I “gamle dage”, hvor rally ikke var opfundet, havde jeg altid det mål, at mine hunde skulle som minimum blive Dansk Lydighedschampion. Makker, Panik, Du Der og Kizz Me er alle lydighedschampions.
Da rallysporten kom til Danmark og blev en officiel sport gik jeg stille og roligt over til denne lydighedsdisciplin. Det er lidt ala agilitylydighed, for banerne er altid forskellige, men forhindringerne/øvelserne er de samme. Man oplever dog aldrig to ens baner, da dommerne tegner nye baner til selve dagen.
Panik, Du Der, Flickan, Kizz Me og Pizza (samt også Vista) har jeg gjort til Dansk Rally Champion. Det er ikke let, og man kommer IKKE sovende til de høje points. Kun med korrekt indlæring og målrettet træning kan man være så heldig, at man får nogle certer hjem på sine hunde.
Dagen i dag var så den dag, hvor jeg fik endnu en Rally Champion. På Connies bane i Ringsted i dag fik Cocio 99 point, sit sidste rallycert og blev DANSK RALLY CHAMPION.
Og så var det, at jeg tænkte, hvor mange championtitler har mine hunde egentlig opnået … tælle tælle tælle
Makker har 5 championtitler lp ellp ag sp sellp Panik har 6 championtitler lp ellp rl rlsu ag sp Du Der har 5 championtitler lp rl ag sp svag Kizz Me har 3 championtitler lp rl rlsu Pizza har 3 championtitler rl ag sp (Vista, som jeg førte til prøve i rally blev dkrlch) (Flickan, som jeg førte til prøve i rally blev dkrlch) Cocio har rl … det vil sige, at det er den 25. gang, at en af mine hunde opnår en championtitel – alle sammen arbejdstitler.
Se Cocios bane i dag, selv bakkeøvelsen lykkedes:
Tak til DKK kreds 2 for de flotte championrosetter
I august meddelte jeg rallyudvalget, at jeg ønskede at stoppe som dommer ved årets udgang.
Her i weekenden havde jeg min sidste gerning som rallydommer. Det foregik på Bornholm, hvor jeg havde fornøjelsen af at dømme 5 klasser både lørdag og søndag. Der var mange dygtige ekvipager tilmeldt og ganske få hunde fik besøg af IB i ringen (Ikke Bestået).
Jeg har i mine første mange år elsket at være dommer, lave spændende baner til rallyfolket samt dømme hunde og hundeførere. Men lysten har aftaget med tiden og det er der flere årsager til. Jeg har givet min begrundelse til rallyudvalget.
Men jeg vil gerne fortælle, at jeg har sat en ære i at være dommer og ser positivt tilbage på alle de timer, som jeg har brugt i dommerfaget både ude til prøver, men også her hjemme med design af baner, sortering af skilte og læse op på reglement og øvelsesbeskrivelser. Jeg har lært rigtig meget af det og har nydt at dømme de dygtige og glade hundeførere, som har været pragtfulde at se på.
Søndagens baner var tegnet som et hjerte, min kærlighed til sportenLørdag aften var jeg ude at spise med Mette Jensen i Gudhjem. Vi fik rigtig dejlig mad og en god, lokal øl. Der var samlet ind til mig. Hold da op, hvor blev jeg overrasket over de flotte gaver. Tak til DKK for den flotte buket, vaske og fine ordSe lige det flotte kort, som på forsiden havde malet en rallyprøve med en glad dommerHer går hundeførere banegennemgang på championbanenWooooooow, se lige hvad rallyfolket havde samlet ind til mig. Jeg er fuldstændig blæst bagover af glæde og blev også mega rørt, da gaven blev overrakt. Tusind tak alle sammen. Det betyder virkelig meget for mig.
Lige inden en af præmieoverrækkelserne søndag på Bornholm blev jeg kaldt op og der blev overrakt en gave til mig, som rallyfolket havde samlet ind til. Jeg blev meget glad og rørt over det flotte gavekort som alle de søde hundeførere og dommere, havde været med til at samle ind til mig. Tusind tak alle sammen, det betyder virkelig meget for mig.
Sjovt nok, så var kortet afbilledet med et stort hjerte på forsiden, akkurat som min banetegning søndag. Det var da noget af et sammentræf.
Jeg vil da savne noget af dommergerningen, men også glæde mig til at få mere tid til mine egne hunde.
Jeg glæder mig til at fortsætte som rallyudøver og ikke skulle tænke så meget over point og fradrag. Jeg elsker sporten og elsker faktisk også den udvikling rallysporten har været i, og synes at fremtiden for sporten er spændende.
Jeg vil nu læne mig tilbage, hygge mig med træning og foretage tilmeldinger til de prøver, som ikke er overtegnet … for nu skal jeg ikke tænke over, hvilke prøver jeg kan tilmelde mig som udøver til DM-udtag uden at jeg selv er dommer.
Da jeg startede året med at komme på et fantastisk hold i agility med Pizza har jeg set meget frem til at deltage i DM i agility for hold med Pizza. Vores hold Bordere med IQ fører i øjeblikket årets hold konkurrence og vi har en stor holdånd. Jeg var udtaget til både holdagility og til rally. Jeg var på forhånd lidt bekymret for tidsplanen for agility holdmæssigt. Agility er nemlig både lørdag og søndag (holdløb lørdag formiddag og holdløb søndag formiddag ). DM i rally er kun søndag. Jeg havde tænkt, at min prioritet ville være agility, hvis det skulle vise sig, at vi fik en god placering lørdag og dermed skulle dyste om en podieplads søndag samtidig med rally. Det ville godt kunne lykkes at gå op i begge dele, men det ville være lidt hektisk og der skulle trylles med banegennemgange og løb.
Hundene gik alle ind i det samme bur, da jeg satte dem op ved agilitybanen i den store hal. Det er så dejligt, at alle mine tæver kan så godt sammen.
Lørdag morgen skulle vi løbe en hold-springbane, som ikke var umulig at løse, men den havde lidt sjove sværhedsgrader. Vi var fortrøstningsfulde på holdet. Et hold består af 5 ekvipager og mindst 3 skal igennem med et resultat for at man blive Danmarksmestre for hold. Jeg startede ud på vores hold, og skæbnen ville, at Pizza blev disket (jeg kan ellers nå at redde mange ting, men desværre forstyrrede banderne mit blik, og jeg kunne ikke rigtig se om Pizza var foran eller bagved et spring, som hun dermed tog fra den forkerte side). Pizza blev disket. Øv. Næste hund på holdet blev disket og det blev tredje hund også. Vi havde kun 2 igennem banen. Det var lidt sært, da vi plejer at ligge helt i top. Jeg var skuffet over min egen indsats (sådan er det, når man er et konkurrencemenneske), har ikke noget at udsætte på Pizza, det var udelukkende MIN skyld. Jeg sagde undskyld til holdet. Jeg spurgte om vi skulle løbe søndag, og det ville de gerne, og jeg spurgte om det var OK med dem, at jeg så koncentrerede mig om rallykonkurrencen, nu hvor vi jo var “out of the game”, hvilket de var helt okay med. Tusind tak for de forstående holdkammerater, det er guld værd.
Efter mit nedern-løb gik jeg en dejlig tur på hele området for Hund i Fokus. Sikke et fantastisk arrangement, som DKK har fået stablet på benene. Ja ja, jeg ved godt, at jeg roser min egen arbejdsplads, men jeg elsker altså dette arrangement. Super med så mange forskellige hundeaktiviteter samlet et sted og fyldt med boder/stande og foodtrucks. Jeg var så heldig at overvære Asasara Nam Nam Breezer til en rallyprøve i ekspertklassen, hvor hun fik 99 point, sidste cert og blev Dansk Rally Champion. Jeg bliver altid så pinlig rørstrømsk, når en af mine afkom klarer sig godt.
En hyggelig dag (trods min disk) blev afsluttet hos min søster i Hørning, hvor hele familien var samlet (17 mennesker i alt). Mega skønt, for jeg elsker min familie!
Søndag skulle jeg om formiddagen til DM i rally i de indledende runder. Gamle Kizz Me på 13 ½ år var kvalificeret i seniorklassen sammen med Pizza. Cocio var i øvet klasse. Det vil sige, at jeg skulle gå 3 prøver formiddag og måske videre til finalerne om eftermiddagen. Der er 20 deltagere i hver klasse og kun de 10 bedste går videre til finalerne.
Kizz Me var den første i seniorklassen, hold da op, hvor var hun fresh på trods af manglende hørelse (ja, alderen trykker). Vi havde et par ommere og en øvelse, hvor hun gik for tidligt i indkald (hun kan ikke altid høre jeg kalder, så hun går på håndtegn, og der kan et lille vink være nok). Hun væltede også rundt-om-keglen i bare iver, så den måtte jeg tage om. Så minus 10 og nogle ommere … desværre kom hun ikke i finalen, men blev nr. 14. For første gang nogen sinde har jeg sagt til mig selv inden jeg gik på banen, at her vil jeg ikke ønske høje point eller ønske om at komme i finalen, her vil jeg nyde Kizz Mes sidste tur i manegen. Og hvilken nydelse, tak Kizz Me for alle de skønne rallytimer.
Pizza var så også i seniorklassen og gik også en freeeesh bane. Jeg skal virkelig være på dupperne med de friske gamle damer, for det er knald eller fald. Men i dette tilfælde var det “knald”, for Pizza kvalificerede sig til finalen.
Pizza bane 1
Cocio, min stjernehund, var i øvet klasse. Hun kvalificerede sig til DM sidste år inden hun fik hvalpe. Hun har været en svær hund at træne lydighedsmæssigt, idet hun altid gerne vil se, hvad de andre hunde laver på banerne ved siden af (hyrdeinstinkt = at holde øje). Så med 5 rallybaner ialt igang samtidig til DM, så var jeg virkelig spændt på, hvordan det ville gå. Cocio var utrolig sød og kiggede på mig hele tiden og udførte alle øvelser. Jamen for pokker da Cocio. Surprice! Cocio røg i finalen i øvet klasse. Desværre blev vores bane ikke filmet. Men skidt med det, jeg har den i hukommelsen.
Min søde storesøster Mette kom på besøg og så mig gå rally med Cocio og Pizza. Det var virkelig skønt at hun besøgte mig og fik en oplevelse af, hvad jeg går og laver mange weekender om året. Jeg ville ønske, at vi kunne være sammen lidt oftere, men geografien kan vi ikke gøre noget ved (Jylland/Sjælland).
Cocio gik også en super finalebane, dog var der en enkelt “ommer” som kostede os 3 point. Igen var hun virkelig dejlig at gå med og jeg havde den fedeste følelse.
Cocio og jeg kan vist godt lide hinanden. Gensidig kærlighed op pallen.
Så var det bare at vente på præmieoverrækkelsen… og ventetiden var lang.
Jeg havde det fint, hvis jeg endte med at komme på en 5-6. plads med den ommer (og hoppekys fra Cocio (se selv videoen). Men efterhånden som folk blev kaldt op og mit navn ikke blev nævnt før end det var tid til at folk skulle på PALLEN, så blev jeg så evig glad!!!! Jeg ELSKER AT STÅ PÅ PALLEN. Og ja, fuck janteloven, for jeg elsker det. Ville selvfølgelig gerne vinde, men hey, at blive nr. 3 med Cocio var som at vinde. Hold nu kæft mand, hvor blev jeg glad og er det stadigvæk. Cocio min stjernehund. kys kys kys
Se lige alle de skønne præmier. Jeg er helt overvældet. Tusind tusind tak til de entusiastiske gaveindsamler og sponsorerne. Pizza blev nr. 7. Og Kizz Me nr. 14 i seniorklassen. Vi blev slået med min gode veninde Mette Jensen og Chat, der blev nr. 6. Det var også Chats sidste DM i rally. Jennifer Riis (en af mine hvalpekøbere fra kuld B) og jeg har altid haft det virkelig sjovt sammen. Det havde vi også på pallen, hvor dette billede lige fik foreviget et sjovt øjeblik. Prøv lige at se vores hunde, der kigger enten undrende eller misundelig 😉 Jennifer og jeg kalder det for stoleleg, for forrige weekend vandt Cocio og jeg over Jennifer.
Folkene bag rallyudvalget og underudvalgene havde lavet et fantastisk arbejde med at få hele dagen til at klappe. Alt forløb simpelthen så fint og hold nu op, hvor var der flotte rosetter og præmier.
Nu gælder det ekspertklassen med Cocio og Pizza fortsætter selvfølgelig i seniorklassen.
RBM RØM Asasara Nam Nam Cocio, nr. 3 til DM i rally øvet klasseSikke et skønt billede af os alle i øvet klasse. Tak til Wickie for det dejlige billede.
Jeg har flere gange overvejet at skrive et blogindlæg om det at være rallydommer. Og nu gør jeg det! Jeg vil beskrive, hvordan det er at være dommer og hvor megen tid, man bruger på fx en rallyprøve og gennem hele året.
Forberedelse til næste dommergerning
Træning med Cocio
Når en klub/kreds/forening skriver til mig for at spørge, om jeg kan dømme en lørdag om et år, så tjekker jeg min kalender med det samme. Jeg har faktisk en ret tætpakket kalender. Jeg også gerne vil have tid til at gå til prøver og konkurrencer med mine egne hunde samt selvfølgelig have nogle friweekender med familien. Når jeg bliver spurgt, om jeg vil være rallydommer, så kender jeg nogle gange ikke kalenderen for agilitystævner så lang tid i forvejen, og så kan jeg have sagt ja til en rallydommergerning, og det kan bevirke, at jeg ikke kan deltage i fx en DM-udtagelse til et agilitystævne. But thats life. Det er vigtigt for mig stadig at gå til rallyprøver med mine egne hunde, så jeg ikke bliver tabt i forhold til sporten når jeg skal dømme. Kizz Me og Cocio skal til 3 rallyprøver hver i december måned, Cocio i øvet klasse og Kizz Me i senior.
Banetegninger
Når jeg skal ud og dømme, så tegner jeg dagens baner ca. 1 måned i forvejen. Der går typisk 2-3 timer med at tegne en dags rallybaner. Der skal laves baner til 5 klasser: Begynder, øvet, ekspert, senior og champion. Da der er mange regler for, hvilke skilte man må have med i hver klasse, og regler for antal stationære skilte, højrehandlede skilte, m.v. så kan jeg sagtens have tegnet en bane og synes den er god. Derefter går jeg hele banetegningen igennem ud fra reglementet, tjekker om alt er overholdt, og nogle gange finder jeg fejl. Fx et skilt for meget, eller et for lidt, eller et skilt, der faktisk vender forkert (man går i forkert retning). Jeg eftertjekker en bane mange gange og laver flere rettelser inden jeg er tilfreds. Så nogle gange kan 3 timer faktisk være i underkanten, da jeg elsker at lave gode baner, som hundeførerne roser mig for 🙂 Jeg hader selv at gå kedelige baner, så jeg går op i, at banerne ikke bliver triste.
Når man tegner baner er der en masse skilte at vælge imellem, der skal sættes numre på og banen skal have et godt flow. Derudover er der en del regler for antallet af de forskellige skilte i hver klasse. Her er vist en færdigtegnet ekspertbane inden den laves om til et færdigt print, der kan udleveres.
Dagen før en prøve
Dagen før en prøve, så printer jeg mine banetegninger i 2 eksemplarer. Et sæt til at sætte op ved banen og et sæt til mig selv. På mine egne banetegninger markerer jeg, hvilke ændringer, der er fra bane til bane, da jeg ofte benytter nogenlunde samme forløb på banen fra fx begynder til øvet, så der ikke skal bruges så megen tid på at flytte skilteholdere på selve dagen. Og dagen før, så pakker jeg alle mine skilte, så de sættes i rækkefølge efter mine banetegninger. Det går der en halv times tid med.
Regler ændres
Hvert år bliver der godkendt nyt reglement … nogle år kan der være foretaget mange ændringer og andre år ganske få rettelser. Som dommer skal man have tungen lige i munden, når man dømmer, da man hurtigt skal kunne huske, om fx tæven skal have løbetidsbukser på indenfor (i sportshaller) eller udenfor på græs eller om hunden må have både halsbånd eller sele på. Eller om en hundefører må klappe i hænderne – det må de gerne nu, men for et par år siden kostede det dyrt i point. Der er også kommet nye muligheder for titler som guld, sølv og bronze, og jeg har stadig selv svært ved at forstå dem. Men man kan jo også sige, at det vigtige for dommeren er at give point til hunde- og førerarbejdet. Dog spørger dommersekretærer og arrangører ofte dommeren om, hvilke pinde og præmier de skal give, og så skal man som dommer jo huske hele reglementet.
Her er jeg rallydommer til DM for et par år siden. Der var selvfølgelig solskin på Bornholm.
De mange typer fradrag
På DKK’s hjemmeside er der under rally et link til en pdf-fil. Det er oprindeligt et kæmpe excelark, hvor alle typer fejl er angivet og hvad diverse fejl koster i hver enkelt rallyøvelse. Det er både godt og skidt at have sådan en oversigt. Jeg kan godt se det smarte i, at den er der, da det skal være gennemskueligt for hundeførerne at se, hvad der kan trækkes for. Men det forventes så også, at vi dommere skal kunne huske samtlige fejl i hovedet, da hundeførerne ellers ”vil komme efter os”. Filen ligger her: https://www.dkk.dk/uploads/documents/Aktiviteter/Rally/2021-Rally-Pointvejledning-DKK.pdf Når man som menig hundefører ser, hvor meget en dommer skal huske i hovedet, så håber jeg, at de tænker over, at dommerne skal træffe en hurtig beslutning og kunne vurdere ud fra et splitsekund, hvad der er set og sket, og hvad der skal trækkes for. Det er altså ikke altid nemt.
