Dyrlægetjek af 4 hunde – besøg fra Jylland

Hold fast, hvor er det bare dejligt, når man har en god dyrlæge, som man godt kan lide og som kan lide mine hunde. Det er bare så utrolig vigtig for mig, at jeg føler mig tryg ved dyrlægen. Og så længe, at hundene elsker at komme til dyrlægen Randi (St. Heddinge Dyrehospital), så kunne jeg aldrig drømme om at skifte dyrlæge.

Selv Du Der synes Randi er dejlig. I dag bad Du Der sågar om at blive nusset igen og igen (den berømte “hook”) blev brugt flittigt. Du Der er meget sensitiv, og der er virkelig dyrlæger, som hun hader og er meget bange for – men ikke Randi.

Vovserne blev vaccinerede og var alle i fin form. Dyrlægen sagde, at de havde en flot hvilepuls, især Kizz Me fik ros! Og Flickan fik ros for sin flotte pelskvalitet.

Vægten:

  • Du Der 18,3 kg (har tabt sig 1 kg på 1 md nu)
  • Kizz Me 17,9 kg
  • Flickan 17,1 kg
  • Panik 15,7 kg

    Kizz Me opnåede titlen RBM med 100 point i rally begynderklassen

Lørdag var jeg til rallyprøve med Kizz Me, Flickan og Panik. Blogger måske om det senere. Men kan da fortælle, at Panik fik 94 point i ekspert (1 point fra cert), Flickan fik 96 point i ekspert og sit første cert, Kizz Me fik 100 point i begynder og vandt klassen med 14 sek. til hunden på 2.pladsen!! Video ligger på min youtubeside.

Kizz Me og Mikkel p(r)utter i campingvognen

Min Søster, hendes mand og deres 2 dejlige børn har været på besøg fra søndag til mandag. Søndag aften blev mine nevøer og jeg enige om, at vi ville sove i campingvognen sammen med Kizz Me. Nøj, hvor vi bare hyggede. Og hold da fast mand, hvor var vi gode til at grine og slå prutter – den ene større end den anden.

Kizz Me er en utrolig dejlig hund – også hvad børn angår. Lige så hurtig og frisk hun er, lige så dejlig afslappet er hun, når der skal puttes i sengen. Magne og Mikkel hyggede sig gevaldigt.

 

Reklamer

Et eller andet må jeg gøre rigtig i mit opdræt

Asasara har 4 repræsentanter på landshold i år.
2 hunde på lydighedslandsholdet og 2 hunde på agilitylandsholdet.

  • Asasara Be My Ecco skal til VM i lydighed sammen med Jenniffer.
  • Asasara Click Jubii skal til VM i lydighed sammen med Helena.
  • Asasara Explosive Shiatsu skal til NM og VM i agility sammen med Vivian.
  • Asasara Attractive Thunderbird (Simic) skal til NM og VM i agility sammen med Sarah. 

Det er vild fantastisk. Jeg er nok den mest stolte opdrætter i Danmark i øjeblikket!!!
De 4 hunde er faktisk fra hvert deres kuld.
Ydermere er 2 “børnebørn” (Simic afkom) også kommet på agilitylandsholdet.

Våd weekend i Albertslund – holdet vandt igen!

Kizz Me og jeg til stævnet i Albertslund. Kizz er meget hurtig. Foto: Rene Jørgensen.

 Jeg har været til DKK int. agilitystævne i weekenden. Målet var 15 point til holdet VAF New Force 2011, hvor Panik, Du Der, Zindy og Djiini er med. Dette mål holdt – vi vandt nemlig holdkonkurrencen. Skønt, for nu fører vi med mange point ned til holdet på anden pladsen.

Andet mål var en DM udtagelse til Panik i agility åben søndag. Men Panik havde desværre en desperat hundefører med på banen, som ikke kunne finde ud af at handle 3. sidste forhindring, så desværre fik Panik en vægring og ingen DM udtagelse. Vi har 2 forsøg mere i Vejen til juli.

Jeg havde som sådan ikke nogle  mål for Kizz Me, da hun er lidt af en knald eller fald hund. Og Fald … det var der! Da Kizz Me skulle ind i AG2 (hendes første AG2 løb), så var hun som sædvanlig pisse hamrende hurtig. På balancen skruede hun helt op for turboen, og dommeren forsøgte at nå med, hvilket resulterede i, at han faldt på røven! Jeg satte Kizz Me i stå på balancefeltet i ca. 3-4 sekunder, dommeren kom op at stå og vi fortsatte vores bane. Vi var fejlfrie og blev nr. 3. Dermed kom første AG2 pind i hus – men hvilken pind, den vil jeg sent glemme, og det vil dommeren heller ikke 😉

Du Der blev nr. 5 i bedst i 4 åbne klasser.

Søndag morgen da vi ankom, var Mette Jensens telt klappet ned og pløkker spredt ud over det hele, Dorthe Johnsens ene stofbur var stjålet. I mit telt var burene rodet rundt og nogle stod på højkant. Der var stjålet et liggeunderlag fra det ene af mine bure. Det er første gang, at nogle agilityfolk har fået stjålet nogle effekter i Albertslund. Trist, hvis det skal fortsætte – at fulderbøtter ikke kan lade vores ting være i fred om natten. ØV!

Og hold fast, hvor det bare regnede! Det føltes som om, at det regnede hele søndagen. Det var okay regn, for heldigvis silede det lodret og ikke vandret. 🙂

Explosive Kizz Me er rykket op i agility klasse 2 i Ribe

Mads og jeg havde en fantastisk Pinse i Jernvedlund, hvor Ribe Hundevenner hører til. 70 campingvogne fyldt med entusiastiske agiltiyfolk fyldte hele sportspladsen og så var der alle dem, der ikke overnattede på/i/ved sportspladsen. Jeg har aldrig set så mange mennesker til deres stævne før. Hold da op en begivenhed! Alt forløb efter planen, god stemning, gode præmier, fantastisk pattegris. Alt i alt 6 stjerner ud af 6 (hvis jeg må benytte en kendt Ribeskribents gamle vurdering af stævner) 🙂

Resultatmæssigt gik det nogenlunde ….

Kizz Me blev  nr. 4 i AG1 (jeg var 3 sek. fra førstepladsen, men brugte 3 sekunder på hvert felt!). Hun fik sin sidste pind i AG1 og rykkede dermed op i AG2. Så nu kan hun starte den rigtige konkurrence i Border Collie Classic!!

Panik deltog i de åbne klasser, idet jeg håbede på en DM udtagelse i agility. Tja, det ene løb, hvor hun virkelig skulle gøre det godt og fejlfrit, der blev hun disket.  Men hun løb så fint i de andre løb, at hun kvalificerede sig til finalen. Desværre var springhøjden for klasse 3 hunde (udtagelserne til finalen var klasse 2 højde). Jeg overvejede et øjeblik at trække Panik fra finalen, da jeg synes, at den høje højde på springene er lidt for meget til min gamle dame. Men jeg løb med hende alligevel. Hun havde ingen problemer med at springe den højde og nød finalen i fulde drag.  Det gjorde jeg også! Vi løb fejlfrit og endte vist på en 5. eller 6. plads.

Løbet:

Kizz Me og Panik løb også en bane, der hedder tunnelkuller. Ja, navnet siger alt. Jeg tror, at jeg gik banegennemgang i 15 minutter for at kunne huske banen i hovedet. Kizz Me løb virkelig stærkt. Desværre en disk på forhindring 17.

Se tunnelløbet her:

Du Der har jo været en del af bruttolandsholdet i år. I Ribe blev det besluttet, hvem der gik videre på landsholdet. Du Der var desværre ikke en af dem, på trods af, at hun har gennemført alle løb på nær 1 inden Ribe. Tidsmæssigt er hun ikke så god, så det kom ikke som en overraskelse for mig, at hun ikke kom på landsholdet i år.
Faktisk så glæder jeg mig lidt over det, for Du Ders springstil er ikke længere så god.
Jeg har besluttet mig for at Du Der skal deltage i seniorklasser i de stævner, hvor det er muligt for mig. Derudover er hun med i de åbne klasser og holdklasser i DKK i alm. højde.
Du Der deltog i seniorklasser søndag og mandag i Ribe. Hun nød virkelig at kunne løbe ubesværet rundt på banen og jeg nød det lige så meget som Dullen.

Agilityfri weekend – tid til gulvlægning og hygge i Køge

Ask-gulv er lagt, nu mangler der lister og småfinish samt en væg i den ene ende, så gæster har eget værelse

Torsdag fik vi hjælp af Mickey til at lægge gulv på 1.salen. Jeg selv lagde hele undergulvet (lyddæmpende) og Mads/Mickey lagde parketgulvet. Jeg havde regnet med, at det tog et par dage, men sørme om ikke de vakse mænd fik det ordnet på 1 dag. Tusind tak for hjælpen Mickey!

Fredag cyklede Mads og jeg til Køge. Butikkerne havde åben til kl. 22. Vi startede med en lækker kølig tjekkisk øl på en cafe ved siden af en masse billigt jagtudstyr. Fik dog ikke købt noget udstyr, men havde en hyggelig aften og cyklede så hjem igen. ØHHHHH jeg troede ellers, at jeg var godt polstret på måsen, men åbenbart ikke nok. For pokker, hvor har jeg haft ondt i bagen de sidste 2 dage. Jeg er ikke vant til at cykle.

Flot gulv.

Jeg er total bagud med besvarelser af e-mails og opdatering af hjemmesider. Men hold da op, hvor har det været tiltrængt at være uden for onlinerækkevidde. Hundene er ikke blevet trænet, men vi har hygget og gået ture på marken og i skoven.