Derfor blev det Cocio, som blev boende

Hvorfor var det Cocio, du valgte? Det spørgsmål får jeg ofte stillet, og det er svært at gøre en lang historie kort. Så det gør jeg ikke 🙂

Cocio i gang med at sove eller bestige sin mor Aquas hovede.

Jeg har ikke haft hundehvalp i næsten 6 år (Pizza bliver 6 år om 2 dage) – så hvis jeg skulle have en afløser til Pizza både træningsmæssigt og opdrætsmæssigt, så er det ved at være tid til ny hund. Derfor fik jeg på snedig og kvindelistig måde overtalt min mand til, at vi kunne beholde en hvalp fra kuld N. Han har ellers stædigt holdt fast i, at vi kun skal have 2 hunde herhjemme og først få en ny hvalp, når Kizz Me ikke er her mere. Kizz Me er 11½ år gammel. Jeg kan da godt se, at det er mest praktisk, når man er ude at rejse (overnatning på hotel e.lign.) eller hvis hundene skal passes, eller når man skal transportere hundene i bil, at der kun er 2 hunde.

Der blev født 6 hvalpe, heraf 3 tæver: Breezer yderst til venstre, Cocio (red merle i midten) og Juice yderst til højre.

Jeg har besluttet mig for, at Pizza ikke skal have flere hvalpe og jeg ved jo ikke, om min udstationeringstæve Delta kan eller får hvalpe, derfor var en hvalp fra Aquas kuld måske min sidste chance for, at jeg bibeholder mine egne asasara-linjer.

Aqua (Cocios mor og det vil sige Pizzas datter fra første kuld) blev parret i januar 2020 og kom hjem til mig 1½ uge før fødsel. Aqua bor til dagligt hos en veninde i Jylland. Det vil sige, at parring og størstedel af drægtighedsperioden foregik hos Alice. Jeg var meget spændt på denne drægtighed og fødsel. Der skulle jo gerne blive født minimum 1 tæve, så arvefølgen blev sikret.

Juice og Cocio 8 uger

Opstart af fødsel gik lige efter bogen. Opblokningsfase, uddrivelse af 1. hvalp gik rigtig godt. Så gik fødslen lidt i stå og der gik næsten 2 timer til hvalp nr. 2 kom ud. Han blev født ude på græsplænen, idet jeg ofte havde Aqua ude at tisse, da hun ikke rigtig fik synlige veer inde i stuen. Jeg var nervøs for om det hele skulle ende med kejsersnit, så jeg ringede til dyrlægen, der sagde, at jeg skulle pakke bil og komme ind med både Aqua og de 2 hvalpe, så Aqua kunne få noget vestimulerende. Da jeg fik bilen pakket og indrettet til 2 hvalpe og en tæve, så ville jeg lige have Aqua ud og tisse i haven en sidste gang inden hun skulle ud i bilen. Og plop, så blev Cocio født ude på græsplænen, jeg greb lige nøjagtig Cocio inden hun landede i græsset.

Jeg aflyste dyrlægeturen. Næste hvalp blev også født på græsplænen (har faktisk en youtubevideo af det) og de 2 sidste blev født normalt i fødepoolen.

Cocio 9 uger, indlæring af tryk på plade med klikker

Hov, det var jo slet ikke det, som dette blogindlæg skulle handle om. Nå, men altså kuld N skulle heldigvis ikke ende i kejsersnit. Aqua var bare bedst til at føde ude og jeg har stadig 0 kejsersnit ud af 14 kuld.

Der kom 3 hanner og 3 tæver. Og det var præcis det, som jeg havde af hvalpekøbere på min venteliste (inkl. mig selv).

Så var det bare at vente og se, hvordan de 3 tæver udviklede sig. De var forskellig af udseende: 1 brun/hvid (Breezer), 1 red merle (Cocio) og 1 lilac merle (Juice).

Cocio, mormor Pizza og Oldemor Kizz Me.

De udviklede sig ufattelig ens og jeg skiftede til at have dem alle som favoritter. Efterhånden fravalgte jeg Breezer, egentlig uden grund, men Cocio og Juice var bare dem, der oftest valgte mig (lagde sig ind til mig eller op til mig, når de ville sove) og valget stod så mellem de to merles.

Jeg har jo altid været glad for merle. Dog vil jeg fortælle, at efter jeg beholdte Pizza fra kuld J, hvor der faktisk var en fantastisk flot blue merle tæve i kuldet -så lægger jeg ikke farve til grund for mit valg. Pizza er jo sort/hvid og med skæv blis i hovedet. Absolut ikke det, jeg normalt vælger, men Pizza valgte mig … dengang for snart 6 år siden.

Cocio er med mig på arbejde hver dag. Her ligger hun og venter på, at der kommer en kollega forbi for at nusse hende. Hun har en bestemt taktik og charme, der kan lokke alle og enhver hen til lågen for at nusse hende på brystkassen.

Jeg havde en klog dame forbi, der mærkede på hvalpene og gav sit besyv med angående krop og bygning hos Cocio og Juice. Det var lutter positive ord. Så mit valg af hvalp blev ikke lettere – men det gav mig en del at tænke over.

Hvalpene blev registreret hos Dansk Kennel Klub. Og det skulle vise sig, at Juices registreringsnummer hos DKK var 05599/2020. Makker, min første border collie, han var født den 5/5-99. Uha, var det et tegn? Jeg kunne ikke lade være med at tænke på det, men bruger ikke at kigge på sådanne tegn 😉 Tror heller ikke på spøgelser eller heeling. Basta!

En af mine han-hvalpekøbere foretager ofte hvalpetest for andre og hun foretog også hvalpetest af bl.a. Juice og Cocio. Stadig meget ens hvalpe. Og jeg var total i tvivl vildrede om valget. Jamen var det Cocio, eller var det Juice, der havde den bedste hvalpetest? De var gode på hver deres måde.

Cocio 11 uger gammel

Breezer havde jeg valgt til Pia i Jylland. Og det vil sige, at jeg så skulle tage stilling til fordeling af Cocio og Juice mellem jeg og den anden tævehvalpekøber. Jeg havde lovet at give den anden hvalpekøber besked – vist nok en lørdag formiddag lige efter hvalpetesten – og jeg kunne ikke beslutte mig. De to hvalpe var toplækre begge to. Det var nærmest ælle-bælle. Jeg valgte så at spørge den anden hvalpekøber ”Hvis du var i den heldige situation, at DU kunne foretage valget, hvilken hvalp, ville du så vælge? Hun svarede klart og sikkert: Juice.

Dermed tog hun valget for mig. Jeg skulle beholde Cocio. Og gud, hvor er jeg glad for det valg.

Dagen efter kom jeg til at tænke på, … gad vide, hvad Cocios DKK registreringsnummer er? Tjekkede det lige: 05798/2020 … hov, hvad var det? De tal kunne jeg godt genkende, det var faktisk mit telefonnummer! Ha ha, hvor sjovt, og nej, jeg tror ikke på, at det var et tegn! 😉

Vi træner hver dag, her øver vi bukke

Nu er Cocio 4 måneder. Hun er super kær, meget elskelig, særlig og snu. Derudover er hun legesyg og eftertænksom – og lærenem – og vanvittig hurtig i sine bevægelser. Jeg tror, at jeg kommer til at lære en del af hende – og må omtænke nogle af mine træningsmetoder, da hun er meget selvstændig. Faktisk kommer hun ikke altid, når jeg kalder, så jeg må træne intensivt med hende her i sommerferien. Jeg mener selv, at indkaldsfejlen blev begået på en bestemt måde: Hun hader at få sele på, og når jeg kaldte på hende for at få sele på, forbandt hun det med, at hendes navn var ubehageligt. Navn = indkald = sele på. Ja, man lærer så længe man lever.

Cocio – godbid – fri. Det er sommerens strategi.

Kan I have en god sommer allesammen!

Cocio elsker vand, og bader gladeligt i min bed-roller
Cocio elsker stadig at putte hos mig. Skål og god sommer!

Kizz Me afsluttede agilitykarrieren med manér

Kizz Me fik mig til præmieoverrækkelse 4 gange. Man kunne fx vinde Grimbergen.

Jeg har længe gået og tænkt på, hvornår mon det var tid for gamle Kizz Me på 11 år at gå på pension. Hun kan nemlig godt virke lidt gammel og stiv, når vi har lavet noget fysisk, fx været til agilitykonkurrence. Kizz Me er en hund, der ikke ligger på den lade side, heller ikke når man er gammel. Hun har kun 1 gear: Fuld fart frem.

Så det var egentlig med lidt vemod, at jeg tilmeldte hende agilitystævnet i Vallensbæk i dag. For tænk hvis nu, at det var det sidste stævne med hende? Tja, når man ser på hende, når hun rejser sig her til aften, så tror jeg sørme, at det var hendes sidste stævneløb i dag.

Efter et af løbene gav jeg Kizz Me et ordenlig kys på kinden. Jeg kiggede på et tidspunkt og troede, at hun blødte, men det var blot hendes blondinemor, der havde taget læbestift på til agilitystævne!

Hun skulle løbe 4 løb om formiddagen, og vandt dem alle 4!!! Sådan der! Jeg var også meget fokuseret og ville gerne give både hende og jeg en sidste oplevelse sammen på agilitybanerne. Det skal jeg love for at vi fik, vi nød det begge to til fulde. Kizz Me blev stævnets bedste seniorhund og vi fik et gavekort fra Maxi Zoo.

Se hendes løb her:

Pizza løb også i dag. Hun var en stjerne i de svære klasse 3 løb, men havde desværre ingen fejlfrie løb. Hun fik mig dog op til præmiebordet et par gange. Det blev vist til en 5. plads i det ene løb og 6. og 7. plads i de andre løb.

Faktisk troede jeg ikke, at jeg skulle til præmieoverrækkelse for Pizzas ene springløb, idet hun havde en vægring på muren. Så da sidste løb var forbi pakkede jeg sammen og kørte hjem efter en lang dag i hallen. Min søde veninde Susanne var stadig i hallen og ringede mig op, mens jeg kørte på motorvejen (jep, jeg har bluetooth og speakere), og jeg kunne mærke stemningen ha ha ha, det var så sjovt. Og hun valgte en pose med dogs creek legetøj til hundene eller måske mit kommende kuld hvalpe….

Se de dejlige gavekort mine hunde vandt til mig.
Elsker at komme til præmieoverrækkelse, hvor man kan vælge imellem flere forskellige præmier. Kizz Me står og logrer, da jeg kigger ned i posen med lækre sager. Så vidt jeg husker, så valgte jeg en stor pose med masser af træningsgodbidder.

.

.

.

Hoops i haven

Kizz Me synes, at det er sjovt

Hoopers er en ny hundesport, som vokser med lynets hast i Danmark. Jeg har kendt til sporten i et par år via youtube-videoer og folks skriverier på facebook og har været fristet til at prøve det, men mine andre interesser for rally og agility har været nok for mig. Der skal jo være tid til det hele.

Jeg har jo lagt rally på hylden (ihvertfald for en stund), så nu er der plads til noget nyt i mit liv.

Lige nu eksploderer nettet nærmest med folk, der udbyder kurser og prøvetimer. Andre køber udstyr og prøver sig frem med lidt træning. Jeg er en af dem, der er blevet nysgerrig på sporten og har investeret i 12 hoops, et hegn og et par ”tønder”. Det er da en start og lige nu er det bare for sjov og for at få lidt anderledes træning med mine hunde.

Se videoen!

Som man kan se på videoen er mit første step at lære hundene at løbe igennem disse hoops. Gamle Kizz Me fangede det rigtig hurtigt. Pizza troede, at det var en form for slalom, hvis jeg satte hoopsene for tæt på hinanden. Men prøv lige at se, hvad 10 minutters træning gør ved hundene!! Ih, hvor de elsker det.

Jeg er meget spændt på, hvad fremtiden bringer for denne hundesport i Danmark.

Pizza

24 tricks fra 1. til 24. december

Jeg brugte nissehue som almindelig hue, når jeg gik tur med hundene. Her er vi juleaftensdag på molen ved Sortsø.

Jeg skal da nok lige love for, at jeg gik all in i DKK’s julekalender, som har haft udfordret hele hundedanmark med nye hundetricks hver dag på deres facebookside gennem december måned. Mange af mine veninder gik med på legen og det var sjovt at se deres løsningsvideoer.

Jeg lovede mig selv at lære begge mine hunde trickene hver dag. Og hvis jeg følte, at det var lette tricks for mine hunde, gjorde jeg det sværere for mig selv og dem ved at lade hundene udføre øvelsen samtidig.

Jeg måtte dog gå på kompromis den sidste dag, hvor tricket var, at hunden skulle springe op i min favn. Der måtte Kizz Me på næsten 11 år ”springe over”. Jeg syntes, at det var for hårdt for hendes krop.

Det gik rigtig fint hele december, men der var dog et par bump på vejen.

Vi blev udfordret af, at min mand og jeg var på juleophold i Lübeck en forlænget weekend midt i december. Heldigvis havde vi hundene med, så de stadig fik lært et trick hver dag. Bl.a. ligge død, hvilket jo passede fint med ”døden fra Lübeck”.

Min mand og jeg tog på juleferie i sommerhus allerede den 20. december og jeg havde glemt at få min klikker med (jeg shaper oftest mine øvelser), så jeg måtte bruge min stemme, hvilket kan høres på videoen, især den 23. december.

Se her en 2 minutters video af alle øvelserne.

 

1 dec hundehoved i under pude
2 dec selfie
3 dec hviske
4 dec hoved ned
5 dec skam dig
6 dec gæt en hånd
7 dec bukke
8 dec hånd over hånd
9 dec twist
10 dec vinke
11 dec elefant
12 dec skub bil
13 dec død
14 dec be
15 dec gå på fødder
16 dec bakke
17 dec give me five
18 dec give me ten
19 dec hold om stok
20 dec op i kasse
21 dec fremsend til plade
22 dec låge og skuffe
23 dec løft bagben
24 dec spring op i favn

Der er stadig et par af øvelserne, som trænger til at blive afpudset, men det skal nok blive løst hen ad vejen.
Tak til DKK og Zara for at tage julekalenderen op. Det har været herligt at være med.

 

 

 

Julekalender for hundetricksentusiaster

Selfie med Pizza

Min arbejdsplads Dansk Kennel Klub har i år lanceret en julekalender, som er fyldt med spilopper. Hver dag åbnes en luge i julekalenderen og et nyt trick popper frem, som man kan øve på. Jeg er fan af denne julekalender. Nu er det på tide at prøve nogle nye tricks og jeg har det mega sjovt med mine hunde.

Den 1. december skulle hundene stikke hovedet ind under en pude, som en struds.
Den 2. december skulle hundene posere for en selfie.

Hundene synes, det er rigtig sjovt at lave tricks med mig. Kizz Me prøver selvfølgelig hendes yndlingsøvelser af først (det er dæk og kryds poter), hvorefter hun begynder at arbejde for shapingen.

Glæder mig til den 3. december 🙂

Hvis du vil være med til at åbne op for en kalenderluge hver dag, så find julekalenderen på DKK’s facebooksite:
https://www.facebook.com/DanskKennelKlub/ … der er præmier på højtkant.

Her er en mindre heldig selfie, Pizza troede i starten altid at hun skulle kysse mig samtidig 😉 (snudetouch).

Øvelse gør mester

Vi er nogle stykker, der har været fascineret af agilityverdensmesteren Stanislav’s handling i et stykke tid. Vi samledes så i dag i en agilityhal for at træne på nogle momenter, hvor fjerndirigering kan komme på tale som et alternativ, hvis man ikke kan nå op til sin hund på banen.

At tolke på Pizzas ansigtsudtryk efter træningen, så var hun vist meget tilfreds med dagens agilitytræning. Uha, jeg elsker den hund.

 

Jeg har især brug for denne fjerndirigeringshandling i fremtiden, for jeg bliver jo ikke yngre, og at komme op på samme hastighed med min hurtige hund, det når jeg aldrig. P.t. har jeg stadig en fod, der gør knuder, så det gør det jo heller ikke bedre.

Jeg skal have indøvet verbale kommandoer på Pizza, så hun drejer til den rigtige side, kommer ind til mig og tager spring udefra – dette arbejde er godt i gang og det nyder jeg godt af, når vi er til konkurrencer. Største opgave for os er faktisk at løbe fremad, især hvis der står nogle andre forhindringer ude til siderne, som trækker. Så de gode gamle fremadsendelser skal vi tilbage til. Så at sige “back to basic”.

Her er en video, som Stanislav har lagt op på sin youtubekanal. Så kan I måske bedre forstå min fascination:

.

.

.

Fantastisk weekend: Safri Duo lørdag og agilitycertifikat søndag

Jeg har fulgt Safri Duo i rigtig mange år. Første gang jeg oplevede dem live var faktisk i Grønland, hvor jeg var til en workshop med dem i Nuuk. Tror måske, at det har været i 1995 eller deromkring. Dengang var Uffe og Morten klassisk musikere, og var endnu ikke slået igennem som popmusikere. Uffe og Morten lærte hinanden at kende via Tivoligarden, hvor de spillede marchtromme.

Safri Duo for fuld udblæsning i Vershuset i Næstved den 16/11-2019. Jeg tror, at det er den bedste koncert, jeg nogensinde har oplevet. Jeg sad selvfølgelig på første række!!!

Nå, men nu var jeg altså til en lille koncert med Safri Duo i Næstved i går. Det var en koncert, hvor de i første halvdel af showet fortalte om deres klassiske karriere med små historier fra deres liv. De spillede selvfølgelig også på instrumenter.

Anden del af showet var med musik og historier om, hvordan bl.a. deres store hit Played-A-Live blev til. Meget interessant.

Jeg tror, at det har været den bedste koncert, jeg nogensinde har været med til, især fordi man fik historierne bag musikken med. Publikum blev også gjort aktive med klap i rytmer, hvilket lige var noget for mig. Rigtig fed oplevelse.

Lørdag gik jeg i seng med et stort smil på læben og virkelig ømme hænder af at klappe så meget.

Her er et lille klip fra deres koncert:

Jeg har også spillet marchtromme, det var i Silkeborg Tamburkorps. Senere var jeg trommeslager i Nuuk Byorkester og da jeg flyttede tilbage til Danmark fortsatte jeg som trommeslager i Hvidovre Brassband. Hundesport gjorde sit indtog i mit liv, og jeg blev nødt til at foretage et valg mellem musik og koncerter i weekenderne eller hundesport. Det blev hundesporten, der vandt.

Jeg har dog senere ikke kunne lægge musikken helt fra mig. Forsøgte mig med dog dancing (freestyle) og det blev da også til en enkelt konkurrence, sjovt nok med musik fra Safri Duo og en stor trommestik som rekvisit. Desværre syntes Panik dengang, at det var alt alt for sjovt, hvilket hun råbte højlydt og da hunde ikke må gø i dog dancing, trak det for meget i point, så jeg måtte opgive det igen.

Søndag til agilitystævne

Jeg har jo været temmelig handicappet pga. min dårlige ankel pga. forstuvning for 3 uger siden, så jeg har måtte lære Pizza fjerndirigering agilitymæssigt. Det bar frugt i dag. Hold da op altså en fantastisk hundepige jeg har fået mig. Pizza bringer mig så megen glæde i min elskede agilitysport. Hun gør alt for mig og jeg er virkelig taknemmelig for at have sådan en hund.

Lidt billedeudklip af en video.

Pizza løb 4 løb i dag søndag på Garbogaard. Første springløb var med en nedrivning. De næste 3 løb var fejlfri, hvilket jeg er forundret over, for det er jo klasse 3 baner, vi løber og det er ikke let at handle en hurtig hund, når man ikke kan følge med. Så 4 gennemførte løb er da total godkendt, hvis jeg selv skal sige det.

Det første agilityløb gik godt og Pizza løb fejlfrit. Susanne med Asasara Kom Her Jeehaa (Holley) løb også fejlfrit og lige et my af et splitsekund hurtigere end Pizza, vist nok 9 hundrededele af et sekund. Så hun snuppede lige det første agilitycertifikat for næsen af Pizza. Men ved I hvad, det under jeg virkelig Susanne. Det var virkelig et smukt løb de havde, og det var så fortjent.

Min agilityveninde Susanne vandt første AG3 løb og fik sit første certifikat, jeg vandt andet AG3 løb og fik Pizzas andet certifikat. Vi havde en fantastisk dag!

Næste agilityløb var Pizza første hund på banen. Åh, jeg hader jo at starte, men måtte lægge ordentligt ud og Pizza løb fejlfrit, selv om jeg kom humpende bag hende på hele banen. Faktisk var hun den eneste, der gennemførte løbet, så hun vandt selvfølgelig certifikatet. Nu mangler Pizza bare et cert mere, så er hun Dansk Agility Champion.

Her er videoklip af det sidste løb søndag:

 

Jow jow, her er beviset.

Min træning de sidste par uger, hvor jeg ikke har kunne løbe, men har måtte lære Pizza at tage forhindringer via mine verbale kommandoer har været en øjenåbner for mig. Det har været så fedt at træne. Og I dag så jeg så resultatet. 2 stk. anden pladser og en første plads.

Video af mit første agilityløb, lidt klumpedumpeagtigt og med diverse halten:

En dejlig dejlig weekend er slut.

 

 

.

Agility med dårlig ankel – det går nok

Når man er stædig og samtidig har glædet sig i mange måneder til at tilbringe en halv weekend i sommerhuset i Sortsø med min hvalpekøber og agilityveninde Susanne, så tager man afsted, selv om man har en dårlig ankel efter at have forstuvet den for et par uger siden.

Vi skulle nemlig til agilitystævne i dag søndag og havde aftalt at overnatte i vores sommerhus i Sortsø (som lå lige i nærheden af ridehallen med agilitystævnet).

Vi ankom lørdag formiddag, fik installeret os i sommerhuset og kørte derefter til Nykøbing F for at handle ind til aftensmaden (sushi). Da vi kom tilbage til sommerhuset satte vi os i sofaen på terrassen, tændte op i bålet og knappede et par øl op. Så sad vi ellers der med snakkede og ordnede hele verdenssituationen.

 

Super hyggeligt at sidde i sofaen med skøn belgisk øl, dejlig røg fra bålstedet og 2 hunde, der tuller rundt om os. Så kan livet ikke blive bedre … sagde vi i kor!

 

På terrassen må hundene godt være i møblerne. Sikke et herligt billede af Susanne og Pizza.

 

Om aftenen spillede vi selvfølgelig Woof. Faktisk et rigtig sjovt spil, men nok mest for hundefolk. 😉

Vi gik forholdsvis tidligt i seng, tror det var ved 22-tiden. Forinden havde jeg fyldt vand, mel og tørgær i bagemaskinen og indstillet timeren til at brødet skulle være klar til kl. 7 næste morgen. Uhmmm det er så skønt at vågne op til duften af nybagt brød. Susanne og jeg fik en god kop kaffe og nybagt brød med peanutbutter og nutella. Det er altså ren luxus.

Afsted til agilitystævne kl. 9.15. Det var jo ren luxus ikke at skulle op meget tidligt. Så vi gav os god tid og fik også gået en skøn tur med hundene ved Sortsø Strand inden afgang.

Jeg var meget spændt på, hvordan jeg kunne ”løbe” agility med min ankel. Men jeg valgte ikke at trække mig, da jeg er mega stædig og har arbejdet på fjerndirigering af Pizza et stykke tid, så nu måtte det afprøves.

Resultater var der ingen af. Altså ikke præmier, men jeg føler, at det gik rigtig godt på trods af, at jeg ikke kunne løbe igennem eller være de steder, hvor jeg normalt plejer at kunne være for at støtte Pizza.

Pizza var rigtig god til at forstå mine verbale kommandoer, men jeg har stadig en del at arbejde med … vi er dog godt på vej.

Underlaget i ridehallen var lidt løs. Prøv at se Pizzas bremsespor ved dette her uiiii-spring

 

Jeg bliver nødt til at kunne sende Pizza i stedet for at løbe. Det gik nogenlunde.

Jeg har lige set resultaterne. Jeg kom sørme igennem tre ud af fire baner. Det er da fint. Hvis Pizza ikke havde haft to nedrivninger i det ene springløb havde hun snuppet certet.

Shopamok i hundeudstyr

Jeg kom igen igen til at købe en hundekurv i Maxi Zoo. Jeg ved ikke lige, hvad det er, “jeg har” med hundekurve, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at købe en lækker kurv til mine hunde, når jeg ser noget, som jeg ved, at de vil nyde at ligge i.

Jeg skulle egentlig bare købe noget hundefoder i dag, nogle tyggeben samt fuglefoder til foderbrædtet i Sortsø (vores sommerhus). Men af en eller anden mærkelig grund blev jeg trukket hen til afdelingen med hundekurvene. Og med ét faldt mit blik på den lysebrune hundekurv, lavet af materiale, der ikke tiltrækker hundehår (Pizza fælder for tiden). Bunden er virkelig blød for hundene. Så den kurv måtte jeg bare eje (undskyld til min mand Søren, at jeg endnu engang køber noget hundeudstyr, der fylder i stuen) 😉

Her hjemme skiftes hundene nu til at ligge i den fine, nye hundekurv fra Anione. Den kostede 499,-

 

Lækker og blød bund. Man kan se på Pizzas øjne, at hun virkelig slapper af i kurven.

 

Jeg gik lige en ekstra runde i butikken. Jeg faldt for de fine lys til hundenes halsbånd. De er fra Dogs Creek. De har faktisk 4 indstillinger, blink i forskellige farver, langsom hvidt blink, konstant lys … og så noget ret smart, lys når det er mørkt! Ja, der gik lige lidt tid, før jeg fandt ud af det, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor lygterne blinkede, når jeg satte dem til opladning (ja, de lades op via usb!). Det var altså fordi, at der er den smarte funktion: Hvis man går tur med hundene lige omkring tusmørke, så tænder lyset af sig selv, når det bliver for mørkt.

Her i vinterperioden er jeg nærmest som et blinkende juletræ med alle mine og hundenes reflekser, lys på halsbånd og i flexlinens håndtag. Jeg går jo på en mørk landevej, så det er vigtigt, at bilister og lastbilchauffører kan se mig i mørket. Det bloggede jeg forresten om for et par år siden “man kan dø i mørket”. 

Blinkende lygter fra Dogs Creek.

Mine yndlingsprodukter er fra Anione og Dogs Creek. Men især Dogs Creek er jeg tosset med. Har både hundekurv, sele til Pizza og foldud-vandskål i dette mærke. Det er lidt dyrt, men helt klart meget mere kvalitet.

Yup yup mine hunde mangler ikke noget. De skal forkæles, for det fortjener de! ❤

 

 

.

4-dages miniferie på Bornholm

For mange måneder siden besluttede jeg mig for at tage til DKK kreds 8’s agilitystævne på Bornholm i den midterste weekend i september. Jeg tjekkede færgebilletter, og de var billige, hvis man tog over Ystand til Rønne allerede torsdag morgen, altså 2 dage før stævnet. 99 kr. for en færgebillet med bil. Det var da billigt og hvis jeg kunne finde et billigt hus at leje, så var det jo toppen. Airbnb blev trawlet tynd og pludselig fandt jeg en lille hytte, der lignede  noget fra 70’erne med alle de retro-ting, der var på hylderne. Så det var med en vis skepsis, at jeg bookede hytten, for der var kun billeder af hytten indefra.

Sådan så retrohytten ud. Der var pænt og nydeligt. Og min frygt blev gjort til skamme. Herlig overdækket terrasse med modne jordbær i urtepotterne. Der var ingen have til hytten, men det gik fint, for luftemuligheder var jo lige uden for hytten i skoven.

2 cacheture ledte os forbi denne kirke, som er utrolig smuk. Der var en kirkemand indefor, som fortalte os lidt om kirkens historie og om det flotte moderne alter-maleri.

Søren havde fået fri, så han var med derovre. Børnene går jo i skole på hverdage, så de var hos deres mor.

Alle de gange, hvor jeg har været på Bornholm, så har jeg boet ved Gudhjem, Hasle, Dueodde eller andre steder ved kysten. Aldrig ved Rønne, altså Bornholms ”hovedstad”.

Hytten lå på Stampen Vej 4 lige uden for Rønne og var et anneks til ejerens hus. Det var ganske rigtigt en retrohytte, men alt var fint og ordentligt, så her vil jeg gerne bo igen en anden gang. Der var en bette stue, soveværelse, badeværelse og køkken på ca. 2 m2. Og så var der en dejlig overdækket terrasse. Det føltes som om, at hytten lå inde i en skov, så vi bemærkede ikke, at der var blæsevejr de 4 dage.

Planen var, at jeg de første to dage inden agilitystævnet ville udforske Rønne by. Jeg havde fået flere tips af en af mine geocachingvenner Wilfred til nogle gode cacher i Rønne. Den første cachetur vi kom ud på var en multicache, hvor vi blev dirigeret rundt i byen og skulle udforske nogle gps-steder og tælle fx vinduer for at få næste gps-position. På turen mødte vi tilfældigvis en “indfødt” som fortalte os om det hus, vi stod ved, at det var en gammel gård, som lå lige uden for bymuren i gamle dage. Turen hed Brosten og gamle huse.

Næste cachetur var en historietur, hvor vi kom rundt for at se relieffer og steder, hvor russerne havde bombet Rønne efter 2. verdenskrig var slut. Det er en helt anderledes krigshistorie Rønne har i forhold til resten af Danmark. Enten har jeg ikke hørt ordentlig efter i historietimerne eller også har jeg glemt, hvad Bornholmerne var igennem i forbindelse med 2. verdenskrig.

En tur rundt i Rønne by for at se på relieffer. Et af stederne blev vi budt på kaffe hos en keramikforretning. Rønnes befolkning er virkelig søde og rare, vi følte os ihvertfald meget velkommen, hvorend vi gik hen.

 

En cache ledte os ud til et sted, hvor der var en slags lagune mellem klipperne. Jeg skulle dog ikke nyde noget af en badetur … havde heller ikke badetøj med 😉

 

Vi var på jagt efter en bestemt cache fredag eftermiddag i nærheden af Døndalen. Vi kunne ikke finde den, og gik så op i Døndalen. På vej ned fik jeg pludselig en lys ide om, hvor cachen kunne være. Jeg havde ret. Vi skulle ind i en tunnel. Utroligt hvad man gør for at finde en lille beholder og et stykke papir 🙂

Faktisk var Søren og jeg så fascineret af Rønnes historie, at vi fredag formiddag besøgte Rønne Museum. Vi regnede med at få en time til at gå derinde. Men inden vi havde set os om var der gået 2½ time. Utroligt spændende især med guld-gubbernes opkravning m.v.

Vi kom på museum … altså som besøgende 😉

Lørdag og søndag stod i agilityens tegn hos DKK kreds 8. Et super hyggeligt stævne (kun 1 bane = afstressende), hvor det var lige ved og næsten med Pizzas ene springløb, hvor hun blev nr. 2, kun 8 hundrededele af et sekund fra at snuppe certet og 1. pladsen. Hun blev også nr. 2 i spring åben.

Der var ikke så mange seniorhunde tilmeldt. Vist nok kun 3 store i alt. Kizz Me vandt 4 ud af 6 løb.

Pizza var virkelig i hopla til agilitystævnet.

Der var mega blæsevejr lørdag og søndag. Jeg havde ikke hårtørrer med til Bornholm, så håret blev (hurtigt) lufttørret.

Ditte Wolsteds datter Kimmie på 14 år havde jeg set løbe agility til DM i august måned. Hun fik lov til at låne Pizza til dette stævne på Bornholm i 3 løb. SÅDAN! Det klarede de til UG kryds og bolle. 2 fejlfrie løb og 1 løb med 5 fejl. Det må da siges at være bestået! Hvis alt går vel og de får løbet udtagelsesløb, kan det være, at de skal prøve sig med junior DM i agility næste år.

Mens jeg løb agility lørdag og søndag var Søren forskellige steder rundt på Bornholm. Både med drone og på cachejagt. Dejligt, at han ikke bare sidder og keder sig ved ringsiden til agility, men selv søger udfordringer.

Generelt var der dejligt vejr på Bornholm. De 2 første dage var skønne og de 2 sidste dage var med rigtig hård vind. Flere af teltene på agilitypladsen blæste i stykker. Færgen hjem var også udfordrende for nogle. Jeg har aldrig været søsyg, og blev det heller ikke på denne tur, men jeg kunne se flere kaste op og have det rigtig dårligt. Der blev brugt en del af de hvide papirsposer ved de forskellige borde.

 

Det var så tredje gang i år, at jeg var på Bornholm. Det er en ø, som jeg ALDRIG bliver træt af at besøge. Der er altid noget at se, som man aldrig har oplevet før.

 

En amputeret ferie

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se  bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

 

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

 

 

 

Pizza 5 år

Hold da op – allerede 5 år. Utrolig som tiden går. Pizza fylder år i dag og jeg har købt en fødselsdagsgave til hende. En ny tunnel, der er skridsikker indvendig. Glæder mig til at tage den i brug, skal dog lige have fyldt sand i Jenny Bags-tunnelholderne.

