Turen var booket for lang tid siden og jeg havde set frem til turen længe.
Det var endnu et hoopersstævne, arrangeret af DKK Kreds 8, som lokkede mig til Bornholm. Min mand er også ret begejstret for øen, så han tager ofte med mig, og går på opdagelse på øen, når jeg er til stævne.
Denne her weekend var fantastisk for mig. Hoopersstævnet var klassemæssigt opdelt i blokke, så jeg havde formiddag fri, skulle være på pladsen og løbe ved middagstid og så kunne Søren komme og hente mig om eftermiddagen. GENIALT!
Jeg fik rigtig tid til at se endnu mere af denne fantastiske ø. Vi ankom fredag aften og hentede en to good to go i Kvickly og fandt vores lille hytte uden for Rønne. Ikke stor hytte, men der var lige hvad, vi havde behov for og så var det billigt.
Lørdag morgen fandt jeg en earthcache på min morgengåtur med hundene. Bornholms største granitbrud. Om formiddagen begav Søren og jeg os ud og fandt en adventure lab (Visit Rønne), med sjove ting i Rønne by, som vi ikke havde set før; bl.a. en runesten, som var lagt ned i vejen.
På besøg i Svanneke (adventure lab)KultippenRunesten i vejen i RønneStenbrud 115 m dyb i Rønne
Lørdag til middag var jeg til hooperskonkurrence, hvor Cocio igen havde et hæsblæsende tempo. Hun vandt den ene klasse og havde en vægring i den anden klasse.
I løb nr et havde hun en vægring, og det var først, da jeg så videoen i langsom gengivelse, at jeg kunne se hun var helt nede at ligge på den ene side i forsøget på at koorigere sin løbelinje til et hoop. Se løbet her:
Lørdag eftermiddag kørte Søren og jeg ud langs kysten nord for Rønne og så Kultippen. Et mageløst sted, hvor i gamle dage blev hældt affald fra kulbrydning ud mod havet. I dag ser det helt specielt ud. Derefter til Gudhjem og få en fantastisk vaffelis hos Chris & Mario, lakridsis med lakridsstykker i. Mums!!!!
Vi spiste også aftensmad i Gudhjem i Gudhjem Røgeri. Jeg er ellers ikke den store fiskespiser mere, men sild med ramsløg smagte virkelig godt. Og så en bette øl til – Svaneke Mørk Guld er bare den bedste øl!
Søndag morgen op og igang. Vi gik en skøn tur i den store skov Almindingen. En adventure lab fik os ind i skoven for at se det sted, hvor en mand ved navn Rømer for herrens mange år siden, lavede et stengærde for at beskytte de nye træer. Sjov fortælling om stedet. Ih hvor jeg elsker adventure labs, der får mig rundt og se ting, som jeg ikke anede eksisterede. Vi gik turen færdig og svarede på ialt 5 spørgsmål ude i naturen. Det skal lige fortælles, at med appen adventure lab, så kan man først låse et spørgsmål op, hvis man er i nærheden af geopunktet, dermed kommer man nogle gange ud på længere gåture.
Efter den smukke tur i Almindingen, med bøgeskoven, der var ved at springe ud, så fortsatte jeg til Klemensker til hooperskonkurrence.
Cocio var igen flyvende, vandt den ene klasse og kom over 300 point og blev Hoopers Øvet Mester. Det betyder, at næste gang hun skal i konkurrence, så er det i ekspertklassen!!!
Se hendes løb her. Ikke verdens flotteste, men den var hjemme:
Efter konkurrencen var Søren og jeg lige en smut i Svanneke og løse weekends sidste adventure lab. Det var en tur rundt i byen og se på karamelbutikker, bolchebutikker, isbutikker. Mums! Og det blev dyrt, men isen smagte godt, denne gang var det hjemmelavet hybenis.
Tak Bornholm for lækkert forårs- og solskinsvejr. Tak til DKK Kreds 8 og tak Proshop, for at forkæle mine hunde.
Mange folk kender Proshop, som et firma, der sælger udstyr til pc, mobiltelefon m.v. Men mange ved ikke, at de også sælger en hulens masse hundeudstyr, foder, godbidder, dækkener m.v.
Jeg har lige været på indkøb, og vil fremhæve et par ting:
Jeg elsker jo at filme mine hunde og deltage i Siriusprøver. Der benytter jeg jo altid min mobiltelefon til at videofilme, men kan aldrig komme til at sætte mobilen ordentligt og den vælter let. Den vælter oftest, når man tror, man har lige har optaget den aller bedste video med sin hund. Med sådan en lille trebenet fætter her (Joby GorillaPod Mobile mini til 101 kr.), er det altså lidt lettere fremover:
Denne fine lille trebenet mobiltelefonholder kan købes her hos proshop.
Det var så ikke det eneste, jeg fik puttet i indkøbskurven den dag. Faldt over et varmt dækken til Cocio. Da jeg var til hooperskonkurrence ved Vipperød i flere minusgrader og hunden skulle ligge i en bil mellem nogle løb, så slog det mig, at Cocio ikke havde et super varmt dækken at få på. Så hun lå til flere stævner med 2 dækkener på for at holde varmen, fordi jeg aldrig har kunne fine et super godt dækken, der varmer min hund godt. Jeg faldt over dette dækken fra Hurrta, som isolerer godt. Går langt ned over lårene, skuldre og albuer, samt ikke mindst kan holde nakke og ører varme.
Det er godt nok ved at blive forår nu og måske er det lige sent nok med et varmt dækken, men hvem ved, måske kommer frosten pludselig tilbage, om ikke andet så til næste vinter, og så er jeg klar!
Dette lækre Hurrta extreme warm dækken kan købes her hos proshop.
.
Jeg har købt flere lækre ting, som jeg vil anmelde senere her på bloggen…. stay tuned.
For et halvt års tid siden var der en temmelig engageret ”opfinder” 🙂 hos DKK, der fik sat nogle online-prøver i gang. Prøvesystemet bliver kaldt for Sirius.
Der findes prøver for hoopers, rally, nosework, trick og seniorhunde samt endnu flere og nye er på vej. Jeg har faktisk ikke et overblik over, hvor mange der er. Der er efterhånden mange, og de er ”åbne” hele tiden, så der er ingen tidsgrænse for, hvornår man skal sende en video ind til bedømmelse. Så findes der også noget, der hedder Sirius Challenge. Det er prøver, som er helt særlige, som kun er åbne for prøveaflæggelse i en tidsbegrænset periode.
Den første prøve jeg fandt interessant var Sirius Slalom Challenge. Umiddelbart, da jeg hørte navnet slalom, så tænkte jeg, at det var noget med agility og svære slalomindgange. Men faktisk så var det slalom mellem ben, arme og kegler m.v. Det var virkelig sjovt at træne med hundene. Man kunne opnå bronze, sølv eller guld. Jeg trænede Pizza op i denne slalom challenge og hun gik til den med fuld skrald. Jeg fik mod til at træne det med Cocio også, og det gav virkelig pote, for nogle af de ting hun kan i dag i hoopers og agility er noget jeg har for-indlært via slalomchallengen. Jeg trænede også Kizz Me lidt, men gik ikke op til prøve i det. Både Pizza og Cocio opnåede sølv og dermed titlen: SISLCS altså SIriusSLalomChallengeSølv. Jeg har tidligere blogget om det, læs her: https://makkerlone.wordpress.com/2022/09/30/alle-de-underlige-sirius-bogstaver/
Nu har jeg opnået 4 titler på Pizza og Cocio
4 titler ialt og dermed 4 rosetter pryder indgangen til mit kontor på arbejde. Både Cocio og Pizza har slalom challenge sølv, Cocio har trick begynder og hoopers begynder. Hvad mon det næste bliver?
Jeg gik så i gang med at træne Sirirus Trick Stjerne Begynder med Cocio. Det voldte godt nok problemer at lære hende at give pote! Ja, den simple ”giv pote” gav ikke pote med det samme. Cocio var virkelig glad for at give den venstre pote, som hun lærte som hvalp, og den højre var bare ikke sådan lige at få løftet. Men med en god gang tålmodighed, klikker, ros og fantastiske godbidder kom vi i mål med det. Jeg troede, at hele giv pote øvelsen skulle filmes i ”et hug”, så det gjorde det altså også lidt svært for os. Der var mange gode øvelser, som hunden skal lære i Trick Stjerne Begynder. Jeg elsker at træne sådanne udfordringer, da det giver virkelig godt samarbejde mellem hund og fører, uanset om det er noget, som man kan bruge til noget eller ej. Jeg har kun indsendt trick stjerne med Cocio.
Jeg træner kun en sirius-tingeling ad gangen. Så først efter Trickprøven blev godkendt købte jeg en ny prøve.
Denne gang blev det Sirius Hoopers Stjerne Begynder. Jeg havde småtrænet det hist og pist, og da Cocio kan en masse grundøvelser fra de forskellige sportsgrene, som hun dyrker, var det faktisk ikke så svært. Det sværeste var at få det filmet. Det var en kold vinterdag, da vi skulle filme og min mand ville gerne hjælpe med at filme, men da han begyndte at fryse, så ville han ind og have varmen. Så jeg måtte sætte kamera op på et stativ. Midt i filmingen kunne jeg mærke, at jeg begyndte at bløde (mit keglesnit i underlivet) og derfor blev der kun til et shot ved hver af de sidste øvelser og jeg fik ikke tjekket filmen inden jeg skyndte mig ind i sofaen og slappe af. Desværre viste det sig, at Cocio kom ud af kameravinklen i den ene øvelse (ikke godkendt) og at jeg glemte at tage halsbånd af hende i den anden øvelse (heller ikke godkendt). Ja, jeg har faktisk aldrig halsbånd på min hund i hoopers, da jeg altid træner med en line, hvor der er indbygget halsbånd, så jeg aldrig glemmer at tage halsbåndet af. Men i øvelsesbeskrivelsen stod der, at hunden skal have halsbånd og line på. Så vups, gammel vane, så tog jeg linen af og gik en forkert øvelse (hunden havde halsbånd på). Heldigvis kunne jeg filme de sidste 2 øvelser om efter 4 uger og indsende en ny samlet film til bedømmerne, og så sad det lige i skabet med rigtig fin kritik. Også denne hoppers begynder stjerne blev kun aflagt af Cocio. Kunne også godt gøre det med Pizza, men det må blive en anden gang.
