Håb forude

Jeg bruger mundbind, når det er påkrævet.


Den 26/9-2020 skrev jeg et blogindlæg om, at det er en svær tid vi lever i på grund af coronasituationen. Det er stadig en svær tid med bl.a. forsamlingsforbud (max 10 personer) og brug af mundbind, når man køber ind og man bør ikke kramme, dem man holder af. Og nu kan det godt være, at det er lidt træls for tiden, men hey!!!… der er ikke krig og folkedrab, modstandsbevægelser, stikkere, rationeringsmærker, mørklægningsgardiner og skrækken for bomber og lyden af sirener. Man må nogle gange lige hanke op i sig selv og tænke, det er altså træls med coronatituationen, men så slemt er det heller ikke.

Mine forældre og jeg. Billedet blev taget d. 18. oktober 2016.

Ja, Danmark har forsamlingsforbud m.v. Andre lande har mere strikse restriktioner end Danmark, da der er endnu større smittetryk i andre lande. Jeg tror, vi er heldige med de få tiltag, der har været i Danmark og vi skal være glade for, at de fleste overholder disse restriktioner, så covid19 ikke er så voldsom her i landet.

Nu er det kommet frem, at der er udviklet flere vacciner mod covid19. Denne vaccine vil jeg tage imod, så snart den bliver tilbudt mig. Jeg ønsker ikke at gå og være bange for at få covid19 men mest af alt, så ønsker jeg at kunne kramme dem, som jeg holder af og mærke deres varme og kærlighed. Jeg er ved at være dødtræt af albuehilsener!

Det med at kramme, det savner jeg altså rigtig meget. Især når jeg besøger mine forældre. Jeg krammer min mor, men min far ønsker ikke at kramme, da han er nervøs for at få covid19. Jeg kan godt forstå ham, men samtidig så savner jeg virkelig et kram og holde om ham.

En af mine agilityveninder og hvalpekøber
Gitte og jeg krammer i 2019.

Oxytocin udskilles, når vi krammer, holder i hånd eller har anden hud mod hud-kontakt, og det særlige ved hormonet er, at det styrker vores relationer til mennesker omkring os. Men i virkeligheden har det glade hormon afgørende betydning for både vores psykiske og fysiske sundhed. … dette kan man især mærke mangler, når man skal holde afstand til folk igennem så lang en periode.

Der er også anmodning fra myndighederne om, at man holder sig til 10 personer i ens omgangskreds. Det tror jeg faktisk, at jeg overholder – jeg går dog ikke og tæller. Jeg har en fast lille vennekreds, som jeg træner agility med. Det er træninger, som jeg ikke kan undvære, da jeg er meget social anlagt og elsker at snakke om alt mellem himmel og jord …. og meget om hunde 🙂

Afholdelse af jul har vi også revurderet. For at være færrest mulig samlet, så bliver det blot Søren og jeg, der drager til Silkeborg til mine forældre en anden dag end selve juleaften, så vi spreder os over flere dage. Vi har børnene selve juleaften hjemme hos os selv i Toksværd. Hvis vi alle er samlet i julen er vi minimum 20 personer fra forskellige familier. Det er jo ikke ligefrem det, som myndighederne lægger op til. Så vi må bare samles alle sammen og holde et brag af en fest, når covid19 ikke er her mere.

Min bror og søster var med til min
fødselsdagsfest i sommer,
hvor smittetrykket ikke var så højt
og man måtte forsamles 50 personer.

Jeg glæder mig til at kunne samles med hele min familie i det nye år, jeg glæder mig til, at erhvervslivet igen kommer op at køre og jeg glæder mig til at blive vaccineret mod covid19.

Det er en svær tid, som vi lever i

Hold da op, hvor den coronavirus gør det svært at LEVE. De ting og oplevelser, som giver os energi og får os til at blomstre, bliver taget fra os – ikke af regeringen, men af en virus.

Hvad gør covid19 ved vores adfærd? Meget!

Sidste weekend skulle min bonussøn konfirmeres. Konfirmationen var udsat fra maj måned til september pga. corona. Fredag – altså dagen før konfirmationen – meldte vores statsminister ud, at der var restriktioner på forsamlinger og påbud om mundbind, hvis man var på restaurant. …… Ja, Laurits’s fest skulle holdes på restaurant. Festen blev gennemført og ting blev sprittet af til den store guldmedalje og vi havde mundbind på, når vi rejste os fra bordet.

Mine søskende og jeg

Ugen efter (fredag) var der igen pressemøde, hvor forsamlinger på max 50 også gælder private fester. Vi skulle til nonfirmation hos min niece. Heldigvis var der kun inviteret 45. Men… 9 meldte fra i sidste øjeblik. Sange blev sunget som sædvanlig, men man rejste sig op og gik væk og sørgede for afstand. Der var også sprit og vi sad gruppevis i familier, og der blev taget hensyn.

Er glad for ikke at stå i en situation med fx 70 gæster til en fest og må skrive ud til nogle af dem, at de er valgt fra. Hvordan gør man det mod venner eller familie? Shit mand en svær opgave.

Og hvordan har man det som inviteret …. at føle sig utryg og har lyst til at melde afbud dagen før, fordi man er bange. Det er okay at være bange, men skal det ødelægge ens liv og livslyst? Man skal ihvertfald tænke sig om og kun deltage i det, der er nødvendigt nu. Er en lille fest nødvendig? Er en konfirmation nødvendig? Åh det er svært at svare på.

Sikke mange tanker familie og venner skal igennem i denne coronatid. Det er ikke rart.

Jeg er glad for at min 50 års fødselsdag blev afholdt i sommer, hvor der var lavt smittetryk og vi var ude i haven.

Corona gør det svært at opretholde det sociale liv med venner og kolleger.

Jeg savner helt vild at få kram af venner, bekendte og ikke mindst min familie.

Til de store agilitystævner, som jeg i sommerperioden dyrker en del, der går vi ofte og krammer og hilser, samt lykønsker med håndtryk til præmieoverrækkelser. Alt dette er væk fordi agilitystævner ikke kan afholdes med et forsamlingspåbud på max 50 personer. Alt er aflyst!

sådanne episoder savner jeg rigtig meget. En varm og hjertelig krammer!

Glæder mig til at en vaccine er klar. Jeg skal have den og vil have mit liv tilbage