Kærestetur til Harzen – Goslar

IMG_0157

Der var opbygget en hel skov på torvet i Goslar. 

For ca. 4 måneder siden bestilte Søren og jeg hotel i Harzen. For med et kuld hvalpe om sommeren, så er der ikke megen tid til hinanden. Det hele går op i hund hund hund. Min far fik jo desværre en hjerneblødning i oktober, så det var rart for Søren og jeg at komme lidt væk fra alle tankerne og få tid til hinanden og nyde hinandens selskab.

Vi havde booket et hotel i Goslar fra torsdag-søndag. Det er ca. 6 timers kørsel hjemmefra. I sidste uge snakkede vi dog om, at vi ville tage afsted onsdag aften og overnatte på et hotel i nærheden af Lübeck. Det skulle vise sig at være en rigtig god og hyggelig ide. På booking.com fandt vi et værelse med bad på Lindenkrug i en lille by tæt ved feriestedet Dahme. Kroen var virkelig hyggelig og vi var de eneste til morgenmad. Kroen lå ca. 15 km fra motorvejen, så det var en lille afstikker, men altså da, hvor fik vi virkelig valuta for pengene. Værelset kostede 450 kr. for to personer incl. morgenmad. Der var super service fra den hyggelige krofatter og vi fik en super morgenmad.

Efter morgenmaden kørte vi til Dahme, hvor vi luftede hundene på stranden. Der må godt nok være et leben uden lige om sommeren med alle de butikker langs strandpromenaden.

harzen2017collage (0)

Strandpromenaden i Dahme var helt uden mennesker på denne årstid. Pizza og Kizz Me fik løbet rundt og var dejlig trætte til den næste køretur. Billedet af huset er Lindenkrug – en herlig gammel kro, hvor man virkelig får noget for pengene.

På vej mod Harzen kører man via Hamborg og Hannover. I Hannover var der en stor Decathlon, som vi liiiiige blev nødt til at besøge. Det er jo nærmest min stamsportsbutik. Den findes desværre ikke i Danmark og man kan ikke købe online og få sendt til Danmark mere. De Quechua grønne popoptelte, som mange bruger til agility, kunne jeg ikke finde i butikken. Måske de slet ikke sælges mere.

Da Søren og jeg i sin tid fandt ud af, at vi ville til Goslar, var det fordi, at det lød som en hyggelig by. Vi fandt sidenhen ud af, at byen også er kendt for det utrolig flotte julemarked. Mere om det senere i denne blog.

Byen er meget gammel og det er virkelig svært at finde rundt i de gamle, smalle gader, hvis man ikke har en gps eller smartphone med googlemaps. Vi kørte lidt rundt og rundt og pludselig fandt vi et skilt med pil til vores hotel: Alte Münze.

Vi havde egentlig booket et andet hotelværelse, men en uges tid før vi skulle afsted kom jeg til at sidde og kigge på anmeldelser af hotellet. Hold da op, det var dårlige kommentarer, så som at der ikke var et bad, selv om der stod, at værelserne var med bad. Så folk havde fælles toilet på gangen. Ja, det kunne vi nok have overlevet, men da vi kom til at finde en lejlighed, der var afbestilt og til samme pris som værelset med fælles toilet, så var det ikke svært for os at tage stilling til, at vi ville annullere det dårlige hotelværelse og vælge et andet hotel, hvor vi kunne få vores egen lejlighed med køkken, bad, stue og 2 soveværelser (vi lukkede dog døren til det ene værelse, da det jo ikke blev brugt).

harzen2017collage (1)

Her er et par interiørfotos af vores lejlighed. Det var utrolig flot og samtidig hyggeligt med gammelt inventar og nyt inventar blandet sammen. Der manglede virkelig ikke noget.

 

harzen2017collage (2)

Første aften begav vi os ud på torvet, som kun lå 100 meter fra hotellet. For pokker hvor var det altså bare hyggeligt. I mange boder kunne man bestille et krus gløgg og man fik så krusene med hjem (der var pant på, så man kunne aflevere dem tilbage, hvis man ville).

Torsdag aften var dermed den første aften vi havde i Goslar og vi var henrygte over byen lige fra første øjeblik. Weinachtsvald i Goslar er virkelig et besøg værd. Alle de boder med forskellige, smukke juleting var til at falde i svime over. Jeg fik købt en flot glaskugle med motiver. Vi fik også købt gaver og andre lækkerier. Der duftede overalt af både mandler, kartoffelkager, gløgg og andet mad.

På et tidspunkt kom vi forbi kirken på torvet og besluttede at se, om der var åbent om aftenen. Jo, det var der. Og heldigt for os (ihvertfald mig), så var der et stort orkester og stort kor i gang med en generalprøve. Jeg siger jer, at jeg fik ståpels!!! Det var så smukt at høre opera i kirken og så med det mægtige kor. WOW en oplevelse.

Næste morgen havde vi valgt at købe morgenmad på hotellet. Det var et godt valg, men de næste dage spiste vi bare i lejligheden. Der var gode indkøbsmuligheder i Edika 100 meter væk, så vi købte selv vores morgenmad.

Fredag brugte vi på at besøge minen Rammelsberg. Det er minen, der på en eller anden måde er grundlag for byen. Så hvis man besøger Goslar er Rammelsbergminen et must at se og få rundvisning i. Der var flere forskellige rundvisninger man kunne komme på, og vi valgte at se de gamle mineudgravninger fra 1700-tallet. Faktisk var minen i drift fra middelalderen (har tekniske undersøgelser vist) og indtil 1988.
I 1968 var der 1000 års jubilæum i minen/Goslar.

harzen2017collage (3)

Rammelsbergminen. Den dygtige mand fortalte (på tysk!!!) viste os rundt i de smalle og våde gange. Det var både flot og skræmmende samtidig. Sikke en tilværelse de mange minearbejdere havde.

Efter det lange besøg i minegangene og efterfølgende visit i de mange bygninger kørte Søren og jeg en tur opad mod Bloksbjerg (Brocken). Det viste sig, at vi ikke kunne komme helt op til bjerget, men pyt, vi havde virkelig en flot tur og var naturligvis ude at gå med hundene i den flotte og dybe sne. Det var sjovt at se, at Goslar var fuldstændig fri for sne, men blot 15 km kørsel op mod bjergene, så var der 1 meter sne.

harzen2017collage (3-)

Der vare bare SÅ flot og SÅ romantisk i Harzen.

 

harzen2017collage (4) selfie

Her er en masse selfies fra vores tur.

Lørdag var vores sidste hele dag i Goslar. Den brugte vi i byen uden at bilen var ude at køre. Vi fik gået en del i byen, hvor vi så på bymurene, bindingsværk og det utrolig smukke Kaiserpalæ (det var helt vild flot indvendig). Vi gik hjem og spiste frokost i vores lejlighed og gik igen ud på egen byvandring om eftermiddagen. En cache ledte os op på taget af et parkeringshus, og derfra var der den smukkeste udsigt over hele byen.

harzen2017collage (5)

Øverst t.v.: Åen og bækken inde i centrum. Øverst t.h.: Kaizerpfalz. Nederst t.v.: Udsigt over byen fra P2 (cachejagt). Nederst t.h.: Skilt på en mur med pil ad en smal vej til Hotel Alte Münze.

harzen2017collage (6)

Øverst t.v.: Søren og jeg fik lang tid til at gå i Kaizerpfalz, hvor vi bl.a. så denne flotte model af byen fra 1500-tallet. Nederst t.v.: Vores hotel Alte Münze med port om til baggården, hvor vi havde parkeringsplads. Nederst t.h.: Byhusene var ikke helt lige placeret og det var godt, at nogle af dem var højere end de andre, for ellers ville de støde sammen.

Vi kunne rigtig godt lide vores lejlighed. Der var alt det, som vi havde behov for. Lejligheden var i 2 plan og lå med udvendig indgang fra 1. sal. Desværre var trappen en metaltrappe med små huller i … altså sådan en trappe, som er kendt for at trække hundeklør ud. Så vi bar konsekvent vores hunde op og ned ad trappen. Det blev de ret gode til at finde ud af, og sprang selv op i vores arme til sidst.

harzen2017collage (7)

Det var faktisk ikke så svært at bære hundene op og ned, men lige nøjagtig trappen gør, at vi fravælger denne lejlighed en anden gang.

Den sidste aften i Goslar var vi ude at spise på den restaurant, som via TripAdvisor havde fået de bedste karakterer ud fra mit synspunkt. Det var en lille kro ved siden af møllen, hvor både Søren og jeg fik en schnitzel … hvad ellers? 🙂

harzen2017collage (18)

Øverst t.v.: Vores sidste aften i byen på restaurant med godt tysk øl og schnitzel. Øverst t.h.: På hjemturen besøgte vi et kampvognsmuseum. Selfien siger lidt om, hvordan jeg havde det. OMGGGGG så mange kampvogne har jeg aldrig set før. Søren var virkelig god til at fortælle om de mange modeller og deres forskelligheder. Nederst t.h.: En lille figur på en af murene ved et hotel i Goslar viser, hvor dygtige tektilkøbmændene var til at lave penge i 1490 (prøv at se, hvad der kommer ud af numsen!).

4 overnatninger i det tyske blev det til. Det var en meget tiltrængt miniferie på grund af arbejdspresset på job, sygdom i familien og hvalpene i sommer- og efteråret.
Sikke en herlig ferie sammen med Søren. Det gør jeg gerne igen!

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: