På kærestetur til weinachtsmarkt i Kiel

IMG_3438

Mit første krus gløgg i Kiel

Tyskerne kan altså et eller andet med de der julemarkeder! Ingen tvivl om det! Det er bare så hyggeligt og velbesøgt. Sidste år var Søren og jeg byen Goslar i Harzen en forlænget weekend inden jul. I år valgte vi at køre knap så langt og så overnatte i Kiel i stedet for. Det var bestemt ikke nogen skuffelse.

IMG_3446

Einhorn punch!!! Smagte himmelsk.

Der var 4-5 markeder inde i Kiel centrum, det ene marked hyggeligere end det andet. Boderne er huse med små tage, der er barkflis på underlaget, der sælges mad, sauerkraut, julestjerner osv. Sidst men ikke mindst, så sælges der gløgg og punch i alle afskygninger og man får et krus med hver gang, man køber et krus gløgg. Heldigvis er der et formidabelt pantsystem, hvor man kan aflevere kruset og få 2,5 euro retur. Krusene er dog smukt udsmykket, så vi nappede 4 krus med hjem som souvenir.

IMG_3444

Flot bod med glaskunst. 

Jeg havde taget fri fredag, så vi tog afsted op ad formiddagen og ankom til Kiel ved 15-tiden. Vi tjekkede ind på Hotel Tulip By Kiel og kørte derefter ud til den berømte ubåd U995, da der stod på google, at den var åben til kl. 17.

Desværre havde google ikke ret, da de lukkede kl. 16. Så vi gik en lang og dejlig tur langs strandpromenaden i stedet for, da 20 minutter var for kort tid at kigge på museum og ubåd i. Alt ved strandpromenaden var lukket ned for vinteren i denne del af Kiel (ca. 20 min kørsel fra centrum). Men det var dejligt og friskt.

IMG_3427

Meget stort hotelværelse med plads til hundene. 

Retur til hotellet og indtage en virkelig dårlig middag (det var hotelovernatning incl. middag). Jeg havde heldigvis læst om det dårlige mad på tripadvisor, så det kom ikke som en overraskelse for os. Det var udkogte grøntsager fra en frostpose og en (måske) microopvarmet kyllingefilet uden smag.

Værelset på hotellet var rigtig godt. Intet klamt gulvtæppe, men derimod flotte laminatgulve, som var hundevenlige … vi havde selvfølgelig Kizz Me og Pizza med. Det er heldigvis ikke noget problem, at have dem med, når de altid opfører sig så fint. Der var en kæmpe park lige op ad hotellet, så luftemuligheder var der masser af.

Fredag aften gik vi ned til centrum (ca. 20 min. gang) og ned til det første weinachtsmarkt. Vi fik lidt forskellige slags gløgg og punch og hyggede os gevaldigt. Der er sådan en glæde, varme og atmosfære i disse julemarkeder.

IMG_3486

Som man kan se er julemarkederne godt besøgt. God stemning.

Det er så ærgerligt, at julemarkeder aldrig har fundet indpas i Danmark. Jeg har besøgt et forsøg på at lave et julemarked i Helsingør, men der er ikke noget som i IKKE NOGET, der stikker de tyske julemarkeder.

IMG_3515

Uhmmm, jeg købte chokoladeovertrukne vindruer i en af boderne. Det smager altså rigtig godt. 

Boderne i de tyske markeder i Kiel lukkede kl. 21 og gløggudskænkningsboderne lukkede kl. 22.

Lørdag morgen sov vi lidt længe og nød ikke at have et stramt program for dagen. Der var lækker morgenmad på hotellet – fuldstændig modsat af aftensmaden!

Vi tog igen ud til området med ubåden og nogle gamle krigsmonumenter lidt uden for Kiel. Først besøgte vi et mindemonument for alle de forliste ubådsfolk fra de tyske hære. Der var mange ubåde, der forliste i både 1. og 2. verdenskrig. Jeg tabte helt mælet, da jeg så alle de navne og alle de både, der var listet op. Selv om de var vores fjender, så var det jo skæbner, som mistede livet og familier, der mistede deres kære. Og måden, de mistede livet på. Det er bare så trist. Krig er noget lort! Nå, men det var altså meget bevægende for mig.

IMG_3458

Navne på alle de tyske personer, der mistede livet i 1. og 2. verdenskrig. 

IMG_3461

Tower ved Laboe ved Kiel. Meget højt. Vi tog selvfølgelig trapperne op!

IMG_3464

Flot udsigt oppe fra tårnet. 

Vi så også et museum, som var et slags skibsmuseum, hvor der var masser af modelbåde af krigsskibe fra både før og efter 1. og 2. verdenskrig. https://en.wikipedia.org/wiki/Laboe_Naval_Memorial 

Vi gik op i Laboe Tower. Uha, der er højt op. VIRKELIG højt, især for en, der er lidt bange for højder. Men sikke en belønning. Meget smuk udsigt over fjorden. Jeg fik også lige lidt etager på min højdemåler på mit applewatch. 33 etager fik jeg gået den dag.

IMG_3473

Thumbs up! Jeg klarede at gå op i tårnet selv om jeg har højdeskræk. 

Bagefter var vi nede i ubåden. Den står på land og det kostede penge at komme ind og kigge. Vi tilbragte megen tid i den ubåd. Det var spændende at se, hvor tæt de har boet og alle de (få) faciliteter, som de havde til rådighed.

IMG_3474

Ubåden, som var en del af museet. 

IMG_3476

Dieselmotorerne i ubåden (og Søren). 

IMG_3479

Der var mange dimser og dibbedutter i det midterste rum i ubåden. Det var svært ikke lige at komme til at dreje lidt på “rattene”. 

IMG_3481

Det blev lige til en enkelt selfie 🙂

Lørdag aften valgte vi at spise nede på markederne, ikke noget med flere restaurantbesøg! Lækker mad fra grillstegt pattegris und so weiter! Og flere punch. Fik blandt andet en Einhorn-punch!!!

Aftenen sluttede af med at vi pludselig kom i snak med et par virkelig søde danskere, som også havde fundet de tyske julemarkeder hyggelige. Vi fandt aldrig ud af, hvad de hed, men de var fra en landsby lidt uden for Skive, han kørte for Hancock bryghus og hun var lærer. Vi snakkede og snakkede og snakkede og pludselig var alle boder lukket og vi var stort set de eneste mennesker tilbage på julemarkedet. 🙂 Smadder hyggeligt!

IMG_3496

Vores danske venner fra Skiveegnen. 

Søndag morgen op og spise morgenmad og så gik turen tilbage til DK sidst på formiddagen. Vi valgte at stoppe ved Fleggaard for at handle lidt ind. Det gør vi ALDRIG igen, ihvertfald ikke en søndag før jul. Der var kø fra den ene ende af butikken helt ned til kasserne. Det er ikke noget, som jeg har særlig meget tålmodighed til.

IMG_3510 (1).jpeg

Fleggaard har 4 el-lader-parkeringspladser. Vi kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere. 

Vi fandt en opladerstander til bilen, men kunne desværre ikke få det til at fungere. Men vi lærer det nok en dag.

Søndag aften satte vi filmen Das Boot på. Den fik lige pludselig en helt anden betydning!

Næste år går turen nok til Lübeck.

IMG_3453.jpeg

Jeg kigger meget på nummerplader og har let ved at få bogstaver til at sige noget eller blive til et ord. Denne her bil stod ved hotellet i Kiel. Det må jo være Kizz Me’s bil 🙂

 

 

Reklamer

Træning af bakkeøvelse

Jeg småtræner lidt rallyøvelser i stuen. Mit største problem i rally er, at Kizz Me har fundet et bestemt sted i bakkeøvelsen (i championklassen), hvor hun mener, at hun har bakket nok. Hun skal bakke mindst 3 hundelængder ifølge reglerne. Men når Kizz Me bakker, så standser hun altid af sig selv lige på grænsen – så den grænse vil jeg gerne have rykket, så hun bakker mindst 4 meter. Hun skal samtidig bakke lige.

Nu er jagten så gået ind på den perfekte bakkeøvelse. Det er vel også på tide … Kizz Me bliver snart ti år 😉

Jeg bruger normalt en klikker, når jeg indlærer noget nyt, men i dag valgte jeg blot at rose, når hun selv har shapet sig hen til et punkt, hvor hun minimum skal bakke ud til. Jeg har benyttet en platform/plade, som jeg fik af en sød deltager til rallyprøver i Hjørring (kan desværre ikke huske navnet). Platformen bruges som en slags targit.

Kizz Me har også vænnet sig til, at jeg siger bakke bakke bakke bakke og jo flere bakke-kommandoer hun får, jo kortere skridt tager hun. Så jeg vil lære hende, at hun blot skal have 1 bakke-kommando, og så skal hun blive ved med at bakke, til jeg er tilfreds.

Som I kan se på videoen, så skal hun selv finde løsningen, og jeg synes faktisk, at hun gør det rigtig godt. This is only the beguinning 🙂

Når hun er blevet god til at komme langt nok bagud i bakkeøvelsen, så skal jeg have sat farten op, så hun først får ros, hvis hun bakker hurtigt. Men det er først noget jeg går i gang med, når hun bliver god til at komme langt nok bagud.

Videoen er optaget på den måde, at jeg blot har sat min telefon op på stolen, så den hviler op ad en lysestage. Man behøver ikke at få nogle til at hjælpe med at filme.

Test af ny madskål – Kong Tiltz

Pizza med madskålen

For et par uger siden var jeg i Maxi Zoo i Køge, hvor jeg faldt over endnu et aktivitetslegetøj til mine hunde.

Faktisk er det en madskål, som nok oprindelig er blevet produceret til hunde, som har for vane at sluge deres mad.

Jeg har mange forskellige slags aktivitetsbolde til mine hunde. Det har jeg blogget om tidligere. Så det vil jeg ikke blogge om igen.

Kong er kendt for at være kvalitetslegetøj og har god holdbarhed. Jeg har aldrig set Kongs madskåle, så derfor var jeg nysgerrig og måtte bare eje den.

Hverken Pizza eller Kizz Me er hurtigædende, så madskålen tjener ikke formålet at få mine hunde til at spise langsommere, men jeg kan se, at de synes det er sjovt at løse opgaver og få belønning for det.

Jeg har tidligere haft labrador, og vil da mene, at især Ditto kunne have haft glæde af denne madskål. Han indhalerede sin mad.

Jeg har forsøgt at vise med en video, hvordan jeg lægger foder i madskålen og hvordan Pizza hun løser opgaven.

Sådan gik det til European Open i agility i 2018

Pizza og jeg elsker hinanden!

Sådan endte Pizza med alligevel at blive inviteret til at deltage i European Open
I løbet af året havde der været et par udtagelsesstævner i agility, som Pizza deltog i. Nogle af løbene var rigtig gode, men hun havde også et par disk. Hun endte med ikke at være blevet udtaget til European Open-landsholdet for Danmark. Hun var på reservelisten, dog som nr. 7. Så jeg spåede ikke særlig store chancer for at komme afsted.

Desværre blev et par hunde skadet, en fører blev skadet, og nogle sagde nej tak til en invitation – så det endte med, at 5 dage før European Open (EO) skulle starte, så blev jeg ringet op af EO-lederen, om jeg kunne tænke mig den ledige plads. Til at starte med sagde jeg, at det ikke var godt, da min mand og jeg allerede havde booket og betalt færge til en anden ferie om lørdagen (og EO startede 3 dage før). Men lederen kunne høre, at jeg tøvede, og det bevirkede, at jeg lovede at tænke over det til dagen efter.

Min søde mand sagde dog, at syntes, at jeg skulle tage afsted til EO og at han gerne ville komme og hente mig i Østrig søndag efter EO-finalen og dermed køre derned alene med Kizz Me og børnene. Hold op, det gjorde mig bare så glad ❤ Sød mand jeg har der!

Næste problem var så at finde en at køre til Østrig med og finde et sted at overnatte. Yvonna meldte sig på banen med hjælp. Og sikke en hjælp!

Kørsel og hotel
Jeg kom til at køre sammen med en af de andre EO-deltagere (Christian) til Østrig. Han skulle alligevel være alene i bilen, så det var en stor hjælp for ham, at vi var 2 til at køre den lange strækning. Vi delte benzin og færge, så det var ren win win for os begge.

