Skøn skøn vinterferie – mine big foot så lyset efter 20 år i gemmeren

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder :-)

Søren, Laurits og jeg lørdag formiddag. Emma er teenager og vil ikke med på billeder 🙂

Jeg havde arbejdet en hel del i november og december 2016 og havde derfor sparet mange timer op, som jeg valgte at afspadsere nogle stykker af her i børnenes vinterferie. Jeg havde for noget tid siden foreslået, at vi skulle tage til Sverige, og børnene ville heldigvis gerne med.

Søren, Emma, Laurits og jeg drog derfor afsted fredag i uge 6 (lige efter arbejde) mod Småland i Sverige, hvor vi havde lånt en af mine veninders ødegårde. Det tog knap 5 timer at køre derop.

Ødegården ligger i en skov tæt ved Virserum (40 km syd for Vimmerby). Søren og jeg har været på gården før (april 2015), så vi kendte til området og den smukke natur.

I denne vinterferie var vi så heldige, at der var nok med sne, så vi kunne lave en skiferie ud af det. I Virserum er der faktisk er en familievenlig skibakke med lift, skiudlejning og lille restaurant. Skibakken hedder Dackestupet.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Den skønne ødegård tæt ved Virserum. Skøn, idyllisk og hyggelig.

Lørdag og søndag havde vi bestilt skiskole til os alle, så vi stod tidligt op på en lørdag! Søren og børnene havde ikke prøvet at stå på ski før, så det var meget spændende, om det var noget, som de kunne lide. Det gik forrygende lørdag formiddag, men om eftermiddagen havde Laurits desværre et mindre styrt, da han skulle med skiliften op, så han fik et vrid i knæet. Det var godt nok ærgerligt, da han havde stor succes med at stå på ski. Hans glæde på slalombakken var stor, derfor var det ekstra ærgerligt, at han måtte tilbringe resten af ferien delvist på sofaen.

Emma og Søren fangede også skiløbet ret hurtigt. Både Søren og Emma fik hjælp af vores fremragende skiinstruktør Johan. Han var meget dygtig og super pædagogisk, selv om det hele var lidt svært at forstå (svensk). Jeg skulle lige have genopfrisket noget af plovningen, men så gik det også derudaf.

Pizza i sneen

Pizza i sneen

Lørdag stod jeg på de rigtige slalomski, da jeg ønskede at få grundindlært de rigtige metoder med rigtige ski på. Men søndag og tirsdag benyttede jeg mine egne “ski” (købt, da jeg boede i Nuuk). Det er nogle meget små ski, der hedder Big Foot. Man kan ikke plove med dem på, men man kan lave nogle små drej og trick med dem. De er smadder sjove.

Mandag havde vi en hviledag, og det var vist meget godt. Er du gal mand, hvor havde Emma, Søren og jeg ondt i lårmuskler og lægmuskler. Ja, vi kunne næsten ikke gå, så ømme var vi. Av av av. Næste gang vi skal på skiferie, så skal vi altså træne noget mere op til ferien.

Hundene var naturligvis med os og de havde mange dejlige gåture sammen med os i skovene.

Vi prøvede at fodre rådyr, elge og vildsvin på en lille foderplads nær vores hus, men desværre så vi ikke nogle dyr. Vi kun en masse spor i sneen, så vi vidste, at de var der.

Søren er meget hoocked på, at vi skal afsted på skiferie igen … det har jeg ikke noget imod 🙂

Jeg vil nok betegne denne ferie, som den bedste ferie, jeg har haft med Søren og børnene!!!!

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Kizz Me tjekker lige en hocksitz ud.

Reklamer

Så er vi igang med agility – Pizza er snart i klasse 2

Jeg havde ovenikøbet ikke min skridttæller på mig hele tiden, så det er sikkert blevet til meget mere.

Jeg havde ovenikøbet ikke min skridttæller på mig hele tiden, så det er sikkert blevet til meget mere.

Så skal jeg godt nok love for, at agilitysæsonen er gået igang. I dag har jeg været til agilitykonkurrence (kun store hunde) på Garbogård ved Hillerød. Et rigtig godt stævne.

Jeg løb 4 seniorløb (klasse 2) med Kizz Me og 4 klasse 1 løb med Pizza. Så det vil sige 8 løb i alt. Det blev til en del banegennemgange, baneløb, opvarmning og afskridtning.

Pizza var en stjerne, hun blev nr. 2 i både AG1 (løb 2) og nr. 2 i SP1 (løb 2). Så 2 pinde i bogen til Pizzapigen. Nu mangler hun bare 2 pinde mere, så er hun i klasse 2.

Det var en rigtig god stemning til agilitystævnet. Det er som om, at vi er en stor familie, som både griner og hygger os. Vi ser jo på en del agility sådan en dag, og man kan ikke lade være med at ærgre sig på andres vegne, når et smadder flot løb, som ellers er fejlfrit, bliver tilføjet med en vægring på sidste forhinding. Der lyder både uh og ih hvor ærgerligt.

Jeg løb jo seniorløb med Kizz Me, og hun havde en vild sjov strækning i dag, hvor hun bare løb lige frem i en tunnel langt væk. Ja, jeg kunne ikke lade være med at slå en skraldlatter op og det kunne de andre tilskuere hellere ikke.

Jeg kunne vælge mellem store stykker hundelegetøj som præmie, men mit valg af præmie faldt på denne klikker, som er støtte for Hundesport Mod Cancer.

Det var så skønt at være til agility igen. Se bare her i denne video, hvor meget Pizza elsker det:

I onsdags måtte jeg skrive en mail til min gamle DcH klub, at jeg desværre måtte indse, at jeg blev nødt til at flytte klub for at få noget mere træningstid. Det har taget mig lang tid at tage mig sammen, da jeg holder meget af de folk, der er i den gamle klub.
Jeg er blevet overflyttet til DcH Næstved og var allerede til træning lørdag eftermiddag. Super dejlig klub, hvor vi har 2 store moduler fremme til at træne på og mange ligesindede medlemmer, som har hunde på samme niveau som mine.

Jeg glæder mig til min agilityfremtid!