Jeg elsker at fodre fugle på foderbrættet i haven. Men det er sørme ikke alt frø, som fuglene kan lide. Jeg kom til at impulskøbe lidt billigt foder i et supermarked, og så får jeg også som fortjent! For det faldt ikke i god jord … eller jo, det gjorde det. For fuglene fjerner bare de frø, som de synes er kedelige, og smider ud over foderbrættet og ned på jorden i mit bed. Det kan virkelig ikke betale sig at købe det billige fuglefoder!
Denne kedelige blanding var ikke fuglenes favoritMan må ikke græde over spildt frø
Så afsted med mig ned til den lokale Maxi Zoo. De har i denne uge (til og med 4/2-2022) tilbud på fuglefoder fra premiere (-20%). Jeg bliver aldrig skuffet, når jeg besøger Maxi Zoo. De har altid noget jeg kan bruge, hvad enten det er til fuglene eller hundene 🙂
Jeg har bedst erfaring med at blande foderet op – så det passer til de fugle, jeg elsker at se i min have. Så får jeg det lige som jeg vil have det.
Jordnødder og en anden god blanding fra multifit er nu på foderbrættet
Jeg har bl.a. ofte besøg af spætte, kvækerfinke, rødhals, bogfinke, sumpmejser samt selvfølgelig skov+ gråspurve, blåmejser og musvitter.
Nogle siger, at man ikke må fodre fugle, da det tiltrækker rotter. Men altså … hmm … indtil jeg ser nogle rotter, så fodrer jeg altså fuglene. Jeg synes, at det er meeeega hyggeligt. En passion, som jeg har fra min mor. ❤
Når man går tur på landet, og der hvor det er tilladt at have hunde løse, så har man som hundeejer en forbandet pligt til at lære sin hund at komme, når man kalder!
Jeg har altid brugt hundeguffer til indkaldsøvelserne. Men disse guffer er snaskede, ens fingre bliver klistrede og lommerne ligeså. Hundesnorenes håndtag bliver også ret ulækre ret hurtigt.
For lang tid siden opdagede jeg brug af en tube med en form for pasta i som belønning. Har egentlig ville blogge om det længe, men er altid kommet fra det. Men nu gør jeg det. Et lille kort indlæg 🙂
Denne tube er genial. Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det noget før? … altså ved mine andre hunde?
Så nu har jeg altid en ”tube godbidder” enten i hånden eller i lommen klar til brug.
Til den kommende sæson er jeg blevet udstyret med lækkert tøj til at træne i og gå til konkurrence i. Ligeledes har jeg fået en varm frakke, så jeg ikke fryser, når jeg fx er rallydommer ude i kulden. Glæder mig i den grad til at tage det i brug.
Mandag går jeg til badminton og tøjet fik sin debut. 😜
For et par uger siden var jeg i Maxi Zoo i Køge, hvor jeg faldt over endnu et aktivitetslegetøj til mine hunde.
Faktisk er det en madskål, som nok oprindelig er blevet produceret til hunde, som har for vane at sluge deres mad.
Jeg har mange forskellige slags aktivitetsbolde til mine hunde. Det har jeg blogget om tidligere. Så det vil jeg ikke blogge om igen.
Kong er kendt for at være kvalitetslegetøj og har god holdbarhed. Jeg har aldrig set Kongs madskåle, så derfor var jeg nysgerrig og måtte bare eje den.
Hverken Pizza eller Kizz Me er hurtigædende, så madskålen tjener ikke formålet at få mine hunde til at spise langsommere, men jeg kan se, at de synes det er sjovt at løse opgaver og få belønning for det.
Jeg har tidligere haft labrador, og vil da mene, at især Ditto kunne have haft glæde af denne madskål. Han indhalerede sin mad.
Jeg har forsøgt at vise med en video, hvordan jeg lægger foder i madskålen og hvordan Pizza hun løser opgaven.
Jeg kan godt lide de hundebure, som er flade i toppen, da jeg ofte lægger alt muligt hundeudstyr på toppen (hundesnor, guffer m.v.)
For et par måneder siden fandt jeg ud af, at jeg havde mus i udhuset, hvor alle mine hundeting står. Musene havde gnavet hul i hundemadssække, hundebure, hundetæpper og dækkener. Det kom til at koste 4 mus livet i både muse- og rottefælder.
Jagten på nye hundebure gik ind. Jeg har tidligere haft nogle stofbure med løse stænger og billige bure, hvor lynlåsen var af dårlig kvalitet. Så mit ønske var at finde nogle lette stofbure, hvor stænger er integreret i løsningen og med en rigtig god lynlås.
Jeg kiggede på de billige grå stofbure, men faldt heldigvis over de lidt dyrere bure i MaxiZoo, hvor jeg kunne se, at de opfyldte mine ønsker.
Buret har 3 lynlåse og 2 indgange. Jeg er så tilfreds med buret, at jeg har købt et bur til begge mine hunde.
Toppen kan åbnes, så hunden kan sidde op og kigge ud
Fronten kan rulles op og hæftes op med velcro. Det kan være ideelt for hunde, der har buret stående i stuen eller soveværelset og bare har behov for en hule.
Buret fylder ikke meget, når det er pakket sammen.
Gode kraftige lynlåse. Se også forstærkninger i hjørnerne.
Kr. Himmelfartsferien gik tradition tro til Maxi Zoo Cup i Viby. Egentlig skulle hele familien have været afsted og vi skulle alle 4 ligge i telt for første gang, men desværre blev Emma syg, da vi skulle til at køre, så Søren blev hjemme med børnene og jeg drog alene afsted. Så der skulle lige pakkes lidt om inden jeg endelig kunne køre afsted onsdag sidst på eftermiddagen. Så en time forsinket kom jeg endelig afsted. Det tager jo ca. 2½ time at køre til Viby fra Toksværd, og så over og sætte telt op… der kan en times forsinkelse godt have en del at sige. Og så var der jo også kø på motorvejen på Fyn.
Her er noget af mit nye tøj, som jeg netop havde fået lige inden jeg kørte. Her er en meget tynd og behagelig t-shirt og et par shorts med nederdeleffekt.
Jeg har fået noget nyt sportstøj fra MaxiZoo. Det er købt efter mit eget valg hos Decathlon (min yndlingssportsbutik). Decathlon er desværre stoppet med et sælge til Danmark (igen), men jeg nåede lige at få mit tøj hjem inden de stoppede med salget. Mit nye tøj fra Maxi Zoo skulle selvfølgelig luftes til selve Maxi Zoo cup. Jeg er meget glad for Maxi Zoo og anbefaler dem gerne til alle, der skal købe enten foder eller udstyr til deres hunde. Og nu kan jeg så ikke kun nøjes med at fortælle det, men også vise det, når jeg er til stævner.
Varmen i Viby var næsten ulidelig. Altså vi danskere er lidt svære at gøre tilfredse, …. så er vi sure over regnen, så er det for koldt, så er det for varmt, så bliver vi solskoldet …
Godt, at jeg havde faktor 30 med. Jeg har købt den mest geniale solcreme ever! Det er faktisk en ganske billig og fornuft solcreme, som sprøjtes på, uden at man skal smøre det ud. Har købt den i Lidl og det er en sportssolcreme. Ja, creme er det egentlig ikke, men hold fast, hvor det virker. Den hedder Cien sun, invisible Sun Spray Sport, 30 high protection.
Her er Kizz Mes løb fra AG2 senior den første dag. Vi vandt klassen. Det var en meget svær bane at fjernhandle!
På grund af vejrudsigten, havde jeg valgt ikke at have udstillingstelt med til at placere ved en ringsiderne på agilitybanerne. Jeg havde i stedet for en stol med og kunne placere mig præcis, hvor jeg havde lyst til afhængig af, hvilken ring jeg skulle op i næste gang. Nogle gange satte jeg mig også hen til en ring for at se på klasse 1 hundene eller landsholdsklassen. Det var dejligt at være fleksibel på den måde – og så var vejret jo perfekt til det.
Mit stævnetelt var dermed mit sovetelt, som lå på pladsen ved siden af campingvognene, kun 100 meter fra stævnepladsen. Jeg havde fået en skøn plads i skyggen takket være Yvonna, som havde udset denne plet til mig. Teltet lå ved siden af Michael og Karina Thrane og det skulle vise sig, at jeg 2 aftener havde fornøjelsen af deres selskab. Hold da op, hvor fik vi snakket og grint – ikke mindst af vores selvlavede “alle børnene-vittigheder”, som blev grovere og grovere. Hvor er det skønt, når man bare kan falde ind i en god “gammel” flok mennesker, som man kun ser et par gange om året, men hvor kemien er der lige med det samme.
Mit decathlon lufttelt var hurtigt slået op, da jeg først havde fået besluttet mig, hvilken ende, der skulle vende mod solen/banerne. Man skal bare pumpe stængerne op og sætte et par pløkker i. Så står teltet klar med bund og sovekabine.
Mit familietelt er et 5-personers telt, hvor der var masser af plads til mine hunde og jeg. Jeg valgte at tage en dobbelt luftmadras med, så hundene kunne få lov til at sove i sengen med mig, hvis nu det blev for koldt om aftenen. Og ihhh, hvor vi hyggede os. Jeg skulle først løbe ved 10-tiden alle 3 dage, så vi havde en god morgenstund hundene og jeg.
Jeg havde ikke brug for strøm på pladsen. Jeg havde til gengæld masser af powerbanks med til min telefon, ur og iPad, hvor stævnekataloget lå på. Det gik rigtig fint med opladning via powerbanks.
God plads i den ene sovekabine.
Resultatmæssigt ønskede jeg mig et par pinde til Pizza i klasse 2. Det var lige ved og næsten, men desværre kom der ikke nogle pinde med hjem. Vi fik dog alligevel et par placeringer, selv med 5 fejl, hvilket jo siger lidt om Pizzas hurtighed!
Mit knæ
Jeg var desværre ret plaget af et dårligt venstre knæ. Det er rigtig træls, og nu kan jeg godt mærke, at alderen er begyndt at trykke! 47 år. Hold da op. Sådan føler jeg mig dog bare ikke indvendig. Der er jeg max 37! Jeg kunne have valgt ikke at løbe agility i Viby, men nej … hellere løbe med smerte end ikke at løbe!
Min manglende evne til at kunne nå at placere mig der, hvor det var ønskeligt, eller dreje hurtigt nok, resulterede desværre i et par disk (fejl bane for hunden), men vi havde en masse gode momenter. Pizza er faktisk bedre end Kizz Me til agility (mor og datter), men Kizz Me og jeg har kendt hinanden lidt flere år på agilitybanerne, så derfor kunne jeg bedre fjernstyre gamle senior Kizz Me end Pizza.
Nu er Pizza jo kommet i løbetid og skal parres næste weekend eller lige derefter og så er der agilitypause for os. Det er nok meget godt for mit knæ.
Tid til familiebesøg
Min familie bor jo i Jylland, så fredag aften smuttede jeg lige ud til min dejlige storesøster Mette og hendes familie, som bor i Hørning ved Århus. Det tog kun 10 min at køre derud. Sikke en skøn aften vi havde – og hvor kan hun altså lave god mad!!
Efter 3 dages agilitystævne sluttede Kr. Himmelfartsferien med en overnatning hjemme hos mine forældre i Silkeborg. Min lillebror Poul og sønnen Daniel kom også lige forbi lørdag aften. Jeg elsker bare at være sammen med min familie, og hvor er det herligt, at jeg lige kan slå to fluer med et smæk ved at være sammen med dem samtidig med, at jeg er i Jylland til stævner.
Depeche Mode
Så er vi klar på siddepladserne lige inden koncerten går i gang.
I onsdags gik turen så til Parken i København. Søren og jeg havde for laaaaang tid siden købt billetter til vores yndlingsband Depeche Mode. Uha 800 kr. pr. billet er nok lidt dyrt, men det giver vi gerne for en kanon god oplevelse. Vi har været til D.M. koncert i Malmø for et par år siden, hvilket var fuldstændig fantastisk – det ville vi gerne opleve igen. Dengang var D.M.’s opvarmningsband forfærdeligt at høre på. Virkelig rædselsfuldt. Så vi ville lige finde ud af, hvem der var opvarmningsband denne gang. Det var et band, der hed The Horrors – vi lyttede lidt til dem på spotyfy, og nej, det var altså ikke vores stil. Så vi valgte først at køre afsted mod Parken, så vi kunne være på plads til når D.M. skulle på scenen.
Vi troede, at vi var i god tid. Men der var lang kø, og alle skulle kropsvisiteres og tasker undersøges. Men det er jeg glad for i disse terrordage, at man bliver. Better safe than sorry. Men jeg kunne da alligevel ikke lade være med at tænke over terrortruslen. Det er lidt træls, for jeg VIL ikke lade mig påvirke. De røvhuller skal ikke vinde ved at gøre folk bange!
Vi fik sat os ned på vores respektive sæder i Parken …og 3 min efter gik Depeche Mode på scenen. Vi rejste os op og stod op under hele koncerten, selv om vi havde siddepladser. Man kunne slet ikke lade være med at stå op og klappe og være aktiv. Min skridttæller viste 9.200 skridt da vi ankom til siddepladserne og var over 15.000 da koncerten var slut 🙂
Alle numre var rigtig gode. Deres nye album er rigtig godt og de blev udført perfekt på scenen. Jeg har egentlig aldrig været så glad for Martin Gore, når han skulle synge uden Dave Gahan, men altså til denne koncert fik han rørt noget hos mig og publikum i det hele taget. Publikum kunne slet ikke slippe et omkvæd og blev bare ved og ved og ved med at synge, selv om nummeret var færdigt, hvilket man kunne se, at bandet var meget glad og benovet over.
Et nummer, som rørte mig virkelig meget (fik faktisk tårer i øjnene) – og jeg var ikke den eneste kunne jeg læse i musikanmelderserne dagen efter -, var et af deres 5 ekstranumre. Det var en udgave af David Bowies “We can be heroes”. Så smukt udført!!! ❤
Vildt god Depeche Mode koncert. Elsker bare det band!!!
En af mine gode agilityvenner Berit var også afsted til koncert og det var min svoger Jesper også. Hvor var det sjovt at drøfte vores oplevelser af koncerten både før og efter.
Når Depeche Mode kommer til Danmark igen, skal jeg afsted igen!!! Helt sikkert.
Efter hvalpene rejste har jeg haft utrolig travlt på arbejde og haft andre gøremål/hængepartier, så derfor er denne opdatering af hvalpenes sidste uger lidt mere forsinket, end blogindlæggene plejer at være. De her 3 hvalpe er krøbet godt og grundigt ind under huden på mig. Når man hun har 3 hvalpe, så lærer man dem […]
Et par dage forsinket er her en lille opdatering – ja, hvordan det går med hvalpene, nu hvor de er blevet 6 uger. Malik har jo hele tiden været fordelt til den ene, der var skrevet op til en hanhvalp. Tæverne er fordelt til de to tæve-hvalpekøbere på den dag, hvor de blev 6 uger. […]
Tiden går jo vanvittig hurtig. Nu er der kun 3 uger til de rejser. I sidste uge var hvalpenes foder opblødt – nu får hvalpene foderet som alm. tørkost og oftest får de det, når jeg kalder dem ind ude fra haven eller som søgefoder i græsplæne eller blandt legetøj for at styrke deres lugtesans. […]