Sådan gik det til European Open i agility i 2018

Pizza og jeg elsker hinanden!

Sådan endte Pizza med alligevel at blive inviteret til at deltage i European Open
I løbet af året havde der været et par udtagelsesstævner i agility, som Pizza deltog i. Nogle af løbene var rigtig gode, men hun havde også et par disk. Hun endte med ikke at være blevet udtaget til European Open-landsholdet for Danmark. Hun var på reservelisten, dog som nr. 7. Så jeg spåede ikke særlig store chancer for at komme afsted.

Desværre blev et par hunde skadet, en fører blev skadet, og nogle sagde nej tak til en invitation – så det endte med, at 5 dage før European Open (EO) skulle starte, så blev jeg ringet op af EO-lederen, om jeg kunne tænke mig den ledige plads. Til at starte med sagde jeg, at det ikke var godt, da min mand og jeg allerede havde booket og betalt færge til en anden ferie om lørdagen (og EO startede 3 dage før). Men lederen kunne høre, at jeg tøvede, og det bevirkede, at jeg lovede at tænke over det til dagen efter.

Min søde mand sagde dog, at syntes, at jeg skulle tage afsted til EO og at han gerne ville komme og hente mig i Østrig søndag efter EO-finalen og dermed køre derned alene med Kizz Me og børnene. Hold op, det gjorde mig bare så glad ❤ Sød mand jeg har der!

Næste problem var så at finde en at køre til Østrig med og finde et sted at overnatte. Yvonna meldte sig på banen med hjælp. Og sikke en hjælp!

Kørsel og hotel
Jeg kom til at køre sammen med en af de andre EO-deltagere (Christian) til Østrig. Han skulle alligevel være alene i bilen, så det var en stor hjælp for ham, at vi var 2 til at køre den lange strækning. Vi delte benzin og færge, så det var ren win win for os begge.

Yvonna fik lavet en aftale med det hotel, hvor hun overnattede, at jeg kunne være på hendes værelse til en yderst favorabel pris. Fedt at det hele bare flaskede sig, når man blev inviteret til EO så sent.

Onsdag morgen kl. 6 mødtes jeg med Christian ved Rønnede afkørslen ved motorvejen og så gik det ellers bare sydpå. 16 timer senere ankom vi til hotellet ved Baden bei Wein, hvor Christian læssede Pizza og jeg af, og derefter kørte han til sit eget hotel 10 km borte.

Hold da op, sikke et hotel. Hotel Schloss Weikersdorf Residenz & Spa kan klart anbefales. Yvonna var ankommet allerede dagen før, så hun havde sørget for et fint værelse i stueplan med udgang til græsplæne, hvor hun havde sat hegn op. Pizza og Yvonnas hund Duke gik fint i spænd. Det var en fornøjelse at se, hvordan de to hunde  accepterede hinanden.

Hotellets lobby. Så fornemt!

Hotellets bar. Den fik vi dog aldrig besøgt. Men den var godt nok flot.

Smukke Pizza køler sig af i bækken foran hotellet.

Duke og Pizza hyggede sig vældig i bækken sammen. Jeg gik også en tur i bækken i det dejlige, kolde vand. Det var skønt at svale sig af, da der var mega varmt i Østrig.

I hotellets lobby var der en fin rustning. Det passer sig godt til et hotel af denne type.

Den første dag – Torsdag
Torsdag formiddag skulle vi mødes med de andre danske deltagere i Ebreischdorf, hvor EO skulle afholdes. EO blev afholdt på et KÆMPE hestecenter. På den store ridebane i midten af centret, var der plads til 6 agilitybaner. EO bliver afviklet med 4 agilitybaner, så der var stor plads i midten til at opholde sig på. Det var ikke snævert og der var plads til at varme sin hund op.

Vi danske agilityfolk er vant til, at man må sætte telte op rundt om banen, hvorved vi kan opholde os i sammen med vores hunde. Men til EO var det forbudt. Vi blev tilbudt en plads til at have hunde i nogle hestebokse i en afkølet hestestald. Jeg kom for sent til at booke sådan en boks, men heldigvis havde Christian valgt at have sin hund i sin bil, og der måtte Pizza også være.

Men sol og varme biler det går jo ikke! Heldigvis er der opfundet sådan noget sølv-cover, som rigtig mange har anskaffet sig denne sommer. Sådan noget havde Christian med, og det lagde han over bilen. Pizza og Noah lå fint i bilen, som ikke blev for varm.

Samtlige biler blev til sølvbiler til EO.

Torsdag skulle der være dyrlægekontrol. Samtlige hunde fik tjekket deres chip, poter, bevægelse og helbred. Hundepas blev tjekket for rabies. Pizza gik flyvende igennem dyrlægekontrollen, faktisk så flyvende, at hver gang hun skulle løbe frem og tilbage, så hoppede hun op på bordet ved dyrlægerne i vendingerne. Det var nok fordi det var så dejligt at blive nusset af de søde dyrlæger.

Derefter skulle vi vente på, at vi skulle have vores 2 træningsminutter. Det lyder ikke af meget. Men 2 minutter på en bane er lang tid, når man plejer at bruge ca. 30 sek. på en bane til konkurrence. Jeg prøvede Pizza af på især det nye slags hjul. Det gik fint. Og da træningen var ovre, var det tid til at vente på indmarch.

Før indmarch fik vi taget det officielle holdfoto af de danske deltagere.

Indmarchen
Det tog lang tid at stille op og da vi endelig gik igang med indmarch, så fangede vi hurtigt, at arrangørerne havde fundet et specielt landskendt musikstykke til hvert land. Jeg må sige, at nogle af musiknumrene var ikke særlig sjove for landene at gå ind til –  det var sådan noget noller musik – var direkte pinligt. Så vi danskere stod mega spændte og ventede på, at speakeren præsenterede Danmark – og så gik musikken igang. Vi hujede, for det var fed musik, … Kun for dig med Medina.

Efter talerne og åbningen kom 4 flotte frieser-heste ind og gav en flot opvisning. Alt imens trak nogle voldsomme skyer sig ind over området og jeg var nervøs for, om det hele brød ud midt i opvisningen og åbningsceremonien. Men nej, det holdt næsten tørt. Dog valgte sluserne at åbne sig på vej hjem til hotellet. Det regnede virkelig meget!!!

Den anden dag – Fredag – holdløb
Fredag morgen var det tidligt op. Desværre nægtede hotellets restaurantchef, at vi kunne komme ind og smøre os lidt morgenmad. Vi skulle køre kl. 6.15 og morgenmadsbuffetten var først åben kl. 7. Det var dog den eneste sure smiley, jeg kunne give hotellet.

Fredag var der holdløb. Danmark stillede med 4 hold for store hunde. Jeg var på holdet Danish Dynamite. Det første løb var agilityløb, hvor jeg desværre var den eneste fra vores hold, som gennemførte den svære bane. Så var løbet lidt ligesom kørt til springløbet – idet agilityløb og holdløb begge giver point. I springløbet var jeg så eneste fejlfrie på vores hold.
Ikke et ondt ord om mine kære holddeltagere – for det var rigtig svære baner – og jeg ved, at de gjorde deres bedste. Jeg var blot heldigere end dem.

Springløbet var ikke verdens flotteste springløb. Med lidt hiv og sving fik vi gennemført fejlfrit.

Desværre var ingen af de andre 3 danske hold heldige nok til at kvalificere sig til finalen søndag. Det var godt nok nogle svære holdbaner, men fede baner! Og så ELSKER jeg at løbe holdløb. Jeg er meget bedre under pres til holdløb end til de individuelle løb.

Fredag aften hoppede jeg lige i poolen. Ellers slappede vi bare af på hotellet og nød at gå tur i den flotte park.

Yvonnas mor var også med i Østrig. Her er vi på gåtur i parken på vej hen for at spise på en restaurant ved en af søerne. Hun er simpelthen så sød en dame. Vi hyggesnakkede og var rigtig på bølgelængde. Hun havde heldigvis en bog med om Ungarn, som jeg lånte og brugte rigtig meget på min efterfølgende ferie.

Den tredje dag – Lørdag – individuelle løb
Lørdag morgen var så tid til de individuelle løb. Det skal lige siges, at man om morgenen går banegennemgang først på den ene bane og så lidt tid efter på den anden bane. Der er INGEN banegennemgange i løbet af dagen. Det vil sige, at man skal huske 2 baner i hovedet. Man er så inde i banegennemgange gruppevis. Så vidt jeg husker var der 7 banegennemgange i alt på hver bane (banegennemgang varede så over en time ialt).
Vi kunne risikere at gå bane kl. 8.10 og igen kl. 8.50. Hvorefter den ene bane skulle løbes kl. 10.30 og den anden bane kl. 14.  Det er altså lang tid at huske små deltaljer i hovedet fra banegennemgang til løb. Men sådan var det jo for alle. Det er bare ikke noget vi er vant til i lille Danmark.

Desværre startede Pizza ud med en lille bitte disk i agility individuelt.

Det er bare SÅ fedt at høre de danske deltagere og holdleder stå og råbe og heppe på mig under løbene. Tusind tak for det!

Lørdag efter konkurrencen var dømt til afslapning efter en meget meget varm dag. Yvonna og jeg hoppede i swimmingpoolen på spa-hotellet. Uha det var skønt efter sådan en varm dag.

Det var et meget flot pool-område på hotellet. en svømmetur var meget tiltrængt.

Om aftenen var vi ude at spise med Christian fra mellem-holdet og Rolf fra lille-holdet. Det var en lidt sjov oplevelse. For vi havde fået fortalt, at Rolf boede på samme hotel som os i samme by. Og vi havde aftalt at mødes med Rolf i lobbyen kl. 19. Men der var ingen Rolf. Han skriv ellers at hun var han i lobbyen. Det viste sig, at han var på et andet hotel, men i samme by. Vi slog derefter lokaltionsvisning til på messenger og efterhånden som minutterne gik nærmede vi os hinanden inde i byen.
Yvonna fandt en virkelig hyggelig restaurant. Gæt hvad vi snakkede om! Agility!!! Men faktisk snakkede vi også om arbejde og hvad vi ellers lavede til dagligt. Det er ret sjovt, at vi mange gange ikke aner, hvad andre hundefolk lever af, da vi kun kender hinanden som hundefolk og snakker om hunde. Vi ser heller ikke agilitypiger i nederdele eller med udslået hår. 😉

Skøn forret på den hyggelige restaurant. Det var en rigtig lokal restaurant, som lå i en baggård, med vinranker voksende rundt omkring os. Heldigvis var det ikke en fortorvscafe med trafik og støj.

Den fjerde dag – Søndag

Mit ur fortalte, at vi havde gået 46 etager.

Søndag morgen var finalemorgen. Både Yvonna og jeg vågnede ganske tidligt. Yvonna spurgte, om jeg ville med ud at gå en tur og op til den gamle borg oppe i bjergene. Hun nåede nærmest ikke at sige sætningen færdig, før jeg svarede ja. Det var jo dejlig køligt så tidligt om morgenen, og så kunne hundene også få en god morgentur inden de skulle være i bilen en hel dag, mens der var finale til EO. Det ville kun tage 26 min at gå derop. (ha ha ha).

Nå, men Yvonna og jeg fik Duke og Pizza i snor og så begav vi os afsted efter googlemaps’s anvisninger. Vi mødte en mand med en hund, som sagde, at den letteste vej til borgen var en bestemt rute, som han anbefalede, da den ikke var så stejl. Vi fulgte hans anvisninger – desværre. For ruten viste sig at være temmelig lang og vi kom ud på en omvej. Holey moley vi gik opad og nedad på den tur. Den var heldigvis flot og vi fik noget til vores skridt og etage-tæller.

Den flotte borg, hvorfra der var en flot udsigt. Jeg elsker at besøge borgruiner og forestille mig, hvordan der var i middelalderen.

Denne gåtur bevirkede, at vi kom alt for sent tilbage til hotellet og dermed missede finalerne for små og mellemhundenes holdløb. Vi så heldigvis de andre finaler i hold stor og alle størrelser i individuelt.

Sikke nogle flotte finaler. Virkelig flotte! Elsker at se agility på så høj plan. Finalebanen for mellemhunde var helt speciel, da det krævede en særdeles fremadrettet hund i slutningen af banen. Her blev klisterhundene sorteret fra.

Pizza elsker også at se agility.

Meget meget varmt og meget meget sol! En paraply afskærmede for de værste stråler.

Da finalerne var ved at være slut ankom Søren, børnene og Kizz Me. Vi så slutningen af finalerne i stegende hede. Det var virkelig varmt og man måtte bruge paraply for at afskærme den stærke sol.

Kizz Me var med nede ved finaleringen og lå i skyggen. Desværre blev hun stukket i munden af en hveps. Det bevirkede, at min opmærksomhed flyttede sig en del fra finaleløbene til Kizz Me og hendes velbefindende. Heldigvis var der en af de danske deltagere, der havde en antihistamintablet, som vi gav Kizz Me. Hun hævede heldigvis kun en lille bitte smule op.

Da finalerne var slut sagde jeg farvel til de danske deltagere, da vi skulle køre til Ungarn på ferie (læs mere om turen i Ungarn på dette blogindlæg). Jeg kunne desværre ikke blive til udmarchen, da vi skulle være i Ungarn ved Balatonsøen til indtjekning senest kl. 20. Så Søren og jeg havde faktisk lidt travlt med at nå det til tiden.

Tusind tak til alle dem, der hjalp mig under EO. Det var med til at gøre det en fantastisk tur.

Pizza og jeg kommer gerne igen til European Open.

Når jeg ser tilbage på, om hele dette med EO, udtagelser, deltagelse og transport samt ophold (det er jo ret dyrt) … om det virkelig kan betale sig? Et stort og rungende JA, det kan det. Sådanne stævner er virkelig det, der gør, at jeg ønsker at gøre mig bedre til sporten og til at holde min og hundenes kondition ved lige. Det var en fed fed oplevelse, også for en gammel kone på 48!

 

Pizza på agilitykursus hos All Zet

Da jeg for et par måneder siden pludselig faldt over et opslag på facebook, at der var ledige pladser på et sommeragilitykursus i Ishøj, så gik der ikke mange sekunder før jeg sendte en forespørgsel til Jane, om Pizza og jeg kunne få en af pladserne.

Yes. Der var plads! Og Yes jeg kunne få fri fra arbejde. Heldigvis er mit arbejde ret tæt på Ishøj. Så at deltage i kursus formiddag og køre direkte på arbejde bagefter er jo bare fint.

Jeg kom på hold sammen med to damer fra Holland. Vi havde et meget godt sammenhold. Rent faktisk havde vi et fantastisk sammenhold, hvor vi kunne grine og klappe af hinanden. Det var som om, at vi havde kendt hinanden i flere år.

Undervisningen af Jane foregik på engelsk, hvilket heldigvis ikke er noget problem for mig. Nogle gsnge tænker jeg på engelsk, især når jeg handler agility og leder faktisk efter de danske ord.

Marije, Jane og Suzanne. Tak for super sammenhold.

Jeg tog en del notater under kurset. Jeg husker bedst detaljer i undervisningen, hvis jeg skriver noter.

Jane havde rigtig meget at fortælle og jeg labbede i mig af hendes guldkorn.

Jane har brugt samme bane på flere kurser rundt om i verden og fedt var det, da jeg havde en løsning på en bane, som hun aldrig havde set før. Pizza kunne bare sit kram…. Løb frem til vippen og fortsatte ligeud mens jeg løb til en anden side. Fedt at Jane kunne overraskes 😇🤣

Da Kizz Me har været explosiv har jeg haft svært ved at turde lave blindskift og det har haft eftervirkninger også på min handling med Pizza.

Jeg var på kursus mandag, onsdag og fredag, da jeg valgte at hveranden dag skulle være hviledag for Pizza. Jeg er meget glad for min beslutning.

Pizza rykkede faktisk rigtig godt gennem ugen og jeg rykkede endnu længere. Glæder mig til en agilitysæson og håber, at Jane har tid til at undervise mig igen.

Select Gold tyggestænger er sagen

Efter arbejde kørte jeg til MaxiZoo i Køge og købte dejlige select gold tyggestænger. De er altså vildt gode. Prøv at se hvordan Pizza holder om dem og får tyggebenet helt ind til kindtænderne.

Hvor længe kan man træne i varmt vejr?

Et aktuelt spørgsmål her i sommervarmen. Hvor længe og især hvor meget kan man træne i varmt vejr?
Ja, det er det store spørgsmål.

img_1205
Jeg har for mange mange år siden oplevet, at jeg havde været til agilitytræning (hvor hunden ikke havde mentalt tid til at drikke vand) og bagefter kastede jeg lidt med bold til min hund, fordi hunden hele tiden lagde bolden op i min hånd.
Jeg har sidenhen lært, at man ikke altid skal lystre sin hund 😊

Nå … men det jeg gerne vil fortælle med dette er, at den gang for mange mange år siden efter træning på vej hen mod bilen, der faldt min hund pludselig om på siden, da hun var blevet dehydreret. Jeg fattede straks mistanke til, at det var manglende væske, der var årsagen. Jeg tog resolut en flaske med vand og ”tvang” noget af det i hende. Efter et par minutter (sådan føltes det) var hunden sig selv igen. Men det var jeg ikke. Denne episode har sat sine spor i mig.

Jeg lærte, at man skal stoppe mens legen er god og man skal ikke lade hunden bestemme, om den skal have en løbetur mere med bolden.

Bortset fra det, så kaster jeg iøvrigt heller ikke bold til mine hunde mere.

Især nu, hvor vejret er så varmt, så skal man sikre sig, at man har masser af vand med til hunden og give hunden de pauser, den har behov for.

Jeg har lært af denne episode og fortæller andre om det, så de ikke behøver at betale dyre lærepenge.

Med Mette til agilitystævne på Bornholm

Jeg har efterhånden været mange gange på Bornholm til agilitystævner. Jeg ved faktisk ikke helt, hvornår jeg første gang var afsted til stævne på Bornholm, men der er krus i mine køkkenskabe, hvor der står agility Bornholm 2007, 2008 og 2010. Desværre har klubben ikke længere de håndlavede krus, men de har heldigvis andre gode præmier, dog uden årstal. Det er nu så hyggeligt med årstal på præmier, da de særlige præmier senere vækker minder om fx gode løb med Makker.

Nå men tilbage til stævnet på Bornholm. Jeg havde selvfølgelig et mål med stævnet, og det var, at Pizza skulle opnå sin sidste oprykning i klasse 2 og dermed komme i klasse 3. Den pind fik hun i sit første løb, som hun løb virkelig flot og fejlfrit.

Der var mange forskellige præmier at vælge imellem på præmiebordet. Der gik helt sport i det for mig at vælge fleece-trækketov. Jeg har en masse trækketov i forvejen, så jeg havde besluttet mig for, at samle gaver til mine kommende hvalpekøbere. Så der gik helt sport i at finde ud af, hvor mange hvalpe Pizza skal have i sit næste kuld. Det bliver altså 8 hvalpe, hun skal føde 🙂

For et halvt år siden bookede jeg sommerhus via AirBnB. Jeg fandt et dejligt sommerhus kun ca. 13 km fra den hal, hvor vi skulle til konkurrence i. Fordelen ved AirBnB er, at det ikke er et bureau, hvor man møder op til et sommerhus, der er fuldstændig ribbet for hygge. I dette sommerhus var der krydderier, kaffe, the og alt det, som private plejer at have i et sommerhus. Damen, der har huset havde sågar tændt op i brændeovnen, da vi kom. Hun havde også sørget for at købe lidt morgenmad til os til næste morgen og hun havde redt op i 2 værelser.

Huset ligger i Sømarken lidt syd for Pedersker. Der var vel ca. 500 meter til stranden og vi så ikke mange mennesker i området. Det var virkelig hyggeligt.

Mette og jeg havde talt om forinden at køre ud og spise lørdag aften, men vi valgte selv at lave mad i sommerhuset. Når der er så gode faciliteter i et stort køkken og nemt at vaske op, så var det altså hyggeligere at lave mad fredag og spise rester lørdag. Dejlig kold hvidvin var heller ikke helt dårligt at nyde i den dejlige stue ved brændeovnen.

Der var wifi i huset, så vi havde i løbet af fredag et par messenger-video-opkald til Island, hvor vi fulgte med i Vistas fødsel af sit andet kuld hvalpe.

Dejlig menneskeforladt strand, hvor vi kunne tage snorene af hundene for at tage et billede. Skønt med lydige hunde, der står stille og poserer for fotografen.

Kizz Me løb seniorløb som sædvanligt. Hun vandt 6 ud af 8 klasser. Pizza kom jo i klasse 3 og var liiige ved at opnå sit første certifikat, men desværre rev hun en overlægger ned på 3. sidste forhinding (hun var faktisk eneste hund under banetiden). Det med banetiderne snakkede vi alle klasse 3 folk om. Til indendørsstævner på gulvtæppe kan det godt blive svært at få hundene under banetiden, nu hvor tidsreglerne er strammet op, og dommerne ikke kan tage forbehold for underlaget.
Det var nogle virkelig gode og spændende baner, som Poul Lerche og Dorte Kiærulff havde tegnet. Lige noget for mig! Især den aller sidste spring klasse 3, hvor der var en super svær slalomindgang. Jeg sagde under banegennemgangen, at “hvis Pizza får den slalom, så drikker jeg mig i hegnet på hjemturen”. Øhhhh, og Pizza løb som en drøm og fik faktisk den slalomindgang. Ups, Lone, hvornår lærer du at holde kæft 🙂 ha ha ha. Nå, men jeg skulle jo køre hjem, så jeg må feste en anden gang.

Jeg havde meldt mig som hjælper til stævnet, så jeg var både banebygger og tidstager. Lørdag gik jeg 23.000 skridt og søndag gik jeg 24.500 skridt. Jeg har været lidt øm i stængerne i dag mandag. Men jeg er jo også en gammel kone – bliver 48 år om et par uger.

Tak søde Mette for en fantastisk hyggelig tur til Bornholm. De tøseture er altså bare så skønne – især sammen med dig. P.s. jeg kører gerne din lækre bil en anden gang.

Nye hundebure

Jeg kan godt lide de hundebure, som er flade i toppen, da jeg ofte lægger alt muligt hundeudstyr på toppen (hundesnor, guffer m.v.)

For et par måneder siden fandt jeg ud af, at jeg havde mus i udhuset, hvor alle mine hundeting står. Musene havde gnavet hul i hundemadssække, hundebure, hundetæpper og dækkener. Det kom til at koste 4 mus livet i både muse- og rottefælder.

Jagten på nye hundebure gik ind. Jeg har tidligere haft nogle stofbure med løse stænger og billige bure, hvor lynlåsen var af dårlig kvalitet. Så mit ønske var at finde nogle lette stofbure, hvor stænger er integreret i løsningen og med en rigtig god lynlås.

Jeg kiggede på de billige grå stofbure, men faldt heldigvis over de lidt dyrere bure i MaxiZoo, hvor jeg kunne se, at de opfyldte mine ønsker.

Buret har 3 lynlåse og 2 indgange. Jeg er så tilfreds med buret, at jeg har købt et bur til begge mine hunde.

Toppen kan åbnes, så hunden kan sidde op og kigge ud

Dejlig bund i buret

Fronten kan rulles op og hæftes op med velcro. Det kan være ideelt for hunde, der har buret stående i stuen eller soveværelset og bare har behov for en hule. 

Buret fylder ikke meget, når det er pakket sammen. 

Gode kraftige lynlåse. Se også forstærkninger i hjørnerne. 

Endnu en ny hundekurv

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at købe en hundekurv i ny og næ. Det er et fejlgen jeg har fået mig. Det var værre for år tilbage, nu er jeg blevet klogere og køber kun en hundekurv ca. en gang om året 😉  Jeg falder ofte for en farve eller bestemt form. Sidst jeg købte en kurv var da Pizza blev parret sidste år. Det var en flot orange hundekurv, som har fået en flot plads i sommerhuset.

I dag, da jeg skulle hente nogle nye hundebure i Maxizoo, faldt jeg over denne flotte hundekurv, som jeg simpelthen bare måtte eje. Den er super blød – samtidig er den  smuds- og vandafvisende. Kvaliteten er nok noget af det bedste, jeg nogensinde har købt. Pizza elsker allerede hundekuven.

IMG_0738

Mærket på hundekurven er Dogs Creek. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg køber noget fra den producent. Det føles som rigtig god kvalitet. 

Vildt flotte snebilleder

I dag har der været rigtig dejlig snevejr i det Sydsjællandske. Jeg har taget nogle billeder, som jeg har lagt ind i dette blogindlæg. Der er ikke megen tekst i blogindlægget, kun billeder, der kan nydes:

Smukt vinterbillede af Kizz Me og Pizza.

 

Pizza i snevejr.

 

Lidt frost på hårene på underkæben

 

 

Hundene synes det er sjovt at løbe i sneen.

 

 

Kizz Me elsker dyb sne.

 

Vinden blæser Kizz Me’s øre op

 

Et par pinde i bogen – og lidt om motivation

Efter jeg startede hos DcH Næstved og har fået fantastiske klubkammerater samt god træning, så er motivationen kommet 100% tilbage. Jeg ser frem til hvert stævne og mine hunde forsøger at yde det, som jeg ønsker fra dem. Jeg er blevet bedre til at fastsætte mig mål og forsøger at efterleve dem.

Hvis man har mistet lysten til sin sport, så bliver resultaterne også derefter.

Hvis man har motivationen, så kommer lysten til træning også og derefter kommer resultaterne. Denne fase er jeg kommet i nu.

Som man kan se, så skal der løbes igennem. Det er ikke kedeligt at dyrke agility, for der er fart over feltet. 

Her i weekenden fejrede vi lørdag min papdatters 16 års fødselsdag. En hyggelig eftermiddag og aften sammen med familien. Fik spillet en hel del af vores spil Partners.

Søndag var jeg sammen med “min anden familie” (agilityfamilien). Der var agilitystævne kun for store hunde hos Garbogaard ved Hillerød. Det var en fantastisk dag. Jeg fik 2 pinde (resultatgivende skriverier i resultatbogen) hos Pizza. Hun mangler kun 1 pind mere for at komme i klasse 3, som er den højeste klasse i Danmark. Pizza havde 3 fejlfrie løb ud af 4, og det sidste løb havde hun desværre 2 vægringer. Men altså ingen disk!!

I AM BACK!!!!