Pizzas første agilitycertifikat

Der var varslet hedebølge til agilitykonkurrencen hos Sydfalster Agilityklub. Jeg tænkte så, at jeg ikke ville sidde og koge i et telt, men have lidt luft omkring mig. Jeg købte derfor en parasol for et par dage siden. Og det var klogt!

Total retro mødte jeg op med blot et hegn, stol og parasol i dag. Fuldstændig som da jeg gik til konkurrencer for 25 år siden. Der sad man også bare med parasol eller strandtelt rundt omkring agilityringene, og nogle sad også bare på et tæppe.

Eneste nye i dag var, at jeg også havde et sølvcover, til at lægge hen over hegnet. Pizza havde det heldigvis ikke for varmt på noget tidspunkt. Så min strategi virkede.

Det var et rigtig fint stævne, som klubben havde fået stablet på benene. I går var der klasse 1 og 2 stævne. I dag var det kun for klasse 3. Det fungerede rigtig fint og der var god stemning. Klubben har endnu ikke den store erfaring i stævner, men de er godt på vej. Fx havde de lavet stort set ens startlister i alle løb, og den går ikke ifølge reglerne. Jeg var en af de første i alle 4 løb, og det var jeg ked af, da jeg gerne vil have mulighed for at se de andres løb inden jeg selv skal løbe, da der godt kan være forskel på handling og hvor langt man når, i forhold til den banegennemgang man har nået. Og hvis jeg hver gang skal starte klassen, bliver jeg frataget denne mulighed i hvert eneste løb. Jeg skrev om det på facebookbegivenheden og de tog det til sig, og sendte et nyt katalog ud. Dejligt med en klub, der lytter til os gamle garvede agilitytosser 🙂

Dommer var Allan Hansen og han havde lavet nogle rigtig gode og flydende klasse 3 baner med nogle finurligheder, som gav udfordringer, men ikke noget, som vi ikke kunne løse, med den rigtige handling. Apropos rigtig handling, så blev mit første løb til en disk, da jeg lige manglede et skridt til en side og Pizza tog et forkert spring. Der skal ikke så meget fejlhandling til, som resulterer i en disk, når han har en hurtig hund. I løbet af et splitsekund kan det gå galt.

 

Pizzas første agilitycertifikat 30/6-2019

Andet løb på dagen var agility klasse 3. Første hund på banen var fejlfri og derfor vidste jeg, at hvis jeg skulle slå den tid, så måtte jeg give lidt slip på Pizzas felter, det vil sige, release hende lidt før tid, samtidig med, at jeg skulle sikre mig, at hun fik felterne. Hun var heldigvis fejlfri, blev nr. 2, men da nr. 1 allerede var champion, så gik certet videre til Pizza. YEAH!

Jeg har ikke opnået et agilitycertifikat siden 2015 (med Kizz Me), så jeg var faktisk en anelse rørt, da der blev spurgt efter Pizzas røde resultathæfte, som der skal skrives i, hvis man opnår certifikater.

Jeg må sige, at jeg er lige en anelse stolt

Nu går jagten for alvor ind på de sidste 2 certifikater før Pizza kan kalde sig for Dansk Agility Champion.

Hold nu kææææææft, hvor var det en varm dag (31-32 grader!). Efter konkurrencen kørte jeg forbi vores sommerhus, hvor jeg hurtigt fandt min badedragt frem fra skabet og så gik Pizza og jeg ud og bade i Grønsund. Det var virkelig skønt at blive kølet ned.

Næste weekend gælder agilitystævne i Højme. Glæder mig allerede!

 

 

 

 

.

Hvordan ser min rallyfremtid ud med Kizz Me?

Her i weekenden har jeg været dels på arbejde for DKK (har stået i DKK-standen med rådgivning om opdræt og børn/hygge/bagning/tegning) og dels været til rallyprøver. Det hele kunne sagtens lykkes med en smidig og god prøvearrangør, der tog hensyn til mig, mit arbejde og mine hunde.

Ved øvelsen med foran-skift, der benytter jeg håndtegn med håndryggen nedad. Det har mine hunde altid været god til.

Jeg har haft det mål, at jeg ville blive rigtig god til nordisk klasse og gerne på landsholdet i rally og med til nordisk mesterskab for Danmark i oktober. Det kan jeg nok skyde en hvid pil efter pga. weekendens rallyresultater med Kizz Me i nordisk klasse.

Lørdag blev hun nr. 9 og fik dermed kun 2 point, søndag kan jeg ikke huske, hvad hun blev, men hun opnåede ingen landsholdspoint. I championklassen blev hun IB’et begge dage, hvilket ikke er sket i årevis. Sidst jeg var til rallyprøve med hende fik hun 100 point, så jeg var lige et dyk nede i kulkælderen søndag eftermiddag. Overvejede sågar, at det var hendes sidste rallyprøve. Sådan tror jeg mange har det efter sådan et slag.

Øvelsen snur-rundt, her på højre side har været et af Kizz Me’s svagheder. Her i denne klasse klarede hun øvelsen til toppoint.

Heldigvis er der nogle søde mennesker, der filmer mine banegennemgange, så jeg efterfølgende kan se, hvad der sker og hvad Kizz Me har af bevægemønstre. Jeg har nærstuderet videoerne og kunne se, at Kizz Me satte sig langsomt og skævt samt havde svært ved bagpartsvendingerne.

I nordisk klasse er der en øvelse, hvor man skal få hunden til at skifte side ved at gå imellem benene. Det gør Kizz Me også flot, dog med lyd på, hvilket trækker ned (glædes-gø).

 

Perfekt fri ved fod på højre side.

Søndag aften da jeg kom hjem fra Vejen besluttede jeg, at Kizz Me skulle kigges efter i sin ryg og bagpart så hurtigt som muligt. En rigtig sød kollega kan trykke og mærke på muskler og hun kiggede i dag mandag på Kizz Me. Hun vurderede, at Kizz Me måske havde haft en form for fibersprængning i højre bagben for noget tid siden. Ja, det er nok ikke løgn. For da vi kom hjem fra DKK Viby agilitystævne i Kr. Himmelfartsferien var Kizz Me halt i nogle dage, og det kan sagtens stamme derfra.

Nu lader jeg Kizz Me får den rette behandling og ro, så hun kommer sig, og jeg kan komme mig 😉

Jeg lader mig ikke slå ud, kommer tilbage i rallyringen med Kizz Me med fornyede kræfter. Jeg skal imellemtiden have fjernet min “sit-finger”, for jeg tror, at også den finger får Kizz Me til at slå bagparten ud, når hun sætter sit på  plads på højre side.

Øvelsen, der på dansk hedder springvand, her skal hunden vende ud og fører skal også vende ud og derved skifter hunden side. Efter dette billede er hunden nu på højre side og jeg fortsætter fremad efter en højrevending.

Nu til en anden hund … min spirrevip Pizza. Jeg har ikke været til rallyprøve med hende i et godt stykke tid, fordi jeg har døjet med, at hun ikke kan lide mine fødder i bakkeøvelserne, idet hun er bange for at blive trådt over poterne. Jeg har derfor kæmpet med at indlære bakkeøvelserne med ny metode og nye kommandoer. Jeg har trænet næsten udelukkende på venstre side, da jeg tager et step ad gangen. Så da jeg så den nordiske rallybane lørdag, hvor der stort set kun var højrehandling var gode råd dyre. Men skidt jeg gav den hele armen og hvilken glad hund jeg havde med på banen. Se lige den video nedenunder. Pizza har glad og høj hale. Hun smækkede kun bange-for-mine-fødder-bagparten ud et par gange, men det er virkelig ingenting i forhold til fx for 2 måneder siden. Jeg var SÅ tilfreds med Pizza både lørdag og søndag. Selv om hun ikke opnåede så høje point.

Når jeg ikke var på rallybanen, så var jeg på arbejde. Jeg stod på opdræt- og børnestanden i forbindelse med udstillingsområdet til DKK’s store arrangement. Jeg havde en tablet med i standen, hvor jeg viste video af hvalpefødsel (Pizzas nemme fødsel for 4 måneder siden), snakkede med folk om opdræt, opvækst, socialisering, salg og kontrakter. Der var også nogle, der skulle have rådgivning til køb af rette race. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom endnu flere folk hen og snakkede med mig, da jeg har så meget på hjerte.

Efter en varm weekend tog jeg lige et kort break på vejen hjem. Jeg går lige med hundene på min faste luftevej mellem Fuglebjerg og Slagelse.

Søren var med mig i Vejen og han benyttede lejligheden til at køre ud og se kampvogne, F16 fly, skydninger m.v. i forbindelse med Åben Hede i Oksbøl. Lørdag aften var vi på besøg hos nogle af mine hvalpekøbere, der bor i nærheden. Der kom flere hvalpekøbere til og gad vide om vi snakkede hund hund hund?  ja, rigtig gættet. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var træt og vi kørte hjem ved 22-tiden.

DKK’s nye, fantastiske selfievæg. Her er jeg med Pizza og Kizz Me.

Turen frem og tilbage fra Jylland gik hurtigt. Vi havde fundet en podcast “Kvinden med den tunge kuffert”, som vi næsten ikke kunne slippe igen. Det var nærmest træls, at vi var nået så hurtigt til Vejen 😉

 

Årets første agilitystævne – uha det var skønt at komme igang igen

Jeg har en tradition og det er at deltage i DKK Vibys 3-dages agilitystævne i Kristi Himmelfartsferien. I år var det så årets første stævne, idet Pizza jo har haft hvalpe, og der skal gå minimum 75 dage efter hvalpene er født, til man må deltage i stævner. Så med drægtighed, hvalpe og efter-hvalpetid, så går der let et halvt år uden agility. Det er faktisk en af årsagerne til, at jeg vælger at udstationere en tæve, så jeg ikke behøver at have mere end et par kuld hvalpe på mine egne tæver. Jeg vil ikke være en producent på mine hunde og jeg vil samtidig dyrke min hobby – hundesport.

Nå, men altså i onsdags lige efter arbejde kørte jeg afsted mod Jylland med Pizza, Kizz Me, telt og udstyr. Der var desværre den traditionsrige kø på Fyn, men det viste sig, at være en lang elastikkø hele vejen over Fyn til Skanderborg. Så det tog lidt tid at komme til Viby.

Mit dejlige Quechua-telt fra Decathlon med luftstænger. Dejlig rummeligt og selv en blondine kan finde ud af at sætte det op.

Teltet blev sat op og jeg slappede af med hundene og mødte alle mine agilityvenner. Fik kogt lidt vand og spiste en overdådig aftensmad (cupnoodles).

Torsdag var 1. stævnedag. Jeg vågnede op til regnvejr og det vejr fortsatte så resten af dagen. Pizzas første løb var fabelagtigt, blot en vægring, som desværre kostede os certet. Men vi var igang, og det var det vigtigste. Pizzas energi har ophobet sig gennem et halvt år, men hun var styrbar og skøn at løbe med.

Kizz Me er jo senior og var tilmeldt i klassen for de gamle hunde. I løbet af de 3 dage endte hun på pallen i alle sine løb undtagen 1. Hun havde 7 løb ialt. I nogle af seniorklasserne var der 21 deltagere. Så jeg var ret stolt. Faktisk havde jeg tænkt mig, at jeg skulle lave nogle hyggeløb med Kizz Me. Men men men sådan en gammel cirkushest som jeg er svær at få ud af manegen. Så da Louise løb med Ronja før Kizz Me (hun er vist 7 år) og løb et blændende seniorløb, så tændte det altså lige en konkurrencegnist i mig. Jeg gav den hele armen og vandt over Ronja, hvilket var ret sjovt, for os med seniorhunde har det virkelig sjovt sammen, også selv om der er lavet en seniorcup i år. Kizz Me er tilmeldt cuppen, men jeg har ingen intentioner om at vinde eller noget der ligner, da Kizz Me kun har mulighed for at deltage i 2 af stævnerne (tror nok, at der er 6 tællende).

Tak Kizz Me for at vinde denne lækre bluetooth-højttaler til mig.

Fra mit opsatte villatelt kunne jeg se lidt af den ene bane og høre højttalerne, hvis der skulle være indkald til nogle af banerne. Men faktisk så havde DKK Viby foretaget en smart løsning med hensyn til programmet. De fastholdt tiderne i programmet, det vil sige, at hvis en bane (der var 3 baner ialt) pludselig var foran, så startede man ikke den næste bane før tid. Det vil sige, at man kunne regne med programmet og det bevirkede, at man ikke hele tiden følte sig stresset og skulle holde øje med, om den ene og den anden ring pludselig var foran og gik igang med banegennemgang før tid.

 

Denne her lampe kunne man også vinde, men jeg undlod at tage den 😉

DKK Viby har også evnen til at have en masse søde hjælpere og deres madtelt kører bare super godt. Man kan betale med mobilepay. Der var både morgenmad, masser af kaffe, hjemmelavede burgere og aftensmad (forudbestilling).

Fra mit telt kunne jeg se ind på den ene bane og mange mennesker gik forbi teltet. Jeg fik mange smil og god dag på den måde.

Torsdag efter første konkurrencedag tog jeg ud til mine forældre i Silkeborg. Jeg havde på forhånd aftalt at overnatte hos dem og dermed ikke i mit telt. Det var meget heldigt, nu hvor det havde regnet hele dagen og man var faktisk ret våd, kold og klam.

Hjemme hos mine forældre kan jeg let overnatte i stuen. Jeg er som faster Anna fra Matador, hvis bare der er en madras, så kan jeg godt overnatte 🙂   Min søster ankom også og vi fik lavet lasagne og spist sammen. Det var hyggeligt. Mine forældre har ikke længere bil, så jeg kørte en tur med min mor. Min far aflyste hjemmeplejen og jeg hjalp ham op i kørestol og da han skulle i seng, kunne jeg også klare det. Min far er jo halvside-lam efter en hjerneblødning. Der sker dog hele tiden små fremskridt, så jeg var mægtig glad, da jeg så hvordan han stædigt selv ville sørge for at komme i seng og ordne sit tøj til natten.

Vi forærede også min far en iPad. Han fik en halv times introduktion og så håber jeg, at det kommer til at gå. De vigtigste app’s ligger på første side af iPad’en, så man ikke skal lede efter fx DMI, messenger og YouTube.

Fredag morgen op og afsted mod Viby. Vejret var heldigvis meget bedre. Faktisk så godt, at jeg endte med at blive en smule solskoldet. Jeg havde ikke taget solcreme med, da YR havde lovet regn og overskyet hele ferien.

Fredag var bare en super stævnedag. Rigtig gode løb med begge hunde og spændende baner fra udenlandske dommere. I et AG3-løb med Pizza faldt Pizza af balancebommen, men hun landede fint på jorden med alle 4 poter og løb videre. Jeg spurgte dommeren efter løbet, hvad han havde set. Han svarede, at Pizza kom en smule skævt op på balancen og i stedet for at skvatte ned og lande uheldigt, så så det ud som om, at Pizza valgte selv at springe kontrolleret ned. Hold da op, hvor er jeg glad for sådan en observation. Min hund tænker på sig selv. Det var jeg vildt glad for.

Banefixerne havde sådan nogle fine små telte at sidde i. Det var meget praktisk om torsdagen, hvor der regnede hele dagen.

Fredag eftermiddag fik jeg pludselig en invitation fra min søster (bor 15 km fra stævnepladsen) om at komme hjem til aftensmad. Yeah, fik grillet laks og min søsters super lækre mad. Hun er virkelig god til madlavning og folk booker hende lang tid i forvejen til at stå for mad til konfirmationer m.v. Så lidt heldig har man lov til at være.

Lige neden for sportspladsen går der en sti langs Århus Å. Det er en dejlig tur med skøn natur.

Lørdag var det endnu en dejlig dag vejrmæssigt. Heldigvis var der ikke så megen sol, så det var hundevejr. Fotograf og journalist fra Hunden kom på besøg og satte sig ved seniorringen. Jeg fortalte ham om seniorcuppen, så jeg er spændt på, om der kommer noget med i Hunden om det. Spring senior skulle Kizz Me løbe, og jeg havde virkelig en udfordring med den bane, da jeg bare skulle hen i position for at kunne nå at løse baneforløbet bedste muligt. Faktisk måtte jeg tage nogle råb i brug for at få mine ben til at spæne afsted. Det hjalp heldigvis, til stor morskab for publikum.