Man skal nå at se det ... og nå at notere det (alt kan ske derimellem)
Når man som dommer står og dømmer en ekvipage, og der sker en lille fejl, som skal noteres på A4-papiret, så skal øjnene hurtigt falde på papiret og en kuglepen skal notere en lille bitte streg på ½ cm i det rigtige felt. Men idet øjnene et splitsekund forlader hundeføreren, for at notere en streg på papiret, så kan der ske noget nyt ude på banen. Hunde kan lave en twist i mellemtiden, en hundefører kan bevist røre hunden, en hund kan hoppe op og bide i førers ærme eller alt muligt andet … Altså alt kan ske – og en dommer har ikke mulighed for at se det hele. Ikke før der en dag bliver indført, at der skal være sekretær med til at notere fejl, som bliver dikteret under banens udførelse.
Jeg er meget koncentreret, når jeg dømmer. Og man kan godt være øm i skuldre, når man har stået med en blok i hånden hele dagen.
Et dommerskøn kan variere
Nogle gange kan det være svært at vurdere, om en hund er over eller under 45 grader i vinkel – altså når den sidder eller går skævt i forhold til sin fører. Eller hvor meget stopper en fører op i en øvelse, der skal udføres under gang. Nogle hundeførere har pludselig en underlig gangart/sidesteps, og hvordan skal man trække for det, når man står i en vinkel i forhold til hundeføreren, hvor det er svært at vurdere. Det er et dommerskøn og nogle gange er det altså virkelig virkelig svært at vurdere, om en hundefører udfører en øvelse fuldstændig korrekt eller om der skete noget ukorrekt. Et naturligt flow for nogle kan være unaturligt for andre, og vi dommere er jo ikke ens, og elsker ikke at se det samme på banen. Vi forsøger dog at være ens i vores bedømmelser og at ensrette vores syn på sporten.
Rallydommermøde hvert år
Hvert år samles alle rallydommerne til et møde en hel dag. Her diskuterer vi øvelser, bedømmelser og andre ting, som har indflydelse på de point, som vi afgiver. Næste gang vi samles er i januar. Det er et helt uvurderligt møde vi har. Uden det møde, ville vi dommere stikke af i hver vores retning 😉
Tidtagning
For et par år siden blev det muligt for dommerne selv at tage tid på de hundeførere, der var på banen. Til at starte med, så brød jeg mig ikke om det, da jeg var bange for at glemme at stoppe tiden, når en hundefører kom i mål. Så jeg bad altid om, at arrangøren havde en tidtager med til en rallyprøve. Med tiden har jeg dog overvundet min glemselsfrygt 😉 og nu tager jeg selv tid på hundeførerene. Det går rigtig godt, og man får hurtigt noteret tid ned, og får ikke oplyst noget forkert. Når arrangørerne har en ekstern tidtager med, så skal man som dommer altid sikre sig, inden hundeføreren går i gang, at tidtageren er klar, og når hundeføreren kommer i mål, skal man hen til tidtagere for at notere tiden. På en hel dag med 45 ekvipager kan der altså godt være en del tid at spare på selv at tage tid med stopuret.
Under selve rallyprøven
Når man som dommer står og dømmer og efterfølgende skal give kritik til en hundefører, så kan man mærke, at andre lytter med – det har jeg det helt fint med. Man kan faktisk også høre, når nogle hundeførere efterfølgende brokker sig over nogle fratræk, som de ikke følte, at være berettiget til. Jeg prøver at undgå at lade mig påvirke af brokkeriet, men nogle gange kan det ikke undgås, at man bliver lidt ked af det. Jeg er faktisk også et menneske med følelser, også selv om jeg er dommer 😉 Med tiden er jeg dog blevet bedre til at ignorere det. Under en prøve, er der mange, der “dømmer med”. Det gør jeg også selv, når jeg ser ekvipager gå på en bane og jeg bare er almindelig tilskuer. Det er nok meget naturligt for rigtig mange. Man vil jo gerne prøve at sammenligne sine egne bedømmelser med andres.
Seniorbane gav lige en ekstra halv-hel time ekstra som dommer pr. dommerdag
For nogle år siden blev der indført en seniorklasse. Til at starte med, så hadede jeg den klasse. For hvis en hund var så gammel og slidt, at den ikke kunne holde til at gå en rallybane, uden at alle sit-øvelserne var taget ud, så skulle den ikke længere gå til en rallyprøve. Men jeg må sige, at min holdning har ændret sig fuldstændig! I dag ELSKER jeg den klasse, for jeg elsker at se de gamle hunde live op og se begejstret ud, når de går en bane med deres fører. Faktisk så hellere gå en skånsom rallybane for de gamle hunde, end at hunden slet ikke bliver trænet og dermed sygner hen. Det skal dog siges, at da seniorklassen blev indført, så bevirkede det, at dommerne pludselig skulle tegne en ekstra bane. Og til prøverne så skal der opsættes en ekstra bane, være en ekstra banegennemgang og en ekstra præmieoverrækkelse. Dette tager ca. en time mere end førhen … og vi får stadig det samme i honorar. Nå pyt, det går jo nok, bare de gamle har det sjovt.
Kizz Me min seniorhund på næsten 13 år nyder stadig at blive trænet.
Man står op i mange timer fra 8-15
Som rallydommer møder man mindst en time før en rallyprøve for at sætte skilte på banen og være godt forberedt. Nogle gange kan man være udsat for, at dommerteltet er sat op lige der, hvor man havde tænkt sig, at startskiltet skulle være, og så må man i et snuptag enten flytte lidt rundt på skilte eller dreje banen. Det er også vigtigt at møde tidligt og have en god dialog og kommunikation med dommersekretæren. Hold da op, hvor er det vigtigt med en god kemi med dommersekretæren. Der skal helst være en god stemning i teltet, da vi jo skal være sammen en hel dag. Og nu hvor jeg skriver en hel dag … ofte varer en prøve fra kl. 8-15 og man har stået op hele dagen og kun haft få pauser. Hvis man både skal sætte baner op, lave banegennemgange og derefter dømme, så er det faktisk rart, hvis man ikke også skulle lave præmieoverrækkelsen. Lige der, kunne jeg godt tænke mig et lille dommerbreak. Men på den anden side, så vil jeg også meget gerne ønske de dygtige hundeførere til lykke med fx opnået titel eller championat. Når dagen er omme er man virkelig træt og har ømme stænger. Jeg dømmer også helst kun i godt vejr. Jeg er virkelig ikke til regnvejrskonkurrencer, men desværre er jeg jo ikke herre over vejret. Men i alle de år, jeg har dømt, har jeg kun haft brug for min overdækkede dommerpapirsmappe 2 gange.
Dommergaver - en kotume
Så er der også lige en sjov tradition til rallyprøverne. Dommeren får jo et fast honorar (et par hundrede kroner) og kørselsudgifter. Derudover er det en tradition, at dommeren også får en lille gave af arrangørerne. Nogle af arrangørerne gør sig meget umage med at finde gaver. Sjovt nok så mindes jeg en gave fra Bornholm, hvor jeg fik lakridskugler med chokoladeovertræk og specialøl. Tænk sig, de researchede på mig og ”mine lyster” 🙂 Og der er også en anden DKK kreds, som har udvalgt en særlig hvidvin i gave til mig.
Hvor har rallysporten bevæget sig hen?
Da jeg startede med at gå rally, var der ikke så mange skilte og det blev faktisk ret hurtigt kedeligt at blive hængende i en klasse. Sporten har udviklet sig med lynets hast og nye skilte er blevet udviklet og højrehandling er blevet en del af hele konceptet allerede fra begynderklassen, da hundene skal kunne gå en lineføring på højre side mellem 2 skilte. Skønt at hunde ikke kun skal gå på venstre side (de må da få nakkeskade), men også gå på højre side. Som dommer er det også rart at have nogle skilte at vælge imellem, når der tegnes baner, så det ikke bliver så ensformigt. Nu er der virkelig en masse skilte og min blondinehjerne er ved at være fyldt op 😉
Jeg har lige dømt årets hund
Sidste weekend var jeg rallydommer til finalen i årets hund sammen med min dommerkollega Anette Dalgaard. Hold da op, jeg nød hvert sekund som dommer. Der var virkelig flot fører- og hundearbejde og samtidig fantastisk stemning på dommerfronten og i hallen. Man kunne mærke suset, når en hundefører lavede en flot bane eller hvis en hund begejstret lavede et hop.
Konklusion
Dette blogindlæg er egentlig skrevet for at tydeliggøre overfor de hundeførere, der går til rallyprøver, hvor megen tid og resurser en rallydommer bruger på hver enkelt prøve.
Jeg elsker at være dommer og jeg elsker at få ros for mine baner. Jeg elsker at bruge min sparsomme fritid på at tegne baner, gennemgå skilte og reglementer og prøver at gøre det så godt som muligt, når jeg skal bedømme folk og deres hunde. Det er ikke let at gøre alle tilfredse, men jeg gør virkelig mit bedste og forsøger at være ens i mine bedømmelser og give de point, som folk fortjener. Jeg ønsker ikke at gøre forskel på hverken unge eller gamle, nye eller erfarne, store hunde eller små hunde. Men jeg ønsker at give de dygtige hunde de højeste point på dagen. Som dommer ser man ikke alt (man kan stå i en dum vinkel i forhold til andre på sidelinjen) eller man kan være et splitsekund uopmærksom på føreren, fordi man skal sætte en streg på papiret. Nogle gange er der en fordel for hundeføreren og andre gange, så ser jeg alt 😉 Håber, at I bærer over med mig trods alt 🙂
I Pinsen har jeg været på Bornholm, hvor jeg var på ”arbejde”. Jeg var rallydommer hos DKK kreds 8 hele lørdagen fra kl. 8-16.
