Der har været stille på bloggen – det har haft sine grunde

Kransen fra børn, børnebørn og svigerbørn.

Min mor har de sidste 5 år haft KOL. Fra november 2021 gik det for alvor ned ad bakke for hende og det sidste stykke tid boede min bror, søster og jeg hos mine forældre på skift, for at passe på vores mor samt hjælpe og støtte min far.

Lige efter nytår blev hun indlagt igen og den 4. januar måtte hendes lunger give op. Min bror, søster og jeg var ved hendes side hele natten mellem den 3. og 4. januar. Min far og min morbror nåede også op på hospitalet før mor tog sit sidste åndedrag. Hun døde heldigvis fint og ubesværet. Vi havde lovet at være ved hendes side til det sidste.

Mor blev bisat den 11. januar. Kirkeklokkerne ringede præcis 1 uge efter hun døde. Det var en rigtig smuk bisættelse, hvor jeg heldigvis kunne salmerne næsten udenad, for bogstaverne flød rundt i salmebogen på grund af tårer i mine øjne. Efter bisættelsen var der kaffe og kage på Gl. Skovriddergaard, hvilket var utrolig hyggeligt. Her mindes vi mor, min søster holdt en rigtig god tale og vi fik faktisk også grint lidt.

Som noget af det sidste den 4. januar lovede vi også min mor, at vi ville tage os rigtig godt af far, der nu sidder alene tilbage. Jeg snakker med ham hver dag og hjælper online med en masse praktiske ting.

Vi så mor en sidste gang på kapellet inden vi selv lagde låget på kisten.

Man håber vel altid, at ens forældre lever for evigt, men noget er sikkert og vist, og det er, at vi alle dør på et tidspunkt. Selv om man kan være bare lidt forberedt, så er man alligevel ikke helt forberedt på, hvornår det vil ske og hvordan man tackler det.

Jeg savner min mor hver dag og hele tiden, men jeg savner på ingen måde alle de slanger, udstyr og bekymringer, som fulgte med sygdommen. For første gang i flere år har jeg ikke været nervøs for at tage telefonen, hvis min far, bror eller søster har ringet mig op.

Min mor var den kærligste og søde person, man kan tænke sig. Hun var altid positiv – også den 4. januar, hvor vi fik snakket lidt og hygget os indtil hun gled ind i bevistløsheden. Humor havde hun faktisk også lige til det sidste.

Man skal huske at nyde livet og leve livet, for man ved ikke, hvornår det slutter. Man skal lade være med at brokke sig over småting.

Blomsterne og kranse blev lagt det sted, hvor urnen skal nedsættes.
Mor havde en engel på sin hånd
Balle Kirke med flaget på halv.

.

.

.

.

.

Advertisement

3 Responses to Der har været stille på bloggen – det har haft sine grunde

  1. Lisbet Becher says:

    Kondolerer.
    Det er svært at miste sine forældre, og endnu værre at miste sin elskede mand, men der er heldigvis lys efter mørket.

  2. Marie Louise jacobsen says:

    Kondoler endnu en gang.
    Sikke mange fine blomster.
    Hun var sådan en fantastisk kærlig person, man var altid velkommen.
    Dine/jeres forældre vil være en del af min barndom.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: