Nye hundebure

Jeg kan godt lide de hundebure, som er flade i toppen, da jeg ofte lægger alt muligt hundeudstyr på toppen (hundesnor, guffer m.v.)

For et par måneder siden fandt jeg ud af, at jeg havde mus i udhuset, hvor alle mine hundeting står. Musene havde gnavet hul i hundemadssække, hundebure, hundetæpper og dækkener. Det kom til at koste 4 mus livet i både muse- og rottefælder.

Jagten på nye hundebure gik ind. Jeg har tidligere haft nogle stofbure med løse stænger og billige bure, hvor lynlåsen var af dårlig kvalitet. Så mit ønske var at finde nogle lette stofbure, hvor stænger er integreret i løsningen og med en rigtig god lynlås.

Jeg kiggede på de billige grå stofbure, men faldt heldigvis over de lidt dyrere bure i MaxiZoo, hvor jeg kunne se, at de opfyldte mine ønsker.

Buret har 3 lynlåse og 2 indgange. Jeg er så tilfreds med buret, at jeg har købt et bur til begge mine hunde.

Toppen kan åbnes, så hunden kan sidde op og kigge ud

Dejlig bund i buret

Fronten kan rulles op og hæftes op med velcro. Det kan være ideelt for hunde, der har buret stående i stuen eller soveværelset og bare har behov for en hule. 

Buret fylder ikke meget, når det er pakket sammen. 

Gode kraftige lynlåse. Se også forstærkninger i hjørnerne. 

Reklamer

Endnu en ny hundekurv

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at købe en hundekurv i ny og næ. Det er et fejlgen jeg har fået mig. Det var værre for år tilbage, nu er jeg blevet klogere og køber kun en hundekurv ca. en gang om året 😉  Jeg falder ofte for en farve eller bestemt form. Sidst jeg købte en kurv var da Pizza blev parret sidste år. Det var en flot orange hundekurv, som har fået en flot plads i sommerhuset.

I dag, da jeg skulle hente nogle nye hundebure i Maxizoo, faldt jeg over denne flotte hundekurv, som jeg simpelthen bare måtte eje. Den er super blød – samtidig er den  smuds- og vandafvisende. Kvaliteten er nok noget af det bedste, jeg nogensinde har købt. Pizza elsker allerede hundekuven.

IMG_0738

Mærket på hundekurven er Dogs Creek. Det er absolut ikke sidste gang, at jeg køber noget fra den producent. Det føles som rigtig god kvalitet. 

Familiespillet Partners – det kan jeg godt anbefale!

Det er ikke mange dage siden, at jeg skrev et blogindlæg om min nye sodastreammaskine. Men jeg bliver simpelthen nødt til at blogge igen. For jeg har noget på sinde. En ny anbefaling: Partners.

Nytårsaften tilbragte Søren og jeg alene. Da vi var færdig med at spise sushi spurgte jeg, om vi skulle spille et spil. Vi snakkede om at dyste mod hinanden med nogle quizzer på vores iPads. Alle vores brætspil er nemlig i sommerhuset.

Søren lavede en hurtig søgning på nogle spil og quiz på appstore og fandt så spillet Partners. Søren googlede også, hvad spillet gik ud på og fandt ud af, at det havde vundet prisen for årets brætspil på et tidspunkt. Så vi “ofrede” 39,- kr.

Sådan ser Partners ud på app’en. Jeg hedder her Makkerlone og spiller mod 3 robotter.

 

Normalt skal man være 4 personer til spillet, men man kan spille mod 2 robotter i app’en. Partners er egentlig en slags ludo, men man har dog en partner, så det gælder om at hjælpe hinanden og slå modstanderen hjem. Så man spiller altså 2 og 2. I stedet for at have en terning som i ludo har man nogle kort, som giver lidt forskellige muligheder så som at flytte frem eller tilbage, eller sågar at bytte rundt på brikker.

Nå … men tilbage til nytårsaften … lige pludselig var klokken 23.50 og vi havde så siddet og spillet Partners hele aftenen og virkelig hygget os.

Efter nytåret kunne jeg ikke rigtig “slippe” det sjove spil, så vi gik ud for at købe det rigtige brætspil. Det er faktisk endnu bedre end app’en, men det kræver, at der er præcis 4 personer til at spille, hverken mere eller mindre. Derfor er det fint at have app’en som backup, hvis en af børnene melder fra.

Faktisk så fandt børnene spillet så godt, at jeg nærmest måbede. Laurits (som elsker sin iPad og PS4) kom sidste weekend flere gange og spurgte, om ikke vi lige skulle spille et spil Partners. Det er bare SÅ skønt. Far og søn hyggede sig virkelig med at lægge strategier og hjælpe hinanden.

Her ses det rigtige brætspil. Rød farve spiller sammen med grøn farve. Hvis den grønne er kommet helt i mål med alle 4 brikker, er grøn ikke ude af spillet, men hjælper rød med også at komme i mål.

 

Partners er virkelig et spil, som jeg kan anbefale!

Læs mere om spillet her: http://www.papskubber.dk/braetspil/Partners 

Nyt indkøb: Sodastream

For maaaaaange år siden (da jeg var ung) tsk tsk, havde jeg en sodastream. En sodavandsmaskine, som sagde pruttelyde, når man puttede bobler i vandet.

Her hjemme hos os er der et par stykker af familien, der er meget glad for sodavand. Det bevirker så, at der konstant er pantplastflasker eller tyske dåser i de overfyldte beholdere i vores bryggers eller også står de rundt omkring i køkkenet. Men nu skulle det være nok!

Jeg købte i fredags en ny sodastream sodavandsmaskine. Den er fantastisk!

Jeg har købt lidt forskellige smage af sodacandsekstrakt. Men faktisk er det noget fun saft, som giver den bedste smag. Der er ingrn grund til at købe det dyre sodastreamekstrakt, når en saftevand giver smag af mirinda.

Jeg betaler min skat med glæde

img_6264

Jeg tager min far med på gåtur ved Indelukket i Silkeborg. Alle bådene er taget op for vinteren.

Jeg har ikke noget imod at betale mine skattepenge – især ikke, når jeg ser den hjælp, som neurologerne, ergoterapeuter m.v. giver min far.

Ja, jeg kommer jo ikke uden om, at der er mange køreture til det jyske for tiden.

Helbredet hos begge forældre kunne være bedre og nu må vi 3 søskende træde til og hjælpe så meget vi kan. Det er pay back time. Mine forældre har altid været så søde, rare og hjælpsomme hele livet, og nu er det tid til, at vi giver tilbage.

Min far er på genoptræning efter en hjerneblødning og det går stille og roligt fremad. Hold nu op, hvor jeg bare tudede af glæde, da jeg så min far kunne begynde at bevæge det ben, der var lam. Alle små fremskridt noterer jeg ned i en bog, som jeg opdaterer så godt jeg kan, hver gang jeg kommer på besøg. På den måde kan man bedre læse sig frem til, hvilken udvikling, som han er igennem.

Jeg havde Pizza med på besøg lørdag formiddag på centret, hvor far bor. Pizza ville blive en god besøgshund, hvis jeg havde tid til at gå på plejehjem med hende. Hun snakkede også med andre beboere og var rigtig sød og kontaktsøgende.

 

img_6256

Jeg har her taget et billede af Pizza fra Kroghs Bænk og bearbejdet det i app’en snapseed.

Når jeg er på besøg i Silkeborg går jeg ofte en tur i den skønne natur. Det er rart at få lidt adspredelse mellem sygebesøgene og det er skønt at få tankerne lidt på afstand. Det bliver især til gode gåture rundt om Almindsø. Det går både op og ned ad bakke og man skal virkelig se sig for, for at undgå at falde over de mange trærødder på stierne. Jeg elsker at stå og kigge ud over søen ved Kroghs Bænk, hvor jeg altid tager billeder af hundene.

Lørdag aften gik turen til Århus, hvor jeg deltog i min storesøsters lille 50 års fødselsdag. Mette er altså verdens bedste kok. Hun kan trylle i et køkken. Til lykke endnu engang Mette og tak for en hyggelig aften.

Hele søndag formiddag og det meste af eftermiddagen var jeg til DKK agilitystævne i Viborg. Et officielt stævne, hvor resultater kan give “pinde” i resultatbøgerne. Jeg deltog både med Pizza og Kizz Me. Pizza vandt 2 ud af 3 løb. Kizz Me vandt 2 ud af 3 løb. Så det var en ganske god dag med en pind i bogen til Pizza.

Da jeg var færdige med mine løb i Viborg kørte jeg lige en smut tilbage til Silkeborg for at besøge fatter endnu engang inden jeg drog tilbage til Toksværd på Sjælland. Jeg må jo hellere få noget ud af mine jyske visit.

Så dejligt at så øverst på skamlen. Vandt 4 store sække hundefoder den dag. Et rigtig godt stævne i Viborg. Gode faciliteter og godt underlag. Der var også rigtig god stemning blandt deltagerne.

Afslapning – det kan der være brug for

Smuk solopgang ved Sortsø Gab

Der er virkelig travlt på arbejde for tiden. Rigtig travlt! Det har desværre sat sig i ryggen og under skulderbladet i form af en massiv myose. Jeg har jævnligt haft små myoser igennem mit kontorliv, men ikke en som denne her. Nu begynder alderen virkelig at trykke og det mærkes mellem skulderbladene. Faktisk så kan jeg mærke myosen trække ud i huden på min højre underarm, og min ringfinger og langemand føles som om, at de sover. 

Jeg har efteråsferie nu. Er i sommerhus væk fra stress og jag. Er i vildmarksbad to gange om dagen og på en daglig gåtur i den skønne fredskov. Det har hjulpet rigtig godt. Nu summer der bare lidt i højre langemand, så jeg forventer at vende frisk tilbage på arbejde på mandag uden skavanker.

Yazoo


Jeg passer en af Pizzas hvalpe indtil hun er gammel nok til at rejse til Sverige. Hun er en virkelig lækker hvalp. En rigtig Pizzakopi. Nøj, hvor kan jeg allerede mærke, at det bliver svært, når hun skal rejse. Hun hedder Yazoo og er opkaldt efter et af mine yndlingsbands fra mine teenageår.

Typisk Pizza at posere for kameraet


Hvor er det iøvrigt skønt efterårsvejr. Alt det dårlige vejr vi havde i sommerferien var så træls. Her i efterårsferien er det nærmest vejr, som en rigtig dejlig sommer. Der er vist blevet byttet lidt rundt på sagerne.

Indvielse af vildmarksbad

vildmarksbad1

Vildmarksbad med brændeovn.

I fredags valgte Søren og jeg at pakke alle hvalpene i bilen og køre ned til vores sommerhus på Falster. Vi skulle nemlig indvie vores nye vildmarksbad (altså kun Søren og jeg) 🙂

Vi (og især Søren) har længe søgt på nettet efter et godt og billigt sted at købe et vildmarksbad. Det var med en vis skepsis, at valget faldt på en virksomhed i Litauen. At købe og betale så mange penge og håbe på, at de sender produktet og vi ikke bliver snydt, det var altså lidt spændende. Men alt gik som planlagt og der ydes virkelig god service fra virksomheden. De svarer hurtigt på mails, når vi har haft spørgsmål til produktet.

Første aften fik vi hældt lidt for meget vand i badet, så jeg kunne næsten ikke sidde ned uden at få vand i munden. Og vi fik varmet vandet lidt for meget op, det blev næsten 40 grader til sidst og det var altså varmt.

vildmarksbad3

Glade er vi – og skønt med kolde øl i det varme vand. 

Men hold op hvor var det dejligt at sidde der i det store badekar og kigge op på stjernehimlen. Det er eliksir for sjælen.

Anden aften fik vi hældt noget af vandet fra og fik tændt moderat op for brændeovnen. Det var meget dejligt med endnu et laaaangt bad.

http://www.vildmarksbadverden.dk/

Hvalpene havde en fantastisk weekend i Sortsø. Det fik sig ihvertfald en på opleveren med både køretur og et nyt sted at undersøge. Det var især dejligt med den store overdækkede terrasse. Det var slet ikke noget problem at have 8 skønne puppies med.