Turen var booket for lang tid siden og jeg havde set frem til turen længe.
Det var endnu et hoopersstævne, arrangeret af DKK Kreds 8, som lokkede mig til Bornholm. Min mand er også ret begejstret for øen, så han tager ofte med mig, og går på opdagelse på øen, når jeg er til stævne.
Denne her weekend var fantastisk for mig. Hoopersstævnet var klassemæssigt opdelt i blokke, så jeg havde formiddag fri, skulle være på pladsen og løbe ved middagstid og så kunne Søren komme og hente mig om eftermiddagen. GENIALT!
Jeg fik rigtig tid til at se endnu mere af denne fantastiske ø. Vi ankom fredag aften og hentede en to good to go i Kvickly og fandt vores lille hytte uden for Rønne. Ikke stor hytte, men der var lige hvad, vi havde behov for og så var det billigt.
Lørdag morgen fandt jeg en earthcache på min morgengåtur med hundene. Bornholms største granitbrud. Om formiddagen begav Søren og jeg os ud og fandt en adventure lab (Visit Rønne), med sjove ting i Rønne by, som vi ikke havde set før; bl.a. en runesten, som var lagt ned i vejen.
På besøg i Svanneke (adventure lab)KultippenRunesten i vejen i RønneStenbrud 115 m dyb i Rønne
Lørdag til middag var jeg til hooperskonkurrence, hvor Cocio igen havde et hæsblæsende tempo. Hun vandt den ene klasse og havde en vægring i den anden klasse.
I løb nr et havde hun en vægring, og det var først, da jeg så videoen i langsom gengivelse, at jeg kunne se hun var helt nede at ligge på den ene side i forsøget på at koorigere sin løbelinje til et hoop. Se løbet her:
Lørdag eftermiddag kørte Søren og jeg ud langs kysten nord for Rønne og så Kultippen. Et mageløst sted, hvor i gamle dage blev hældt affald fra kulbrydning ud mod havet. I dag ser det helt specielt ud. Derefter til Gudhjem og få en fantastisk vaffelis hos Chris & Mario, lakridsis med lakridsstykker i. Mums!!!!
Vi spiste også aftensmad i Gudhjem i Gudhjem Røgeri. Jeg er ellers ikke den store fiskespiser mere, men sild med ramsløg smagte virkelig godt. Og så en bette øl til – Svaneke Mørk Guld er bare den bedste øl!
Søndag morgen op og igang. Vi gik en skøn tur i den store skov Almindingen. En adventure lab fik os ind i skoven for at se det sted, hvor en mand ved navn Rømer for herrens mange år siden, lavede et stengærde for at beskytte de nye træer. Sjov fortælling om stedet. Ih hvor jeg elsker adventure labs, der får mig rundt og se ting, som jeg ikke anede eksisterede. Vi gik turen færdig og svarede på ialt 5 spørgsmål ude i naturen. Det skal lige fortælles, at med appen adventure lab, så kan man først låse et spørgsmål op, hvis man er i nærheden af geopunktet, dermed kommer man nogle gange ud på længere gåture.
Efter den smukke tur i Almindingen, med bøgeskoven, der var ved at springe ud, så fortsatte jeg til Klemensker til hooperskonkurrence.
Cocio var igen flyvende, vandt den ene klasse og kom over 300 point og blev Hoopers Øvet Mester. Det betyder, at næste gang hun skal i konkurrence, så er det i ekspertklassen!!!
Se hendes løb her. Ikke verdens flotteste, men den var hjemme:
Efter konkurrencen var Søren og jeg lige en smut i Svanneke og løse weekends sidste adventure lab. Det var en tur rundt i byen og se på karamelbutikker, bolchebutikker, isbutikker. Mums! Og det blev dyrt, men isen smagte godt, denne gang var det hjemmelavet hybenis.
Tak Bornholm for lækkert forårs- og solskinsvejr. Tak til DKK Kreds 8 og tak Proshop, for at forkæle mine hunde.
Åh hvor er det spændende – synes især hundene – når der kommer varer. Jeg havde forleden bestilt en masse godbidder, hundefoder og varer til hundene fra Proshop. Hvis jeg gav hundene lov, så tror jeg, at de havde splittet papkassen ad, da jeg skulle åbne den. Men de tålmodige hunde stod pænt og ventede på, at jeg fik åbnet papkassen, hvorefter hovederne fordybede sig ned i kassens indre 🙂
Se her, hvordan hundene er med til at kigge efter nye lækre ting:
Korrekt gættet af mange, jeg har indgået samarbejde med Proshop. Der er ikke mange, der ved, at Proshop også sælger hundeudstyr og hundefoder. Folk tror bare det er computere og dimser, men okay, sådan startede virksomheden også op. Nu kan man købe alt muligt, men især hundeudstyr har jo min store interesse. Gå direkte til hundeudstyr her.
Jeg har iøvrigt også skiftet foder. Køber nu Royal Canin Mobility Support. Det foder har alt det, som aktive hunde har behov for. Så er jeg også fri for alt muligt tilsætning af tabletter med grønlæbet musling m.v. Det hele er i foderet! Jeg skal dog ikke lægge hovedet på blokken om at jeg aldrig skifter foder igen, for faktisk så synes jeg det må være træls altid at skulle spise det samme hver dag. Tænk nu hvis vi mennesker skulle spise leverpostejsmadder hver eneste dag?
Jeg synes næsten, at der har hvilet en forbandelse over Cocios klasse 1 løb i agility.
I agility klasse 1 skal en hund have 6 fejlfrie løb, hvor minimum 3 af dem skal være i agility. Der må også gerne være 3 i spring. Men altså 6 pinde. Cocio har nok haft 10 pinde i spring, men kun 2 i agility. Det har føltes som en uendelighed at mangle den sidste pind.
Hun fik den første pind i agility den 14/11-2021 det var vist hendes første stævne og før hun fik hvalpe. Og nu er hvalpene altså 1½ år gamle. Hendes anden pind fik hun den 11/11-2023 altså 2 år senere. Det var til et stævne hvor jeg havde ufattelig voldsom hovedpine og ikke gik banegennemgang, så jeg var ikke nervøs for pinde eller noget, men der sket det magiske at hun løb fejlfrit.
Og her er en lille historie om vores rejse:
Jeg startede med at indøve 2 on 2 off på balance og a-bræt, men Cocio gik virkelig langsom ned af forhindringerne, så det tog alt for lang tid (agility er jo på tid). Jeg begyndte at indøve løbefelter og det gik faktisk også nogenlunde. Til konkurrencer fik hun felterne sådan ca. 65% af gangene. Og når hun så fik felterne, så skete der noget andet på banen, så hun aldrig var fejlfri. Det var virkelig frustrerende, samtidig med, at jeg elsker at løbe klasse 1 baner.
Jeg valgte så for et par måneder siden at gå tilbage til 2 on 2 off, for at være sikker på de felter. Felterne sidder nu i skabet hver eneste gang, så jeg vidste, at det var et spørgsmål om tid før hun fik den forbandede sidste pind.
Jeg var tilmeldt agilitystævne den 27. januar i Herringløse, hvor hun havde 2 chancer, men nej, der tog hun et spring fra bagsiden i hvert AG-løb. Så ingen AG-pind til Cocio.
Jeg var ved at være lidt desperat og kan mærke, at når jeg stiller mig på en AG-bane, så bliver mine muskler helt stive og anspændte.
Det er lang tid siden, at jeg har været til agilitystævne i Sverige. Men altså nu skulle det være igen.
Cocio over sidste spring i sædvanlig gøende stil. Se dommer Åsa klapper for flot løb 🙂
Fredag den 2/2 (racerkørerens fødselsdag) tog jeg til aftenstævne i Sverige i Nutrolinhallen, hvor jeg skulle løbe Åsa Emanuelsons baner. Det var et stævne, hvor der var 2 x AG1 løb og 1 springløb. Åsa havde tegnet nogle fantastiske flydende agilitybaner. Tak for dem Åsa.
Første løb gik super, Cocio var fejlfri indtil aller sidste spring, som hun desværre river ned. Neeeeeej råber jeg i frustration, da vi kom i mål. Jeg var sgu lidt nede og humøret i bund, for Cocio løb simpelthen så flot.
Andet AG-løb var jeg igen i fuld fokus på banen og der måtte ikke gå noget galt. Sikke et fantastisk løb. Cocio var fejlfri og fik sin forbistrede sidste pind. Hun vandt ovenikøbet klassen med næsten 4 sekunder ned til nr. 2.
Jaaa, vi fucking dit it!
NU ER COCIO I AG2!
Tak til alle de dejlige danske deltagere i Sverige, som var med til at gøre denne dag endnu mere skøn. Det var herligt at være omgivet af gode venner. Takker især Annett (min køremakker), Serine, Camilla, Mia, Heidi og Sara
Se Cocios AG1x løb, filmet af Mia.
Jeg har fået lov til at efteranmelde til agilitystævnet på Bornholm, så der har vi vores debut i klasse 2.
Til agilitytræning dagen efter i DcH Næstved testede jeg lige, om Cocio kunne huske sine løbefelter, og ja, det var ingen problem. Jeg sætter bare løbefeltkommandoen på. Tænk hvis hun kan begge dele til stævner afhængig af, hvad jeg ønsker at satse på eller ikke satse og skal løbe fejlfri fx i holdløb. Hmmm der er da lidt at tænke over, men tror jeg hælder til løbefelter 100% for det er altså sjovere for hunden.
Min mand og jeg fejrede Cocios oprykning med bobler og sushi lørdag aften.
Jeg må faktisk indrømme, at en del af min fokus og bedre kontrol over mig selv skyldes, at jeg er begyndt at gå til en form for hård gymnastik i den lokale idrætsforening i Bjæverskov.
Det hele startede egentlig med, at jeg var til en prøvetime med personlig træner i Køge i starten af januar. Hele 2023 har min krop været en slatten skid – faktisk lige siden mine 2 keglesnit i underlivet. Jeg har aldrig fundet min normale form.
Jeg fik et tilbud fra den personlige træner. Det er godt nok ikke billigt at have en personlig træner, men de skal jo også leve.
Samme dag som jeg fik tilbuddet fra den personlige træner kom der et opslag i den lokale Bjæverskov facebookgruppe om Funktionel Træning Bjæverskov. Det koster 100 kr. om året at være medlem. De tilbyder en el del forskellige træninger hver uge, som man tilmelder sig til via en app på telefonen. Det koster kun kr. 15 pr. gang træning. Så Søren og jeg er nu afsted både tirsdag og torsdag hver uge, hvor vi træner Cross Gym. Det er pisse hårdt, man får sved på panden, men det er det hele værd. Løfter vægte, laver squats og alt muligt andet, som jeg aldrig kan huske hvad hedder. Men det står på en tavle hver træning og er en masse forkortelser som HK, MB, og så videre. 3,4 kg har jeg tabt mig siden 1. januar!
Fuld af energi efter en hård træning. Der kommer også snart en lille opdatering om dette her firma, men I må lige vente lidt.
I foråret planlagde vi, at vi skulle på køreferie i 3 uger til Normandiet i Frankrig i vores nye bil. Desværre er bilen ikke kommet til Danmark endnu, så det er kun blevet til 1 uges sommerferie i år og så har Søren og jeg fået udskudt vores sidste 2 uger til senere på året, hvor vi forhåbentlig har fået vores nye bil (Fisker Ocean One).
Min ferie startede med et større agilitystævne i min lokale klub DcH Næstved. Min veninde Susanne kom fredag eftermiddag og hentede mine hunde, campingvognen og jeg. Det gik hurtigt med at få sat campingvognen op på pladsen sammen med alle de andre agilityførere, som også har campingvogn med til stævnet. Der hersker en herlig atmosfære blandt agilitycampingfolket. Jeg havde købt noget biksemad og så lavede vi spejlæg på min lille primitive gaskogedims. Lidt øl kom der også ned og vi fik spillet Æsel. Det er vist blevet en tradition med æselspil i campingvognen. Det er et spil jeg har arvet efter mine forældre, som har arvet det af min mormor og morfar.
Biksemad, spejlæg, øl og hyggeCampingområdet til agilitystævnetSuper godt billede af Cocio, fotograf: Tina Hindsgaul
Agilitystævnet gik super godt og jeg var til mange præmieoverrækkelser med begge hunde. Pizza er nu 9 år og jeg har kun tilmeldt hende de åbne klasser, så når jeg ikke løb med Cocio og Pizza, så var jeg indsender i ring 2. Rune fra DcH Næstved (og Deltas ejer) har programmeret noget smart agilitysystem, så det var dejlig let at være indsender.
Cocio var udtaget til Sjællandsmesteskabet. Her er hendes løb, og det er nok noget af det bedste løb, som jeg har løbet med hende nogensinde. Der er altså et eller andet over finaler. Desværre blev hun ikke Sjællandsmester, men jeg havde det bedste løb ever med hende!
Så blev det mandag og vores første rigtige feriedag. Vejret var total vådt, det stod simpelthen ned i kaskader, så det blev en rengørings- og oprydningsdag.
Tirsdag var vi i Ringsted og se den flotte kirke, hvor bl.a. Valdemar Den Store er begravet. Onsdag var vi på Køge Museum og så bl.a. Jim Lyngvilds flotte udstilling om vølver. Så vi var mega kulturelle i vores lokalområde.
Valdemar den Store foran kirkenVølver på Køge Museum
Onsdag regnede det også, men vi kunne se på vejrudsigten, at vejrforholdene ville ændre sig de sidste 4 dage af vores ferie. Og vupti, så havde jeg booket en lille hytte i Sverige, så vi kom lidt ud af landet i vores sommerferie i år.
På vej mod Sverige torsdag formiddag rundede vi lige Fisker i Tåstrup. Der var netop ankommet en stor lastbil fyldt med nye leveringsklare biler, men vores var ikke på ladet … ventetiden er ulidelig, når man glæder sig.
6 nye biler holdt på parkeringspladsen og var netop læsset af ladet på den store lastbil fra Østrig.
På vej op mod vores sommerhus kom vi igennem byen Lund. Den by har en del historie og også en kæmpe domkirke, hvor bl.a. manden, der tog imod Dannebrog i Estland, lå begravet.
Domkirken i Lund i Sverige, bemærk flagene!Det var en kæmpe lysestage, der stod på gulvet i den imponerende kirke
Efter et par timers kørsel i Sverige ankom vi til vores lille hytte i en skov i nærheden af byen Lönsboda. Her var dejlig fredeligt og vi havde ingen planer overhovedet og havde ikke forberedt noget som helst på forhånd. Vi læste lidt i et par turistbrochurer i huset, men begyndte så at kigge efter cacher i vores geocaching-app.
Hurtigt kunne vi se, at området var et historisk område for snaphaner. Hvad pokker er det? Måske har jeg aldrig hørt om dem i skolen, eller også har jeg glemt det. Men det var en slags partisaner… har fundet dette på nettet:
“Frihedskæmpere eller forbrydere? Danskerne kaldte de dansksindede grupper for gønger efter Göinge-området i det nordøstlige Skåne, hvor modstanden mod de svenske besættelsestropper var størst. Svenskerne derimod kaldte dem snaphaner, som betyder noget i retning af landevejsrøver. Og hvor den danske konge betragtede dem som frihedskæmpere, blev snaphanerne af svenskerne betragtet som forbrydere af værste skuffe, og de blev straffet som sådanne. Flere steder i Skåne står de såkaldte snaphane-ege, hvor tilfangetagne snaphaner blev hængt. I det nordøstlige Skåne omkring byerne Broby, Osby og Lönsboda ligger snaphaneskovene, hvor snaphanerne skjulte sig, og hvor den svenske hær ikke turde vise sig. Indtil 1658 havde Skåne været dansk i 800 år kun afbrudt af korte perioder med svensk herredømme, så skåningene har følt sig som danske. Under den danske krone var skåningerne frie, men da området i 1658 blev svensk, begyndte den svenske konge Karl 11. at udskrive mandskab til sin hær i bl.a. Tyskland. At blive udtaget som soldat var noget nær en dødsdom – der var ikke stor chance for, at man vendte hjem i live.”
