Weissenhäuser Strand i 4 dage!

Søren, børnene, hundene og jeg har været i Tyskland i 4 dage i starten af børnenes påskeferie. Vi havde booket en bungalow i Weisssenhäuser Strand – med fuld adgang til subtropisk badeland i alle 4 dage.

Vores bungalow med fin terrasse. Der var soveværelse øverst og køkken/stue nedenunder samt et fint badeværelse. Udvendig ser det lidt kedeligt ud, men det var fint indvendigt.

Vores bungalow med fin terrasse. Der var soveværelse øverst og køkken/stue nedenunder samt et fint badeværelse. Udvendig ser det lidt kedeligt ud, men det var fint indvendigt.

Jeg må sige med det samme, at jeg havde fordomme om sådanne badeland. Jeg var bange for, at jeg ville fryse inde i badelandet og at der var fyldt med skrigende unger, der tisser og laver bæ i vandet. Så jeg var lidt skeptisk på forhånd.

Vi ankom lørdag ved middagstid og jeg havde på forhånd sagt, at jeg ikke behøvede at komme med i badeland første dag. Så Søren og Laurits gik sammen i badeland. Emma var snottet, så hun og jeg tog ud for at handle ind i den nærliggende by (Oldenburg) til aftensmad m.v. Vi fandt en butik, der hedder Woolworth, som var fyldt med billige varer, alt lige fra tøj og sko til parfume og krydderier.

Badelandet har et kæmpe område med hotellejligheder, bungalows og en campingplads. Men vi valgte altså bungalow, da det giver bedre betingelser for hundene. Området ligger ikke langt fra stranden, som jeg besøgte et par gange. Dejligt område.

Stranden med den lange badebro. Her står Kizz Me og Pizz og kigger.

Stranden med den lange badebro. Her står Kizz Me og Pizza og kigger.

Anden dag i Weissenhäuser var jeg med i badelandet. Der var mange rutschebaner, som gik både indvendigt og udvendigt på bygningen. Der var varmt boblebad og stort bassin. Hvis man læser på tripadvisor.com om Weissenhäuser, så står der, at der kan være lang kø for at komme ind i badelandet og at der er et underligt poletsystem. Ja, det er der. Vi oplevede dog ikke på noget tidspunkt kø, men kom også uden for den store påskesæson. Tror at påsken startede den dag vi rejste, for der så vi for første gang en lang kø ved indgangen.

Der var dejlig varmt i badelandet, men mange mennesker. Jeg fik også en yndlingsrutschebane, som jeg prøvede mange gange. Havde actionkamera med, som vi selvfølgelig tog med i rutschebanen:

Det var faktisk en ret sjov dag, så selv om jeg troede, at jeg ville hade det, så nød jeg det faktisk og havde det skægt med ungerne.

Næste dag brugte vi stort set hele dagen i Jungleland. Det var et kæmpe legeland, som virkede lidt kunstigt. Heldigvis var der en trætopbane, hvor jeg for alvor fik afprøvet, hvor højdeskræk jeg er. Jeg var heldigvis blevet meget modigere, end jeg plejer at være. Der var også badmintonbaner, hvor Emma og jeg spillede en halv times tid.

Søren og Laurits i trætopbanen. Det var højt oppe.

Søren og Laurits i trætopbanen. Det var højt oppe.

Her er beviset! Jeg var i trætopbanen.  Jeg skulle gå fra bjælke til bjælke. Det var meget grænseoverskridende at fuldføre denne del, da jeg har lidt af temmelig meget højdeskræk.

Her er beviset! Jeg var i trætopbanen.
Jeg skulle gå fra bjælke til bjælke. Det var meget grænseoverskridende at fuldføre denne del, da jeg har lidt af temmelig meget højdeskræk.

Vi var lige hjemme og spise aftensmad og så retur til jungleland igen.

Søndag var jeg igen i badeland. Søndag aften var vi ude at spise på en tysk kro i den nærliggende landsby. Vi bestilte selvfølgelig schnitzel. Desværre ventede vi lang tid på maden, men den smagte fantastisk. Da regningen kom, var den kun på ca. 270 kr. Krofatter havde selv givet 50% rabat på maden, uden at vi havde sagt noget om ventetiden. Se det er tysk venlighed!

Laurits og jeg mens vi venter på schnitzel.

Laurits og jeg mens vi venter på schnitzel.

Sidste dag var Søren og Laurits igen i vandland, mens Emma og jeg kørte en tur i området.  Det havde sneet om natten, så der var vand og mudder overalt. Der var stadig dårlig vejr, så vi kom ikke så meget ud at gå i naturen.Vi havde tjekket ud af bungalowen, så hundene var i bilen. Vi besøgte selvfølgelig Woolworth igen og fik da også købt noget tøj og andre lækre varer.

Hvis nogle spørger mig, om jeg kan anbefale Weissenhäuser, så er svaret ja. Men man skal kunne tåle, at der er mange mennesker og at børn ikke altid har den bedste køkultur, når man skal i rutchebane.

Konklusion:

En dag i badeland er nok, hvis man spørger mig. Men når man er på ferie med sin familie, så må man nogle gange sluge lidt kameler. Jeg må altså indrømme, at jeg havde det sjovt i badelandet den ene dag og følte mig som barn igen. Hvis vejret var bedre, havde jeg nok gået nogle længere ture i de meget smukke områder.

Skriv en kommentar