachtsmarkt weekenden før jul.

For lang tid siden søgte vi overnatningssteder på hoteller og pensioner på booking.com, men det var alt sammen lidt for traditionelt til os. Vi udlejer jo selv vores sommerhus via airbnb, fordi vi så kan lade nogle ting blive stående, og ikke behøver at fjerne alt, når vi ikke er der. Vi fandt derfor et lille bitte byhus i den gamle bydel af Lübeck gennem airbnb. Ejeren af huset bor lige nu i Kina og han lejer det ud og får hjælp af en (vist nok) søster til at klare det praktiske. Mere om huset senere i dette blogindlæg.

Fredag morgen tog vi afsted fra Toksværd og var med færgen ved Rødby kl. 9.15. Vi ankom til Lübeck ved 11 tiden og parkerede i et parkeringshus og tog på sightseeing i byen indtil vi kunne overtage vores lejede hus kl. 15. Imens lå hundene godt, varmt og trygt i hundeburet bag i bilen.

Sund og nærende frokost på Niederegger Café i midten af Lübeck.

Vi startede med at gå på den berømte marzipancafe Niederegger i Lübeck. Fredag fik vi derfor kage til frokost, ups, ikke sundt, men hvad pokker, man lever jo kun en gang! Vi købte selvfølgelig også lidt marzipan og mandelgaven til juleaften. Er du gal mand, hvor er jeg glad for, at vi gik i marzipanbutikken allerede fredag formiddag, for da vi  tilfældigvis gik forbi butikken lørdag eftermiddag var der lang kø ud på gaden for bare at komme ind i butikken og caféen!

Marienkirchen. 38,5 meter høj!

Vi gik derefter ind i den store og flotte Marienkirchen, en flot kirke ved siden af rådhuspladsen. Marienkirchen blev opført mellem 1250 og 1350 i nordtysk murstensgotik. Fra gulv til loft er der 38½ m. I kirkens indre kan ses fritlagte kalkmalerier og et rekonstrueret astronomisk ur. Det er Tysklands tredjestørste kirke.

Her ligger de smadrede kirkeklokker det sted, hvor de faldt ned i 1942 i forbindelse med bombedamentet.

På kirkegulvet ligger de gamle knuste kirkeklokker som minde om et allieret luftangreb i 1942. Klokkerne styrtede ned fra tårnet og borede sig ned i stengulvet. Kirken blev delvist ødelagt ved luftangrebet palmesøndag 1942 og er siden genopbygget.

Efter kirkekiggeriet gik turen til den berømte indgangsportal. Den indre by er ikke større end at man let kan gå fra seværdighed til seværdighed. Så efter et par hundrede meter stod vi ved Holstentor, byporten i Lübeck.  Holstentor bærer den latinske indskrift Concordia domi foris pax (enighed hjemme, fred ude). I porten befinder sig i dag det byhistoriske museum.

Der var bl.a. udstillet en gammel tromme, som blev benyttet i 1812 i Lübeck.

Det kostede 7 euro at komme ind, men de penge var godt givet ud. Søren og jeg fik let tiden til at gå derinde i de gamle bygninger, hvor vi så rustninger og læste om hansehistorien, om hvordan købmændene bar sig ad for mange år siden. De var ikke altid rare mænd! Men okay, det var vores vikinger jo heller ikke engang.

Modellen af det gamle Lübeck var virkelig spændende at studere.

Klokken blev 15 og vi hentede bilen og kørte den lille vej ned til vores hus, hvor vi fandt en parkeringsplads lige ud for den lille smøge, som vi skulle ind ad. Vi mødte slet ikke udlejeren, men henter en nøgle i en nøgleboks og låste os selv ind. Vi skulle dog lige finde huset først … man skulle ind ad en lille bitte smøge, hvor man blev nødt til at bøje sig lidt, for ikke at knalde panden mod nogle bjælker. Og vupti, så var vi i den smukkeste og hyggeligste gårdhave.

Her fandt vi en parkeringsplads ned til kanalen, lige ved siden af den eneste cache, som vi fandt i byen. Al tekst til cacherne stod på tysk, så det var lidt besværligt. Derfor blev der ikke tid til den store cachejagt, da vi havde så meget andet at give os til. Se domkirken i baggrunden.

Ja, man skulle dukke sig, for at komme ind i baggården til vores hus. Det var en del af charmen!

Her lå vores lille hus i 3 etager, der var køkken med spiseplads i stueplan, 1. sal et lille soveværelse og badeværelse, 2. sal en lille stue med skråvægge. Det var mere end rigeligt til Søren og jeg. Huset emmede af charme og traditioner.

Vi slappede af et par timer og jeg luftede hundene nede ved vandet. Dejligt, at der også var parker i nærheden med græs. Jeg fik også lejlighed til at træne på DKK’s julekalender, som sjovt nok fredag den 13. var med opgaven ”bang, du er død”. Kizz Me kunne øvelsen i forvejen, så jeg fik lært Pizza det helt fra scratch. Jeg kaldte opgaven for: Døden fra Lübeck 😉

Inde i huset i køkkenet hang der en masse små modeller af facader af huse rundt om i Lübeck. Det var faktisk lidt sjovt at gå rundt i Lübeck for at se, om vi kunne genkende nogle af husene. Det lykkedes også. Jeg tog en masse billeder af facader, som vi skulle genkende, når vi kom hjem. På den måde fandt vi faktisk den gamle politistation og teateret.

 

Alle de små gavl-modeller af berømte huse i Lübeck var sjove at se, om vi kunne finde dem ”i virkeligheden”.

Fredag aften drog vi så ud på julemarkedet. Der var flere julemarkeder, som mere eller mindre hang sammen med hinanden.

Søren og jeg fik selvfølgelig smagt på diverse forskellige glühwein med både det ene og det andet i. Men kl. 21 var vi begge blevet trætte, vi havde jo været tidligt oppe og været turister i løbet af dagen, så vi havde fået noget på opleveren.

Ja, det er så mig 🙂  Årets krus (med pant) var udsmykket med kunst.

Lørdag morgen startede vi med at lufte hundene i en nærliggende park, som vist nok var en del af den gamle skanse. Hundene kom tilbage i huset og Søren og jeg fortsatte så på sightseeing. Vi gik ind i domkirken, den lå kun 200 m fra vores hus. Hold da op, den var flot. Der var en masse gamle kister i kapellerne – jeg fandt aldrig ud af, hvem der lå der, men de var ihvertfald betydningsfulde.

I domkirken var der også et flot gammelt ur, hvor viserne viser modsat i forhold til, hvordan urene viser i dag. Vi sad og ventede til klokken blev tolv, og så gik de små mænd øverst på uret igang med at slå på små ting og vende et timeglas. Solens øjne kiggede imens fra side til side.

Efter besøget i domkirken gik vi mod centrum og det begyndte desværre at regne. Vi endte på cafe Peter Pan og fik en virkelig god frokost. Det er åbenbart en berømt burgerkæde i Tyskland. Det gør ikke noget, hvis den kommer til Danmark!  Regnen var holdt op, da vi kom ud og vi gik så til den anden ende af byen, hvor vi fik set en anden indgangsport til Lübeck. Hold da op en købstad, den by har været med alle de kirker, tårne, bymure og skanser.

Jeg har hostet og snottet lidt inden jeg tog afsted, så en gåtur i byen gjorde det ikke godt for mit hosteri. Vi tog hjem til huset og hundene. Jeg lagde mig på sofaen et par timer. Det gjorde godt og jeg blev lidt frisk igen.

Rådhuspladsen var flot pyntet

Og inden vi så os om, så var det aften igen, og Søren og jeg skulle da lige ud og smage lidt på lidt mere glühwein. Vi fik også købt noget snaps i en af boderne (vi drak den ikke, men har den med hjem til juleaften). Boden med snaps var iøvrigt ved at lukke, da vi kom forbi, så vi fik lige lidt smagsprøverester: Snaps med hindbær m.v.

Alle boderne lukker kl. 22 og så går folk stille og roligt hjem. Det er utrolig fredeligt, ingen ballade, men virkelig mange mennesker. Det kunne man ikke komme udenom – Lübeck er et meget populært sted at komme hen til jul, der er virkelig tæt pakket af mennesker, og det er lidt svært at komme frem og tilbage.

Søndag morgen havde vi god tid. Vi skulle først være ude af huset kl. 11 og vi havde betalt os fra rengøring, så der var ingen stress og jag.

Vi ville holde ind ved Fleggaard på vejen hjem for at handle ind til julen og konfirmation næste år. Men der blev vi godt nok snydt. Lukkeloven i Tyskland snød os! Alle butikker i Tyskland holder åbenbart lukket om søndagen! Vi fandt dog ud af, at Bordershop ved Puttgarden var åben, så der fik vi handlet inden vi kørte ombord på færgen hjem mod Danmark.

Nu her efter at være kommet hjem fra Lübeck er det tid til reflektion. De to andre gange, hvor vi har været til julemarkeder i Tyskland, har jeg følt det som at være eneste dansker og følt det helt specielt. I Lübeck var der virkelig mange danskere, det føltes som om, at hver anden person, man mødte, var dansker. Det var egentlig sjovt men samtidig også utrolig turistet. Jeg ved ikke lige, hvor charmerende det var. Men når jeg tænker over det, så syntes jeg faktisk, at julemarkedet i Kiel var mere hyggeligt.

Måske tager vi en julemarkedspause næste år.

Men en ting er sikkert, og det er, at det er alletiders kærstetur at komme væk fra dagens trommerum og få sig en oplevelse sammen – bare Søren og jeg. Vi er som nyforelskede igen efter sådan en weekend.

Shopamok i hundeudstyr

Jeg kom igen igen til at købe en hundekurv i Maxi Zoo. Jeg ved ikke lige, hvad det er, “jeg har” med hundekurve, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at købe en lækker kurv til mine hunde, når jeg ser noget, som jeg ved, at de vil nyde at ligge i.

Jeg skulle egentlig bare købe noget hundefoder i dag, nogle tyggeben samt fuglefoder til foderbrædtet i Sortsø (vores sommerhus). Men af en eller anden mærkelig grund blev jeg trukket hen til afdelingen med hundekurvene. Og med ét faldt mit blik på den lysebrune hundekurv, lavet af materiale, der ikke tiltrækker hundehår (Pizza fælder for tiden). Bunden er virkelig blød for hundene. Så den kurv måtte jeg bare eje (undskyld til min mand Søren, at jeg endnu engang køber noget hundeudstyr, der fylder i stuen) 😉

Her hjemme skiftes hundene nu til at ligge i den fine, nye hundekurv fra Anione. Den kostede 499,-

 

Lækker og blød bund. Man kan se på Pizzas øjne, at hun virkelig slapper af i kurven.

 

Jeg gik lige en ekstra runde i butikken. Jeg faldt for de fine lys til hundenes halsbånd. De er fra Dogs Creek. De har faktisk 4 indstillinger, blink i forskellige farver, langsom hvidt blink, konstant lys … og så noget ret smart, lys når det er mørkt! Ja, der gik lige lidt tid, før jeg fandt ud af det, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor lygterne blinkede, når jeg satte dem til opladning (ja, de lades op via usb!). Det var altså fordi, at der er den smarte funktion: Hvis man går tur med hundene lige omkring tusmørke, så tænder lyset af sig selv, når det bliver for mørkt.

Her i vinterperioden er jeg nærmest som et blinkende juletræ med alle mine og hundenes reflekser, lys på halsbånd og i flexlinens håndtag. Jeg går jo på en mørk landevej, så det er vigtigt, at bilister og lastbilchauffører kan se mig i mørket. Det bloggede jeg forresten om for et par år siden “man kan dø i mørket”. 

Blinkende lygter fra Dogs Creek.

Mine yndlingsprodukter er fra Anione og Dogs Creek. Men især Dogs Creek er jeg tosset med. Har både hundekurv, sele til Pizza og foldud-vandskål i dette mærke. Det er lidt dyrt, men helt klart meget mere kvalitet.

Yup yup mine hunde mangler ikke noget. De skal forkæles, for det fortjener de! ❤

 

 

.

Når man sidder ned til stævner, skal man sidde godt

Her den anden dag var jeg på rallykursus i de nye NM-skilte. Da jeg satte mig ned på min gamle stol (den var vist ca. 15 år gammel), gik syningen i sædet op…. og bum – der sad jeg så på jorden, til stor morskab for de andre kursister 😁😁😁

Så jagten på en ny stol gik ind i sidste uge.

Når man er afsted til konkurrencer i rallylydighed og agility er der en del ventetid, hvor man er tilskuer eller hvor man slapper af i sit telt op lader op til næste løb. Her er det vigtigt at sidde godt!

Jeg har prøvet mange stole. De meget billigere klap-stole af stof med kopholder, sidder jeg for lavt i og jeg får ondt i ryggen. Jeg sidder bedst i en stol, hvor jeg kan sidde med forholdsvis rank ryg. Derfor har jeg altid foretrukket en såkaldt instruktørstol.

Jeg har fundet en instruktørstol, som kun vejer lidt over 1 kilo. Inden jeg købte den surfede jeg lidt rundt og fandt en vild lækker stol til vinter/kold-sæson, den var dog en del tungere (ca 6 kg). Jeg endte med at købe dem begge og glæder mig til at tage dem i brug i den kommende agilitysæson med Pizza.