Få hundrede meter fra vores feriehus var der helleristninger fra bronzeladeren.
Jeg blev spurgt for mange måneder siden, om jeg kunne dømme rally på Bornholm i Pinsen. Det havde jeg sagt ja til, da det er en rigtig god DKK kreds, som er fantastiske til at arrangere prøver og konkurrencer. Jeg valgte selv at booke overnatning og færgeoverfart via bureauet Team Bornholm. Og det er absolut ikke sidste gang jeg gør det. Ih, hvilken service.
Hver gang jeg er på Bornholm, plejer jeg at finde forskellige steder at bo. Har aldrig boet i Allinge før. Virkelig hyggelig by. Vi boede i Storløkke Feriepark, inde midt i en rækkehusklynge uden udsigt, men det var fint nok og der var alt det i huset, som vi havde behov for og så var der gåafstand til centrum af Allinge.
Det var lidt af et puslespil at komme til Bornholm, da Sverige kræver negativ coronatest max 48 timer gammel. Torsdag aften kl. 21 var jeg i Ringsted for at få taget en quiktest, heldigvis var den negativ. Søren var til coronatest torsdag eftermiddag. Sørens datter og kæreste var også med, og de fik taget coronatest torsdag morgen på gym. Fredag eftermiddag tog vi afsted til Bornholm. Havde hørt, at der skulle være kø ved broen, da toldere skulle se både pas og coronapas, der var heldigvis kun 10 min ventetid, så det overlevede vi.
Vi ankom fredag aften til Allinge, fik os indlogeret i huset og gik ned til vandet/kæmpestranden ved Allinge. En virkelig smuk aften med havblik.
Jeg dømte hele lørdagen. Her er Paul på begynderbanen med Otto.
Lørdag morgen…. tidligt op og være dommer. Der var mange deltagere og 3 ringe i gang samtidig. Helt urtoligt puslespil, som arrangøren havde fået til at gå op med udøvere, som ikke kun havde 1 eller 2 eller 3 hunde med, men også 4 hunde. Alt klappede, selv om jeg havde en hovedpine, der lå og lurrede, men en venlig sjæl gav mig et par treo og jeg kunne nemt dømme eftermiddagens prøver.
Jeg så masser af flot hundearbejde og faktisk så flot, at jeg måtte tage mig selv i at stå og småtude sammen med en hundefører, mens jeg gav kritikken (hun fik velfortjente 100 point med sin hund). Altså hvor kan jeg blive rørstrømsk. Nå, men jeg er jo også bare et menneske.
Lørdag aften var hele familien ude at spise på Nordbornholms Røgeri i Allinge, virkelig dejlig buffet og super godt selskab af mine venner Mette og Søren. Herlig aften! Hov forresten, glemte lige at fortælle, at jeg på vej til restauranten pludselig mødte Mette med Dice og Damon (Pizzas sidste kæreste og deres hvalp Damon) – de kunne sørme godt huske mig – altså vovserne 🙂
Mette og jeg på restaurantNordbornholms Røgeri
Søndag tog Søren og jeg ud for at kigge på ”Rokkestenen”. Vi søgte på googlemaps og stor var vores forundring over, at Søren fandt en rokkesten på den sydlige del af Bornholm og jeg en midt på Bornholm. Vi valgte at besøge begge to. Den ene rokkede ikke en millimeter, men den anden kunne vi få til at rokke lidt. Jeg elsker at gå rundt i Bornholms natur, den er bare så meget anderledes i forhold til resten af Danmark.
Den urokkelige rokkesten
Vi fik også lejlighed til at plukke lidt ramsløg, som vi lavede en lækker pastaret med søndag aften. Der er sindsyg megen ramsløg på Bornholm og ved at gå i skoven kan man sagtens dufte det. Jeg tror jeg vil have ramsløg i min egen skov her i Bjæverskov.
Ramsløg over det hele! Det duftede så dejligt.
Mandag var jo 2. Pinsedag og dermed rejsedag. Afsted til Allinge og få lavet en coronatest (ellers kunne vi ikke komme ind i Sverige, når vi skulle videre hjem til Sjælland. Jeg er fan af Copenhagen Medicals måde at lave coronatest på, kun 4 sek med vatpind i hver næsebor! Vi skulle først med færgen kl. 14.30, så der var lige tid til lidt sightseeing. Det blev en smut til Helligdomsklipperne og en dejlig frokost ude ved vandet ved Bornholms Forsvarsmuseum.
Vi nyder udsigten ved Helligdomsklipperne
Endnu en dejlig tur til Bornholm! Kan ikke lade være med at tænke på de stakkels hundeførere, som var til agilitystævne i Ribe lørdag, de regnede væk 🙂 Jeg var på solskinsøen!
Vi ses Bornholm – om ikke engang 1½ uge går turen derover igen. Kan ikke få nok!
Cocio har været en atypisk border collie i hendes ungdomsperiode. Hun har været helt anderledes at træne med i forhold til mine andre border collies. Når jeg har skulle træne hende, har jeg skulle finde ud af, hvad hun tændte på af godbidder. Det har ikke været let, men jeg endte med hendes foder blandet op med lækker dåsemad, og så give hende belønning med en te-ske med snasket foder på. Det kunne hun godt lide, det var dog lidt besværligt. Mange gentagelser, har jeg ikke kunne foretage, for hvis øvelserne var for svære for hende eller jeg forlangte lidt for meget, så tjekkede hun ud, og gik over og lagde sig i kurven midt i træningen i stuen. Meget atypisk og ikke noget, som jeg har genkendt fra mine andre border collier. Og øvelserne var ikke svære, det var helt normale tricksøvelser. Men jeg er ikke sådan en person, der bare giver op. Jeg har fundet nogle andre ting at træne med hende, for hun har hele tiden været til fart og glæde, så hoops, tunneler og løbe gennem springstøtter har hun været rigtig glad for.
Træning i haven gav pludselig pote 12 mdr gammel
Jeg har derfor hele tiden tænkt, at hun aldrig bliver nogen rally- eller lydighedshund. Måske den første af mine hunde, der ikke skulle til en rallyprøve. Panik blev rally og super rally champion. Du Der blev rally champion. Kizz Me er rally og super rally champion. Pizza er rally champion. ….. men Cocio syntes, at det var dødkedeligt med rallyøvelser. Så jeg overvejede, at jeg slet ikke skulle lave rally med hende og kun agility og hoopers.
Men en dag for nogle måneder siden tænkte jeg, at jeg skulle se, om hun var ved at være klar i hovedet til at lave lidt rallylydighed. Og det var som om, at hun var en helt anden hund. Modnet sent. Men bedre sent end aldrig. Samtidig har jeg også givet hende tid, Søren og jeg har solgt og købt hus, Pizzas har haft hvalpe, så træning har der heller ikke været så megen tid til. Ja, undskyldninger er der nok af. Så jeg vovede at tilmelde hende en rallyprøve 1½ måned senere lørdag den 8/5-21.
Jeg bliver nødt til at have mig et konkurrencemål med min træning for at tage mig sammen. Det er egentlig for dårligt af mig, at der skal være et decideret mål, men sådan er jeg nu engang indrettet. Jeg kan dog forstå, at mange andre har det på samme måde. Tilmeld dig en konkurrence med din hund for at få trænet der hjemme. Pinligt.
I mandags fik jeg en besked om, at der var nogle, der var sprunget fra til en aftenrallyprøve i Rødovre den 7/5-21, og jeg havde for en måned siden spurgt om jeg måtte komme på venteliste. Så jeg var heldig, at der var plads til både Kizz Me i senior og Cocio i begynder. Det var dermed Cocios første rallyprøve i fredags.
Jeg har for mange mange år siden været til et arrangement i Rødovre Brugshundeklub, så jeg vidste i forvejen, at klubben lå klods op ad motorvejen. Så det var lidt et sats, når ingen af mine hunde er vant til støj fra mange biler (man bor jo på landet).
Jeg havde mit søde lille popup-telt med. Der er lige nøjagtig plads til 2 hunde en stol og en taske. På min stol kan I se min hynde/sæde, hvor der er genopladelige batterier og dermed varme i sæde og ryg. Uha det var godt i fredags, hvor der ud på aftentimerne blev koldt.
Kizz Me var den første hund på banen fredag eftermiddag. Hun var særdeles FRESH, missede et par øvelser og havde et par ommere, og så var det for mange minuspoint, og dermed fik vi besøg af IB (ikke bestået). Men sikke en glæde og iver hun havde. Ikke til at se, at hun var stævnets ældste hund.
Det blev mørkere og mørkere og da klokken var næsten 21 var der banegennemgang for begynderklassen og Cocio var tredje sidste hund. Det er lang tid siden, at jeg har været så nervøs til en rallyprøve. Uha, for Cocio elsker alle mennesker og hunde, så jeg var nervøs for, at hun ville ud og snakke med alt og alle, når vi var på banen. Der var mange venstredrejninger i klassen og det elsker Cocio. Så vi gik på banen og jeg havde faktisk en god fornemmelse – men også hjertebanken. Cocio gik rigtig fint, jeg skulle dog kæmpe lidt for hendes opmærksomhed i højrevendingerne, da hun kigger ud på tilskuerne, når hun vender rundt, men hun var med mig, og så koster det ikke point rally. Da hun kom i mål var jeg bare så super glad, for jeg var egentlig blot kommet til prøve, for at få en god oplevelse med hende. Men da dommeren fortalte, at hun havde fået 100 point, så blev jeg helt rørstrømsk og måtte kæmpe for at holde tårerne tilbage. Og jeg måtte også kæmpe med mig selv for ikke at kramme dommeren … men det gør man bare ikke under corona!
Her er Cocios prøve:
Til slut var der præmieoverraskelse. Der var 3 hunde med 100 point, men Cocio var hurtigst, så hun vandt sørme klassen. Sikke en debut. 100 point til første prøve og opnåelse af titlen RBM samt vinder af klassen. Hun blev 1 år i marts. Jamen dog. Sikke en stjernehund. Og vist nok stævnets yngste hund.
Tusind tak til Hanni Zimmer (ejer af Cocios bror Cuba), som filmede og tog billeder. Det sætter jeg virkelig pris på. Og det var virkelig hyggeligt at snakke med folk igen (det gør man jo næsten ikke her under coronasituationen).
Der var lidt mørkt til præmieoverrækkelsen fredag aften. Heldigvis var der projektører på banen. Vi har alle mundbind på, og jeg har selvfølgelig dannebrog på mit mundbind.
Lørdag morgen, tidligt op, for jeg havde jo tilmeldt Kizz og Cocio til endnu en rallyprøve. Så afsted med os til Kirke Hyllinge.
Kizz Me skulle på banen først og hun gik som en drøm. Virkelig fine momenter og 89 point. Meget tæt på sit første seniorrallycert, kun et par poters flyt afgjorde pointene. Det er godt nok ikke til at se, at Kizz Me er 12½ år gammel. Kizz Mes søn Chat er også i seniorklassen, han er 10 år og han vandt klassen med en fremragende bane.
Chat og Kizz Me, han blev nr. 1 og Kizz nr. 4.
Cocio var igen en af de sidste, der skulle op og jeg var igen nervøs for, om hun syntes, at omgivelserne var mere spændende end jeg. Et par gange kiggede hun ud og logrede til folk (positivt problem), men jeg fik hende med og hun var glad. 95 point og 4. vinder på dagen. Det er da fuldstændig okay og meget godkendt af mig.
Sidst men ikke mindst … Ihhhh, hvor var det skønt at være sammen med mine rallyvenner igen. Især Mette Jensen har jeg savnet samværet med.
Glæder mig til fremtiden med Cocio og flere rallyprøver. Men nu begynder agilitystævnerne med Pizza og de har førsteprioritet, men kan nok klemme en rallyprøve ind i ny og næ 😉
Tilbage i april måned havde Kizz Me to blændende gode rallyprøver, hvor hendes points var så fine, at hun blev udtaget til DM i rallylydighed. – Der var DM her i weekenden.
Op til DM har jeg haft svært ved at finde motivationen til træning, men fik dog slæbt mig ud i haven og fik trænet nogle svære momenter så som tunnel og fremsending til kegle ved spring. Ligeledes har jeg haft trænet dobbelt-spring, som Kizz Me syntes er svært, når jeg ikke løber med.
Jeg havde ligeledes aftalt med en god rallyveninde Birgit, at vi skulle træne sammen onsdagen inden DM. Den onsdag fik vi trænet to af dommer Majkens tidligere baner, så vi var forberedt på Majkens banestil. Flere af øvelserne så vi faktisk gå igen i banen til DM 😉
Birgit og jeg fik en god træning og vi afsluttede med at give hinanden en tøselussing, så vi kunne tage os sammen lørdag til DM.
Kizz Me en glad rallyhund
DM startede fint med indskrivning, indmarch med Odense Pigegarde (og ja, jeg gik i takt og fløjtede med på melodierne) og snak med venner fra hele landet. Hele landsbyens bygade havde flag-allé, det var virkelig festligt.
Der var god stemning og alle kom frem til start selv om det blev lidt hektisk for enkelte personer pga. en lastbil, der var væltet på motorvejen og spærrede det hele.
Desværre var startlisterne opstillet i alfabetisk rækkefølge efter hundenes stambogsnavne, så Asasara-hundene skulle starte. Kizz Me skulle åbne hele ballet, og hvis der er noget, jeg hader, så er det at være nr. 1 på startlisten. Jeg elsker at have god tid til at forberede mig og få banens øvelser helt under huden ved at se minimum 5 hunde før mig. Det var der desværre ikke noget at gøre ved.
Messi (Kizz Me’s afkom fra hendes første kuld) skulle starte lige efter os, så jeg så ikke så meget af hans bane, da jeg koncentrerede mig om Kizz Me, da vi lige var kommet ud. Øv øv igen med den alfabetiske rækkefølge.
Det her var for svært for Kizz Me. Hundemad mellem 2 spring. Hun spiste ikke noget, Men hun mistede springøvelsen, og hun mistede en øvelse lige ved de to spring.
Starten af min bane gik ikke så godt. Kizz Me startede første øvelse med -3 point pga. en ommer (skift foran hen med 2 spring). Så en fin vending foran springene og dernæst bakke på højre side. Det kunne hun slet ikke, da hendes bagdel svingede ud i en vinkel på over 90 grader, og så er det minus 10.
Når der er spring på banen kigger Kizz Me meget efter dem, da hun jo er en gammel agilityhund. Heldigvis tager hun ikke springene, selv om vi skal lave en vending lige før et spring. Men til gengæld kunne kun ikke håndtere den meget duftende madskål med hundemad. Prøv at se billedet ovenfor. Kizz Me skulle have stået stille lige bag ved springet og så springe tilbage, men hun valgte at gå udenom. Det var som om at hundemaden trak i hende.
På det tidspunkt i baneforløbet havde jeg så mistet 2 øvelser og så vidste jeg godt, at det DM løb var kørt og at jeg ikke kom med til finalebanen. Fra da af gik jeg upåvirket og glad videre. Kizz Me kunne ihvertfald ikke lure mine tanker om, at vi lige havde mistet en finalebane og at det hele faktisk var slut næsten inden vi havde gået 5 skilte. Kizz Me kunne jo ikke gøre for det og det kunne jeg heller ikke, nu skulle resten nydes på bedst mulige måde.
Fuld fart i indkald fra hendes stå ved kegle.
Fin højrehandling.
En af Kizz Me’s yndlingsøvelser, er “bak fremad”. Man kan tydeligt se på dette billede, at hun bevæger sig bagud og at halen kører.
Måske en anelse for langt fremme i fri ved fod 😉
Cirkel i gang rundt om fører, det går ikke stille af sig.
Vi har lige passeret målskiltet og så kan Kizz Me ikke længere holde sin pladsposition, det er også lige meget, for bedømmelsen slutter her 🙂
Resten af dagen til DM fik jeg til at gå med at se på rally, heppe på mine afkom i både rally og LP. Der var 7 asasarahunde med i alt, så jeg havde lidt at se til, og nåede ikke at se alle. Jeg så heldigvis begge Chats baner, hvor han gik rigtig fint. Han blev nr. 2 til DM i rally ekspertklassen. Det er ret vildt. Og hvor er jeg dog glad på Mettes vegne. Det var lige før jeg holdt vejret i 2½ minut, når de var på banen.
Da jeg gik lidt rundt på pladsen var der flere, der kom hen og spurgte: “nå, hvordan er det gået i dag”. Efterhånden blev jeg ret træt af at skulle fortælle, at det ikke var gået godt og at vi blev IB’et, men det kunne folk jo ikke vide, så jeg svarede pænt på spørgsmålet hver gang. Jeg har jo også virkelig mange dejlige hundevenner, så øh, sådan er det jo bare … 😉
En af de bedste kommentarer jeg fik var fra Johanna A. Hun sagde, at jeg havde en total fed måde at gå på banen, selv om jeg godt vidste, at jeg var blevet IB’et. Det var en fornøjelse at se.
Og en anden kommentar fra facebook er fra Birgit, der varmer rigtig meget: “I er et 🌟 team❤️. Jeg holder så meget af din tilgang til dine hunde, trods dårlig start på banen, fører du din hund igennem resten med den skønneste attitude, og får det bedste frem i Kizz 😍 Se det’ er verdensklasse hundefører 💪🏼”
Her er video af Kizz Me’s og min bane til DM. Der var ihvertfald 3×10 point i fradrag, et par ommere og det løse. Det giver “ikke bestået”. Men bortset fra det, så var det en total fed bane, som dommeren havde tegnet. Jeg kunne have fundet på de samme drilske og spændende baneflows 😉
Kizz Me er 10½ år nu. Og om 1 år er hun så 11½ år, jow jow en blondine kan godt regne – og så plejer bentøjet på ældre hunde ikke at være det bedste, så der er hun måske pensioneret. Næste år er agilityår for mig. Det er den sport, der står mit hjerte nært og det jeg brænder for. Og det er ikke noget svært valg for mig at vælge agility frem for rally, når DM bliver afholdt næste år, for der bliver det hele slået sammen. Det bliver årets festligste begivenhed til Hund i Fokus.
Jeg har tilmeldt rallyprøver med Kizz Me i Ballrup om et par weekender og derefter er der rallypause på ubestemt tid.
Kizz Me var meget tændt og glad for fri ved fod. Hun gik lidt langt fremme, men havde samtidig rigtig god kontakt til mig.
Torsdag, den 3. august sidst på eftermiddagen blev jeg kontaktet af arrangøren for DM, at de havde fået et afbud til DM i championklassen, og da Kizz Me var første hund på reservelisten, blev jeg kontaktet. DM var allerede 2 dage efter – altså lørdag den 5. august, så jeg skulle da lige overveje det lidt, for Kizz Me har ikke trænet rally siden november og desuden var Søren og jeg i vores nye sommerhus i Sortsø. Jeg nævnte det også på et opslag på facebook, at jeg overvejede at sige nej, pga. den manglende træning, men ALLE sagde, at jeg skulle deltage 🙂 >3 Jeg overvejede det et par timer og det blev så til et “jeg gør det sgu”.
Fredag pakkede vi så sammen i sommerhuset og tog hjem til Toksværd. Fredag aften fik jeg aftalt samkørsel med en rigtig sød dame (Birgit med Chili), som også skulle til DM. Dejligt, at kunne dele bro og kørselsudgifter. Fredag aften trænede jeg lige et par gange med Kizz Me ude i haven. Satte lidt forskellige svære kombinationer op, fx “springvand” foran tunnelindgang m.v. Jeg var forbløffet over, hvor godt Kizz Me kunne huske mine kommandoer. Hun var virkelig dygtig til træningen, så jeg havde gode forhåbninger til selve DM.
En del af fri ved fod i championklassen foregår som højrehandling. Her er Kizz Me også god!
Lørdag morgen kl. 5 ringede vækkeuret, og lidt efter begav jeg mig mod Slagelse, hvor jeg mødtes med Birgit. Hold nu op, hvor faldt vi bare i god snak i bilen på vej mod Odense. Vi kender jo hinanden fra rallyringene i forvejen, men vi faldt bare total i hak øjeblikkelig, som om vi havde været veninder hele livet.
I Odense ankom vi til pladsen før indgangen blev åbnet. Så vi måtte stå og vente i kø (og jeg skulle tisse!!!!) – toiletterne var inde på pladsen!
En dame mødtes med os ved rallyringene. Hun skulle være i telt sammen med Birgit. Det viste sig, at det var Karina, som havde Makkers kuldsøster Nellie. Vi fik sat telt op ved championringen. Og hold nu kæft mand, hvor var vi bare blondiner med stort B. Vi fik sat teltet op, så åbningen var ud mod siden og ikke ud mod ringen. Men der var heldigvis net på siden, og man kunne rulle siden op, men altså med nettet nede. Vi gad ikke vende teltet rigtigt. Det skulle vise sig, at være ret godt. Vi kunne kigge igennem nettet og den kraftige vind blæste dermed ikke ind i teltet. Så når det nu skulle være, så var jeg faktisk ret glad for, at vi var blondiner!!!
Så glad ser man ud, når man forlader banen med sin stjernehund. Kizz Me ved også, hvornår en rallybane er slut, hun er næsten ikke til at indhente ved sidste skilt. Den bandit!!!
DM i rally foregår således, at 20 hunde går den indledende bane. De bedste 10 hunde går videre til finalebanen. Point fra de to baner bliver så lagt sammen og man finder derefter danmarksmesteren.
Stemningen i vores telt var høj. Vi havde det virkelig godt sammen, støttede hinanden, grinte, snakkede og glædede os på hinandens vegne. Jeg tror, at den stemning gav os alle sammen ro og styrke til at gå nogle fantastiske indledende baner.
Birgit gik super med Chili på championbanen og hun gik videre til finalen. Karina gik super med Keeper og de gik videre til finalen i ekspertklassen.
Kizz Me var tændt og gik rigtig fint på den indledende bane dømt af Pia Hansen-Schwartz. Det var en rigtig god og flydende bane med god afstand mellem skiltene. Jeg kunne banen udenad – tror at min agilityerfaring med at huske baner virkelig hjælper mig. Der var en svær sekvens på Pias bane med springvand lige før et spring, som de ikke skulle have. Det gik heldigvis godt, selv om jeg har en kommando til springvand, der hedder “back”, som er samme kommando til et agilityspring, hvor hunden skal vende væk fra mig. Kizz Me klarede det heldigvis godt.
Kizz Me og jeg gik også videre til finalen.
Birgit, Karina og jeg havde en rigtig god dag sammen til DM.
Der var virkelig mange dygtige hunde i finalen og det var super svært at regne ud, hvem der blev danmarksmester. For selv om jeg ikke kender de andre hundes point, så kan man ikke lade være med at dømme lidt med fra sidelinjen og regne lidt ud, hvad dommeren trækker for (man kan også se, at en dommer sætter en streg på dommersedlen, når kuglepennen sættes til papiret), men man ved ikke, om de trækker fx 1 eller 3 point.
Kizz Me var VIRKELIG FREEEESHHH til finalen. Uha, hvor gik hun langt foran mig. Hun var sådan i hopla, og jeg tænkte, at lige om lidt eksploderer hun i glæde over at komme til en rallyprøve igen. Se selv i videoen nedenfor. Eneste store fejl Kizz Me havde var at skift foran, hvor hun blev lidt usikker på mig, om det virkelig kunne passe, at hun skulle lave skift foran, nu hvor der stod 2 spring foran hende 🙂 Susann Weadon havde lavet en god og flydende championbane til finalen.
Billederne af Kizz Me og jeg på banen er taget af Iben Krarup Pedersen. Tusind tak for dem.
Kizz Me blev nr. 4, bare 1 point fra 2. pladsen og 2 point fra 1. pladsen. Det var godt nok tæt på af en utrænet rallyhund. Kizz Me er bare ENESTÅENDE!!!!
Herefter var der bare ventetiden indtil præmieoverrækkelsen. Karina, Birgit og jeg besøgte et par boder på pladsen (der var hundeudstilling samme sted), så der var lidt at se på. Endelig startede præmieoverrækkelsen.
Desværre var der ikke en mikrofon til præmieoverrækkelsen, og de personer, der råbte point og hundeførere op, talte mod blæsten, så os tilskuere kunne næsten ikke høre point eller navne. Det var virkelig ærgerligt, for DM havde kørt så godt og flot hele dagen. Den sidste detalje gjorde afslutningen lidt trist.
Det endte med, at Kizz Me og jeg fik en rigtig flot 4. plads, kun 2 point fra at vinde det hele … nærmest helt uden træning op til DM. Jeg er bare SÅ stolt over min søde, rare, sjove og eksplosive merle vovse.
Birgit endte med at blive nr. 2 med Chili, ihhh hvor var det fedt at køre hjem. Vi fik virkelig sludret om alt mellem himmel og jord.
Lørdag aften var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg lagde mig på ryggen i sengen og vågnede kl. 6 i fuldstændig samme stilling. Er sikker på, at jeg slet ikke har bevæget mig hele natten. Var SÅ træt og tilfreds med dagen og faldt i søvn med et stort smil på læben.
Søndag morgen stod jeg så igen tidligt op og kørte til DcH Næstveds agilitystævne for at være hjælper. Jeg deltog så også lige med Kizz Me i seniorklasserne. Hun løb nogle virkelig fede agilityløb. Især den ene bane var rigtig svær, men det ELSKER jeg. Jo sværere banerne er, jo mere tændt bliver jeg på at gennemføre.
Den klub føler jeg mig bare SÅ godt tilpas i. Alle medlemmerne er så dejlige at være sammen med. Det betyder virkelig meget for mig.
Skøn skøn weekend for mig og skøn afslutning af sommerferien. Nu venter jeg bare et par dage, så regner jeg med, at Pizza føder … måske på lørdag. Jeg glæder mig big time til mit 11. kuld.
Fødekassen er sat op i stuen. Det bliver igen en fødekasse, som er et soppebassin. Det er rigtig fint for både tæve og hvalpe, som ikke bliver klemt af en hård sidevæg eller dumme rundstokke. Mormor Kizz Me er så sød ved hvalpe, hun glæder sig sikkert også 🙂
Jeg var den eneste fra DKK kreds 10 der var kvalificeret til DM. Jeg var kvalificeret med 3 hunde, men valgte kun at tage 1 med til indmarchen. Det er godt nok lidt tamt med folk fra kreds 10. Har taget et billede af Makker for et par år siden, hvor Makker var eneste hund fra kreds 10, der var kvalificeret til LP DM. Så det er nok ikke sidste gang, at der er kun 1 fører med. KOM SÅ I ANDRE FRA KREDS 10!!!!
Hold da op – sikke et DM for mit vedkommende. Du Der 11 år og Kizz Me 6 år i championklassen og Pizza 1 år (og 1 md) i begynderklassen.
Afsted fredag til Silkeborg, hvor min mor og far lagde hus til. Søren, børnene, hundene og jeg ankom fredag aften, hvor vi fik dejlig mad som sædvanlig. Stor tak til mine forældre, for altid at tage imod mig med åbne arme, når jeg skal finde et sted at overnatte, når jeg er til stævner i Jylland. Det er ikke meget de ser mig, når jeg er derovre, for når jeg så endelig kommer hjem fra stævner, er jeg som regel træt og ligner en hængt kat. Men skønt, at de ser igennem med, at jeg både ser forfærdelig ud og lugter 😉
Lørdag morgen stod vi alle 4 tidligt op. Jeg luftede hundene og forsøgte at spise morgenmad. Yak, jeg kan altså ikke få en bid ned, når jeg skal til konkurrencer. Og når det er DM, så siger maven altså, at det er ikke det bedste sted at putte mad ned.
Ankom til pladsen i god tid og fik luftet Pizza. Hun fik ikke pøllet på morgengåturen, så jeg hader at have i tankerne, at der er risiko for dårlige sit på banen, eller sågar shit.
Efter en indmarch, som gik rundt om LPbanen (og hvorfor ikke rallybanen?), så var det over til rallybanen, hvor den søde dommer i begynderklassen havde tilladt os hundeførere, der skulle gå bane samtidig i championklassen, at vi kunne gå før tid i begynder.
2 uger inden DM fik vi tilsendt en plan for dagen og arrangøreren (som iøvrigt har gjort det fantastisk), havde sat 15 minutter af til banegennemgang til championbanen og begynderbanen samtidig, og jeg skulle ovenikøbet starte som nr. 1 på begynderbanen. Så jeg havde faktisk ondt i maven over, hvad jeg dog skulle stille op med at være 2 (og nærmest 3) steder samtidig. Men det løste sig heldigvis 2 dage før DM, hvor dommeren sagde, at hun nok skulle sørge for, at vi dobbeltførere kunne gå 2 baner forskudt. FEDT! Og så kunne jeg også nå at varme Pizza op i et minut.
Asasara Jam Jam Pizza venter på præmieoverrækkelsen.
Første bane med Pizza gik forrygende. Pizza og jeg opnåede 100 point og blev kvalificeret til finalen!
Første bane med Kizz Me gik næsten forrygende, kun 3 minuspoint og en ommer. Men vi blev kvalificeret til finalen.
Første bane med Du Der gik forrygende. 2 minuspoint med min gamle (og næsten utrænede hund). Vi blev kvalificeret til finalen.
Tænkt sig at ryge videre med alle 3 hunde. PRAGTFULDT.
Især pragtfuldt, da championbanen var virkelig udfordrende med tunnel samt et foranskift inde mellem 2 spring. Det er ikke den letteste kombination til mine agilityhunde. De tænker virkelig over, hvornår mon de får lov til at tage de spring.
Jeg vil også nævne, at da Pizza og Kizz Me havde været på banen og jeg skulle ind med Du Der havde jeg faktisk lidt i tankerne, at det var lidt ligemeget med Du Der. Hun var jo en gammel dame, så nu skulle vi bare ind og hygge os lidt. Jeg overvejede at gå hen til Anja, for at hun kunne give mig en opsang, så jeg kunne tage mig sammen og gå en god bane med Du Der. Og det var lige det der skulle til. Jeg sagde til mig selv, at det kan simpelthen ikke passe, at jeg skal have andre til at sige, at nu skal jeg sørme klø på, så jeg tænkte, at jeg giver den HELE armen. Det blev så til 98 point.
Jeg havde derefter lejlighed til at vente på at øvede og ekspertbanerne blev færdige. Jeg fik set lidt LP, men ellers slappede jeg mest af, så jeg kunne være frisk til mine finaler med alle 3 tøser.
Jeg fik flag, som jeg straks hængte op på teltet. Et håndklæde med brodering med navet Pizza og en hestesko. Et lykkehjerte, som jeg havde i lommen hele dagen. Et lykkearmbånd, som jeg havde på hele dagen. Og så fik jeg fodbadesalt og lækker creme.
Jeg fik også lejlighed til at kigge lidt mere på de lykønskningskort og gaver, som jeg havde fået af mine træningskammerater. Jeg har trænet på hold hos Johanna Allanach op til DM og til sidste træningsaften havde vi fået til opgave at finde en gave og skrive et personligt kort til de andre kursister. Det var en rigtig god ide.
Pizza havde fået katalognr. 100, hvilket jeg betragtede som de point, jeg ville få på begge baner. Tænk sig … det holdt stik. Jeg er ikke overtroisk eller noget der ligner, men nogle gange virker det lidt 😉
Alle 3 skulle jo deltage i finalen. Begyndere og champions skulle gå samtidig. Øv øv øv, at det ikke var champion og øvede samtidig, men sådan er gamet jo. Heldigvis var dommerne igen fleksible, så jeg og et par andre kunne gå banegennemgang på championbanen først og derefter over at gå banegennemgang på begynderbanen. Så både formiddag og eftermiddag skulle jeg have 2 baner i hovedet samtidig. Men det er jeg heldigvis vant til. Kunne dog godt have ønsket mig lidt mere ro på til et DM. Men sådan er gamet jo med flere hunde tilmeldt.
Pizza i begynderklassen: Hun gik til UG kryds og bolle. Igen 100 point i kassen! Faktisk fik hun en pote hen over hundesnoren i en af øvelserne, men da jeg har lært hende selv at vikle sig ud igen var det jo ikke noget problem. Dygtig hund.
Kizz Me gik også en rigtig fin 2. championbane. Tror bare der var et par point, der blev trukket for.
Du Der derimod, som havde 98 point med sig fra 1. bane fik desværre nogle slemme minuspoint på 2. bane. Der var en del højrehandling bl.a. dobbelttysker fra højre side og lige bagefter et foranskift til venstre side. Det kunne hun ikke, og så var 13 minuspoint dermed en realitet, hvilket gjorde, at vi røg godt ned i feltet.
LP1 RBM Asasara Jam Jam Pizza nr. 2 til rally DM i begynderklassen 2015. Hun var 1 år og 1 md. og opnåede 200 point (apoint med vinderen).
Præmieoverrækkelsen var en pinsel for mig. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg havde opnået 200 point og dermed lå i toppen af feltet med Pizza i begynderklassen. Det tog en evighed at få delt præmier ud. Desværre … for jeg elsker, når alle kommer op og får præmier, men det tog simpelthen så lang tid, så man kunne se, at folk efterhånden forduftede.Nå, men da præmierne skulle uddeles, så var der 2 ekvipager tilbage, der ikke var råbt op. En anden og så mig. De sagde i højttaleren, at vi begge havde opnået 200 point. Så Pizza og jeg havde gjort alt hvad vi kunne få at vinde DM, ja vi kunne jo ikke rigtig opnå højere point end 200, men blev desværre slået på tid. Jeg har valgt et normalt tempo at gå i, for ellers hopper Pizza op og bider i snoren. En anden plads til en hund på 1 år og 1 md til DM er jeg meget meget meget tilfreds med. Hold da op hvor var jeg stolt, selv om jeg naturligvis helst ville vinde.
DKRLCH DKLPCH Asasara Explosive Kizz Me blev nr. 3 til DM i championklassen i rally.
Derefter var der præmieoverrækkelse for championklassen. Du Der blev nr. 8 ud af 20, så Laurits kom og hjalp os med at holde hende oppe ved præmierækken. Stor stor stor var overraskelsen, da jeg igen kom på podiet. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Min dejlige søde og vilde Kizz Me blev nr. 3 i championklassen. Jeg blev simpelthen så glad!
Jeg blev også selv nødt til at gå fra resten af præmieoverrækkelsen før tid, da vi skulle til Silkeborg og fejre Laurits’ fødselsdag. Havde inviteret til gæster kl. 19.
Dagen efter skulle jeg igen ud til rallylydighedspladsen, for jeg havde tilmeldt Pizza til øvet klasse (ikke mere begynder til mig, tak). Hun gik igen super og denne gang uden snor. Fedt! Hader den snor! Hun opnåede 97 point i øvet og blev nr. 3. Hun er altså en stjernehund.
I championklassen deltog jeg med Kizz Me. Første hund på banen fik 97 point. Så da jeg skulle ind med Kizz Me vidste jeg, at jeg skulle opnå 98 point for at vinde. I øvelse nr. 3 fik jeg en ommer og så blev jeg nødt til at sætte farten op, for hvis jeg skulle slå den anden hund, så skulle det være på tid. Jeg er jo lidt af et konkurrencemenneske, det vil jeg gerne indrømme. Kizz Me syntes, at min høje fart blev lige festlig nok, så vi fik nogle skønhedsfejl oven i den 3 minuspoint for ommeren. Men pyt, det havde jo allerede været en fantastisk weekend. Så må Kizz Me bare få det sidste supercert en anden gang.
Til slut vil jeg gerne sige tusind tak til DKK kreds 6. De havde lavet et rigtig godt arrangement. God skiltning, god stemning, god højttalerspeaking. Især søndag var speakingen fin.
Pizza fik 93 point til uofficiel rallyprøve den 15/3-2015. Hun blev nr. 2 og vandt dermed over sin mor, der blev nr. 3.
Til uofficiel rallyprøve i dag fik jeg lov til at eftertilmelde Pizza. Hun er jo kun 8 mdr., så jeg tænkte, at jeg ville se, hvor langt hun var i sin træning. Der er nemlig altid forskel på, hvordan hunden agerer til en prøve i forhold til selve træningen. Til træning finpudser man ofte nogle øvelser og gentager dem, hvis de ikke lige fungerer første gang. Men til prøver, så skal øvelserne sidde i skabet i første hug.
Da det var en uofficiel prøve, så kunne jeg godt tilmelde. Det var iøvrigt en åben klasse, så der var skilte med fra begynder, øvet, ekspert og championklassen.
Første bane gik Pizza fint, men havde en del hopperi (glad hund), så det blev “kun” til 91 point ud af 100.
Denne hoppegladbanebane blev filmet:
Derefter var der en bane, som Paul Lysholdt havde tegnet. Den gik Pizza endnu bedre og fik 93 point.
Banen gik Kizz Me selvfølgelig også. Kizz Me havde actionkamera spændt på en sele på ryggen. Der kom liiiiige lovlig meget action på banen, idet jeg afgav springkommando til et spring for sent, så Kizz Me snublede over springet og faldte. Heldigvis var det bare i gang, så der skete ingen skade, andet end at det så lidt vildt ud. Det er vi jo ikke vant til at se i rally.
Forrige lørdag var jeg dommer i Fensmark og i fredags var jeg igen dommer, denne gang i Hvalsø.
Til rallyprøver har jeg selv været udsat for tyskervending lige foran et spring eller stop højrevend stop ligefor et tunnelhul, som hunden ikke skulle tage. Det er meget sjovt at prøve sådanne ting, og det tricker mig til at træne noget mere og selv tegne udfordrende baner.
Jeg elsker selv at gå til prøve på udfordrende baner. Det gælder både agility og rally. De lette baner er dræbende for mig og jeg bliver sløset. Når jeg skal være dommer, tegner jeg altid baner i god tid. Nogle gange er der en bestemt kombination, som jeg har tænkt over meget længe, og hvor jeg ønsker at putte det ind i en bane.
Championbanen i Hvalsø i fredags blev så udstyret med en af de kombinationer, som jeg brændende har ønsket at rallyfolket skulle prøve. Der var flere højre og venstre skift, og især et punkt, hvor hunden skal gå på højre side lige forbi en tunnelindgang og derefter sendes ind i næste tunnelhul. Nogle førere overvejede at løbe hele vejen rundt om tunnelen. Under banegennemgangen var der virkelig megen snak og folk grinte og jeg fornemmede, at “den havde de altså ikke set komme”. Nå, men altså, alle hunde klarede den. Så faktisk synes jeg, at jo mere spændende en bane er, jo mere tager folk sig sammen.
Det var også især et punkt på øvet og ekspertbanen, hvor der var springvand, efterfulgt af synkron, så en tysker og derefter en snur rundt. Så sjovt at høre folk til banegennemgang – de udtrykker åh åhhhh, og skal det nu gå, og bla bla bla, men det viste sig, at de fleste hunde klarede det og elskede det, og rent faktisk blev tændt af det.
Faktisk så gav jeg 100 point i både begynder, øvet og ekspertklassen. Championklassen blev vundet med 98 point.
Mine baner kan ses nedenfor. De er også sendt til Pias samling på rally-lydighed.dk.
Nogle tænder på tøj, nogle tænder på biler og andre tænder på udstyr.
Jeg er så en af dem, der tænder på hundeudstyr og har alt mulig mærkeligt hundetingeltangel.
For et par år siden kunne jeg ikke gå forbi en speciel hundekurv uden at skulle eje den. Nu er turen så kommet til kegler. Jeg kan simpelthen ikke stå for at have mange forskellige type kegler, som jeg bruger til rallytræningen. Nogle gange, så må man slå til, når man ser noget, som ikke er set før.
I Påsken var jeg 9 dage i Spanien, hvor jeg faldt over nogle flotte gule kegler i en kæmpe sportsforretning (Decathlon). I mandags var jeg i Sverige i et kæmpe indkøbscenter (Ullered), hvor jeg faldt over noget børnelegetøj til swimmingpools. Mine hunde elsker det nye træningsgear. Ud over disse kegler har jeg kegler på 3 ben, flagkegler, lave kegler, høje kegler og en elitekegle.
Her er de nye kegler. Jeg har købt 4 pink kegler i Sverige og 6 gule kegler i Spanien.
I dag har jeg været dommer hos Border Collie Klubben i Sorø til årets første rallyprøve i de nye regler og nye skilte for 2014. Der var ikke så mange tilmeldte. Jeg gætter på, at det er fordi, at folk endnu ikke har fået trænet så meget på de nye skilte. Skiltene og video af øvelserne har været online siden efteråret, så jeg synes at det er synd, at folk ikke rigtig er kommet igang endnu.
Jeg dømmer championbane. Her er Paul og Megan på banen.
Jeg havde designet 4 baner til dagen i dag og har glædet mig meget til at dømme. Efter de nye regler synes jeg faktisk, at det er blevet endnu sværere at designe baner pga. de mange skilte og krav til, hvor mange forskellige typer øvelser, der skal være på banerne. Men jeg elsker udfordringer!
Jeg gjorde mig meget umage med dagens baner og vil nok gætte på, at det har taget mig 2 timer at designe banerne i alt. Jeg sætter mig ofte og designer en begynder og øvet bane, og så går jeg og tænker over den en dags tid, og tegner så ekspert og champion. Derfor kan der godt gå 2 timer med dette projekt.
Jeg fik efter konkurrencen ros for mine flydende baner. Og tak til jer for roserne, det varmer!
Koncentreret dommer 🙂
I dag havde jeg synkronvendinger, feltet, slalom med rundtur samt hente/bringe-øvelser med, som noget der gav folk lidt udfordringer. Især feltet og synkronvendinger var der flere, der ikke havde trænet kunne jeg se, men andre havde altså helt styr på det.
Jeg dømte også en dame, som sidder i kørestol. Hvor er det skønt at se, at nogle ikke lader sig slå ud af lidt handicap, men vælger at klø på!
INTRO-RALLY-KURSUS
Har du hørt om rally og er du nysgerrig?
Har du dyrket lydighed, agility eller dch-programmer, eller er din hund dygtig til at følge dig og adlyde plads, sit, dæk og følge?
… Så er dette intro-kursus måske noget for dig.
Kurset afholdes indendørs i en hal i Ringsted over et forløb på 3 mandage.
På kurset vil man møde alle de skilte, der er i begynderklassen, samt få mange tips og tricks til, hvad man må og ikke må under en konkurrence.
Kurset er med henblik på, at man efter de 3 introaftener og selvtræning kan gå til en rallyprøve.
Datoer:
10/9-2012 kl. 19-20
17/9-2012 kl. 19-20
24/9-2012 kl. 19-20
Pris kr. 250 pr. ekvipage. Tilmeld dig ved at trykke her og angiv navn og hund i din mail.
Kom godt i mål med en god fornemmelse!
RALLY-KURSUS FOR FOLK OG HUNDE, DER ER KOMMET VIDERE
Kurset afholdes en søndag formiddag og er over 3 timer.
På kurset vil jeg gennemgå skiltene i øvet og ekspertklassen samt arbejde med de “svære” passager.
Jeg ser på, hvor hunden har svage punkter, og hvor fører kan hjælpe bedre, for at opnå en bedre tid (hurtigere gennemløb). Man vil få mange tips og tricks.
Kurset er med henblik på, at man efter kurset og selvtræning kan gå til en rallyprøve og bestå med høje point.
Kurset afholdes indendørs i en hal i Ringsted.
Dato:
7/10-2012 kl. 9-12
Pris kr. 250 pr. ekvipage. Tilmeld dig ved at trykke her og angiv navn og hund i din mail.
Ovennævnte kursusudbud vil du også kunne finde på min hjemmeside: http://www.makker.dk
Wooooow, hold da op! Tina og Loke gik hen og vandt DM i Nordisk, rundering her i weekenden. Og er også nu på landsholdet for andet år i træk. Kennelmutter er ikke bare stolt, hun er ovenud lykkelig for det gode resultat. Asasara Likes Nephew er fra musikgruppekuldet efter Pizza og Coffee. Til lykke Tina!!! […]
Mine hvalpekøbere viser sig ofte at have forskellige sportsgrene som hobby. Jeg bliver overrasket gang på gang over, hvor godt mine afkom klarer sig i de mange forskellige discipliner. Her er billede af Asasara Likes Kashmir, som i Nordisk gik hen og vandt en konkurrence for et par weekender siden. Det var ovenikøbet første gang […]
Lone Sommers blog - makker.dk 