Udklip af video, se hvor langt Pizza sætter af fra springene. Jeg har stilt mig ud i position til at lave en lille bue til næste spring. 

Udklip af video. Vi går til den.

Afslapning – det kan der være brug for

Smuk solopgang ved Sortsø Gab

Der er virkelig travlt på arbejde for tiden. Rigtig travlt! Det har desværre sat sig i ryggen og under skulderbladet i form af en massiv myose. Jeg har jævnligt haft små myoser igennem mit kontorliv, men ikke en som denne her. Nu begynder alderen virkelig at trykke og det mærkes mellem skulderbladene. Faktisk så kan jeg mærke myosen trække ud i huden på min højre underarm, og min ringfinger og langemand føles som om, at de sover. 

Jeg har efteråsferie nu. Er i sommerhus væk fra stress og jag. Er i vildmarksbad to gange om dagen og på en daglig gåtur i den skønne fredskov. Det har hjulpet rigtig godt. Nu summer der bare lidt i højre langemand, så jeg forventer at vende frisk tilbage på arbejde på mandag uden skavanker.

Yazoo


Jeg passer en af Pizzas hvalpe indtil hun er gammel nok til at rejse til Sverige. Hun er en virkelig lækker hvalp. En rigtig Pizzakopi. Nøj, hvor kan jeg allerede mærke, at det bliver svært, når hun skal rejse. Hun hedder Yazoo og er opkaldt efter et af mine yndlingsbands fra mine teenageår.

Typisk Pizza at posere for kameraet


Hvor er det iøvrigt skønt efterårsvejr. Alt det dårlige vejr vi havde i sommerferien var så træls. Her i efterårsferien er det nærmest vejr, som en rigtig dejlig sommer. Der er vist blevet byttet lidt rundt på sagerne.

Afbrudt sommerferie blev til DM i rally – sådan gik det!

Kizz Me var meget tændt og glad for fri ved fod. Hun gik lidt langt fremme, men havde samtidig rigtig god kontakt til mig.

Torsdag, den 3. august sidst på eftermiddagen blev jeg kontaktet af arrangøren for DM, at de havde fået et afbud til DM i championklassen, og da Kizz Me var første hund på reservelisten, blev jeg kontaktet. DM var allerede 2 dage efter – altså lørdag den 5. august, så jeg skulle da lige overveje det lidt, for Kizz Me har ikke trænet rally siden november og desuden var Søren og jeg i vores nye sommerhus i Sortsø. Jeg nævnte det også på et opslag på facebook, at jeg overvejede at sige nej, pga. den manglende træning, men ALLE sagde, at jeg skulle deltage 🙂 >3 Jeg overvejede det et par timer og det blev så til et “jeg gør det sgu”.

Fredag pakkede vi så sammen i sommerhuset og tog hjem til Toksværd. Fredag aften fik jeg aftalt samkørsel med en rigtig sød dame (Birgit med Chili), som også skulle til DM. Dejligt, at kunne dele bro og kørselsudgifter. Fredag aften trænede jeg lige et par gange med Kizz Me ude i haven. Satte lidt forskellige svære kombinationer op, fx “springvand” foran tunnelindgang m.v. Jeg var forbløffet over, hvor godt Kizz Me kunne huske mine kommandoer. Hun var virkelig dygtig til træningen, så jeg havde gode forhåbninger til selve DM.

En del af fri ved fod i championklassen foregår som højrehandling. Her er Kizz Me også god!

Lørdag morgen kl. 5 ringede vækkeuret, og lidt efter begav jeg mig mod Slagelse, hvor jeg mødtes med Birgit. Hold nu op, hvor faldt vi bare i god snak i bilen på vej mod Odense. Vi kender jo hinanden fra rallyringene i forvejen, men vi faldt bare total i hak øjeblikkelig, som om vi havde været veninder hele livet.

I Odense ankom vi til pladsen før indgangen blev åbnet. Så vi måtte stå og vente i kø (og jeg skulle tisse!!!!) – toiletterne var inde på pladsen!

En dame mødtes med os ved rallyringene. Hun skulle være i telt sammen med Birgit. Det viste sig, at det var Karina, som havde Makkers kuldsøster Nellie. Vi fik sat telt op ved championringen. Og hold nu kæft mand, hvor var vi bare blondiner med stort B. Vi fik sat teltet op, så åbningen var ud mod siden og ikke ud mod ringen. Men der var heldigvis net på siden, og man kunne rulle siden op, men altså med nettet nede. Vi gad ikke vende teltet rigtigt. Det skulle vise sig, at være ret godt. Vi kunne kigge igennem nettet og den kraftige vind blæste dermed ikke ind i teltet. Så når det nu skulle være, så var jeg faktisk ret glad for, at vi var blondiner!!!

Så glad ser man ud, når man forlader banen med sin stjernehund. Kizz Me ved også, hvornår en rallybane er slut, hun er næsten ikke til at indhente ved sidste skilt. Den bandit!!!

DM i rally foregår således, at 20 hunde går den indledende bane. De bedste 10 hunde går videre til finalebanen. Point fra de to baner bliver så lagt sammen og man finder derefter danmarksmesteren.

Stemningen i vores telt var høj. Vi havde det virkelig godt sammen, støttede hinanden, grinte, snakkede og glædede os på hinandens vegne. Jeg tror, at den stemning gav os alle sammen ro og styrke til at gå nogle fantastiske indledende baner.

Birgit gik super med Chili på championbanen og hun gik videre til finalen. Karina gik super med Keeper og de gik videre til finalen i ekspertklassen.

Kizz Me var tændt og gik rigtig fint på den indledende bane dømt af Pia Hansen-Schwartz. Det var en rigtig god og flydende bane med god afstand mellem skiltene. Jeg kunne banen udenad – tror at min agilityerfaring med at huske baner virkelig hjælper mig. Der var en svær sekvens på Pias bane med springvand lige før et spring, som de ikke skulle have. Det gik heldigvis godt, selv om jeg har en kommando til springvand, der hedder “back”, som er samme kommando til et agilityspring, hvor hunden skal vende væk fra mig. Kizz Me klarede det heldigvis godt.

Kizz Me og jeg gik også videre til finalen.

Birgit, Karina og jeg havde en rigtig god dag sammen til DM.

Der var virkelig mange dygtige hunde i finalen og det var super svært at regne ud, hvem der blev danmarksmester. For selv om jeg ikke kender de andre hundes point, så kan man ikke lade være med at dømme lidt med fra sidelinjen og regne lidt ud, hvad dommeren trækker for (man kan også se, at en dommer sætter en streg på dommersedlen, når kuglepennen sættes til papiret), men man ved ikke, om de trækker fx 1 eller 3 point.

Kizz Me var VIRKELIG FREEEESHHH til finalen. Uha, hvor gik hun langt foran mig. Hun var sådan i hopla, og jeg tænkte, at lige om lidt eksploderer hun i glæde over at komme til en rallyprøve igen. Se selv i videoen nedenfor. Eneste store fejl Kizz Me havde var at skift foran, hvor hun blev lidt usikker på mig, om det virkelig kunne passe, at hun skulle lave skift foran, nu hvor der stod 2 spring foran hende 🙂 Susann Weadon havde lavet en god og flydende championbane til finalen.

Billederne af Kizz Me og jeg på banen er taget af Iben Krarup Pedersen. Tusind tak for dem.

Kizz Me blev nr. 4, bare 1 point fra 2. pladsen og 2 point fra 1. pladsen. Det var godt nok tæt på af en utrænet rallyhund. Kizz Me er bare ENESTÅENDE!!!!

Herefter var der bare ventetiden indtil præmieoverrækkelsen. Karina, Birgit og jeg besøgte et par boder på pladsen (der var hundeudstilling samme sted), så der var lidt at se på. Endelig startede præmieoverrækkelsen.
Desværre var der ikke en mikrofon til præmieoverrækkelsen, og de personer, der råbte point og hundeførere op, talte mod blæsten, så os tilskuere kunne næsten ikke høre point eller navne. Det var virkelig ærgerligt, for DM havde kørt så godt og flot hele dagen. Den sidste detalje gjorde afslutningen lidt trist.

Det endte med, at Kizz Me og jeg fik en rigtig flot 4. plads, kun 2 point fra at vinde det hele … nærmest helt uden træning op til DM. Jeg er bare SÅ stolt over min søde, rare, sjove og eksplosive merle vovse.
Birgit endte med at blive nr. 2 med Chili, ihhh hvor var det fedt at køre hjem. Vi fik virkelig sludret om alt mellem himmel og jord.

Lørdag aften var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg lagde mig på ryggen i sengen og vågnede kl. 6 i fuldstændig samme stilling. Er sikker på, at jeg slet ikke har bevæget mig hele natten. Var SÅ træt og tilfreds med dagen og faldt i søvn med et stort smil på læben.

Søndag morgen stod jeg så igen tidligt op og kørte til DcH Næstveds agilitystævne for at være hjælper. Jeg deltog så også lige med Kizz Me i seniorklasserne. Hun løb nogle virkelig fede agilityløb. Især den ene bane var rigtig svær, men det ELSKER jeg. Jo sværere banerne er, jo mere tændt bliver jeg på at gennemføre.
Den klub føler jeg mig bare SÅ godt tilpas i. Alle medlemmerne er så dejlige at være sammen med. Det betyder virkelig meget for mig.

Skøn skøn weekend for mig og skøn afslutning af sommerferien. Nu venter jeg bare et par dage, så regner jeg med, at Pizza føder … måske på lørdag. Jeg glæder mig big time til mit 11. kuld.

Fødekassen er sat op i stuen. Det bliver igen en fødekasse, som er et soppebassin. Det er rigtig fint for både tæve og hvalpe, som ikke bliver klemt af en hård sidevæg eller dumme rundstokke. Mormor Kizz Me er så sød ved hvalpe, hun glæder sig sikkert også 🙂

 

 

 

Kizz Me skal til DM i rally 

.

DKLPCH DKRLCH DKRSCH Asasara Explosive Kizz Me

I sidste øjeblik (2 dage før DM) er Kizz Me blevet udtaget til DM i rally i championklassen. 

Jeg har ikke trænet rally i et halvt år med hende (har mistet lysten til rally). Men Kizz Me er jo en stjernehund, og hun kører den på rutinen på lørdag. Måske ender det med, at jeg kommer til at holde af rally igen. Jeg glæder mig ihvertfald nu rigtig meget til det DM. 

Jeg har tænkt mig at give den hele armen på banen og Kizz Me gør jo alt for mig. Så jeg tror på det!

6 Asasarahunde er udtaget til DM :

  • Asasara Go Go Slash Enzo i LP eliteklassen
  • Asasara Kom Her Atju i LP klasse 1
  • Asasara Jam Jam Pizza i rally i ekspertklassen (dog frameldt pga. drægtighed)
  • Asasara Be My Ecco i rally ekspertklassen (dog frameldt, da han er i himlen)
  • Asasara Go Go Mega-Byte i rally i championklassen 
  • Og nu Asasara Explosive Kizz Me i rally i championklassen 

Jeg er smadder stolt af mine afkoms flotte deltagelse i DM i lydighed og rallylydighed. 

Vi har købt sommerhus i Sortsø 

Kæmpestor overdækket terrasse

Egentlig havde vi planer om at opføre et nyt sommerhus på vores sommerhusgrund i Sortsø, men efter flere drøftelser endte vi ud med at købe et sommerhus 2 parceller fra vores grund. 

Huset er fra 1970, men om- og tilbygget for 10 år siden. 

Der er så skønt i Sortsø. Det er en uopdaget oase på Nordfalster tæt ved Farøbroerne. Der er en fantastisk skov til mine morgengåture med hundene, strand til mit friluftsliv på paddleboard og hygge med familien. 

Haven har ikke været holdt i flere år, så jeg har været i gang med at fjerne brændenælder på 2 meter. Tagrender skal udskiftes og der skal laves et par småting, men ellers er huset ret funktionelt. 

Søren og jeg er blevet enige om at vi godt vil udleje sommerhuset til familie, venner og bekendte. 

Skøn stue

Læs mere om sommerhuset på en selvstændig side her på bloggen (siden kan altid findes i menuen her på makker.dk):

https://makkerlone.wordpress.com/sommerhuset-i-sortsoe/

Weekend i Odense, hvor Pizza blev parret

Pizza kom i løbetid mandag, den 29. maj (lige efter Kr. Himmelfartsferien). Jeg bestilte dagen efter tid til progesteronmåling hos Canicold fredag den 9. juni kl. 14.30. På det tidspunkt ville Pizza være på 12. dagen efter løbetidsstart. Mine hunde er normalt parret på dag 13-14, så 12. dagen var ikke noget, jeg så noget unormalt i.

Men torsdag, den 8. juni (dag 11) til agilitytræning hos DcH Næstved fik Pizza lov til at gå hen til en af sheltiehannerne, da træningen var ovre. Pizza slog straks halen til side. Hannen var meget interesseret. Ja, bare hun kiggede på hannen på afstand slog hun halen til side.
Da jeg så kørte fra træning ringede jeg til Åsa (Coffees ejer). Vi aftalte, at jeg kørte til Odense samme aften. Så kl. 20.30 kørte jeg så til Odense. Coffee var meget glad for Pizza og han skummede en del med mundtøjet. Pizza var meget villig og stod bare så flot – hun var klar! Ganske hurtigt derefter parrede han hende. De hang sammen i 41 minutter, hvilket var den længste “tie” jeg havde været med til i min tid som opdrætter.

Pizza og Coffee var simpelthen så søde sammen. De var et ægte kærestepar. Første parring var på dag 11, den 8. juni 2017

Efter parringen tog jeg så hjem til Sjælland igen, var hjemme lidt i 1 om natten. Skulle på arbejde fredag morgen, hvor jeg står for IT-møde hos retten. Var lidt træt, men masser af kaffe gjorde underværker. Afbestilte tidligt fredag morgen progesteronmålingen af Pizza. Det var der vist ingen grund til at bruge tid på ifølge Coffees signaler!

Fredag eftermiddag efter arbejde tog jeg så afsted mod Fyn igen. Kl. 19.15 var jeg hos Åsa. Det regnede helt sindsygt meget, så vi tog Pizza indenfor. Coffee parrede lynhurtigt Pizza (hold nu op, hvor er han god til det!!!). Det, som jeg troede var en lang “tie” dagen før, viste sig at være en rekord, der blev slået igen. Denne gang hang de sammen i 68 minutter! Ja, 68 minutter!!!

Rigtig skønt bed n breakfast hos Anita. Jeg vidste dog på forhånd, at der ikke var kogeplader i køkkenet, så jeg havde medbragt mit skønne gasblus fra Biltema. Jeg spiser jo bacon og æg til morgenmad og det lavede jeg i min medbragte gryde.

Efter parringen tog jeg ud til Anita, som bor ca. 20 km fra Åsa. Hun har en bed n breakfast i underetagen af sit hus. Det fungerede rigtig fint for mig. Værelset var stort og rummeligt med bord og stole, sofa og 2 senge. Der var eget bad og et ikke helt færdigt køkken, men jeg er ikke sart, så jeg havde medbragt eget gasblus.

Sengene var rigtig gode og jeg sov som en sten om natten. Det var også tiltrængt.

Lørdag morgen skulle jeg have tiden til at gå indtil Coffee kom hjem fra lydighedsprøver i Vejen.

Jeg ville gerne se Odense C, så jeg begav mig ind mod byen i bil. Besøgte dog først lige Maxi Zoo i Odense V, hvor jeg fik handlet hundeguffer, ny hundekurv og en madskål med indbygget vægt (smadder smart).

Nøj nøj nøj, der er mange omkørsler i Odense, især på grund af ombygning af hele centrum, men også på grund af et kæmpe cykelløb denne dag. Jeg kørte lidt rundt, men fandt så en gratis p-plads på Jagtvej. Et lille stykke fra centrum. Jeg så på min app (googlemaps), at man kunne angive en position med “jeg parkerer her”. Det måtte jeg prøve!

Jeg begav mig herefter ind mod centrum. Fik selvfølgelig set H.C. Andersens fødehjem. Det var dog lidt skuffende, for der var store plader foran huset, så jeg opdagede slet ikke, at jeg pludselig var ved siden af H.C. Andersens fødehjem. Kun fordi jeg havde min geocachingapp tændt, pegede en streg pludselig på huset.

En nanocache var gemt tæt på Albani Bryggerierne. Den skorsten kan ses laaangt væk!

Jeg besluttede mig få at gå lidt videre i byen. Fandt ud af, at centrum er en KÆMPE byggeplads. Inde midt på byggepladsen kunne man komme ind og se en udstilling over projektet. Jeg måtte gerne have Pizza med ind, så vi var inde og kigge på plancher og en plan over byfornyelsen. Jeg syntes, at det var meget interessant. Manden, der passede udstillingen fortalte, at penthouselejligheden p.t. er i en budrunde, og højeste bud var 20,5 mio. Det er da bare et greb i lommen! 🙂

Nå, men ud på cachejagt kom jeg igen. Jeg blev ledt videre til H. C. Andersenhaven. Nøj et smukt sted. Ledte længe efter en mikrocache og loggede den først som ikke fundet. Jeg kiggede dog en ekstra gang og pludselig fandt jeg den. YES, hvilken følelse (tror kun, at det er geocachere, der kender den følelse!).

Jeg begav mig også ud til Albani Bryggeriet, hvor en nanocache var gemt. Den omrindelige bygning er rigtig flot og den tilhørende girafskorsten kan ses på lang afstand.

Jeg var ved at være lidt sulten og pludselig stod jeg ud for en forretning med italienske specialiteter. Da jeg er på LCHF-kur, og dermed ikke spiser noget med mel og kartofler, så var det lidt svært for mig at købe noget at spise. Men jeg faldt for en stor tapas-tallerken. Lækkert!

Efter en lang dag i Odense midtby var det tid til at finde bilen igen. Hurra for googlemaps og “find parkeringsplads”. Det var let at finde tilbage på den måde.

Kom lige forbi denne vej. Dette skilt måtte jeg altså lige have et billede af 🙂

Tog ud til Åsa til aftalt tid (de skulle jo lige hjem fra lydighedsprøve) og Pizza og Coffee fik igen parret. Han er godt nok god til at “finde ind” med det samme. Tæven føler ikke ubehag (ihvertfald ikke Pizza). Denne gang hang de kun sammen i “sølle” 18 minutter. Åsa og jeg blev helt overrasket, da hundene pludselig ikke hang sammen mere. Nu var vi lige blevet vænnet til at sidde og skvadre i laaaang tid, når vi ventede på, at hundene ikke hang sammen mere.

Efter en lang dag med over 11 km på gåben tog jeg tilbage til bed n breakfast, hvor Pizza og jeg hurtigt faldt i søvn.

Hurtigt op næste morgen … ha ha ha, det er løgn. Jeg skulle jo ikke nå noget, for Coffee skulle igen til lydighedsprøve, og vi havde først en date om eftermiddagen. Så jeg gav mig god tid.

Der var en cache i Anitas landsby, og den skulle lige logges. Den lå på byens legeplads, og sikke et skønt sted for børn og voksne. Stor gokartbane, masser af borde og bænke m.v.

Jeg besluttede at tage til Tusindårsskoven i Odense og gå en skøn tur med Pizza. Fik logget en cache mere. Skøn skøn skov at gå i. Kom også i nærheden af dyrskuet, men valgte at bruge tiden i skoven i stedet for.

Coffee kom hjem fra lydighedsprøve og … sørme om ikke han parrede Pizza igen. Lovebirds.

Coffee har været helt uforstyrret til sine lydighedsprøver. Når han skal arbejde, så arbejder han. Når han skal parre, så parrer han. Hvilken perfekt hund!

Åsa skrev på hvalpenes facebookgruppe lørdag:  “Coffee kan sagtens flirte med tøser, men når vi arbejder så arbejder vi. Nu har jeg mødt Pizza til parring herhjemme tre dage efter hinanden, og jeg er nødt til at sige: det er den venligste tæve mine hanhunde haft parringsbesøg af. Ikke en knurr eller sur mine. Fantastisk venlig tæve. ❤️ Glæder mig til hvalpe. ❤️”

Pizza blev parret på dag 11, 12, 13 og 14. Alle perfekte parringer.

Man kan følge kuldet via denne særlige facebookgruppe.

Sidste parring, hvor de hang sammen i 21 minutter.

I dag mandag mødte jeg en goldenhan på gåturen. Pizza kiggede lige på ham, men fortsatte bare sin gåtur uden at lægge halen til side. YES, det var et godt møde. Det vil sige, at det har været perfekt timing med Pizzas og Coffees dates.

I morgen drager Coffee til VM i lydighed. Han er på det danske landshold. Pizza måtte ikke være kommet i løbetid bare 3 dage senere end hun gjorde. Nøj, hvor har vi været heldige. Perfekt timing!!!

 

 

 

 

Agility i Viby og Depeche Mode i Parken

Kr. Himmelfartsferien gik tradition tro til Maxi Zoo Cup i Viby. Egentlig skulle hele familien have været afsted og vi skulle alle 4 ligge i telt for første gang, men desværre blev Emma syg, da vi skulle til at køre, så Søren blev hjemme med børnene og jeg drog alene afsted. Så der skulle lige pakkes lidt om inden jeg endelig kunne køre afsted onsdag sidst på eftermiddagen. Så en time forsinket kom jeg endelig afsted. Det tager jo ca. 2½ time at køre til Viby fra Toksværd, og så over og sætte telt op… der kan en times forsinkelse godt have en del at sige. Og så var der jo også kø på motorvejen på Fyn.

Her er noget af mit nye tøj, som jeg netop havde fået lige inden jeg kørte. Her er en meget tynd og behagelig t-shirt og et par shorts med nederdeleffekt.

Jeg har fået noget nyt sportstøj fra MaxiZoo. Det er købt efter mit eget valg hos Decathlon (min yndlingssportsbutik). Decathlon er desværre stoppet med et sælge til Danmark (igen), men jeg nåede lige at få mit tøj hjem inden de stoppede med salget. Mit nye tøj fra Maxi Zoo skulle selvfølgelig luftes til selve Maxi Zoo cup. Jeg er meget glad for Maxi Zoo og anbefaler dem gerne til alle, der skal købe enten foder eller udstyr til deres hunde. Og nu kan jeg så ikke kun nøjes med at fortælle det, men også vise det, når jeg er til stævner.

Varmen i Viby var næsten ulidelig. Altså vi danskere er lidt svære at gøre tilfredse, …. så er vi sure over regnen, så er det for koldt, så er det for varmt, så bliver vi solskoldet …
Godt, at jeg havde faktor 30 med. Jeg har købt den mest geniale solcreme ever! Det er faktisk en ganske billig og fornuft solcreme, som sprøjtes på, uden at man skal smøre det ud. Har købt den i Lidl og det er en sportssolcreme. Ja, creme er det egentlig ikke, men hold fast, hvor det virker. Den hedder Cien sun, invisible Sun Spray Sport, 30 high protection.

Her er Kizz Mes løb fra AG2 senior den første dag. Vi vandt klassen. Det var en meget svær bane at fjernhandle!

På grund af vejrudsigten, havde jeg valgt ikke at have udstillingstelt med til at placere ved en ringsiderne på agilitybanerne. Jeg havde i stedet for en stol med og kunne placere mig præcis, hvor jeg havde lyst til afhængig af, hvilken ring jeg skulle op i næste gang. Nogle gange satte jeg mig også hen til en ring for at se på klasse 1 hundene eller landsholdsklassen. Det var dejligt at være fleksibel på den måde – og så var vejret jo perfekt til det.

Mit stævnetelt var dermed mit sovetelt, som lå på pladsen ved siden af campingvognene, kun 100 meter fra stævnepladsen. Jeg havde fået en skøn plads i skyggen takket være Yvonna, som havde udset denne plet til mig. Teltet lå ved siden af Michael og Karina Thrane og det skulle vise sig, at jeg 2 aftener havde fornøjelsen af deres selskab. Hold da op, hvor fik vi snakket og grint – ikke mindst af vores selvlavede “alle børnene-vittigheder”, som blev grovere og grovere. Hvor er det skønt, når man bare kan falde ind i en god “gammel” flok mennesker, som man kun ser et par gange om året, men hvor kemien er der lige med det samme.

Mit decathlon lufttelt var hurtigt slået op, da jeg først havde fået besluttet mig, hvilken ende, der skulle vende mod solen/banerne. Man skal bare pumpe stængerne op og sætte et par pløkker i. Så står teltet klar med bund og sovekabine. 

 

Mit familietelt er et 5-personers telt, hvor der var masser af plads til mine hunde og jeg. Jeg valgte at tage en dobbelt luftmadras med, så hundene kunne få lov til at sove i sengen med mig, hvis nu det blev for koldt om aftenen. Og ihhh, hvor vi hyggede os. Jeg skulle først løbe ved 10-tiden alle 3 dage, så vi havde en god morgenstund hundene og jeg.

Jeg havde ikke brug for strøm på pladsen. Jeg havde til gengæld masser af powerbanks med til min telefon, ur og iPad, hvor stævnekataloget lå på. Det gik rigtig fint med opladning via powerbanks.

God plads i den ene sovekabine.

Resultatmæssigt ønskede jeg mig et par pinde til Pizza i klasse 2. Det var lige ved og næsten, men desværre kom der ikke nogle pinde med hjem. Vi fik dog alligevel et par placeringer, selv med 5 fejl, hvilket jo siger lidt om Pizzas hurtighed!

Mit knæ

Jeg var desværre ret plaget af et dårligt venstre knæ. Det er rigtig træls, og nu kan jeg godt mærke, at alderen er begyndt at trykke! 47 år. Hold da op. Sådan føler jeg mig dog bare ikke indvendig. Der er jeg max 37! Jeg kunne have valgt ikke at løbe agility i Viby, men nej … hellere løbe med smerte end ikke at løbe!
Min manglende evne til at kunne nå at placere mig der, hvor det var ønskeligt, eller dreje hurtigt nok, resulterede desværre i et par disk (fejl bane for hunden), men vi havde en masse gode momenter. Pizza er faktisk bedre end Kizz Me til agility (mor og datter), men Kizz Me og jeg har kendt hinanden lidt flere år på agilitybanerne, så derfor kunne jeg bedre fjernstyre gamle senior Kizz Me end Pizza.

Nu er Pizza jo kommet i løbetid og skal parres næste weekend eller lige derefter og så er der agilitypause for os. Det er nok meget godt for mit knæ.

Tid til familiebesøg

Min familie bor jo i Jylland, så fredag aften smuttede jeg lige ud til min dejlige storesøster Mette og hendes familie, som bor i Hørning ved Århus. Det tog kun 10 min at køre derud. Sikke en skøn aften vi havde – og hvor kan hun altså lave god mad!!
Efter 3 dages agilitystævne sluttede Kr. Himmelfartsferien med en overnatning hjemme hos mine forældre i Silkeborg. Min lillebror Poul og sønnen Daniel kom også lige forbi lørdag aften. Jeg elsker bare at være sammen med min familie, og hvor er det herligt, at jeg lige kan slå to fluer med et smæk ved at være sammen med dem samtidig med, at jeg er i Jylland til stævner.

 

Depeche Mode

Så er vi klar på siddepladserne lige inden koncerten går i gang.

I onsdags gik turen så til Parken i København. Søren og jeg havde for laaaaang tid siden købt billetter til vores yndlingsband Depeche Mode. Uha 800 kr. pr. billet er nok lidt dyrt, men det giver vi gerne for en kanon god oplevelse. Vi har været til D.M. koncert i Malmø for et par år siden, hvilket var fuldstændig fantastisk – det ville vi gerne opleve igen. Dengang var D.M.’s opvarmningsband forfærdeligt at høre på. Virkelig rædselsfuldt. Så vi ville lige finde ud af, hvem der var opvarmningsband denne gang. Det var et band, der hed The Horrors – vi lyttede lidt til dem på spotyfy, og nej, det var altså ikke vores stil. Så vi valgte først at køre afsted mod Parken, så vi kunne være på plads til når D.M. skulle på scenen.

Vi troede, at vi var i god tid. Men der var lang kø, og alle skulle kropsvisiteres og tasker undersøges. Men det er jeg glad for i disse terrordage, at man bliver. Better safe than sorry. Men jeg kunne da alligevel ikke lade være med at tænke over terrortruslen. Det er lidt træls, for jeg VIL ikke lade mig påvirke. De røvhuller skal ikke vinde ved at gøre folk bange!

Vi fik sat os ned på vores respektive sæder i Parken …og 3 min efter gik Depeche Mode på scenen. Vi rejste os op og stod op under hele koncerten, selv om vi havde siddepladser. Man kunne slet ikke lade være med at stå op og klappe og være aktiv. Min skridttæller viste 9.200 skridt da vi ankom til siddepladserne og var over 15.000 da koncerten var slut 🙂

Alle numre var rigtig gode. Deres nye album er rigtig godt og de blev udført perfekt på scenen. Jeg har egentlig aldrig været så glad for Martin Gore, når han skulle synge uden Dave Gahan, men altså til denne koncert fik han rørt noget hos mig og publikum i det hele taget. Publikum kunne slet ikke slippe et omkvæd og blev bare ved og ved og ved med at synge, selv om nummeret var færdigt, hvilket man kunne se, at bandet var meget glad og benovet over.

Et nummer, som rørte mig virkelig meget (fik faktisk tårer i øjnene) – og jeg var ikke den eneste kunne jeg læse i musikanmelderserne dagen efter -, var et af deres 5 ekstranumre. Det var en udgave af David Bowies “We can be heroes”. Så smukt udført!!! ❤

Vildt god Depeche Mode koncert. Elsker bare det band!!!

En af mine gode agilityvenner Berit var også afsted til koncert og det var min svoger Jesper også. Hvor var det sjovt at drøfte vores oplevelser af koncerten både før og efter.

Når Depeche Mode kommer til Danmark igen, skal jeg afsted igen!!! Helt sikkert.

……..

Tak fordi du læste med helt til slut 😉

Koldt, solrigt, blæsende og fyldt med hagl – årets første udendørs agilitykonkurrence

Sidste weekend deltog jeg i årets første udendørs agilitystævne. Der var varslet blæsevejr, og det var der mange, der desværre fik oplevet på den lidt trælse måde. For rigtig mange havde sat telte op langs agilityringsiderne fredag aften …. og lørdag morgen havde flere telte knækkede stænger eller revnede syninger.

Da jeg ankom til stævnepladsen lørdag morgen med min oppakning så jeg, at Kaare fra KAF sad alene i sit telt. Og hvis jeg skulle sidde alene i et telt ved siden af, var det jo lidt fjollet. Så Kaare og jeg slog os sammen, og dermed var der plads til et telt mere til andre stævnedeltagere. Jeg gætter, at der er mange, der kan slå sig sammen i telte, for at gøre plads til endnu flere stævnedeltagere rundt om banerne. Jeg synes det er lidt synd, at der er mange, der sidder alene og kukkelurer. Kaare og jeg har i hvertfald hygget os og drøftet mange agilityting i løbet af weekenden og glædet os på hinandens vegne, når noget er gået godt.

Pizza i fuld fart ud af slalom. Billedet er taget af Tina Hindsgaul.

Lørdag var den mest solrige dag. Det kunne tydeligt ses, da jeg kom hjem og så mig selv i spejlet. Hold da op, hvor havde jeg fået røde kinder.

Det blev desværre ikke til nogle pinde for Pizza i klasse 2.

Men til gengæld havde hun et kanon løb i agility åben, hvor hun blev nr. 3 ud af 64 hunde. Faktisk vil jeg hellere have en fed placering i den klasse, hvor både klasse 1, 2 og 3 hunde deltager, end at få en god placering i klasse 2, hvor der er færre deltagere. Men sådan er det jo med et stort konkurrencegen.

Lørdag formiddag fik jeg spurgt et hold med belgieske hyrdehunde, om de kunne bruge en reservehund på holdet her i weekenden. De var nemlig kun 4 på holdet, og der må være 5 på et hold. De svarede heldigvis ja, og vupti, så var der en border collie med på holdet Belgierekspressen. Fantastiske søde holdkammerater. Jeg har før nævnt, at jeg ELSKER holdkonkurrencer. Og det vil jeg gerne nævne igen. ELSKER DET! Jeg får et ekstra sug i maven, når jeg skal løbe, da mit løb ikke kun gælder for mig selv, men også har stor betydning for 4 andre holdkammerater.

Lørdag startede holdet ud med, at de 3 første hunde løb fejlfrit. Pizza var sidste hund på holdet, så jeg satsede lidt for måske at kunne forbedre en af de andre hunde på holdets tid. Pizza fik desværre 5 fejl. (De bedste 3 hunde på et hold tæller i regnskabet og de 2 dårlige resultater fjernes).
Holdet lå nr. 2 lørdag.
Søndag bibeholdt vi placeringen som nr. 2 efter agilityløbet. ÅH, en fed følelse at være med til præmieoverrækkelse i hold. Det er flere år siden, at jeg har prøvet det, da jeg har holdt lidt hold-pause i et par år.
I AM BACK!!!!

Søndag blev der åbnet for de hvide sluser for oven. Kizz Me og jeg havnede i et springløb i haglvejr, men vi klarede det dog med 5 fejl (en lille bitte nedrivning). Kizz har løbet super godt i weekenden. Elsker den dejlige hund, der jo er senior, og vi nyder det.

 

En dobbelt pizzabakke

Min veninde Marianne griner altid, når jeg giver Pizza en bakkekommando. Så en dag kom hun med en særlig gave.

Så nu har jeg filmet en dobbelt pizzabakke til ære for Marianne. 😅😜

Agility på Bornholm 

Mette og Jeg boede til leje i Østerlars, det gamle missionshus, hvor der var bed n breakfast i kælderen.

DKK kreds 8 på Bornholm har altid været gode til at arrangere rallyprøver, lydighedsprøver og agilitykonkurrencer.  Jeg har derfor været på Bornholm mange gange, men ikke i marts måned. I år var så første gang jeg skulle prøve et indendørs vinterstævne i en kold, men god hal med gulvtæppe.

Min venine Mette og jeg havde aftalt at køre og bo sammen. Jeg står altid for at finde overnatning, så jeg prøvede for første gang airbnb. Det fungerede mægtig fint med at finde noget billigt og få kontakt med ejeren, da det ikke altid er let at få lov til at tage 4 hunde med i noget, som man skal bo til leje i. Men det var heldigvis ikke noget problem. Det var en rigtig sød værtinde, som ønskede os held og lykke med konkurrencerne, da vi tog afsted med hundene.

Pizza gaber og vil gerne i seng

Vi tog afsted med Ystadfærgen fredag aften og ankom til Østerlars ved 22 tiden. Fik os hurtigt indlogeret, og gik så til køjs i de dejlige senge. Værelset var ikke noget at prale af, men der var det, der skulle være og da vi jo stort set kun opholdte os der om aftenen og natten, så var det fint nok for os.

Op tidlig lørdag morgen, for både Mette og jeg havde en hjælpertjans hos klubben. Da ingen af os skulle løbe klasse 1, så skulle Mette være dommersekretær og jeg var indsender. Der var mange hjælpere til stævnet, som ikke tilhørte klubben. Det er ganske rart at se, at folk kan hjælpe en klub, som er i bekneb med hjælperstaben. Når det er de meget store stævner, som man skal til, så er der faktisk ofte mangel på hjælpere, og det er svært at få folk ud af starthullerne til hjælpertjanse i de store klubber og store stævner. Men er klubben lille og stævnet lille, så er der mange, der melder sig …. det er ihvertfald min føling med det.

Stævnet gik super godt den første dag. Der var koldt i hallen og hallen var virkelig lang, så der blevet løbet en masse. Det kunne mærkes i stængerne lørdag aften. Vi var virkelig trætte begge to, men skulle jo have noget at spise.

Kizz Me putter hos mig i sengen. Ja, det er mit eget sengetøj med Cars!

Og så kom det store problem … det var så svært at finde et sted, der var åbent på dette tidspunkt af året. Så jeg måtte ty til hjælp hos en af mine gode IT-venner fra Retten på Bornholm. Han anbefalede Det Gamle Posthus i Allinge. Der fik vi lækker mad og det lå godt i maven.

Op igen tidligt søndag morgen og så afsted til dag to på agilitystævnet.

Alt klappede og stævnet kørte lige efter planen. Faktisk kørte det så godt, at stævneledelsen blev enige om, at vi kunne starte en halv time senere. Det kom til at passe så godt, at vi kunne køre fra stævnet og være på havnen en halv time før afgang. Jamen, det passede som fod i hose.

Vejret var skønt hele weekenden, så der blev ingen mudrede sko eller beskidte hunde. Det var skønt. Jeg benyttede lige lejligheden til at besøge Bornholms største jættestue, som lå 200 meter fra agilityhallen. Elsker gamle seværdigheder! Det var sjovt at høre, at de Bornholmere, som jeg snakkede med til stævnet, de havde ikke besøgt jættestuen, selv om den ligger meget tæt ved “Hønsehuset”.

Kizz Me, Pizza og jeg inde i jættestuen.

Mette var smadder god til stævnet. Hun løb bl.a. med Kizz Mes søn Chat (i daglig tale kaldet Chattermand). Han vandt sørme da lige en klasse 3 og fik sit første certifkat. Mette fik også lige et certifikat med sin anden hund Merlin. Så vi var flyvende hjem!

Resultatmæssigt gik det mægtig godt. Pizza fik 2 stk. første pladser i agility klasse 2, og der med 2 pinde til bogen. Nu mangler vi bare 4 mere, så er hun i klasse 3. Kizz Me vandt vist nok 5 ud af 8 seniorløb, eller sådan noget. Det var en god weekend.

Nå, var det så lungeorm hos Pizza?

Kizz Me og Pizzas aktivitetsniveau er som det altid har været – højt. Der er ikke noget at se eller mærke på dem. Her på gåtur ved omfartsvejen tæt ved Næstved Dyrehospital. Der er en herlig aktivitetsbane (godt nok lavet til mennesker), men hundene synes det er sjovt.

Jeg har fået taget en blodprøve på Pizza for test for hjerteorm. Blodprøven var negativ for hjerteorm!!!! Men hvad så???? Dyrlægerne var stensikre på, at det var hjerteorm de så i Pizzas pøller. Hjerteorm har nemlig en krumning i enden i forhold til en lungeorm. Dyrlægen, som så på Pizza i mandags, kan derfor konkludere, at det var lungeorm.

Jeg tænkte så, at der måske kunne være sket det usandsynlige hos et professionelt dyrehospital, at de have forbyttet lorteprøverne. Så jeg fik taget en blodprøve på Kizz Me. Hun var også negativ for hjerteorm. Heldigvis. Så ingen forbytning af pøller.

Nå, men summasumarum … godt, at Pizza er i behandling for det begreb, som de fleste snakker om, når der omtales disse orm: Hjertelungeorm – altså ikke hjerteorm eller lungeorm, men hjertelungeorm.

Behandlingen er den samme. 4 gange ormekur.

Da Pizza på ingen måde er ramt af nogle symptomer, har dyrlægen sagt god for både træning og konkurrence. YEAH.

Pizza er testet positiv for hjerteorm

Disse områder i Danmark er mest udsatte for hjerteorm

Sådan noget l-o-r-t.

Afleverede i går fredag lorteprøver fra Kizz Me og Pizza til Evidensia Dyrehospital i Næstved til test for hjerteorm og lungeorm. Lorteprøverne er opsamlet de sidste 3 dage.

I dag lørdag ringede dyrlægen så og fortalte, at der var fundet et par laver i Pizzas prøver.

Grunden til, at jeg ønskede at få hundene testet var, at jeg havde fået oplyst, at min veninde Sofies hund blev testet positiv for hjerteorm i februar.

Næsten samtidig har en af mine agilityvenner skrevet et længere indlæg om hjerteorm på en agilitygruppe på facebook, da hans hund var blevet testet positiv, uden synlige symptomer.

Kizz Me har ikke haft nogle symptomer – det har Pizza sådan set heller ikke. Men jeg kunne dog alligevel ikke lade være med at følge min mavefornemmelse for at få dem testet begge to.

Pizza har dog ikke været helt symptomfri. Hun har nogle gange haft nogle sjove måder at hikke på og kan i meget sjældne tilfælde gylpe lidt vand op, hvis hun har drukket meget vand fra vandskålen. Men ellers har der intet været, hverken nedstemthed, hoste, eller andet … end min mavefornemmelse.

Det er ikke andet end et par måneder siden hun var ved dyrlæge for at få taget blodprøve for diverse dna-tests. Og der lyttede dyrlægen til hende uden at finde nogle tegn på sygdomme.

På mandag skal Pizza til dyrlægen, hvor vi så skal igang med behandling. Der er gode udsigter, men det er jo bare træls, at have fået indenfor dørene.

Hvis du vil læse mere om hjerteorm, så kan du gøre det på netdyredoktor eller på hjertelungeorm.dk.

IT-nørderi med hunde

It-nørd og hundeekspert – det går godt i spænd!

Der er faktisk udviklet en del IT-ting til hundeentusiaster. Nogle ting er udviklet til selve hunden, så som belønningsbokse eller boldkastemaskiner. Andre ting er udviklet til hundeejeren. Det er det sidste, jeg her blogger om. 

CLEVER DOG 

Billedet er taget af kameraet på Clev Dog i forbindelse med at jeg taler til dem over højttalerne. Det er meget tydeligt, at de kan høre, at det er mig.

For et års tid siden købte Søren et webcam til mig, som har indbygget microfon og højttaler. Den hedder Clever Dog. Den er faktisk rigtig smart, når altså wifi ikke lige smutter en gang imellem. Man skal nemlig have en app på sin smartphone, som er indstillet til selve kameraet. Jeg har testet flere gange, at hundene faktisk reagerer på mine kommandoer, når jeg foretager en aktivering af mikrofonen. Fx hvis hundene gør ad duerne ude på terrassen, så har jeg kunne få Kizz Me og Pizza til at holde op med at gø og har kommanderet dem hen og lægge sig. Og bagefter har jeg selvfølgelig rost dem via højttaleren. Jeg vil dog anbefale, at man lige advarer eventuelle kollegaer på kontoret før man begynder at kommanderer! 😜

Jeg synes egentlig selv, at det er en rigtig fin løsning på et problem, hvis man har en hund med en uønsket adfærd, når man ikke selv er hjemme, men har mulighed for at tilgå et webcam. Man skal selvfølgelig ikke overdrive brugen af kameraet og højttalerfunktionen, da jeg tror, at hundene mister respekten med tiden. Måske mit næste projekt skal være, at jeg får indkøbt en maskine, der kan aktiveres og kaste en belønning i form af godbid. 😛

PET KIT

Forrige weekend vandt jeg 2 stk. Pet Kit til agilitystævnet i VAS. Jeg googlede lige, og fandt ud af, at de står til en værdi af 399,- hver! Så det var sørme fornemme præmier på præmiebordet til den konkurrence. 

Pizzas resultat fra i tirsdags, hvor hun var til agilitytræning om aftenen.


Jeg har fået installeret PetKit på begge hunde. Pet Kit er en lille rund dims, som man sætter fast i hundens halsbånd. Den har størrelse af et hundetegn. PetKit måler hundens aktivitetsniveau. Det vil sige, at den måler, hvor meget hunden sover (let søv og dyb søvn), og måler, hvor aktiv hunden er i løbet af dagen. 

På min smartphone har jeg installeret en tilhørende app, hvor hundenes data (vægt, alder, race m.v.) er angivet for hver hund. Jeg overfører så data fra pet kit til smartphone via Bluetooth. 

Den app og produktet er faktisk ret smart. For nu har jeg et måleredskab til hundens vægt, aktivitet og søvnresultat.

På billederne, som er skærmdumps fra min app, kan man se, hvor meget Kizz eller Pizza har været i aktivitet på en afslapningsdag i forhold til en dag med træning. 

Kizz Mes afslapningsdag kontra en dag med træning