Og lige nøjagtig i Lönsboda boede vi og det skulle vise sig, at der var mange grotter rundt omkring i lokalområdet, hvor snaphanerne havde gemt sig. Vi gik geochacing-amok og fik logget 18 cacher på 4 dage. Det var en spændende historie som vi lærte og læste om. Sikke en forfærdelig tid, for disse folk.
Snaphanegrotter, hvor de gemte madFrokostpause på terrassenJeg fandt en trackablePå rundtur og hundene er medSå kom der en omgang smileys i geocachingappenJeg trådte denne spidse tårn op i mine gummitræsko, kunne pludselig mærke den op i foden
Hele området omkring Lönsboda beordrede kongen i 1677 nedbrændt.
Fra Wiki: “Fra februar 1677 havde Karl XI anvendte kollektiv afstraffelse af hele sogne i kampen mod snaphanerne. Blandt andet havde han givet ordre til, at der for hver svensk soldat, der blev dræbt på vejene i Osby og Örkeneds sogn, skulle hænges tre indbyggere og betales 1000 daler (cirka 1,5 millioner i nutidens penge) i bøde, uden hensyn til at bønderne var involveret i drabene. På trods af det fortsatte modstanden. I 1678 beordrede Karl XI, at Örkened, det nærliggende Jämshög (Gemsø) og Gammalstorp (Gammelstrup) i Blekinge skulle udslettes.”
Her boede vi ned til en lille søVirkelig idylliskEt glas rosé med fin udsigt
Selv om det kun blev til en uges ferie, så var det nu en dejlig en af slagsen. Der er altså et eller andet over idylliske Sverige og især når intet var planlagt på forhånd og man tog på opdagelser efter vejrforholdene.
For et par måneder siden blev der offentliggjort en ny Sirius Challenge hos DKK. En Sirius Challenge er en online-prøve, hvor man skal indsende en sammensat video af sin hund, der udfører en række øvelser. Videoen af øvelserne bliver bedømt af et særligt panel af bedømmere hos DKK.
Jeg elsker Sirius challenges med trick og bevægelser. Har nemlig også fået slalomchallengen i hus på både Pizza og Cocio sidste år.
Denne nye challenge var med en platform, som hundene skulle enten stå på, sidde på, have forpoter på eller bagpoter på. 6 ud af 7 øvelser skulle udføres. (se øvelserne her).
Man kan sikkert tænke, – hvad skal man dog med dette nonsens? Men det er ikke nonsens, det er faktisk skide sjovt at træne alt muligt, da det giver dejligt samarbejde mellem hund og fører samt sætter tankerne og initiativ i gang både hos hund men især også hos fører. Udbyttet er stort og man får nogle glade hunde.
Med Pizza har jeg haft en kæmpe stor udfordring med denne platform, idet hun nærmest er “hjernevasket” til at have bagpoter oppe og forpoter i græsset, fordi hun har indlært felter i agility som 2 on 2 off. Så hver gang jeg sendte Pizza ud til platformen, så var det 2 o 2 o. Ih altså, det har krævet noget tid, at få hende af-kodet. Men det lykkedes. Der var også et andet issue med Pizza, for en af øvelserne, der skal hun lave et twist på platformen, og hun mente hver gang, at det var omvendt-elefanten, hun skulle lave, … altså have forpoter i græsset mens hun drejede rundt. Pizza er sindsyg initiativrig og udfører øvelserne før jeg giver lov. Hun er så ivrig, at det nogle gange kammer over. Men sjov, det er hun og kan lave den samme øvelse 30 gange i træk uden at hun synes, at det bliver kedeligt.
Cocio er helt anderledes. Hun er eftertænksom, udfører øvelserne præcist og korrekt i første filmoptagelse. Hun laver ikke fejl, hvis hun kan undgå det. Meget behagesyg og sød. Så med hende lavede jeg en udfordring til mig selv. Hun skulle lære at apportere en træ-apport. Det har jeg aldrig trænet med hende, da hun ikke har været LP-hund, som mine andre hunde er startet op med at være. Så jeg startede ud med sidde med hende og hun skulle tage apporten i munden. Dernæst skulle hun beholde den i munden. Så skulle hun fastholde den længere tid. Så kom vi til opsamlingen og til slut afleveringen. Meget lærerigt forløb for os begge. Jeg filmede en del og studerede video indtil jeg besluttede mig for, hvad målet var. Det skulle være sit i ro, på kommando op på platformen, opsamling og hen og aflevere. En hund på 3 år, der skal til at indlære dette, det er ikke let, men jeg elsker udfordringer og Cocio syntes, at det var sjovt at lære.
Da dagen oprandt for at vi kunne indsende video, så var jeg klar ved tasterne. Allerede efter et par dage var begge videoer godkendt og begge hunde kunne smykke sig med titlen: SIPLCB23, som står for SIriusPLatformChallengeBegynder2023.
De flotte diplomer, som hver hund fik
For et par uger siden holdt jeg et oplæg en aften til ZAGcamp om Sirius-prøverne. ZAGcamp er en stor agilitytræningslejr over 3 dage, som afholdes af DcH Næstved. Jeg håber, at flere af dem har fået lyst til at prøve Sirius af. Læs mere om Sirius her.
Platform-challengen er lukket for flere tilmeldinger, men der er så mange andre Sirius-prøver, som man kan tilmelde sig.
Jeg har hver sommer læst Berit Bildes blogindlæg eller Facebookopslag om agilitystævnet hos DcH Harlev (ved Aarhus). Og hver gang har jeg været misundelig, men har aldrig fået mig tilmeldt, da der ofte har været et stævne eller konkurrence på Sjælland, som jeg kunne tilmelde mig (dermed ikke så megen kørsel). I november sidste år mødte jeg Alfred til et hoopersstævne, hvor han sagde, at der blev holdt agilitystævne i Harlev den her weekend 24/6-25/6 i 2023. Så jeg skrev det straks i kalenderen. Ofte er det desværre sådan, at DcH agilitystævnerne udmeldes så sent i den offentlige kalender, at jeg i mellemtiden ofte har fået tilmeldt mig noget andet i mellemtiden. Så jeg var glad for Alfreds hint.
Poul Tolderlund har taget dette utrolig gode billede af Cocio til stævnet i Harlev.
I fredags kørte jeg lige efter arbejde kl. 13 … eller nej, det var jo egentlig planen … men i trafikradioen på vej hjem fra arbejde for at hente hundene hørte jeg, at storebæltsbroen var LUKKET for al trafik på grund af uheld og der var allerede laaaang kø. Jeg lyttede så til P4 Sjælland derhjemme og besluttede, at når jeg hørte, at broen blev åbnet igen ville jeg køre afsted. Så ville det passe med, at når jeg nåede broen fra Bjæverskov af, så ville trafikken nok glide fint afsted igen. Og det gjorde den også, da jeg kørte ved 15-tiden. Det tog dog 3½ time at køre hjem til min søster – for der var ingen steder, at man kunne køre i topfart. Det var jo store rejsefredag.
Når jeg er til konkurrence i Jylland benytter jeg ofte lejligheden til at besøge familien (al min familie bor jo i Jylland). Jeg fik skøn mad hos min søster (hun kan trylle) og jeg fik afleveret studentergave til min nevø Mikkel, som kom ud med et gennemsnit på 10,5 – moster er stolt!
Efter dejlig mad og hygge kørte jeg til Sabro og satte stævnetelt op og derefter videre til min gamle agilityveninde Annmari … altså gammel og gammel … jeg har kendt hende i mange år og vi trænede sammen flere gange om ugen, da jeg boede i Jylland. Dejligt at have overnatningsmulighed kun 7 min. kørsel fra stævnepladsen. Vi fik hurtigt ordnet verdenssituationen. Når man er sammen med gamle venner er det som om, at man hurtig falder i hak igen, da man kender hinanden helt ind til det inderste. Tak for dig Annmari!
Lørdag startede med 3 lorteløb. Undskyld udtrykket, men jeg fik 3 disk ud af 3 mulige – Pizza 2 disk og Cocio 1 disk. Altså for pokker da Fru Sommer. Det kan du godt gøre bedre. Så jeg måtte jo tage mig sammen. Blev nødt til at købe lidt lodder i amerikansk lotteri, så jeg kunne vinde lidt (vandt en hylde) 🙂 Så gik det bedre med de efterfølgende løb efter jeg havde givet mig selv en intern skideballe og set de små krus, man kunne få, hvis man vandt klassen – det blev holdt løbende præmieoverrækkelser. Så var motivationen i top.
Søde og dygtige Cocio med vinderkruset.
Cocio vandt Spring klasse 1, blev nr. 2 i Agility åben og nr. 3 i Spring åben (med DM-udtag). Cocio blev bedst i åbne klasser lørdag!!! Wooooow min chokolademælk bliver ved med at imponere mig.
Lørdag formiddag fik jeg også lige besøg af min morbror på stævnepladsen. Jeg havde et gammelt fotoalbum til ham med billeder fra min oldemors tid, som min mor og far havde haft liggende. Det var interessant at høre om alle de fætre og kusiner samt gamle familiemedlemmer. I albummet var der også billeder af deres pastor og lærerinde. Altså hvem har dog et portrætbillede af sin præst i sit fotoalbum nu til dags? Tiderne er godt nok forandret.
Her er præmierne fra lørdagens konkurrence. Det blev til endnu flere godbidder og en sæk hundefoder mere søndag. Hold da op, hvor var jeg stolt – især når jeg lagde ud med 3 x disk.
Efter stævnet kørte jeg direkte til Assentoft ved Randers for at deltage i min brors og kærestes fødselsdag. “Lånte” dog lige et bad og hårvask alt imens gæsterne ankom. Jeg var klam og klæbrig efter en hel dag i solen med sved og solcreme. Det var nok det bedste bad, jeg nogensinde har fået 🙂 Skide hyggelig aften hos Posse og Rikke. Dejligt at lære Rikkes familie bedre at kende og endnu en hyggelig aften i søsters selskab. Og det krondyr og grillet rådyrryg, uhmmmm det kan altså noget med bacon omkring. Nok det bedste stykke vildt, jeg nogensinde har smagt. 😉
Søndag morgen endnu engang afsted med begge vovser til stævnedag 2. De første par løb gik strålende. Cocio nr. 2 i agility klasse 1 og nr. 4 i agility åben (med DM-udtag). Inden jeg gik på banen i AG-åben varmede jeg godt op, da jeg nemlig syntes, at det nev lidt i min højre lægmuskel. Jeg lavede udstrækning og en masse andet for at blødgøre mit ben. Alt var godt inde på banen indtil 3. sidste forhindring, smak sagde det (følte jeg) og jeg måtte humpe i mål … Cocio var for længst selv løbet i mål … endda fejlfrit. Jeg fik en mini-fiber. Avs! Sjovt nok kan Cocio ikke løbe fejlfrit i agility klasse 1, men i agility åben (som er sværere niveau), går det ofte bedre.
Jeg fik heldigvis is på af Kurt Jensen, som havde en pose i bilen (sådan en af dem, der skal knækkes for at blive kold). Dem skal jeg da selv have nogle liggende af fremover. Man ved aldrig, hvornår man får brug for sådan nogle is-dimse-poser.
Det næste løb var spring åben, som jeg valgte at “stå!” med Cocio, da jeg gerne ville vinde præmien, som var en tegning af sin hund som hovedpræmie – (bedste hund i 4 åbne klasser). Jeg forsøgte at stå stille og handle fra midten af, nu hvor jeg ikke kunne løbe. Men det lykkedes desværre ikke, da man i denne klasse blev nødt til at følge sin hund ned i det ene hjørne for at kunne løse banen. Så hun blev disket mens jeg stod der og fægtede med armene. Men jeg gav den hele armen og stædig som jeg er, ville jeg bare sådan lige ikke give op på forhånd.
Jeg “stod” så også spring klasse 1, som blev løst inde fra midten af, hvor Cocio – som jo også er hoopershund – kunne dirigeres hele banen rundt. Hun havde desværre en slalomfejl, men ellers sad resten i skabet.
Turen hjem i bil klarede jeg heldigvis fint. Er glad for, at bilen har automatgear og fartpilot.
Pizza var flyvende og havde nogle gode løb.
Skal da ikke glemme, at Pizza vandt AG2 søndag selv om hun var en bandit og forlod feltet for tidligt på balancen. Det er som om, at de seniorhunde tillader sig nogle flere ting, fordi de ved, at vi er lidt mere overbærende. Se videoen her:
Jeg har hørt meget ros om stævnet i Harlev og det kan jeg godt forstå, at de får. Det var både hyggeligt og velarrangeret. Præmierne var rigtig gode. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vundet 2 x 12 kg hundefoder og samlet set en hel stor indkøbspose med godbidder til hundene. Faktisk blev Cocio bedste klasse 1 hund sammenlagt for de store hunde og jeg vandt vafler og mørk chokolade, som min træningskammerat Susanne fik med hjem fra præmieoverrækkelsen (jeg var desværre kørt tidligt, da jeg ville hjem og pleje min lægmuskel). Harlev! Jeg kommer gerne igen næste år.
Jeg tror godt, at man kan fornemme, at Cocio snakker meget, når hun løber agility. Hun elsker det simpelthen så højt, at hun bliver nødt til at fortælle det hele tiden.
Jeg elsker stævner, som kun afholdes i 1 ring. Så slapper man mere af mellem løbene og har ikke det stress over at skulle holde øje med 2 ringe og flere løb samtidig. Risikoen for at misse en banegennemgang er til stede ved 2 ringe eller at skulle løbe med begge hunde på hver sin bane næsten samtidig.
Uhmmm kaffe nydes i det nye vinderkrus, som får en fin plads i min campingvogn.
I dag mandag går det heldigvis allerede meget bedre med min lægmuskel. Jeg trækker lidt på benet, men tror på, at det heler hurtigt, så jeg snart er klar på de grønne baner igen.
Endelig endelig endelig kom weekenden, hvor jeg skulle på jomfrutur med campingvognen. Nej, ikke fordi jeg er jomfru 😉 ha ha, og nej det er campingvognen heller ikke. Men dette var min første weekend i den brugte campingvogn, som jeg købte for et halvt år siden.
Det var ellers lige ved, at jeg ikke kom afsted i campingvognen, idet jeg lige nu ikke har en bil med træk på. Søren og jeg solgte jo vores Kia Optima for et par måneder siden, fordi vi troede, at vi skulle have ny bil snart, men leveringen af den nye bil bliver ved med at blive udskudt.
Heldigvis har min veninde Susanne træk-krog på sin bil og da hun jo skulle med til agilitystævnet, så var det hurtigt regnet ud, at vi da bare kørte i hendes bil i stedet for.
Jeg har glædet mig som et lille barn til denne tur. Lige så meget som da jeg gik i 1. klasse og skulle i Djurs Sommerland for første gang (og det var stort dengang!)
Fredag eftermiddag kom Susanne og hentede Pizza, Cocio og jeg. Vi fik campingvognen på krogen og så kørte vi stille og roligt mod Nykøbing Sjælland. Afsted til 2-dages agilitystævne hos DcH Nykøbing Rørvig. Der var høj stemning i bilen og vi sang ”vi er to på tur” og ellers skrålede vi med på Peter Belli-sange. Vupti så var vi fremme. Tiden går hurtigt i godt selskab.
Vognen fik en fin plads ikke så langt fra agilitybanen. (Vi kunne se startområdet fra forteltet). Jeg fik sat forteltet op og ellers rigget campingvognen til med indhegning til hundene og så videre. Midt i det hele kom søde Mia Vest Rasmussen forbi med dejlige Diaz (Pizzas datter). Se lige det dejlige billede jeg fik taget af Diaz. Diaz skal have næste kuld hos mig om et års tid.
Asasara OMG Cameron DiazHundene følger med i pølsekogningen
Fredag aften var aftensmaden var en omgang hotdogs med rosé til og så derefter en omgang gin-smagning. Whats not to like.
Gin-smagning sammen med Susanne
Bent og Marianne kom på besøg lidt senere og jeg fik hevet nogle spil frem, som vi grinte så højt af, at andre omkring os begyndte at grine. Og de forsøgte at gætte, hvad vi spillede. Vi spillede et spil, der hedder ”kryptisk”. Meget sjovt at skulle gætte, hvad der står på et kort, når bogstaverne nogle gange er volapyk. Men med en sjofel tankegang, så gik det ret let. Det var en skide hyggelig aften i gode venners selskab.
Pizza og Marianne elsker hinanden.
Op næste morgen og så i gang med agilitystævne. Cocio deltog i 4 løb om dagen og Pizza i 2 seniorløb om dagen. Det gik fint lørdag, hvor Cocio blev nr. 2 i spring1 og hun vandt sørme spring åben. Rigtig god dag.
Vejret var varmt, men heldigvis blæste det, så det føltes ikke kvælende.
Ugen inden stævnet hørte jeg, at der på stævnepladsen ikke var en bruser, så vi kunne ikke komme i bad. Så jeg købte sådan en sort bruse-pose med lille slange med brusehovede hos T-Hansen til 59 kr. Denne 20 liters vandpose lå så i solen i løbet af eftermiddagen og da stævnet var slut om aftenen, så riggede jeg en bruseniche an inde i forteltet (mit gamle gardin fra stuen i Ulse) og ih og næh hvor var det dejligt med et varmt brusebad efter en klistret dag i varmen med sved og solcreme på kroppen. Jeg fik sågar også vasket hår.
Spejderlone lavede da bare en bruseniche i forteltet, nu hvor der ikke var bad på stævnepladsen.
Susanne mente ikke, at hun havde overskud til at gå i bad, men jeg fik hende alligevel også lokket ind under vandstrålerne, … ja ja ja først da jeg var færdig. Det blev hun enormt glad for – altså for at få et bad. Vi bøvlede faktisk lidt med at få posen med det varme vand til at blive på taget af campingvognen, så en person skulle stå og sikre vandposen, så den ikke gled ned. Nøj, det var skønt med et bad!!!!
Her ses posen liggende oppe på taget med vandslangen ned ved siden af vognen og ind i forteltet, hvor jeg havde lavet bruseniche.
Stævnet lørdag tog lang tid. Jeg tror måske, at folk ikke kom hurtig nok ind på banen til start, men det var primært på grund af startspringet stod lidt uheldigt inde på banen, så folk ikke turde kunne komme hurtigt nok frem, … eller også var slutspringet placeret, så det stod for tæt på startspringet. 10-20 sek. ekstra pr. løb, ja så kan det nemt blive en lang dag, med mange starter.
Lørdag aften samles DcH Næstved folket sig i Bent og Mariannes fortelt. Marianne og jeg havde forinden været i Netto for at handle ind til fælles aftensmad. Det var vildt hyggeligt med gode burgere med bøf fra grill. Jeg havde min mormor og morfars gamle spil Æsel med og vi fik spillet lidt og grint meget (og jeg måske også råbt lidt). Elsker det sammenhold vi har i Næstved.
God klubånd!
Søndag morgen fik Marianne næseblod, så jeg tilbød at løbe med hendes hund Keeper i klasse 1 løbene. Det gik super godt. Ganske få småting bevirkede, at jeg blev disket med Keeper, men det var dæleme tæt på, at vi ville have endt helt i top i begge løb. Hende låner jeg gerne igen. Hun har samme vildskab som Kizz Me og Cocio. Så jeg kender stilen.
Cocio løb igen super godt i springløbene. Spring klasse 1 vandt hun (men jeg kan ikke bruge flere springpinde for at rykke op i klasse 2). AG-løbene sker der altid et eller andet i, så vi ikke får fejlfrie løb. Spring åben vandt hun igen søndag. Pizza vandt også spring åben for seniorer.
Se Cocios vilde spring åben løb.
Der skulle tanken om at vinde en bestemt lampeskærm fra præmiebordet som motivationsfaktor. Så jeg gik faktisk efter at vinde præmiekuponer. Yes, det er rigtigt. Det var lige det, der skulle til. Da jeg så kom ind til præmiebordet opdagede jeg, at lampeskærmen i størrelse og form ikke kunne bruges i campingvognen. Den var ellers så fin med hundehoveder på.
Frokost søndag var kolde rugbrødsburgere med bøf-rester fra lørdag aften og så med remoulade.
Søndag eftermiddag fik vi besøg af mine venner Rune og Christian. Shit mand, hvor var det dejligt at se dem begge og især Christian efter en heftig omgang med hospitalsindlæggelse m.v. ❤
Nykøbing-Rørvigs konkurrenceudvalg gjorde det godt, når man tænker på, at de var lidt grønne i det. Men hvilket humør og engagement. Det stævne kan de godt være stolte af.
Campingområdet ved stævnet. Billedet her er taget ved nattetide. Nattergalen sang lystigt hele natten. Virkelig hyggeligt.
Sikke en skøn jomfrutur i super godt selskab med super gode resultater.
Nu er begge mine hunde udtaget til Sjællandsmesterskabet i agility i DcH.
I “gamle dage”, hvor rally ikke var opfundet, havde jeg altid det mål, at mine hunde skulle som minimum blive Dansk Lydighedschampion. Makker, Panik, Du Der og Kizz Me er alle lydighedschampions.
Da rallysporten kom til Danmark og blev en officiel sport gik jeg stille og roligt over til denne lydighedsdisciplin. Det er lidt ala agilitylydighed, for banerne er altid forskellige, men forhindringerne/øvelserne er de samme. Man oplever dog aldrig to ens baner, da dommerne tegner nye baner til selve dagen.
Panik, Du Der, Flickan, Kizz Me og Pizza (samt også Vista) har jeg gjort til Dansk Rally Champion. Det er ikke let, og man kommer IKKE sovende til de høje points. Kun med korrekt indlæring og målrettet træning kan man være så heldig, at man får nogle certer hjem på sine hunde.
Dagen i dag var så den dag, hvor jeg fik endnu en Rally Champion. På Connies bane i Ringsted i dag fik Cocio 99 point, sit sidste rallycert og blev DANSK RALLY CHAMPION.
Og så var det, at jeg tænkte, hvor mange championtitler har mine hunde egentlig opnået … tælle tælle tælle
Makker har 5 championtitler lp ellp ag sp sellp Panik har 6 championtitler lp ellp rl rlsu ag sp Du Der har 5 championtitler lp rl ag sp svag Kizz Me har 3 championtitler lp rl rlsu Pizza har 3 championtitler rl ag sp (Vista, som jeg førte til prøve i rally blev dkrlch) (Flickan, som jeg førte til prøve i rally blev dkrlch) Cocio har rl … det vil sige, at det er den 25. gang, at en af mine hunde opnår en championtitel – alle sammen arbejdstitler.
Se Cocios bane i dag, selv bakkeøvelsen lykkedes:
Tak til DKK kreds 2 for de flotte championrosetter
For et halvt års tid siden var der en temmelig engageret ”opfinder” 🙂 hos DKK, der fik sat nogle online-prøver i gang. Prøvesystemet bliver kaldt for Sirius.
Der findes prøver for hoopers, rally, nosework, trick og seniorhunde samt endnu flere og nye er på vej. Jeg har faktisk ikke et overblik over, hvor mange der er. Der er efterhånden mange, og de er ”åbne” hele tiden, så der er ingen tidsgrænse for, hvornår man skal sende en video ind til bedømmelse. Så findes der også noget, der hedder Sirius Challenge. Det er prøver, som er helt særlige, som kun er åbne for prøveaflæggelse i en tidsbegrænset periode.
Den første prøve jeg fandt interessant var Sirius Slalom Challenge. Umiddelbart, da jeg hørte navnet slalom, så tænkte jeg, at det var noget med agility og svære slalomindgange. Men faktisk så var det slalom mellem ben, arme og kegler m.v. Det var virkelig sjovt at træne med hundene. Man kunne opnå bronze, sølv eller guld. Jeg trænede Pizza op i denne slalom challenge og hun gik til den med fuld skrald. Jeg fik mod til at træne det med Cocio også, og det gav virkelig pote, for nogle af de ting hun kan i dag i hoopers og agility er noget jeg har for-indlært via slalomchallengen. Jeg trænede også Kizz Me lidt, men gik ikke op til prøve i det. Både Pizza og Cocio opnåede sølv og dermed titlen: SISLCS altså SIriusSLalomChallengeSølv. Jeg har tidligere blogget om det, læs her: https://makkerlone.wordpress.com/2022/09/30/alle-de-underlige-sirius-bogstaver/
Nu har jeg opnået 4 titler på Pizza og Cocio
4 titler ialt og dermed 4 rosetter pryder indgangen til mit kontor på arbejde. Både Cocio og Pizza har slalom challenge sølv, Cocio har trick begynder og hoopers begynder. Hvad mon det næste bliver?
Jeg gik så i gang med at træne Sirirus Trick Stjerne Begynder med Cocio. Det voldte godt nok problemer at lære hende at give pote! Ja, den simple ”giv pote” gav ikke pote med det samme. Cocio var virkelig glad for at give den venstre pote, som hun lærte som hvalp, og den højre var bare ikke sådan lige at få løftet. Men med en god gang tålmodighed, klikker, ros og fantastiske godbidder kom vi i mål med det. Jeg troede, at hele giv pote øvelsen skulle filmes i ”et hug”, så det gjorde det altså også lidt svært for os. Der var mange gode øvelser, som hunden skal lære i Trick Stjerne Begynder. Jeg elsker at træne sådanne udfordringer, da det giver virkelig godt samarbejde mellem hund og fører, uanset om det er noget, som man kan bruge til noget eller ej. Jeg har kun indsendt trick stjerne med Cocio.
Jeg træner kun en sirius-tingeling ad gangen. Så først efter Trickprøven blev godkendt købte jeg en ny prøve.
Denne gang blev det Sirius Hoopers Stjerne Begynder. Jeg havde småtrænet det hist og pist, og da Cocio kan en masse grundøvelser fra de forskellige sportsgrene, som hun dyrker, var det faktisk ikke så svært. Det sværeste var at få det filmet. Det var en kold vinterdag, da vi skulle filme og min mand ville gerne hjælpe med at filme, men da han begyndte at fryse, så ville han ind og have varmen. Så jeg måtte sætte kamera op på et stativ. Midt i filmingen kunne jeg mærke, at jeg begyndte at bløde (mit keglesnit i underlivet) og derfor blev der kun til et shot ved hver af de sidste øvelser og jeg fik ikke tjekket filmen inden jeg skyndte mig ind i sofaen og slappe af. Desværre viste det sig, at Cocio kom ud af kameravinklen i den ene øvelse (ikke godkendt) og at jeg glemte at tage halsbånd af hende i den anden øvelse (heller ikke godkendt). Ja, jeg har faktisk aldrig halsbånd på min hund i hoopers, da jeg altid træner med en line, hvor der er indbygget halsbånd, så jeg aldrig glemmer at tage halsbåndet af. Men i øvelsesbeskrivelsen stod der, at hunden skal have halsbånd og line på. Så vups, gammel vane, så tog jeg linen af og gik en forkert øvelse (hunden havde halsbånd på). Heldigvis kunne jeg filme de sidste 2 øvelser om efter 4 uger og indsende en ny samlet film til bedømmerne, og så sad det lige i skabet med rigtig fin kritik. Også denne hoppers begynder stjerne blev kun aflagt af Cocio. Kunne også godt gøre det med Pizza, men det må blive en anden gang.
Jeg glæder mig til at komme i gang med flere siriusprøver og pønser lidt på senior-prøven med Pizza. Det er med at holde os i gang med et eller andet og gerne noget, som vi kan træne hjemme og hunden synes er sjovt.
Egentlig ville jeg starte med at skrive, at 2022 har været et rigtig træls år, men der har også været nogle positive begivenheder, og jeg vil her fortælle, hvordan mit liv tog nogle drejninger i 2022.
Min mor døde Året startede desværre ud med, at min mor døde den 4/1-2022 efter en længere tilværelse med KOL, iltslanger, behandlinger og masser af ekstra hjemmehjælp. Både min søster, bror, min far og mors bror var der hos hende, da hun tog sit sidste åndedrag. Mor var tapper til det sidste og valgte selv at sige stop for yderligere behandlinger. Jeg skrev et blogindlæg om min mor i januar.
Jeg savner min mor hver dag, hun var et fantastisk og positivt menneske.
Så til alle jer rygere … så vil jeg bare sige: STOP med det rygning! Det går ikke kun ud over jer selv, men også ud over pårørende. Så hermed en kæmpe løftet pegefinger.
Min bror, søster og jeg har altid haft et stærkt bånd, men det blev styrket kraftigt i forbindelse med mors død og begravelse.
Corona Den pokkers sygdom hærgede landet for andet år i træk og jeg havde fået mine vacciner. I februar gik den dog ikke længere, da jeg var konstateret smittet. Jeg hostede ganske lidt, mistede mine smagssans (eller det blev i hvert fald ændret) for kaffen smagte pludselig af lakrids. Jeg arbejdede hjemmefra, mens jeg havde corona, for jeg var heldigvis ikke ramt af det. Jeg var bange for at få corona op til mors død, så jeg ikke kunne være der og støtte hende på hendes trælse dage, så under corona havde jeg det meget svært ved at give hånd og kramme folk.
Far på plejehjem Efter mors død gik jagten ind på et plejehjem til far (han var halvsidelam efter en hjerneblødning for 5 år siden). Der skulle trækkes nogle tråde og præcis 2 måneder efter mors død flyttede han ind på Marienlund. Det er et super imponerende plejehjem i Silkeborg (kun et par år gammelt). Min far var meget glad for plejehjemmet, hvor han følte sig tryg. Han sagde tit, at han havde det godt og at det var “som at bo på hotel”. Mine varmeste anbefalinger skal dette plejehjem have. Jeg er i hvert fald ikke bange for at komme på plejehjem, når jeg bliver gammel, hvis det bliver sådan et som Marienlund i Silkeborg!
Her er far lige flyttet ind i sin nye lejlighed på Marienlund og vi er ved at sætte billeder, lamper m.v. op. Personalet forkælede os med træstammer.
Cocio fik hvalpe I løbet af februar valgte jeg at lade Cocio parre med Jette Hansens dejlige Andy. Cocio fik 5 skønne hvalpe den 28. april. Den ene hvalp var dog meget lille, men ved hjælp fra opdrætterkollegaer fik jeg lært at sondeføde hvalpen, som jeg kaldte for Klejne. Jeg lagde løbende billeder på Instagram af Klejne og han fik sig en stor fanskare. Klejne klarede skærene og jeg havde ham til dyrlægekontrol som 4 uger gammel og igen i forbindelse med alle hvalpenes sundhedstjek knap 8 uger gammel. Så alt åndede fred og idyl, da hvalpene rejste hjemmefra. Jeg var så nervøs for, om Cocio kunne føde problemfrit, idet hendes mor jo var tæt på at få kejsersnit, fordi hun ikke fik veer, når hun var i fødepoolen, men kun fik det ude i haven (Aqua fik 3 hvalpe ude på græsplænen her iblandt Cocio). Men mine bekymringer blev gjort til skamme, for Cocio var simpelthen så dygtig til at føde og det gik så nemt.
Desværre begyndte Klejne at tisse lidt blod da han var 10 uger gammel og han kom i udredning på et dyrehospital. Desværre viste det sig, at han har mindre nyrer end normalt og konklusionen er, at hans liv ikke bliver så langt som andres. En anden hvalp (Spiku) havde konstateret albueledsdysplasi og er blevet opereret og er nu i genoptræning. Alt dette har bevirket, at jeg overvejer om Cocio i det hele taget skal have flere hvalpe. Så p.t. er det sat på pause.
Cocio var virkelig en god og dygtig mor. Nok den bedste jeg har haft. Så sød og naturlig og omsorgsfuld.
Bueskydning Jeg var til min lillebrors 50 års fødselsdag den 18/6. Han havde arrangeret en masse spændende lege, hvor bl.a. bueskydning indgik som en disciplin. Der var en professionel instruktør, som fortalte om bueskydning i forbindelse med jagt. Vi skulle alle prøve at skyde med jagtbue og compoundbue. Da jeg spændte compoundbuen og skød pilen afsted, råbte jeg av. For det gjorde ondt på min arm, hvor strengen havde ramt mig. Nå, men jeg fik jo ramt attraprådyret og ville have flere point (er jo konkurrencemenneske) og spændte buen igen, og endnu engang ramte strengen min arm. Jeg endte med en GIGA blodspængning og en bule på størrelse med et hønseæg. Min arm blev blå og jeg endte med at gå til sportsfysioterapeut flere måneder efter og det kostede mig et par tusinde kroner i konsultationer. Jeg har stadig den dag i dag 31/12 over et halvt år efter bueskydningen et stort blåt mærke på armen.
Min arm blev blå fra albuen og ned. Min urrem sikrede min hånd i, at den ikke også blev blå. Jeg havde sindssyg ondt i armen flere uger efter, og ja, har stadig et blåt mærke, hvor buens streng ramte mig.
Mit knæ Mine uheld fortsatte. Under et agilitystævne i Højme første weekend i juli 2022 fik jeg desværre et vrid i knæet under et løb med Pizza og jeg kunne overhovedet ikke støtte på benet da jeg kom i mål. Jeg har heldigvis en bil med automatgear og fik skaffet en krykke, så jeg kunne komme lidt rundt. Langsom genoptræning og tur ved fystioterapeut (denne gang med hjælp fra sygeforsikring) i flere måneder og nu er jeg heldigvis fit for fight igen. Men denne tur med knæet har for alvor sat gang i min selvstændighedstræning af hundene, for når jeg til agility ikke har kunne løbe så stærkt og kunne følge med, så må Cocio og Pizza jo lære at blive handlet på afstand med verbale kommandoer.
Sådan løb jeg agility resten af sæson 2022, med knæbind på og håbløst bagefter.
Pizza blev Dansk Spring Champion
Heldigvis har jeg en dygtig hund, Pizza! Mit mål inden hun blev for gammel til agility var, at hun skulle blive springchampion. Det nåede hun lige akkurat! Til hendes anden sidste agilitystævne i klasse 3 opnåede hun det sidste springcertifikat og titlen Dansk Spring Champion. Jo, jeg blev godt nok rørt, selv om det er 4. hund jeg har, der opnår denne titel. Det var ikke verdens flotteste løb hun havde, men fuck det, når hun vandt klassen!
DM i rally og agility Sommersæsonen er jo stævnesæson for både agility, hoopers og rally, som jeg dyrker og elsker. Pizza var udtaget i agility for hold og alle mine tre hunde i rally. Så en kabale skulle gå op, når man gerne vil deltage i det hele (det foregår samme sted og samme weekend). Skæbnen ville, at vores agilityhold blev disket lørdag, idet vi næsten alle havde nogle rigtig dårlige løb. Mine holdkammerater gav mig lov til at satse på rally søndag, selv om vi havde et agilityløb for hold søndag (men var jo sat ud at spillet på grund af alle de disk vi havde). Tak holdkammerater! Kizz Me på 13 1/2 år og Pizza stillede op søndag til DM i rally i seniorklassen. Kizz Me var virkelig kæk og lidt for freeesh og vi gik desværre ikke videre til finalen. Men det er første gang, at jeg har tænkt, at denne her bane vil jeg bare nyde, jeg vil virkelig nyde det uden at tænke på point og på at komme til finalen – også selv om det var et DM. For jeg vidste, at det var allersidste gang, vi skulle gå en rallybane sammen. Vi endte på en 14. plads – men placeringen har ingen betydning for mig. Vores glæde og samarbejde var vigtigere. Pizza er jo 8 og stillede derfor også op i seniorklassen i rally. Hun klarede det lidt bedre og nåede i finalen. Hun endte på en 7. plads. Så kom min nye stjerne Cocio lige og tog røven på mig. Cocio har været svær at træne rent lydighedsmæssigt, da hun er så glad for sine omgivelser (vil hilse på alle) og hyrder på andre hunde, der er i nærheden. Men som sagt, Cocio tog røven på mig, for hun gik virkelig godt og var super koncentreret. Både bane 1 og finalebanen gik hun så fint og vi endte på en flot 3. plads i øvet klasse. Her i efteråret har hun stillet til 2 prøver i ekspertklasse og opnået rallycert begge gange. Læs om mit DM i dette blogindlæg.
Jeg var meget overrasket over Cocios måde at blive voksen på. Hun smed alle hilse/hyrde-hæmninger og udførte det smukkeste rally jeg har set længe til DM i 2022, hvor hun blev nr. 3 i øvet klasse. Det er så fedt at komme på pallen til DM!
Årets holdi agility Inden året startede havde jeg sagt, at dette var sidste år for Pizza i stor normal klasse, da hun ved sæsonafslutning skulle rykkes i seniorklasse (springe på lav højde). I årets begyndelse så jeg et opslag fra Sabine Serwin på facebook, at hun savnede en holddeltager på et hold. Jeg tænkte, ja, hvorfor ikke, det hold ser ud til at være nogle, som jeg kan rigtig godt sammen med og nogle med samme ambitioner som jeg. Vores hold var virkelig et godt hold, det kammeratskab vi havde gennem hele året og den måde vi støttede hinanden på var helt unikt. Gennem året samler man point til forskellige konkurrencer og det hele kunne afgøres på finaledagen i Ribe i september. Jamen jamen, det endte simpelthen med, at vores hold vandt ÅRETS HOLD i DKK for store hunde. Blogindlæg om dette kan læses her.
Årets hold 2023 for store hunde: Bordere med IQ.
Mine sidste baner som jeg dømte på Bornholm i november, havde jeg tegnet som et hjerte. Det er min kærlighed til sporten.
Rallydommer Jeg har været rallydommer i rigtig mange år. Faktisk lige knap 10 år. Jeg elsker sporten og den udvikling, som den har haft.
Jeg har dog valgt at stoppe som dommer nu, hvor der er kommet flere nye dommerkræfter til og jeg kan koncentrere mig om mine egne hunde.
Jeg har på det seneste været nervøs for at dømme forkert, da der ofte kommer nye skilte og og jeg føler, at der er nye regler hele tiden og har svært ved at skelne mellem gamle og nye regler. Så inden det går galt i mine bedømmelser, så stopper jeg mens legen er god. Jeg har elsket at være dommer og har elsket at se de mange forskellige racer og hunde til prøver.
Campingvogn Sidste år solgte vi sommerhuset i Sortsø. Jeg har længe pønset på at have min egen lille campingvogn, som jeg kunne benytte, når jeg har været afsted til weekendstævner i både rally og agility. Det har altid været lidt problematisk at finde et hotel eller overnatningsmulighed, når man har haft 3 hunde med. Så pludselig en dag var der et opslag på facebook, hvor en campingvogn var til salg for 7.000 kr. Så slog jeg til.
Min mand og jeg har hver vores “lommepengekonto”, så jeg har købt den for mine egne lommepenge. Vores lommepenge kan vi selv bestemme over, og “skal ikke spørge om lov” til at købe noget eller investere. Campingvonen, det er mit projekt, som jeg stille og rolig er gået i gang med. Indtil videre er nogle låger inde i campingvognen blev hvide og nogle vægge sorte. En rude skal udskiftes og hynderne trænger til en rensning. Men ellers er jeg klar til at komme ud og køre, når sæsonen kommer i gang igen.
Glæder mig til at komme ud i min Safari Vitesse 470 D.
Min søster En dag ringede telefonen inde på arbejde (kan ikke huske datoen). Det var min søster. Hun plejer ikke at ringe midt på dagen. Så når det sker, så er jeg altid på vagt. For 5 år siden ringede hun til mig den dag far havde fået hjerneblødning. Der sad jeg i Byretten i Roskilde og var på kursus. Nå, men tilbage til Mette. Hun ringede for at fortælle, at hun havde fået konstateret brystkræft. Øv! Det var jeg rigtig ked af. Hun har nu allerede fået fjernet brystet og den 16. december havde hun fået at vide, at de har fået det hele med i operationen og dermed er hun blevet erklæret kræftfri. Jubiii, det var gode nyheder. En dejlig nyhed, som hun skrev i vores fælles familie-messengergruppe, som vores far også følger med i og som vi kunne se, at han havde læst.
Far Jeg var til julefrokost på arbejde den 16. december, samme dag, som min søster havde skrevet den gode besked til vores messengergruppe. Jeg havde valgt at lægge telefonen fra mig, så jeg kunne have en sjov aften uden forstyrrelser. Jeg var dog ikke så drikke-festlig, idet jeg var arrangør af julefrokosten, så jeg holdt lidt igen. Fra kl. 13 til kl. 19 havde jeg kun fået et halvt glas champagne, et glas hvidvin og 3 øl. Pludselig ringede mit ur (koblet sammen med telefonen). Det var min mand Søren. Han ville høre, om jeg havde hørt fra Mette. Ja, sagde jeg, “det var da gode nyheder”. Men det var så ikke lige den besked, det drejede sig om (altså at hun var kræftfri). Min far havde fået endnu en hjerneblødning fredag aften og var bevidstløs. Søren var på vej ind på arbejde efter mig, når han havde afleveret hundene hos sine forældre til pasning. Mine søskende havde på det tidspunkt forsøgt at få fat i mig i en time. Søren kørte mig direkte til Silkeborg til plejehjemmet, hvor min far lå og var ikke kontaktbar. Min far havde ikke lang tid igen. Der stod jeg så i mit julefrokosttøj (på min trøje stod der Merry Christmas Bitches) og min far var døden nær og jeg tror ikke, at han ænsede, at både min søster, bror og jeg var der. Vi sov ikke meget i stolen ved siden af ham den nat. Næste formiddag trak min far vejret for sidste gang og han fik fred kl. 10.47.
Min far var en enestående mand, altid hjælpsom og glad. Livet var dog ikke nemt for ham, da han som 80 årig fik en hjerneblødning. Indtil denne skæbnedag for 5 år siden var han dagligt ude at gå tur med hunden Balder, kørte ofte på cykel var på jagt og ude i Engen. Mor og far passede på hinanden de sidste 5 år. Min far var mors hukommelse og min mor var min fars højre side.
Kizz Me Da jeg kom hjem lørdag aften efter fars død den 17/12 sagde min veninde Susanne, som havde passet mine hunde hele lørdagen, at Kizz Me var lidt stille. Det kunne jeg godt se, og jeg holdt godt øje med Kizz hele søndagen og syntes pludselig, at hun havde fået dobbelthage og lidt svært ved at spise. Dagen efter tog jeg hende med på arbejde, så jeg kunne følge hende og se, hvordan hun havde det. Hun fik det værre i løbet af formiddagen og lå og snorkede, når hun sov. Jeg ringede til dyrlægen og fik en tid allerede kl. 11.30. Hos dyrlægen var der ikke noget at gøre. Dyrlægens umiddelbare vurdering var, at lymferne ved halsen var så store, at det sandsynligvis var lymfeknudekræft. Vi valgte dog ikke at tage tests og blodprøver for at finde ud af, om dette var diagnosen, da Kizz var så skidt på bare en enkelt dag, at der kun var en ting at gøre. Det var aflivning. For shit da, først min far og så Kizz Me inden for 2 dage. Det var hårdt!
En uge før Kizz Me døde var hun frisk. Billedet her er fra en dejlig gåtur på 5,5 km med mine veninder Serine og Susanne.
Celleforandringer Ja, en ulykke kommer sjældent alene. Midt i al det med min fars død, Kizz Mes død og deres begravelser skulle der også lige være tid til at jeg kom til gynækolog og fik taget et såkaldt keglesnit, idet jeg havde fået konstateret svære celleforandringer i underlivet. Sådan noget lort, for at sige det rent ud. Jeg kan ikke holde tanken ud om, at celleforandringer er forstadiet til livmoderhalskræft. Så heldigvis har de opdaget det i tide og taget noget ud forneden. I skrivende stund går der nu 3 uger før jeg får svar på, om de har fået taget det hele med. Min far sagde i telefonen til mig 3 dage før han døde, at min mor også havde celleforandringer, så det skulle jeg ikke være bekymret for. Jeg håber han har ret, for jeg ligner min mor rigtig meget. Og hun døde som 78 årig af noget helt andet.
Hurra for det danske system med screeninger og celleprøver og mamografi. Jeg betaler gerne min skat for at folk kan undersøges og hjælpes inden det går helt galt.
Skov Man skal leve livet mens man har det, for man ved ikke, hvornår det er forandret eller måske helt slut. Jeg er ihvertfald begyndt at leve anderledes i år, end jeg tidligere har gjort. Jeg har altid ønsket mig min egen lille sti, så jeg kan gå tur med mine hunde på min egen mark/grund. Jeg leger derfor med tanken om at få plantet nogle træer på min mark, få nogle stier og så nogle blomster på en eng. Drømmen bliver forhåbentlig til virkelighed i løbet af 2023.
Tak til alle, der læste med så langt. Det er godt klaret 😉
Jeg håber, at I alle får et rigtig godt nytår og at vi ses i 2023 på den ene eller anden måde.
Godt nytår alle mine bloglæsere.
Her er et galleri med herlige minder:
Min mor, jeg og far på SamsøKizz Me lydighedschampionKizz med de flotte øjneGitte Hoffmeister med Zinnie, Lone Sommer med Kizz Me og Catrine Møller med Jerry. Vindere af Maxi Zoo Cup 2011. Holdet hedder ZZZ.Min far fortæller om byggeriet af motorvejsbroen over Funder Ådal.Min mor, far og jeg samt alle vore hunde ude i Engen. Det er så dejlig fredfyldt at komme ud i skoven ved Salten å.Mor og jeg på gåtur i SilkeborgMin far og morHer er et eksempel på Kizz Mes måde at løbe agility på. Ja, hun løber virkelig med hovedet under armen engang imellem. Men når jeg kan styre hende, føles det som at have vundet VM når man løber et fejlfrit løb med hende.Rallydommer til DM på BornholmKizz med mange af hendes præmierJeg er rallydommerMine søskende og jeg – elsker vores sammenholdKizz bukkerKizz kredsmester i rallyKizz vandt 4 seniorløb i agility til hendes sidste agilitystævne i VASMine søskende og jeg til min 50 års fødselsdagJeg er rallydommer, her til årets rallyhund finaleKizz til rallyprøve, altid freeeeshMors kisteGaver fra rallyfolket til mig, da jeg stoppede som dommerDet fantastiske kammeratskab vi havde på vores agilityhold i 2022
SISLCS er den seneste tilføjelse af bogstaver til Pizzas og nu også Cocios titler. Og hvad står de bogstaver så for?
DKK har opfundet et rigtig sjovt og udfordrende koncept. Sirius Stjerne prøver. Nogle af de bogstaver, som hundene kan opnå kan fx være disse:
SI = Sirius (hundestjernen, den mest lysende stjerne på himmelen) SL = Slalom C = Challenge S = Sølv
Den første Sirius challenge, der blev udbudt, var Sirius Slalom Challenge. Der var 10 øvelser, hvor man som minimum skulle udføre minimum 6 øvelser. Disse øvelser skal man så selv filme (sætte mobiltlf op på stativ e.lign). Herefter sætter man video sammen og sende til DKK inden en bestemt dato. Videoerne bliver så gennemgået og vurderet.
