I “gamle dage”, hvor rally ikke var opfundet, havde jeg altid det mål, at mine hunde skulle som minimum blive Dansk Lydighedschampion. Makker, Panik, Du Der og Kizz Me er alle lydighedschampions.
Da rallysporten kom til Danmark og blev en officiel sport gik jeg stille og roligt over til denne lydighedsdisciplin. Det er lidt ala agilitylydighed, for banerne er altid forskellige, men forhindringerne/øvelserne er de samme. Man oplever dog aldrig to ens baner, da dommerne tegner nye baner til selve dagen.
Panik, Du Der, Flickan, Kizz Me og Pizza (samt også Vista) har jeg gjort til Dansk Rally Champion. Det er ikke let, og man kommer IKKE sovende til de høje points. Kun med korrekt indlæring og målrettet træning kan man være så heldig, at man får nogle certer hjem på sine hunde.
Dagen i dag var så den dag, hvor jeg fik endnu en Rally Champion. På Connies bane i Ringsted i dag fik Cocio 99 point, sit sidste rallycert og blev DANSK RALLY CHAMPION.
Og så var det, at jeg tænkte, hvor mange championtitler har mine hunde egentlig opnået … tælle tælle tælle
Makker har 5 championtitler lp ellp ag sp sellp Panik har 6 championtitler lp ellp rl rlsu ag sp Du Der har 5 championtitler lp rl ag sp svag Kizz Me har 3 championtitler lp rl rlsu Pizza har 3 championtitler rl ag sp (Vista, som jeg førte til prøve i rally blev dkrlch) (Flickan, som jeg førte til prøve i rally blev dkrlch) Cocio har rl … det vil sige, at det er den 25. gang, at en af mine hunde opnår en championtitel – alle sammen arbejdstitler.
Se Cocios bane i dag, selv bakkeøvelsen lykkedes:
Tak til DKK kreds 2 for de flotte championrosetter
I august meddelte jeg rallyudvalget, at jeg ønskede at stoppe som dommer ved årets udgang.
Her i weekenden havde jeg min sidste gerning som rallydommer. Det foregik på Bornholm, hvor jeg havde fornøjelsen af at dømme 5 klasser både lørdag og søndag. Der var mange dygtige ekvipager tilmeldt og ganske få hunde fik besøg af IB i ringen (Ikke Bestået).
Jeg har i mine første mange år elsket at være dommer, lave spændende baner til rallyfolket samt dømme hunde og hundeførere. Men lysten har aftaget med tiden og det er der flere årsager til. Jeg har givet min begrundelse til rallyudvalget.
Men jeg vil gerne fortælle, at jeg har sat en ære i at være dommer og ser positivt tilbage på alle de timer, som jeg har brugt i dommerfaget både ude til prøver, men også her hjemme med design af baner, sortering af skilte og læse op på reglement og øvelsesbeskrivelser. Jeg har lært rigtig meget af det og har nydt at dømme de dygtige og glade hundeførere, som har været pragtfulde at se på.
Søndagens baner var tegnet som et hjerte, min kærlighed til sportenLørdag aften var jeg ude at spise med Mette Jensen i Gudhjem. Vi fik rigtig dejlig mad og en god, lokal øl. Der var samlet ind til mig. Hold da op, hvor blev jeg overrasket over de flotte gaver. Tak til DKK for den flotte buket, vaske og fine ordSe lige det flotte kort, som på forsiden havde malet en rallyprøve med en glad dommerHer går hundeførere banegennemgang på championbanenWooooooow, se lige hvad rallyfolket havde samlet ind til mig. Jeg er fuldstændig blæst bagover af glæde og blev også mega rørt, da gaven blev overrakt. Tusind tak alle sammen. Det betyder virkelig meget for mig.
Lige inden en af præmieoverrækkelserne søndag på Bornholm blev jeg kaldt op og der blev overrakt en gave til mig, som rallyfolket havde samlet ind til. Jeg blev meget glad og rørt over det flotte gavekort som alle de søde hundeførere og dommere, havde været med til at samle ind til mig. Tusind tak alle sammen, det betyder virkelig meget for mig.
Sjovt nok, så var kortet afbilledet med et stort hjerte på forsiden, akkurat som min banetegning søndag. Det var da noget af et sammentræf.
Jeg vil da savne noget af dommergerningen, men også glæde mig til at få mere tid til mine egne hunde.
Jeg glæder mig til at fortsætte som rallyudøver og ikke skulle tænke så meget over point og fradrag. Jeg elsker sporten og elsker faktisk også den udvikling rallysporten har været i, og synes at fremtiden for sporten er spændende.
Jeg vil nu læne mig tilbage, hygge mig med træning og foretage tilmeldinger til de prøver, som ikke er overtegnet … for nu skal jeg ikke tænke over, hvilke prøver jeg kan tilmelde mig som udøver til DM-udtag uden at jeg selv er dommer.
Da jeg startede året med at komme på et fantastisk hold i agility med Pizza har jeg set meget frem til at deltage i DM i agility for hold med Pizza. Vores hold Bordere med IQ fører i øjeblikket årets hold konkurrence og vi har en stor holdånd. Jeg var udtaget til både holdagility og til rally. Jeg var på forhånd lidt bekymret for tidsplanen for agility holdmæssigt. Agility er nemlig både lørdag og søndag (holdløb lørdag formiddag og holdløb søndag formiddag ). DM i rally er kun søndag. Jeg havde tænkt, at min prioritet ville være agility, hvis det skulle vise sig, at vi fik en god placering lørdag og dermed skulle dyste om en podieplads søndag samtidig med rally. Det ville godt kunne lykkes at gå op i begge dele, men det ville være lidt hektisk og der skulle trylles med banegennemgange og løb.
Hundene gik alle ind i det samme bur, da jeg satte dem op ved agilitybanen i den store hal. Det er så dejligt, at alle mine tæver kan så godt sammen.
Lørdag morgen skulle vi løbe en hold-springbane, som ikke var umulig at løse, men den havde lidt sjove sværhedsgrader. Vi var fortrøstningsfulde på holdet. Et hold består af 5 ekvipager og mindst 3 skal igennem med et resultat for at man blive Danmarksmestre for hold. Jeg startede ud på vores hold, og skæbnen ville, at Pizza blev disket (jeg kan ellers nå at redde mange ting, men desværre forstyrrede banderne mit blik, og jeg kunne ikke rigtig se om Pizza var foran eller bagved et spring, som hun dermed tog fra den forkerte side). Pizza blev disket. Øv. Næste hund på holdet blev disket og det blev tredje hund også. Vi havde kun 2 igennem banen. Det var lidt sært, da vi plejer at ligge helt i top. Jeg var skuffet over min egen indsats (sådan er det, når man er et konkurrencemenneske), har ikke noget at udsætte på Pizza, det var udelukkende MIN skyld. Jeg sagde undskyld til holdet. Jeg spurgte om vi skulle løbe søndag, og det ville de gerne, og jeg spurgte om det var OK med dem, at jeg så koncentrerede mig om rallykonkurrencen, nu hvor vi jo var “out of the game”, hvilket de var helt okay med. Tusind tak for de forstående holdkammerater, det er guld værd.
Efter mit nedern-løb gik jeg en dejlig tur på hele området for Hund i Fokus. Sikke et fantastisk arrangement, som DKK har fået stablet på benene. Ja ja, jeg ved godt, at jeg roser min egen arbejdsplads, men jeg elsker altså dette arrangement. Super med så mange forskellige hundeaktiviteter samlet et sted og fyldt med boder/stande og foodtrucks. Jeg var så heldig at overvære Asasara Nam Nam Breezer til en rallyprøve i ekspertklassen, hvor hun fik 99 point, sidste cert og blev Dansk Rally Champion. Jeg bliver altid så pinlig rørstrømsk, når en af mine afkom klarer sig godt.
En hyggelig dag (trods min disk) blev afsluttet hos min søster i Hørning, hvor hele familien var samlet (17 mennesker i alt). Mega skønt, for jeg elsker min familie!
Søndag skulle jeg om formiddagen til DM i rally i de indledende runder. Gamle Kizz Me på 13 ½ år var kvalificeret i seniorklassen sammen med Pizza. Cocio var i øvet klasse. Det vil sige, at jeg skulle gå 3 prøver formiddag og måske videre til finalerne om eftermiddagen. Der er 20 deltagere i hver klasse og kun de 10 bedste går videre til finalerne.
Kizz Me var den første i seniorklassen, hold da op, hvor var hun fresh på trods af manglende hørelse (ja, alderen trykker). Vi havde et par ommere og en øvelse, hvor hun gik for tidligt i indkald (hun kan ikke altid høre jeg kalder, så hun går på håndtegn, og der kan et lille vink være nok). Hun væltede også rundt-om-keglen i bare iver, så den måtte jeg tage om. Så minus 10 og nogle ommere … desværre kom hun ikke i finalen, men blev nr. 14. For første gang nogen sinde har jeg sagt til mig selv inden jeg gik på banen, at her vil jeg ikke ønske høje point eller ønske om at komme i finalen, her vil jeg nyde Kizz Mes sidste tur i manegen. Og hvilken nydelse, tak Kizz Me for alle de skønne rallytimer.
Pizza var så også i seniorklassen og gik også en freeeesh bane. Jeg skal virkelig være på dupperne med de friske gamle damer, for det er knald eller fald. Men i dette tilfælde var det “knald”, for Pizza kvalificerede sig til finalen.
Pizza bane 1
Cocio, min stjernehund, var i øvet klasse. Hun kvalificerede sig til DM sidste år inden hun fik hvalpe. Hun har været en svær hund at træne lydighedsmæssigt, idet hun altid gerne vil se, hvad de andre hunde laver på banerne ved siden af (hyrdeinstinkt = at holde øje). Så med 5 rallybaner ialt igang samtidig til DM, så var jeg virkelig spændt på, hvordan det ville gå. Cocio var utrolig sød og kiggede på mig hele tiden og udførte alle øvelser. Jamen for pokker da Cocio. Surprice! Cocio røg i finalen i øvet klasse. Desværre blev vores bane ikke filmet. Men skidt med det, jeg har den i hukommelsen.
Min søde storesøster Mette kom på besøg og så mig gå rally med Cocio og Pizza. Det var virkelig skønt at hun besøgte mig og fik en oplevelse af, hvad jeg går og laver mange weekender om året. Jeg ville ønske, at vi kunne være sammen lidt oftere, men geografien kan vi ikke gøre noget ved (Jylland/Sjælland).
Cocio gik også en super finalebane, dog var der en enkelt “ommer” som kostede os 3 point. Igen var hun virkelig dejlig at gå med og jeg havde den fedeste følelse.
Cocio og jeg kan vist godt lide hinanden. Gensidig kærlighed op pallen.
Så var det bare at vente på præmieoverrækkelsen… og ventetiden var lang.
Jeg havde det fint, hvis jeg endte med at komme på en 5-6. plads med den ommer (og hoppekys fra Cocio (se selv videoen). Men efterhånden som folk blev kaldt op og mit navn ikke blev nævnt før end det var tid til at folk skulle på PALLEN, så blev jeg så evig glad!!!! Jeg ELSKER AT STÅ PÅ PALLEN. Og ja, fuck janteloven, for jeg elsker det. Ville selvfølgelig gerne vinde, men hey, at blive nr. 3 med Cocio var som at vinde. Hold nu kæft mand, hvor blev jeg glad og er det stadigvæk. Cocio min stjernehund. kys kys kys
Se lige alle de skønne præmier. Jeg er helt overvældet. Tusind tusind tak til de entusiastiske gaveindsamler og sponsorerne. Pizza blev nr. 7. Og Kizz Me nr. 14 i seniorklassen. Vi blev slået med min gode veninde Mette Jensen og Chat, der blev nr. 6. Det var også Chats sidste DM i rally. Jennifer Riis (en af mine hvalpekøbere fra kuld B) og jeg har altid haft det virkelig sjovt sammen. Det havde vi også på pallen, hvor dette billede lige fik foreviget et sjovt øjeblik. Prøv lige at se vores hunde, der kigger enten undrende eller misundelig 😉 Jennifer og jeg kalder det for stoleleg, for forrige weekend vandt Cocio og jeg over Jennifer.
Folkene bag rallyudvalget og underudvalgene havde lavet et fantastisk arbejde med at få hele dagen til at klappe. Alt forløb simpelthen så fint og hold nu op, hvor var der flotte rosetter og præmier.
Nu gælder det ekspertklassen med Cocio og Pizza fortsætter selvfølgelig i seniorklassen.
RBM RØM Asasara Nam Nam Cocio, nr. 3 til DM i rally øvet klasseSikke et skønt billede af os alle i øvet klasse. Tak til Wickie for det dejlige billede.
Jeg har flere gange overvejet at skrive et blogindlæg om det at være rallydommer. Og nu gør jeg det! Jeg vil beskrive, hvordan det er at være dommer og hvor megen tid, man bruger på fx en rallyprøve og gennem hele året.
Forberedelse til næste dommergerning
Træning med Cocio
Når en klub/kreds/forening skriver til mig for at spørge, om jeg kan dømme en lørdag om et år, så tjekker jeg min kalender med det samme. Jeg har faktisk en ret tætpakket kalender. Jeg også gerne vil have tid til at gå til prøver og konkurrencer med mine egne hunde samt selvfølgelig have nogle friweekender med familien. Når jeg bliver spurgt, om jeg vil være rallydommer, så kender jeg nogle gange ikke kalenderen for agilitystævner så lang tid i forvejen, og så kan jeg have sagt ja til en rallydommergerning, og det kan bevirke, at jeg ikke kan deltage i fx en DM-udtagelse til et agilitystævne. But thats life. Det er vigtigt for mig stadig at gå til rallyprøver med mine egne hunde, så jeg ikke bliver tabt i forhold til sporten når jeg skal dømme. Kizz Me og Cocio skal til 3 rallyprøver hver i december måned, Cocio i øvet klasse og Kizz Me i senior.
Banetegninger
Når jeg skal ud og dømme, så tegner jeg dagens baner ca. 1 måned i forvejen. Der går typisk 2-3 timer med at tegne en dags rallybaner. Der skal laves baner til 5 klasser: Begynder, øvet, ekspert, senior og champion. Da der er mange regler for, hvilke skilte man må have med i hver klasse, og regler for antal stationære skilte, højrehandlede skilte, m.v. så kan jeg sagtens have tegnet en bane og synes den er god. Derefter går jeg hele banetegningen igennem ud fra reglementet, tjekker om alt er overholdt, og nogle gange finder jeg fejl. Fx et skilt for meget, eller et for lidt, eller et skilt, der faktisk vender forkert (man går i forkert retning). Jeg eftertjekker en bane mange gange og laver flere rettelser inden jeg er tilfreds. Så nogle gange kan 3 timer faktisk være i underkanten, da jeg elsker at lave gode baner, som hundeførerne roser mig for 🙂 Jeg hader selv at gå kedelige baner, så jeg går op i, at banerne ikke bliver triste.
Når man tegner baner er der en masse skilte at vælge imellem, der skal sættes numre på og banen skal have et godt flow. Derudover er der en del regler for antallet af de forskellige skilte i hver klasse. Her er vist en færdigtegnet ekspertbane inden den laves om til et færdigt print, der kan udleveres.
Dagen før en prøve
Dagen før en prøve, så printer jeg mine banetegninger i 2 eksemplarer. Et sæt til at sætte op ved banen og et sæt til mig selv. På mine egne banetegninger markerer jeg, hvilke ændringer, der er fra bane til bane, da jeg ofte benytter nogenlunde samme forløb på banen fra fx begynder til øvet, så der ikke skal bruges så megen tid på at flytte skilteholdere på selve dagen. Og dagen før, så pakker jeg alle mine skilte, så de sættes i rækkefølge efter mine banetegninger. Det går der en halv times tid med.
Regler ændres
Hvert år bliver der godkendt nyt reglement … nogle år kan der være foretaget mange ændringer og andre år ganske få rettelser. Som dommer skal man have tungen lige i munden, når man dømmer, da man hurtigt skal kunne huske, om fx tæven skal have løbetidsbukser på indenfor (i sportshaller) eller udenfor på græs eller om hunden må have både halsbånd eller sele på. Eller om en hundefører må klappe i hænderne – det må de gerne nu, men for et par år siden kostede det dyrt i point. Der er også kommet nye muligheder for titler som guld, sølv og bronze, og jeg har stadig selv svært ved at forstå dem. Men man kan jo også sige, at det vigtige for dommeren er at give point til hunde- og førerarbejdet. Dog spørger dommersekretærer og arrangører ofte dommeren om, hvilke pinde og præmier de skal give, og så skal man som dommer jo huske hele reglementet.
Her er jeg rallydommer til DM for et par år siden. Der var selvfølgelig solskin på Bornholm.
De mange typer fradrag
På DKK’s hjemmeside er der under rally et link til en pdf-fil. Det er oprindeligt et kæmpe excelark, hvor alle typer fejl er angivet og hvad diverse fejl koster i hver enkelt rallyøvelse. Det er både godt og skidt at have sådan en oversigt. Jeg kan godt se det smarte i, at den er der, da det skal være gennemskueligt for hundeførerne at se, hvad der kan trækkes for. Men det forventes så også, at vi dommere skal kunne huske samtlige fejl i hovedet, da hundeførerne ellers ”vil komme efter os”. Filen ligger her: https://www.dkk.dk/uploads/documents/Aktiviteter/Rally/2021-Rally-Pointvejledning-DKK.pdf Når man som menig hundefører ser, hvor meget en dommer skal huske i hovedet, så håber jeg, at de tænker over, at dommerne skal træffe en hurtig beslutning og kunne vurdere ud fra et splitsekund, hvad der er set og sket, og hvad der skal trækkes for. Det er altså ikke altid nemt.
Man skal nå at se det ... og nå at notere det (alt kan ske derimellem)
Når man som dommer står og dømmer en ekvipage, og der sker en lille fejl, som skal noteres på A4-papiret, så skal øjnene hurtigt falde på papiret og en kuglepen skal notere en lille bitte streg på ½ cm i det rigtige felt. Men idet øjnene et splitsekund forlader hundeføreren, for at notere en streg på papiret, så kan der ske noget nyt ude på banen. Hunde kan lave en twist i mellemtiden, en hundefører kan bevist røre hunden, en hund kan hoppe op og bide i førers ærme eller alt muligt andet … Altså alt kan ske – og en dommer har ikke mulighed for at se det hele. Ikke før der en dag bliver indført, at der skal være sekretær med til at notere fejl, som bliver dikteret under banens udførelse.
Jeg er meget koncentreret, når jeg dømmer. Og man kan godt være øm i skuldre, når man har stået med en blok i hånden hele dagen.
Et dommerskøn kan variere
Nogle gange kan det være svært at vurdere, om en hund er over eller under 45 grader i vinkel – altså når den sidder eller går skævt i forhold til sin fører. Eller hvor meget stopper en fører op i en øvelse, der skal udføres under gang. Nogle hundeførere har pludselig en underlig gangart/sidesteps, og hvordan skal man trække for det, når man står i en vinkel i forhold til hundeføreren, hvor det er svært at vurdere. Det er et dommerskøn og nogle gange er det altså virkelig virkelig svært at vurdere, om en hundefører udfører en øvelse fuldstændig korrekt eller om der skete noget ukorrekt. Et naturligt flow for nogle kan være unaturligt for andre, og vi dommere er jo ikke ens, og elsker ikke at se det samme på banen. Vi forsøger dog at være ens i vores bedømmelser og at ensrette vores syn på sporten.
Rallydommermøde hvert år
Hvert år samles alle rallydommerne til et møde en hel dag. Her diskuterer vi øvelser, bedømmelser og andre ting, som har indflydelse på de point, som vi afgiver. Næste gang vi samles er i januar. Det er et helt uvurderligt møde vi har. Uden det møde, ville vi dommere stikke af i hver vores retning 😉
Tidtagning
For et par år siden blev det muligt for dommerne selv at tage tid på de hundeførere, der var på banen. Til at starte med, så brød jeg mig ikke om det, da jeg var bange for at glemme at stoppe tiden, når en hundefører kom i mål. Så jeg bad altid om, at arrangøren havde en tidtager med til en rallyprøve. Med tiden har jeg dog overvundet min glemselsfrygt 😉 og nu tager jeg selv tid på hundeførerene. Det går rigtig godt, og man får hurtigt noteret tid ned, og får ikke oplyst noget forkert. Når arrangørerne har en ekstern tidtager med, så skal man som dommer altid sikre sig, inden hundeføreren går i gang, at tidtageren er klar, og når hundeføreren kommer i mål, skal man hen til tidtagere for at notere tiden. På en hel dag med 45 ekvipager kan der altså godt være en del tid at spare på selv at tage tid med stopuret.
Under selve rallyprøven
Når man som dommer står og dømmer og efterfølgende skal give kritik til en hundefører, så kan man mærke, at andre lytter med – det har jeg det helt fint med. Man kan faktisk også høre, når nogle hundeførere efterfølgende brokker sig over nogle fratræk, som de ikke følte, at være berettiget til. Jeg prøver at undgå at lade mig påvirke af brokkeriet, men nogle gange kan det ikke undgås, at man bliver lidt ked af det. Jeg er faktisk også et menneske med følelser, også selv om jeg er dommer 😉 Med tiden er jeg dog blevet bedre til at ignorere det. Under en prøve, er der mange, der “dømmer med”. Det gør jeg også selv, når jeg ser ekvipager gå på en bane og jeg bare er almindelig tilskuer. Det er nok meget naturligt for rigtig mange. Man vil jo gerne prøve at sammenligne sine egne bedømmelser med andres.
Seniorbane gav lige en ekstra halv-hel time ekstra som dommer pr. dommerdag
For nogle år siden blev der indført en seniorklasse. Til at starte med, så hadede jeg den klasse. For hvis en hund var så gammel og slidt, at den ikke kunne holde til at gå en rallybane, uden at alle sit-øvelserne var taget ud, så skulle den ikke længere gå til en rallyprøve. Men jeg må sige, at min holdning har ændret sig fuldstændig! I dag ELSKER jeg den klasse, for jeg elsker at se de gamle hunde live op og se begejstret ud, når de går en bane med deres fører. Faktisk så hellere gå en skånsom rallybane for de gamle hunde, end at hunden slet ikke bliver trænet og dermed sygner hen. Det skal dog siges, at da seniorklassen blev indført, så bevirkede det, at dommerne pludselig skulle tegne en ekstra bane. Og til prøverne så skal der opsættes en ekstra bane, være en ekstra banegennemgang og en ekstra præmieoverrækkelse. Dette tager ca. en time mere end førhen … og vi får stadig det samme i honorar. Nå pyt, det går jo nok, bare de gamle har det sjovt.
Kizz Me min seniorhund på næsten 13 år nyder stadig at blive trænet.
Man står op i mange timer fra 8-15
Som rallydommer møder man mindst en time før en rallyprøve for at sætte skilte på banen og være godt forberedt. Nogle gange kan man være udsat for, at dommerteltet er sat op lige der, hvor man havde tænkt sig, at startskiltet skulle være, og så må man i et snuptag enten flytte lidt rundt på skilte eller dreje banen. Det er også vigtigt at møde tidligt og have en god dialog og kommunikation med dommersekretæren. Hold da op, hvor er det vigtigt med en god kemi med dommersekretæren. Der skal helst være en god stemning i teltet, da vi jo skal være sammen en hel dag. Og nu hvor jeg skriver en hel dag … ofte varer en prøve fra kl. 8-15 og man har stået op hele dagen og kun haft få pauser. Hvis man både skal sætte baner op, lave banegennemgange og derefter dømme, så er det faktisk rart, hvis man ikke også skulle lave præmieoverrækkelsen. Lige der, kunne jeg godt tænke mig et lille dommerbreak. Men på den anden side, så vil jeg også meget gerne ønske de dygtige hundeførere til lykke med fx opnået titel eller championat. Når dagen er omme er man virkelig træt og har ømme stænger. Jeg dømmer også helst kun i godt vejr. Jeg er virkelig ikke til regnvejrskonkurrencer, men desværre er jeg jo ikke herre over vejret. Men i alle de år, jeg har dømt, har jeg kun haft brug for min overdækkede dommerpapirsmappe 2 gange.
Dommergaver - en kotume
Så er der også lige en sjov tradition til rallyprøverne. Dommeren får jo et fast honorar (et par hundrede kroner) og kørselsudgifter. Derudover er det en tradition, at dommeren også får en lille gave af arrangørerne. Nogle af arrangørerne gør sig meget umage med at finde gaver. Sjovt nok så mindes jeg en gave fra Bornholm, hvor jeg fik lakridskugler med chokoladeovertræk og specialøl. Tænk sig, de researchede på mig og ”mine lyster” 🙂 Og der er også en anden DKK kreds, som har udvalgt en særlig hvidvin i gave til mig.
Hvor har rallysporten bevæget sig hen?
Da jeg startede med at gå rally, var der ikke så mange skilte og det blev faktisk ret hurtigt kedeligt at blive hængende i en klasse. Sporten har udviklet sig med lynets hast og nye skilte er blevet udviklet og højrehandling er blevet en del af hele konceptet allerede fra begynderklassen, da hundene skal kunne gå en lineføring på højre side mellem 2 skilte. Skønt at hunde ikke kun skal gå på venstre side (de må da få nakkeskade), men også gå på højre side. Som dommer er det også rart at have nogle skilte at vælge imellem, når der tegnes baner, så det ikke bliver så ensformigt. Nu er der virkelig en masse skilte og min blondinehjerne er ved at være fyldt op 😉
Jeg har lige dømt årets hund
Sidste weekend var jeg rallydommer til finalen i årets hund sammen med min dommerkollega Anette Dalgaard. Hold da op, jeg nød hvert sekund som dommer. Der var virkelig flot fører- og hundearbejde og samtidig fantastisk stemning på dommerfronten og i hallen. Man kunne mærke suset, når en hundefører lavede en flot bane eller hvis en hund begejstret lavede et hop.
Konklusion
Dette blogindlæg er egentlig skrevet for at tydeliggøre overfor de hundeførere, der går til rallyprøver, hvor megen tid og resurser en rallydommer bruger på hver enkelt prøve.
Jeg elsker at være dommer og jeg elsker at få ros for mine baner. Jeg elsker at bruge min sparsomme fritid på at tegne baner, gennemgå skilte og reglementer og prøver at gøre det så godt som muligt, når jeg skal bedømme folk og deres hunde. Det er ikke let at gøre alle tilfredse, men jeg gør virkelig mit bedste og forsøger at være ens i mine bedømmelser og give de point, som folk fortjener. Jeg ønsker ikke at gøre forskel på hverken unge eller gamle, nye eller erfarne, store hunde eller små hunde. Men jeg ønsker at give de dygtige hunde de højeste point på dagen. Som dommer ser man ikke alt (man kan stå i en dum vinkel i forhold til andre på sidelinjen) eller man kan være et splitsekund uopmærksom på føreren, fordi man skal sætte en streg på papiret. Nogle gange er der en fordel for hundeføreren og andre gange, så ser jeg alt 😉 Håber, at I bærer over med mig trods alt 🙂
I Pinsen har jeg været på Bornholm, hvor jeg var på ”arbejde”. Jeg var rallydommer hos DKK kreds 8 hele lørdagen fra kl. 8-16.
Få hundrede meter fra vores feriehus var der helleristninger fra bronzeladeren.
Jeg blev spurgt for mange måneder siden, om jeg kunne dømme rally på Bornholm i Pinsen. Det havde jeg sagt ja til, da det er en rigtig god DKK kreds, som er fantastiske til at arrangere prøver og konkurrencer. Jeg valgte selv at booke overnatning og færgeoverfart via bureauet Team Bornholm. Og det er absolut ikke sidste gang jeg gør det. Ih, hvilken service.
Hver gang jeg er på Bornholm, plejer jeg at finde forskellige steder at bo. Har aldrig boet i Allinge før. Virkelig hyggelig by. Vi boede i Storløkke Feriepark, inde midt i en rækkehusklynge uden udsigt, men det var fint nok og der var alt det i huset, som vi havde behov for og så var der gåafstand til centrum af Allinge.
Det var lidt af et puslespil at komme til Bornholm, da Sverige kræver negativ coronatest max 48 timer gammel. Torsdag aften kl. 21 var jeg i Ringsted for at få taget en quiktest, heldigvis var den negativ. Søren var til coronatest torsdag eftermiddag. Sørens datter og kæreste var også med, og de fik taget coronatest torsdag morgen på gym. Fredag eftermiddag tog vi afsted til Bornholm. Havde hørt, at der skulle være kø ved broen, da toldere skulle se både pas og coronapas, der var heldigvis kun 10 min ventetid, så det overlevede vi.
Vi ankom fredag aften til Allinge, fik os indlogeret i huset og gik ned til vandet/kæmpestranden ved Allinge. En virkelig smuk aften med havblik.
Jeg dømte hele lørdagen. Her er Paul på begynderbanen med Otto.
Lørdag morgen…. tidligt op og være dommer. Der var mange deltagere og 3 ringe i gang samtidig. Helt urtoligt puslespil, som arrangøren havde fået til at gå op med udøvere, som ikke kun havde 1 eller 2 eller 3 hunde med, men også 4 hunde. Alt klappede, selv om jeg havde en hovedpine, der lå og lurrede, men en venlig sjæl gav mig et par treo og jeg kunne nemt dømme eftermiddagens prøver.
Jeg så masser af flot hundearbejde og faktisk så flot, at jeg måtte tage mig selv i at stå og småtude sammen med en hundefører, mens jeg gav kritikken (hun fik velfortjente 100 point med sin hund). Altså hvor kan jeg blive rørstrømsk. Nå, men jeg er jo også bare et menneske.
Lørdag aften var hele familien ude at spise på Nordbornholms Røgeri i Allinge, virkelig dejlig buffet og super godt selskab af mine venner Mette og Søren. Herlig aften! Hov forresten, glemte lige at fortælle, at jeg på vej til restauranten pludselig mødte Mette med Dice og Damon (Pizzas sidste kæreste og deres hvalp Damon) – de kunne sørme godt huske mig – altså vovserne 🙂
Mette og jeg på restaurantNordbornholms Røgeri
Søndag tog Søren og jeg ud for at kigge på ”Rokkestenen”. Vi søgte på googlemaps og stor var vores forundring over, at Søren fandt en rokkesten på den sydlige del af Bornholm og jeg en midt på Bornholm. Vi valgte at besøge begge to. Den ene rokkede ikke en millimeter, men den anden kunne vi få til at rokke lidt. Jeg elsker at gå rundt i Bornholms natur, den er bare så meget anderledes i forhold til resten af Danmark.
Den urokkelige rokkesten
Vi fik også lejlighed til at plukke lidt ramsløg, som vi lavede en lækker pastaret med søndag aften. Der er sindsyg megen ramsløg på Bornholm og ved at gå i skoven kan man sagtens dufte det. Jeg tror jeg vil have ramsløg i min egen skov her i Bjæverskov.
Ramsløg over det hele! Det duftede så dejligt.
Mandag var jo 2. Pinsedag og dermed rejsedag. Afsted til Allinge og få lavet en coronatest (ellers kunne vi ikke komme ind i Sverige, når vi skulle videre hjem til Sjælland. Jeg er fan af Copenhagen Medicals måde at lave coronatest på, kun 4 sek med vatpind i hver næsebor! Vi skulle først med færgen kl. 14.30, så der var lige tid til lidt sightseeing. Det blev en smut til Helligdomsklipperne og en dejlig frokost ude ved vandet ved Bornholms Forsvarsmuseum.
Vi nyder udsigten ved Helligdomsklipperne
Endnu en dejlig tur til Bornholm! Kan ikke lade være med at tænke på de stakkels hundeførere, som var til agilitystævne i Ribe lørdag, de regnede væk 🙂 Jeg var på solskinsøen!
Vi ses Bornholm – om ikke engang 1½ uge går turen derover igen. Kan ikke få nok!
For 2 uger siden blev jeg spurgt, om jeg ville være speaker til de nordiske mesterskaber i rally-lydighed. Det kunne jeg da godt. Weekenden var jo allerede reserveret til NM, idet jeg jo havde håbet, at være en del af landsholdet, men blev ”kun” 2. reserve. 😉
Jeg annoncerede, at folk kunne bruge dette banner som baggrund til selfies, og demonstrerede det med dette resultat. 😜🤣😆. Banneret blev efterfølgende ivrigt brugt som baggrund for en masse billeder. Mega fedt.
NM har været planlagt i lang tid fra DKK’s rallyudvalgs side og gennem NKU’s (Nordisk Kennel Union) rallyrepræsentanter. Poul Lysholdt har stået i spidsen for afholdelse af dette mesterskab og der var planlagt ned til de mindste detaljer, hvad de forskellige hjælpere skulle stå for. Vi havde fået et udførligt skema og alle opgaver var fordelt rigtig fint.
Fredag eftermiddag var jeg i Næstved for at hente højttalere og speakerudstyr hos AV-huset. Jeg har tidligere haft et rigtig godt samarbejde med AV-huset via mit arbejde hos Retten i Næstved, så derfor vidste jeg, at de kunne levere, hvad jeg havde behov for, at jeg vidste, at jeg ville få rigtig god service hos dem.
Lørdag morgen mødtes alle hjælperne i Ringsted kl. 5.30. Ja, så kan man jo godt gætte, at vi hjælpere havde været tidligt oppe den dag. Hallen blev udsmykket med bannere og rallybanearealet blev afgrænset, så der var et afsnit for publikum, et afsnit for de 4 landshold og et afsnit, hvor hundene kunne varme op inden de skulle i ringen.
NM blev afholdt i Ringsted Agilitycenter. Hallen er en enkel industrihal, som blev peppet festligt op med bannere og flag.
Stemningen var lidt anspændt fra morgenstunden, men det hele blev blødt op, da jeg kom til at lege lidt DJ og fik sat YMCA på højttaleren. Pludselig stod næsten alle op og dansede og fik varme i kroppen. Dermed kunne jeg se, hvor meget betydning musikken havde for publikum og landsholdene. Dette fortsatte jeg så med resten af weekenden. Det var virkelig sjovt og opløftende.
Ved indmarchen spillede jeg selvfølgelig Københavnermarch, da den altid bringer mange minder med sig, fra min tid i Silkeborg Tamburkorps.
Når hver hund skulle i ringen, skulle jeg præsentere dem ved at sige hundens stambogsnavn, førerens navn og fortælle lidt om hunden, dens race, alder og hvad den har præsteret gennem sit liv. Alle hundeførere havde på forhånd skrevet om deres hund, nogle en hel roman om hunden og om dem selv og andre blot et par linjer. Jeg havde forberedt disse præsentationer hjemmefra, så der blev præsenteret stort set lige meget om hver hund.
Yngste hund på banen var en norsk border collie på bare 2,5 år og ældste hund var 11 år. Der var stor spredning i hunderacer og også med hensyn til førernes alder. Alle deltagere var kvinder bortset fra 2 mænd. Så det må siges at være en kvindesport.
Lørdag var der holdmesterskab, hvor nr. 4 blev Norge, nr. 3 Danmark, nr. 2 Sverige og nr. 1 Finland. Der var 2 baner, hvor pointene blev lagt sammen.
Lørdag aften var DKK vært for en middag på Scandic i Roskilde. Måske skulle jeg ikke have valgt at deltage, for jeg var godt nok træt. Men det var nu meget hyggeligt og stemningen var i top. Da vi havde fået dessert var jeg nok den første til at rejse mig for at vende snuden mod Toksværd. Da jeg kom hjem gik jeg på hovedet i seng. Der var klokken også blevet 22. Zzzzzzzzz.
Søndag skulle deltagerne heldigvis først starte kl. 10.15 med banegennemgang. Jeg behøvede dermed ikke at stå så tidligt op. Jeg kunne på den måde få lidt skønhedssøvn, hvilket virkelig også var nødvendigt!!!
Søndag var det kun 1 bane, der skulle gennemføres. Men banerne fra om lørdagen blev talt med det samlede antal point. Finnerne var virkelig suveræne. De blev nr. 1, 2, 3 og 4. En virkelig skøn gul labrador vandt. Det var en fornøjelse at spille den finske nationalmelodi, selv om jeg gerne havde set en dansker vinde.
De tre finnere. Nr 2 til venstre, en lækker border tæve, nr 1 en gul labrador, nr 3 en malle. Fortjent, at de blev placeret i toppen.
Danskerne klarede det faktisk meget godt. Min egen personlige favorit Christina med Tempo blev bedste dansker. De fik en flot 6. plads.
Til præmieoverrækkelsen kom alle følelser hos de forskellige landsholdsledere og deltagere ud for fuld skrue. Jeg skal da ikke være bleg for at nævne, at jeg også fældede mindst en tåre, da jeg satte “stand up for the champions” på højttaleren.
Jeg tror, at alle, der ved, hvad det kræver at have et godt samarbejde med sin hund og se, hvad det kan resultere i, efter en stor og målrettet arbejdsindsats nemt kan have samme følelser som mig og glæde sig på andres vegne – især til dette NM.
Det danske landshold med landsholdsleder.
Det er det første nordiske mesterskab i denne sport. Jeg gætter på, at med de fælles nordiske skilte og fælles regelsæt, så er det grundlaget for et fremtidigt europamesterskab eller måske verdensmesterskab i denne sport. Lad os se, hvad fremtiden bringer. Kan da ikke lade være med at nævne, at der var et par tyskere og en østriger, som havde taget den lange tur til DK, for at se NM og være tilskuer til arrangementet, de tog mange noter og videofilmede næsten det hele.
Nu er weekenden slut og jeg er træt som i rigtig træt! Det har været fantastisk at være med til. Tusind tak til alle, som var henne og fortælle mig, at jeg gjorde et godt job. Det varmer, at få sådan noget at vide. ❤
Heldigvis havde jeg headsæt på, så jeg havde hænderne fri til at kunne styre papirer og computer
Tilbage i april måned havde Kizz Me to blændende gode rallyprøver, hvor hendes points var så fine, at hun blev udtaget til DM i rallylydighed. – Der var DM her i weekenden.
Op til DM har jeg haft svært ved at finde motivationen til træning, men fik dog slæbt mig ud i haven og fik trænet nogle svære momenter så som tunnel og fremsending til kegle ved spring. Ligeledes har jeg haft trænet dobbelt-spring, som Kizz Me syntes er svært, når jeg ikke løber med.
Jeg havde ligeledes aftalt med en god rallyveninde Birgit, at vi skulle træne sammen onsdagen inden DM. Den onsdag fik vi trænet to af dommer Majkens tidligere baner, så vi var forberedt på Majkens banestil. Flere af øvelserne så vi faktisk gå igen i banen til DM 😉
Birgit og jeg fik en god træning og vi afsluttede med at give hinanden en tøselussing, så vi kunne tage os sammen lørdag til DM.
Kizz Me en glad rallyhund
DM startede fint med indskrivning, indmarch med Odense Pigegarde (og ja, jeg gik i takt og fløjtede med på melodierne) og snak med venner fra hele landet. Hele landsbyens bygade havde flag-allé, det var virkelig festligt.
Der var god stemning og alle kom frem til start selv om det blev lidt hektisk for enkelte personer pga. en lastbil, der var væltet på motorvejen og spærrede det hele.
Desværre var startlisterne opstillet i alfabetisk rækkefølge efter hundenes stambogsnavne, så Asasara-hundene skulle starte. Kizz Me skulle åbne hele ballet, og hvis der er noget, jeg hader, så er det at være nr. 1 på startlisten. Jeg elsker at have god tid til at forberede mig og få banens øvelser helt under huden ved at se minimum 5 hunde før mig. Det var der desværre ikke noget at gøre ved.
Messi (Kizz Me’s afkom fra hendes første kuld) skulle starte lige efter os, så jeg så ikke så meget af hans bane, da jeg koncentrerede mig om Kizz Me, da vi lige var kommet ud. Øv øv igen med den alfabetiske rækkefølge.
Det her var for svært for Kizz Me. Hundemad mellem 2 spring. Hun spiste ikke noget, Men hun mistede springøvelsen, og hun mistede en øvelse lige ved de to spring.
Starten af min bane gik ikke så godt. Kizz Me startede første øvelse med -3 point pga. en ommer (skift foran hen med 2 spring). Så en fin vending foran springene og dernæst bakke på højre side. Det kunne hun slet ikke, da hendes bagdel svingede ud i en vinkel på over 90 grader, og så er det minus 10.
Når der er spring på banen kigger Kizz Me meget efter dem, da hun jo er en gammel agilityhund. Heldigvis tager hun ikke springene, selv om vi skal lave en vending lige før et spring. Men til gengæld kunne kun ikke håndtere den meget duftende madskål med hundemad. Prøv at se billedet ovenfor. Kizz Me skulle have stået stille lige bag ved springet og så springe tilbage, men hun valgte at gå udenom. Det var som om at hundemaden trak i hende.
På det tidspunkt i baneforløbet havde jeg så mistet 2 øvelser og så vidste jeg godt, at det DM løb var kørt og at jeg ikke kom med til finalebanen. Fra da af gik jeg upåvirket og glad videre. Kizz Me kunne ihvertfald ikke lure mine tanker om, at vi lige havde mistet en finalebane og at det hele faktisk var slut næsten inden vi havde gået 5 skilte. Kizz Me kunne jo ikke gøre for det og det kunne jeg heller ikke, nu skulle resten nydes på bedst mulige måde.
Fuld fart i indkald fra hendes stå ved kegle.
Fin højrehandling.
En af Kizz Me’s yndlingsøvelser, er “bak fremad”. Man kan tydeligt se på dette billede, at hun bevæger sig bagud og at halen kører.
Måske en anelse for langt fremme i fri ved fod 😉
Cirkel i gang rundt om fører, det går ikke stille af sig.
Vi har lige passeret målskiltet og så kan Kizz Me ikke længere holde sin pladsposition, det er også lige meget, for bedømmelsen slutter her 🙂
Resten af dagen til DM fik jeg til at gå med at se på rally, heppe på mine afkom i både rally og LP. Der var 7 asasarahunde med i alt, så jeg havde lidt at se til, og nåede ikke at se alle. Jeg så heldigvis begge Chats baner, hvor han gik rigtig fint. Han blev nr. 2 til DM i rally ekspertklassen. Det er ret vildt. Og hvor er jeg dog glad på Mettes vegne. Det var lige før jeg holdt vejret i 2½ minut, når de var på banen.
Da jeg gik lidt rundt på pladsen var der flere, der kom hen og spurgte: “nå, hvordan er det gået i dag”. Efterhånden blev jeg ret træt af at skulle fortælle, at det ikke var gået godt og at vi blev IB’et, men det kunne folk jo ikke vide, så jeg svarede pænt på spørgsmålet hver gang. Jeg har jo også virkelig mange dejlige hundevenner, så øh, sådan er det jo bare … 😉
En af de bedste kommentarer jeg fik var fra Johanna A. Hun sagde, at jeg havde en total fed måde at gå på banen, selv om jeg godt vidste, at jeg var blevet IB’et. Det var en fornøjelse at se.
Og en anden kommentar fra facebook er fra Birgit, der varmer rigtig meget: “I er et 🌟 team❤️. Jeg holder så meget af din tilgang til dine hunde, trods dårlig start på banen, fører du din hund igennem resten med den skønneste attitude, og får det bedste frem i Kizz 😍 Se det’ er verdensklasse hundefører 💪🏼”
Her er video af Kizz Me’s og min bane til DM. Der var ihvertfald 3×10 point i fradrag, et par ommere og det løse. Det giver “ikke bestået”. Men bortset fra det, så var det en total fed bane, som dommeren havde tegnet. Jeg kunne have fundet på de samme drilske og spændende baneflows 😉
Kizz Me er 10½ år nu. Og om 1 år er hun så 11½ år, jow jow en blondine kan godt regne – og så plejer bentøjet på ældre hunde ikke at være det bedste, så der er hun måske pensioneret. Næste år er agilityår for mig. Det er den sport, der står mit hjerte nært og det jeg brænder for. Og det er ikke noget svært valg for mig at vælge agility frem for rally, når DM bliver afholdt næste år, for der bliver det hele slået sammen. Det bliver årets festligste begivenhed til Hund i Fokus.
Jeg har tilmeldt rallyprøver med Kizz Me i Ballrup om et par weekender og derefter er der rallypause på ubestemt tid.
Her i weekenden har jeg været dels på arbejde for DKK (har stået i DKK-standen med rådgivning om opdræt og børn/hygge/bagning/tegning) og dels været til rallyprøver. Det hele kunne sagtens lykkes med en smidig og god prøvearrangør, der tog hensyn til mig, mit arbejde og mine hunde.
Ved øvelsen med foran-skift, der benytter jeg håndtegn med håndryggen nedad. Det har mine hunde altid været god til.
Jeg har haft det mål, at jeg ville blive rigtig god til nordisk klasse og gerne på landsholdet i rally og med til nordisk mesterskab for Danmark i oktober. Det kan jeg nok skyde en hvid pil efter pga. weekendens rallyresultater med Kizz Me i nordisk klasse.
Lørdag blev hun nr. 9 og fik dermed kun 2 point, søndag kan jeg ikke huske, hvad hun blev, men hun opnåede ingen landsholdspoint. I championklassen blev hun IB’et begge dage, hvilket ikke er sket i årevis. Sidst jeg var til rallyprøve med hende fik hun 100 point, så jeg var lige et dyk nede i kulkælderen søndag eftermiddag. Overvejede sågar, at det var hendes sidste rallyprøve. Sådan tror jeg mange har det efter sådan et slag.
Øvelsen snur-rundt, her på højre side har været et af Kizz Me’s svagheder. Her i denne klasse klarede hun øvelsen til toppoint.
Heldigvis er der nogle søde mennesker, der filmer mine banegennemgange, så jeg efterfølgende kan se, hvad der sker og hvad Kizz Me har af bevægemønstre. Jeg har nærstuderet videoerne og kunne se, at Kizz Me satte sig langsomt og skævt samt havde svært ved bagpartsvendingerne.
I nordisk klasse er der en øvelse, hvor man skal få hunden til at skifte side ved at gå imellem benene. Det gør Kizz Me også flot, dog med lyd på, hvilket trækker ned (glædes-gø).
Perfekt fri ved fod på højre side.
Søndag aften da jeg kom hjem fra Vejen besluttede jeg, at Kizz Me skulle kigges efter i sin ryg og bagpart så hurtigt som muligt. En rigtig sød kollega kan trykke og mærke på muskler og hun kiggede i dag mandag på Kizz Me. Hun vurderede, at Kizz Me måske havde haft en form for fibersprængning i højre bagben for noget tid siden. Ja, det er nok ikke løgn. For da vi kom hjem fra DKK Viby agilitystævne i Kr. Himmelfartsferien var Kizz Me halt i nogle dage, og det kan sagtens stamme derfra.
Nu lader jeg Kizz Me får den rette behandling og ro, så hun kommer sig, og jeg kan komme mig 😉
Jeg lader mig ikke slå ud, kommer tilbage i rallyringen med Kizz Me med fornyede kræfter. Jeg skal imellemtiden have fjernet min “sit-finger”, for jeg tror, at også den finger får Kizz Me til at slå bagparten ud, når hun sætter sit på plads på højre side.
Øvelsen, der på dansk hedder springvand, her skal hunden vende ud og fører skal også vende ud og derved skifter hunden side. Efter dette billede er hunden nu på højre side og jeg fortsætter fremad efter en højrevending.
Nu til en anden hund … min spirrevip Pizza. Jeg har ikke været til rallyprøve med hende i et godt stykke tid, fordi jeg har døjet med, at hun ikke kan lide mine fødder i bakkeøvelserne, idet hun er bange for at blive trådt over poterne. Jeg har derfor kæmpet med at indlære bakkeøvelserne med ny metode og nye kommandoer. Jeg har trænet næsten udelukkende på venstre side, da jeg tager et step ad gangen. Så da jeg så den nordiske rallybane lørdag, hvor der stort set kun var højrehandling var gode råd dyre. Men skidt jeg gav den hele armen og hvilken glad hund jeg havde med på banen. Se lige den video nedenunder. Pizza har glad og høj hale. Hun smækkede kun bange-for-mine-fødder-bagparten ud et par gange, men det er virkelig ingenting i forhold til fx for 2 måneder siden. Jeg var SÅ tilfreds med Pizza både lørdag og søndag. Selv om hun ikke opnåede så høje point.
Når jeg ikke var på rallybanen, så var jeg på arbejde. Jeg stod på opdræt- og børnestanden i forbindelse med udstillingsområdet til DKK’s store arrangement. Jeg havde en tablet med i standen, hvor jeg viste video af hvalpefødsel (Pizzas nemme fødsel for 4 måneder siden), snakkede med folk om opdræt, opvækst, socialisering, salg og kontrakter. Der var også nogle, der skulle have rådgivning til køb af rette race. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom endnu flere folk hen og snakkede med mig, da jeg har så meget på hjerte.
Efter en varm weekend tog jeg lige et kort break på vejen hjem. Jeg går lige med hundene på min faste luftevej mellem Fuglebjerg og Slagelse.
Søren var med mig i Vejen og han benyttede lejligheden til at køre ud og se kampvogne, F16 fly, skydninger m.v. i forbindelse med Åben Hede i Oksbøl. Lørdag aften var vi på besøg hos nogle af mine hvalpekøbere, der bor i nærheden. Der kom flere hvalpekøbere til og gad vide om vi snakkede hund hund hund? ja, rigtig gættet. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var træt og vi kørte hjem ved 22-tiden.
DKK’s nye, fantastiske selfievæg. Her er jeg med Pizza og Kizz Me.
Turen frem og tilbage fra Jylland gik hurtigt. Vi havde fundet en podcast “Kvinden med den tunge kuffert”, som vi næsten ikke kunne slippe igen. Det var nærmest træls, at vi var nået så hurtigt til Vejen 😉
Jeg havde 2 rallymål i dag til DKK kreds 10’s rallyprøver i Nakskov. Jeg ville gerne være kredsmester og jeg ville gerne opnå så høje point, at en DM-udtagelse til Kizz Me skulle være inden for rækkevidde.
Den ene mål blev ihvertfald opnået. Kizz Me opnåede i første prøve 97 point ud af 100 og blev kredsmester i DKK kreds 10. Wooow, jeg er stolt. Det er lang tid siden, at jeg er blevet mester i noget, da jeg har haft lagt mesterskaberne på hylden i et par år. Så jeg er super super glad i dag for mit resultat med min 10-årige hund af eget opdræt. Kizz Me – du er min stjerne!
Det var en dobbeltprøve til rallykonkurrencen, og på anden rallybane gik Kizz Me til 100 point ud af 100 og det vil sige, at med de to points 97 + 100, så er der en rigtig god chance for, at vi er udtaget til DKK’s DM i rally.
Heldigvis var der ikke så langt for mig at køre til Nakskov, for vi er nemlig i sommerhus på Falster denne weekend. Tror jeg vil fejre kredsmesterskabet med en skøn gåtur i bøgeskoven og en tur i vildmarksbadet, mens Kizz Me får et stort og lækkert kødben.
Tak til især Birgit for hyggeligt selskab og for at tage video og billeder. Og tak til DKK kreds 10 for at arrangere disse rallyprøver i utrolig flotte omgivelser helt ud til vandet.
Jeg småtræner lidt rallyøvelser i stuen. Mit største problem i rally er, at Kizz Me har fundet et bestemt sted i bakkeøvelsen (i championklassen), hvor hun mener, at hun har bakket nok. Hun skal bakke mindst 3 hundelængder ifølge reglerne. Men når Kizz Me bakker, så standser hun altid af sig selv lige på grænsen – så den grænse vil jeg gerne have rykket, så hun bakker mindst 4 meter. Hun skal samtidig bakke lige.
Nu er jagten så gået ind på den perfekte bakkeøvelse. Det er vel også på tide … Kizz Me bliver snart ti år 😉
Jeg bruger normalt en klikker, når jeg indlærer noget nyt, men i dag valgte jeg blot at rose, når hun selv har shapet sig hen til et punkt, hvor hun minimum skal bakke ud til. Jeg har benyttet en platform/plade, som jeg fik af en sød deltager til rallyprøver i Hjørring (kan desværre ikke huske navnet). Platformen bruges som en slags targit.
Kizz Me har også vænnet sig til, at jeg siger bakke bakke bakke bakke og jo flere bakke-kommandoer hun får, jo kortere skridt tager hun. Så jeg vil lære hende, at hun blot skal have 1 bakke-kommando, og så skal hun blive ved med at bakke, til jeg er tilfreds.
Som I kan se på videoen, så skal hun selv finde løsningen, og jeg synes faktisk, at hun gør det rigtig godt. This is only the beguinning 🙂
Når hun er blevet god til at komme langt nok bagud i bakkeøvelsen, så skal jeg have sat farten op, så hun først får ros, hvis hun bakker hurtigt. Men det er først noget jeg går i gang med, når hun bliver god til at komme langt nok bagud.
Videoen er optaget på den måde, at jeg blot har sat min telefon op på stolen, så den hviler op ad en lysestage. Man behøver ikke at få nogle til at hjælpe med at filme.
Det var egentlig meningen, at jeg skulle have kørt til Silkeborg og overnatte hos mine forældre fredag, men jeg ville ikke smitte dem (hostede en del torsdag og fredag). De har nok at se til med både hjerneblødning og KOL. Så der er ingen grund til at køre over og smitte dem. Der var ellers en masse ting, som jeg skulle ordne hos mine forældre, men det må blive næste gang, jeg kommer til Silkeborg. Men jeg kan ikke lade være med at have dårlig samvittighed over, at mine 2 søskende står med en masse arbejde, som jeg havde lovet at tage mig af.
Jeg lå syg fredag og i løbet af natten var jeg godt nok i tvivl om jeg kunne være rallydommer lørdag i Odder. Lørdag morgen stod jeg op, tog et langt bad og åd nogle febersænkende piller. Og begav mig ellers ud på vejene. Jeg syntes ikke, at jeg kunne svigte en klub, der havde arrangeret en prøve.
Bilen kører jo efterhånden selv til Jylland, og med Mads og Monopolet podcast i højttalerne var jeg hurtigt i Odder.
Jeg skulle dømme hos Zakkai Hundecenter. De har et godt ry for at arrangere nogle gode kurser og konkurrencer. Der er nogle virkelig søde og hjælpsomme mennesker i den klub.
Jeg havde tegnet banerne for et par måneder siden og da jeg kom ind i hallen lørdag, så kunne jeg se, at hallen var mere kompakt end jeg regnede med, så der måtte vinkles lidt på keglerne. Selv om jeg altid har stor afstand mellem skiltene var det desværre svært for en kørestolsbruger at manøvrere rundt.
Her står jeg og dømmer en hund i øvet klasse. Så vidt jeg husker, så gav jeg denne hund 100 point og jeg blev faktisk helt rørt, da de kom i mål. Jeg er følelsesmæssigt en blød dommer, når jeg ser noget, der er smukt.
Jeg havde godt med tøj på for at holde mig varm hele dagen. Jeg frøs heller ikke på noget tidspunkt. Hundecentret havde købt sandwich til mig, men jeg kørte hele konkurrencen igennem uden pause, da jeg ikke har appetit under prøver.
Da prøven var slut hentede jeg Kizz Me og Pizza ind i hallen, for den championbane ville jeg gerne prøve med mine egne hunde. Nogle gange, når jeg har tegnet nogle baner, så har jeg sådan en brændende lyst til selv at gå dem. Denne gang var det muligt, for hundende var jo med.
Jeg har her banegennemgang for begynderklassen.
Pizza skal til rallyprøve i championklassen for første gang i næste weekend. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget. Jeg har nemlig haft mistet lysten til rally i en længere periode efter nogle uheldige episoder, som har gjort mig ked af det. En dag modtog jeg en invitation til et holde et par rallykurser i DcH med emnet “de svære rallyøvelser på den sjove måde”. Og sjovt nok, så fik mit eget kursus givet mig lysten til rally tilbage.
Her er championbanen. Skiltene på selve banetegningen fylder meget, det så ikke så voldsomt ud i virkeligheden. Jeg måtte dog vinkle dobbeltslalom 90 grader til venstre for at få plads til keglerne.
Hævnen var sød. For da jeg kom hjem lørdag eftermiddag og pillernes effekt ikke virkede mere, så faldt jeg om i sofaen og lå skiftevis og frøs og svedte. Ingen tvivl om, at jeg har influenza. Søren er i Berlin med børnene, men heldigvis har jeg jo hundene som sørger for at give mig kærlighed. Jeg hader at være syg. Det er virkelig kedeligt. Heldigvis er der meget OL i fjernsynet og jeg har set rigtig meget curling.
Kizz Me var meget tændt og glad for fri ved fod. Hun gik lidt langt fremme, men havde samtidig rigtig god kontakt til mig.
Torsdag, den 3. august sidst på eftermiddagen blev jeg kontaktet af arrangøren for DM, at de havde fået et afbud til DM i championklassen, og da Kizz Me var første hund på reservelisten, blev jeg kontaktet. DM var allerede 2 dage efter – altså lørdag den 5. august, så jeg skulle da lige overveje det lidt, for Kizz Me har ikke trænet rally siden november og desuden var Søren og jeg i vores nye sommerhus i Sortsø. Jeg nævnte det også på et opslag på facebook, at jeg overvejede at sige nej, pga. den manglende træning, men ALLE sagde, at jeg skulle deltage 🙂 >3 Jeg overvejede det et par timer og det blev så til et “jeg gør det sgu”.
Fredag pakkede vi så sammen i sommerhuset og tog hjem til Toksværd. Fredag aften fik jeg aftalt samkørsel med en rigtig sød dame (Birgit med Chili), som også skulle til DM. Dejligt, at kunne dele bro og kørselsudgifter. Fredag aften trænede jeg lige et par gange med Kizz Me ude i haven. Satte lidt forskellige svære kombinationer op, fx “springvand” foran tunnelindgang m.v. Jeg var forbløffet over, hvor godt Kizz Me kunne huske mine kommandoer. Hun var virkelig dygtig til træningen, så jeg havde gode forhåbninger til selve DM.
En del af fri ved fod i championklassen foregår som højrehandling. Her er Kizz Me også god!
Lørdag morgen kl. 5 ringede vækkeuret, og lidt efter begav jeg mig mod Slagelse, hvor jeg mødtes med Birgit. Hold nu op, hvor faldt vi bare i god snak i bilen på vej mod Odense. Vi kender jo hinanden fra rallyringene i forvejen, men vi faldt bare total i hak øjeblikkelig, som om vi havde været veninder hele livet.
I Odense ankom vi til pladsen før indgangen blev åbnet. Så vi måtte stå og vente i kø (og jeg skulle tisse!!!!) – toiletterne var inde på pladsen!
En dame mødtes med os ved rallyringene. Hun skulle være i telt sammen med Birgit. Det viste sig, at det var Karina, som havde Makkers kuldsøster Nellie. Vi fik sat telt op ved championringen. Og hold nu kæft mand, hvor var vi bare blondiner med stort B. Vi fik sat teltet op, så åbningen var ud mod siden og ikke ud mod ringen. Men der var heldigvis net på siden, og man kunne rulle siden op, men altså med nettet nede. Vi gad ikke vende teltet rigtigt. Det skulle vise sig, at være ret godt. Vi kunne kigge igennem nettet og den kraftige vind blæste dermed ikke ind i teltet. Så når det nu skulle være, så var jeg faktisk ret glad for, at vi var blondiner!!!
Så glad ser man ud, når man forlader banen med sin stjernehund. Kizz Me ved også, hvornår en rallybane er slut, hun er næsten ikke til at indhente ved sidste skilt. Den bandit!!!
DM i rally foregår således, at 20 hunde går den indledende bane. De bedste 10 hunde går videre til finalebanen. Point fra de to baner bliver så lagt sammen og man finder derefter danmarksmesteren.
Stemningen i vores telt var høj. Vi havde det virkelig godt sammen, støttede hinanden, grinte, snakkede og glædede os på hinandens vegne. Jeg tror, at den stemning gav os alle sammen ro og styrke til at gå nogle fantastiske indledende baner.
Birgit gik super med Chili på championbanen og hun gik videre til finalen. Karina gik super med Keeper og de gik videre til finalen i ekspertklassen.
Kizz Me var tændt og gik rigtig fint på den indledende bane dømt af Pia Hansen-Schwartz. Det var en rigtig god og flydende bane med god afstand mellem skiltene. Jeg kunne banen udenad – tror at min agilityerfaring med at huske baner virkelig hjælper mig. Der var en svær sekvens på Pias bane med springvand lige før et spring, som de ikke skulle have. Det gik heldigvis godt, selv om jeg har en kommando til springvand, der hedder “back”, som er samme kommando til et agilityspring, hvor hunden skal vende væk fra mig. Kizz Me klarede det heldigvis godt.
Kizz Me og jeg gik også videre til finalen.
Birgit, Karina og jeg havde en rigtig god dag sammen til DM.
Der var virkelig mange dygtige hunde i finalen og det var super svært at regne ud, hvem der blev danmarksmester. For selv om jeg ikke kender de andre hundes point, så kan man ikke lade være med at dømme lidt med fra sidelinjen og regne lidt ud, hvad dommeren trækker for (man kan også se, at en dommer sætter en streg på dommersedlen, når kuglepennen sættes til papiret), men man ved ikke, om de trækker fx 1 eller 3 point.
Kizz Me var VIRKELIG FREEEESHHH til finalen. Uha, hvor gik hun langt foran mig. Hun var sådan i hopla, og jeg tænkte, at lige om lidt eksploderer hun i glæde over at komme til en rallyprøve igen. Se selv i videoen nedenfor. Eneste store fejl Kizz Me havde var at skift foran, hvor hun blev lidt usikker på mig, om det virkelig kunne passe, at hun skulle lave skift foran, nu hvor der stod 2 spring foran hende 🙂 Susann Weadon havde lavet en god og flydende championbane til finalen.
Billederne af Kizz Me og jeg på banen er taget af Iben Krarup Pedersen. Tusind tak for dem.
Kizz Me blev nr. 4, bare 1 point fra 2. pladsen og 2 point fra 1. pladsen. Det var godt nok tæt på af en utrænet rallyhund. Kizz Me er bare ENESTÅENDE!!!!
Herefter var der bare ventetiden indtil præmieoverrækkelsen. Karina, Birgit og jeg besøgte et par boder på pladsen (der var hundeudstilling samme sted), så der var lidt at se på. Endelig startede præmieoverrækkelsen.
Desværre var der ikke en mikrofon til præmieoverrækkelsen, og de personer, der råbte point og hundeførere op, talte mod blæsten, så os tilskuere kunne næsten ikke høre point eller navne. Det var virkelig ærgerligt, for DM havde kørt så godt og flot hele dagen. Den sidste detalje gjorde afslutningen lidt trist.
Det endte med, at Kizz Me og jeg fik en rigtig flot 4. plads, kun 2 point fra at vinde det hele … nærmest helt uden træning op til DM. Jeg er bare SÅ stolt over min søde, rare, sjove og eksplosive merle vovse.
Birgit endte med at blive nr. 2 med Chili, ihhh hvor var det fedt at køre hjem. Vi fik virkelig sludret om alt mellem himmel og jord.
Lørdag aften var jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne holde øjnene åbne. Jeg lagde mig på ryggen i sengen og vågnede kl. 6 i fuldstændig samme stilling. Er sikker på, at jeg slet ikke har bevæget mig hele natten. Var SÅ træt og tilfreds med dagen og faldt i søvn med et stort smil på læben.
Søndag morgen stod jeg så igen tidligt op og kørte til DcH Næstveds agilitystævne for at være hjælper. Jeg deltog så også lige med Kizz Me i seniorklasserne. Hun løb nogle virkelig fede agilityløb. Især den ene bane var rigtig svær, men det ELSKER jeg. Jo sværere banerne er, jo mere tændt bliver jeg på at gennemføre.
Den klub føler jeg mig bare SÅ godt tilpas i. Alle medlemmerne er så dejlige at være sammen med. Det betyder virkelig meget for mig.
Skøn skøn weekend for mig og skøn afslutning af sommerferien. Nu venter jeg bare et par dage, så regner jeg med, at Pizza føder … måske på lørdag. Jeg glæder mig big time til mit 11. kuld.
Fødekassen er sat op i stuen. Det bliver igen en fødekasse, som er et soppebassin. Det er rigtig fint for både tæve og hvalpe, som ikke bliver klemt af en hård sidevæg eller dumme rundstokke. Mormor Kizz Me er så sød ved hvalpe, hun glæder sig sikkert også 🙂
På årets sidste dag var jeg rallydommer hos Sydkystens Hundeskole. Jeg skulle møde i Herringløse kl 7 om morgenen, så vækkeuret stod til klokken lort om morgenen. Dagen forløb super fint. Det var festligt, for flere hundeførere havde hat eller nytårsudstyr på.
Hundeførerne gik super godt. Jeg uddelte kun 4 ‘ikke bestået’ på hele dagen. Der var især en hund, som jeg før har set være meget bange, men klarede prøven i dag så flot. Det gav mig helt tårer i øjnene, for jeg ved hvilket hårdt arbejde, der ligger bag, for at få hunden til at præstere, som den gjorde i dag.
Connie og jeg var et godt team i ring 1
Jeg uddelte flere certer i ekspertklassen i dag. To hundeførere blev champions. Ih, en fornøjelse, at se folks glæde.
Jeg har fået stor ros fra mange hundeførere for nogle fede baner. Tusind tak alle sammen.
Især championbanen var sjov at dømme med tunnel midt på banen, hvor jeg som dommer placerede mig i midten
Vinderen af ekspertklassen blev dansk rallychampion.
Og så er der svenskerne! Der er ofte tre svenske damer, som kører over sundet for at komme til rallyprøver i DK. De deltager hver med 2-3 hunde, og klarer sig så flot samt er en fornøjelse at være sammen med.
Nu vil jeg hjem og få en morfar, så jeg kan være klar til nytårsaften.
På Samsø i efterårsferien opnåede jeg et af mine store mål med Pizza – at hun skulle blive Dansk Rallychampion. Den titel er jeg meget stolt af, også selv om det er den 6. hund, som jeg laver til rally champion.
Der er flere, som har spurgt mig, om jeg ikke snart skal til en DKK lydighedsprøve med Pizza. Og det må svaret desværre blive nej. Pizza har evnerne, men jeg har desværre ikke tiden.
Efter min oplevelse med at være stressramt for nøjagtig et år siden, så har jeg valgt nogle ting fra. LP’en er en af tingene.
Jeg vil kalde mig næsten fuldstændig raskmeldt, men det vil altid ligge i baghovedet, at jeg kan blive stressramt igen. Jeg kan ikke lade være med at mærke efter, hvordan jeg har det. Og det er meget normalt for tidligere stressramte, altid at føle efter.
Ind i mellem føler jeg, at mit åndedræt er lidt hurtigt og hjertet banker lidt for meget. Der skal ikke så meget til, før jeg kan fornemme, at en træls nattesøvn er i vente. Der skal såmænd ikke andet end en kommentar fra en rallyfører til, at jeg bliver påvirket. Jeg kan være ret irriteret på mig selv over min reaktion og efterfølgende tankemylder, så derfor har jeg måtte finde en PYT-knap frem til mig selv.
Det er et billede af en knap, hvor der står: “Tryk på PYT-KNAPPEN og kom videre i dit liv”. Det er en rigtig god knap. Den er lige så godt som sætningen “Du skal ikke bekymre dig om noget, du alligevel ikke kan gøre noget ved”.
Nå, men tilbage til Pizza og hendes fremtid. Ingen LP til hende. Derimod har jeg satset på, at hun skal til DM i rally i august 2017. Jeg tog derfor forrige weekend til Vamdrup for at opnå høje points og forhåbentlig en kvalifikation til DM i ekspertklassen. Hun fik 99 point og vandt i Vamdrup. Så jeg håber, at det er nok.
Men … det er måske lidt lige meget nu. For Pizza er kommet i løbetid og skal parres i næste løbetid, hvilket sandsynligvis er i juni og dermed har hun hvalpe til DM. Så måske ingen DM til os. Men nu har hun da pointene, og hvis noget går galt med parring eller drægtighed, så kan vi da altid lige smutte til DM 🙂
Indtil parring i juni så hygger Pizza og jeg os med agilitytræning og enkelte stævner. Pizza er fuldstændig fantastisk til agility. Hun er som sin mormor Panik – hurtig og styrbar. Hver tirsdag træner jeg i Ringsted sammen med venner, som har samme ambitioner som jeg og samme niveau. Det er fantastisk at træne med nogle, som man godt kan sammen med. Jeg er ofte helt høj efter agilitytræning med Pizza, at jeg skal have soltag i bilen hjem, for armene vil ikke ned. Specielt i tirsdags var Pizza super dygtig til nogle ellers svære baner. Og hvor er det bare fedt, når holdkammeraterne siger, hvor dygtig Pizza er blevet og sikke en udvikling hun har været i. Det varmer helt vildt, Tak Marianne!
Hold nu op, hvor jeg knuselsker den hund!
Jeg havde et stort håb om, at Pizza ville opnå sit tredje og sidste certifikat i rally ekspertklassen til dobbeltstævnet på Samsø her i weekenden. Mit håb og mål blev til fulde opnået. Hun brillerede lige med at vinde begge klasser med 99 point ud af 100 på begge baner, få sit sidste cert, blive Dansk Rally Champion og blive stævnets bedste eksperthund.
Det var mig en stor glæde, at det netop var her på Samsø, at drømmen gik i opfyldelse. Det er 15. gang jeg besøger denne ø, som jeg så mange gange har holdt ferie på som barn.
Hold nu op mand, hvor er jeg bare stolt af min Pizza-slice. Fræk og lækker, det er hvad hun er. Jeg har altid elsket mine hunde højt, men Pizza gør altså lige et eller andet ved mit hjerte! ❤
Nu er næste mål at få hende kvalificeret til DM. 🏁
Det er den 21. championtitel, som mine hunde har opnået. Det er desuden min 5. hund, der bliver rally champion.
Jeg var koncentret under DM, men havde heldigvis også overskud til at være klædt festligt på.
Sidste år blev jeg nr. 3 til DM i rally med Kizz Me i championklassen og nr. 2 i begynderklassen med Pizza. Det var en fed fornemmelse og jeg ville gerne gentage det i år. Kizz havde rigtig gode point fra kvalifikationerne og var dermed udtaget til DM i rally i år og jeg havde bestilt en billigbillet til færgen til Bornholm, da jeg regnede med at jeg var udtaget 😊.
Et par uger efter fik jeg så en invitation til at dømme DM i rally.
Nå, men tænke tænke, hvad gør jeg så? Jo, svaret var jo ikke så svært egentlig. Det er en ære at dømme et Danmarksmesterskab, så jeg svarede ja. 😇
Forberedelsen af baner
Da jeg hørte hvem, der skulle være min meddommer (Johanna Allanach), tænkte jeg YES. Jeg har på fornemmelsen, at Johanna og jeg har samme måde at tænke baner og point på. Af etiske grunde viste vi ikke vores forberedte baner til hinanden. Dermed kunne ingen ‘anklage’ os for snyd. Dog kendte vi, hvilke øvelsesnumre, der var på hinandens baner, så vi ikke genbrugte for mange af de samme skilte. Det hedder dommerkoordinering.
Før banegennemgang lines folk op i startrækkefølge. Jeg fortæller om hvordan jeg dømmer.
Stor var overraskelsen til fælles morgenmad med alle lydighedsdommerne til DM, da Johanna viste mig sin bane, hvor det viste sig, at vi havde brugt en ens kombination med ‘spring’ efterfulgt af øvelsen ‘spring ro spring’. Heldigvis havde jeg øvelsen på den indledende championbane og Johanna på sin ekspertbane. Men hvor er det bare skægt, at af alle de kombinationer, det er muligt at lave, så laver vi lige nøjagtig den samme svære kombination. 😳
DKK Kreds 8 på Bornholm stod for DM. Deres info gennem hele forløbet op til DM var virkelig godt både til deltagere og dommere.
Kredsen og alle dens hjælpere havde lavet et godt arrangement. Vi slap for indmarchen, klasserne startede forskudt, så der ikke blev kambolage med de førere, som var udtaget med hunde i forskellige klasser. Præmieoverrækkelsen gik dejlig hurtig, hvor man ikke skulle stå og vente på hver enkelt, der kom op. Der var desuden præmieoverrækkelse skiftevis mellem rallyfolket og lp-folket. Det var en fin ide.👍🏻
Svære baner og bedømmelser
Jeg havde op til DM besluttet mig for, at banerne til DM skulle være svære og en kommende danmarksmester skulle være en rigtig mester. Jeg havde også besluttet mig for, at der pointmæssigt ikke skulle gives ved dørene. Normalt dømmer jeg sådan, at hvis jeg er i tvivl om at en hund skal trækkes et point eller ej, så kom tvivlen hunden til gode. Det skulle der så ikke gøres til DM. Det blev ikke givet ved dørene.
I championklassen voldte foranskift flere førere problemer, hvor jeg blev nødt til at give minus 10. Jeg stod lige bagved førene mens de gik, og kunne se, hvordan nogle førere næsten trådte en halv meter ud til den ene side, hvorimod der i øvelsesbeskrivelsen står, at føreren skal gå lige fremad.
Under banegennemgangen viser jeg øvelserne og folk kan stille spørgsmål.
Det samme gælder øvetbanen, hvor stop skridt til venstre stop, voldte mange førere problemer, da de trådte et skridt halvt frem i stedet for lige til venstre. Det kostede også points.
Flere førere satte også tempoet efter hundene, hvorimod hundene skal følge førers tempo ifølge reglere. Det kostede også i regnskabet.
Efter DM har jeg fået mange dejlige tilkendegivelser med ‘fede dm-baner’ osv. Dem er jeg meget glad for. Tusind tak allesammen. 😍
Danmarksmester i ekspertklassen
Her dømmer jeg Annette B . Olesen
I ekspertklassen kom Anette B Olesen fra Bornholm igennem min bane med 100 point som den ene af 2 hunde. Hun kom også igennem med 100 point på Johannas bane. Virkelig smukt hunde- og førerarbejde. Det var de andres arbejde selvfølgelig også, men Anette skilte sig altså bare lidt ud fra mængden.
Hele familien var med
Søren og børnene var også med på Bornholm og de hyggede sig med besøg på Hammershus og i Havnen i Hasle, mens jeg dømte DM om lørdagen. Lørdag lige efter DM (virkelig varmt vejr og solskin) hoppede jeg nærmest direkte i poolen, nåede dog lige akkurat at få badedragten på. Derefter kørte vi til Gudhjem, hvor vi spiste på restaurant Brøddan. Altså, det en god buffet!!! 🍵🍽
Gode badefaciliteter i havnen i Hasle
Søndag var der almindelige kredsprøver i rally og lydighed, og jeg deltog med Pizza i ekspertklassen, hvor målet var at få et cert og altså 95 point. Det var lige ved og næsten, blev kun til 92 point pga et springvand og en til tider lidt for glad hund. Men hellere for glad end at hænge og være kedelig. Så pyt med de 3 point, dem nupper vi bare næste gang.
Kizz deltog i championklassen og mit mål var at blive 1-3 og dermed få lov til at vælge en gave fra en stor kurv. Kizz vandt! 95 point og jeg håber det er nok til kvalifikation til DM næste år, som desværre ligger midt i skolernes sommerferie, så vores ferie bliver delvist amputeret næste år. Rigtig øv.
Søndag eftermiddag efter prøverne kørte vi alle til Dueodde. Skøn strand, men pålandsvind og masser af tang, så vi kørte til Snogebæk og fik en kæmpe is og fangede masser af pokemons. Bagefter kørte vi retur til Hasle Feriecenter og hoppede i poolen.
At køre ind i Sverige med hunde
Der har stået på mange facebookopdateringer og i DKKs blad, at man skal have bur til hunden i bilen for at få tilladelse til at køre ind i Sverige med hunde. Nogle skrev også, at det var nok, at have et metalgitter som afskærmning fra bagagerum til kabinen. Jeg har aldrig haft bur til mine tre hunde i min personbil, de har altid siddet i babagerummet. Efter Du Ders død har jeg ikke fået købt et dobbeltbur til bagagerummet til Kizz og Pizza. Men med alle de rygter om størrelse på bur og om der skulle være et bur, så kontaktede Søren i sidste uge det svenske Jordbruksværket. De svarede, at hvis hundene var sikret mod ikke at kunne komme om i kaninen, så var det ok, altså med et stramt trådnet. Så ingen hastværk med at finde et bur til bilen inden Bornholmerturen over Sverige. Ved Øresundsbroen stod tolderne også, de vinkede os videre og ville hverken se vores pas, hundepas og politiet ville ej se bagagerum eller hundebur. Så alle de bekymringer blev gjort til skamme.
Hasle Feriecenter
DKK kreds 8 havde indlogeret min familie og jeg på Hasle Feriecenter i et rækkehus. Feriecentret lå 100 meters gang fra området med DM og med prøverne om søndagen. Så det var rent luxus at bo så tæt på. Centerts rækkehuse var rigtig godt udstyret med komfur, mikrobølgeovn m.v. Sågar elektrisk håndmixer var der, så vi fik pandekager til morgenmad to dage. Vi blev på øen i tre overnatninger og jeg kommer gerne tilbage til Hasle Feriecenter!
LP1 LP2 RBM RØM Asasara Jam Jam Pizza fik sit første rallycertifikat 13/2-2016
YES YES YES, det er vist, hvad jeg kan sige om rallyprøverne i Kamstrup i dag. Jeg havde kun tilmeldt Pizza, men til gengæld til 2 prøver lige efter hinanden (Connie var dommer på den ene bane og Anita på den anden bane). Kizz Me og Du Der blev der hjemme og passede på huset.
Mit hadeskilt i rally på ekspertbanerne er helt klart ærespladsen. Ikke fordi, at det er en svær øvelse. Ærespladsen er bare så nervepirrende, fordi jeg har shapet (klikkertrænet) mine hunde til at finde på øvelser. Helt fra hvalpestadiet af, har mine hunde skulle finde på noget, for at få et klik og belønning. Så ærespladsen er jo det modsatte – de skal sidde eller ligge ved siden af mig eller foran mig, uden at foretage sig en skid. Så jeg frygter altid, at de slamdækker fra sitpositionen eller hopsitter fra dækpositionen.
I dag klarede Pizza ærespladsen med bravour på begge baner. På banen hos Anita skulle Pizza sidde æresplads ved en hund, som ikke var så hurtig, og som lavede flere fejl (bl.a. apporterede en madskål fra fristende 8-tal). Så da hunden endelig var færdig, var mine balder helt hårde som stål. Min konklusion er, at man kan springe motionscentret over og bare tage et par ærespladser i stedet for 😉
Connie havde tegnet en sjov bane for os hundeførere i ekspertklassen. Der var 3 skridt bagud, 2 skridt bagud og 1 skridt bagud. Det er jo en af Pizzas yndlingsøvelser. Ja, rent faktisk så meget yndlingsøvelse, at hun bakker alt for meget, så jeg skal sørge for at hun kommer hurtigt ind til mit ben, eller også skal jeg bakke hurtigt (og dermed forstærke, at hun skal skynde sig endnu mere bagud, så det har jeg valgt ikke at gøre).
Pizza fik 97 point på Connies bane, blev nr. 3 og fik dermed sit første rallycertifikat. Hun er kun lige blevet 1½ år gammel. Ih, guder, hvor er jeg stolt af hende.
Æresplads er kedelig, for man må ikke finde på spillopper.
På Anitas bane gik det ikke helt så godt. Det blev “kun” til 90 point, da Pizza var en bandit og nappede i mine bukseben under fri ved fod øvelserne. Ærespladsen varede 4 minutter og gik fint!
Det bedste af det hele var, at rigtig mange fortalte mig, hvor dejlig en hund Pizza er. Alle kan se, hvor stor entusiasme, hun har, hvor glad hun er, hvor sød hun er og ikke mindst hvor charmerende hun er. Det varmer mit hjerte, at alle synes hun er så skøn. Selv andre hunde synes hun er skøn 🙂 Bare spørg Chili.:-0
Så alt i alt en super YES dag. Det kan jo ikke være andet, når Sydkystens Hundeskole arrangerer rallystævne. Der er altid styr på sagerne og præmier til alle.
Jeg har i dag været til rally med Vista i ekspertklassen, med Kizz Me i championklassen og med Pizza i LP2 hos Karlebos Ivrige Poter (KIP).
Et utroligt hyggeligt stævne, hvor man virkelig fornemmer den gode stemning blandt KIPs medlemmer. Jeg ville give min højre arm for at have sådan en lydighedsklub her på Sydsjælland.
Vista (Kizz Mes datter) har jeg boende i et par uger, fordi hendes ejer er flyttet til Island. Jeg skal se om jeg kan få det sidste rallycert på Vista inden hun også flytter til Island. I dag lykkedes det desværre ikke, selv om jeg havde fået indlært mig alle de islandske kommandoer, som bliver brugt til Vista. Hun rev desværre et spring ned og havde en ommer. Så ingen cert til os. Men for pokker, hvor er hun lækker at gå med. Silja har trænet hende virkelig godt.
Kizz Me var i championklassen. Minus 4 point, så ingen supercert til os. Men en flot 3. plads.
Så kommer vi lige til det aller bedste. Jeg var til Pizzas første LP2. Det klarede hun til bravour, bortset fra en knaldapportering i apporten. Hold da op, hvor var hun en stjerne. Første gang i LP2 og første præmie og dermed endnu en titel til Pizza. Dommer var Erik Sørensen. Han er meget behagelig at gå op ved. Han noterede en ting i helhedsindtryk, som jeg aldrig har set før: Dejligt med en fører i ringen, der er 100% klar over, hvor man stiller sig til øvelsen.
Pizzas og mit helhedsindtryk i LP2
Det er da naturligt for mig at stille mig derhen, hvor næste øvelse udføres mens dommer afgiver kommentarer til den øvelse, der lige har været. Det får prøven til at glide hurtigere og hunden fanges ikke af snus i græsset eller andre ting, hvis man går rundt i det ene hjørne af prøvebanen og så bagefter skal kaldes et andet sted hen for at starte fx fremadsendingen.
Tak for en dejlig dag KIP, det kan I godt gøre en anden dag. Og tak for det gode vejr.
Jeg var den eneste fra DKK kreds 10 der var kvalificeret til DM. Jeg var kvalificeret med 3 hunde, men valgte kun at tage 1 med til indmarchen. Det er godt nok lidt tamt med folk fra kreds 10. Har taget et billede af Makker for et par år siden, hvor Makker var eneste hund fra kreds 10, der var kvalificeret til LP DM. Så det er nok ikke sidste gang, at der er kun 1 fører med. KOM SÅ I ANDRE FRA KREDS 10!!!!
Hold da op – sikke et DM for mit vedkommende. Du Der 11 år og Kizz Me 6 år i championklassen og Pizza 1 år (og 1 md) i begynderklassen.
Afsted fredag til Silkeborg, hvor min mor og far lagde hus til. Søren, børnene, hundene og jeg ankom fredag aften, hvor vi fik dejlig mad som sædvanlig. Stor tak til mine forældre, for altid at tage imod mig med åbne arme, når jeg skal finde et sted at overnatte, når jeg er til stævner i Jylland. Det er ikke meget de ser mig, når jeg er derovre, for når jeg så endelig kommer hjem fra stævner, er jeg som regel træt og ligner en hængt kat. Men skønt, at de ser igennem med, at jeg både ser forfærdelig ud og lugter 😉
Lørdag morgen stod vi alle 4 tidligt op. Jeg luftede hundene og forsøgte at spise morgenmad. Yak, jeg kan altså ikke få en bid ned, når jeg skal til konkurrencer. Og når det er DM, så siger maven altså, at det er ikke det bedste sted at putte mad ned.
Ankom til pladsen i god tid og fik luftet Pizza. Hun fik ikke pøllet på morgengåturen, så jeg hader at have i tankerne, at der er risiko for dårlige sit på banen, eller sågar shit.
Efter en indmarch, som gik rundt om LPbanen (og hvorfor ikke rallybanen?), så var det over til rallybanen, hvor den søde dommer i begynderklassen havde tilladt os hundeførere, der skulle gå bane samtidig i championklassen, at vi kunne gå før tid i begynder.
2 uger inden DM fik vi tilsendt en plan for dagen og arrangøreren (som iøvrigt har gjort det fantastisk), havde sat 15 minutter af til banegennemgang til championbanen og begynderbanen samtidig, og jeg skulle ovenikøbet starte som nr. 1 på begynderbanen. Så jeg havde faktisk ondt i maven over, hvad jeg dog skulle stille op med at være 2 (og nærmest 3) steder samtidig. Men det løste sig heldigvis 2 dage før DM, hvor dommeren sagde, at hun nok skulle sørge for, at vi dobbeltførere kunne gå 2 baner forskudt. FEDT! Og så kunne jeg også nå at varme Pizza op i et minut.
Asasara Jam Jam Pizza venter på præmieoverrækkelsen.
Første bane med Pizza gik forrygende. Pizza og jeg opnåede 100 point og blev kvalificeret til finalen!
Første bane med Kizz Me gik næsten forrygende, kun 3 minuspoint og en ommer. Men vi blev kvalificeret til finalen.
Første bane med Du Der gik forrygende. 2 minuspoint med min gamle (og næsten utrænede hund). Vi blev kvalificeret til finalen.
Tænkt sig at ryge videre med alle 3 hunde. PRAGTFULDT.
Især pragtfuldt, da championbanen var virkelig udfordrende med tunnel samt et foranskift inde mellem 2 spring. Det er ikke den letteste kombination til mine agilityhunde. De tænker virkelig over, hvornår mon de får lov til at tage de spring.
Jeg vil også nævne, at da Pizza og Kizz Me havde været på banen og jeg skulle ind med Du Der havde jeg faktisk lidt i tankerne, at det var lidt ligemeget med Du Der. Hun var jo en gammel dame, så nu skulle vi bare ind og hygge os lidt. Jeg overvejede at gå hen til Anja, for at hun kunne give mig en opsang, så jeg kunne tage mig sammen og gå en god bane med Du Der. Og det var lige det der skulle til. Jeg sagde til mig selv, at det kan simpelthen ikke passe, at jeg skal have andre til at sige, at nu skal jeg sørme klø på, så jeg tænkte, at jeg giver den HELE armen. Det blev så til 98 point.
Jeg havde derefter lejlighed til at vente på at øvede og ekspertbanerne blev færdige. Jeg fik set lidt LP, men ellers slappede jeg mest af, så jeg kunne være frisk til mine finaler med alle 3 tøser.
Jeg fik flag, som jeg straks hængte op på teltet. Et håndklæde med brodering med navet Pizza og en hestesko. Et lykkehjerte, som jeg havde i lommen hele dagen. Et lykkearmbånd, som jeg havde på hele dagen. Og så fik jeg fodbadesalt og lækker creme.
Jeg fik også lejlighed til at kigge lidt mere på de lykønskningskort og gaver, som jeg havde fået af mine træningskammerater. Jeg har trænet på hold hos Johanna Allanach op til DM og til sidste træningsaften havde vi fået til opgave at finde en gave og skrive et personligt kort til de andre kursister. Det var en rigtig god ide.
Pizza havde fået katalognr. 100, hvilket jeg betragtede som de point, jeg ville få på begge baner. Tænk sig … det holdt stik. Jeg er ikke overtroisk eller noget der ligner, men nogle gange virker det lidt 😉
Alle 3 skulle jo deltage i finalen. Begyndere og champions skulle gå samtidig. Øv øv øv, at det ikke var champion og øvede samtidig, men sådan er gamet jo. Heldigvis var dommerne igen fleksible, så jeg og et par andre kunne gå banegennemgang på championbanen først og derefter over at gå banegennemgang på begynderbanen. Så både formiddag og eftermiddag skulle jeg have 2 baner i hovedet samtidig. Men det er jeg heldigvis vant til. Kunne dog godt have ønsket mig lidt mere ro på til et DM. Men sådan er gamet jo med flere hunde tilmeldt.
Pizza i begynderklassen: Hun gik til UG kryds og bolle. Igen 100 point i kassen! Faktisk fik hun en pote hen over hundesnoren i en af øvelserne, men da jeg har lært hende selv at vikle sig ud igen var det jo ikke noget problem. Dygtig hund.
Kizz Me gik også en rigtig fin 2. championbane. Tror bare der var et par point, der blev trukket for.
Du Der derimod, som havde 98 point med sig fra 1. bane fik desværre nogle slemme minuspoint på 2. bane. Der var en del højrehandling bl.a. dobbelttysker fra højre side og lige bagefter et foranskift til venstre side. Det kunne hun ikke, og så var 13 minuspoint dermed en realitet, hvilket gjorde, at vi røg godt ned i feltet.
LP1 RBM Asasara Jam Jam Pizza nr. 2 til rally DM i begynderklassen 2015. Hun var 1 år og 1 md. og opnåede 200 point (apoint med vinderen).
Præmieoverrækkelsen var en pinsel for mig. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg havde opnået 200 point og dermed lå i toppen af feltet med Pizza i begynderklassen. Det tog en evighed at få delt præmier ud. Desværre … for jeg elsker, når alle kommer op og får præmier, men det tog simpelthen så lang tid, så man kunne se, at folk efterhånden forduftede.Nå, men da præmierne skulle uddeles, så var der 2 ekvipager tilbage, der ikke var råbt op. En anden og så mig. De sagde i højttaleren, at vi begge havde opnået 200 point. Så Pizza og jeg havde gjort alt hvad vi kunne få at vinde DM, ja vi kunne jo ikke rigtig opnå højere point end 200, men blev desværre slået på tid. Jeg har valgt et normalt tempo at gå i, for ellers hopper Pizza op og bider i snoren. En anden plads til en hund på 1 år og 1 md til DM er jeg meget meget meget tilfreds med. Hold da op hvor var jeg stolt, selv om jeg naturligvis helst ville vinde.
DKRLCH DKLPCH Asasara Explosive Kizz Me blev nr. 3 til DM i championklassen i rally.
Derefter var der præmieoverrækkelse for championklassen. Du Der blev nr. 8 ud af 20, så Laurits kom og hjalp os med at holde hende oppe ved præmierækken. Stor stor stor var overraskelsen, da jeg igen kom på podiet. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Min dejlige søde og vilde Kizz Me blev nr. 3 i championklassen. Jeg blev simpelthen så glad!
Jeg blev også selv nødt til at gå fra resten af præmieoverrækkelsen før tid, da vi skulle til Silkeborg og fejre Laurits’ fødselsdag. Havde inviteret til gæster kl. 19.
Dagen efter skulle jeg igen ud til rallylydighedspladsen, for jeg havde tilmeldt Pizza til øvet klasse (ikke mere begynder til mig, tak). Hun gik igen super og denne gang uden snor. Fedt! Hader den snor! Hun opnåede 97 point i øvet og blev nr. 3. Hun er altså en stjernehund.
I championklassen deltog jeg med Kizz Me. Første hund på banen fik 97 point. Så da jeg skulle ind med Kizz Me vidste jeg, at jeg skulle opnå 98 point for at vinde. I øvelse nr. 3 fik jeg en ommer og så blev jeg nødt til at sætte farten op, for hvis jeg skulle slå den anden hund, så skulle det være på tid. Jeg er jo lidt af et konkurrencemenneske, det vil jeg gerne indrømme. Kizz Me syntes, at min høje fart blev lige festlig nok, så vi fik nogle skønhedsfejl oven i den 3 minuspoint for ommeren. Men pyt, det havde jo allerede været en fantastisk weekend. Så må Kizz Me bare få det sidste supercert en anden gang.
Til slut vil jeg gerne sige tusind tak til DKK kreds 6. De havde lavet et rigtig godt arrangement. God skiltning, god stemning, god højttalerspeaking. Især søndag var speakingen fin.
Om 1½ uge er der Danmarksmesterskaberne i rally. Jeg er kvalificeret med Kizz Me og Du Der i championklassen samt med Pizza i begynderklassen.
Vi er SÅ klar til DM i rally. Billedet blev taget i Tjekkiet for 14 dage siden.
Jeg er kommet på et speciel træningshold hos Johanna Allanach (min yndlingstræner). Hun har oprettet et hold, der træner udelukkende frem mod DM. Jeg har haft Pizza med de sidste 2 gange og i mandags fik jeg kommentaren fra Johanna: “Pizza er bare SÅ klar til DM.” Og det er hun altså også. Alt, hvad jeg gjorde med Pizza i mandags sad lige i skabet … liiige bortset fra en dækøvelse, hvor jeg brugte venstre hånd til dæktegn, og hun krammede straks min arm. Skøre hund med skøre påfund. Tja, det er jo hvad en klikker- og shapingtrænet hund skal gøre.
Her til aften var jeg så afsted igen. Denne gang havde jeg Du Der og Kizz Me med. Vi var en flok championnørder, der mødtes og trænede i 2 timer. Paul Lysholdt havde taget en yderst spændende championbane med, som blev brugt på Bornholm sidste weekend. Jeg havde ikke set den bane før og må nok sige, at det var en udfordrende bane:
Paul og jeg dømte de andre og hinanden, som om, at det var en rigtig prøve. Kizz Me gik banen to gange og begge gange til 100 point. Hun var super super lækker og jeg har fundet et tempo, som passer godt til hende og jeg.
Du Der gik banen til 95 point første gang, men anden gang, ha ha ha, der var hun godt nok überfressssh. Hun gøede ad mig og havde det virkelig sjovt. Sikke nogle synkronvendinger hun havde med LYD på. Jeg kan ikke lade være med at grine og smile, når mine hunde laver narrestreger, for de er simpelthen så sjove at arbejde med.
Pizza var desværre blevet stukket/bidt af et eller andet i morges på gåturen, så jeg havde hende ikke med til træning. Hendes snudeparti var hævet godt op, da Søren kom hjem fra arbejde, så hun var lige en smut om dyrlægen og få noget antibiotika.
Wooooow, hold da op! Tina og Loke gik hen og vandt DM i Nordisk, rundering her i weekenden. Og er også nu på landsholdet for andet år i træk. Kennelmutter er ikke bare stolt, hun er ovenud lykkelig for det gode resultat. Asasara Likes Nephew er fra musikgruppekuldet efter Pizza og Coffee. Til lykke Tina!!! […]
Mine hvalpekøbere viser sig ofte at have forskellige sportsgrene som hobby. Jeg bliver overrasket gang på gang over, hvor godt mine afkom klarer sig i de mange forskellige discipliner. Her er billede af Asasara Likes Kashmir, som i Nordisk gik hen og vandt en konkurrence for et par weekender siden. Det var ovenikøbet første gang […]
Jeg småtræner lidt rallyøvelser i stuen. Mit største problem i rally er, at Kizz Me har fundet et bestemt sted i bakkeøvelsen (i championklassen), hvor hun mener, at hun har bakket nok. Hun skal bakke mindst 3 hundelængder ifølge reglerne. Men når Kizz Me bakker, så standser hun altid af sig selv lige på grænsen – så den grænse vil jeg gerne have rykket, så hun bakker mindst 4 meter. Hun skal samtidig bakke lige.
Lone Sommers blog - makker.dk 