IT-nørderi med hunde

It-nørd og hundeekspert – det går godt i spænd!

Der er faktisk udviklet en del IT-ting til hundeentusiaster. Nogle ting er udviklet til selve hunden, så som belønningsbokse eller boldkastemaskiner. Andre ting er udviklet til hundeejeren. Det er det sidste, jeg her blogger om. 

CLEVER DOG 

Billedet er taget af kameraet på Clev Dog i forbindelse med at jeg taler til dem over højttalerne. Det er meget tydeligt, at de kan høre, at det er mig.

For et års tid siden købte Søren et webcam til mig, som har indbygget microfon og højttaler. Den hedder Clever Dog. Den er faktisk rigtig smart, når altså wifi ikke lige smutter en gang imellem. Man skal nemlig have en app på sin smartphone, som er indstillet til selve kameraet. Jeg har testet flere gange, at hundene faktisk reagerer på mine kommandoer, når jeg foretager en aktivering af mikrofonen. Fx hvis hundene gør ad duerne ude på terrassen, så har jeg kunne få Kizz Me og Pizza til at holde op med at gø og har kommanderet dem hen og lægge sig. Og bagefter har jeg selvfølgelig rost dem via højttaleren. Jeg vil dog anbefale, at man lige advarer eventuelle kollegaer på kontoret før man begynder at kommanderer! 😜

Jeg synes egentlig selv, at det er en rigtig fin løsning på et problem, hvis man har en hund med en uønsket adfærd, når man ikke selv er hjemme, men har mulighed for at tilgå et webcam. Man skal selvfølgelig ikke overdrive brugen af kameraet og højttalerfunktionen, da jeg tror, at hundene mister respekten med tiden. Måske mit næste projekt skal være, at jeg får indkøbt en maskine, der kan aktiveres og kaste en belønning i form af godbid. 😛

PET KIT

Forrige weekend vandt jeg 2 stk. Pet Kit til agilitystævnet i VAS. Jeg googlede lige, og fandt ud af, at de står til en værdi af 399,- hver! Så det var sørme fornemme præmier på præmiebordet til den konkurrence. 

Pizzas resultat fra i tirsdags, hvor hun var til agilitytræning om aftenen.


Jeg har fået installeret PetKit på begge hunde. Pet Kit er en lille rund dims, som man sætter fast i hundens halsbånd. Den har størrelse af et hundetegn. PetKit måler hundens aktivitetsniveau. Det vil sige, at den måler, hvor meget hunden sover (let søv og dyb søvn), og måler, hvor aktiv hunden er i løbet af dagen. 

På min smartphone har jeg installeret en tilhørende app, hvor hundenes data (vægt, alder, race m.v.) er angivet for hver hund. Jeg overfører så data fra pet kit til smartphone via Bluetooth. 

Den app og produktet er faktisk ret smart. For nu har jeg et måleredskab til hundens vægt, aktivitet og søvnresultat.

På billederne, som er skærmdumps fra min app, kan man se, hvor meget Kizz eller Pizza har været i aktivitet på en afslapningsdag i forhold til en dag med træning. 

Kizz Mes afslapningsdag kontra en dag med træning