Når jeg det? Der er langt til nr. 16

Jeg har været til DGI agilitystævne i Barthahus ved Kokkedal her i weekenden. Det blev til mange gode agilityløb. Jeg havde Prutskid med (Pizzas hvalp, som skal rejse til Sverige om 2½ uge). Hun hedder faktisk Yazoo, men reagerer bedre på Prutskid 🙂 ha ha ha. Hun blev socialiseret rigtig godt og fik snakket med rigtig mange mennesker og hunde.

barthahus-nov17

Her er jeg til præmieoverrækkelse i seniorklassen, som Kizz Me vandt. Der blev uddelt en krammer til alle af ham, der overrakte præmierne. Her fik jeg vist sagt et eller andet sjovt, for hold da op hvor der grines 🙂 😉

Jeg vil her fremhæve et par ting fra weekendens løb:

  • HOLD-STAFET:
    Holdstafet består af 3 løbere, som skal løbe lige efter hinanden og dermed minimere tiderne ved et skift bedst muligt, da det er den samlede tid af de 3 løb, der gælder. Banen er faktisk opdelt i 3 baner, hvor hver ekvipage løber sin specielle del. Denne gang var der 17 forhindringer til hver ekvipage.
    På det ene hold, var vi 3 asasarahunde. Vi blev nr. 5, hvilket jeg er meget stolt og glad for. (Yvonna/Duke, Sofie/Tapaz og Lone/Kizz Me.
    Det andet hold, som jeg var med på, løb endnu bedre. Vi blev nr. 2. Fed følelse, at stå sammen med de andre ”4 duller” til præmieoverrækkelsen. (Louise/Ronja, Sabine/Jet og Lone/Pizza). Vi havde nogle vildt gode skift på dette hold, hvilket var med til, at vi fik en rigtig god tid.
    Der var en fantastisk hold-stemning i hele hallen. Det er bare HELT specielt at løbe hold, vi hepper på hinanden og glædes endnu mere over de gode løb og kan tillade os at gine lidt, når noget går helt i koks, fordi man bliver lidt stresset.
  • PIZZAS SPRINGLØB:
    Pizzas springløb i øvet klasse i dag gik rigtig godt. Der var et sted på banen, hvor man virkelig skal løbe til. Jeg kan godt mærke, at min træning har været på et minimum her de sidste par måneder pga. Pizzas drægtighed, hvalpekuld og venten på, at kunne deltage til konkurrencer igen. Men altså jeg løb alt det jeg kunne, for at nå fra nr. 12 til nr. 16, for ellers ville hunden tage nr. 16 fra den forkerte side. Se selv videoen og grin med!!!

“Jeg VIL bare nå det, men når jeg det”?

 


 

Lev livet mens du har det – i morgen kan alting være forandret
Den overskrift skrev jeg på min facebookprofil for et par uger siden. Flere har spurgt mig hvorfor, og her er svaret. De sidste par uger har ikke være så sjove. Jeg har tilbragt mange dage og timer på Århus Universitetshospital og Regionshospitalet i Viborg. Min dejlige og aktive far fik desværre en hjerneblødning en onsdag morgen. Min far er allerede på genoptræning og det går langsomt fremad. Så det næste stykke tid vil jeg ofte været i det jyske og hjælpe til med diverse gøremål. Det er bare ikke let, når man bor så langt væk. I morgen (mandag) tager jeg til Silkeborg efter arbejde, da jeg kombinerer flere aftenbesøg hos min far i forbindelse med, at jeg skal på kursus i Horsens.

Reklamer

DGI, DcH og DKK

Jeg har i dag været til agilitystævne i DGI. Det foregik i Barthahus Ridecenter. Jeg har efterhånden været til mange stævner – store stævner, små stævner, finaler og også små kredsstævner. Dette her stævne er et rigtig fint og uhøjtideligt stævne med god stemning og præmier til hundene. Desuden blev der afholdt en helt særlig klasse: Holdstafet.

På billederne kan man se min handlingsstil ... især på vej hen mod tunnelen, hvor jeg bakker og bagefter sender Kizz direkte i tunnel, selv om jeg har front modsatte vej. Nederste foto viser Kizz Me med 1 pote på feltet, her står hun et splitsekund og sendes videre (de skal have minimum 1 pote på feltet).

På billederne kan man se min handlingsstil … især på vej hen mod tunnelen, hvor jeg bakker og bagefter sender Kizz direkte i tunnel, selv om jeg har front modsatte vej. Nederste foto viser Kizz Me med 1 pote på feltet, her står hun et splitsekund og sendes videre (de skal have minimum 1 pote på feltet).

Den holdstafet var virkelig sjov at løbe. Så intens, hurtig og med lidt nerver på, for ens løb tæller ikke kun for en selv, men også for de andre på holdet. Og da det er en stafet, så skal næste hund løbe, så snart den forrige hund er i mål. Det er ikke samme bane vi skal løbe, så man kan godt komme til at lave lidt fejl, når man er under den form for stress. Fx skulle Kizz have 4 chancer for at lave en slalom rigtig!!! Dooooh. Det er hvad, der kan ske, når vi arbejder med dyr under pres. Men Kizz er selvfølgelig tilgivet og har fået masser af guffer her i aften.

Jeg var på hold med Mette Jensen med Chat og Sofie Olsen med Ego. Vi endte på en 9. plads ud af 19 hold. Men jeg må indrømme, at det var ikke placeringen, der var skøn 😉 men det var det, at løbe på hold, der var det fede. Jeg elsker simpelthen holdløb.

Nå, men overskriften siger jo DGI, DcH og DKK.

Før i tiden sagde man ofte, at til konkurrencerne var banerne hos DGI nemme, DcH lidt sværere og hos DKK meget svære. Det synes jeg er udlignet fuldstændig nu. Det var ikke nemme baner til stævnet! Men lige noget for mig. Jeg kan godt lide udfordrende baner.

Stemningen hos stævner i DGI er rigtig god. Der er en dejlig afslappethed og man kan godt grine ad hinandens løb. Her er mere plads og rummelighed.