Jeg er helt okay med det

På et tidspunkt midt i sommerferien opdagede jeg, at man i år kun skulle have to fejlfri AG-åben og en fejlfri spring-åben, for at blive udtaget til DcH’s DM i agility. Så jeg tilmeldte et par stævner i et stille håb om, at det kunne lade sig gøre.

Første stævne DcH Næstved, der fik jeg 1. udtagelse i AG-åben (det var et 2-dages stævne dvs. fire åbne klasser).
Næste stævne i DcH Nykøbing-Rørvig var med fejl i begge åbne løb – så igen udtagelse der.
I DcH Jyderup fik jeg 2. udtagelse i spring-åben, men manglede dermed stadig et fejlfrit løb i agility åben for at blive udtaget.

Samlet set havde jeg jo to chancer i Næstved, en i Jyderup, en i Nykøbing Rørvig og så en i Vordingborg sidste weekend for at løbe fejlfri i agilityklasserne. Men i det sidste stævne i Vordingborg havde Pizza desværre 5 fejl på balancen (det var anden sidste forhindring) i agility åben, og så blev lyset slukket.

Jeg kunne have valgt at stille op i det ekstra stævne, der var blevet stablet på benene af DcH Højme sidste weekend, for at øge mine chancer. De havde nemlig i sidste øjeblik lavet et dobbelt åben stævne, men da det blev offentliggjort, havde jeg allerede tilmeldt mig og betalt for KAF’s stævne, som blev afholdt i Hvalsø samme dag. Og man kan jo ikke være to steder samtidig. Jeg valgte KAF’s stævne, da det samtidig var finalen i årets hund i DKK, som Pizza var udtaget til.

MEN men men jeg havde på forhånd sagt til mig selv, at hvis Pizza ikke kunne få 2 fejlfrie agilityløb ud af 5, så var Pizza heller ikke værdig til at deltage i DcH’s DM. Og for det andet, så synes jeg også, at jeg egentlig har været ude til så mange stævner her på det sidste, at det er ved at kvæle mig lidt. Da Danmark åbnede sig efter det værste corona-halløj var overstået, har jeg (og så mange andre) fået konkurrencekriller og har fået tilmeldt mig revl og krat. Jeg trænger simpelthen til en pause!

Pizza har også sprunget en smule underligt det sidste stykke tid, så en tur til kiropraktor i næste uge og en bette konkurrencepause er vist meget fint for min elskede hund. Overvejer sågar snart at sætte hende i seniorklasser, men det må tiden vise.

Så en lille friweekend den 25. – 26. september gør mig slet ingenting. Måske skal vi også have tømt sommerhuset for vores sidste personlige ejendele … 😉

Næste gang jeg skal noget …. er en sød lille sviptur til Bornholm til hooperskonkurrence i oktober.

.

.

.

.

Tak til Tina Hindsgaul for alle billederne.

.

.

.

.

Advertisement

De små sejre er også store sejre

I dag var jeg til det årlige klubmesterskab i DcH Fladså. Det er den lokale og lille hundeklub, som jeg går i 5 km fra Toksværd. Klubben var faktisk meget lille, da jeg meldte mig ind for næsten tre år siden. Den er nu vokset på især lydighedsfronten men også rigtig meget på rallyfronten. 

Der var klubmesterskab i agility, rally og dch lydighed. Ved velkomst fandt jeg ud af, at der ikke var spor og rundering i lydigheden, så jeg meldte mig kampklar til alle tre dicipliner. Man kunne faktisk stille op, så der ikke var stress på. Alt foregik stille og roligt med hensyntagen til de forskellige hundeførere. Der var en rigtig god stemning. 

At blive klubmester i en lille klub som Fladså vil nogle måske regne som ingenting i forhold til de mesterskaber, jeg har vundet i tidens løb. Men ikke desto mindre, så bliver jeg også stolt af de små sejre. Især fordi hunde hunde er mine stjerner hver gang, jeg deltager i noget med dem.

Kizz Me var en stjerne i dag, fordi hun blev klubmester i agility, men også fordi hun fandt på noget nyt i rally. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine højlydt af hende. Ved fremsending til kegle løb hun i stedet ud til et skilt og satte bagpoten på, og stod der i den smukkeste bagbenstouch. Jeg var ikke ene om at grine!!! 😂

Pizza gjorde også alt hvad hun kunne i både, rally, agility og lydighed. Så fint, at hun kan bevare koncentrationen i alle tre ting. Apportering havde hun ikke glemt og det var jo dejligt. 

I DcH lydigheden fik jeg lige repeteret lineføringsbanen (man bliver jo ikke dirigeret) og så deltog jeg først med Kizz og hun fik 10 point i den diciplin! Faktisk, så stod lydighedsfolkene er rystede lidt i bukserne, for Kizz gjorde det rigtig flot i alle diciplinerne, bortset fra lydighedsspringet, hvor hun lige fik en bakkekommando og ekstra kommando for at komme ind foran (hun stod selvfølgelig two on two off på ‘springet’). Ud af 14 lydighedshunde blev Kizz Me 2 og Pizza 4. Rigtig godt gået af mine agility- og rallyhunde. 

Summa summarum:

Pizza klubmester i rally

Kizz Me klubmester i agility

Pizza blev klubmester i rally i DcH Fladså

Har været i Faxe Bugten

Forrige weekend var der en fotograf og journalist på besøg i forbindelse med DcH Faxes agilitystævne i Faxe. Jeg stod tilfældigvis og skulle ind på banen, da han kom. Det blev til denne lille, fine artikel i deres seneste ugeblad.



Min agilityfremtid – jeg er gået i tænkeboks

Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan få samarbejdet med Kizz Me til at blive sådan i top, som jeg har haft det med Makker, Panik og Du Der, da de var i hendes alder. Kizz Me er en eksplosiv hund, som er helt ekstrem hurtig – så hurtig, at jeg ikke rigtig kan følge med og så hurtig, at Kizz Me nogle gange river en overlægger på springene. Ca. 1 ud af hver 20.’ende løb er fejlfrit. Det er lidt træls.

Jeg har så vinteren til at træne videre på min fartkontrol med hende. Jeg skal nok få hendes måde at løbe på – ”hovedet under armen” – under kontrol, det tager bare lidt længere tid, end jeg har regnet med. Men om jeg næste år vil bruge så mange penge på at løbe agility i DKK, det er jeg nu gået i tænkeboks over.

Jeg bruger stævnerne til at udfordre mig selv rent konkurrencemæssigt, at prøve baner, vinde præmier og ikke mindst at hygge mig med mine venner. Denne hygge betaler jeg penge for – man kan vel egentlig bare hygge til træning, hvis konkurrencerne ikke bærer frugt!?!

Jeg har regnet lidt på, hvad det koster at gå til agilitykonkurrence i DcH kontra DKK, og her er mit regneeksempel:

Jeg har regnet på 20 stævnedage, hvoraf 2 af stævnerne er indendørs og resten er udendørs. Det er nemlig betydning for, hvad 1. start koster. Og jeg har regnet på, hvad 1 alm. hund koster samt 1 seniorhund. Priserne er anslået, da jeg ikke kender DcHs priser næste år og de har ikke faste priser, som DKK har.

DKK:	DcH:
Indendørs: Alm. Hund: 145 for første start + 3×55: 360 Seniorhund: 55×4: 220 Udendørs: 85 for første start + 3×55: 250 55×4: 220 Total: 2 indendørsstævner, 2 hunde:  1.060 18 udestævner, 2 hunde:      8.460	Indendørs (ridehal): Alm. Hund: 140 for første start + 3×25: 215 Seniorhund:  4×25: 100 Udestævne: Alm. Hund: 95 for første start + 3×35: 200 Seniorhund: 4×25:  100 Total: 2 indendørsstævner, 2 hunde: 630 18 udestævner, 2 hunde: 5400 Passivmedlemsskab af DcH: 725
I ALT DKK, 2 hunde 20 stævner:  kr. 9.520	I ALT DcH, 2 hunde, 20 stævner: 6.755

DKKs danmarksmesterskab med holdkonkurrence vil jeg helt sikkert deltage i, da jeg synes, at det er en rigtig god konkurrence med mange deltagere.

Men årets hold i DKK (til årets int. DKK stævner) skal jeg godt nok tænke lidt over.

Jeg var i det hele taget lidt skuffet over holdkonkurrencen i år til årets hold. For det første, er der ikke præmiebon’er til hvert løb, men kun samlet (spring og agility lagt sammen) og såfremt minimum 3 på holdet gennemfører og man placerer sig.  I år var jeg på det hold, der blev årets hold. Det har jeg så vundet 2 præmiebon’er for samt en buket blomster – ingen pokal eller skrivning i resultatbog. Thats it! Og så har jeg selvfølgelig fornøjelsen af, at kunne sige, at jeg vandt årets hold samt at have betalt 210,- kr. for det (gange 2, fordi jeg havde 2 hunde på holdet). Er det det værd? Hmmm, tænke tænke tænke.

Jeg kan spare så mange penge ved at starte DcH-stævner kontra DKK-stævner, at jeg reelt kan deltage med 3 hunde i DcH mod kun 2 hunde i DKK for samme pris.