Pizzas bedste løb var i AG3, hvor der var virkelig mange ud-spring. Det vil sige spring, som hunden skal tage bagfra. Jeg hader det, men bliver nødt til at træne det, for det er noget dommerne elsker at tage med på banerne. Men denne her AG3 var virkelig fyldt med ud’erne. Jeg bruger en jysk måde at give Pizza ud-kommando, så igen var publikum ved at dø af grin (hvilket er helt fint med mig, agility skal ikke være kedeligt), så 8 stk. Uiiiii blev det til i dette løb. Pizza løb uden fejl, men endte desværre med en lille tidsfejl, da jeg valgte at beholde Pizza en lille my for lang tid på balancefeltet (som hun selvfølgelig ikke forlod i utide). Igen igen meget meget tæt på at få certet.

Pizza får massage efter sine løb. Massøren fandt ingen problemer med Pizza, hun sagde at Pizza var virkelig fin overalt.

Lørdag efter mit sidste løb fulgte jeg med i hold-konkurrencen fra sidelinjen. Jeg har ikke meldt mig til hold i år, da Pizza er for lang tid ude af sæsonen til, at jeg vil tilbyde dem en “deltids-hund”. Næste år er jeg hold-klar igen, men kun hvis det er et godt og seriøst hold.

Lørdag eftermiddag efter de sidste agilityløb pakkede jeg teltet ned og drog til Silkeborg, hvor jeg havde aftalt endnu en overnatning hos mine forældre.

Søndag var jeg ude at købe ny smartphone til min mor. Den gamle telefon var 5 år og kunne ikke længere starte op. Desværre passede simkortet ikke i den nye telefon, og jeg kunne ikke klippe simkortet til, så det passede i den nye telefon. Der er bestilt nyt simkort som min bror får installeret, så jeg kan foretage mine daglige telefonopkald til min mor. Heldigvis kan hun bruge messenger og derfor kalder vi bare op til hinanden via den app indtil videre.

En lille bøvs skal der lyde: Det er træls, når folk står op kl. 6 på en campingplads og lader sine sheltier stå og gø og gø og gø. Især når jeg ligger i telt og kan høre alt!  Jeg kunne også høre at lidt over 6 var der en person, som slap en flok hunde og jeg kunne høre dem drøne ud på konkurrencepladsen. Det tror da pokker, at der blev fundet hundelorte hist og pist.
Der blev sagt i højttaleren, at der blev fundet hundelorte, som ikke var samlet op. Faktisk tror jeg ikke, at det er folks uvilje, der bevirkede, at der lå hundelorte. Jeg tror snarere, at det er folks uopmærksomhed, fx når de står og taler med en anden, så kan ens hund finde på at skide bag ens ryg – man ser det ikke og går videre.

Nå, men DKK Viby, I har sørme gjort det igen. Skabt et fantastisk godt stævne! Klap jer selv på skulderen!

Pizza taget i fuld firspring over muren. Fotograf: Tina Hindsgaul.

Mandag var der træningsdag hos Channie. Det er skønt at få træning og en masse gode ideer til min og Pizzas videre rejse. Desværre stoppede træningen lidt for tidligt, da Pizzas ene trædepude var revet op. Så nu er der lige et par ugers pause, men vi kommer stærkt igen.

Skadet trædepude. Men det heler heldigvis hurtigt, især med god salve.

2 rallymål blev opnået i dag

Jeg havde 2 rallymål i dag til DKK kreds 10’s rallyprøver i Nakskov. Jeg ville gerne være kredsmester og jeg ville gerne opnå så høje point, at en DM-udtagelse til Kizz Me skulle være inden for rækkevidde.

Den ene mål blev ihvertfald opnået. Kizz Me opnåede i første prøve 97 point ud af 100 og blev kredsmester i DKK kreds 10. Wooow, jeg er stolt. Det er lang tid siden, at jeg er blevet mester i noget, da jeg har haft lagt mesterskaberne på hylden i et par år. Så jeg er super super glad i dag for mit resultat med min 10-årige hund af eget opdræt. Kizz Me – du er min stjerne!

Det var en dobbeltprøve til rallykonkurrencen, og på anden rallybane gik Kizz Me til 100 point ud af 100 og det vil sige, at med de to points 97 + 100, så er der en rigtig god chance for, at vi er udtaget til DKK’s DM i rally.

Heldigvis var der ikke så langt for mig at køre til Nakskov, for vi er nemlig i sommerhus på Falster denne weekend. Tror jeg vil fejre kredsmesterskabet med en skøn gåtur i bøgeskoven og en tur i vildmarksbadet, mens Kizz Me får et stort og lækkert kødben.

Tak til især Birgit for hyggeligt selskab og for at tage video og billeder. Og tak til DKK kreds 10 for at arrangere disse rallyprøver i utrolig flotte omgivelser helt ud til vandet.

Kizz Me 10 år

Det er ikke altid, at jeg husker fødselsdage og især ikke mine hundes fødselsdage. Det er ikke noget, som jeg går vildt op i. Men en hunds 10 års fødselsdag synes jeg dog alligevel er en lidt særlig milepæl.

Leverpostejs-lagkage med pølsepynt og hundeguffer. 

I sidste uge kom jeg til at sige til mine klubkammerater til træning, at Kizz Me havde fødselsdag lørdag – og jeg lovede kage til træning. Så lørdag morgen tog jeg et lille flag frem på bordet til morgenmaden og ville lægge et opslag på facebook om Kizz Mes fødselsdag. Ville dog lige sikre mig inden, at det nu også var den rigtige dag, øhhh, det var det så ikke. Bekræftet: Jeg er overhovedet ikke god til at huske fødselsdage 😉 For Kizz Me havde slet ikke fødselsdag i lørdags, men først i dag onsdag den 16. januar.

Det skulle dog ikke ændre på, at jeg havde lovet kage. Jeg havde købt lagkagebunde og noget leverpostej, som jeg lige varmede en smule i microbølgeovnen, så det var lettere at smøre ud på lagkagebundene. Det hele kom på lagkagefad og så faktisk ret fint ud, hvis jeg selv skal sige det.

Efter agilitytræning lørdag samledes vi i klubhuset, hvor hundene delte kagen. De fik hver tallerkener, så der ikke blev kamp om maden. Det var smadder hyggeligt og gid, der var hundefødselsdag hver gang til træning 🙂

Til lykke med de 10 år kære Kizz Me, min vilde, frække og hurtige stjernehund 🙂 ❤

Hundene venter fint på, at der bliver taget billeder. Hazel synes dog at være i gang med at hypnotisere lagkagen ind i sin mund. 

 

Kagen skæres op i fine stykker.

Hundene syntes, at det var guf med fødselsdagslagkage. 

 

Årets sidste gåtur

Jeg har nogle gange arrangeret gåtur med hunde via Facebook på årets sidste dag, så hundene skulle være trætte til nytårsaften. I år var jeg dog ikke sikker på, hvor i landet vi befandt os nytårsaften, så ingen fælles gåtur. Der var også arrangeret fin fællestræning i DcH Næstved, men lidt langt at gå fra Sortsø på Falster, når manden har bilen på arbejde. For ja, vi har været i sommerhus hele julen og nu også nytår med.

Jeg valgte at gå min egen skønne rute på Nordfalster ved Sortsø. Det blev til 6 km langs vandet og i skoven.

Her er et par billeder fra turen.

Turen gik bl.a. under Farøbroerne

Smukke træer med broen i baggrunden

Stor langdysse i skoven. Er målt til 40 meter.

Stien mod broen er smal og snoet, men virkelig hyggelig

Kan ikke lade være med at tage billeder af Pizza og Kizz Me

Ruten fra sommerhuset, langs skoven, forbi bådhuset, på molen, indbi skoven, under broen, ud til en gravhøj, retur gennem skoven, forbi en langdysse og så hjem.

På kærestetur til weinachtsmarkt i Kiel

IMG_3438

Mit første krus gløgg i Kiel

Tyskerne kan altså et eller andet med de der julemarkeder! Ingen tvivl om det! Det er bare så hyggeligt og velbesøgt. Sidste år var Søren og jeg byen Goslar i Harzen en forlænget weekend inden jul. I år valgte vi at køre knap så langt og så overnatte i Kiel i stedet for. Det var bestemt ikke nogen skuffelse.

IMG_3446

Einhorn punch!!! Smagte himmelsk.

Der var 4-5 markeder inde i Kiel centrum, det ene marked hyggeligere end det andet. Boderne er huse med små tage, der er barkflis på underlaget, der sælges mad, sauerkraut, julestjerner osv. Sidst men ikke mindst, så sælges der gløgg og punch i alle afskygninger og man får et krus med hver gang, man køber et krus gløgg. Heldigvis er der et formidabelt pantsystem, hvor man kan aflevere kruset og få 2,5 euro retur. Krusene er dog smukt udsmykket, så vi nappede 4 krus med hjem som souvenir.

IMG_3444

Flot bod med glaskunst. 

Jeg havde taget fri fredag, så vi tog afsted op ad formiddagen og ankom til Kiel ved 15-tiden. Vi tjekkede ind på Hotel Tulip By Kiel og kørte derefter ud til den berømte ubåd U995, da der stod på google, at den var åben til kl. 17.

Desværre havde google ikke ret, da de lukkede kl. 16. Så vi gik en lang og dejlig tur langs strandpromenaden i stedet for, da 20 minutter var for kort tid at kigge på museum og ubåd i. Alt ved strandpromenaden var lukket ned for vinteren i denne del af Kiel (ca. 20 min kørsel fra centrum). Men det var dejligt og friskt.

IMG_3427

Meget stort hotelværelse med plads til hundene. 

Retur til hotellet og indtage en virkelig dårlig middag (det var hotelovernatning incl. middag). Jeg havde heldigvis læst om det dårlige mad på tripadvisor, så det kom ikke som en overraskelse for os. Det var udkogte grøntsager fra en frostpose og en (måske) microopvarmet kyllingefilet uden smag.

Værelset på hotellet var rigtig godt. Intet klamt gulvtæppe, men derimod flotte laminatgulve, som var hundevenlige … vi havde selvfølgelig Kizz Me og Pizza med. Det er heldigvis ikke noget problem, at have dem med, når de altid opfører sig så fint. Der var en kæmpe park lige op ad hotellet, så luftemuligheder var der masser af.

Fredag aften gik vi ned til centrum (ca. 20 min. gang) og ned til det første weinachtsmarkt. Vi fik lidt forskellige slags gløgg og punch og hyggede os gevaldigt. Der er sådan en glæde, varme og atmosfære i disse julemarkeder.

IMG_3486

Som man kan se er julemarkederne godt besøgt. God stemning.

Det er så ærgerligt, at julemarkeder aldrig har fundet indpas i Danmark. Jeg har besøgt et forsøg på at lave et julemarked i Helsingør, men der er ikke noget som i IKKE NOGET, der stikker de tyske julemarkeder.

IMG_3515

Uhmmm, jeg købte chokoladeovertrukne vindruer i en af boderne. Det smager altså rigtig godt. 

Boderne i de tyske markeder i Kiel lukkede kl. 21 og gløggudskænkningsboderne lukkede kl. 22.

Lørdag morgen sov vi lidt længe og nød ikke at have et stramt program for dagen. Der var lækker morgenmad på hotellet – fuldstændig modsat af aftensmaden!

Vi tog igen ud til området med ubåden og nogle gamle krigsmonumenter lidt uden for Kiel. Først besøgte vi et mindemonument for alle de forliste ubådsfolk fra de tyske hære. Der var mange ubåde, der forliste i både 1. og 2. verdenskrig. Jeg tabte helt mælet, da jeg så alle de navne og alle de både, der var listet op. Selv om de var vores fjender, så var det jo skæbner, som mistede livet og familier, der mistede deres kære. Og måden, de mistede livet på. Det er bare så trist. Krig er noget lort! Nå, men det var altså meget bevægende for mig.

IMG_3458

Navne på alle de tyske personer, der mistede livet i 1. og 2. verdenskrig. 

IMG_3461

Tower ved Laboe ved Kiel. Meget højt. Vi tog selvfølgelig trapperne op!

IMG_3464

Flot udsigt oppe fra tårnet. 

Vi så også et museum, som var et slags skibsmuseum, hvor der var masser af modelbåde af krigsskibe fra både før og efter 1. og 2. verdenskrig. https://en.wikipedia.org/wiki/Laboe_Naval_Memorial 

Vi gik op i Laboe Tower. Uha, der er højt op. VIRKELIG højt, især for en, der er lidt bange for højder. Men sikke en belønning. Meget smuk udsigt over fjorden. Jeg fik også lige lidt etager på min højdemåler på mit applewatch. 33 etager fik jeg gået den dag.

IMG_3473

Thumbs up! Jeg klarede at gå op i tårnet selv om jeg har højdeskræk. 

Bagefter var vi nede i ubåden. Den står på land og det kostede penge at komme ind og kigge. Vi tilbragte megen tid i den ubåd. Det var spændende at se, hvor tæt de har boet og alle de (få) faciliteter, som de havde til rådighed.

IMG_3474

Ubåden, som var en del af museet. 

IMG_3476

Dieselmotorerne i ubåden (og Søren). 

IMG_3479

Der var mange dimser og dibbedutter i det midterste rum i ubåden. Det var svært ikke lige at komme til at dreje lidt på “rattene”. 

IMG_3481

Det blev lige til en enkelt selfie 🙂

Lørdag aften valgte vi at spise nede på markederne, ikke noget med flere restaurantbesøg! Lækker mad fra grillstegt pattegris und so weiter! Og flere punch. Fik blandt andet en Einhorn-punch!!!

Aftenen sluttede af med at vi pludselig kom i snak med et par virkelig søde danskere, som også havde fundet de tyske julemarkeder hyggelige. Vi fandt aldrig ud af, hvad de hed, men de var fra en landsby lidt uden for Skive, han kørte for Hancock bryghus og hun var lærer. Vi snakkede og snakkede og snakkede og pludselig var alle boder lukket og vi var stort set de eneste mennesker tilbage på julemarkedet. 🙂 Smadder hyggeligt!

IMG_3496

Vores danske venner fra Skiveegnen. 

Søndag morgen op og spise morgenmad og så gik turen tilbage til DK sidst på formiddagen. Vi valgte at stoppe ved Fleggaard for at handle lidt ind. Det gør vi ALDRIG igen, ihvertfald ikke en søndag før jul. Der var kø fra den ene ende af butikken helt ned til kasserne. Det er ikke noget, som jeg har særlig meget tålmodighed til.

IMG_3510 (1).jpeg

Fleggaard har 4 el-lader-parkeringspladser. Vi kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere. 

Vi fandt en opladerstander til bilen, men kunne desværre ikke få det til at fungere. Men vi lærer det nok en dag.

Søndag aften satte vi filmen Das Boot på. Den fik lige pludselig en helt anden betydning!

Næste år går turen nok til Lübeck.

IMG_3453.jpeg

Jeg kigger meget på nummerplader og har let ved at få bogstaver til at sige noget eller blive til et ord. Denne her bil stod ved hotellet i Kiel. Det må jo være Kizz Me’s bil 🙂

 

 

Træning af bakkeøvelse

Jeg småtræner lidt rallyøvelser i stuen. Mit største problem i rally er, at Kizz Me har fundet et bestemt sted i bakkeøvelsen (i championklassen), hvor hun mener, at hun har bakket nok. Hun skal bakke mindst 3 hundelængder ifølge reglerne. Men når Kizz Me bakker, så standser hun altid af sig selv lige på grænsen – så den grænse vil jeg gerne have rykket, så hun bakker mindst 4 meter. Hun skal samtidig bakke lige.

Nu er jagten så gået ind på den perfekte bakkeøvelse. Det er vel også på tide … Kizz Me bliver snart ti år 😉

Jeg bruger normalt en klikker, når jeg indlærer noget nyt, men i dag valgte jeg blot at rose, når hun selv har shapet sig hen til et punkt, hvor hun minimum skal bakke ud til. Jeg har benyttet en platform/plade, som jeg fik af en sød deltager til rallyprøver i Hjørring (kan desværre ikke huske navnet). Platformen bruges som en slags targit.

Kizz Me har også vænnet sig til, at jeg siger bakke bakke bakke bakke og jo flere bakke-kommandoer hun får, jo kortere skridt tager hun. Så jeg vil lære hende, at hun blot skal have 1 bakke-kommando, og så skal hun blive ved med at bakke, til jeg er tilfreds.

Som I kan se på videoen, så skal hun selv finde løsningen, og jeg synes faktisk, at hun gør det rigtig godt. This is only the beguinning 🙂

Når hun er blevet god til at komme langt nok bagud i bakkeøvelsen, så skal jeg have sat farten op, så hun først får ros, hvis hun bakker hurtigt. Men det er først noget jeg går i gang med, når hun bliver god til at komme langt nok bagud.

Videoen er optaget på den måde, at jeg blot har sat min telefon op på stolen, så den hviler op ad en lysestage. Man behøver ikke at få nogle til at hjælpe med at filme.