Jeg glæder mig til at komme i gang med flere siriusprøver og pønser lidt på senior-prøven med Pizza. Det er med at holde os i gang med et eller andet og gerne noget, som vi kan træne hjemme og hunden synes er sjovt.
Da jeg startede med at dyrke hoopers, så var det hovedsageligt fordi, at jeg var nysgerrig på den nye hundesport, som var kommet til Danmark. Samtidig kunne den også udvide min horisont på verbale kommandoer, der kan være gavnligt i agility. Jeg glemmer aldrig Pizzas sidste agilitycertifikat, som hun fik på Bornholm. Det var en bane, hvor man blev “låst” på den ene side af en balance, hvor hunden selvstændigt skulle udføre noget på den anden side (en tunnel lå under balancen). Jeg benyttede mine hoopers-erfaringer og kunne fjerndirigere Pizza så fint.
Der har ikke været så mange hooperskonkurrencer i Danmark endnu, men tror på, at det kommer med tiden, når flere klubber har prøvet at afholde uofficielle konkurrencer, at de får smag for det og laver dem “rigtigt”.
Vallensbæk Agility Sport og Hoopers har her i Pinsen afholdt hooperskonkurrence. Det er en klub, som har stor erfaring i at afholde konkurrence og har et godt sammenhold. Som udøver føles det altid som om, at klubben kører snorlige. Der er en behagelig stemning.
Jeg havde i forvejen 100 hooperspoint i resultatbogen. Man skal have 200 point for at rykke op i øvet klasse. Pizza startede ud med at vinde første løb og vi var eneste ekvipage, hvor fører kunne blive i feltet 🙂 Fed følelse, så var man ligesom igang. 30 point i resultatbogen. Andet løb 35 point. Tredje løb … her stod baljen med hundesnor langt ude til højre og Pizza drønede forbi sidste hoop, men kom rundt og igennem det, dog gav det ingen point. Tredje løb igen fejlfrit og jeg blev bag DUL-linjerne, så det gav 35 point.
Se løbene her:
Efter de 4 løb stod er så 100 opnåede point i resultatbogen og dermed 200 ialt. Pizza har dermed fået titlen HOOPERS BEGYNDER MESTER.
Pizza endte faktisk også med at blive stævnets bedste store hund den dag. Tusind tak til VAS for de fine gaver.
Jeg fortsætter ikke i begynderklassen. Nu skal vi sørme udfordres og næste gang, hvor jeg har mulighed for at deltage i konkurrence, så bliver det i øvet klassen.
De første par hoopersløb i juli 2021 kan jeg se, at jeg “kun” fik 10 point i bogen. Det betyder, at Pizza kunne løbe fejlfrit, men jeg har bevæget mig uden for dirigeringsfeltet for at hjælpe Pizza rundt. Her på det seneste har jeg tænkt, det skal altså være løgn. Jeg vil IKKE uden for det felt. Så må det altså koste nogle point og løb, for det gavner jo ikke på den lange bane, når Pizza kommer i øvet klasse, at jeg stiller mig uden for feltet for at hjælpe hende. Der skal hun altså kunne tage hoops og tønder korrekt, og så må jeg bare kunne træne mere og lære hende turns og tight turns korrekt på verbale kommandoer.
Jeg har været til DM i agility her i weekenden i forbindelse med DKK’s store samlede hundearrangement Hund i Fokus, som igen i år blev holdt på fantastiske Vilhelmsborg.
For at gøre det ret kort, så blev jeg ikke Danmarksmester i agility. Men til gengæld blev Serine, Susanne og jeg Danmarksmestre i Kammeratskab. Hold nu op, hvor har det været en skøn weekend.
Serine, jeg og Susanne
Vi havde aftalt at leje et hus (fandt en villa i Mårslet, 3 km fra Vilhelmsborg via airbnb) fra fredag til søndag. Huset havde 2 soveværelser, og det ene værelse var med 2 enkeltsenge.