Yvonna fik lavet en aftale med det hotel, hvor hun overnattede, at jeg kunne være på hendes værelse til en yderst favorabel pris. Fedt at det hele bare flaskede sig, når man blev inviteret til EO så sent.

Onsdag morgen kl. 6 mødtes jeg med Christian ved Rønnede afkørslen ved motorvejen og så gik det ellers bare sydpå. 16 timer senere ankom vi til hotellet ved Baden bei Wein, hvor Christian læssede Pizza og jeg af, og derefter kørte han til sit eget hotel 10 km borte.

Hold da op, sikke et hotel. Hotel Schloss Weikersdorf Residenz & Spa kan klart anbefales. Yvonna var ankommet allerede dagen før, så hun havde sørget for et fint værelse i stueplan med udgang til græsplæne, hvor hun havde sat hegn op. Pizza og Yvonnas hund Duke gik fint i spænd. Det var en fornøjelse at se, hvordan de to hunde  accepterede hinanden.

Hotellets lobby. Så fornemt!

Hotellets bar. Den fik vi dog aldrig besøgt. Men den var godt nok flot.

Smukke Pizza køler sig af i bækken foran hotellet.

Duke og Pizza hyggede sig vældig i bækken sammen. Jeg gik også en tur i bækken i det dejlige, kolde vand. Det var skønt at svale sig af, da der var mega varmt i Østrig.

I hotellets lobby var der en fin rustning. Det passer sig godt til et hotel af denne type.

Den første dag – Torsdag
Torsdag formiddag skulle vi mødes med de andre danske deltagere i Ebreischdorf, hvor EO skulle afholdes. EO blev afholdt på et KÆMPE hestecenter. På den store ridebane i midten af centret, var der plads til 6 agilitybaner. EO bliver afviklet med 4 agilitybaner, så der var stor plads i midten til at opholde sig på. Det var ikke snævert og der var plads til at varme sin hund op.

Vi danske agilityfolk er vant til, at man må sætte telte op rundt om banen, hvorved vi kan opholde os i sammen med vores hunde. Men til EO var det forbudt. Vi blev tilbudt en plads til at have hunde i nogle hestebokse i en afkølet hestestald. Jeg kom for sent til at booke sådan en boks, men heldigvis havde Christian valgt at have sin hund i sin bil, og der måtte Pizza også være.

Men sol og varme biler det går jo ikke! Heldigvis er der opfundet sådan noget sølv-cover, som rigtig mange har anskaffet sig denne sommer. Sådan noget havde Christian med, og det lagde han over bilen. Pizza og Noah lå fint i bilen, som ikke blev for varm.

Samtlige biler blev til sølvbiler til EO.

Torsdag skulle der være dyrlægekontrol. Samtlige hunde fik tjekket deres chip, poter, bevægelse og helbred. Hundepas blev tjekket for rabies. Pizza gik flyvende igennem dyrlægekontrollen, faktisk så flyvende, at hver gang hun skulle løbe frem og tilbage, så hoppede hun op på bordet ved dyrlægerne i vendingerne. Det var nok fordi det var så dejligt at blive nusset af de søde dyrlæger.

Derefter skulle vi vente på, at vi skulle have vores 2 træningsminutter. Det lyder ikke af meget. Men 2 minutter på en bane er lang tid, når man plejer at bruge ca. 30 sek. på en bane til konkurrence. Jeg prøvede Pizza af på især det nye slags hjul. Det gik fint. Og da træningen var ovre, var det tid til at vente på indmarch.

Før indmarch fik vi taget det officielle holdfoto af de danske deltagere.

Indmarchen
Det tog lang tid at stille op og da vi endelig gik igang med indmarch, så fangede vi hurtigt, at arrangørerne havde fundet et specielt landskendt musikstykke til hvert land. Jeg må sige, at nogle af musiknumrene var ikke særlig sjove for landene at gå ind til –  det var sådan noget noller musik – var direkte pinligt. Så vi danskere stod mega spændte og ventede på, at speakeren præsenterede Danmark – og så gik musikken igang. Vi hujede, for det var fed musik, … Kun for dig med Medina.

Efter talerne og åbningen kom 4 flotte frieser-heste ind og gav en flot opvisning. Alt imens trak nogle voldsomme skyer sig ind over området og jeg var nervøs for, om det hele brød ud midt i opvisningen og åbningsceremonien. Men nej, det holdt næsten tørt. Dog valgte sluserne at åbne sig på vej hjem til hotellet. Det regnede virkelig meget!!!

Den anden dag – Fredag – holdløb
Fredag morgen var det tidligt op. Desværre nægtede hotellets restaurantchef, at vi kunne komme ind og smøre os lidt morgenmad. Vi skulle køre kl. 6.15 og morgenmadsbuffetten var først åben kl. 7. Det var dog den eneste sure smiley, jeg kunne give hotellet.

Fredag var der holdløb. Danmark stillede med 4 hold for store hunde. Jeg var på holdet Danish Dynamite. Det første løb var agilityløb, hvor jeg desværre var den eneste fra vores hold, som gennemførte den svære bane. Så var løbet lidt ligesom kørt til springløbet – idet agilityløb og holdløb begge giver point. I springløbet var jeg så eneste fejlfrie på vores hold.
Ikke et ondt ord om mine kære holddeltagere – for det var rigtig svære baner – og jeg ved, at de gjorde deres bedste. Jeg var blot heldigere end dem.

Springløbet var ikke verdens flotteste springløb. Med lidt hiv og sving fik vi gennemført fejlfrit.

Desværre var ingen af de andre 3 danske hold heldige nok til at kvalificere sig til finalen søndag. Det var godt nok nogle svære holdbaner, men fede baner! Og så ELSKER jeg at løbe holdløb. Jeg er meget bedre under pres til holdløb end til de individuelle løb.

Fredag aften hoppede jeg lige i poolen. Ellers slappede vi bare af på hotellet og nød at gå tur i den flotte park.

Yvonnas mor var også med i Østrig. Her er vi på gåtur i parken på vej hen for at spise på en restaurant ved en af søerne. Hun er simpelthen så sød en dame. Vi hyggesnakkede og var rigtig på bølgelængde. Hun havde heldigvis en bog med om Ungarn, som jeg lånte og brugte rigtig meget på min efterfølgende ferie.

Den tredje dag – Lørdag – individuelle løb
Lørdag morgen var så tid til de individuelle løb. Det skal lige siges, at man om morgenen går banegennemgang først på den ene bane og så lidt tid efter på den anden bane. Der er INGEN banegennemgange i løbet af dagen. Det vil sige, at man skal huske 2 baner i hovedet. Man er så inde i banegennemgange gruppevis. Så vidt jeg husker var der 7 banegennemgange i alt på hver bane (banegennemgang varede så over en time ialt).
Vi kunne risikere at gå bane kl. 8.10 og igen kl. 8.50. Hvorefter den ene bane skulle løbes kl. 10.30 og den anden bane kl. 14.  Det er altså lang tid at huske små deltaljer i hovedet fra banegennemgang til løb. Men sådan var det jo for alle. Det er bare ikke noget vi er vant til i lille Danmark.

Desværre startede Pizza ud med en lille bitte disk i agility individuelt.

Det er bare SÅ fedt at høre de danske deltagere og holdleder stå og råbe og heppe på mig under løbene. Tusind tak for det!

Lørdag efter konkurrencen var dømt til afslapning efter en meget meget varm dag. Yvonna og jeg hoppede i swimmingpoolen på spa-hotellet. Uha det var skønt efter sådan en varm dag.

Det var et meget flot pool-område på hotellet. en svømmetur var meget tiltrængt.

Om aftenen var vi ude at spise med Christian fra mellem-holdet og Rolf fra lille-holdet. Det var en lidt sjov oplevelse. For vi havde fået fortalt, at Rolf boede på samme hotel som os i samme by. Og vi havde aftalt at mødes med Rolf i lobbyen kl. 19. Men der var ingen Rolf. Han skriv ellers at hun var han i lobbyen. Det viste sig, at han var på et andet hotel, men i samme by. Vi slog derefter lokaltionsvisning til på messenger og efterhånden som minutterne gik nærmede vi os hinanden inde i byen.
Yvonna fandt en virkelig hyggelig restaurant. Gæt hvad vi snakkede om! Agility!!! Men faktisk snakkede vi også om arbejde og hvad vi ellers lavede til dagligt. Det er ret sjovt, at vi mange gange ikke aner, hvad andre hundefolk lever af, da vi kun kender hinanden som hundefolk og snakker om hunde. Vi ser heller ikke agilitypiger i nederdele eller med udslået hår. 😉

Skøn forret på den hyggelige restaurant. Det var en rigtig lokal restaurant, som lå i en baggård, med vinranker voksende rundt omkring os. Heldigvis var det ikke en fortorvscafe med trafik og støj.

Den fjerde dag – Søndag

Mit ur fortalte, at vi havde gået 46 etager.

Søndag morgen var finalemorgen. Både Yvonna og jeg vågnede ganske tidligt. Yvonna spurgte, om jeg ville med ud at gå en tur og op til den gamle borg oppe i bjergene. Hun nåede nærmest ikke at sige sætningen færdig, før jeg svarede ja. Det var jo dejlig køligt så tidligt om morgenen, og så kunne hundene også få en god morgentur inden de skulle være i bilen en hel dag, mens der var finale til EO. Det ville kun tage 26 min at gå derop. (ha ha ha).

Nå, men Yvonna og jeg fik Duke og Pizza i snor og så begav vi os afsted efter googlemaps’s anvisninger. Vi mødte en mand med en hund, som sagde, at den letteste vej til borgen var en bestemt rute, som han anbefalede, da den ikke var så stejl. Vi fulgte hans anvisninger – desværre. For ruten viste sig at være temmelig lang og vi kom ud på en omvej. Holey moley vi gik opad og nedad på den tur. Den var heldigvis flot og vi fik noget til vores skridt og etage-tæller.

Den flotte borg, hvorfra der var en flot udsigt. Jeg elsker at besøge borgruiner og forestille mig, hvordan der var i middelalderen.

Denne gåtur bevirkede, at vi kom alt for sent tilbage til hotellet og dermed missede finalerne for små og mellemhundenes holdløb. Vi så heldigvis de andre finaler i hold stor og alle størrelser i individuelt.

Sikke nogle flotte finaler. Virkelig flotte! Elsker at se agility på så høj plan. Finalebanen for mellemhunde var helt speciel, da det krævede en særdeles fremadrettet hund i slutningen af banen. Her blev klisterhundene sorteret fra.

Pizza elsker også at se agility.

Meget meget varmt og meget meget sol! En paraply afskærmede for de værste stråler.

Da finalerne var ved at være slut ankom Søren, børnene og Kizz Me. Vi så slutningen af finalerne i stegende hede. Det var virkelig varmt og man måtte bruge paraply for at afskærme den stærke sol.

Kizz Me var med nede ved finaleringen og lå i skyggen. Desværre blev hun stukket i munden af en hveps. Det bevirkede, at min opmærksomhed flyttede sig en del fra finaleløbene til Kizz Me og hendes velbefindende. Heldigvis var der en af de danske deltagere, der havde en antihistamintablet, som vi gav Kizz Me. Hun hævede heldigvis kun en lille bitte smule op.

Da finalerne var slut sagde jeg farvel til de danske deltagere, da vi skulle køre til Ungarn på ferie (læs mere om turen i Ungarn på dette blogindlæg). Jeg kunne desværre ikke blive til udmarchen, da vi skulle være i Ungarn ved Balatonsøen til indtjekning senest kl. 20. Så Søren og jeg havde faktisk lidt travlt med at nå det til tiden.

Tusind tak til alle dem, der hjalp mig under EO. Det var med til at gøre det en fantastisk tur.

Pizza og jeg kommer gerne igen til European Open.

Når jeg ser tilbage på, om hele dette med EO, udtagelser, deltagelse og transport samt ophold (det er jo ret dyrt) … om det virkelig kan betale sig? Et stort og rungende JA, det kan det. Sådanne stævner er virkelig det, der gør, at jeg ønsker at gøre mig bedre til sporten og til at holde min og hundenes kondition ved lige. Det var en fed fed oplevelse, også for en gammel kone på 48!

 

Pizza på agilitykursus hos All Zet

Da jeg for et par måneder siden pludselig faldt over et opslag på facebook, at der var ledige pladser på et sommeragilitykursus i Ishøj, så gik der ikke mange sekunder før jeg sendte en forespørgsel til Jane, om Pizza og jeg kunne få en af pladserne.

Yes. Der var plads! Og Yes jeg kunne få fri fra arbejde. Heldigvis er mit arbejde ret tæt på Ishøj. Så at deltage i kursus formiddag og køre direkte på arbejde bagefter er jo bare fint.

Jeg kom på hold sammen med to damer fra Holland. Vi havde et meget godt sammenhold. Rent faktisk havde vi et fantastisk sammenhold, hvor vi kunne grine og klappe af hinanden. Det var som om, at vi havde kendt hinanden i flere år.

Undervisningen af Jane foregik på engelsk, hvilket heldigvis ikke er noget problem for mig. Nogle gsnge tænker jeg på engelsk, især når jeg handler agility og leder faktisk efter de danske ord.

Marije, Jane og Suzanne. Tak for super sammenhold.

Jeg tog en del notater under kurset. Jeg husker bedst detaljer i undervisningen, hvis jeg skriver noter.

Jane havde rigtig meget at fortælle og jeg labbede i mig af hendes guldkorn.

Jane har brugt samme bane på flere kurser rundt om i verden og fedt var det, da jeg havde en løsning på en bane, som hun aldrig havde set før. Pizza kunne bare sit kram…. Løb frem til vippen og fortsatte ligeud mens jeg løb til en anden side. Fedt at Jane kunne overraskes 😇🤣

Da Kizz Me har været explosiv har jeg haft svært ved at turde lave blindskift og det har haft eftervirkninger også på min handling med Pizza.

Jeg var på kursus mandag, onsdag og fredag, da jeg valgte at hveranden dag skulle være hviledag for Pizza. Jeg er meget glad for min beslutning.

Pizza rykkede faktisk rigtig godt gennem ugen og jeg rykkede endnu længere. Glæder mig til en agilitysæson og håber, at Jane har tid til at undervise mig igen.

Select Gold tyggestænger er sagen

Efter arbejde kørte jeg til MaxiZoo i Køge og købte dejlige select gold tyggestænger. De er altså vildt gode. Prøv at se hvordan Pizza holder om dem og får tyggebenet helt ind til kindtænderne.

Hvor længe kan man træne i varmt vejr?

Et aktuelt spørgsmål her i sommervarmen. Hvor længe og især hvor meget kan man træne i varmt vejr?
Ja, det er det store spørgsmål.

img_1205
Jeg har for mange mange år siden oplevet, at jeg havde været til agilitytræning (hvor hunden ikke havde mentalt tid til at drikke vand) og bagefter kastede jeg lidt med bold til min hund, fordi hunden hele tiden lagde bolden op i min hånd.
Jeg har sidenhen lært, at man ikke altid skal lystre sin hund 😊

Nå … men det jeg gerne vil fortælle med dette er, at den gang for mange mange år siden efter træning på vej hen mod bilen, der faldt min hund pludselig om på siden, da hun var blevet dehydreret. Jeg fattede straks mistanke til, at det var manglende væske, der var årsagen. Jeg tog resolut en flaske med vand og ”tvang” noget af det i hende. Efter et par minutter (sådan føltes det) var hunden sig selv igen. Men det var jeg ikke. Denne episode har sat sine spor i mig.

Jeg lærte, at man skal stoppe mens legen er god og man skal ikke lade hunden bestemme, om den skal have en løbetur mere med bolden.

Bortset fra det, så kaster jeg iøvrigt heller ikke bold til mine hunde mere.

Især nu, hvor vejret er så varmt, så skal man sikre sig, at man har masser af vand med til hunden og give hunden de pauser, den har behov for.

Jeg har lært af denne episode og fortæller andre om det, så de ikke behøver at betale dyre lærepenge.

Med Mette til agilitystævne på Bornholm

Jeg har efterhånden været mange gange på Bornholm til agilitystævner. Jeg ved faktisk ikke helt, hvornår jeg første gang var afsted til stævne på Bornholm, men der er krus i mine køkkenskabe, hvor der står agility Bornholm 2007, 2008 og 2010. Desværre har klubben ikke længere de håndlavede krus, men de har heldigvis andre gode præmier, dog uden årstal. Det er nu så hyggeligt med årstal på præmier, da de særlige præmier senere vækker minder om fx gode løb med Makker.

Nå men tilbage til stævnet på Bornholm. Jeg havde selvfølgelig et mål med stævnet, og det var, at Pizza skulle opnå sin sidste oprykning i klasse 2 og dermed komme i klasse 3. Den pind fik hun i sit første løb, som hun løb virkelig flot og fejlfrit.

Der var mange forskellige præmier at vælge imellem på præmiebordet. Der gik helt sport i det for mig at vælge fleece-trækketov. Jeg har en masse trækketov i forvejen, så jeg havde besluttet mig for, at samle gaver til mine kommende hvalpekøbere. Så der gik helt sport i at finde ud af, hvor mange hvalpe Pizza skal have i sit næste kuld. Det bliver altså 8 hvalpe, hun skal føde 🙂

For et halvt år siden bookede jeg sommerhus via AirBnB. Jeg fandt et dejligt sommerhus kun ca. 13 km fra den hal, hvor vi skulle til konkurrence i. Fordelen ved AirBnB er, at det ikke er et bureau, hvor man møder op til et sommerhus, der er fuldstændig ribbet for hygge. I dette sommerhus var der krydderier, kaffe, the og alt det, som private plejer at have i et sommerhus. Damen, der har huset havde sågar tændt op i brændeovnen, da vi kom. Hun havde også sørget for at købe lidt morgenmad til os til næste morgen og hun havde redt op i 2 værelser.

Huset ligger i Sømarken lidt syd for Pedersker. Der var vel ca. 500 meter til stranden og vi så ikke mange mennesker i området. Det var virkelig hyggeligt.

Mette og jeg havde talt om forinden at køre ud og spise lørdag aften, men vi valgte selv at lave mad i sommerhuset. Når der er så gode faciliteter i et stort køkken og nemt at vaske op, så var det altså hyggeligere at lave mad fredag og spise rester lørdag. Dejlig kold hvidvin var heller ikke helt dårligt at nyde i den dejlige stue ved brændeovnen.

Der var wifi i huset, så vi havde i løbet af fredag et par messenger-video-opkald til Island, hvor vi fulgte med i Vistas fødsel af sit andet kuld hvalpe.

Dejlig menneskeforladt strand, hvor vi kunne tage snorene af hundene for at tage et billede. Skønt med lydige hunde, der står stille og poserer for fotografen.

Kizz Me løb seniorløb som sædvanligt. Hun vandt 6 ud af 8 klasser. Pizza kom jo i klasse 3 og var liiige ved at opnå sit første certifikat, men desværre rev hun en overlægger ned på 3. sidste forhinding (hun var faktisk eneste hund under banetiden). Det med banetiderne snakkede vi alle klasse 3 folk om. Til indendørsstævner på gulvtæppe kan det godt blive svært at få hundene under banetiden, nu hvor tidsreglerne er strammet op, og dommerne ikke kan tage forbehold for underlaget.
Det var nogle virkelig gode og spændende baner, som Poul Lerche og Dorte Kiærulff havde tegnet. Lige noget for mig! Især den aller sidste spring klasse 3, hvor der var en super svær slalomindgang. Jeg sagde under banegennemgangen, at “hvis Pizza får den slalom, så drikker jeg mig i hegnet på hjemturen”. Øhhhh, og Pizza løb som en drøm og fik faktisk den slalomindgang. Ups, Lone, hvornår lærer du at holde kæft 🙂 ha ha ha. Nå, men jeg skulle jo køre hjem, så jeg må feste en anden gang.

Jeg havde meldt mig som hjælper til stævnet, så jeg var både banebygger og tidstager. Lørdag gik jeg 23.000 skridt og søndag gik jeg 24.500 skridt. Jeg har været lidt øm i stængerne i dag mandag. Men jeg er jo også en gammel kone – bliver 48 år om et par uger.

Tak søde Mette for en fantastisk hyggelig tur til Bornholm. De tøseture er altså bare så skønne – især sammen med dig. P.s. jeg kører gerne din lækre bil en anden gang.