Stress

Nu er der gået lidt tid siden jeg kom hjem fra Tenerife med stress i blodet. Stressen startede faktisk lang tid før november, men jeg ignorerede det bare.

Det har været en hård periode, hvor jeg har måtte skære ned på en masse aktiviteter både på hjemmefronten og på arbejde.

Lægen ordinerede mig en uges fuld sygemelding og en masse gåture i naturen. Da den uge var gået, var jeg igen ved lægen. Lægen ordinerede mig derefter deltidssygemelding på arbejde i fire uger.

Der er nu gået næsten en uge med deltidssygemelding. Jeg kan allerede mærke, at det går bedre. Mine kollegaer har været utrolig forstående overfor min situation. Jeg tror faktisk det har været en øjenåbner for mange. Jeg plejer at være den, der håndterer stort arbejdspres godt, men når selv jeg kan gå ned med flaget, så er det fordi, at der er meget travlt.

Det værste ved stress hos mig har været hjertebanken (høj puls og blodtryk) og ingen søvn om natten. Jeg har rent ud sagt lignet en hængt kat om dagen.

Som sagt har lægen ordineret mig ro og gåture i skoven. Hos mig ser det sådan her ud hvis man tager billeder:

image

Gåture i naturen er en god medicin og meget afstressende. Søen ved siden af Kongehuset i Hesede Skov.

 

12 Responses to Stress

  1. Hanne Svejstrup says:

    Kære Lone
    Stress kommer når man allermindst venter det… eller slet ikke forventer det.
    Jeg troede jo bare jeg skulle en tur til psykolog og tømme rygsækken og så var jeg klar igen. Men nej, jeg er hjemme på 3.år med stress, fået min fyrreseddel fra politiet, så den 290216 er jeg ikke i Dansk Politi mere, og det er jeg faktisk glad for. Jeg har nu været i jobprøvning i 4 mdr. så det går stille fremad. Og min fremtid bliver nok et flexjob på ca. 6 timer om ugen.. mere kan jeg ikke. Jeg har desværre fået nogle ar, som gør at jeg ikke kan rumme så meget mere som jeg en gang kunne og nogle af tingene er jeg rigtig ked af ikke at kan magte mere og andre har jeg det godt med at miste.
    Hundene har og er den bedste terapi for mig:)
    Rigtig god bedring.
    Og hvis du har lyst til at vi traver en tur sammen med hundene, så skriver du bare ❤
    Knus fra mig din gamle Landsholds roomie

    • makkerlone says:

      Tusind tak for din besked søde Hanne.
      Vidste faktisk ikke, at det var stress, du var ramt af.
      Det kan være en langstrakt affære for nogle, at være ramt kan jeg forstå. Håber ikke, at min periode bliver lang.

  2. Berit Bilde says:

    Kære Lone.
    Stress er bare noget forbandet møg og man bliver bare så trist over, at man har overhørt signalerne. Du er jo ikke den eneste, men en af mange, der har været “døv”, som du måske husker, så har jeg også været der selv.
    Jeg kan slet ikke have, når jeg ser nogle af mine kolleger nærme sig afgrunden. Jeg blev på min gamle arbejdsplads helt desperat for at råbe lederne op for at redde de af mine kolleger, der var på “afveje”….
    Hvordan bliver man så rask igen?
    For mit eget vedkommende var der slet ingen tvivl om, at hundene var min “medicin”. Særligt Diva som ikke var særlig “sensitiv” men bare ville arbejde og smilede i hele hovedet, når der var agility i sigte. Jeg magtede dog ikke selv at stille bane op og tage initiativ til træning, men hvis nogen “inviterede” så halede jeg mig afsted.
    Desværre var jeg ikke ret god til at gå de lange ture de første mange måneder. Den første måned sad jeg vist bare i sofaen og kiggede ud i luften. Jeg så ikke TV, jeg læste ikke, ja og de lange ture gik jeg heller ikke. En tur mellem 500 meter og 4 km kunne det blive til på sådan en dag. Det var jo ikke imponerende.
    Jeg trængte bare til ro…..
    Da vi flyttede ud i campingvognen på en campingplads ved vandet i et par måneder, så gik det meget bedre. Der var fred og ro, og der er intet som gåture ved vandet…
    Tiden gik – jeg var væk fra jobbet i over et halvt år……… så det kan virkelig godt tage tid.
    Hvis der på nogen selv helst måde er noget jeg kan gøre for dig, så sig endelig til. Jeg lytter gerne.
    De varmeste hilsner til dig Lone og god bedring

    • makkerlone says:

      Tusind tak for dit søde svar Berit. Det var godt nok lang tid, at du var væk fra arbejde. Jeg håber, at mit stress ikke varer så lang tid og blev “opdaget” i tide. Jeg kom desværre ikke på arbejde i dag, da mit blodtryk og puls var for høj i går og i nat. Jeg kan heldigvis godt se tv og læse bøger og gå ture med hundene, men jeg skal virkelig tage mig sammen, og sådan kender jeg ikke mig selv.

  3. Dil says:

    God bedring til dig. Fedt at du er åben omkring det. Stress skal tages meget alvorligt. Jeg er selv ramt af det ikke bare en, men to gange. Har nu måtte acceptere at jeg ikke kan få et godt liv, hvis jeg skal kunne klare alt, og må prioritere mit arbejdsliv og fritid, så der er rigelig plads til at restituere ind i mellem. Mindfulness er en god hjælp for mig, og derfor nyder jeg også at undervise i det nu, bl.a hos FOF i Faxe.

  4. Helle Richter From Hansen says:

    Kære Lone. Rigtig god bedring! Dit indlæg giver mig stof til eftertanke…..der er ikke megen forståelse i det daglige for det pres, det er at stå til rådighed på den måde, som vi gør i vores arbejde. Jeg håber, at “de” passer godt på dig. Knus Helle

    • makkerlone says:

      Tak Helle. Hele pointen med min ærlighed om min “sygdom” er, at jeg med mine blogindlæg netop kan få andre til at tænke, at det kan også ske for mig. Ja, vi IT’ere er nogle gange i et hårdt pres, med at tonse rundt til 1000 ting på en gang. Jeg har ofte gået i gang med en opgave, er blevet afbrudt af andre hasteopgaver, og må så starte forfra på den første opgave, da jeg har glemt, hvor jeg var kommet til, …. eller i værste fald helt glemme opgaven.

  5. lena blichfeldt says:

    Kære Lone. Stress/udbrændthed er bestemt ikke noget at spøge med. Det skal tages meget alvorligt. Havde selv en tur for nogle år siden, som udviklede sig til Basedows, og gjorde mig næsten uarbejdsdygtig i et stykke tid. Da jeg var selvstændig, kunne jeg ikke tage helt fri, men jeg hvilede mig meget i min fritid og gik lange ture i Den Fynske Landsby sammen med Sasha. Det gjorde underværker. Derefter blev jeg bedre til at passe på mig selv, og i dag har jeg det fint, når bare jeg lytter til min krop og ikke stresser op. Godt at du er opmærksom på de signaler din krop sender og gør noget ved det. Og ja hunde har også en dejlig helende virkning, og godt med forståelse fra omgivelserne. Jeg ønsker dig rigtig god bedring, og jeg nød at få en lille snak med dig og skønne Pizza (haha) i lørdags. Knus fra lena og Sasha

  6. Bent Bøgh says:

    Godt at høre at det går bedre. Har selv været der, og kom igennem – dvs. jeg besluttede en tidlig pension. Håber vi mødes en dag, så kan vi jo udveksle erfaringer.

Skriv et svar til lena blichfeldt Annuller svar