Nyt tøj

Til den kommende sæson er jeg blevet udstyret med lækkert tøj til at træne i og gå til konkurrence i. Ligeledes har jeg fået en varm frakke, så jeg ikke fryser, når jeg fx er rallydommer ude i kulden. Glæder mig i den grad til at tage det i brug.

Mandag går jeg til badminton og tøjet fik sin debut. 😜

Tak til MaxiZoo. Jeg viser gerne jeres logo frem!

Genopfriskning af livreddende førstehjælp

img_3897

Her er hjerterstarteren placeret på dukken og jeg giver hjertemassage. Masken havde vi pillet af tidligere i forløbet, idet vi allerede før havde prøvet mund til mund metoden.

For et par måneder siden skrev Toksværd Badminton ud til medlemmer med tilbud om førstehjælpskursus. Jeg sprang til, for jeg trængte til at få genopfrisket de forskellige ting, som man er udsat for i forbindelse med hjerte-lunge-redning.

Kurset blev afholdt lokalt, hvor der var folk med fra den landsby, hvor jeg bor i. Det var hovedsageligt badmintonfolk, fodboldfolk og gymnastikfolk, der deltog.

Vi fik undervisning af en fra Røde Kors (faktisk Arne – en af Sørens tidligere kollegaer) og fik gennemgået diverse procedurer, som man skal huske, når der er en person, der kommer til skade.

  • Sikre området (stop ulykken).
  • Kald på hjælp. Ring 112.
  • Start førstehjælp.
  • osv.

Vi så film om en person, som blev reddet fra druknedøden, og vi fik vist hvordan unormal vejrtrækning er kontra normal vejrtrækning.

Jeg synes, at det er vigtigt at lære om førstehjælp og få genopfrisket førstehjælp og dermed holde det ved lige.

Man kan læse mere om førstehjælp her: https://www.falck.dk/foerstehjaelp/saadan-goer-du/foerstehjaelpsraad/

Især nu hvor jeg er tilmeldt “redderliv”, så er det godt at have den nyeste viden om førstehjælp og hjerte-lunge-redning. Jeg er heldigvis endnu ikke blevet tilkaldt som hjerteløber via appen firstAED, men når jeg bliver det, så vil jeg gerne være så klar som mulig og vide, hvad jeg skal gøre.

I vores landsby Toksværd er der 3 hjertestartere tilmeldt hjertestarter.dk. Der er faktisk også en fjerde, men den er desværre ikke tilmeldt, men vi ved den eksisterer i landsbyen. Så 4 hjertestartere i en lille landsby, det er fantastisk!
Her er et kort over hjertestartere: https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere

Slide fra powerpointshow, hvor der blev vist hvor vigtigt det er at skubbe hovedet på den tilskadekomne bagover, så der skabes frie luftveje, når man giver mund-til-mund.

Førstehjælpskurset blev holdt af Røde Kors.
Man kan komme på et førstehjælpskursus ved at tilmelde sig via deres hjemmeside. Det kan klart anbefales, for man ved aldrig, hvornår ens ven/familie/eller andre kan have brug for hjælp, og det vil være rigtig træls, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre, og så slet ikke gør noget.

Her for et par uger siden var jeg ude at gå tur med mine hunde efter arbejdstid. Det var mørkt, men jeg har lygter på. Jeg gik forbi glatbanen (trafikbanen) ved Toksværd. Pludselig lød der et ordentligt rabalder, som en rude, der knustes. Jeg var i tvivl om jeg skulle gå om bagved bygningen, for at se, hvad der var sket, for det kunne jo være indbrud, der var igang. Men det var det ikke. En ung fyr var kommet til at gå igennem en stor rude, istedet for at gå ud af skydedørene. Han var heldigvis ikke kommet slem til skade. Men tænk, hvis han var alene og havde brug for hjælp.

Det var et fint 4 timers kursus på en dejlig lørdag formiddag.

Årets sidste gåtur

Jeg har nogle gange arrangeret gåtur med hunde via Facebook på årets sidste dag, så hundene skulle være trætte til nytårsaften. I år var jeg dog ikke sikker på, hvor i landet vi befandt os nytårsaften, så ingen fælles gåtur. Der var også arrangeret fin fællestræning i DcH Næstved, men lidt langt at gå fra Sortsø på Falster, når manden har bilen på arbejde. For ja, vi har været i sommerhus hele julen og nu også nytår med.

