Familietur i Pinsen

Min storesøster (i midten), min lillebror og jeg. Vi elsker hinanden og vi elsker at være sammen.

Mens alle mine agilityvenner drog til Ribe i Pinsen til stort agilitystævne, drog min familie og jeg til Sortsø i sommerhus. Der er nemlig altid familietur i Pinsen. Normalt plejer mine forældre at være med, men pga. deres sygdomsforløb kan de ikke længere komme med. Men det forhindrer ikke min søster Mette med mand og børn, min bror med kæreste og børn samt min familie med mand og børn at tage afsted og holde traditionen i hævd.

Der var plads til os alle på vores store overdækkede terrasse i sommerhuset i Sortsø. Vejret var med os og det var næsten for varmt at sidde ude, men man må ikke klage 😉

Vi har været forskellige steder i Pinsen. Nogle år i nogle primitive strandhytter på Mols og et år i en spejderhytte på Helnæs (Fyn). I år blev det altså Sortsø i vores sommerhus. Min søster havde dog lejet et sommerhus i Sortsø, da 12 mennesker og 2 hunde i vores sommerhus nok var at presse citronen lidt meget.

Søren, børnene, hundene og jeg tog i sommerhuset allerede fredag. Resten af flokken ankom lørdag og blev til mandag eftermiddag.

Søren viser her sine evner i diciplinen discgolf. En sjov og aktiv sport for hele familien.

Der var rigtig god stemning og vi hyggede os rigtig meget allerede fra starten af. Vi fik spillet discgolf i nærheden af Bogø (Fanefjord). Det er en slags freesbee, som skal kastes hen i beholdere langt væk, og man har så fx 3 kast til at komme hen til beholderne og få den i kassen – nogle gange overskrides de 3 kast, men skidt med det 😉 . Jeg må indrømme (er ikke særlig glad for det), men jeg tabte faktisk på voksenholdet. Det er ikke særlig godt for en konkurrenceperson som mig, men de der discs var altså ikke lette at få til at flyve de rigtige steder hen. Og hvis man fik discen i en forkert retning, kunne man risikere, at den landede i de mange brændenælder (jeg var i shorts og dermed bare ben). Men det handler jo ikke om at vinde, det handler om at være med …. tsk tsk tsk 😉

Min nevø Magne var ude på mit paddleboard. Her har han sat sig ned, idet paddleboardet også kan bruges som en slags kajak.

Der var også flere af børnene, der var ude at prøve mit paddleboard. I det hele taget fik fjorden besøg af de vandglade unger og hundene flere gange. Laurits lånte min våddragt og var ude at snorkle. Der blev sågar også fanget hornfisk, idet super-over-fiskeren af dem alle (Daniel) lånte noget fiskeudstyr.
Vores eget vildmarksbad blev også brugt flere gange.

Min nevø Mikkel og niece Anna ude på bådebroen ved Sortsø.

I vinter fik vi fjernet et skævt og grimt blommetræ midt i græsplænen. Gennem flere weekender i foråret har vi rettet plænen ud og sået nyt græs. I december måned fik vi lagt nye dræn i haven og da intet gror om vinteren, lignede haven et bombet lokum af mudder hele foråret. Hele haven var stort set gravet op ved hjælp af maskiner. Så den så ikke pæn ud. Det gør den heldigvis nu. Det er dejligt med en stor åben have og græsplæne, hvor vi kan spille badminton og skyde med bue/pil efter en stor skive – og det blev selvfølgelig udnyttet.

Vores dejlige sommerhus i Sortsø. Der er næsten kommet græs op i hele havens plæneområde.

Søren og jeg vil begynde at udleje sommerhuset lidt mere i den kommende sæson, så det ikke kun er venner og bekendte, der kan leje huset. Vi overvejer at benytte airbnb, så vi ikke behøver at fjerne alle vore personlige ejendele.

Tak til min super dejlige familie for en vidunderlig Pinse.
Man må godt gentage en succes, ik’?

 

Reklamer

One Response to Familietur i Pinsen

  1. Mette Bitsch Larsen says:

    Søren….. disc’en lå jo under broen…. Snyyyyyd!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: