Det går bedre med Panik

Det har været lidt af en kamp at få Panik til at spise nyrediætfoderet. Og faktisk i det hele taget at få hende til at spise uanset hvad jeg præsenterede for hende, men lige så stille er det gået mere og mere fremad. For en uge siden skulle jeg stoppe et par foderpiller ned i halsen på hende, for at hun ville spise noget, hvorefter jeg kunne få hende til at spise selv af min hånd, hvis hun lavede lidt agility og dermed glemte at hun havde kvalme.
Nu spiser hun selv og det er en kæmpe sejr for mig. Jeg er bare ikke parat til at tage afsked med hende og hun er ikke selv parat til at tage afsted. Jeg er lige ved at tude af glæde!
Jeg overvejer stadig om hun skal med til DM i rally om en uge. Vi ser de næste par dage an.

Jubiiiiiii, hun spiser selv af madskålen. Her til morgen har hun selv spist 120 g.

IMG_2700.JPG

Et lille håb for Panik

De blodprøver, som blev sendt til Tyskland viste, at infektionstallet var udmærket og til at leve med.
Men vi har stadig problemet med Paniks meget høje nyretal.

I går fik jeg listet 148 gram specialfoder i hende. Simpelthen ved at give hende nogle opgaver, og for hver gang hun fx tog tunnelen fik hun 2 foderpiller.

I dag har hun til kl. 17 spist 140 gram foder efter samme princip, som i går. Det er som om, at hun glemmer, at hun har madlede, når hun får arbejdsopgaver. I formiddags trænede jeg ”slik dig på snuden” Læs resten af dette indlæg

Panik er syg

Det sidste stykke tid har jeg bemærket en formindsket spiselyst hos Panik. Så jeg begyndte at skrive ned, hvor meget hun gad at spise. Og det var ikke meget, lige fra 146 g til 30 g om dagen (nogle dage ikke noget).

Mine notater på hvor mange g Panik ønskede at spise pr. dag.

Mine notater på hvor mange g Panik ønskede at spise pr. dag.

 

Panik skal ihvertfald have 200 gram foder om dagen. Så det, hun har spist eller snarere ikke har spist, har bevirket, at hun har tabt 2 kg på 3 mdr.

Jeg har været i vildrede, for jeg ved jo godt, at hun er en gammel hund, men ønsker ikke at sulte min gamle hund ihjel. Så i dag tog jeg altså til dyrlæge med hende (Holmegaard Dyreklinik), hvor en sød og kompetent dyrlæge (Marianne) tog imod Panik.
Paniks hjerte pumper ikke så godt, men det er jo også en gammel hund, så der var ikke så meget at sige om det. Men værre var, at Paniks nyretal var meget forhøjet og infektionstallene var heller ikke for gode. Ekstra blodprøver er taget og sendt til Tyskland, hvor jeg så får svar i morgen fredag.

Så i morgen fredag må jeg tage stilling til, hvad der skal ske med Panik. Jeg håber selvfølgelig, at det foder til nyrepatienter, som jeg har fået med hjem, kan hjælpe og give Panik livskvalitet igen.

Panik har ingen appetit og hos dyrlægen blev hun præsenteret for noget lækkert dåsefoder, men hun spiste vel 15 g og gik fra foderet.

Foder hos dyrlægen blev der spist ganske lidt af. Panik fik en sprøjte for kvalme og 5 min efter spiste hun lidt mere. Nu skal jeg have brudt den onde spiral og give Panik meget foder. Hun har jo tabt sig 2 kg, hvilket er for meget til en ellers frisk hund.

Foder hos dyrlægen blev der spist ganske lidt af. Panik fik en sprøjte for kvalme og 5 min efter spiste hun lidt mere. Nu skal jeg have brudt den onde spiral og give Panik meget foder. Hun har jo tabt sig 2 kg, hvilket er for meget til en ellers frisk hund.

Kryds fingre og alt hvad I kan for at Panik får det godt igen. Der er kun 2 uger til DM i rally og er Panik dårlig, så afmeldes hun straks, da jeg ikke kan finde på at tvinge min søde gamle hund til noget. Paniks hjerne siger JEG VIL, men hvis kroppen ikke kan, så er det no go.

Men lige nu vil kun tiden vise, hvad der sker.

Panik i haven inden vi tog til dyrlægen. Jeg var ikke sikker på, at jeg fik hende med hjem igen, så dette er altså ikke det sidste billede af Panik!!!! Hvilket jeg er meget glad for.

Panik i haven inden vi tog til dyrlægen. Jeg var ikke sikker på, at jeg fik hende med hjem igen, så dette er altså ikke det sidste billede af Panik!!!! Hvilket jeg er meget glad for.

Paniks operation gik fint

Panik er blevet opereret i dag. Hun har fået fjernet den knude, som jeg fandt i forgårs. Operationen er gået rigtig fint og Panik var vågen og klar til at komme med hjem igen tidligt på eftermiddagen.

Kirugen sender en prøve fra knuden ind til test, så jeg kan finde ud af om det er en ond eller god knude.

Dyrlægen sagde ved forundersøgelsen, at hun var i en rigtig fin form og med en fantastisk hvilepuls.

Kiriugen tog hele knuden og mere til, for at være på den sikre side. Det har jeg det fint med. Jeg vil jo gerne beholde hende et par år endnu. Hun er nemlig stadig en frisk dame. Faktisk tog Kizz Me og Panik sig en ordentlig legetur i haven lige inden jeg skulle køre Panik til dyrlægen.

Panik og jeg har også en hemmelig plan om at vinde DM i rally senere på året.

Panik med sin fine bodysuit på, så hun ikke kan slikke i såret

Panik med sin fine bodysuit på, så hun ikke kan slikke i såret

Så mange sting har hun fået.

Så mange sting har hun fået.

 

Panik skal opereres

I går aftes opdagede jeg desværre en knude ved Paniks underliv. I dag var hun så til dyrlæge,  og han sagde det sort på hvidt.  Hun har brystkræft.
I morgen tidlig skal hun allerede opereres. Det sker på Faxe Dyrehospital allerede kl 8:40.

Panik er frisk som altid. Der er faktisk ikke noget at mærke på hende.

Men væk det skal knuden ihvertfald for jeg har tænkt mig at beholde hende mindst et par år endnu. At miste Makker for ikke så lang tid siden må være nok for denne sommer.

image

Agilityuken i Stavanger sammen med Mette og Sophus

Min veninde Mette, hendes søn Sophus og jeg har været i Voll tæt ved Stavanger, hvor vi boede på en campingplads lige op ad agilityområdet. Vi havde ingen campingvogn med, men havde lejet en skurvogn hos Remirent, og det gik udmærket. Vi boede lidt tæt, men overlevede 😉

Til at starte med var jeg irriteret over, at agilityuken fulgte tidsplanen så nøje, så baner kunne ligge stille i en halv eller hel time. Men efter første dag var det faktisk skønt, for man vidste præcis, hvornår en ring startede. Man undgik hele tiden at skulle være på vagt for at miste en banegennemgang eller et løb. Man kunne trygt gå på toilet eller gå ned på campingområdet og få frokost.

Desværre blev agilityuken skæmmet af en seniorhandler, som tog sin alt for gamle hund ind i konkurrencen. På første dagen så jeg, hvordan bagparten hang efter hunden, da den kom ud af en tunnel og hvordan hunden kun kunne gå på forbenene. Selv samme fører tog så senere på ugen hunden i konkurrence igen og heldigvis blev han stoppet af en dansk dommer, da den igen mistede førelsen på bagparten (denne gang i slalom). Det var en skændsel og vældig trist for sporten, at en agilityhandler ikke sætter sin hunds helbred i første række.

Her er en række billeder fra en fantastisk uge (klik på dem, hvis du vil se billederne i stor størrelse).
Tak til Mette og Sophus for at gøre mig selskab.

Bilen er pakket med mine ting, og hundene lå lidt højt. Herefter gik turen til Mette og Sophus i Ringsted, hvor tagboks blev sat på.

Jeg kan ikke fordrage at være for sent på den, når det gælder om at rejse, så vi ankom til Hirtshals et par timer før afgang. Derfor kørte vi til fyrtårnet ved Hirtshals og så på en masse bunkere. Meget inspirerende for Sophus.

Smuk solnedgang ved fyret ved Hirtshals. Desværre var færgen 1 time forsinket, så vi kom først afsted kl. 00.30.

Sådan boede vi, i en forholdsvis ny skurvogn med udstillingsteltet lige uden for.

Sådan lavede vi mad. Mette havde en lille gaskogeplade og med mine 2 gryder gik det helt fint.

Der var lige plads til en dobbelt og en enkelt luftmads på tværs.

Onsdag var hviledag og der drog vi op til Stavanger for at besøge Ramirent og betale for skurvognen. De havde en kæmpe stor afdeling (bl.a. 250 lifte!!)

 

Vi gik også på cachejagt på hviledagen. Vi fandt 3 cacher. Den ene cache lå her ved en stenalderboplads, som lå kun 2,5 km fra agilityområdet.

Vores tredje cache lå på Bore Strand helt ud til Nordsøen. En skøn vandretur på 3,2 km, og hundene morede sig. Kizz Me og Panik fandt enhver chance til at grave i sandet.

Sophie gør Sophus klar til præmieoverrækkelse. Fint med dannebrog i håret.

Jeg var oppe på podiet i de fleste præmieoverrækkelser i seniorklassen med Panik. Hun vandt ca. 12 gange, men jeg har ikke helt styr på det. Kizz Me fik også et par præmier hjem til mig. Jeg kom i finalen med Kizz Me og endte på en 13. plads (havde en nedrivning og en fejldømt opgangsfejl på balancen)

He he he he he, jeg kunne ikke lade være med at tage billede af Panik, hvor hun hviler snudepartiet mod stofburet.

Typisk billede fra vores telt, hvor jeg havde stævneprogrammet på iPaden og kunne følge med i det hele. Skønt solskinsvejr torsdag og fredag.

Alle danskerne lå samlet på campingområdet. Her sidder vi til fællesspisning fredag aften, dagen før finalen. Humøret er højt og godt.

På vej hjem med færgen fra Kristiansand til Hirtshals. Super godt vejr, hvor jeg stod og nød udsejlingen. Vi sejlede med en hurtigfærge, kun lidt over 2 timer tager turen.

Tanker efter Crufts

Jeg har set på den dejlige finale flere gange. Uha, jeg får helt gåsehud over det løb, som jeg havde med Panik. At hun kan være så frisk og hurtig i den alder, synes jeg er dejligt. Jeg havde jo ellers svoret, at da hun løb DM sidste år, var det hendes sidste løb på høje spring. Men man har et standpunkt til man tager et nyt … eller får en invitation til Crufts.

Her er alle finaleløbene fra Crufts. Panik løber ca. 13 min. inde i videoen:

Efter finaleløbet fik vi ikke nogle resultater eller noget, så det har jeg måtte finde ud af her dagen efter, at jeg kom hjem. Og nu forstår jeg så også, hvorfor folk sagde på facebook, at jeg kun kunne blive nr. 11, uanset hvordan jeg løb i finalen…. ja, det fik vi altså ikke noget at vide om på Crufts. Heldigvis – for jeg løb som om, at jeg havde en chance for at vinde. Vi havde nemlig fået at vide, at alle point var blevet nulstillet og dermed havde alle, der deltog i finalen en chance.
Så det var så som så med information til deltagerne.

Panik blev nr. 6 i finaleløbet ud af de 18 deltagere der var. Det synes jeg er ganske godt “gået” af en dame på 10½ år.

 

Jeg boede på et lille bitte og halv gammelt hotel. Men der var en utrolig gæstfrihed. Indehaveren var inder, så der var udmærket mad i restauranten. Hotellet: http://www.heathlodgehotel.co.uk lå 30 min. gang fra selve Crufts, så vi gik frem og tilbage hver dag og sparede dermed parkeringsafgift … og samtidig blev hundene luftet dejligt inden de kom ind i halområdet. På hotellet faldt jeg ofte i snak om aftenen med andre hundefolk ude i lobbyen.

En af de rigtig gode ting ved Crufts var, at nogle af de hunde, der blev bedst i racen ikke fik lov til at komme videre i konkurrencen. De blev simpelthen disket af dyrlægen, da de var overtypet og ikke sunde! HURRA for de modige dyrlæger. Så vidt jeg husker, var det clumber spaniel, engelsk bulldog og 5 andre racer (pokkers med den hukommelse!).

At være på Crufts er en fantastisk oplevelse. Og for dem, der ikke har været der før, så skal det bestemt opleves. Husk den store pengepung, for man har lyst til at købe SÅ mange ting derovre. Der er 5-6 store haller fyldt med udstillingsringe, stande, arenaer, opvisninger m.v.
Og det hele kommer også i tv, hvor der er en kanal, som sender hele dagen fra Crufts. Ja, det er virkelig stort derovre!

Ja, apropos at komme derover. Det var jo lidt af et puslespil. Så da jeg postede mit “problem” på facebook, var der nogle der reagerede. Åsa og Dennis fra Sverige satte mig i kontakt med den svenske agilitydeltager Stina Mattson. Stina og hendes veninde kørte til England via Esbjerg (færge). Men da det var en bil på gule plader og der ikke kunne laves om på kahyt m.v. ombord på færge, så sagde de, at de da sagtens kunne have Panik med, og så kunne jeg flyve derover og mødes med dem. Og jeg kunne også bo sammen med dem på hotelværelse og dermed minimere omkostninger ved deltagelse. Åh, hvilken gæstfrihed!!!

Det har været fantastisk at lære Stina og Ulrika at kende. De har lært lidt dansk og jeg har lært lidt svensk. I skrivende stund er Panik om bord på færgen på vej hjem til DK, mens jeg allerede er kommet hjem.

Panik har givet mig så mange glæder og oplevelser. Jeg er helt ked af, at det er forbi med de store agilitykonkurrencer – og må da indrømme, at det gav mig klumper i halsen og tårer i øjnene, da jeg kom i mål efter finaleløbet.

Nu kaster vi os over rally lydighed i championklassen, hvor der skal udførse øvelser på højre side. Så aktivitet er hun bestemt ikke stoppet med.