Hvis 6 øvelser ud af 10 gennemføres, så kunne man opnå Slalom Challenge Bronze. Ved 8 øvelser var det Sølv og 10 øvelser filmet ud i et uden pauser kunne man opnå Guld.
Pizza bakker mens jeg går baglæns – Det er godt nok svært for både hund og fører!
Man får nogle øvelser, som man skal træne derhjemme efter nogle bestemte retningslinjer og nedskrevne regler.
Jeg rodede lidt rundt i Sirius Stjerne koncepterne i starten. Men grundlæggende for Sirius er træning hjemme og upload af video til bedømmelse.
Der er så 2 former for Sirus koncepter. En af dem er en challenge, som skal løses inden en bestemt dato. De andre prøver (som altså ikke hedder challenge) der er der ingen deadline og man kan derfor tage den prøve (filme video og indsende) når man vil. Den gyldne tråd i dette koncept er, at det er opbygget fra bunden af og man kan træne på det lige når man har tid og lyst og når hunden har overskud til det. Man behøver ikke at køre mange kilometer til træning eller stå ude i regnvejr, når der er træningstime.
Nogle har udtrykt, at det var let at få en sirius-titel, men hey, så skulle de altså selv lige prøve med egne hunde og se hvor svært det er at få fx hunden til at lave baglæns slalom imellem sin førers ben, mens man selv bakker. Ja, værs’go’ og prøv!
Jeg har trænet intenst på alle slalomøvelser med Pizza, men en af dem kunne jeg se, at Pizza havde svært ved (slalom mellem 2 pinde bag min ryg), så jeg satsede på sølv og fik så filmet 9 øvelser og hvis en af dem ikke blev godkendt, så havde jeg i hvert fald 8 gennemførte, som var mit mål.
Pizza har været utrolig sjov at træne disse øvelser med. Hun er gået på opgaverne med krum hals og har tænkt selv. Det kan man også se i en af øvelserne (8-tal mellem to sorte tønder). Hendes buer var meget store, idet hun ville fortsætte yderligere 10 meter ud og rundt om flagstangen længere omme i haven.
Begge mine hunde har været igang med slalom
Cocio rundt om flagstang (selvvalgt genstand)
Cocio har nemlig også været med i denne challenge. Egentlig var det ikke meningen, at hun skulle være med i slalom-challenge, men besluttede mig 2 uger før deadline, at hun også skulle filmes. Hun opnåede i går sølv og havde 8 gennemførte øvelser. Cocio har aldrig været glad for, at få noget over hovedet, så som halsbånd, sele, dækken osv. … og derfor var slalomøvelserne mellem mine ben heller ikke nemme for hende. Så den øvelse er ikke så flydende at se på, som Pizzas udførelse af samme øvelse. Men vi har kæmpet og vi har løst opgaven og har været glad for udfordringen. Cocios begejstring i øvelserne er ikke til at tage fejl af, der er indimellem lidt lyd på 😉
Teknikken: Jeg har brugt min mobiltelefon og så app’en kinemaster. Her kan man afkorte videosekvenser (så man ikke behøver at have hele opstillingen med, eller hvis man vil afkorte nogle af videoerne). Man kan også sætte tekst henover eller før et videoklip af en øvelser. Man kan også sætte videoerne ind i rigtig rækkefølge, så de følger øvelsesbeskrivelsen fra sirius-programmet.
Til slut har jeg uploadet videoen til min youtube kanal og så sendt linket til DKK til godkendelse.
Mandag har jeg været den første til at modtage en sølvrosette. Uhhh, hvor er den fin og pryder nu mit navneskilt ved mit kontor på arbejde 😉
Næste challenge er jeg allerede igang med at træne. Det er Trick Begynder og igen er det Cocio, der må stå for skud. Så vi giver pote til højre og venstre nu og træner intenst på snudetargit. Mere herom senere, når vi når i mål … Og hvis jeg kender mig selv ret, så går jeg også igang med rally stjerne og hoopers stjerne 🙂
Pizza har deltaget på det hold, der netop har vundet årets hold i agility for store hunde.
I starten af året havde jeg egentlig ikke intentioner om at deltage på noget hold i agility, selv om jeg er fru holdwoman. Ja, jeg ELSKER hold-konkurrencer og jeg elsker stemningen omkring et hold, planlægning, strategi og kammeratskabet. En dag skrev Sabine Serwin på facebook, at hun søgte en hund til hold for store hunde, jeg tænkte lidt… og blev fristet. Jeg kom til at skrive, at jeg godt kunne tænke mig at komme på hold med hende. Og vupti, så var jeg med på holdet Bordere med IQ. Sjovt navn til et hold, men da den ene hund ikke er en border, men en groenendael, så var det jo et genialt navn.
Vi blev enige om en holdtrøje – og den blev grøn – og type bogstaver og således fik vi sammen følelsen af at være et hold, når vi var ens på banen.
Første holdløb var i april i Viborg. Det glemmer jeg aldrig. Vi startede 5 på holdet og var kommet igennem banen om lørdagen. Søndag var en holdkammerat blevet skadet og en anden blev nødt til at tage hjem. Så var vi 3, der skulle klare ærterne. Og vi gjorde det! Fik vores første point til holdet, selv om vi kun var 3 på holdet (og 3 skal igennem for at vi kan opnå point).
Stemningen var høj på holdet i Viborg efter vi havde løbet. Det blev en sen aften, men at køre hjem med armene over hovedet kunne snildt lade sig gøre.
Resten af året gik slag i slag med rigtig gode points til holdet. En hund blev skadet, en fører udgik og vi måtte trække på et par reserver. Vi deltog i 6 konkurrencer i løbet af året.
Efter 5 konkurrencer førte vores hold med 1 sølle point til holdet på anden pladsen, så intet var givet på forhånd.
I ugen op til det sidste stævne i Ribe mødtes vi alle hjemme hos mig til en gang træning, taktik-snak og efterfølgende hot dogs i havestuen. Det er vigtigt også at have det sociale aspekt med på et hold.
Sådan gik det i Ribe den 17.-18. september: Første holdløb, der rev Pizza desværre hjulet og jeg blev nervøs for, om der var sket noget med hende, men heldigvis kunne vi fortsætte. Er glad for at have en stærk hund muskel- og kropsbygningsmæssigt. Heldigvis var Poul, Frank og Sabine fejlfrie og vi endte med at føre springkonkurrencen.
Her er en lille video af en nedrivning på hjulet som både Cocio og Pizza foretog den weekend. Når man løber, så sker det så hurtigt, at man ikke helt opfanger, hvad der er sket. I langsom gengivelse på video ser det lidt træls ud. Heldigvis skete der ikke noget med nogle af mine hunde.
Natten til søndag sov jeg dårligt og jeg var edderspændt. Ville vi kunne holde føringen? Min mave gjorde knuder og jeg prøvede at lave sportspsykologi på mig selv, og forestillede vores hold som vinder af konkurrencen søndag.
Søndag skulle det så afgøres, vores forfølgere på anden pladsen lavede (desværre for dem) et par fejl og for at vores hold så skulle vinde, så skulle vi bare have 3 hunde igennem ud af 5, for at kunne kalde os for vindere af årets hold. Det blev liiiige spændende nok.
Pizza skulle løbe som første hund på holdet. Pizza startede ud med at løbe rigtig fint og sikkert med 0 fejl …. lige indtil 4 sidste forhindring, hvor hun havde snuden inde i en tunnel, som hun ikke skulle have. Derfor hvilede afgørelsen på resten af mine holdkammerater. Poul og Frank løb fejlfrit. Så var det Sarahs tur, som havde en feberredning på et spring, men hendes frække hund valgte at tage springet fra den forkerte side alligevel. Derfor hang det hele på sidste holdkammerats skuldre. Sabine skulle igennem banen uden at blive disket for at vi kunne have 3 igennem banen ud af 5. Heldigvis er hun efterhånden en ret stabil fører (jeg har kendt hende siden hun var barn) og det fantastiske endte med, at Sabine kom igennem banen fejlfrit.
Vi vandt! Vi blev årets hold for store hunde. Præcis 10 år siden, at jeg blev det sidst. Dengang var jeg også på hold med Poul Lerche.
Jeg tudede som pisket. Jeg var bare så rørt. Ved ikke helt, hvad der går af mig på mine gamle dage. Men dette stævne var Pizzas sidste stævne som stor hund. Så følelserne var i frit fald.
Vores faste holdkammerater til finalen: Frank Rosengaard med IQ, Poul Lerche med Dizzy, Sabine Serwin med Zenna (My på billedet) og jeg med Pizza. Karen Bech kunne desværre ikke deltage i Ribe, så hun var ikke med på billedet.
Det har været en fantastisk rejse, som jeg har været på med dette hold. Vi har haft et utrolig godt kammeratskab, lagt planer, drøftet baner og lagt taktik. Vi har glædet os over fejlfrie løb og heppet på hinanden, selv om det ikke er gået helt efter planen på banen.
Det pinte mig en lille smule, at jeg ikke kunne levere et tællende løb til holdet hverken lørdag eller søndag i Ribe. Så mandag aften lavede jeg små beregninger for at finde ud af, hvor meget jeg havde ydet for holdet. Ud af vores 6 stævne weekender har Pizza haft 6 tællende løb, og når man efterfølgende får denne besked fra en af holdkammeraterne, så varmer det lidt ekstra: “Hvad du ikke har givet i point har du givet i kammeratskab og holdånd❤️ Trygheden på holdet har båret os frem. Vi har vundet sammen hele vejen igennem.”
Pizza, du sluttede altså på toppen må jeg sige. Tak for dig. Nu skal vi hygge os i seniorklassen.
Årsagen til, at jeg tager Pizza i seniorklassen som 8 årig er, at Pizza en gang imellem har tendens til at sætte af for tidligt på et spring, især hvis jeg er foran hende. Hun “dykker” ikke foran springene, men sætter for tidlig af. Og så prøver hun at indhente mig, og det resulterer i, at hun sætter af under forudsætning af, at der er 5 meter mellem springene og ikke ca 7 meter, som der er nu om dage. Så for at skåne min gamle hund og for at vi stadig kan have det sjovt uden pres om præstationer m.v. så er hun altså seniorhund nu.
Efter de individuelle finaler var Tina Tøndering og jeg vært ved en lille mundskænk og et par stykker chokolader i anledningen af, at Tinas hund var blevet agilitychampion og Pizza var blevet springchampion et par uger forinden.
Tak for en rigtig dejlig weekend alle holdkammerater!
Søren og jeg har været 5 dage på Bornholm. Kom hjem sent i går aftes efter en dejlig miniferie (og så lige 2 dages agilitystævne). Der var dømt godt vejr i 5 dage og jeg havde derfor ikke regntøj med, men til gengæld solcreme. Denne solcreme havde desværre tømt sig selv i min taske, så halvdelen af mit tøj var med store (og ikke aftagelige fedtpletter), da jeg pakkede ud.
Nå men vi starter lige forfra på bloggen…. Onsdag morgen havde vi færgen kl. 8.30. Et par dage forinden havde Bornholmslinjen sendt en mail om, at hvis man forudbetaler morgenmad på afgangen, så kommer man ombord som en af de første. Ahhhh, kunne det nu passe? jo, den var god nok, og morgenmaden var ganske fin. Så det gør jeg igen en anden gang.
Vi skulle først overtage vores feriebolig kl. 15, så vi besluttede at tage til Hammer Havn og spise vores medbragte mad. Derefter kørte vi til Lokalteknisk Samling. Det er et museum drevet af frivillige. Det var noget vi havde talt om at se de sidste par gange, vi var på øen, men var aldrig blevet til noget. Sikke et herligt museum, der fik vi et par timer til at gå. Jeg følte mig gammel, idet min første bil (ellert) var udstillet samt en del LP’er fra min ungdom var også at finde på museum.
Min første bil var en ellert som denne her. Da jeg skulle have ny bil efter ellerten, så købte jeg sørme en mere, så jeg har altså haft 2 ellerter.
Vi fik ferieboligen (Strandløkken ved Rønne, bag Green Solution House) kl. 15 og jeg ville lige lufte hundene inden vi skulle køre til Nexø og se sandskulpturer. Men det blev ikke til noget, for da jeg havde set stranden på min hundeluftertur (kun 250 m fra vores feriebolig), så blev Nexø aflyst og Søren og jeg fik vores første svømmetur i havet denne sommer (længe ventet). Det var virkelig skønt.
Kizz Me og Pizza poserer for fotografen (Cocio er ude at svømme et eller andet sted, hun er jo datter efter Aqua, så hun elsker vand!)Jeg havde lille let hegn med, så vores hunde blev på vores område uden at jeg skulle være nervøs for, at de stak af (de respekterer hegnet)
Lampen over spisebordet var med virkelig en skarp pære, så jeg satte en sok over pæren, så vi ikke blev blændet
Efter vores havbaderi tog vi til Kvickly og købte to good to go hos bageren (så var der masser af morgenmad til dagen efter – og også frokost).
Torsdag formiddag skulle vi til Ekkodalen, hvor vi via Team Bornholm havde gratis billetter til guidet tur med fortællinger af naturguide Søren Sillehoved. Han er godt nok en sjov og farverig person, der ved helt vild meget. Han var meget levende og måske var ikke alle historier helt sande 🙂
Torsdag eftermiddag tog vi til Rovfugleshow. Jeg har i mange år gerne ville se det show, men de har altid haft lukket de ugedage, hvor jeg har haft mulighed for at se det. Jeg er altid ankommet fredag, hvor de har pausedag og har skulle til stævne lørdag/søndag. Men nu skulle det være. Jeg blev ikke skuffet, for nøj, hvor var det informativt og professionelt. Vi lærte en masse om ugler, falke, ørne og sågar også gribbe. Fuglene kunne rent faktisk bare flyve væk til udendørs showet, men de kom altid tilbage. De er trænet op med positiv forstærkning.
Ørnen kom altid tilbage efter hver flyveturØrnen landede på en pæl lige bag mig.
Torsdag aften var vi ude hos en af mine hvalpekøbere til middag. Virkelig hyggelig aften, hvor vi snakkede og spillede spil (nej, jeg er ikke kommet mig over at tabe til Laila). Spiller aldrig aldrig aldrig mere mod Laila (og ja, jeg er en dårlig taber!). Der er heldigvis gratis cykelleje med i ferieboligerne på Strandløkken, så vi valgte at cykle fredag ud til Laila. Og hurra for hundelamper, de kan bruges som cykellygter.
Fredag formiddag tog vi endnu engang ud til en guidet tur med Søren Silllehoved. Denne gang til Hammershus. På begge ture havde jeg mine hunde med i korte liner, da jeg ikke ville efterlade dem for mange timer alene i ferieboligen.
Søren Sillehoved ved Hammers HusSøren Sillehoved og jeg
Fredag aften, ja det er en oplevelse! Vi havde dagen i forvejen booket bord på restaurant RaZaPaz i Rønne. Det var en restaurant, som jeg havde læst om. Jeg tænkte, at det der tapas skulle prøves. Da vi havde fået bord, og jeg blev spurgt om hvad vi gerne ville have at drikke, spurgte jeg om en øl. Og de havde kun en øl, og den hed “skæld ud”. Øh hvad? ja, “hvis man bestiller øl på denne vinbar får man skæld ud. ” Nå, men så bestilte Søren og jeg en vinmenu til. Fabelagtig betjening og fantastisk mad.
Ret nr. 2 hos Raz Za Paz. Mums.
