Sommerhus i Sortsø til leje

I 2017 købte vi et sommerhus i Sortsø. Vi havde i forvejen en sommerhusgrund i Sortsø, så vi kendte området rigtig godt i forvejen. Der er så skønt lige på nordsiden af Falster.

Der er skøn skov næsten lige overfor huset. Her går jeg altid min morgentur med hundene. Grundejerforeningen har en skøn (dog uopvarmet) pool, som er åben i sommerhalvåret. Der er adgang til en lille strand samt både- og badebro et par 100 meter fra sommerhuset.

Til leje for venner og bekendte

Huset kan lejes af familien, venner og bekendte. Vi fjerner ikke alt vores tøj og madvarer i køkkenskabe. Så vi regner med, at venner kan acceptere dette. Der betales el og vand efter forbrug.

Send en messengerbesked, hvis du er interesseret.

Faciliteter

Der er følgende i huset:

  • Entré
  • Bryggers med vaskemaskine
  • Soveværelse med dobbeltseng og dobbeltdyne (2 enkeltdyner ligger i bokse under sengen.
  • Børneværelse med 2 sovepladser (køjeseng).
  • Værelse med 2 senge.
  • Stue med spisebord med 6 spisestole og sofaafdeling. Tv med dr1, dr2, drk, ramasjang. Der er pillebrændeovn samt varmepumpe.
  • Vinkelkøkken i åben forbindelse til stuen. Der er mikrobølgeovn, kaffemaskine, bagemaskine, komfur og ovn, elkoger, pandekagemaskine, kaffekværn, stempelkande samt masser af service m.v.
  • Badeværelse med bruser.
  • Stor, overdækket terrasse med bord og 6-8 stole. Siddegruppe og gasgrill.
  • Delvist indhegnet have. Jeg arbejder på at få det helt indhegnet, når jeg får fjernet det væreste brombærkradt.
  • Der er ingen wifi!

En lille gåtur gennem den nærliggende skov fører frem til denne smukke udsigt.

Østvendt terrasse lige ud for køkkendøren.

Badebroen ved Sortsø Strand. Her er der borde- og bænkesæt.

Spisestueafdelingen med reolvæg

Entré/gang med kig til stuen

Den store terrasse med både spisebord og sofagruppe

Bryggers med vaskemaskine. Det var engang værelse, men her har vi vores tøj. Der er støvsuger, kost og rengøringsmidler

Stuen set fra døren ud mod terrassen. Der er et lille tv i stuen med få danske kanaler

Skønt sommerhus

Soveværelse

Lille, men funktionelt badeværelse med bruser

Stuen – der er gang i træpilleovnen

Den store terrasse

Bålsted i det ene hjørne af haven. Bliver muligvis sløjfet til fordel for et vildmarksbad. 

Huset set fra syd. Dejligt blommetræ i midten af græsplænen

Huset set fra syd

Børneværelset med køjeseng

Det ene værelse med to forskudte senge.

Køkken med opvaskemaskine

Vores mange spil, der gør selv regnværsdage hyggelige

Reklamer
%d bloggers like this: