Fjernstyring af agilityhund

Når knæet gør nassss….

Sidste mandag til agilitytræning hos Channie fik jeg lavet et dumt vrid i mit knæ. Det har så drillet mig on off hele ugen, hvor jeg har lidt smerter. Især når jeg skal bøje knæet for meget (fx når jeg går op og ned af trapper).

Men det holder mig dog ikke fra at “” til agility. Hver tirsdag træner jeg sammen med en flok gode venner i Ringsted. Faktisk følte vi os alle 3 på holdet lidt amputeret i tirsdags: En havde knæproblemer, en havde problemer med vejrtrækning og så mig, der ikke kunne løbe. Vi udnyttede dog situationen og fik trænet lidt på fjernstyring af vores agilityhunde – sådan lidt ala Stanislav fra Rusland, der vandt VM i agility for nylig. Han er faktisk mit store idol. En kæmpe mand, med lidt for mange kilo vægt, som har lært sin hund fjernstyring. Det ser så bragende godt ud.

Jeg forsøgte mig med en masse verbale kommandoer i tirsdags til træningen. En masse af disse kommandoer kan jeg takke min hvalpeinstruktør Johanna Allanach for. “Left” og “Right” kommer virkelig på prøve, når Pizza skal dreje den ene og anden vej. Jeg skal bare lige lære at time det lidt bedre i fremtiden. Men fremtiden ser lys ud.

Sådan så træningen ud:

Tak Marianne for at filme Pizza og jeg. ❤

 

 

.

4-dages miniferie på Bornholm

For mange måneder siden besluttede jeg mig for at tage til DKK kreds 8’s agilitystævne på Bornholm i den midterste weekend i september. Jeg tjekkede færgebilletter, og de var billige, hvis man tog over Ystand til Rønne allerede torsdag morgen, altså 2 dage før stævnet. 99 kr. for en færgebillet med bil. Det var da billigt og hvis jeg kunne finde et billigt hus at leje, så var det jo toppen. Airbnb blev trawlet tynd og pludselig fandt jeg en lille hytte, der lignede  noget fra 70’erne med alle de retro-ting, der var på hylderne. Så det var med en vis skepsis, at jeg bookede hytten, for der var kun billeder af hytten indefra.

Sådan så retrohytten ud. Der var pænt og nydeligt. Og min frygt blev gjort til skamme. Herlig overdækket terrasse med modne jordbær i urtepotterne. Der var ingen have til hytten, men det gik fint, for luftemuligheder var jo lige uden for hytten i skoven.

2 cacheture ledte os forbi denne kirke, som er utrolig smuk. Der var en kirkemand indefor, som fortalte os lidt om kirkens historie og om det flotte moderne alter-maleri.

Søren havde fået fri, så han var med derovre. Børnene går jo i skole på hverdage, så de var hos deres mor.

Alle de gange, hvor jeg har været på Bornholm, så har jeg boet ved Gudhjem, Hasle, Dueodde eller andre steder ved kysten. Aldrig ved Rønne, altså Bornholms ”hovedstad”.

Hytten lå på Stampen Vej 4 lige uden for Rønne og var et anneks til ejerens hus. Det var ganske rigtigt en retrohytte, men alt var fint og ordentligt, så her vil jeg gerne bo igen en anden gang. Der var en bette stue, soveværelse, badeværelse og køkken på ca. 2 m2. Og så var der en dejlig overdækket terrasse. Det føltes som om, at hytten lå inde i en skov, så vi bemærkede ikke, at der var blæsevejr de 4 dage.

Planen var, at jeg de første to dage inden agilitystævnet ville udforske Rønne by. Jeg havde fået flere tips af en af mine geocachingvenner Wilfred til nogle gode cacher i Rønne. Den første cachetur vi kom ud på var en multicache, hvor vi blev dirigeret rundt i byen og skulle udforske nogle gps-steder og tælle fx vinduer for at få næste gps-position. På turen mødte vi tilfældigvis en “indfødt” som fortalte os om det hus, vi stod ved, at det var en gammel gård, som lå lige uden for bymuren i gamle dage. Turen hed Brosten og gamle huse.

Næste cachetur var en historietur, hvor vi kom rundt for at se relieffer og steder, hvor russerne havde bombet Rønne efter 2. verdenskrig var slut. Det er en helt anderledes krigshistorie Rønne har i forhold til resten af Danmark. Enten har jeg ikke hørt ordentlig efter i historietimerne eller også har jeg glemt, hvad Bornholmerne var igennem i forbindelse med 2. verdenskrig.

En tur rundt i Rønne by for at se på relieffer. Et af stederne blev vi budt på kaffe hos en keramikforretning. Rønnes befolkning er virkelig søde og rare, vi følte os ihvertfald meget velkommen, hvorend vi gik hen.

 

En cache ledte os ud til et sted, hvor der var en slags lagune mellem klipperne. Jeg skulle dog ikke nyde noget af en badetur … havde heller ikke badetøj med 😉

 

Vi var på jagt efter en bestemt cache fredag eftermiddag i nærheden af Døndalen. Vi kunne ikke finde den, og gik så op i Døndalen. På vej ned fik jeg pludselig en lys ide om, hvor cachen kunne være. Jeg havde ret. Vi skulle ind i en tunnel. Utroligt hvad man gør for at finde en lille beholder og et stykke papir 🙂

Faktisk var Søren og jeg så fascineret af Rønnes historie, at vi fredag formiddag besøgte Rønne Museum. Vi regnede med at få en time til at gå derinde. Men inden vi havde set os om var der gået 2½ time. Utroligt spændende især med guld-gubbernes opkravning m.v.

Vi kom på museum … altså som besøgende 😉

Lørdag og søndag stod i agilityens tegn hos DKK kreds 8. Et super hyggeligt stævne (kun 1 bane = afstressende), hvor det var lige ved og næsten med Pizzas ene springløb, hvor hun blev nr. 2, kun 8 hundrededele af et sekund fra at snuppe certet og 1. pladsen. Hun blev også nr. 2 i spring åben.

Der var ikke så mange seniorhunde tilmeldt. Vist nok kun 3 store i alt. Kizz Me vandt 4 ud af 6 løb.

Pizza var virkelig i hopla til agilitystævnet.

Der var mega blæsevejr lørdag og søndag. Jeg havde ikke hårtørrer med til Bornholm, så håret blev (hurtigt) lufttørret.

Ditte Wolsteds datter Kimmie på 14 år havde jeg set løbe agility til DM i august måned. Hun fik lov til at låne Pizza til dette stævne på Bornholm i 3 løb. SÅDAN! Det klarede de til UG kryds og bolle. 2 fejlfrie løb og 1 løb med 5 fejl. Det må da siges at være bestået! Hvis alt går vel og de får løbet udtagelsesløb, kan det være, at de skal prøve sig med junior DM i agility næste år.

Mens jeg løb agility lørdag og søndag var Søren forskellige steder rundt på Bornholm. Både med drone og på cachejagt. Dejligt, at han ikke bare sidder og keder sig ved ringsiden til agility, men selv søger udfordringer.

Generelt var der dejligt vejr på Bornholm. De 2 første dage var skønne og de 2 sidste dage var med rigtig hård vind. Flere af teltene på agilitypladsen blæste i stykker. Færgen hjem var også udfordrende for nogle. Jeg har aldrig været søsyg, og blev det heller ikke på denne tur, men jeg kunne se flere kaste op og have det rigtig dårligt. Der blev brugt en del af de hvide papirsposer ved de forskellige borde.

 

Det var så tredje gang i år, at jeg var på Bornholm. Det er en ø, som jeg ALDRIG bliver træt af at besøge. Der er altid noget at se, som man aldrig har oplevet før.

 

DM i agility – I AM BACK!

På vej i mål

Hoooooney I am hooooome! Sådan en følelse har jeg lige nu. Jeg er endelig kommet hjem igen efter en lang rallyferie med Kizz Me. Nu er det Pizzas tur til at give den gas og jeg nyder igen min gamle hobby: Agility.

I weekenden var jeg til DM i Vejen, hvor Pizza og jeg vandt sølv sammen med holdet Hans og Tøserne.

At løbe fejlfrit i mål til DM er den fedeste følelse!!!!! Det har jeg meget svært ved at skjule. Der er ikke så meget jantelov i mig.

Her er dog lidt historie om tiden op til DM:

Pizza havde jo hvalpe i foråret, så derfor havde jeg på forhånd lagt op til, at jeg ikke skulle på noget hold agilitymæssigt i år, da jeg jo ikke kunne yde en hel sæson for et hold.

Pludselig en dag så jeg, at det hold, som jeg delvist var med på sidste år, manglede en hund til deres hold Hans og Tøserne, da holdet havde fået en skadet hund. Jeg blev spurgt om jeg ville på hold resten af sæsonen, og svarede ja. Jeg har lige nøjagtig nået at være på hold til 2 stævner for at opnå udtagelse til hold-DM i agility.

Sødeste Pizza – sølvvinder hold DM 2019 i agility

På facebook har holdet en lukket gruppe, hvor vi diskuterer strategi for vores løb, tilmeldinger til konkurrencer, giver opbakning og aftaler en masse om, hvordan vi skal løbe. Der er ingen af os, der træner på samme hold eller i samme klub, vi kender bare hinanden utrolig godt gennem mange år på agilitybanerne. Dette sammenhold og aftale om, hvordan vi løber til DM tror jeg har været med til, at vi virkelig gjorde alt, hvad vi kunne, for at komme på skamlen.

Vores holdkaptajn skrev følgende: Kære Teammates, this is your captain speaking😄 glæder mig til vi skal gi den max gas i weekenden og vi går efter medaljer, hvis nogen skulle være i tvivl. Dorthe har som den eneste også kvalificeret sig individuelt og vi hepper højlydt på dig🇩🇰👍🏻 pøj pøj til os alle

Jeg skrev bl.a. følgende til vores holdkammerater: Vi kan sagtens gøre os gældende. Jeg vil foreslå en strategi med stille, rolige sikre løb. Det kan godt være, at vores tider ikke vil være himmelske, men det er trods alt vigtigere at være fejlfri. Prøv at se, hvordan folk vandt NM.

… og sådan blev vi bare ved med at gejle hinanden op.

Vores dejlige hold med god holdånd

Holdånden fortsatte dagene op til DM og under selve DM. Vi var fuldstændig enige om den fælles strategi: Sikre holdløb, stille og roligt (som det nu kan være med en hurtig hund), tager ingen chancer. Fejlfrit løb er bedre end en nedrevet overligger med en hurtig tid.

Lørdagens holdløb gik rigtig godt. Der var 3 fejlfrie hunde ud af de 4 første hunde, og da jeg altid løber sidst, satsede jeg alle bananer for at lave en hurtigere tid, da vi jo på den måde kunne forbedre vores tid. Pizza blev desværre disket, men vi havde jo stadig 3 fejlfrie hunde igennem, og det var målet, da de 3 bedste hunde tæller på holdet.

Lørdagens resultat var, at vi lå nr. 3. Hold da op, hvor blev vi tændte af det. Vi kunne pludselig se, at der var mulighed for at ende på skamlen til DM. Så da vi kørte fra DM-pladsen og hjem til kroen for at slappe af og lade op, kom vi til at runde McD og fik en stor is. Ups.

Lørdag aften på Mikkelborg Kro var smadder hyggelig. Susanne og hende søn Julius, Serine, Dorthe og jeg fik dagens ret på kroen og vi fik vist også nogle øl eller 2 eller 3 (altså ikke Julius). Snakken gik og vejret var dejligt. Vi sad ude til kl. 22 i shorts/nederdel og t-shirt.

Selfietime. Susanne jeg og Serine.

Dorthe min holdkammerat og jeg delte værelse og vi sov begge meget urolige den nat. Tror vi var virkelig spændte på, hvordan søndagen ville ende.

Søndag mødte vi op på pladsen kl. lidt i 8 og der blev uddelt flag og sunget nationalsang. Det er meget festligt. Heldigvis blev der i år ikke uddelt en gammel dansk eller anden bitter. Jeg har altid syntes, at det alkohol om morgenen til DM var malplaceret til sådan en sportsbegivenhed.

Så gik finalerne igang. Først de små hunde og så mellem hunde. Holdenes startrækkefølge er sådan, at gårsdagens dårligste resultat starter og til sidst de bedst placerede hold. Dermed bliver det mere og mere spændende efterhånden som dagen går.

Så blev det endelig de store hundes tur. Jeg var så spændt, at mens jeg sad og så på de små og mellem hunde målte jeg min puls, den lå på 100-105, hvilket jo ikke var så godt.

Dommeren Helge Himle fra Norge havde tegnet nogle rigtig gode DM baner. Der var nogle drilske ting på banen, men ikke noget, som vi ikke kunne løse. Da det blev vores holds tur var holdet stadig helt enige om, at vi skulle løbe sikkert og forsøge at løbe fejlfrit.

Gitte og Tag startede med at løbe fint, men fik 5 fejl på vippen og 5 fejl på balancen. Men de kom igennem!!! det var vigtigt. Så kom Camilla og Halina, desværre en disk. Så kom Dorthe og Cyber, fejlfrit (som dagen før)! Derefter var Hans på banen, disk. ….. F-F-F-ordet …., så afhang det hele ligesom af Pizza og jeg. Vi skulle jo have 3 hunde igennem banen og nu var 2 hunde pludselig disket ud af 4.

Da jeg skulle ind på banen blev mine ben pludselig tunge, men jeg fastholdt fokus, lavede et par lydighedsøvelser med Pizza. Da jeg stod klar til start tog jeg en dyb indånding og tænkte … det her kan jeg godt. Mit mål var at komme fejlfrit igennem, skidt med store buer og skidt med skodhandling – jeg skulle BARE igennem fejlfrit, for ellers var vi røget ned på en dårlig placering. Sørme om ikke om Pizza og jeg gjorde det …. vi løb fejlfrit og sikke en glæde.

Her er mit løb:

Vi endte som sagt med at blive sølvvinder. Det føltes som om vi vandt, for vi vandt på sammenhold og holdånd. Jeg er bare så stolt af mine holdkammerater. Vi gav alt hvad vi havde i os og vi havde troen på, at det kunne lade sig gøre. Bedst af alt var, at alle på holdet havde ydet en indsats, som bevirkede, at vores hold endte så flot.

Dorthe og jeg havde en fantastisk tur til Vejen. Hun er en herlig rejsekammerat og det går også fint med hundene på hotelværelse og i bilen.

Tak fordi du læst med så langt. 🙂

I AM BACK!

 

Kizz Me’s sidste DM i rallylydighed

Tilbage i april måned havde Kizz Me to blændende gode rallyprøver, hvor hendes points var så fine, at hun blev udtaget til DM i rallylydighed. – Der var DM her i weekenden.

Op til DM har jeg haft svært ved at finde motivationen til træning, men fik dog slæbt mig ud i haven og fik trænet nogle svære momenter så som tunnel og fremsending til kegle ved spring. Ligeledes har jeg haft trænet dobbelt-spring, som Kizz Me syntes er svært, når jeg ikke løber med.
Jeg havde ligeledes aftalt med en god rallyveninde Birgit, at vi skulle træne sammen onsdagen inden DM. Den onsdag fik vi trænet to af dommer Majkens tidligere baner, så vi var forberedt på Majkens banestil. Flere af øvelserne så vi faktisk gå igen i banen til DM 😉
Birgit og jeg fik en god træning og vi afsluttede med at give hinanden en tøselussing, så vi kunne tage os sammen lørdag til DM.

Kizz Me en glad rallyhund

DM startede fint med indskrivning, indmarch med Odense Pigegarde (og ja, jeg gik i takt og fløjtede med på melodierne) og snak med venner fra hele landet. Hele landsbyens bygade havde flag-allé, det var virkelig festligt.

Der var god stemning og alle kom frem til start selv om det blev lidt hektisk for enkelte personer pga. en lastbil, der var væltet på motorvejen og spærrede det hele.

Desværre var startlisterne opstillet i alfabetisk rækkefølge efter hundenes stambogsnavne, så Asasara-hundene skulle starte. Kizz Me skulle åbne hele ballet, og hvis der er noget, jeg hader, så er det at være nr. 1 på startlisten. Jeg elsker at have god tid til at forberede mig og få banens øvelser helt under huden ved at se minimum 5 hunde før mig. Det var der desværre ikke noget at gøre ved.
Messi (Kizz Me’s afkom fra hendes første kuld) skulle starte lige efter os, så jeg så ikke så meget af hans bane, da jeg koncentrerede mig om Kizz Me, da vi lige var kommet ud. Øv øv igen med den alfabetiske rækkefølge.

Det her var for svært for Kizz Me. Hundemad mellem 2 spring. Hun spiste ikke noget, Men hun mistede springøvelsen, og hun mistede en øvelse lige ved de to spring.

Starten af min bane gik ikke så godt. Kizz Me startede første øvelse med -3 point pga. en ommer (skift foran hen med 2 spring). Så en fin vending foran springene og dernæst bakke på højre side. Det kunne hun slet ikke, da hendes bagdel svingede ud i en vinkel på over 90 grader, og så er det minus 10.

Når der er spring på banen kigger Kizz Me meget efter dem, da hun jo er en gammel agilityhund. Heldigvis tager hun ikke springene, selv om vi skal lave en vending lige før et spring. Men til gengæld kunne kun ikke håndtere den meget duftende madskål med hundemad. Prøv at se billedet ovenfor. Kizz Me skulle have stået stille lige bag ved springet og så springe tilbage, men hun valgte at gå udenom. Det var som om at hundemaden trak i hende.

På det tidspunkt i baneforløbet havde jeg så mistet 2 øvelser og så vidste jeg godt, at det DM løb var kørt og at jeg ikke kom med til finalebanen. Fra da af gik jeg upåvirket og glad videre. Kizz Me kunne ihvertfald ikke lure mine tanker om, at vi lige havde mistet en finalebane og at det hele faktisk var slut næsten inden vi havde gået 5 skilte. Kizz Me kunne jo ikke gøre for det og det kunne jeg heller ikke, nu skulle resten nydes på bedst mulige måde.

Fuld fart i indkald fra hendes stå ved kegle.

 

Fin højrehandling.

 

En af Kizz Me’s yndlingsøvelser, er “bak fremad”. Man kan tydeligt se på dette billede, at hun bevæger sig bagud og at halen kører.

 

Måske en anelse for langt fremme i fri ved fod 😉

 

Cirkel i gang rundt om fører, det går ikke stille af sig.

 

Vi har lige passeret målskiltet og så kan Kizz Me ikke længere holde sin pladsposition, det er også lige meget, for bedømmelsen slutter her 🙂

Resten af dagen til DM fik jeg til at gå med at se på rally, heppe på mine afkom i både rally og LP. Der var 7 asasarahunde med i alt, så jeg havde lidt at se til, og nåede ikke at se alle. Jeg så heldigvis begge Chats baner, hvor han gik rigtig fint. Han blev nr. 2 til DM i rally ekspertklassen. Det er ret vildt. Og hvor er jeg dog glad på Mettes vegne. Det var lige før jeg holdt vejret i 2½ minut, når de var på banen.

Da jeg gik lidt rundt på pladsen var der flere, der kom hen og spurgte: “nå, hvordan er det gået i dag”. Efterhånden blev jeg ret træt af at skulle fortælle, at det ikke var gået godt og at vi blev IB’et, men det kunne folk jo ikke vide, så jeg svarede pænt på spørgsmålet hver gang. Jeg har jo også virkelig mange dejlige hundevenner, så øh, sådan er det jo bare … 😉

En af de bedste kommentarer jeg fik var fra Johanna A. Hun sagde, at jeg havde en total fed måde at gå på banen, selv om jeg godt vidste, at jeg var blevet IB’et. Det var en fornøjelse at se.

Og en anden kommentar fra facebook er fra Birgit, der varmer rigtig meget: “I er et 🌟 team❤️. Jeg holder så meget af din tilgang til dine hunde, trods dårlig start på banen, fører du din hund igennem resten med den skønneste attitude, og får det bedste frem i Kizz 😍 Se det’ er verdensklasse hundefører 💪🏼”

Her er video af Kizz Me’s og min bane til DM. Der var ihvertfald 3×10 point i fradrag, et par ommere og det løse. Det giver “ikke bestået”. Men bortset fra det, så var det en total fed bane, som dommeren havde tegnet. Jeg kunne have fundet på de samme drilske og spændende baneflows 😉

Kizz Me er 10½ år nu. Og om 1 år er hun så 11½ år, jow jow en blondine kan godt regne – og så plejer bentøjet på ældre hunde ikke at være det bedste, så der er hun måske pensioneret. Næste år er agilityår for mig. Det er den sport, der står mit hjerte nært og det jeg brænder for. Og det er ikke noget svært valg for mig at vælge agility frem for rally, når DM bliver afholdt næste år, for der bliver det hele slået sammen. Det bliver årets festligste begivenhed til Hund i Fokus.

Jeg har tilmeldt rallyprøver med Kizz Me i Ballrup om et par weekender og derefter er der rallypause på ubestemt tid.

 

En amputeret ferie

En lidt underlig overskrift “en amputeret ferie”, men det var faktisk, hvad det var. I uge 29 havde min mand Søren en uges ferie, men den var sådan lidt afbrudt af, at min papdatter Emma havde enkelte forskudte dage, hvor hun skulle på arbejde (hun har fået arbejde på McD i fritiden og dermed også i sin skoleferie). Det blev dog heldigvis til næsten en uges ferie i vores eget sommerhus på Falster – deltvist med Emma.

Vores sommerhus i Sortsø. Vi sidder ofte ude på den overdækkede terrasse, hvor der både er plads til spisebord og stole samt sofasæt.

Jeg var på arbejde hver dag i uge 29, men når jeg havde fri, kørte jeg direkte til sommerhuset. Det ligger heldigvis kun 55 minutters kørsel fra mit arbejde, så jeg følte, at jeg havde sådan lidt ferie med familien.

Jeg er lidt af et friluftsmenneske. At komme ud at vandre eller ud på havet er noget jeg kan lide. Her er jeg på mit elskede paddleboard.

Flere af eftermiddagene og en enkelt aften var jeg ude at bruge mit paddleboard og jeg var også ude i dobbeltkajak med Laurits, min papsøn. Og næsten hver aften var vi også i vores vildmarksbad. Det er altså en super investering og meget hyggeligt at sidde der i det varme vand, som er opvarmet ved hjælp af en integreret brændeovn.

Jeg er ikke ene om at elske at komme i vildmarksbad i Sortsø.

I en af ugerne i sommerferien er der et ugelangt agilitystævne, som trækker folk til fra ind- og udland. Jeg har ikke deltaget i flere år, da jeg helliger mig familielivet. En af mine hvalpekøbere fra Estland kommer hvert år til dette stævne og i år fik jeg lejlighed til at møde hende igen. Det var sørme skønt at se hende og Tju Bang igen. Martin kom også lige forbi med Pink (det er mor til Tju Bang – hun var min udstationeringstæve).

Her er Kizz Me (oldemor til Tju Bang), Pizza, Tju Bang og mor til Tju: Pink.

Uge 30 er arbejdsuge. Så er der ferie i uge 31 og 32.

For et halvt års tid siden skrev jeg et indlæg på facebook og spurgte om der var nogle med sommerhus, der kunne tænke sig at bytte sommerhus med os en uge. Det er jo ganske gratis at bytte og samtidig kommer man ud og ser lidt nyt. Helle (som jeg kender fra hundeverdenen) skrev til mig, at det var hun med på. Derved kom det i stand, at vi kom til Hurup Thy i en uge.

I uge 31 ankom vi til et dejligt sommerhus tæt ved vandet (stenet strand, men vi badede med sko på). Emma var desværre ikke med derop, da hun næsten skulle på arbejde i Næstved hver anden dag i den uge. Så vi kunne ikke få det til at gå op, ej heller hvis hun tog et tog til Struer så skulle hun hjem igen dagen efter. Så hun måtte blive hjemme, men hun er jo også gammel nok til at finde ud af det. Uha som tiden går.

Et dejligt billede af hundene og jeg ude på en af vores mange gåture ved Draget.

Der var rigtig fint vejr i Hurup det meste af tiden. Dog var der enkelte regnbyger og Søren og jeg slog tiden ihjel med nogle spil. Det var virkelig hyggeligt at prøve nogle nye spil i sommerhuset. Jeg elsker at spille spil. Mine yndlingsspil er skip-bo og rummicup. I sommerhuset spillede vi sorteper og alfabet.

Vi spillede mange spil og her er vi igang med alfabet, som virkelig fik vores hjerneceller i gang.

Jeg var hver morgen ude at gå en lang tur med hundene i det naturskønne område. Nogle ture blev længere end andre. Men jeg gik ca. 3-4 km hver morgen. At høre vandets bølger og fuglenes kvidren er som et boost til mig. Elsker det virkelig højt.

Pizza i en flot solnedgang i Hurup Thy (Draget)

Mandag tog vi til Hanstholm for at se  bunkersmuseum. Vi kom med på en rundvisning, der tog over en time. Men det kunne vi slet ikke undvære. Det var en virkelig god fortæller, som var meget engageret og vidste bare ALT som i ALT om bunkers og Hanstholm. Derefter kom vi ind og så en restaureret bunker, så man kunne forestille sig, hvordan tyskerne havde boet. Vi besøgte også bunkers, der bare står og forfalder lige så stillet. Det var uhyggeligt, for der er virkelig mørkt derinde.

Vi udforskede virkelig mange bunkers. Der er godt nok mørkt dernede i dybet.

Vi var en smut i byen Agger for at bade i Vesterhavet. Jeg skulle dog ikke nyde noget. Der var fralandsvind og så var vandet bare pisse koldt. Og det er bestemt ikke noget for mig, for jeg er en værre frossenpind.

Søren og Laurits er ude at bade i Vesterhavet.

Tirsdag tog vi en tur i Sydthy Kurbad. Tirsdag er der nemlig adgang for teenagere og Laurits er jo 13. Det var virkelig skønt at prøve alle de saunaer, boblebade, varme bade og fodbad. Vi fik over 4 timer til at gå derinde og jeg var ved at gå helt i opløsning til sidst. Det var heller ikke så dyrt og det er klart noget jeg kan anbefale, hvis man er til wellness.

Torsdag var vi en tur til Thyborøn. Vi valgte at køre “nedenom” for at få en lille køretur ud af det. I Thyborøn er der virkelig mange bunkers på standen og vi var inde i mange af dem. Vi skulle selvfølgelig også lige finde en cache i en af de mørke bunkers. Vi var også på udkig efter en anden cache i en stor firkantet bunker, men der skulle man helt ned på maven for at møve sig ind … så det droppede vi. Tooooo scary.

Thyborøn har mange bunkers på stranden

 

En af vores grunde til at komme til Thyborøn var også at besøge Flemming og Ruth. To meget søde hvalpekøbere, som har hvalp efter henholdsvis Kizz Me og efter Pizza. Så der var selvfølgelig også lejlighed til at tage et familiebillede.

Alfa og Enter. Kizz Me (mor til Enter) og Pizza (mor til Alfa). Herligt familiefoto.

Flemming og Ruth inviterede os med på fiskerestaurant om aftenen. Vi fik simpelthen det skønneste måltid, som jeg sent glemmer. Havkat til forret og pigvar til hovedret. Jeg var desværre for mæt til at få dessert. Sikke en hyggelig aften.

Virkelig lækker mad på fiskerestauranten La Mar i Thyborøn.

For at komme fra Thyborøn til Agger (hvor sommerhuset ligget i Hurup), bliver man nødt til at tage en lille bitte færge. Den er flere afgange om dagen, men sidste afgang er kl. 20. Vi nåede lige nøjagtig den sidste afgang fra Thyborøn. En lille tur over Limfjorden og så var vi i Agger. Tror det tog 10 minutter.

Den nuttede færge mellem Thyborøn og Agger Tange

I nærheden af sommerhuset i Hurup ligger der et område, hvor der er fyldt med gravhøje. Vist nok 32 gravhøje meget tæt ved hinanden. Faktisk stod Søren og jeg et sted, hvor vi kunne se 18 gravhøje på en gang. Jeg har aldrig set noget lignende. Det var faktisk en cache, der ledte os ud i området. Dejligt at bruge geocaching som en turistguide. Laurits var desværre ikke med ude på den gåtur, da han havde behov for at være hjemme den dag og se på iPad.

Panoramabillede af nogle af gravhøjene. Området kaldes for Oldtidshøjene.

Der var også tid til hygge og ikke kun en masse besøg og seværdigheder rundt omkring. Vi var ofte ved stranden og gå ture eller legede “find mig” via walkie talkie, hvor vi skulle beskrive, hvor vi var løbet hen og så skulle den anden finde os.
Stranden ved Hurup er fyldt med fantastiske smut-sten. Vi fik afprøvet vores smut-ekspertise og jeg fik helt ondt i armen til sidst, da vi fik lavet en lille konkurrence om, hvor mange gange smut, man kan lave.

Laurits slår smut.

Det var en dejlig uge i Hurup Thy og på vejen hjem mod Sjælland slog vi lige et smut omkring Silkeborg og besøgte mine forældre.

Kizz Me også foreviget i en smuk solnedgang

Uge 32 var sidste uge af vores ferie og Søren og jeg ville gerne have været i vores eget sommerhus, men Laurits ville ikke på ferie mere (han er autist), og vi bliver nødt til at tage hensyn til, hvor meget han kan håndtere og har lyst til. Så vi valgte at blive hjemme i Toksværd den sidste uge. Det vil sige, at de 2 uger, hvor jeg havde ferie var jeg i Hurup den ene uge og så hjemme i Toksværd den anden uge.

Det var jo ikke så meget ferie vi har haft med Emma i år, så vi tjekkede vejrudsigt og vi tjekkede Emmas arbejdskalender og for at få en hyggedag sammen med Emma tog vi i Tivoli tirsdag. Og hvilken dag det blev. Vi havde det sjovt alle sammen og jeg elsker halv-vilde forlystelser (bare man ikke kommer for højt op). Det gør ungerne heldigvis også.

Her sidder Emma og jeg forrest i en af Tivolis forlystelser. Grunden til at håret er “højt” er at vi hænger med hovedet nedad!!!

Så alt i alt en noget amputeret ferie, men rigtig god ferie alligevel, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg har taget 4 kg på i ferien, så nu står den på slankekur, så jeg kan løbe stærkt til de kommende agilitystævner 🙂

Tak fordi du gad at læse helt til slutningen af mit blogindlæg 🙂

 

 

 

Pizza 5 år

Hold da op – allerede 5 år. Utrolig som tiden går. Pizza fylder år i dag og jeg har købt en fødselsdagsgave til hende. En ny tunnel, der er skridsikker indvendig. Glæder mig til at tage den i brug, skal dog lige have fyldt sand i Jenny Bags-tunnelholderne.

Pizzas første agilitycertifikat

Der var varslet hedebølge til agilitykonkurrencen hos Sydfalster Agilityklub. Jeg tænkte så, at jeg ikke ville sidde og koge i et telt, men have lidt luft omkring mig. Jeg købte derfor en parasol for et par dage siden. Og det var klogt!

Total retro mødte jeg op med blot et hegn, stol og parasol i dag. Fuldstændig som da jeg gik til konkurrencer for 25 år siden. Der sad man også bare med parasol eller strandtelt rundt omkring agilityringene, og nogle sad også bare på et tæppe.

Eneste nye i dag var, at jeg også havde et sølvcover, til at lægge hen over hegnet. Pizza havde det heldigvis ikke for varmt på noget tidspunkt. Så min strategi virkede.

Det var et rigtig fint stævne, som klubben havde fået stablet på benene. I går var der klasse 1 og 2 stævne. I dag var det kun for klasse 3. Det fungerede rigtig fint og der var god stemning. Klubben har endnu ikke den store erfaring i stævner, men de er godt på vej. Fx havde de lavet stort set ens startlister i alle løb, og den går ikke ifølge reglerne. Jeg var en af de første i alle 4 løb, og det var jeg ked af, da jeg gerne vil have mulighed for at se de andres løb inden jeg selv skal løbe, da der godt kan være forskel på handling og hvor langt man når, i forhold til den banegennemgang man har nået. Og hvis jeg hver gang skal starte klassen, bliver jeg frataget denne mulighed i hvert eneste løb. Jeg skrev om det på facebookbegivenheden og de tog det til sig, og sendte et nyt katalog ud. Dejligt med en klub, der lytter til os gamle garvede agilitytosser 🙂

Dommer var Allan Hansen og han havde lavet nogle rigtig gode og flydende klasse 3 baner med nogle finurligheder, som gav udfordringer, men ikke noget, som vi ikke kunne løse, med den rigtige handling. Apropos rigtig handling, så blev mit første løb til en disk, da jeg lige manglede et skridt til en side og Pizza tog et forkert spring. Der skal ikke så meget fejlhandling til, som resulterer i en disk, når han har en hurtig hund. I løbet af et splitsekund kan det gå galt.

 

Pizzas første agilitycertifikat 30/6-2019

Andet løb på dagen var agility klasse 3. Første hund på banen var fejlfri og derfor vidste jeg, at hvis jeg skulle slå den tid, så måtte jeg give lidt slip på Pizzas felter, det vil sige, release hende lidt før tid, samtidig med, at jeg skulle sikre mig, at hun fik felterne. Hun var heldigvis fejlfri, blev nr. 2, men da nr. 1 allerede var champion, så gik certet videre til Pizza. YEAH!

Jeg har ikke opnået et agilitycertifikat siden 2015 (med Kizz Me), så jeg var faktisk en anelse rørt, da der blev spurgt efter Pizzas røde resultathæfte, som der skal skrives i, hvis man opnår certifikater.

Jeg må sige, at jeg er lige en anelse stolt

Nu går jagten for alvor ind på de sidste 2 certifikater før Pizza kan kalde sig for Dansk Agility Champion.

Hold nu kææææææft, hvor var det en varm dag (31-32 grader!). Efter konkurrencen kørte jeg forbi vores sommerhus, hvor jeg hurtigt fandt min badedragt frem fra skabet og så gik Pizza og jeg ud og bade i Grønsund. Det var virkelig skønt at blive kølet ned.

Næste weekend gælder agilitystævne i Højme. Glæder mig allerede!

 

 

 

 

.

Hvordan ser min rallyfremtid ud med Kizz Me?

Her i weekenden har jeg været dels på arbejde for DKK (har stået i DKK-standen med rådgivning om opdræt og børn/hygge/bagning/tegning) og dels været til rallyprøver. Det hele kunne sagtens lykkes med en smidig og god prøvearrangør, der tog hensyn til mig, mit arbejde og mine hunde.

Ved øvelsen med foran-skift, der benytter jeg håndtegn med håndryggen nedad. Det har mine hunde altid været god til.

Jeg har haft det mål, at jeg ville blive rigtig god til nordisk klasse og gerne på landsholdet i rally og med til nordisk mesterskab for Danmark i oktober. Det kan jeg nok skyde en hvid pil efter pga. weekendens rallyresultater med Kizz Me i nordisk klasse.

Lørdag blev hun nr. 9 og fik dermed kun 2 point, søndag kan jeg ikke huske, hvad hun blev, men hun opnåede ingen landsholdspoint. I championklassen blev hun IB’et begge dage, hvilket ikke er sket i årevis. Sidst jeg var til rallyprøve med hende fik hun 100 point, så jeg var lige et dyk nede i kulkælderen søndag eftermiddag. Overvejede sågar, at det var hendes sidste rallyprøve. Sådan tror jeg mange har det efter sådan et slag.

Øvelsen snur-rundt, her på højre side har været et af Kizz Me’s svagheder. Her i denne klasse klarede hun øvelsen til toppoint.

Heldigvis er der nogle søde mennesker, der filmer mine banegennemgange, så jeg efterfølgende kan se, hvad der sker og hvad Kizz Me har af bevægemønstre. Jeg har nærstuderet videoerne og kunne se, at Kizz Me satte sig langsomt og skævt samt havde svært ved bagpartsvendingerne.

I nordisk klasse er der en øvelse, hvor man skal få hunden til at skifte side ved at gå imellem benene. Det gør Kizz Me også flot, dog med lyd på, hvilket trækker ned (glædes-gø).

 

Perfekt fri ved fod på højre side.

Søndag aften da jeg kom hjem fra Vejen besluttede jeg, at Kizz Me skulle kigges efter i sin ryg og bagpart så hurtigt som muligt. En rigtig sød kollega kan trykke og mærke på muskler og hun kiggede i dag mandag på Kizz Me. Hun vurderede, at Kizz Me måske havde haft en form for fibersprængning i højre bagben for noget tid siden. Ja, det er nok ikke løgn. For da vi kom hjem fra DKK Viby agilitystævne i Kr. Himmelfartsferien var Kizz Me halt i nogle dage, og det kan sagtens stamme derfra.

Nu lader jeg Kizz Me får den rette behandling og ro, så hun kommer sig, og jeg kan komme mig 😉

Jeg lader mig ikke slå ud, kommer tilbage i rallyringen med Kizz Me med fornyede kræfter. Jeg skal imellemtiden have fjernet min “sit-finger”, for jeg tror, at også den finger får Kizz Me til at slå bagparten ud, når hun sætter sit på  plads på højre side.

Øvelsen, der på dansk hedder springvand, her skal hunden vende ud og fører skal også vende ud og derved skifter hunden side. Efter dette billede er hunden nu på højre side og jeg fortsætter fremad efter en højrevending.

Nu til en anden hund … min spirrevip Pizza. Jeg har ikke været til rallyprøve med hende i et godt stykke tid, fordi jeg har døjet med, at hun ikke kan lide mine fødder i bakkeøvelserne, idet hun er bange for at blive trådt over poterne. Jeg har derfor kæmpet med at indlære bakkeøvelserne med ny metode og nye kommandoer. Jeg har trænet næsten udelukkende på venstre side, da jeg tager et step ad gangen. Så da jeg så den nordiske rallybane lørdag, hvor der stort set kun var højrehandling var gode råd dyre. Men skidt jeg gav den hele armen og hvilken glad hund jeg havde med på banen. Se lige den video nedenunder. Pizza har glad og høj hale. Hun smækkede kun bange-for-mine-fødder-bagparten ud et par gange, men det er virkelig ingenting i forhold til fx for 2 måneder siden. Jeg var SÅ tilfreds med Pizza både lørdag og søndag. Selv om hun ikke opnåede så høje point.

Når jeg ikke var på rallybanen, så var jeg på arbejde. Jeg stod på opdræt- og børnestanden i forbindelse med udstillingsområdet til DKK’s store arrangement. Jeg havde en tablet med i standen, hvor jeg viste video af hvalpefødsel (Pizzas nemme fødsel for 4 måneder siden), snakkede med folk om opdræt, opvækst, socialisering, salg og kontrakter. Der var også nogle, der skulle have rådgivning til køb af rette race. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom endnu flere folk hen og snakkede med mig, da jeg har så meget på hjerte.

Efter en varm weekend tog jeg lige et kort break på vejen hjem. Jeg går lige med hundene på min faste luftevej mellem Fuglebjerg og Slagelse.

Søren var med mig i Vejen og han benyttede lejligheden til at køre ud og se kampvogne, F16 fly, skydninger m.v. i forbindelse med Åben Hede i Oksbøl. Lørdag aften var vi på besøg hos nogle af mine hvalpekøbere, der bor i nærheden. Der kom flere hvalpekøbere til og gad vide om vi snakkede hund hund hund?  ja, rigtig gættet. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var træt og vi kørte hjem ved 22-tiden.

DKK’s nye, fantastiske selfievæg. Her er jeg med Pizza og Kizz Me.

Turen frem og tilbage fra Jylland gik hurtigt. Vi havde fundet en podcast “Kvinden med den tunge kuffert”, som vi næsten ikke kunne slippe igen. Det var nærmest træls, at vi var nået så hurtigt til Vejen 😉

 

Pinse uden agility og rally – men derimod den traditionelle familietur

I mange år har min familie været samlet i Pinsen. Vi har været alle mulige steder i Danmark. I år gik turen til Sønderjylland – nærmere betegnet Skærbækcentret, som ligger ud for Rømø. Det er et slags sportscenter med svømmehal og tilhørende ca. 100 rigtig flotte fritidshuse/hytter. Hytterne er rigtig godt indrettet med stue med køkken og opvaskemaskine, 2 værelser, stort badeværelse og hems, derudover stor delvis overdækket terrasse. Hunde er velkomne (mod mindre gebyr).

Vi havde snakket om at mødes fredag, men blev enige om, at lørdag til mandag var fint, da hver overnatning koster over 1000 kr. Vi var glade for, at vi ikke tog afsted fredag, da der var mega lang kø ved Storebæltsbroen pga. uheld i Nyborg (broen blev faktisk lukket).

 Inden vi tog afsted havde vi via en lukket facebookbegivenhed delt en masse information om udflugtsmål, åbningstider i svømmehallen, tidevandstabeller, madplaner m.v.

Vi tog afsted lørdag morgen og var i Skærbæk kl. 11. Laurits og jeg blev i hytten og gjorde klar til frokost, mens Emma og Søren kørte til Tyskland og handlede tyskervarer. Min bror Poul, kæreste og deres børn ankom ved frokosttid og det samme gjorde min søster Mette, hendes mand og deres 2 børn. Pouls ene søn ankom dog først lørdag aften, da han lige skulle have overstået en vigtig fiskekonkurrence. Han tog selv toget til en nærliggende station.

Lørdag blev svømmehallen udforsket og nogle tog til Ribe for at se domkirken. Jeg selv har været i Ribe rigtig mange gange (agilitystævne), så jeg valgte svømmehallen.

Lørdag aften var der fællesspisning hos min søster, som havde lavet vegetarfrikadeller. De smagte faktisk ret godt. Vi holdt os vågne til kl. 22, men så var vi alle også færdige efter en aktiv dag. Vejret havde ikke været det bedste, vi overlevede dog.

Søndag tog vi turen til Mandø. Øen er ret speciel, da den kun kan køres til ved lavvande på en ret speciel anlagt vej.

Virkelig hyggelig ø, som vi gik rundt på et par timer. Fandt også en cache og læste en del om øen og dens udfordringer med stormfloder gennem tiden. Jeg fik interesse for denne ø gennem nogle af mine agilityvenner, som har skrevet en del om Mandø på facebook. Tak for det Sanne!

Efter Mandø tog vi til Rømø og fik en kæmpe is. Vi kørte naturligvis også ned på stranden, den er bare vild stor og det ser nærmest ud til, at færgerne kører rundt på sandet i det fjerne. Meget specielt syn.

Vejret var godt og da vi kom hjem til hytten fik vi et slag kongespil på græsset og en kølig pilsner på terrassen.
Min bror og kæreste lavede aftensmad, som vi heldigvis kunne nyde udenfor i det gode vejr inden vi skulle op i centrets bowlinghal. Det var sjovt at bowle og tage kegler! 🙂

Mandag var der pakkedag for min bror og søster i deres huse. Søren og jeg havde valgt at tilkøbe forlænget ophold, så vi ikke behøvede at stå tidligt op og pakke ned og gøre rent. Det var et virkelig godt valg og bevirkede, at vi ikke fik rejsefeber allerede fra morgenstunden.

Det har været en virkelig god Pinse sammen med familien. Selv om vi er tre ret forskellige søskende, så holder vi meget af hinanden og elsker hinanden højt.

 

 

Årets første agilitystævne – uha det var skønt at komme igang igen

Jeg har en tradition og det er at deltage i DKK Vibys 3-dages agilitystævne i Kristi Himmelfartsferien. I år var det så årets første stævne, idet Pizza jo har haft hvalpe, og der skal gå minimum 75 dage efter hvalpene er født, til man må deltage i stævner. Så med drægtighed, hvalpe og efter-hvalpetid, så går der let et halvt år uden agility. Det er faktisk en af årsagerne til, at jeg vælger at udstationere en tæve, så jeg ikke behøver at have mere end et par kuld hvalpe på mine egne tæver. Jeg vil ikke være en producent på mine hunde og jeg vil samtidig dyrke min hobby – hundesport.

Nå, men altså i onsdags lige efter arbejde kørte jeg afsted mod Jylland med Pizza, Kizz Me, telt og udstyr. Der var desværre den traditionsrige kø på Fyn, men det viste sig, at være en lang elastikkø hele vejen over Fyn til Skanderborg. Så det tog lidt tid at komme til Viby.

Mit dejlige Quechua-telt fra Decathlon med luftstænger. Dejlig rummeligt og selv en blondine kan finde ud af at sætte det op.

Teltet blev sat op og jeg slappede af med hundene og mødte alle mine agilityvenner. Fik kogt lidt vand og spiste en overdådig aftensmad (cupnoodles).

Torsdag var 1. stævnedag. Jeg vågnede op til regnvejr og det vejr fortsatte så resten af dagen. Pizzas første løb var fabelagtigt, blot en vægring, som desværre kostede os certet. Men vi var igang, og det var det vigtigste. Pizzas energi har ophobet sig gennem et halvt år, men hun var styrbar og skøn at løbe med.

Kizz Me er jo senior og var tilmeldt i klassen for de gamle hunde. I løbet af de 3 dage endte hun på pallen i alle sine løb undtagen 1. Hun havde 7 løb ialt. I nogle af seniorklasserne var der 21 deltagere. Så jeg var ret stolt. Faktisk havde jeg tænkt mig, at jeg skulle lave nogle hyggeløb med Kizz Me. Men men men sådan en gammel cirkushest som jeg er svær at få ud af manegen. Så da Louise løb med Ronja før Kizz Me (hun er vist 7 år) og løb et blændende seniorløb, så tændte det altså lige en konkurrencegnist i mig. Jeg gav den hele armen og vandt over Ronja, hvilket var ret sjovt, for os med seniorhunde har det virkelig sjovt sammen, også selv om der er lavet en seniorcup i år. Kizz Me er tilmeldt cuppen, men jeg har ingen intentioner om at vinde eller noget der ligner, da Kizz Me kun har mulighed for at deltage i 2 af stævnerne (tror nok, at der er 6 tællende).

Tak Kizz Me for at vinde denne lækre bluetooth-højttaler til mig.

Fra mit opsatte villatelt kunne jeg se lidt af den ene bane og høre højttalerne, hvis der skulle være indkald til nogle af banerne. Men faktisk så havde DKK Viby foretaget en smart løsning med hensyn til programmet. De fastholdt tiderne i programmet, det vil sige, at hvis en bane (der var 3 baner ialt) pludselig var foran, så startede man ikke den næste bane før tid. Det vil sige, at man kunne regne med programmet og det bevirkede, at man ikke hele tiden følte sig stresset og skulle holde øje med, om den ene og den anden ring pludselig var foran og gik igang med banegennemgang før tid.

 

Denne her lampe kunne man også vinde, men jeg undlod at tage den 😉

DKK Viby har også evnen til at have en masse søde hjælpere og deres madtelt kører bare super godt. Man kan betale med mobilepay. Der var både morgenmad, masser af kaffe, hjemmelavede burgere og aftensmad (forudbestilling).

Fra mit telt kunne jeg se ind på den ene bane og mange mennesker gik forbi teltet. Jeg fik mange smil og god dag på den måde.

Torsdag efter første konkurrencedag tog jeg ud til mine forældre i Silkeborg. Jeg havde på forhånd aftalt at overnatte hos dem og dermed ikke i mit telt. Det var meget heldigt, nu hvor det havde regnet hele dagen og man var faktisk ret våd, kold og klam.

Hjemme hos mine forældre kan jeg let overnatte i stuen. Jeg er som faster Anna fra Matador, hvis bare der er en madras, så kan jeg godt overnatte 🙂   Min søster ankom også og vi fik lavet lasagne og spist sammen. Det var hyggeligt. Mine forældre har ikke længere bil, så jeg kørte en tur med min mor. Min far aflyste hjemmeplejen og jeg hjalp ham op i kørestol og da han skulle i seng, kunne jeg også klare det. Min far er jo halvside-lam efter en hjerneblødning. Der sker dog hele tiden små fremskridt, så jeg var mægtig glad, da jeg så hvordan han stædigt selv ville sørge for at komme i seng og ordne sit tøj til natten.

Vi forærede også min far en iPad. Han fik en halv times introduktion og så håber jeg, at det kommer til at gå. De vigtigste app’s ligger på første side af iPad’en, så man ikke skal lede efter fx DMI, messenger og YouTube.

Fredag morgen op og afsted mod Viby. Vejret var heldigvis meget bedre. Faktisk så godt, at jeg endte med at blive en smule solskoldet. Jeg havde ikke taget solcreme med, da YR havde lovet regn og overskyet hele ferien.

Fredag var bare en super stævnedag. Rigtig gode løb med begge hunde og spændende baner fra udenlandske dommere. I et AG3-løb med Pizza faldt Pizza af balancebommen, men hun landede fint på jorden med alle 4 poter og løb videre. Jeg spurgte dommeren efter løbet, hvad han havde set. Han svarede, at Pizza kom en smule skævt op på balancen og i stedet for at skvatte ned og lande uheldigt, så så det ud som om, at Pizza valgte selv at springe kontrolleret ned. Hold da op, hvor er jeg glad for sådan en observation. Min hund tænker på sig selv. Det var jeg vildt glad for.

Banefixerne havde sådan nogle fine små telte at sidde i. Det var meget praktisk om torsdagen, hvor der regnede hele dagen.

Fredag eftermiddag fik jeg pludselig en invitation fra min søster (bor 15 km fra stævnepladsen) om at komme hjem til aftensmad. Yeah, fik grillet laks og min søsters super lækre mad. Hun er virkelig god til madlavning og folk booker hende lang tid i forvejen til at stå for mad til konfirmationer m.v. Så lidt heldig har man lov til at være.

Lige neden for sportspladsen går der en sti langs Århus Å. Det er en dejlig tur med skøn natur.

Lørdag var det endnu en dejlig dag vejrmæssigt. Heldigvis var der ikke så megen sol, så det var hundevejr. Fotograf og journalist fra Hunden kom på besøg og satte sig ved seniorringen. Jeg fortalte ham om seniorcuppen, så jeg er spændt på, om der kommer noget med i Hunden om det. Spring senior skulle Kizz Me løbe, og jeg havde virkelig en udfordring med den bane, da jeg bare skulle hen i position for at kunne nå at løse baneforløbet bedste muligt. Faktisk måtte jeg tage nogle råb i brug for at få mine ben til at spæne afsted. Det hjalp heldigvis, til stor morskab for publikum.

Pizzas bedste løb var i AG3, hvor der var virkelig mange ud-spring. Det vil sige spring, som hunden skal tage bagfra. Jeg hader det, men bliver nødt til at træne det, for det er noget dommerne elsker at tage med på banerne. Men denne her AG3 var virkelig fyldt med ud’erne. Jeg bruger en jysk måde at give Pizza ud-kommando, så igen var publikum ved at dø af grin (hvilket er helt fint med mig, agility skal ikke være kedeligt), så 8 stk. Uiiiii blev det til i dette løb. Pizza løb uden fejl, men endte desværre med en lille tidsfejl, da jeg valgte at beholde Pizza en lille my for lang tid på balancefeltet (som hun selvfølgelig ikke forlod i utide). Igen igen meget meget tæt på at få certet.

Pizza får massage efter sine løb. Massøren fandt ingen problemer med Pizza, hun sagde at Pizza var virkelig fin overalt.

Lørdag efter mit sidste løb fulgte jeg med i hold-konkurrencen fra sidelinjen. Jeg har ikke meldt mig til hold i år, da Pizza er for lang tid ude af sæsonen til, at jeg vil tilbyde dem en “deltids-hund”. Næste år er jeg hold-klar igen, men kun hvis det er et godt og seriøst hold.

Lørdag eftermiddag efter de sidste agilityløb pakkede jeg teltet ned og drog til Silkeborg, hvor jeg havde aftalt endnu en overnatning hos mine forældre.

Søndag var jeg ude at købe ny smartphone til min mor. Den gamle telefon var 5 år og kunne ikke længere starte op. Desværre passede simkortet ikke i den nye telefon, og jeg kunne ikke klippe simkortet til, så det passede i den nye telefon. Der er bestilt nyt simkort som min bror får installeret, så jeg kan foretage mine daglige telefonopkald til min mor. Heldigvis kan hun bruge messenger og derfor kalder vi bare op til hinanden via den app indtil videre.

En lille bøvs skal der lyde: Det er træls, når folk står op kl. 6 på en campingplads og lader sine sheltier stå og gø og gø og gø. Især når jeg ligger i telt og kan høre alt!  Jeg kunne også høre at lidt over 6 var der en person, som slap en flok hunde og jeg kunne høre dem drøne ud på konkurrencepladsen. Det tror da pokker, at der blev fundet hundelorte hist og pist.
Der blev sagt i højttaleren, at der blev fundet hundelorte, som ikke var samlet op. Faktisk tror jeg ikke, at det er folks uvilje, der bevirkede, at der lå hundelorte. Jeg tror snarere, at det er folks uopmærksomhed, fx når de står og taler med en anden, så kan ens hund finde på at skide bag ens ryg – man ser det ikke og går videre.

Nå, men DKK Viby, I har sørme gjort det igen. Skabt et fantastisk godt stævne! Klap jer selv på skulderen!

Pizza taget i fuld firspring over muren. Fotograf: Tina Hindsgaul.

Mandag var der træningsdag hos Channie. Det er skønt at få træning og en masse gode ideer til min og Pizzas videre rejse. Desværre stoppede træningen lidt for tidligt, da Pizzas ene trædepude var revet op. Så nu er der lige et par ugers pause, men vi kommer stærkt igen.

Skadet trædepude. Men det heler heldigvis hurtigt, især med god salve.

Når man sidder ned til stævner, skal man sidde godt

Her den anden dag var jeg på rallykursus i de nye NM-skilte. Da jeg satte mig ned på min gamle stol (den var vist ca. 15 år gammel), gik syningen i sædet op…. og bum – der sad jeg så på jorden, til stor morskab for de andre kursister 😁😁😁

Så jagten på en ny stol gik ind i sidste uge.

Når man er afsted til konkurrencer i rallylydighed og agility er der en del ventetid, hvor man er tilskuer eller hvor man slapper af i sit telt op lader op til næste løb. Her er det vigtigt at sidde godt!

Jeg har prøvet mange stole. De meget billigere klap-stole af stof med kopholder, sidder jeg for lavt i og jeg får ondt i ryggen. Jeg sidder bedst i en stol, hvor jeg kan sidde med forholdsvis rank ryg. Derfor har jeg altid foretrukket en såkaldt instruktørstol.

Jeg har fundet en instruktørstol, som kun vejer lidt over 1 kilo. Inden jeg købte den surfede jeg lidt rundt og fandt en vild lækker stol til vinter/kold-sæson, den var dog en del tungere (ca 6 kg). Jeg endte med at købe dem begge og glæder mig til at tage dem i brug i den kommende agilitysæson med Pizza.

2 rallymål blev opnået i dag

Jeg havde 2 rallymål i dag til DKK kreds 10’s rallyprøver i Nakskov. Jeg ville gerne være kredsmester og jeg ville gerne opnå så høje point, at en DM-udtagelse til Kizz Me skulle være inden for rækkevidde.

Den ene mål blev ihvertfald opnået. Kizz Me opnåede i første prøve 97 point ud af 100 og blev kredsmester i DKK kreds 10. Wooow, jeg er stolt. Det er lang tid siden, at jeg er blevet mester i noget, da jeg har haft lagt mesterskaberne på hylden i et par år. Så jeg er super super glad i dag for mit resultat med min 10-årige hund af eget opdræt. Kizz Me – du er min stjerne!

Det var en dobbeltprøve til rallykonkurrencen, og på anden rallybane gik Kizz Me til 100 point ud af 100 og det vil sige, at med de to points 97 + 100, så er der en rigtig god chance for, at vi er udtaget til DKK’s DM i rally.

Heldigvis var der ikke så langt for mig at køre til Nakskov, for vi er nemlig i sommerhus på Falster denne weekend. Tror jeg vil fejre kredsmesterskabet med en skøn gåtur i bøgeskoven og en tur i vildmarksbadet, mens Kizz Me får et stort og lækkert kødben.

Tak til især Birgit for hyggeligt selskab og for at tage video og billeder. Og tak til DKK kreds 10 for at arrangere disse rallyprøver i utrolig flotte omgivelser helt ud til vandet.

Nyt tøj

Til den kommende sæson er jeg blevet udstyret med lækkert tøj til at træne i og gå til konkurrence i. Ligeledes har jeg fået en varm frakke, så jeg ikke fryser, når jeg fx er rallydommer ude i kulden. Glæder mig i den grad til at tage det i brug.

Mandag går jeg til badminton og tøjet fik sin debut. 😜

Tak til MaxiZoo. Jeg viser gerne jeres logo frem!

Genopfriskning af livreddende førstehjælp

img_3897

Her er hjerterstarteren placeret på dukken og jeg giver hjertemassage. Masken havde vi pillet af tidligere i forløbet, idet vi allerede før havde prøvet mund til mund metoden.

For et par måneder siden skrev Toksværd Badminton ud til medlemmer med tilbud om førstehjælpskursus. Jeg sprang til, for jeg trængte til at få genopfrisket de forskellige ting, som man er udsat for i forbindelse med hjerte-lunge-redning.

Kurset blev afholdt lokalt, hvor der var folk med fra den landsby, hvor jeg bor i. Det var hovedsageligt badmintonfolk, fodboldfolk og gymnastikfolk, der deltog.

Vi fik undervisning af en fra Røde Kors (faktisk Arne – en af Sørens tidligere kollegaer) og fik gennemgået diverse procedurer, som man skal huske, når der er en person, der kommer til skade.

  • Sikre området (stop ulykken).
  • Kald på hjælp. Ring 112.
  • Start førstehjælp.
  • osv.

Vi så film om en person, som blev reddet fra druknedøden, og vi fik vist hvordan unormal vejrtrækning er kontra normal vejrtrækning.

Jeg synes, at det er vigtigt at lære om førstehjælp og få genopfrisket førstehjælp og dermed holde det ved lige.

Man kan læse mere om førstehjælp her: https://www.falck.dk/foerstehjaelp/saadan-goer-du/foerstehjaelpsraad/

Især nu hvor jeg er tilmeldt “redderliv”, så er det godt at have den nyeste viden om førstehjælp og hjerte-lunge-redning. Jeg er heldigvis endnu ikke blevet tilkaldt som hjerteløber via appen firstAED, men når jeg bliver det, så vil jeg gerne være så klar som mulig og vide, hvad jeg skal gøre.

I vores landsby Toksværd er der 3 hjertestartere tilmeldt hjertestarter.dk. Der er faktisk også en fjerde, men den er desværre ikke tilmeldt, men vi ved den eksisterer i landsbyen. Så 4 hjertestartere i en lille landsby, det er fantastisk!
Her er et kort over hjertestartere: https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere

Slide fra powerpointshow, hvor der blev vist hvor vigtigt det er at skubbe hovedet på den tilskadekomne bagover, så der skabes frie luftveje, når man giver mund-til-mund.

Førstehjælpskurset blev holdt af Røde Kors.
Man kan komme på et førstehjælpskursus ved at tilmelde sig via deres hjemmeside. Det kan klart anbefales, for man ved aldrig, hvornår ens ven/familie/eller andre kan have brug for hjælp, og det vil være rigtig træls, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre, og så slet ikke gør noget.

Her for et par uger siden var jeg ude at gå tur med mine hunde efter arbejdstid. Det var mørkt, men jeg har lygter på. Jeg gik forbi glatbanen (trafikbanen) ved Toksværd. Pludselig lød der et ordentligt rabalder, som en rude, der knustes. Jeg var i tvivl om jeg skulle gå om bagved bygningen, for at se, hvad der var sket, for det kunne jo være indbrud, der var igang. Men det var det ikke. En ung fyr var kommet til at gå igennem en stor rude, istedet for at gå ud af skydedørene. Han var heldigvis ikke kommet slem til skade. Men tænk, hvis han var alene og havde brug for hjælp.

Det var et fint 4 timers kursus på en dejlig lørdag formiddag.

Kizz Me 10 år

Det er ikke altid, at jeg husker fødselsdage og især ikke mine hundes fødselsdage. Det er ikke noget, som jeg går vildt op i. Men en hunds 10 års fødselsdag synes jeg dog alligevel er en lidt særlig milepæl.

Leverpostejs-lagkage med pølsepynt og hundeguffer. 

I sidste uge kom jeg til at sige til mine klubkammerater til træning, at Kizz Me havde fødselsdag lørdag – og jeg lovede kage til træning. Så lørdag morgen tog jeg et lille flag frem på bordet til morgenmaden og ville lægge et opslag på facebook om Kizz Mes fødselsdag. Ville dog lige sikre mig inden, at det nu også var den rigtige dag, øhhh, det var det så ikke. Bekræftet: Jeg er overhovedet ikke god til at huske fødselsdage 😉 For Kizz Me havde slet ikke fødselsdag i lørdags, men først i dag onsdag den 16. januar.

Det skulle dog ikke ændre på, at jeg havde lovet kage. Jeg havde købt lagkagebunde og noget leverpostej, som jeg lige varmede en smule i microbølgeovnen, så det var lettere at smøre ud på lagkagebundene. Det hele kom på lagkagefad og så faktisk ret fint ud, hvis jeg selv skal sige det.

Efter agilitytræning lørdag samledes vi i klubhuset, hvor hundene delte kagen. De fik hver tallerkener, så der ikke blev kamp om maden. Det var smadder hyggeligt og gid, der var hundefødselsdag hver gang til træning 🙂

Til lykke med de 10 år kære Kizz Me, min vilde, frække og hurtige stjernehund 🙂 ❤

Hundene venter fint på, at der bliver taget billeder. Hazel synes dog at være i gang med at hypnotisere lagkagen ind i sin mund. 

 

Kagen skæres op i fine stykker.

Hundene syntes, at det var guf med fødselsdagslagkage. 

 

Årets sidste gåtur

Jeg har nogle gange arrangeret gåtur med hunde via Facebook på årets sidste dag, så hundene skulle være trætte til nytårsaften. I år var jeg dog ikke sikker på, hvor i landet vi befandt os nytårsaften, så ingen fælles gåtur. Der var også arrangeret fin fællestræning i DcH Næstved, men lidt langt at gå fra Sortsø på Falster, når manden har bilen på arbejde. For ja, vi har været i sommerhus hele julen og nu også nytår med.

Jeg valgte at gå min egen skønne rute på Nordfalster ved Sortsø. Det blev til 6 km langs vandet og i skoven.

Her er et par billeder fra turen.

Turen gik bl.a. under Farøbroerne

Smukke træer med broen i baggrunden

Stor langdysse i skoven. Er målt til 40 meter.

Stien mod broen er smal og snoet, men virkelig hyggelig

Kan ikke lade være med at tage billeder af Pizza og Kizz Me

Ruten fra sommerhuset, langs skoven, forbi bådhuset, på molen, indbi skoven, under broen, ud til en gravhøj, retur gennem skoven, forbi en langdysse og så hjem.

På kærestetur til weinachtsmarkt i Kiel

IMG_3438

Mit første krus gløgg i Kiel

Tyskerne kan altså et eller andet med de der julemarkeder! Ingen tvivl om det! Det er bare så hyggeligt og velbesøgt. Sidste år var Søren og jeg byen Goslar i Harzen en forlænget weekend inden jul. I år valgte vi at køre knap så langt og så overnatte i Kiel i stedet for. Det var bestemt ikke nogen skuffelse.

IMG_3446

Einhorn punch!!! Smagte himmelsk.

Der var 4-5 markeder inde i Kiel centrum, det ene marked hyggeligere end det andet. Boderne er huse med små tage, der er barkflis på underlaget, der sælges mad, sauerkraut, julestjerner osv. Sidst men ikke mindst, så sælges der gløgg og punch i alle afskygninger og man får et krus med hver gang, man køber et krus gløgg. Heldigvis er der et formidabelt pantsystem, hvor man kan aflevere kruset og få 2,5 euro retur. Krusene er dog smukt udsmykket, så vi nappede 4 krus med hjem som souvenir.

IMG_3444

Flot bod med glaskunst. 

Jeg havde taget fri fredag, så vi tog afsted op ad formiddagen og ankom til Kiel ved 15-tiden. Vi tjekkede ind på Hotel Tulip By Kiel og kørte derefter ud til den berømte ubåd U995, da der stod på google, at den var åben til kl. 17.

Desværre havde google ikke ret, da de lukkede kl. 16. Så vi gik en lang og dejlig tur langs strandpromenaden i stedet for, da 20 minutter var for kort tid at kigge på museum og ubåd i. Alt ved strandpromenaden var lukket ned for vinteren i denne del af Kiel (ca. 20 min kørsel fra centrum). Men det var dejligt og friskt.

IMG_3427

Meget stort hotelværelse med plads til hundene. 

Retur til hotellet og indtage en virkelig dårlig middag (det var hotelovernatning incl. middag). Jeg havde heldigvis læst om det dårlige mad på tripadvisor, så det kom ikke som en overraskelse for os. Det var udkogte grøntsager fra en frostpose og en (måske) microopvarmet kyllingefilet uden smag.

Værelset på hotellet var rigtig godt. Intet klamt gulvtæppe, men derimod flotte laminatgulve, som var hundevenlige … vi havde selvfølgelig Kizz Me og Pizza med. Det er heldigvis ikke noget problem, at have dem med, når de altid opfører sig så fint. Der var en kæmpe park lige op ad hotellet, så luftemuligheder var der masser af.

Fredag aften gik vi ned til centrum (ca. 20 min. gang) og ned til det første weinachtsmarkt. Vi fik lidt forskellige slags gløgg og punch og hyggede os gevaldigt. Der er sådan en glæde, varme og atmosfære i disse julemarkeder.

IMG_3486

Som man kan se er julemarkederne godt besøgt. God stemning.

Det er så ærgerligt, at julemarkeder aldrig har fundet indpas i Danmark. Jeg har besøgt et forsøg på at lave et julemarked i Helsingør, men der er ikke noget som i IKKE NOGET, der stikker de tyske julemarkeder.

IMG_3515

Uhmmm, jeg købte chokoladeovertrukne vindruer i en af boderne. Det smager altså rigtig godt. 

Boderne i de tyske markeder i Kiel lukkede kl. 21 og gløggudskænkningsboderne lukkede kl. 22.

Lørdag morgen sov vi lidt længe og nød ikke at have et stramt program for dagen. Der var lækker morgenmad på hotellet – fuldstændig modsat af aftensmaden!

Vi tog igen ud til området med ubåden og nogle gamle krigsmonumenter lidt uden for Kiel. Først besøgte vi et mindemonument for alle de forliste ubådsfolk fra de tyske hære. Der var mange ubåde, der forliste i både 1. og 2. verdenskrig. Jeg tabte helt mælet, da jeg så alle de navne og alle de både, der var listet op. Selv om de var vores fjender, så var det jo skæbner, som mistede livet og familier, der mistede deres kære. Og måden, de mistede livet på. Det er bare så trist. Krig er noget lort! Nå, men det var altså meget bevægende for mig.

IMG_3458

Navne på alle de tyske personer, der mistede livet i 1. og 2. verdenskrig. 

IMG_3461

Tower ved Laboe ved Kiel. Meget højt. Vi tog selvfølgelig trapperne op!

IMG_3464

Flot udsigt oppe fra tårnet. 

Vi så også et museum, som var et slags skibsmuseum, hvor der var masser af modelbåde af krigsskibe fra både før og efter 1. og 2. verdenskrig. https://en.wikipedia.org/wiki/Laboe_Naval_Memorial 

Vi gik op i Laboe Tower. Uha, der er højt op. VIRKELIG højt, især for en, der er lidt bange for højder. Men sikke en belønning. Meget smuk udsigt over fjorden. Jeg fik også lige lidt etager på min højdemåler på mit applewatch. 33 etager fik jeg gået den dag.

IMG_3473

Thumbs up! Jeg klarede at gå op i tårnet selv om jeg har højdeskræk. 

Bagefter var vi nede i ubåden. Den står på land og det kostede penge at komme ind og kigge. Vi tilbragte megen tid i den ubåd. Det var spændende at se, hvor tæt de har boet og alle de (få) faciliteter, som de havde til rådighed.

IMG_3474

Ubåden, som var en del af museet. 

IMG_3476

Dieselmotorerne i ubåden (og Søren). 

IMG_3479

Der var mange dimser og dibbedutter i det midterste rum i ubåden. Det var svært ikke lige at komme til at dreje lidt på “rattene”. 

IMG_3481

Det blev lige til en enkelt selfie 🙂

Lørdag aften valgte vi at spise nede på markederne, ikke noget med flere restaurantbesøg! Lækker mad fra grillstegt pattegris und so weiter! Og flere punch. Fik blandt andet en Einhorn-punch!!!

Aftenen sluttede af med at vi pludselig kom i snak med et par virkelig søde danskere, som også havde fundet de tyske julemarkeder hyggelige. Vi fandt aldrig ud af, hvad de hed, men de var fra en landsby lidt uden for Skive, han kørte for Hancock bryghus og hun var lærer. Vi snakkede og snakkede og snakkede og pludselig var alle boder lukket og vi var stort set de eneste mennesker tilbage på julemarkedet. 🙂 Smadder hyggeligt!

IMG_3496

Vores danske venner fra Skiveegnen. 

Søndag morgen op og spise morgenmad og så gik turen tilbage til DK sidst på formiddagen. Vi valgte at stoppe ved Fleggaard for at handle lidt ind. Det gør vi ALDRIG igen, ihvertfald ikke en søndag før jul. Der var kø fra den ene ende af butikken helt ned til kasserne. Det er ikke noget, som jeg har særlig meget tålmodighed til.

IMG_3510 (1).jpeg

Fleggaard har 4 el-lader-parkeringspladser. Vi kunne desværre ikke rigtig få det til at fungere. 

Vi fandt en opladerstander til bilen, men kunne desværre ikke få det til at fungere. Men vi lærer det nok en dag.

Søndag aften satte vi filmen Das Boot på. Den fik lige pludselig en helt anden betydning!

Næste år går turen nok til Lübeck.

IMG_3453.jpeg

Jeg kigger meget på nummerplader og har let ved at få bogstaver til at sige noget eller blive til et ord. Denne her bil stod ved hotellet i Kiel. Det må jo være Kizz Me’s bil 🙂

 

 

Træning af bakkeøvelse

Jeg småtræner lidt rallyøvelser i stuen. Mit største problem i rally er, at Kizz Me har fundet et bestemt sted i bakkeøvelsen (i championklassen), hvor hun mener, at hun har bakket nok. Hun skal bakke mindst 3 hundelængder ifølge reglerne. Men når Kizz Me bakker, så standser hun altid af sig selv lige på grænsen – så den grænse vil jeg gerne have rykket, så hun bakker mindst 4 meter. Hun skal samtidig bakke lige.

Nu er jagten så gået ind på den perfekte bakkeøvelse. Det er vel også på tide … Kizz Me bliver snart ti år 😉

Jeg bruger normalt en klikker, når jeg indlærer noget nyt, men i dag valgte jeg blot at rose, når hun selv har shapet sig hen til et punkt, hvor hun minimum skal bakke ud til. Jeg har benyttet en platform/plade, som jeg fik af en sød deltager til rallyprøver i Hjørring (kan desværre ikke huske navnet). Platformen bruges som en slags targit.

Kizz Me har også vænnet sig til, at jeg siger bakke bakke bakke bakke og jo flere bakke-kommandoer hun får, jo kortere skridt tager hun. Så jeg vil lære hende, at hun blot skal have 1 bakke-kommando, og så skal hun blive ved med at bakke, til jeg er tilfreds.

Som I kan se på videoen, så skal hun selv finde løsningen, og jeg synes faktisk, at hun gør det rigtig godt. This is only the beguinning 🙂

Når hun er blevet god til at komme langt nok bagud i bakkeøvelsen, så skal jeg have sat farten op, så hun først får ros, hvis hun bakker hurtigt. Men det er først noget jeg går i gang med, når hun bliver god til at komme langt nok bagud.

Videoen er optaget på den måde, at jeg blot har sat min telefon op på stolen, så den hviler op ad en lysestage. Man behøver ikke at få nogle til at hjælpe med at filme.

Ny bil – igen en kia

Søren og jeg har længe snakket om at udskifte en af vores biler. Sørens saab havde efterhånden over 300000 km på bagen, så vi valgte, at den skulle udskiftes.

Vi har drømt om en hybrid-bil længe. Efter at have studeret biler og modeller samt prøvekørt en del biler faldt valget på

KIA OPTIMA HYBRID PLUGIN

Det er en fantastisk bil. Jeg er simpelthen forelsket!

Den har mange fordele. Automatgear. Retter ind efter striber på vejen. Ved couisecontrol kan den afstandsbedømme og sænke farten, hvis den kommer for tæt på forankørende (I love it) og selv sætte farten op, når man har overhalet. Den bruger selv vinduesvisker efter behov og blænder selv op og ned for lyset. Sidst men ikke mindst er der sædevarme OG varme i rattet. Der er også apple car play og mange andre fordele.

Vi lader op hjemme, når clever har sat der opladerstander op.

Skønt med næsten ingen vægtafgift… eller hvad det hedder nu til dags.

En bil, der varmt kan anbefales!

Test af ny madskål – Kong Tiltz

Pizza med madskålen

For et par uger siden var jeg i Maxi Zoo i Køge, hvor jeg faldt over endnu et aktivitetslegetøj til mine hunde.

Faktisk er det en madskål, som nok oprindelig er blevet produceret til hunde, som har for vane at sluge deres mad.

Jeg har mange forskellige slags aktivitetsbolde til mine hunde. Det har jeg blogget om tidligere. Så det vil jeg ikke blogge om igen.

Kong er kendt for at være kvalitetslegetøj og har god holdbarhed. Jeg har aldrig set Kongs madskåle, så derfor var jeg nysgerrig og måtte bare eje den.

Hverken Pizza eller Kizz Me er hurtigædende, så madskålen tjener ikke formålet at få mine hunde til at spise langsommere, men jeg kan se, at de synes det er sjovt at løse opgaver og få belønning for det.

Jeg har tidligere haft labrador, og vil da mene, at især Ditto kunne have haft glæde af denne madskål. Han indhalerede sin mad.

Jeg har forsøgt at vise med en video, hvordan jeg lægger foder i madskålen og hvordan Pizza hun løser opgaven.