Susanne og jeg kørte sammen til Vilhelmsborg allerede fredag, da jeg havde tilmeldt Pizza en hooperskonkurrence fredag eftermiddag. Det gik strålende til hoopers, 2 fejlfrie løb og 45 point i resultatbogen. Jeg er virkelig blevet tændt på den sport, hundene stråler af energi. Der var desværre småregn hele eftermiddagen/aftenen og jeg havde glemt min regnjakke (havde dog fået regnbukserne med!) Blondine! Heldigvis lånte jeg en jakke af Jytte, så jeg blev ikke gennemblødt. Vi var først færdige kl. 20.15, så jeg skyndte mig hjem til vores hus, hvor Serine og Susanne ventede med stor familiepizza.
Vi hyggede fredag aften med vendespil, som jeg havde med. Det var altså ret sjovt. For det var sådan en slags huskespil, hvor man skulle matche billeder af hunde med de rette ejere. OMG jeg er et forfærdeligt konkurrencemenneske. Jeg lever mig altså lidt for meget ind i at spille sådan noget. Undskyld Serine og Susanne 😉
Lørdag morgen op og afsted til Vilhelmsborg. Der var tilmeldt 61 hunde i stor klasse. Der var ialt 3 løb vi skulle løbe, og bedste hund sammenlagt over de 3 løb ville vinde DM. De store hunde skulle starte. Dommeren fra Holland havde tegnet nogle rigtig gode baner og med godt flow og sværhedsgrad. Perfekt til et DM. Desværre satte Pizza af for tidligt på spring nr. 2 og hun landede på overliggeren til springet. Det gjorde mig lidt ked af det og jeg blev ukoncentreret og lidt efter blev vi disket. Dermed vidste jeg så også, at løbet var kørt, for med en disk kunne vi ikke vinde DM. Serine og Susanne var solidariske og blev også disket i deres første løb.
Hermed bevist (se mit hår), at jeg virkelig LØBER agility. Fotograf: Jens Dixen Mejdahl
Der var en dejlig lang frokostpause, hvor vi havde tid til at se lidt på omgivelserne omkring Vilhelmsborg. Der foregik mange aktiviteter og især K9 Biathlon (motionsløb med hund) fangede min interesse. Hold da op, hvor skal de mennesker træne for at gennemføre i en nogenlunde tid. De skulle på tømmerflåde, løbe op og ned ad skråninger, rutche ned ad bakker, i voldgrav m.v. Imponerende med den fine fysik, de fleste havde og skønt at se de mange hunderacer.
Lørdag eftermiddag var der endnu et agilityløb, hvor Pizza simpelthen løb så fint og hendes springteknik kunne jeg ikke klage over.
Lørdag eftermiddag efter vores dejlige løb smuttede Susanne og jeg til Silkeborg, mens Serine slappede af i huset i Mårslet. Det var skønt at besøge mine forældre igen. Det var herligt at overraske dem med besøg. Vi nød alle besøget og jeg fik vist tømt mors småkagekasse (uhmmmm mors hjemmebag!) og hjulpet min far med sko-indkøb via internettet.
Lørdag aften fik vi sushi og sodavand (virkelig seriøst = ingen øl) og selvfølgelig en omgang vendespil.
Søndag formiddag kunne vi vente lidt med at tjekke ud af huset, da de store hunde først skulle løbe ved 11-tiden. Så vi hyggede lidt ekstra, og fik vendt verdenssituationen endnu engang. Vi ryddede pænt op og støvsugede, selv om vi havde betalt for rengøring. Det er ikke let at finde et udlejer, som accepterer så mange hunde, som vi har med, så vi gjorde alt for at efterlade det pænt og ordentligt. Udlejer skrev da også: “Jeg mødte ikke Lone personligt, men vi havde klare aftale og huset er rent og ryddeligt efter Lone og hendes to venner og 4 hunde har været i huset. Der er stort set ingen spor efter de 4 hunde. Jeg kan klart anbefale Lone som gæst og hun vil være velkommen, hvis hun kommer igen.”
Søndag formiddag blev det igen en disk til os alle 3. Og så kom der en længere frokostpause. Vi begav os ned mod standeområdet for at shoppe lidt. Vi gik forbi restauranten ved Vilhelmsborg og jokede lidt med, at vi ville lave et photobomb ved en større forsamling, som var ved at tage familiebilleder til en stor konfirmationsfest. Da vi kom længere ned mod standene så jeg pludselig min kollega kom løbende med en hjertestarter, jeg råbte om han havde behov for hjælp og han svarede ja. Jeg kiggede op mod konfirmationsfesten, og der lå der en person på græsset. Pizza efterlod jeg til Susanne og Serine og jeg spurtede afsted, da det er naturligt for mig at hjælpe i sådan en situation – er hjerteløber.
Manden, der lå på græsset havde heldigvis fået puls og vi havde ikke behov for hjertestarter (det lignede dog et lille hjerteanfald). Jeg tog mig af den stakkels mand og på den anden side sad en anden mand, som tog puls. Efter et par minutter kom ambulancen og den stakkels mand var kommet til bevisthed. Jeg beroligede ham under hele forløbet. Da han var kommet op i ambulancen havde jeg underligt nok stort overskud til at spørge alle konfirmationsgæsterne, om der var nogle, der havde behov for at snakke om hændelsen. Og så blev datteren til den stakkels mand skubbet frem til mig. Jeg fik beroliget hende og fortalt, hvad der var sket og hvad der nu skulle ske i ambulancen med målinger m.v. Hun var meget ulykkelig, så selv om jeg ikke krammer nogle for tiden, fik hun altså krammer af mig. Manden kom afsted og selskabet gik ind og jeg forlod græsplænen. Mødte tilfældigvis den anden mand, der sad overfor mig under vores førstehjælp, og det viste sig, at han var praktiserende læge.
Endnu engang bliver man lige mindet om, at man skal huske at nyde livet, mens man har det!
Nå ind og løbe agility igen … igen en disk. Måske koncentrationen var røget en smut efter førstehjælpsepisoden.
Jeg må altså skrive, at jeg synes det er en dejlig hal at løbe DM i agility i. Alle kan se noget og alle klapper og hujer. Der var simpelthen en fantastisk stemning og det var nogle meget værdige vindere. Skønt underlag at løbe på (virkelig god ridehusbund), ingen regnvejr – alle har lige betingelser. Ja, jeg vandt ikke i år, det var 10 år siden jeg vandt med Panik (Pizzas mormor) … men jeg vandt DM i kammeratskab med Serine og Susanne. Vi havde det virkelig virkelig fantastisk.
Da DM var slut og vi fik pakket bilen smuttede jeg lige en tur ned til græsplænen, hvor jeg havde ydet hjælp til den stakkels mand, der var bevistløs. Jeg mødte mandens datter og hun havde været på hospitalet og besøgt sin far. Hun takkede mig mange gange for hjælpen og det var dejligt at se hende glad igen. Så fik jeg ligesom sat punktum på den episode og jeg håber, at de finder ud af, hvad han fejler, så han kan behandles. Det er nok en konfirmation, de ikke lige glemmer.
Det er også et DM jeg ikke glemmer. Jeg er helt høj på oplevelser og godt kammeratskab.
Pizza og jeg til hoopers fredagPizza kan dirigeres langt væk igennem hoops og uden om tønder. Hun var en stjernehund.
Jeg ved ikke helt, om jeg kan tillade mig at skrive, at jeg takker DKK, for at stå for sådan et godt arrangement – men det gør jeg altså. Tak DKK og alle de hårdt arbejdende udvalg!
Endnu et år med corona har afholdt min familie og jeg at rejse udenlands eller lave de vilde udskejelser. Det har dog ikke afholdt os fra at opleve en masse. I år er første gang nogensinde (tror jeg nok), at jeg har afholdt 3 ugers ferie i træk. Det har været virkelig skønt med en længere ferie. Faktisk havde jeg 3 dages ferie de første dage i juli, skulle så lige på arbejde torsdag og fredag og derefter var der 3 ugers ferie.
Nedenfor i dette oplæg er der ikke så megen tekst ud over tekst til alle billederne. God fornøjelse:
Da ferien lige gik i gang fik jeg besøg af Susanne. Hun havde selvfølgelig Pizzas hvalp (fra februar måned) med. Lopez er jeg medejer af, og hun skal forhåbentlig en gang om nogle år være med til at give Asasaragenerne videre. Her sidder hun sammen med Cocio, mor Pizza og mormor Kizz Me.
Første lørdag i ferien, nærmere betegnet den 3/7 var jeg til agilitystævne i Høje med Odense. Mit mål med dagen var at Pizza gerne skulle opnå et springcertifikat. Hun fik sørme sit første springcert, da hun blev nr. 2 i et springløb, hvor vinderen i forvejen var springchamp, så certet røg videre til nr. 2. Forrige år var jeg til stævne i samme klub og der løb Pizza et kanon godt agilityløb, og de anmodede om at få min resultatbog, da Pizza havde fået agillitycertifikatet, men der var gået noget galt i beregningen og til præmieoverrækkelsen fik jeg at vide, at jeg ikke fik certet alligevel. … denne gang med springcertet fik jeg faktisk at vide, at jeg ikke havde fået certet, men det istedet for var gået til hunden på 1. pladsen. Der var ikke præmieoverrækkelse samme dag og om aftenen så jeg på resultatlisten (som blev uploadet til facebook), at nr. 1 i forvejen var springchamp og skrev forsigtigt til hende på messenger, om hun var champ. Det var hun og hun ønskede mig til lykke med certifikatet. Jeg kunne ikke deltage i stævnet om søndagen så jeg var mega spændt på, hvordan dagen ville gå, indtil min kollega (som var med til stævnet om søndagen) sendte mig dette foto og ønskede mig til lykke. Nu går jagten ind på de sidste 2 certer til Pizza.
Til samme stævne i Odense kom en af mine hvalpekøbere forbi med en af Pizzas hvalpe fra februarkuldet. Skønne skønne Zsa Zsa. Så dejligt at hvalpekøberne lige kører forbi og siger hej, når vi er i nærheden.
