Hvis man vil nyde må man ind-i-mellem også yde!

Jeg nyder at gå til agilitykonkurrencer en stor del af min fritid. Der er altid nogle, der står og er hjælpere og organiserer en masse. Jeg er dermed nyder, når jeg går til alle disse stævner.

Og når man er nyder, må man også være yder!

Det har jeg så været i et år nu. For et år siden besluttede Border Collie Klubben at sige ja til at være arrangør af Border Collie Classic i Danmark i 2011 – Det åbne europæiske mesterskab i agility for border collies.

Det er heldigvis ovre nu, for det har godt nok været nogle hårde måneder og uger op til stævnet, med mange møder og RIGTIG mange mails i ind- og udbakken.

Fredag gik det løs med klasse 1 løb og klubmesterskab. Alt gik fint.

Lørdag morgen, da jeg stod op, hørte jeg om de mange ofre på øen ved Olso. Jeg var meget mærket af det og græd. Da jeg ankom lørdag til stævnearealet bad jeg borgmesteren for Vallensbæk Kommune om, at der blev holdt 1 minuts stilhed for ofrene i Olso inden hans tale. Det var meget bevægende.

Stævnet regnede desværre væk, men alle fastholdt deres glæde og entusiasme til det sidste.

Der er altid nogle “men’er” til sådan et stævne. Jeg kan ikke lade være med at nævne nogle italieners arrogance. De fik flere gange at vide, at når de forlod banen efter et løb, så skulle de have snor på hunden og ikke bare gå og spille bold mellem de hunde, der stod og var klar til næste løb. Tænk hvis 200 mennesker bare lod deres hunde være løse nede ved startområdet. Næh du, det kalder jeg egoisme i aller højeste grad.

Men bortset fra det, så forløb det rigtig godt. Og jeg var glad for, at en sød dame fra Holland meldte sig som speaker til finalerne søndag. Hun var uffattelig god.

Mine egne resultater var gode. Ingen topresultater individuelt, men jeg fik det jeg kom efter. Nemlig holdpladser på det danske hold. Ud af 37 danske hunde, skulle der 4 på hold. 2 af dem var såmænd mine: Panik og Du Der. Du Der havde samlet så mange point holdmæssigt, at hun var bedste danske deltager! SÅDAN DER! Panik lå lige i “røven” af Du Der, og Panik var dermed 2. bedste danske deltager. Det er jeg temmelig stolt af. Vi havde desværre ikke heldet i finalen, som virkelig flot blev vundet af Schweitz med nogle fabelagtige løb.

Jeg har haft besøg af mine finske venner Salme og Mikko, som har en af Kizz Mes kuldsøskende (Udo). Skønt at se dem igen.

Vi prøvede et specielt nummersystem af i VAS til BCC. Alle startede med samme nummer hele weekenden – altså samme rækkefølge. Hvert løb blev så startet forskellige steder i rækkefølgen, så den samme hund ikke skulle starte alle løb. Der var en vendetavle med numre i startområdet og folk var flinke til at komme frem til start. Det bevirkede, at der ikke var stres og jag i startområdet. Alle vidste hvem de skulle starte efter. Skide smart!

Panik i flyvende stil over balancen. Man kan ikke se, at hun er 9½ år gammel!

Kizz Me deltog også i Border Collie Classic. Hun er dog ikke så nem at styre endnu, så det blev til mange sjove og hurtige løb 🙂

Gavnø Slot og Bakken

Skønt tur i hestevogn på Bakken sammen med min mor, far, Mads og Mads' mors' moster

Det er lang tid siden, jeg har være turist. Men nu var det heldigvis tid igen. Mads og jeg havde besøg af min mor og far sidste weekend. Det var meget hyggeligt. Lørdag var vi på Gavnø Slot og bagefter i Karrebæksminde, hvor min tipoldefar stammer fra.

Søndag var vi på Bakken sammen med mads’ mors moster og sluttede af med en tur i hestevogn i Dyrehavsbakken.

Det har været en pragtfuld weekend. Og hvor bliver jeg bare SÅ glad over at have besøg af min familie.

Hele ugen og de sidste mange uger har gået med forberedelse af Border Collie Classic. At være medarrangør er et kæmpe arbejde. Glæder mig til, at det snart er slut 😉

Min far og jeg i den smukke have ved Gavnø SlotJulemændene havde verdens kongres på Bakken

 

Denne flotte paraplyholder havde de i butikken på Gavnø. Men manden i butikken sagde, at den ikke var til salg. ØV 😦

 

Opvisning ved Bregentved Dyrskuet i dag

Jeg optrådte 2 gange i dag. kl. 15 og igen kl. 16.40. Imellem de to opvisninger var der regnvejr, og da dyrskuet lukkede kl. 18 var derigen mega regn.

Når jeg optræder, forsøger jeg at vise lidt med hver af mine hunde. De har alle nogle ting, som de er ekstra gode til. I dag skulle hver opvisning kun vare 20 minutter og det skulle også indeholde agility. Så mine hundetricks og forklaring af, hvordan man lærer hunde ting og hvorfor måtte koges meget ned.

Du Der viser snude touch på lår

Du Der viste:

  • Læg dig på ryggen og vis mave, så jeg kan undersøge dig
  • Spring op i mine arme
  • Touch snude på lår
  • Fri ved fod med hovedet på lår
  • Giv pote
  • Få selv viklet poten ud af snoren under gåtur

    Kizz Me løber hurtigt, jeg kan på ingen måde følge med hende.

Kizz Me viste:

  • Shaping, find på (smækdæk, jumpstå)
  • Ligge død
  • Lægge hagen op i min hånd, så tandvisning bliver nemt
  • Ekstrem hurtig slalom

    Makker apporterer pølse. Se hans herlige tunge på dette billede.

Makker viste:

  • Vinke
  • Apportering af pølse (første opvisning, der åd han faktisk pølsen!!!)

    Panik viser "jump kiss"

Panik viste:

  • Kys min mund, og du får en guf (jeg kalder mig selv for fodermaskine)
  • Jump kiss
  • Vinke
  • Bukke
  • Bakke
  • Slalom mellem ben
  • Ryd op (samle forskellige genstande op og læg dem i en kurv)

Bagefter viste jeg sammen med Mette Jensen et agilityshow, hvor jeg havde lavet en rund bane med 6 spring, 1 slalom, 1 tunnel, og en pose. 2 hunde var på banen samtidig og de skulle så indhente hinanden. Hold da fast mand, hvor Mette og jeg kom til at svede, for vi løb bare rundt og rundt og rundt, og det endte med, at en af os måtte opgive … bare for at vi kunne få pusten. Nøj, det var skægt og ikke mindst publikumsvenligt.

Mads har taget en masse billeder, som jeg har lagt på picasa.