Lørdag og søndag stod i agilityens tegn. Søren er vant til at gå på opdagelse alene, når jeg er ude at fjolle med hundene. Han var dog hjælper (banefixer) de sidste par timer både lørdag og søndag eftermiddag. Han har selv sagt, at han faktisk syntes, at det var sjovt at se på lidt agility.
Nå men lidt resultater skal I da have fra agilitystævnet. Cocio er jo ikke så gammel, så hun er i klasse 1. Hun er virkelig hurtig og drøner derudaf. Lidt for hurtig på felterne og får dem ikke altid, men til gengæld i springklasserne, der konkurrenterne kamp til stregen. Lad mig sige det sådan … Søndag vandt Cocio begge springklasser og blev nr. 2 i agilityklassen. Seje tøs. Det ene løb var Cocio fantomagtig i tid, hun løb på 6,19 m/sek.
Dansk Spring ChampionBillede taget lige efter jeg havde set sidste hund løbe og jeg jeg vidste, at Pizza ville blive springchampionSindsyg mange præmierPizzas sidste certifikatPizza og Cocio med alle deres præmier
Pizza er jo blevet 8 år og jeg har besluttet mig for, at efter stævnet i Ribe i september, så skal hun løbe på seniorhøjde. Så jeg var meget spændt på, om Pizza kunne opnå det sidste og eftertragtede springcertifikat for at hun kunne blive Dansk Spring Champion inden seniorklasserne. Lørdag var det lige ved og næsten … hun var fejlfri, blev nr. 2 i spring klasse 3 (kun slået af Hazel på tid – endnu engang til lykke til Marianne).
Søndag formiddag trak jeg Pizza fra agility klasse 3. Det var virkelig lorte regnvejr og jeg turde ikke lade Pizza løbe på balancen, da jeg syntes den så glat ud. Der var da også en anden hund, der faldt af balancen. I spring klasse 3 (udfordrende bane) var Pizza den eneste, der kom igennem banen og hun var heldigvis fejlfri og i en fin tid. Hun fik derfor det sidste springcertifikat, og ja …. hun blev Dansk Spring Champion. Desværre var der ikke mange til præmieoverrækkelsen, så jeg tror at jeg venter med at fejre det til vi kommer til Ribe i september.
Tak til alle mine skønne venner på Bornholm for at lykønske mig med championatet. Jeg er glad og stolt af min pizzapige. Og tak til Susanne for altid godt selskab i teltet.
Mit knæ holdt stand og jeg er fortrøstningsfuld til DM i agility og rally næste weekend. Endnu en dejlig ferie på Bornholm er ovre. Vi ses til november, hvor jeg skal dømme min anden-sidste rallyprøve.
Jeg havde cocio med til Bornholm 😉 Sjovt at det står spejlvendt, når jeg tager en selfie.
For mange måneder siden tilmeldte jeg Kizz Me og Cocio til rallyprøver på Bornholm. Rally 2 dage i træk (12/3-13/3) på den dejlige ø. Serine med Carlo ville gerne følges med mig og det samme ville Mette med Chat/Mitch/Merlin. Jeg havde fundet et fint lille hus på landet, som tillod at vi kom med mange hunde. Det er ellers ikke altid let at få lov til at tage mere end 1 eller 2 hunde med i et sommerhus, så jeg taler altid for min syge moster og får meget sjældent nej, når jeg spørger pænt.
Cocio kom i løbetid i februar og blev parret 1. marts og jeg ville derfor ikke deltage med hende, selv om man gerne må så tidligt i drægtigheden. Heldigvis var arrangøren villig til at lade Cocio udskifte med Pizza. Så jeg pudsede lige Pizzas form af i løbet af få uger. Jeg kiggede lige efter i hendes resultatbog, ingen prøver siden september 2018. Ja, du læste rigtig, 3½ år siden!
Desværre blev Mette forhindret i at deltage et par uger inden vi skulle afsted. Så rejsen sammen med Mette må vi have til gode.
Nå men fredag eftermiddag kom Serine til DKK (mit arbejde), og vi kørte sammen direkte fra arbejde og til Sverige og med færgen til Bornholm. Fik handlet i Lidl i Rønne og så videre til Pedersker, hvor vi boede i et sommerhus (eller hytte, tilhørende en gård) langt ude på landet. Der var mørkt, som i rigtig mørkt om aftenen. Jeg er ikke mørkeræd, men det er der andre, der er 🙂 … vi håbede at se lidt nordlys 😉
Dejlige muligheder for gåtur lige uden for hytten (det røde hus foran gården).
Serine og jeg hyggede os vældig fredag aften, snakkede og spillede vendespil (uha, når to konkurrencemennesker skal forsøge at være gode tabere!). Det var en rigtig dejlig aften og vi fik vendt verdenssituationen, pludselig var klokken 2 og det var vist tid til at komme i seng.
Jeg tabte anden runde!
Skønt med blødkogte æg til morgenmad. Udlejer har jo en gård og åbenbart høns. For der stod en bakke med æg og muffins til os, da vi ankom.
Vi havde god tid inden vi skulle til rallyprøve lørdag, da vi først skulle deltage om eftermiddagen. Så lørdag formiddag ville vi lege turister. Serine havde fundet en dal, som ikke er så kendt, Svartingedalen. Sidst hun var der, kunne man slet ikke gå i slugten på grund af store vandmasser. Men heldigvis kunne vi få en fin lille gåtur ud af det denne gang. Der var gemt en cache i dalen, men jeg kunne simpelthen ikke finde den (ej heller Serine), så den blev desværre logget som ikke fundet. Havde ellers set det rigtige sted via spoilerfotos … men pist væk var den. Ærgerligt, når jeg nu skulle vise Serine første gang, hvor sjovt det er at gå på cachejagt.
Svartingedalen
Efter turistturen i Svartingedalen tog vi til DKK kreds 8’s rallyprøver. Hanni Zimmer og Cuba (Cocios kuldbror) vandt med 100 point øvet klassen og blev RØM, uha jeg blev glad for at være der lørdag og kunne give hende et kæmpe kram. Pepper (også Cocios kuldbror) var ikke så heldig, men havde en god prøve og han har været igennem en stor udvikling.
Jeg introducerede for næsten 1 år siden Serine til rally, og har fulgt hendes vej op gennem klasserne. Først med Bombay, som jo desværre kun nåede begynderklassen, og så nu med Carlo, som Serine havde tilmeldt i ekspertklassen for første gang. Og hvilken gang, hun blev sørme nr. 3 med 96 point og fik sit første rallycertifikat. Enestående debut og jeg blev helt rørt.
Så blev det endelig min tur med Kizz Me og Pizza i seniorklassen. Fed bane, som den nye dommer Annette Olesen havde tegnet til os. Jeg tror vi var 7 deltagere i klassen! Kizz Me er jo 13 år og hun er ikke færdig med at gå til rallyprøver, så jeg var spændt på, om min seneste træning af hende kunne give noget af sig. Og jo da, sørme om ikke hun fik 96 point. Enestående af min gamle tøs. Er du vimmer mand, hun er som sprængfarlig dynamit med den iver, som hun stadig har på rallybanen!
Pizza er næsten 8 år og dermed tilladt at stille i seniorklasse. Hun er endnu værre med hopla og spilopper end Kizz Me, så jeg var godt nok på overarbejde med en freeeeeesh Pizza. Det gik heldigvis godt og vi fik 98 point og vandt klassen. Woooow en lørdag!
2 seniorrallycerter til mine hunde og jeg.
Nr. 1 og nr. 3, så må jeg jo stå midt imellem. Er så stolt af mine rallypiger.Flot solnedgang ved gravhøjen/jættestuen
Nåede også at se jættestuen, som ligger lige uden for DKK kreds 8’s Hønsehuset. Der var en cache ved foden af et træ, men igen var vi ikke heldige, da selve cachebeholderen var fjernet.
Lørdag aften var vi alle 4 tøser inviteret til Laila (også en ejer af en af Cocios kuldsøskende) – vi er en dejlig klike, når vi er sammen. Super hyggelig middag, hvor verdenssituationen igen blev vendt og vi grinte meget.
Søndag morgen stod Serine, Yvonna og jeg stod tidlig op, men vi havde ikke travlt. Havde faktisk igen tid til at være lidt turister og fik rundet Ringborgen Rispebjerg inden vi kørte videre til rallyprøverne.
Elsker at opleve historien. Her er jeg ved udkigstårnet på Rispebjerg. Flot område med ringborg og tilflugtsborg. Bornholm har jo en enorm borg-historie.Yvonna og Serine på vej op i tårnet.
På vej fra Rispebjerg til Hønsehuset så Serine og jeg pludselig en ravn. Sådan en har jeg ikke set siden jeg boede på Grønland. Så vi vendte bilen rundt og kørte tilbage og at se nærmere på den. Serine fik heldigvis et billede af ravnen på mobilen. Fedt.
Søndag gik fint for mig, men ikke nok til certifikater, da Pizza fik 92 point og Kizz Me 93 point. Man skal have minimum 96 point, for at få certifikat. Jeg er dog mægtig tilfreds, for hundene elsker at arbejde for mig og jeg elsker at se deres entusiasme.
Vi skulle med færgen kl. 18.30, men jeg fik ombooket til 14.30 og den færge kunne vi godt nå. Det var godt nok dejligt, for så kunne vi nå hjem inden midnat. Ja, vi var jo hjemme til aftensmaden.
Sikke en skøn tur. Herligt at gå rallyprøver i det selskab!
Yvonna, Serine og jeg.
Jeg har ikke tilmeldt flere rallyprøver den kommende tid. Skal selv være dommer 2 weekender i træk her i marts og april. Cocio skal føde (forhåbentlig) ca. 1 maj, så der ønsker jeg ikke at være for megen væk fra hvalpene og så er rally en sekundær beskæftigelse.
Jeg elsker at fodre fugle på foderbrættet i haven. Men det er sørme ikke alt frø, som fuglene kan lide. Jeg kom til at impulskøbe lidt billigt foder i et supermarked, og så får jeg også som fortjent! For det faldt ikke i god jord … eller jo, det gjorde det. For fuglene fjerner bare de frø, som de synes er kedelige, og smider ud over foderbrættet og ned på jorden i mit bed. Det kan virkelig ikke betale sig at købe det billige fuglefoder!
Denne kedelige blanding var ikke fuglenes favoritMan må ikke græde over spildt frø
Så afsted med mig ned til den lokale Maxi Zoo. De har i denne uge (til og med 4/2-2022) tilbud på fuglefoder fra premiere (-20%). Jeg bliver aldrig skuffet, når jeg besøger Maxi Zoo. De har altid noget jeg kan bruge, hvad enten det er til fuglene eller hundene 🙂
Jeg har bedst erfaring med at blande foderet op – så det passer til de fugle, jeg elsker at se i min have. Så får jeg det lige som jeg vil have det.
Jordnødder og en anden god blanding fra multifit er nu på foderbrættet
Jeg har bl.a. ofte besøg af spætte, kvækerfinke, rødhals, bogfinke, sumpmejser samt selvfølgelig skov+ gråspurve, blåmejser og musvitter.
Nogle siger, at man ikke må fodre fugle, da det tiltrækker rotter. Men altså … hmm … indtil jeg ser nogle rotter, så fodrer jeg altså fuglene. Jeg synes, at det er meeeega hyggeligt. En passion, som jeg har fra min mor. ❤
Min mor har de sidste 5 år haft KOL. Fra november 2021 gik det for alvor ned ad bakke for hende og det sidste stykke tid boede min bror, søster og jeg hos mine forældre på skift, for at passe på vores mor samt hjælpe og støtte min far.
Lige efter nytår blev hun indlagt igen og den 4. januar måtte hendes lunger give op. Min bror, søster og jeg var ved hendes side hele natten mellem den 3. og 4. januar. Min far og min morbror nåede også op på hospitalet før mor tog sit sidste åndedrag. Hun døde heldigvis fint og ubesværet. Vi havde lovet at være ved hendes side til det sidste.
Mor blev bisat den 11. januar. Kirkeklokkerne ringede præcis 1 uge efter hun døde. Det var en rigtig smuk bisættelse, hvor jeg heldigvis kunne salmerne næsten udenad, for bogstaverne flød rundt i salmebogen på grund af tårer i mine øjne. Efter bisættelsen var der kaffe og kage på Gl. Skovriddergaard, hvilket var utrolig hyggeligt. Her mindes vi mor, min søster holdt en rigtig god tale og vi fik faktisk også grint lidt.
Som noget af det sidste den 4. januar lovede vi også min mor, at vi ville tage os rigtig godt af far, der nu sidder alene tilbage. Jeg snakker med ham hver dag og hjælper online med en masse praktiske ting.
Vi så mor en sidste gang på kapellet inden vi selv lagde låget på kisten.
Man håber vel altid, at ens forældre lever for evigt, men noget er sikkert og vist, og det er, at vi alle dør på et tidspunkt. Selv om man kan være bare lidt forberedt, så er man alligevel ikke helt forberedt på, hvornår det vil ske og hvordan man tackler det.
Jeg savner min mor hver dag og hele tiden, men jeg savner på ingen måde alle de slanger, udstyr og bekymringer, som fulgte med sygdommen. For første gang i flere år har jeg ikke været nervøs for at tage telefonen, hvis min far, bror eller søster har ringet mig op.
Min mor var den kærligste og søde person, man kan tænke sig. Hun var altid positiv – også den 4. januar, hvor vi fik snakket lidt og hygget os indtil hun gled ind i bevistløsheden. Humor havde hun faktisk også lige til det sidste.
Man skal huske at nyde livet og leve livet, for man ved ikke, hvornår det slutter. Man skal lade være med at brokke sig over småting.
Blomsterne og kranse blev lagt det sted, hvor urnen skal nedsættes.
For en måned siden skrev jeg et blogindlæg ”jeg er helt okay med det”. Det var hovedsageligt om Pizza, som ikke blev udtaget til DcH’s DM i agility. Jeg trængte til en pause – og har nydt det.
Og nu en måned senere er jeg igang igen. Og hvilken weekend! Og jeg har nydt det!
Cocio skulle deltage i sit 3. stævne og det gik virkelig godt. Hun skulle løbe 4 løb. Der var blandt andet konkurrence om bedste hund, hvor fører var medlem af Border Collie Klubben, kunne blive klubmester. Og ved du hvad…. Cocio gennemførte 3 ud af 4 løb og VANDT KLUBMESTERSKABET. Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg er simpelthen så overrasket og overrumplet over Cocios fart og glæde (hun siger det også højt) og over, at hun er nogenlunde styrbar 🙂 Lidt vilde har mine hunde jo altid været på agilitybanen. Hun er kun lige fyldt 1½ år – så sikke en fremtid vi går i møde.
OPDATERING 18/10-2021: Ovennævnte skrev jeg søndag aften. Men mandag blev jeg ringet op af VAS (stævnearrangør), de havde lavet en regnefejl vedr. klubmesterskabet. Cocio blev ikke klubmester alligevel 😦 Det blev en anden person, som løb i 145 sek med 15 fejl (og ingen tidsfejl). Cocio løb i 119 sek men med 20 fejl. Og da det er hunden med færrest fejl, der vinder, blev Cocio dermed ikke klubmester alligevel. Til lykke til Kisser, du får min rossette snarest muligt. Jeg er ikke vred eller noget på VAS, for helt ærligt, vi er jo bare mennesker, og hvor der er mennesker, sker der fejl. De har jo ikke gjort det med vilje. Alt tilgivet.
Jeg vil straks sige, at hun på ingen måde er overtrænet, hun er bare utrolig lærenem og da jeg har min egen bane, kan jeg jo lige smutte ud og tage 10 minutters træning hist og pist, når jeg har tid og lyst.
Jeg er i gang med at lave 2 on 2 off på felterne om til running contacts og tja, lige nøjagtig balancefelterne missede hun big time til konkurrencen. Så der er noget at arbejde med.
