Sommerferie i elbil
10. oktober 2023 Skriv en kommentar
Allerede da vi bestilte vores nye bil (for over et år siden), der besluttede vi os for, at den skulle transportere os på vores sommerferie og vi havde forestillet os at tage til Normandiet den 4. august. Sådan blevet det jo ikke, for vi havde slet ikke fået vores bil på det tidspunkt. Leveringerne af Fisker Ocean One blev hele tiden udskudt.
Både Søren og jeg har heldigvis nogle gode arbejdsgivere, som indvilgede I at vi måtte udskyde vores ferie, til vi fik vores bil. Dejligt med fleksibilitet!
Bilen fik vi udleveret den 24. august, men der kom lige en masse stævner (fx DM i rally), et agilitystævne på Bornholm, som havde været bestilt i et halvt år og Sørens søn Laurits blev 18 år, som skulle fejres 2 weekender i træk. Det var også rart at have bilen nogle uger inden vi begav os ud på en langtur.
Med bilkøbet følger der et års gratis abonnement på opladning af bilen på alle Allego-standerne. De findes nogle steder i Danmark, mange steder ned langs Tyskland, enkelte steder i Frankring og så 1 sted i Italien. Så det var ikke svært for os at vælge en køreferie, nu hvor vi stort set fik gratis strøm. Vi måtte dog oplade et par gange i Italien på andre standere, men mere om det senere i dette lange blogindlæg.
Da vi fik ferie fredag den 22. september havde vi på forhånd booket overnatning fredag aften syd for Hamburg, dagen efter lørdag ved Frankfurt AM og fra søndag 3 overnatninger i Colmar ved Alsace i Frankrig. Derefter havde vi ikke planer om, hvor vi ville hen, da vejret ville være afgørende for vores ferie. Vi ville simpelthen ikke være et sted med regnvejr. Så vi fulgte vejrudsigten for Italien ved Comosøen og Gardasøren og også ved Nice og Cannes i Frankrig.
Vi var meget spændte på, hvordan bilen ville køre (der er nogle FOO ejere, som har modeller, hvor man ikke kan låse den op og den aflader 12 v batteriet) og om der var ledige ladestandere, når vi kom frem til dem.
Fredag den 22. september
Fredag eftermiddag kørte vi kl. 14 og drønede mod Fyn til første opladning, vi havde nemlig ønske om at køre over Fyn og lade gratis på Allego i stedet for at køre mod Rødby og tage færgen til Tyskland. Vi fik ladet op ved Aarup på Fyn, mens det regnede, så vi glædede os til at komme sydpå.
Næste ladestop var lige syd for grænsen ved Skandinavian Park, så vi fik provianteret lidt slik, sodavand, hundegodbidder m.v. imens.
Vi ankom til en kro i en lille by Seevetal syd for Hamburg. Der var meget hyggeligt og vi spiste aftensmad på kroen.
Lørdag den 23. september
Næste morgen stod vi op og spiste morgenmad på kroen. Det var første gang jeg så, at folk tog deres hunde med i restauranter på denne ferie, men ikke sidste gang. Pizza og Cocio lod jeg dog blive på værelset imens.
Vi kørte afsted mod næste ladestop og det gik glat. Vi havde valgt at dele køreturen sydpå op i små bidder, så allerede efter 4 timers kørsel var vi ved vores næste sted, hvor vi skulle overnatte. Vi havde lejet en lille kælderlejlighed via airbnb i en by, der hedder Grünberg. Der stod en hundevandskål og nogle tyggeben til hundene, da vi låste os ind i lejligheden. Vi gik en tur i byen og ledte efter et sted, hvor vi kunne få en wienersnitzel med bratkartoffeln. Men der var ikke lige en restaurant, der have det, som vi ønskede. Vi fik dog gået en tur i byen og det var en rigtig hyggelig by, som viste sig at have en historie med nogle gamle tårne. Vi fik lavet aftensmad i lejlighedens lille køkken og det gik såmænd fint.
Søndag den 24. september
Så gik turen sydpå mod Frankrig og elskede Alsace. Jeg har holdt ferie i Alsace 2 gange før og det er simpelthen så hyggeligt. Vi havde lejet en lejlighed med terrasse og have i byen Colmar. Det er en større by, som skulle være rigtig hyggelig. På vej dertil ladede vi bilen op ved Strasbourg og det var sidste Allego-ladestander inden Colmar og Alsace. Vi kørte indtil selve Strasbourg og gik en tur inde i midtbyen, idet vi lige ville se domkirken. Den var mægtig flot. Der var dog lang kø for at komme ind og se kirken, så vi gik bare lidt rundt i byen og hyggede os indtil vi kunne komme ind i lejligheden i Colmar.
Da vi kom til airbnb-lejligheden i Colmar fik vi parkeret bilen i den tilhørende parkeringskælder. Det var dejligt ikke at skulle bekymre sig om parkeringsmuligheder i en travl by. Denne lejlighed lå desværre på en trafikeret gade og terrassen var ikke spor hyggelig at opholde sig på. Samtidig havde de revet al græsset af græsplænen i haven, så det fremstod blot som en gang jord. Det var lidt trist og her skulle vi så være i 3 dage.
Heldigvis reddede de hyggelige og omkringliggende byer os. Vi fik besøgt meget hyggelige byer: Kayserberg, hvor vi gik op til borgen. Eguisheim, hvor vi fik løst en geocachegåde (adventurelab) og kom godt rundt i byen på den måde. Ingersheim, hvor vi var til vinsmagning hos en vinproducent og vi fik købt et par kasser god Alsacevin.
Desværre fik Pizza dårlig mave på grund af de godbidder, som jeg havde købt ved grænsen, så det var dejligt at have en have til lejligheden, så jeg hurtigt kunne lukke hende ud, når “det” trængte sig på.
Jeg besøgte en MaxiZoo og spurgte efter Canicur Pro. Jeg havde en prutpose med, hvor der stod Canicur Pro på. Og viste, at det var dette, jeg skulle have, for hund med dårlig mave. Ekspedienten kunne desværre ikke engelsk og forstod ikke hvad jeg mente og han viste mig bare en masse forskellige prutposer.
I løbet af disse 3 dage i Colmar fik vi tjekket vejrudsigten ved Comosøen og Gardasøen i Italien og vi overvejede at tage til Cannes længere nede i Frankrig, da vejrudsigten var bedre i Cannes. Men pludselig vendte det i Italien og der var nu dejlig solskinsejr. Så vi bookede en lejlighed via airbnb ved Gardasøen og valgte at booke et midtvejsstop i Schweiz, bare fordi ingen af os ikke havde boet i Schweitz før.
Onsdag den 27. september
Vi gjorde lejligheden ren inden vi kørte, selv om der var rengøring med i lejen. Jeg har det altid bedst med at aflevere lejemål ordentligt, især når jeg har hund med. Via airbnb giver man som lejer en vurdering af lejemålet og udlejeren, men udlejeren giver også en vurdering af lejeren. Og denne er vigtig, især hvis man skal kunne leje noget fremover.
Vi kørte mod Schweiz og fik ladet op på Allego-stander ved Basel. Derefter gik turen videre mod Alperne. Jeg havde fundet et lille hotel lige før den 17 km lange Gottardtunnelen.
Jeg var fuldstændig betaget af det smukke landskab ved Alperne. Har altid sagt, at Grønland er det smukkeste sted, som jeg har set. Men Alperne … det slår alt! Wooow, jeg var imponeret. Søren og jeg fik gået en dejlig lang tur på en af de trackingstier, der var nær hotellet og logget en del cacher. Jeg fik også udfordret min højdeskræk lidt ved de smalle gangbroer, som vi gik over på vores vandretur.
Pizzas mave blev igen fin og jeg fik sovet hele natten.
Torsdag den 28. september
Da vi kørte fra Colmar begyndte jeg at tælle antallet af tunneller, som vi kørte igennem. Da vi kom til Milano i Italien var jeg oppe på 45 tunneller. I Milano ligger Allegos eneste oplader i Italien, og vi skulle heldigvis runde Milano for at komme til Gardasøen. Vi fik ladet bilen op uden problemer.
Vi havde udset os nogle seværdigheder, som vi gerne ville se i Milano, så vi gav os i kast med at finde ind til centrum og finde en parkeringskælder, så bilen kunne stå fint der med hundene i bilen, mens vi gik en lille tur i centrum. Holey moley det skulle vi måske ikke have gjort. Centrum af Milano er svær at køre i. Lukkede veje, små veje, ensrettede veje og biler overalt. Vi fandt til sidst en parkeringskælder, hvor man ikke selv fik lov at parkere bilen. Det var nu yderst dygtige parkeringsfolk, som var meget venlige. Og de synes, at vores bil var fantastisk. Han kunne ikke få den til at køre, indtil jeg fik vist ham, at den ikke kan køre uden man tager sikkerhedssele på.
Hundene lå godt i bilen mens vi gik ind til det store torv med den kæmpemæssige domkirke. Desværre skulle man bestille tid for at komme ind i kirken (den 3. største kirke i verden)… øv at vi ikke havde set det på forhånd. Men vi fik set den udefra. Hvilket imponerende mesterværk og er udsmykket med over 3.200 statuer, heraf 2.245 statuer på kirkens ydermure og plads til 40.000 mennesker i kirken.
Nå, men efter vores visit i Milano kørte vi mod Gardasøen. Og vi begav os ud på motorvejene med det finurlige vejbetalingssystem. For hver gang man kører på en tilkørsel til motorvejen, så skal man trække en billet, og ved hver frakørsel, så skal man betale for at køre af motorvejen. Kan ikke helt forstå, at middelalderens romerne var så kloge og kunne bygge alt muligt enestående, men deres vejnet og betalingssytem …. det er håbløst irriterende.
Vi fandt vores lejlighed ved Gardasøen (altså 10 meter fra Gardasøen). Desværre var der ikke udsigt fra selve lejligheden, men der hørte en stor dejlig have med, som rent faktisk var en gammel olivenlund og her var der enestående udsigt. Jeg tænkte ofte på min mor, når jeg sad der og kiggede ud over søen og bjergene i baggrunden.
De 4 dage vi havde i lejligheden ved Gardasøen var ren afslapning og badning. Det blev til et par små udflugter til et kæmpe vandfald, lidt bjergvandring for at finde en cache i en gammel ruinby og ellers bare hygge og gåture langs vandet. Og så fik vi også pizza flere gange og det er nok det bedste pizza jeg har fået i hele mit liv. Uhmm italienerne kan altså lave pizza!
Nu begyndte Cocios mave at drille lidt, men jeg tror det var på grund af søvand (hundene var nemlig med ude at bade i Gardasøen, og Cocio hapser vand engang i mellem). Men jeg synes, at der var styr på Cocios mave om søndagen.
Mandag den 2. oktober
Vi tjekkede ud af lejligheden ved Gardasøen og drog mod Venedig. Vi havde fundet et parkeringshus, så hundene skulle være i bilen, mens Søren og jeg udforskede den meget anderledes by i et par timer. Undervejs måtte vi lade ved en Ionity-lader og betale for det. Det var vores første betaling af strøm for kørsel på denne tur. Så indtil da, havde vi kørt gratis.
Og hold da op, hvor er Venedig en særpræget by. Ingen veje, kun kanaler med vand og så gågader, nogle af dem brede og andre helt vild smalle. Vi startede med at tage en vandbus ind til Marcuspladsen, i bussen stod vi som sild i en tønde, det var egentlig ikke særlig behageligt. På den imponerende Marcusplads fandt vi en cache omgivet af muglere :-). Vi gik lidt rundt og fandt endnu en cache i noget smukt arkitektur (trappe). Jeg ville gerne have været ude at sejle i gondol, men der var ingen ledige og det var desuden også stjerne dyrt. Flere af gondolførerne stod også og kiggede i mobiltelefon mens de transporterede turister rundt og det så egentlig ikke særlig charmerende ud.
Efter et par timer og indkøb af et par små suveniers gik vi tilbage til parkeringshuset. Det første jeg så var, at Cocio havde skrabet sin snude (det gør hun, når hun forsøger at dække vandskålen til med hundetæppet). Og jeg fandt så også ud af, at Cocio havde haft dårlig mave og skidt på tæppet. Så jeg måtte gøre hundebur og tæppe rent. Jeg følte mig som verdens dårligste hundemor, at jeg ikke kunne være der for hende, når hun havde fået dårlig mave igen. Så vi tog hundene ned til kanalerne, hvor Cocio var ude at bade, for hun var altså lidt beskidt. Så sker der det, at hun skærer sig på et eller andet på trappen ved kanalen og nu bløder hun så også fra en trædepude. Amen for fanden da altså. Ikke den fedeste afslutning på en flot tur i Venedig. Så vi afbrød turen lidt tidligere end vi regnede med (for at rengøre Cocios trædepude) og drog mod et hotel uden for byen, som jeg havde fundet på en hotelportal, der hedder Adigo.
Hotellets restaurant var lukket om mandagen så vi kørte ind til byen for at spise på en helt almindelig texas-restaurant. Hundene måtte gerne komme med. Faktisk var der ofte hunde på restauranter overalt i Frankrig, Schweiz og Italien. Det var mere normalt end unormalt, at der lå en hund under en af bordene.
Vi fik heldigvis et værelse i stueetagen med stor terrassedør og lige ud til parkeringspladsen. Det skulle vise sig at være praktisk, da Cocio skulle ud midt om natten. Dette hotel (Hotel Villa Patriarca i Mirano) var faktisk det bedste hotel, vi boede på under hele vores ferie. Til morgenmad var der en tilhørende kaffebar, hvor man kunne bestille lækker cappucino eller espresso, som de kom og serverede.
Desværre lavede jeg lige et vrid i ryggen den dag, så bevirkede, at jeg fik hold i nakken. Det døjede jeg så med resten af ferien.
Tirsdag den 3. oktober
Vi havde ikke fået nok af Gardasøen og måtte altså lige have en overnatning mere ved denne enestående sø. Havde fundet en hotellejlighed i den nordligste by, igen et stenkast fra søen. På vej derop måtte vi igen lade ved en betalt el-stander. Samtidig fik jeg besøgt en MaxiZoo, hvor jeg fik købt noget af det foder, som jeg ved, at mine hunde trives godt på. Jeg fik enestående service fra en medarbejder, som anbefalede nogle tyggetabletter mod diaré. Det fik Cocio straks 2 af, og lige siden har hendes mave været tip top.
Dejligt hotel, som vi ærgrede os over, at vi kun havde booket en overnatning i. Skøn udsigt over søen fra balkonen. Det kostede et gebyr at have hund med, og manden i receptionen ville gerne lige se hundene inden han udstedte regningen, så han kunne se om det var store eller små hunde. Jeg hentede hundene og kommanderede dem i dæk. Han syntes de så søde og dygtige ud, og sagde, at jeg kun skulle betale for en og at de gik som medium-hunde. Det var lidt sjovt, for de jo er målt som ikke en gang intermediate i agility men store hunde.
Vi fik badet en hel del ved Gardasøen, men vores badetøj kom til at stinke af det søvand!
Onsdag den 4. oktober
Vi ventede med at tjekke ud til aller sidste øjeblik, da vi liiiige skulle have den sidste udsigt med inden vi satte snuden mod Østrig og alperne. Vi fik ladet på en Tesla-ladestation og det var så sidste gang vi skulle betale for opladning. Resten af turen var igen på de gratis Allego-ladestanderne. Turen til Østrig gik gennem det trafikale Brennerpas, hvor der var kø kø kø for lastbilerne i inderste vognbane. Det stod helt stille, mens personbiler i anden vognbane kunne trille afsted. Hvor er alperne bare fantastisk flot at køre igennem. Det gjorde ikke noget, at det ikke gik så hurtigt. På vej der til satte jeg noget musik på, og det var så indlysende at høre Sound of Music i dette smukke landskab.
Vi havde lejet en airbnb lejlighed i Tyskland i 2 dage lige nord for den Østrigske grænse, som hed Bad Reichenhall. Vi fandt så tilfældigvis ud af, at Sound of Music var filmet lige i nærheden i bl.a. Salzburg. Så dagen efter om torsdagen stod vi tidligt op, for vi havde en travl dag.
Vi besøgte Salzburg og de forskellige steder, hvor der var lavet optagelser. Bl.a. Mirabellehaven, hvor de synger Do Re Mi, Nonneklostret hvor Maria boede og kørte også forbi Von Trapps hus. Det var faktisk ret sjovt at se de steder og der var også teaterforestilling i Salzburg med Sound Of Music. Enestående flot by.
Om eftermiddagen fik jeg virkelig udfordret min højdeskræk. Vi skulle se Hitlers sommerhus – nærmere betegnet Ørnereden – Kehlsteinhaus. Man kører op i bjergene, hvor der er en stor parkeringsplads. Herefter kører man i elbus op til Ørnereden. Det siges, at Ørnereden blev givet til Hitler i 50 års fødselsdagsgave. Hitler boede faktisk i et stort hus neden for bjerget. Det siges, at han kun havde været i Ørnereden 14 gange og han led af højdeskræk.
Jeg havde det skrækkeligt med at køre derop i bus, men overlevede. Vi startede med at gå ind i en tunnel og med hitlers personlige elevator op til huset. Derefter gik vi ud til udkigspunktet og fik taget en masse billedet. Det viste sig at være en god strategi, for efter lidt tid kom der skyer forbi bjerget og udsigten forsvandt, da vi nu stod midt i en sky. Imponerende var det og sikke en flot udsigt. Jeg skal ikke kunne sige, om det var skrækkøreturen værd, men det er godt nok tæt på at være det.
Vi nåede også at køre ud til en smuk sø Königsee, inden turen gik hjemad mod vores lejlighed. Vi var godt nok trætte og mætte af oplevelser.
Fredag 6. oktober
Vi fik tjekket ud og begav os for alvor nord på, for vores ferie var næsten slut. Jeg havde fundet et lille hotel i Braunschweig 6½ times kørsel fra Bad Reichenhall. Så det var en længerer køretur vi skulle på, men når det er hjemrejse, så har jeg det fint med at tage nogle lange stræk.
Igen opladning på Allego-standere gik uden problemer.
Hotellet Aquarius lå i en hyggelig skov og på dejlig gåtur med hundene fik vi lige logget en cache. Da vi gik tur i skoven så vi pludselig noget murværk. Det viste sig at være en gammel skydeplads for nasisterne, hvor der også var blevet henrettet folk. Så makabert.
Hotellets receptionist vidste på forhånd, at vi havde hund med (det meddeleler jeg altid ved booking), så han havde sørget for, at vi fik det værelse, som lå tættest på bagudgangen med adgang næsten lige ved skovstien. Dejligt med omsorgsfulde hoteller.
Lørdag 7. oktober
Sidste del af vores hjemtur. Vi fik ladet op lige uden for Bad Reichenhall og kunne nu køre helt op til Hamborg, hvor vores næste opladning var. Hold da op…. det viste sig, at alle folk skulle igennem selve Hamborg, idet Elbtunnel var lukket hele denne weekend på grund af vejarbejde. Så vi fik lige en ekstra time med køkørsel gennem Hamburg, hvor vores navigation forsøgte at ledes os udenom de værste “røde veje”.
Vi stoppede ved Skandinavian Park og den eneste Allego -Stander var heldigvis ledig, og jeg fik tanket el mens vi handlede juleslik og luftet hundene. Så gik det ellers på fulde gardiner hjemad. Med endnu et ladestop hos Allego ved Slagelse.
Lidt eftertanker
Hoteller:
Vi undgik at leje hoteller, hvor hundene var for dyre at medbringe. Eller hvor der stod, at man skulle betale fx 200 i euro i indskud, som man får tilbage når man rejser igen.
Og en anden gang så tror jeg , at jeg vil have minimum 2 overnatninger ved hvert sted. Det er ekstremt megen pakken ud og ned og jeg mangler lidt noget “rejse-ro”.
Opladning:
Det var nemt at finde ladestandere via apps og de var aldrig optaget. Dog var den ene ladestander i Skandinavian Park netop blevet ledig da vi ankom. Vi brugte både Fiskerapp, better route planner og google maps til at finde ladestandere og vejen dertil.
Valuta:
Vi havde taget en masse euro med hjemmefra. Men har faktisk næsten haft svært ved at bruge dem. Selv i Tyskland tager de oftest kort nu. Eneste gange man skulle benytte euro var som tissepenge 🙂
Hunde med på ferie:
Ja, det kan sagtens lade sig gøre. Fremover vil jeg dog have helt særlige blandinger af foder med hjemmefra for at undgå maveproblemer. Jeg troede at jeg var smart ved at tage små 1 kg poser med af royal canin. Men det er jo nærmest et foderskift, hver gang man åbner en ny 1 kg’s pose. Så det har jeg noteret.
Ferie uden for sæson:
September og oktober ved Gardasøen, 25 grader, det er lige mig!! Jeg er ikke til de der 35-40 graders ferier i juli måned. Det er ihvertfald ikke sidste gang, at jeg holder ferie uden for sæsonen. Ulempen er bare, at det sandsynligvis går ud over nogle agilitystævner. Men so be it.
Elbil på ferie
Ja, det er genialt. Man får holdt sig nogle ordentlige pauser, når bilen skal oplades. Jeg kunne dog godt tænke mig nogle bedre bordbænkesæt og toiletter ved opladningspladserne. Det kommer måske med tiden, når elbilerne bliver endnu mere almindelige.
Vi fik kørt 4250 km med opladning næsten udelukkende på Allego. (havde kun 3 små opladninger i Italien, som vi ikke kender beløbet for endnu, da ikke alle opladninger er trukket på vores kort endnu).
.
.
.
Lone Sommers blog - makker.dk 