Forandring fryder – ny stil – cross gym

For 2 år siden havde jeg en knæskade og var også noget overvægtig (det sagde vægten til mig). Kæmpede en del med at få en bedre kondition og bedre løbestil. Når jeg løber agility, så skal jeg jo følge med hunden, så godt jeg kan, dreje skarpt, og nogle gange spurte og andre gange stoppe brat. Ja, sådan er agility, så det kræver egentlig, at man er i god form.

Jeg kan godt lide at hygge mig, når jeg er på ferie og har derfor også bagefter skulle på kur. Af den grund har jeg hele livet været on off på kure, og har altid været glad for LCHF (low carb high fat). Jeg taber mig, når jeg er på LCHF, men hvis konditionen ikke er med, så bliver min løbestil heller ikke bedre.

I december 2022 og igen i januar 2023 fik jeg keglesnit i underlivet, som satte mig noget skatmat. Konditionen var virkelig dårlig. Og i juni fik jeg også en mini-fiberskade i min ene lægmuskel. Og så gik det for alvor tilbage for mig. Jeg var virkelig ringe at se på, når jeg løb agility. Stakkels mine hunde, der skulle døjes med mig.

Se lige denne her video, hvor jeg har lavet nogle sammenligningsklip:

Jeg har længe gået med et ønske om at få en personlig træner og i julen 23 vandt jeg en facebookkonkurrence og en prøvetime samt samtale med personlig træner. Efter prøvetimen fik jeg så et tilbud fra den personlige træner og et træningsforløb på 3 måneder. Jeg var lidt overrasket over, hvor dyrt det egentlig var, men ville gerne starte et forløb. Samme dag, som jeg fik det tilbud fra den personlige træner, dukkede der så et opslag op på facebook om Funktionel træning i vores egen by Bjæverskov.

Hold nu fast, …. et årsmedlemskab på 100 kr. og så koster det kun 15 kr. pr. gang at gå til en times træning … det skulle da prøves. Og ja, jeg har faktisk lokket min mand med. Så i slutningen af januar startede vi med at gå til cross gym hver tirsdag og torsdag. Og det har vi holdt fast i.

Det er helt vild fedt!

Vi sveder som bare pokker, når vi giver den gas med push up, burbies, høje knæløft, shipning, dips, lounches eller hvordan det nu staves. Hver træningsaften er der nye ting på programmet.

Foto taget efter en hård omgang træning. Alle øvelserne på tavlen laver vi i løbet af en time. Det er forskellige øvelser fra gang til gang.

Folk til træning er virkelig søde og meget overbærende, når jeg står der og ligner en, der ikke forstår hvad alle de underlige ord og forkortelser går ud på. Alle er meget hjælpsomme.

Vi træner i den lokale skoles gymnastiksal og er ofte 18-20 personer, der knokler rundt. Et par gange har vi trænet udenfor på det lokale anlæg, hvor nogle af øvelserne var at hamre på kæmpe traktordæk med en sindssyg tung lægtehammer eller kaste meget tunge bolde op i luften 🙂 Cross gym er ikke bare gymnastik eller noget, som man kan lave i et fitness center – det synes jeg nemlig er for kedeligt. Så her har jeg faktisk fundet en sport, som ikke omhandler hunde, der har fanget min interesse. Tænk sig pludselig at finde en sportsgren som knap 54 årig 🙂

En ting, der er sikkert det er, at jeg har fået det rigtig godt fysisk. Jeg kan virkelig mærke, at min krop har fået det bedre. Da jeg startede i januar kunne jeg ikke engang lave en enkelt push up (armbøjning).

Nu er min løbestil og energi til agilitystævnerne virkelig forandret. Især her i weekenden til Statera Cup, der sagde flere til mig, at de kan se stor forskel fra sidste år og til nu. Så ved jeg virkelig, at mit hårde arbejde batter!!!

Er glad efter en omgang træning.

.

.

.

.

Forbandelsen er slut – Cocio slog en pr..

Jeg synes næsten, at der har hvilet en forbandelse over Cocios klasse 1 løb i agility.

I agility klasse 1 skal en hund have 6 fejlfrie løb, hvor minimum 3 af dem skal være i agility. Der må også gerne være 3 i spring. Men altså 6 pinde. Cocio har nok haft 10 pinde i spring, men kun 2 i agility. Det har føltes som en uendelighed at mangle den sidste pind.

Hun fik den første pind i agility den 14/11-2021 det var vist hendes første stævne og før hun fik hvalpe. Og nu er hvalpene altså 1½ år gamle. Hendes anden pind fik hun den 11/11-2023 altså 2 år senere. Det var til et stævne hvor jeg havde ufattelig voldsom hovedpine og ikke gik banegennemgang, så jeg var ikke nervøs for pinde eller noget, men der sket det magiske at hun løb fejlfrit.

Og her er en lille historie om vores rejse:

Jeg startede med at indøve 2 on 2 off på balance og a-bræt, men Cocio gik virkelig langsom ned af forhindringerne, så det tog alt for lang tid (agility er jo på tid). Jeg begyndte at indøve løbefelter og det gik faktisk også nogenlunde. Til konkurrencer fik hun felterne sådan ca. 65% af gangene. Og når hun så fik felterne, så skete der noget andet på banen, så hun aldrig var fejlfri. Det var virkelig frustrerende, samtidig med, at jeg elsker at løbe klasse 1 baner.

Jeg valgte så for et par måneder siden at gå tilbage til 2 on 2 off, for at være sikker på de felter. Felterne sidder nu i skabet hver eneste gang, så jeg vidste, at det var et spørgsmål om tid før hun fik den forbandede sidste pind.

Jeg var tilmeldt agilitystævne den 27. januar i Herringløse, hvor hun havde 2 chancer, men nej, der tog hun et spring fra bagsiden i hvert AG-løb. Så ingen AG-pind til Cocio.

Jeg var ved at være lidt desperat og kan mærke, at når jeg stiller mig på en AG-bane, så bliver mine muskler helt stive og anspændte.

Det er lang tid siden, at jeg har været til agilitystævne i Sverige. Men altså nu skulle det være igen.

Cocio over sidste spring i sædvanlig gøende stil. Se dommer Åsa klapper for flot løb 🙂

Fredag den 2/2 (racerkørerens fødselsdag) tog jeg til aftenstævne i Sverige i Nutrolinhallen, hvor jeg skulle løbe Åsa Emanuelsons baner. Det var et stævne, hvor der var 2 x AG1 løb og 1 springløb. Åsa havde tegnet nogle fantastiske flydende agilitybaner. Tak for dem Åsa.

Første løb gik super, Cocio var fejlfri indtil aller sidste spring, som hun desværre river ned. Neeeeeej råber jeg i frustration, da vi kom i mål. Jeg var sgu lidt nede og humøret i bund, for Cocio løb simpelthen så flot.

Andet AG-løb var jeg igen i fuld fokus på banen og der måtte ikke gå noget galt. Sikke et fantastisk løb. Cocio var fejlfri og fik sin forbistrede sidste pind. Hun vandt ovenikøbet klassen med næsten 4 sekunder ned til nr. 2.

Jaaa, vi fucking dit it!

NU ER COCIO I AG2!

Tak til alle de dejlige danske deltagere i Sverige, som var med til at gøre denne dag endnu mere skøn. Det var herligt at være omgivet af gode venner. Takker især Annett (min køremakker), Serine, Camilla, Mia, Heidi og Sara

Se Cocios AG1x løb, filmet af Mia.

Jeg har fået lov til at efteranmelde til agilitystævnet på Bornholm, så der har vi vores debut i klasse 2.

Til agilitytræning dagen efter i DcH Næstved testede jeg lige, om Cocio kunne huske sine løbefelter, og ja, det var ingen problem. Jeg sætter bare løbefeltkommandoen på. Tænk hvis hun kan begge dele til stævner afhængig af, hvad jeg ønsker at satse på eller ikke satse og skal løbe fejlfri fx i holdløb. Hmmm der er da lidt at tænke over, men tror jeg hælder til løbefelter 100% for det er altså sjovere for hunden.

Min mand og jeg fejrede Cocios oprykning med bobler og sushi lørdag aften.

Jeg må faktisk indrømme, at en del af min fokus og bedre kontrol over mig selv skyldes, at jeg er begyndt at gå til en form for hård gymnastik i den lokale idrætsforening i Bjæverskov.

Det hele startede egentlig med, at jeg var til en prøvetime med personlig træner i Køge i starten af januar. Hele 2023 har min krop været en slatten skid – faktisk lige siden mine 2 keglesnit i underlivet. Jeg har aldrig fundet min normale form.

Jeg fik et tilbud fra den personlige træner. Det er godt nok ikke billigt at have en personlig træner, men de skal jo også leve.

Samme dag som jeg fik tilbuddet fra den personlige træner kom der et opslag i den lokale Bjæverskov facebookgruppe om Funktionel Træning Bjæverskov. Det koster 100 kr. om året at være medlem. De tilbyder en el del forskellige træninger hver uge, som man tilmelder sig til via en app på telefonen. Det koster kun kr. 15 pr. gang træning. Så Søren og jeg er nu afsted både tirsdag og torsdag hver uge, hvor vi træner Cross Gym. Det er pisse hårdt, man får sved på panden, men det er det hele værd. Løfter vægte, laver squats og alt muligt andet, som jeg aldrig kan huske hvad hedder. Men det står på en tavle hver træning og er en masse forkortelser som HK, MB, og så videre. 3,4 kg har jeg tabt mig siden 1. januar!

Fuld af energi efter en hård træning.
Der kommer også snart en lille opdatering om dette her firma, men I må lige vente lidt.

.

.

.