Jeg vandt bl.a. en halv times undervisning af Channie og en måtte-trænings-dims. Og som klubmester vandt jeg et gavekort til 250 kr. i bordershoppen. Ha ha, nej, men sådan læste jeg det, da jeg stod med gavekortet og var overvældet af glæde. Undskyld til alle for den skraldlatter, jeg slog op, da jeg fandt ud af, at der stod broderishop.dk – det er jo noget helt andet 🙂
Se alle Cocios løbCocio i fuld fart ud af tunnelen, fotograf Tina HindsgaulSkøn præmie, noget der virkelig kan bruges til noget.
Søndag formiddag afsted til Vallensbæk igen og her var det Pizzas tur til at være på agilitybanen. Hun deltager jo i den sværeste klasse. Det blev til 3 disk ud af 4 løb. Men altså, når Pizza så lige vinder det løb, som hun ikke blev disket i, gør det bestemt ikke noget. Min søde og frække Pizzapige. Det var hendes 2. springcert, hun vandt der, og nu mangler hun bare et for at blive Dansk Spring Champion. Som præmie vandt jeg en rigtig fint fuglefoderhus, som jeg er mega glad for.
Jeg er meget glad for sprincertifikatet til Pizza.
Det var ikke verdens smukkeste løb, men det behøver jo heller ikke at være smukt, når bare man vinder!Det det fine fuglefoderbræt, som Pizza vandt til migSådan der! Pizza! Fedt at stå som nr. 1 på resultatlisten.Så skal der trænes running contactsLige et lille billede af min pandekagemorgenmad lørdag morgen, inden jeg kørte til konkurrence.
Jeg er jo på LCHF for tiden og pandekager er bare ren guf og er med til at slanke! Ja, folk, der ikke aner, hvad LCHF er, tror ikke deres egne ører, når jeg fortæller, at man skal spise fedt for at tabe sig. Der skal virkelig ændres på folks opfattelse af, hvad der er sundt for kroppen.
Opskriften til sådanne pandekager kan findes her: https://mariasilje.dk/proteinpandekager/ De er lækre og nemme at lave. Den hurtige: 4 æg, 200 g hytteost, et par spiseskefulde husk, lidt mandelmel, lidt sødemiddel, lidt salt. Stavblænder! Bum! Stegt i godt med smør. Der kan være 4 små pandekager på vores pande ad gangen.
Tak til VAS for en fantastisk weekend. Håber, at flere klubber har mod på at lave stævner.
Endnu et år med corona har afholdt min familie og jeg at rejse udenlands eller lave de vilde udskejelser. Det har dog ikke afholdt os fra at opleve en masse. I år er første gang nogensinde (tror jeg nok), at jeg har afholdt 3 ugers ferie i træk. Det har været virkelig skønt med en længere ferie. Faktisk havde jeg 3 dages ferie de første dage i juli, skulle så lige på arbejde torsdag og fredag og derefter var der 3 ugers ferie.
Nedenfor i dette oplæg er der ikke så megen tekst ud over tekst til alle billederne. God fornøjelse:
Da ferien lige gik i gang fik jeg besøg af Susanne. Hun havde selvfølgelig Pizzas hvalp (fra februar måned) med. Lopez er jeg medejer af, og hun skal forhåbentlig en gang om nogle år være med til at give Asasaragenerne videre. Her sidder hun sammen med Cocio, mor Pizza og mormor Kizz Me.
Første lørdag i ferien, nærmere betegnet den 3/7 var jeg til agilitystævne i Høje med Odense. Mit mål med dagen var at Pizza gerne skulle opnå et springcertifikat. Hun fik sørme sit første springcert, da hun blev nr. 2 i et springløb, hvor vinderen i forvejen var springchamp, så certet røg videre til nr. 2. Forrige år var jeg til stævne i samme klub og der løb Pizza et kanon godt agilityløb, og de anmodede om at få min resultatbog, da Pizza havde fået agillitycertifikatet, men der var gået noget galt i beregningen og til præmieoverrækkelsen fik jeg at vide, at jeg ikke fik certet alligevel. … denne gang med springcertet fik jeg faktisk at vide, at jeg ikke havde fået certet, men det istedet for var gået til hunden på 1. pladsen. Der var ikke præmieoverrækkelse samme dag og om aftenen så jeg på resultatlisten (som blev uploadet til facebook), at nr. 1 i forvejen var springchamp og skrev forsigtigt til hende på messenger, om hun var champ. Det var hun og hun ønskede mig til lykke med certifikatet. Jeg kunne ikke deltage i stævnet om søndagen så jeg var mega spændt på, hvordan dagen ville gå, indtil min kollega (som var med til stævnet om søndagen) sendte mig dette foto og ønskede mig til lykke. Nu går jagten ind på de sidste 2 certer til Pizza.
Til samme stævne i Odense kom en af mine hvalpekøbere forbi med en af Pizzas hvalpe fra februarkuldet. Skønne skønne Zsa Zsa. Så dejligt at hvalpekøberne lige kører forbi og siger hej, når vi er i nærheden.
Jeg deltog ikke i Højmestævnet om søndagen, idet jeg var til 3 dages agilitykursus i Næstved den 5. 6. og 7. juli. Jeg deltog mest med Pizza, men tog også Cocio med til enkelte moduler for ikke at slide Pizza op. Jeg har blogget om agilitykurset for 3 uger siden. Se andet sted på min blog.
Til kurset valgte jeg at sove i mit telt og sammen med mine 3 hunde. Kunne godt tænke mig en lille bitte campingvogn, hvor man bare lægger jeg på en madras. Men altså dette fine telt er faktisk helt fint og jeg savnede bestemt ikke noget, ej heller da der var regnvejr en times tid den ene dag.
Jeg var på arbejde den 8. og 9. juli. Den 10. juli startede min 3 ugers ferie så rigtigt, og den startede med, at jeg var rallydommer for DKK. Jeg skulle kun dømme championklassen. Men hvilken klasse! Hold da op nogle gode hunde. En fornøjelse at bruge en feriedag på dette ”fritidsjob”. I baggrunden kan man se hundeførerne gå bane.
Efter at have dømt rally var jeg senere samme eftermiddag til min 2. covid19-vaccination. Jeg HADER sprøjter og har været bange for kanyler hele livet. Men den her søde nålemand fik mig til at slappe af og faktisk mærkede jeg slet ikke nålen. Jeg endte med at takke ham mange gange og give ham high-five. Jeg havde ingen bivirkninger af 1. vaccine og fik heller ikke af 2. vaccine. Det eneste jeg sådan set fik af bivirkninger var, at jeg ikke kunne tåle plasteret, som jeg fik på lige efter 1. vaccine. Så denne gang fik jeg bare lidt vat på.
Søndag den 11. juli kørte vi til Sortsø til vores sommerhus. Vi udlejer det normalt via Airbnb, men havde reserveret de 3 uger til os selv laaaang tid i forvejen. Jeg elsker udelivet og sov faktisk de fleste nætter i vores shelter i haven sammen med hundene. Lydene om natten er altså så sjove at lytte til. Den første aften/nat hørte jeg nogle små gryntelyde, noget som jeg ikke har hørt før. Den ene aften fik jeg set, hvad det var. Det var pindsvin, som futtede rundt i haven i mørket. Jeg er glad for, at vi har vores robotplæneklipper til kun at klippe få timer i dagtimerne.
Meget af tiden i sommerhuset gik med at klippe hæk, ordne ukrudt, slappet af, gået ture og jeg fik trænet hunde i haven. Her går oldemor Kizz Me fri ved fod sammen med oldebarnet Cocio (bemærk de ekstra ben bagved, det er Pizza).
Min morgentur og aftentur med hundene gik ofte ned forbi molen ved Sortsø Gab for at kigge lidt på vandet. Cocio elsker vand og jeg skal virkelig passe på, at hun ikke bare springer i vandet. Skøre tøs 🙂
Sidst sommer havde jeg lidt problemer med dikkedikværket og var faktisk en smut til tjek og måling på Nykøbing Falster sygehus. Tror det har noget med indtagelse af slik, brød og usunde ting i løbet af ferien at gøre. Så denne ferie har været lidt anderledes med hensyn til indtagelse af især kager og slik. Dette billede er af min morgenmad, som jeg godt ved indeholder frugtsukker, men ikke noget unaturligt. Helt generelt har jeg haft det sundhedsmæssigt fantastisk denne sommer, så jeg er sikker på, at min sundere tankegang også har haft lidt indvirkning.
Pyyyha det har været en varm juli måned. Faktisk ser jeg ikke nogen grund til at rejse til udlandet efter varme, når man kan have det så fantastisk i Danmark i juli, som vi har haft i år. Pizza har her leget med vand (hun elsker at lege med vandslange og vandpistol).
På en af de varmeste dage i juli havde vi planlagt en tur til København. Her er Sørens børn Laurits og Emma med. Vi skulle ind og løse en mordgåde. Det var en opgave, som Søren havde købt i december som mandelgave og den blev så indløst her i juli. Gåden sendte os lidt forskellige steder rundt i København (tæt ved Rundetårn). Det tog 4-5 timer inkl. lang frokostpause at forsøge at løse gåden. Vi gættede på den forkerte morder, ha ha, lidt sjovt. Men havde en fantastisk dag derinde alle 4.
Den 17. juli havde jeg tilmeldt Cocio en rallyprøve i Vallensbæk, så tidligt lørdag morgen kørte jeg fra Sortsø til Vallensbæk. Faktisk var der tilmeldt 5 Asasarahunde til rallyprøve i begynderklassen. Alle pånær 1 hund bestod klassen, faktisk fik Cocio 100 point og det fik kuldbror Bombay også. Det var en dejlig formiddag blandt mine bedste venner.
Lørdag den 17/7 til frokosttid ankom min mor til Bjæverskov sammen med min morbror (Mobbe Niels) og min tante Kirsten. Min mor var meget begejstret for at se stedet og se haven og alle de blomster, som hun har set så mange billeder og fotografier af. Min mor har KOL og har lidt svært ved at komme omkring, når der skal ilt og flasker med. Så jeg er min mobbe evigt taknemmelig for at køre hende herover fra Silkeborg og til Bjæverskov for at se mit nye hus og landsted. Jeg kunne desværre ikke diske op med den store frokost, for vi var jo i sommerhus og derfor var der ikke rigtig noget at give dem (jeg kunne ikke nå at handle ind fra rallyprøven og til min mor ankom). Så jeg lavede en lækker smootie til dem. Desværre kunne min far ikke komme med.
I sommerhuset fik jeg lagt et 1000-brikkers puslespil. Det er faktisk utrolig afslappende at lægge puslespil. Dette var mit andet puslespil og jeg er blevet fan af det. I løbet af ferien fik jeg lagt endnu et 1000-brikkers puslespil. Det er sjovt og udfordrende at sortere farver, form og placering inden man rigtigt kan gå igang. Jeg har altid grint lidt af dem, der lægger puslespil, da det virker som tåbeligt tidsfordriv. Men det gør jeg ikke mere. Det er så skønt. Jeg er fan!
I løbet af sommerferien i Sortsø havde vi besøg af en ejendomsmægler, som vurderede sommerhuset. Vi fik tilsendt en provenuberegning og Søren og jeg gik igang med at tænke over, om det skulle sælges. Jeg har haft lidt på fornemmelsen, at nu hvor vi har fået så skønt et landsted med alt det vi elsker, havde vi så behov for sommerhuset? Vores svar var nej, så vi har besluttet os for at sætte det til salg.
Jeg tog dette billede af vores sommerhus lige inden vi kørte hjem til Bjæverskov. Selv om vi havde reserveret sommerhuset til os selv i 3 uger, så benyttede vi det kun i 1½ uge. Så vi har foretaget det rette valg af at sætte det til salg.
En dag stod der pludselig en pakke uden for vores dør i Bjæverskov. Det var til min store overraskelse nogle flotte gin-glas, som Søren havde købt efter jeg havde stået og kigget beundrende på nogle, som vi så på vores tur i København. Her bliver glassene indviet i havestuen i Bjæverskov. Bordet de står på har stået i min mor og fars pejsestue, da de havde en stor villa i Silkeborg. Bordet passer så fint her i havestuen nu. Med den tunge skifferplade, så skubbes det ikke nogle steder, selv om hundene tumler ind i det 😉
En af dagene havde jeg købt en byvandring til Søren og Susanne og jeg – vi var rundt i Køges gader og fik masser af fortællinger om de gamle huse, torvet, købmændene, kongerne og de stakkels hekse, som der blev brændt massevise af i Køge. Vi havde en herlig aften og fik virkelig udvidet vores køgehorisont.
Lørdag den 24. juli var vi på restaurant Stacy’s i Køge. Det er en amerikanerrestaurant, der laver formidable burgere, milkshakes mv. I løbet af sommeren har de flere koncerter og vi var heldig at få bord i første række til Elvis On My Mind. Forsangeren Brian fra Tåstrup er skandinaviens bedste elvis-efterligner. Han udførte et formidabelt elvis-show og han sang fantastisk. Hvis du ikke allerede har hørt ham, så se om det er muligt at få plads på Stacy’s i løbet af aug/sep, ham kommer igen!
I løbet af sommeren springer endnu flere af mine blomster ud i haven. Jeg elsker blomster og da jeg jo ikke ved, hvad den tidligere ejer har plantet er det så spændende at følge med i. Lige nu er min hibiscus ved at springe ud. Åh sådan en busk har jeg altid ønsket mig.
Her er jeg på gåtur med hundene ved skoven mellem Bjæverskov og Lellinge. Skoven hedder Skovhus Vænge og er virkelig smuk. Hundene nyder sådanne gåture og jeg elsker at komme rundt i naturen. Køge har virkelig en smuk rute 90 (Køge Å stien). Den skal jeg have udforsket noget mere her fremover.
Hundene smuttede selvfølgelig i vandet ved Skovhus Vænge.
Den 27/7 var vi en smut i Helsingør. Jeg havde hørt om Helsingør Street food market og sådan så der ud, da vi kom ind i den kæmpe hal. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige boder og besluttede os til sidst begge for at købe mad i den indiske bod. Mums siger jeg bare. Det var virkelig dejligt at prøve at smage noget helt anderledes. Og ikke sidste gang vi besøger street food market!
Den 31/7 var jeg lige en smut til DKK’s og vist nok FCI’s første officielle godkendte hoopers konkurrence, hvor man opnår resultater og point i officielle klasser med henblik på at opnå at blive Dansk Hoopers Champion. Jeg har smugtrænet Pizza i hoopers og de bar frugt. Hun deltog i 4 løb og fik point i 2 af løbene. Jeg glæder mig til hoopers-fremtiden i Danmark!
Ved vores hus er der også vores egen lille bøgeskov. Jeg har i en del af sommerferien arbejdet på at lave en lille sti gennem skoven og så har jeg iøvrigt også savet en masse brænde og slæbt en masse. En af dagene, hvor jeg savede brænde, blev jeg bidt af en hestebremse (troede jeg) og pludselig var der 4-5 hvepse på mig, … nej det var så ikke hestebremser, men et jordhvepse-bo jeg var kommet i nærheden af. Blev bidt flere steder inden jeg tog flugten. Det hele gik så stærkt. 2 dage efter kom hvepserydder og fik fjernet ialt 4 hvepsebo (2 af dem i jorden, hvor vi arbejder). Så ingen kær biodiversitet lige der. Men ellers får vores natur lov til at leve og grene blive liggende.
Birkebrænde bliver slæbt og lagt frem. Det skal snart kløves og man siger jo, at det varmer mange gange sådan noget træ. Og det skal jeg godt nok love for, da det er hårdt at bære, stable, save, kløve, lægge på plads m.v. Men jeg nyder det faktisk.
I løbet af sommeren har jeg trænet en del med hundene. En del er måske lidt meget sagt, men 10 min. hver dag med hver hund er det blevet til. Og det kan virkelig ses på især Cocio som rykker helt vild på agilitysiden. Hun bliver en fremragende agilityhund. Jeg har lagt en lille film op på facebook af Cocio og har fået rigtig mange søde kommentarer fra mine venner. TAK!
Jeg elsker naturen, vildet og alle lydene. Vi har mange fulge omkring os her i Bjæverskov. Søren og jeg har ofte siddet ude på terrassen denne sommer og nydt en god kop kaffe eller en øl. Vi har hørt fulgestemmer, som vi aldrig har hørt før, og fundet ud af, at vi har natugler i skoven eller tæt ved. Vi har googlet og youtubet en masse fulgestemmer for at finde ud af, hvilken underlig lyd det var vi hørte, efter mørkets frembrud, men er altså kommet frem til, at det er en natugle. Nu ønsker jeg mig en ugeredekasse til jul 🙂
Der var så mørkt inde i vores køkken og vores skov havde grene næsten helt ned til jorden flere steder, så der kom slet ikke noget lys ind ude fra markerne. Det skulle være løgn tænkte jeg, og så gik jeg en dag i gang med motorsaven. Det kom der dette smukke lys ud af. Nu kan ve se ud til marken og har samtidig bevaret vores flotte bøgeskovs majestætiske look.
Sommerferien blev afsluttet med en god gang sushi fra vores lokale sushi-pusher i Bjæverskov. Yes, der er en bette sushi-restaurant i Bjæverskov, som faktisk laver udmærket sushi. Tak for en skøn ferie Søren. Glæder mig til fremtiden og til at komme på arbejde i morgen.
ZAG står for Zealand AGility (Camp), en træningslejr for agilitynørder i 3 dage. Ja, sådan en AGcamp har jeg gamle kone på 51 lige været på. Der var overnatning på pladsen, og selv om jeg bor 40 minutters kørsel væk, så valgte jeg at slå telt op og sove på luftmadras.
Mit store telt med lidt hegn foran skabte rammen for mine 3 hunde og jeg i 3 dage.
Campen startede mandag den 5/7, men allerede dagen før var det muligt at komme og slå telt op eller sætte campingvogn og allerede overnatte fra søndag til mandag.
Søndag valgte jeg at sætte mit lufttelt op (ja, en ægte blondine samler ikke stænger til et telt – det pumpes op!) og vupti, så var mit 5 personers telt fra Decathlon sat op. Jeg hjalp camp-ledelsen med at sætte ringbånd op og ordne lidt småting og derefter kørte jeg hjem og overnattede i Bjæverskov.
Mandag morgen kl. 7.45 var vi i gang. Marianne bød velkommen og fortalte, hvordan hele denne camp var blevet til over en god flaske vin sammen med nogle venner. Fra idé til handling er der ikke langt! Typisk for disse fantastiske 4 – og tak for det! Marianne, Bent, Rune og Christian. Uden jer, ingen camp.
Campen var opdelt i 3 ringe med hver sin instruktør – og foregik over 3 dage. Man havde den samme instruktør formiddag og eftermiddag dag 1, næste instruktør dag 2 og tredje instruktør dag 3.
Det vil sige, man havde den samme instruktør en hel dag og dermed samme instruktørstil. Og man skulle dermed ikke omstille sig ved hele tiden at skifte instruktør alt efter hvilket modul, man var på.
Instruktørerne på campen er nok Danmarks bedste agilityinstruktører: Jane, Jannie og Channie (det lyder så sjovt, når man siger det i den rækkefølge). Hvorfor dog få instruktører fra udlandet til Danmark, når vi har disse 3 boende her i landet?
Jeg havde taget alle 3 hunde med, men gamle Kizz Me måtte desværre kun se på. Hun kan ikke holde til sådan noget mere. Men hun nød at være med og fik masser af opmærksomhed.
Dag 1 var jeg på Jannies bane. Lange baner med god afstand og med en helt speciel stil, hvor vi skulle få hunden til at selektere forhindringerne via verbale kommandoer. Fedt at prøve dette. Formiddag havde jeg Pizza på banen og eftermiddag havde jeg Cocio på banen. Vi løber jo heldigvis ikke hele tiden og der var masser af pauser, hvor vi så de andre deltagere, grinte og klappede.
Pizza giver den gas og springer afsted i fin stil. Cocio altså! Hvorfor altid så fyr og flamme, når du giver dig i kast med noget! Nå, men det ligger jo i generne at være med fuld power 🙂
Dag 2 var jeg på Channies bane. Jeg startede med at løbe hele banen med Pizza fejlfrit. Derefter brød vi banen op i bidder og forbedrede en masse via andre løsninger end min gammelkonestil. Jeg kender Channie godt, da hun har været min træner gennem de sidste par år. Om eftermiddagen skiftede jeg Pizza ud med Cocio, da jeg syntes Pizza skulle have pause. Cocio giver sig 100% og er virkelig en drøm at løbe med. Sidst på eftermiddagen efter jeg havde løbet kom der mega regnvejr. Teltet holdt tørt og jeg fik en lille lur – det var tiltrængt. Om aftenen var der quiz-night, hvor vores hold skulle dyste mod de andre 5 hold. Hold da op, hvor var det sjovt og jeg vil sent glemme, at vi sang højt “pas på den knaldrøde gummibåd”! Alle de andre hold snød, og jeg mener til fulde stadigvæk at vores hold vandt 😉
Pizza træner selvstændig nedgang på balancen, hvor jeg bliver ”låst” bag 2 tunneller. Cocio på Channies bane. Ja Channie var lige nødt til at sidde foran tunnellen ved dette spring, som stod meget tæt på hinanden.
Dag 3 var jeg på Janes bane. Jeg har været på kursus hos Jane før, så jeg kendte hendes stil og entusiasme. Super fed bane, men svær og fyldt med fælder. Det var lidt svært at finde rundt på banen. Vi grinte og jeg sagde, at hvis man ikke ved, hvor man skal hen, skal man bare tage det mest usandsynlige, og det er sikkert rigtigt 🙂 Det var jo også sidste dag og vi havde haft mange forskellige baner og moduler i hovedet, så det gjorde det jo heller ikke lettere. Jeg lærte også sætningen, at ”hvis man er bange for, at man ikke kan nå det, skal man bare løbe lidt hurtigere” 🙂 Cocio løb ikke på Janes bane, da den var for svær og jeg ville gerne løbe med Pizza, da det lige var noget for hende.
Rune og Delta deltog også. Delta udviklede sig hver dag sammen med Rune. De var en fornøjelse at se på. Delta bliver afkølet i den hundepool, som jeg havde taget med. Der var mange hunde, der var glade for poolen.
Der var skønt solskinsvejr på dag 3, teltet blev tørt og jeg fik det pakket fint sammen igen sidst på dagen – så vi er klar til en ny overnatning.
Selv om jeg er en gammel agilityrotte har jeg godt af at udvikle mig, selv om jeg ikke kan løbe så stærkt, som de unge, slanke sporty agilitymodeller 😉 Jeg lærte ihvertfald meget og vil gerne deltage næste år, såfremt 4-kløveret tør arrangere endnu en camp! Pleeeeeease
Pizzas første spring-cert
2 dage før campen var jeg til agilitystævne i Højme, hvor jeg deltog med Pizza om lørdagen. Lige nu jagter jeg springcerter. Sørme om ikke det lykkedes for os: Pizza fik springcert, idet hun blev nr. 2 i et blændende springløb. Jeg turde ikke håbe på, at hun fik certet, da der ikke var præmieoverrækkelse lørdag (jeg deltog kun lørdag). Først søndag sidst på eftermiddagen fik jeg beviset: Et billede af rossette, bobler, cert og præmiebon’er. Yes, Pizzas første springcert var i hus.
Selv om jeg har dyrket agility i rigtig mange år – faktisk siden 1989, så udvikler sporten sig og det må jeg altså også gøre, for ellers kan man ikke følge med. Sporten forandrer sig, stilen på banerne forandrer sig (skæve vinkler osv), så man bliver nødt til at være up to date. Det føler jeg, at jeg er nu!
Cocio har været en atypisk border collie i hendes ungdomsperiode. Hun har været helt anderledes at træne med i forhold til mine andre border collies. Når jeg har skulle træne hende, har jeg skulle finde ud af, hvad hun tændte på af godbidder. Det har ikke været let, men jeg endte med hendes foder blandet op med lækker dåsemad, og så give hende belønning med en te-ske med snasket foder på. Det kunne hun godt lide, det var dog lidt besværligt. Mange gentagelser, har jeg ikke kunne foretage, for hvis øvelserne var for svære for hende eller jeg forlangte lidt for meget, så tjekkede hun ud, og gik over og lagde sig i kurven midt i træningen i stuen. Meget atypisk og ikke noget, som jeg har genkendt fra mine andre border collier. Og øvelserne var ikke svære, det var helt normale tricksøvelser. Men jeg er ikke sådan en person, der bare giver op. Jeg har fundet nogle andre ting at træne med hende, for hun har hele tiden været til fart og glæde, så hoops, tunneler og løbe gennem springstøtter har hun været rigtig glad for.
Træning i haven gav pludselig pote 12 mdr gammel
Jeg har derfor hele tiden tænkt, at hun aldrig bliver nogen rally- eller lydighedshund. Måske den første af mine hunde, der ikke skulle til en rallyprøve. Panik blev rally og super rally champion. Du Der blev rally champion. Kizz Me er rally og super rally champion. Pizza er rally champion. ….. men Cocio syntes, at det var dødkedeligt med rallyøvelser. Så jeg overvejede, at jeg slet ikke skulle lave rally med hende og kun agility og hoopers.
Men en dag for nogle måneder siden tænkte jeg, at jeg skulle se, om hun var ved at være klar i hovedet til at lave lidt rallylydighed. Og det var som om, at hun var en helt anden hund. Modnet sent. Men bedre sent end aldrig. Samtidig har jeg også givet hende tid, Søren og jeg har solgt og købt hus, Pizzas har haft hvalpe, så træning har der heller ikke været så megen tid til. Ja, undskyldninger er der nok af. Så jeg vovede at tilmelde hende en rallyprøve 1½ måned senere lørdag den 8/5-21.
Jeg bliver nødt til at have mig et konkurrencemål med min træning for at tage mig sammen. Det er egentlig for dårligt af mig, at der skal være et decideret mål, men sådan er jeg nu engang indrettet. Jeg kan dog forstå, at mange andre har det på samme måde. Tilmeld dig en konkurrence med din hund for at få trænet der hjemme. Pinligt.
I mandags fik jeg en besked om, at der var nogle, der var sprunget fra til en aftenrallyprøve i Rødovre den 7/5-21, og jeg havde for en måned siden spurgt om jeg måtte komme på venteliste. Så jeg var heldig, at der var plads til både Kizz Me i senior og Cocio i begynder. Det var dermed Cocios første rallyprøve i fredags.
Jeg har for mange mange år siden været til et arrangement i Rødovre Brugshundeklub, så jeg vidste i forvejen, at klubben lå klods op ad motorvejen. Så det var lidt et sats, når ingen af mine hunde er vant til støj fra mange biler (man bor jo på landet).
Jeg havde mit søde lille popup-telt med. Der er lige nøjagtig plads til 2 hunde en stol og en taske. På min stol kan I se min hynde/sæde, hvor der er genopladelige batterier og dermed varme i sæde og ryg. Uha det var godt i fredags, hvor der ud på aftentimerne blev koldt.
Kizz Me var den første hund på banen fredag eftermiddag. Hun var særdeles FRESH, missede et par øvelser og havde et par ommere, og så var det for mange minuspoint, og dermed fik vi besøg af IB (ikke bestået). Men sikke en glæde og iver hun havde. Ikke til at se, at hun var stævnets ældste hund.
Det blev mørkere og mørkere og da klokken var næsten 21 var der banegennemgang for begynderklassen og Cocio var tredje sidste hund. Det er lang tid siden, at jeg har været så nervøs til en rallyprøve. Uha, for Cocio elsker alle mennesker og hunde, så jeg var nervøs for, at hun ville ud og snakke med alt og alle, når vi var på banen. Der var mange venstredrejninger i klassen og det elsker Cocio. Så vi gik på banen og jeg havde faktisk en god fornemmelse – men også hjertebanken. Cocio gik rigtig fint, jeg skulle dog kæmpe lidt for hendes opmærksomhed i højrevendingerne, da hun kigger ud på tilskuerne, når hun vender rundt, men hun var med mig, og så koster det ikke point rally. Da hun kom i mål var jeg bare så super glad, for jeg var egentlig blot kommet til prøve, for at få en god oplevelse med hende. Men da dommeren fortalte, at hun havde fået 100 point, så blev jeg helt rørstrømsk og måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage. Og jeg måtte også kæmpe med mig selv for ikke at kramme dommeren … men det gør man bare ikke under corona!
Her er Cocios prøve:
Til slut var der præmieoverraskelse. Der var 3 hunde med 100 point, men Cocio var hurtigst, så hun vandt sørme klassen. Sikke en debut. 100 point til første prøve og opnåelse af titlen RBM samt vinder af klassen. Hun blev 1 år i marts. Jamen dog. Sikke en stjernehund. Og vist nok stævnets yngste hund.
Tusind tak til Hanni Zimmer (ejer af Cocios bror Cuba), som filmede og tog billeder. Det sætter jeg virkelig pris på. Og det var virkelig hyggeligt at snakke med folk igen (det gør man jo næsten ikke her under coronasituationen).
Der var lidt mørkt til præmieoverrækkelsen fredag aften. Heldigvis var der projektører på banen. Vi har alle mundbind på, og jeg har selvfølgelig dannebrog på mit mundbind.
Lørdag morgen, tidligt op, for jeg havde jo tilmeldt Kizz og Cocio til endnu en rallyprøve. Så afsted med os til Kirke Hyllinge.
Kizz Me skulle på banen først og hun gik som en drøm. Virkelig fine momenter og 89 point. Meget tæt på sit første seniorrallycert, kun et par poters flyt afgjorde pointene. Det er godt nok ikke til at se, at Kizz Me er 12½ år gammel. Kizz Mes søn Chat er også i seniorklassen, han er 10 år og han vandt klassen med en fremragende bane.
Chat og Kizz Me, han blev nr. 1 og Kizz nr. 4.
Cocio var igen en af de sidste, der skulle op og jeg var igen nervøs for, om hun syntes, at omgivelserne var mere spændende end jeg. Et par gange kiggede hun ud og logrede til folk (positivt problem), men jeg fik hende med og hun var glad. 95 point og 4. vinder på dagen. Det er da fuldstændig okay og meget godkendt af mig.
Sidst men ikke mindst … Ihhhh, hvor var det skønt at være sammen med mine rallyvenner igen. Især Mette Jensen har jeg savnet samværet med.
Glæder mig til fremtiden med Cocio og flere rallyprøver. Men nu begynder agilitystævnerne med Pizza og de har førsteprioritet, men kan nok klemme en rallyprøve ind i ny og næ 😉
Wooooow, hold da op! Tina og Loke gik hen og vandt DM i Nordisk, rundering her i weekenden. Og er også nu på landsholdet for andet år i træk. Kennelmutter er ikke bare stolt, hun er ovenud lykkelig for det gode resultat. Asasara Likes Nephew er fra musikgruppekuldet efter Pizza og Coffee. Til lykke Tina!!! […]
Mine hvalpekøbere viser sig ofte at have forskellige sportsgrene som hobby. Jeg bliver overrasket gang på gang over, hvor godt mine afkom klarer sig i de mange forskellige discipliner. Her er billede af Asasara Likes Kashmir, som i Nordisk gik hen og vandt en konkurrence for et par weekender siden. Det var ovenikøbet første gang […]
Lone Sommers blog - makker.dk 