Hvor skal du hen i den fart?

Jeg går virkelig stærkt, når jeg går tur med hundene. Hvis min mand forvilder sig med på gåtur med hundene, spørger han ofte “hvor skal du hen i den fart?”

Sagen er den, at jeg sidste år så nogle reklamer på diverse medier/websites for apps til telefonen, som måler km og kalorier, hvis man går lange ture hver dag. Og med den app skulle man kunne tabe sig og blive i god form.

Jeg var for nærig til at købe app’en, så jeg opfandt mit eget system. Har et apple watch, som kan sættes til at måle aktivitet. Jeg har sat nogle mål for hvor mange kalorier, jeg skal forbrænde hver dag (måler bevægelse). Desuden måles hvor meget motion, jeg skal dyrke hver dag og hvor meget jeg skal stå op på arbejde i stedet for at sidde længe på en kontorstol.

Samtidig har jeg sat mig et mål for antallet af skridt hver dag. Hertil bruger jeg StepsApp.

 

Jeg går meget ofte ture i skovene omkring min bopæl. Jeg bruger endomondo til at måle km og til at få mig til at gå hurtig km for km (damen kommer jo lige med en lille hilsen for hver km). Jeg vil helst gå 1 km på 9 minutter, men det kan let blive *ødelagt*, hvis hundene lige skal det ene eller det andet.

Jeg følger i løbet af dagen med på mit ur, om jeg opnår mine mål. Jeg har i flere måneder opnået alle mine mål hver dag. Også selv om jeg sidst på aftenen har manglet nogle skridt e.lign., så har jeg lavet let løb på stedet, mens jeg har børster tænder. Det ser godt nok fjollet ud, men jeg har et mål, som jeg BARE VIL opnå!

Siden januar har jeg tabt 7 kg og det er mange år siden, at jeg har været i så god form. Jeg er ikke så træt længere. Jeg er ikke på en decideret slankekur – benytter kun mine gå- og motionsmål. Jeg har ikke brug for at tabe mig yderligere, så nu bruger jeg mine mål til at holde mig i form og få noget dejlig motion ude i naturen.

Mine hundes form er også blevet bedre. De er ikke så buttede at se på og de virker mere adrætte.

Mine mål for juni er opnået hver dag. Cirklerne skal lukkes for hver farve. Rød er bevægelse, grøn er motion og blå er stå-mål.

Dette er mine skridt, som jeg har sat til 10.000 pr. dag som minimum. Jeg er ofte over 15.000. Men for en dame med kontorjob, så kræver det en lang morgengåtur og længere eftermiddagsgåtur at komme over de 10.000 skridt om dagen. Målene er nået hver dag i juni. Man kan se på grafen, at februar ikke var for god, der lå jeg syg med influenza en uge.

Reklamer

En simpel gåtur er livseleksir, især når man har ligget brak en hel uge

Hvordan kan man savne de normale gåture med hundene så meget? Jo, det kan man, når man har ligget en hel uge med snot i lange baner. Forrige weekend begyndte de første spor af influenza at sætte sig, og så har jeg ellers ligget syg en hel uge med ondt i halsen og snue.

I dag mandag har jeg valgt, at nu vil jeg på arbejde. Jeg holdt simpelthen ikke ud til at ligge hjemme længere, skønt at jeg ikke er helt 100% rask. Om det så er det helt korrekte at gøre, ja, det er der delte meninger om, men jeg tog et valg om at møde ind på arbejde.

At møde på arbejde er også lig med en skøn morgengåtur med hundene og en endnu dejligere og også længere gåtur med hundene her i eftermiddags. Selv om mine morgenture og eftermiddagsture er ens hver dag, så nød jeg dem ekstra meget i dag.

Hundene har nydt gåturen i dag i fulde drag.

Hundene har nydt gåturen i dag i fulde drag.

Landevejen i den landsby, hvor jeg bor, er egentlig lidt kedelig og ensformig. Men et stykke oppe ad vejen er der en stikvej (grusvej), som jeg ofte går ind ad. Hvis der kommer nogle biler, så kører de meget langsomt.

Tak til mine hunde, fordi I tvinger mig ud og gå. Det er balsam til sjælen, også selv om vejen er lidt kedelig. Heldigt, at mine hunde ikke er kedelige!

At ligge syg med nogle hoppende border collier omkring sofaen, har fået mig til at træne nogle andre øvelser med dem, end jeg plejer. Kizz har jo før lært at rydde op, så nu var det tid til, at Pizza også kunne mestre dette. Se min video:

Opladning af batterier

Folk, der er vant til god nattesøvn, har ingen ide om, hvor træls det er at ligge vågen om natten i mange timer og kunne høre kirkens klokker slå 3 og 4 og 5.
Men jeg kan fortælle, at det går bedre! I nat har jeg sovet hele natten uden at ligge vågen i flere timer. Det var godt nok en rar følelse!

Ny seng

I sidste uge købte Søren og jeg en ny seng i håb om, at jeg ville få en bedre nattesøvn. Vi har købt en høj seng med store skuffer og de bedste madrasser (som også er høje). Det vil sige, at når vi skal gå i seng, skal vi sætte bagdelen op på madrassen og svinge benene op på madrassen – ja, det er en høj madras, men man ligger himmelsk!

image

Vandløb i skoven ved trætopbanerne. Her er det Brødebæk, som snoer sig smukt gennem skovens små dale.

Gåture

Jeg har gået mange ture med hundene på det sidste. Turene er oftest foregået i skovene rundt omkring Toksværd. Disse gåture er en slags “opladning af batterierne” for mig. Det giver mig energi og godt humør. Man slapper også bedre af ude i skoven og jeg kan fortælle, at bækkens rislende vand er verdens smukkeste lyd! 🙂

Turen i dag foregik tæt ved Rønnedefrakørslen. Man kan se min 5 km rute på denne endomondo-plan:
https://www.endomondo.com/users/11590342/workouts/642241274

Åbenhed

At være åben om mit stressforløb og at have blogget om det, har været en kæmpe hjælp for mig. Der er SÅ mange, der har henvendt sig til mig via messenger, på facebook og på min blog. Det, der har betydet mest for mig er de snakke, jeg har fået med folk, når jeg har mødt dem til hundeaktiviteter og på min arbejdsplads. Folk har selv åbnet op for mig og det har virkelig været guld værd at høre om andres sygdomforløb. Jeg har fundet ud af, hvor mange der enten er eller har været i samme båd som mig.

Der er lys for enden at tunnelen – og jeg kan skimte det!

Hvor går du tur med hunden?

Min hundeluftevej i Toksværd.

Min hundeluftevej i Toksværd.

Hver morgen går jeg tur med mine hunde. Det er en lang og lige landevej. Der kommer ikke så mange biler … heldigvis. Det bliver til næsten 2 km hver morgen. Hundene nyder turen og vi møder fast en ven ved navn Bjørn (riesenschnauzer) hver morgen, som får kys af Pizza.

Egentlig er vejen trist og knap så spændende. Men hvis man kigger godt efter er her ofte agerhøns, harer og dejligt liv. Heste kommer vi også forbi.

Jeg har valgt at nyde mine morgenture … gør du også det? Og hvordan ser din morgentur ud?