Jeg valgte at gå min egen skønne rute på Nordfalster ved Sortsø. Det blev til 6 km langs vandet og i skoven.

Her er et par billeder fra turen.

Turen gik bl.a. under Farøbroerne

Smukke træer med broen i baggrunden

Stor langdysse i skoven. Er målt til 40 meter.

Stien mod broen er smal og snoet, men virkelig hyggelig

Kan ikke lade være med at tage billeder af Pizza og Kizz Me

Ruten fra sommerhuset, langs skoven, forbi bådhuset, på molen, indbi skoven, under broen, ud til en gravhøj, retur gennem skoven, forbi en langdysse og så hjem.

Test af ny madskål – Kong Tiltz

Pizza med madskålen

For et par uger siden var jeg i Maxi Zoo i Køge, hvor jeg faldt over endnu et aktivitetslegetøj til mine hunde.

Faktisk er det en madskål, som nok oprindelig er blevet produceret til hunde, som har for vane at sluge deres mad.

Jeg har mange forskellige slags aktivitetsbolde til mine hunde. Det har jeg blogget om tidligere. Så det vil jeg ikke blogge om igen.

Kong er kendt for at være kvalitetslegetøj og har god holdbarhed. Jeg har aldrig set Kongs madskåle, så derfor var jeg nysgerrig og måtte bare eje den.

Hverken Pizza eller Kizz Me er hurtigædende, så madskålen tjener ikke formålet at få mine hunde til at spise langsommere, men jeg kan se, at de synes det er sjovt at løse opgaver og få belønning for det.

Jeg har tidligere haft labrador, og vil da mene, at især Ditto kunne have haft glæde af denne madskål. Han indhalerede sin mad.

Jeg har forsøgt at vise med en video, hvordan jeg lægger foder i madskålen og hvordan Pizza hun løser opgaven.

Hvor skal du hen i den fart?

Jeg går virkelig stærkt, når jeg går tur med hundene. Hvis min mand forvilder sig med på gåtur med hundene, spørger han ofte “hvor skal du hen i den fart?”

Sagen er den, at jeg sidste år så nogle reklamer på diverse medier/websites for apps til telefonen, som måler km og kalorier, hvis man går lange ture hver dag. Og med den app skulle man kunne tabe sig og blive i god form.

Jeg var for nærig til at købe app’en, så jeg opfandt mit eget system. Har et apple watch, som kan sættes til at måle aktivitet. Jeg har sat nogle mål for hvor mange kalorier, jeg skal forbrænde hver dag (måler bevægelse). Desuden måles hvor meget motion, jeg skal dyrke hver dag og hvor meget jeg skal stå op på arbejde i stedet for at sidde længe på en kontorstol.

Samtidig har jeg sat mig et mål for antallet af skridt hver dag. Hertil bruger jeg StepsApp.

 

Jeg går meget ofte ture i skovene omkring min bopæl. Jeg bruger endomondo til at måle km og til at få mig til at gå hurtig km for km (damen kommer jo lige med en lille hilsen for hver km). Jeg vil helst gå 1 km på 9 minutter, men det kan let blive *ødelagt*, hvis hundene lige skal det ene eller det andet.

Jeg følger i løbet af dagen med på mit ur, om jeg opnår mine mål. Jeg har i flere måneder opnået alle mine mål hver dag. Også selv om jeg sidst på aftenen har manglet nogle skridt e.lign., så har jeg lavet let løb på stedet, mens jeg har børster tænder. Det ser godt nok fjollet ud, men jeg har et mål, som jeg BARE VIL opnå!

Siden januar har jeg tabt 7 kg og det er mange år siden, at jeg har været i så god form. Jeg er ikke så træt længere. Jeg er ikke på en decideret slankekur – benytter kun mine gå- og motionsmål. Jeg har ikke brug for at tabe mig yderligere, så nu bruger jeg mine mål til at holde mig i form og få noget dejlig motion ude i naturen.

Mine hundes form er også blevet bedre. De er ikke så buttede at se på og de virker mere adrætte.

Mine mål for juni er opnået hver dag. Cirklerne skal lukkes for hver farve. Rød er bevægelse, grøn er motion og blå er stå-mål.

Dette er mine skridt, som jeg har sat til 10.000 pr. dag som minimum. Jeg er ofte over 15.000. Men for en dame med kontorjob, så kræver det en lang morgengåtur og længere eftermiddagsgåtur at komme over de 10.000 skridt om dagen. Målene er nået hver dag i juni. Man kan se på grafen, at februar ikke var for god, der lå jeg syg med influenza en uge.