DGI, DcH og DKK

Jeg har i dag været til agilitystævne i DGI. Det foregik i Barthahus Ridecenter. Jeg har efterhånden været til mange stævner – store stævner, små stævner, finaler og også små kredsstævner. Dette her stævne er et rigtig fint og uhøjtideligt stævne med god stemning og præmier til hundene. Desuden blev der afholdt en helt særlig klasse: Holdstafet.

På billederne kan man se min handlingsstil ... især på vej hen mod tunnelen, hvor jeg bakker og bagefter sender Kizz direkte i tunnel, selv om jeg har front modsatte vej. Nederste foto viser Kizz Me med 1 pote på feltet, her står hun et splitsekund og sendes videre (de skal have minimum 1 pote på feltet).

På billederne kan man se min handlingsstil … især på vej hen mod tunnelen, hvor jeg bakker og bagefter sender Kizz direkte i tunnel, selv om jeg har front modsatte vej. Nederste foto viser Kizz Me med 1 pote på feltet, her står hun et splitsekund og sendes videre (de skal have minimum 1 pote på feltet).

Den holdstafet var virkelig sjov at løbe. Så intens, hurtig og med lidt nerver på, for ens løb tæller ikke kun for en selv, men også for de andre på holdet. Og da det er en stafet, så skal næste hund løbe, så snart den forrige hund er i mål. Det er ikke samme bane vi skal løbe, så man kan godt komme til at lave lidt fejl, når man er under den form for stress. Fx skulle Kizz have 4 chancer for at lave en slalom rigtig!!! Dooooh. Det er hvad, der kan ske, når vi arbejder med dyr under pres. Men Kizz er selvfølgelig tilgivet og har fået masser af guffer her i aften.

Jeg var på hold med Mette Jensen med Chat og Sofie Olsen med Ego. Vi endte på en 9. plads ud af 19 hold. Men jeg må indrømme, at det var ikke placeringen, der var skøn 😉 men det var det, at løbe på hold, der var det fede. Jeg elsker simpelthen holdløb.

Nå, men overskriften siger jo DGI, DcH og DKK.

Før i tiden sagde man ofte, at til konkurrencerne var banerne hos DGI nemme, DcH lidt sværere og hos DKK meget svære. Det synes jeg er udlignet fuldstændig nu. Det var ikke nemme baner til stævnet! Men lige noget for mig. Jeg kan godt lide udfordrende baner.

Stemningen hos stævner i DGI er rigtig god. Der er en dejlig afslappethed og man kan godt grine ad hinandens løb. Her er mere plads og rummelighed.

Introduktion til agility

2 on 2 off indlæres på en flise/sten.

2 on 2 off indlæres på en flise/sten.

Når jeg er chatmutter på Maxi Zoos chatforum om agility, får jeg ofte spørgsmål om man kan træne agility hjemme i haven og hvilke øvelser, man kan starte med.

Jeg ved, at der er flere, der anbefaler, at man skal starte op i en klub, hvilket jo er en meget god ide, men absolut ikke nogen betingelse. Hvis man bare har grundreglerne på plads (dem kan man læse sig til), så kan man bare gå i gang.

Nogle gange kan det være svært at finde en klub i nærheden af ens bopæl, hvor der er ledige pladser, så derfor kan jeg godt forstå, at man vil i gang med agilitytræningen med det samme, og det er helt fint at træne i egen have.

Jeg har derfor filmet Pizza i 3 ting, som man let kan starte op med.

Introduktion til spring:

Jeg viser, hvordan jeg klikker Pizza for at blive tændt på en bøtte, som bruges til fremadsendelser. Jeg viser, hvordan Pizza lærer at blive i startpositionen. Belønning med godbidder og legetøj. Ikke mindst fortælles, at der skal roses rigtig meget.

Introduktion til slalom:

Jeg viser, hvordan jeg sætter slalompindene op (afstand og vinkel). Desuden viser jeg, hvordan jeg starter med at bakke og bruge godbid. Dernæst viser jeg, hvordan jeg vender mig rundt og klikker for rigtig indgang.

Introduktion til felt-indlæging:

Jeg er fortaler for 2 on 2 off, hvor hunden på feltforhindringerne har 2 bagpoter på feltet og 2 forpoter i græsset. Rent faktisk er det bagpoternes placering, som jeg klikker for og ikke forpoterne i græsset. På den måde undgår jeg en border, der “eyer” nedgangen af balancen. Jeg bruger ikke det populære (for tiden) løbefelt, da det ikke passer til min handlingsstil.

Jeg håber, at de personer, der skal til at indlære agility vil få glæde af mine videoer. Mine videoer ligger naturligvis på min youtubekanal “makkerlone”: https://www.youtube.com/user/makkerlone/videos

Jeg tilføjer løbende nye videoer, når der kommer aktuelle spørgsmål op.

Hvor går du tur med hunden?

Min hundeluftevej i Toksværd.

Min hundeluftevej i Toksværd.

Hver morgen går jeg tur med mine hunde. Det er en lang og lige landevej. Der kommer ikke så mange biler … heldigvis. Det bliver til næsten 2 km hver morgen. Hundene nyder turen og vi møder fast en ven ved navn Bjørn (riesenschnauzer) hver morgen, som får kys af Pizza.

Egentlig er vejen trist og knap så spændende. Men hvis man kigger godt efter er her ofte agerhøns, harer og dejligt liv. Heste kommer vi også forbi.

Jeg har valgt at nyde mine morgenture … gør du også det? Og hvordan ser din morgentur ud?