Jeg deltog ikke i Højmestævnet om søndagen, idet jeg var til 3 dages agilitykursus i Næstved den 5. 6. og 7. juli. Jeg deltog mest med Pizza, men tog også Cocio med til enkelte moduler for ikke at slide Pizza op. Jeg har blogget om agilitykurset for 3 uger siden. Se andet sted på min blog.
Til kurset valgte jeg at sove i mit telt og sammen med mine 3 hunde. Kunne godt tænke mig en lille bitte campingvogn, hvor man bare lægger jeg på en madras. Men altså dette fine telt er faktisk helt fint og jeg savnede bestemt ikke noget, ej heller da der var regnvejr en times tid den ene dag.
Jeg var på arbejde den 8. og 9. juli. Den 10. juli startede min 3 ugers ferie så rigtigt, og den startede med, at jeg var rallydommer for DKK. Jeg skulle kun dømme championklassen. Men hvilken klasse! Hold da op nogle gode hunde. En fornøjelse at bruge en feriedag på dette ”fritidsjob”. I baggrunden kan man se hundeførerne gå bane.
Efter at have dømt rally var jeg senere samme eftermiddag til min 2. covid19-vaccination. Jeg HADER sprøjter og har været bange for kanyler hele livet. Men den her søde nålemand fik mig til at slappe af og faktisk mærkede jeg slet ikke nålen. Jeg endte med at takke ham mange gange og give ham high-five. Jeg havde ingen bivirkninger af 1. vaccine og fik heller ikke af 2. vaccine. Det eneste jeg sådan set fik af bivirkninger var, at jeg ikke kunne tåle plasteret, som jeg fik på lige efter 1. vaccine. Så denne gang fik jeg bare lidt vat på.
Søndag den 11. juli kørte vi til Sortsø til vores sommerhus. Vi udlejer det normalt via Airbnb, men havde reserveret de 3 uger til os selv laaaang tid i forvejen. Jeg elsker udelivet og sov faktisk de fleste nætter i vores shelter i haven sammen med hundene. Lydene om natten er altså så sjove at lytte til. Den første aften/nat hørte jeg nogle små gryntelyde, noget som jeg ikke har hørt før. Den ene aften fik jeg set, hvad det var. Det var pindsvin, som futtede rundt i haven i mørket. Jeg er glad for, at vi har vores robotplæneklipper til kun at klippe få timer i dagtimerne.
Meget af tiden i sommerhuset gik med at klippe hæk, ordne ukrudt, slappet af, gået ture og jeg fik trænet hunde i haven. Her går oldemor Kizz Me fri ved fod sammen med oldebarnet Cocio (bemærk de ekstra ben bagved, det er Pizza).
Min morgentur og aftentur med hundene gik ofte ned forbi molen ved Sortsø Gab for at kigge lidt på vandet. Cocio elsker vand og jeg skal virkelig passe på, at hun ikke bare springer i vandet. Skøre tøs 🙂
Sidst sommer havde jeg lidt problemer med dikkedikværket og var faktisk en smut til tjek og måling på Nykøbing Falster sygehus. Tror det har noget med indtagelse af slik, brød og usunde ting i løbet af ferien at gøre. Så denne ferie har været lidt anderledes med hensyn til indtagelse af især kager og slik. Dette billede er af min morgenmad, som jeg godt ved indeholder frugtsukker, men ikke noget unaturligt. Helt generelt har jeg haft det sundhedsmæssigt fantastisk denne sommer, så jeg er sikker på, at min sundere tankegang også har haft lidt indvirkning.
Pyyyha det har været en varm juli måned. Faktisk ser jeg ikke nogen grund til at rejse til udlandet efter varme, når man kan have det så fantastisk i Danmark i juli, som vi har haft i år. Pizza har her leget med vand (hun elsker at lege med vandslange og vandpistol).
På en af de varmeste dage i juli havde vi planlagt en tur til København. Her er Sørens børn Laurits og Emma med. Vi skulle ind og løse en mordgåde. Det var en opgave, som Søren havde købt i december som mandelgave og den blev så indløst her i juli. Gåden sendte os lidt forskellige steder rundt i København (tæt ved Rundetårn). Det tog 4-5 timer inkl. lang frokostpause at forsøge at løse gåden. Vi gættede på den forkerte morder, ha ha, lidt sjovt. Men havde en fantastisk dag derinde alle 4.
Den 17. juli havde jeg tilmeldt Cocio en rallyprøve i Vallensbæk, så tidligt lørdag morgen kørte jeg fra Sortsø til Vallensbæk. Faktisk var der tilmeldt 5 Asasarahunde til rallyprøve i begynderklassen. Alle pånær 1 hund bestod klassen, faktisk fik Cocio 100 point og det fik kuldbror Bombay også. Det var en dejlig formiddag blandt mine bedste venner.
Lørdag den 17/7 til frokosttid ankom min mor til Bjæverskov sammen med min morbror (Mobbe Niels) og min tante Kirsten. Min mor var meget begejstret for at se stedet og se haven og alle de blomster, som hun har set så mange billeder og fotografier af. Min mor har KOL og har lidt svært ved at komme omkring, når der skal ilt og flasker med. Så jeg er min mobbe evigt taknemmelig for at køre hende herover fra Silkeborg og til Bjæverskov for at se mit nye hus og landsted. Jeg kunne desværre ikke diske op med den store frokost, for vi var jo i sommerhus og derfor var der ikke rigtig noget at give dem (jeg kunne ikke nå at handle ind fra rallyprøven og til min mor ankom). Så jeg lavede en lækker smootie til dem. Desværre kunne min far ikke komme med.
I sommerhuset fik jeg lagt et 1000-brikkers puslespil. Det er faktisk utrolig afslappende at lægge puslespil. Dette var mit andet puslespil og jeg er blevet fan af det. I løbet af ferien fik jeg lagt endnu et 1000-brikkers puslespil. Det er sjovt og udfordrende at sortere farver, form og placering inden man rigtigt kan gå igang. Jeg har altid grint lidt af dem, der lægger puslespil, da det virker som tåbeligt tidsfordriv. Men det gør jeg ikke mere. Det er så skønt. Jeg er fan!
I løbet af sommerferien i Sortsø havde vi besøg af en ejendomsmægler, som vurderede sommerhuset. Vi fik tilsendt en provenuberegning og Søren og jeg gik igang med at tænke over, om det skulle sælges. Jeg har haft lidt på fornemmelsen, at nu hvor vi har fået så skønt et landsted med alt det vi elsker, havde vi så behov for sommerhuset? Vores svar var nej, så vi har besluttet os for at sætte det til salg.
Jeg tog dette billede af vores sommerhus lige inden vi kørte hjem til Bjæverskov. Selv om vi havde reserveret sommerhuset til os selv i 3 uger, så benyttede vi det kun i 1½ uge. Så vi har foretaget det rette valg af at sætte det til salg.
En dag stod der pludselig en pakke uden for vores dør i Bjæverskov. Det var til min store overraskelse nogle flotte gin-glas, som Søren havde købt efter jeg havde stået og kigget beundrende på nogle, som vi så på vores tur i København. Her bliver glassene indviet i havestuen i Bjæverskov. Bordet de står på har stået i min mor og fars pejsestue, da de havde en stor villa i Silkeborg. Bordet passer så fint her i havestuen nu. Med den tunge skifferplade, så skubbes det ikke nogle steder, selv om hundene tumler ind i det 😉
En af dagene havde jeg købt en byvandring til Søren og Susanne og jeg – vi var rundt i Køges gader og fik masser af fortællinger om de gamle huse, torvet, købmændene, kongerne og de stakkels hekse, som der blev brændt massevise af i Køge. Vi havde en herlig aften og fik virkelig udvidet vores køgehorisont.
Lørdag den 24. juli var vi på restaurant Stacy’s i Køge. Det er en amerikanerrestaurant, der laver formidable burgere, milkshakes mv. I løbet af sommeren har de flere koncerter og vi var heldig at få bord i første række til Elvis On My Mind. Forsangeren Brian fra Tåstrup er skandinaviens bedste elvis-efterligner. Han udførte et formidabelt elvis-show og han sang fantastisk. Hvis du ikke allerede har hørt ham, så se om det er muligt at få plads på Stacy’s i løbet af aug/sep, ham kommer igen!
I løbet af sommeren springer endnu flere af mine blomster ud i haven. Jeg elsker blomster og da jeg jo ikke ved, hvad den tidligere ejer har plantet er det så spændende at følge med i. Lige nu er min hibiscus ved at springe ud. Åh sådan en busk har jeg altid ønsket mig.
Her er jeg på gåtur med hundene ved skoven mellem Bjæverskov og Lellinge. Skoven hedder Skovhus Vænge og er virkelig smuk. Hundene nyder sådanne gåture og jeg elsker at komme rundt i naturen. Køge har virkelig en smuk rute 90 (Køge Å stien). Den skal jeg have udforsket noget mere her fremover.
Hundene smuttede selvfølgelig i vandet ved Skovhus Vænge.
Den 27/7 var vi en smut i Helsingør. Jeg havde hørt om Helsingør Street food market og sådan så der ud, da vi kom ind i den kæmpe hal. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige boder og besluttede os til sidst begge for at købe mad i den indiske bod. Mums siger jeg bare. Det var virkelig dejligt at prøve at smage noget helt anderledes. Og ikke sidste gang vi besøger street food market!
Den 31/7 var jeg lige en smut til DKK’s og vist nok FCI’s første officielle godkendte hoopers konkurrence, hvor man opnår resultater og point i officielle klasser med henblik på at opnå at blive Dansk Hoopers Champion. Jeg har smugtrænet Pizza i hoopers og de bar frugt. Hun deltog i 4 løb og fik point i 2 af løbene. Jeg glæder mig til hoopers-fremtiden i Danmark!
Ved vores hus er der også vores egen lille bøgeskov. Jeg har i en del af sommerferien arbejdet på at lave en lille sti gennem skoven og så har jeg iøvrigt også savet en masse brænde og slæbt en masse. En af dagene, hvor jeg savede brænde, blev jeg bidt af en hestebremse (troede jeg) og pludselig var der 4-5 hvepse på mig, … nej det var så ikke hestebremser, men et jordhvepse-bo jeg var kommet i nærheden af. Blev bidt flere steder inden jeg tog flugten. Det hele gik så stærkt. 2 dage efter kom hvepserydder og fik fjernet ialt 4 hvepsebo (2 af dem i jorden, hvor vi arbejder). Så ingen kær biodiversitet lige der. Men ellers får vores natur lov til at leve og grene blive liggende.
Birkebrænde bliver slæbt og lagt frem. Det skal snart kløves og man siger jo, at det varmer mange gange sådan noget træ. Og det skal jeg godt nok love for, da det er hårdt at bære, stable, save, kløve, lægge på plads m.v. Men jeg nyder det faktisk.
I løbet af sommeren har jeg trænet en del med hundene. En del er måske lidt meget sagt, men 10 min. hver dag med hver hund er det blevet til. Og det kan virkelig ses på især Cocio som rykker helt vild på agilitysiden. Hun bliver en fremragende agilityhund. Jeg har lagt en lille film op på facebook af Cocio og har fået rigtig mange søde kommentarer fra mine venner. TAK!
Jeg elsker naturen, vildet og alle lydene. Vi har mange fulge omkring os her i Bjæverskov. Søren og jeg har ofte siddet ude på terrassen denne sommer og nydt en god kop kaffe eller en øl. Vi har hørt fulgestemmer, som vi aldrig har hørt før, og fundet ud af, at vi har natugler i skoven eller tæt ved. Vi har googlet og youtubet en masse fulgestemmer for at finde ud af, hvilken underlig lyd det var vi hørte, efter mørkets frembrud, men er altså kommet frem til, at det er en natugle. Nu ønsker jeg mig en ugeredekasse til jul 🙂
Der var så mørkt inde i vores køkken og vores skov havde grene næsten helt ned til jorden flere steder, så der kom slet ikke noget lys ind ude fra markerne. Det skulle være løgn tænkte jeg, og så gik jeg en dag i gang med motorsaven. Det kom der dette smukke lys ud af. Nu kan ve se ud til marken og har samtidig bevaret vores flotte bøgeskovs majestætiske look.
Sommerferien blev afsluttet med en god gang sushi fra vores lokale sushi-pusher i Bjæverskov. Yes, der er en bette sushi-restaurant i Bjæverskov, som faktisk laver udmærket sushi. Tak for en skøn ferie Søren. Glæder mig til fremtiden og til at komme på arbejde i morgen.
Hoopers er en ny hundesport, som vokser med lynets hast i Danmark. Jeg har kendt til sporten i et par år via youtube-videoer og folks skriverier på facebook og har været fristet til at prøve det, men mine andre interesser for rally og agility har været nok for mig. Der skal jo være tid til det hele.
Jeg har jo lagt rally på hylden (ihvertfald for en stund), så nu er der plads til noget nyt i mit liv.
Lige nu eksploderer nettet nærmest med folk, der udbyder kurser og prøvetimer. Andre køber udstyr og prøver sig frem med lidt træning. Jeg er en af dem, der er blevet nysgerrig på sporten og har investeret i 12 hoops, et hegn og et par ”tønder”. Det er da en start og lige nu er det bare for sjov og for at få lidt anderledes træning med mine hunde.
Se videoen!
Som man kan se på videoen er mit første step at lære hundene at løbe igennem disse hoops. Gamle Kizz Me fangede det rigtig hurtigt. Pizza troede, at det var en form for slalom, hvis jeg satte hoopsene for tæt på hinanden. Men prøv lige at se, hvad 10 minutters træning gør ved hundene!! Ih, hvor de elsker det.
Jeg er meget spændt på, hvad fremtiden bringer for denne hundesport i Danmark.
Wooooow, hold da op! Tina og Loke gik hen og vandt DM i Nordisk, rundering her i weekenden. Og er også nu på landsholdet for andet år i træk. Kennelmutter er ikke bare stolt, hun er ovenud lykkelig for det gode resultat. Asasara Likes Nephew er fra musikgruppekuldet efter Pizza og Coffee. Til lykke Tina!!! […]
Mine hvalpekøbere viser sig ofte at have forskellige sportsgrene som hobby. Jeg bliver overrasket gang på gang over, hvor godt mine afkom klarer sig i de mange forskellige discipliner. Her er billede af Asasara Likes Kashmir, som i Nordisk gik hen og vandt en konkurrence for et par weekender siden. Det var ovenikøbet første gang […]
Lone Sommers blog - makker.dk 