Flickans hvalpe går rundt og hygger

imageMads og Vivaz

imageHer går Zylo rundt

Der sker endelig noget i hvalpekassen. De er begyndt at gå rundt og øjnene er åbne. Nu er de ved at ligne hvalpe og ikke marsvin 🙂
Vivaz gider ikke at ligge på hygge og blive nusset – så det arbejder vi på, at hun kommer til at elske.

Reklamer

Nysgerrige panik

image

Panik har altid været meget glad for hvalpe og vil meget gerne hjælpe Flickan i hvalpekassen. Det bryder  Flickan sig selvfølgelig ikke om.
Alt er vel med de 7 hvalpe. De er store og fine samt tage på i vægt akkurat som de skal.

Vi har måtte sige farvel til lille Xperia

Vi har i dag valgt at lade Xperia aflive.

Hun har ikke trives, som en normal hvalp, men jeg kunne ikke se nogle steder på hende, hvad der var galt. Hun har haft svært ved at danne sutterefleks og derfor har jeg haft givet hende sutteflaske hver tredje time. Det har været hårdt, især om natten.

Xperia har fået sutteflaske

Så i dag kørte Mads til dyrlægen med Xperia. Hun blev undersøgt af flere dyrlæger, som fandt en ganespalte dybt nede, og som ikke var synlig for “almindelige mennesker”. Det blev derfor besluttet, at hun skulle aflives. Jeg er glad for, at hun blev aflivet nu, frem for at forsøge at få hende til at trives 1-2 uger mere, og derefter aflive hende pga. underernæring og smerter.

Jeg havde på fornemmelsen, at det var den vej, det ville gå med Xperia (aflivning) – så i aftes lå jeg på min gæsteseng med Xperia på min brystkasse og gav hende masser af varme og kærlighed.
R.I.P. Xperia.

Flickan har fået hvalpe

Kærlig mor

Flickan har den 27/11-11 født 9 flotte springer spaniel hvalpe.
Hvalpene har taget fint på i vægt og er sunde og raske.

Desværre oplevede jeg for første gang i min opdrætter”karriere”, at en hvalp blev lagt ihjel. Det vil sige, at Flickan er kommet til at ligge på en hvalp, så den døde. Jeg sover jo på en gæsteseng ved siden af hvalpene hver nat, så det var ekstra hårdt for mig at finde ud af, at jeg ikke havde vågnet og opdaget at noget var galt. Trist trist trist. Heldigvis er det første og forhåbentlig eneste gang jeg oplever det. Yendo var så fin og flot. RIP kære ven, du blev kun 4 dage gammel.

Flickan er en god og naturlig mor overfor hvalpene og slikker og gør dem ren lige efter bogen.

Alle hanhvalpe er afsat, så der er kun tæver til salg. Lige nu er 4 tæver ledige.

Der er webcam på hvalpene hver dag. Se mere på min hjemmeside http://www.asasara.dk og klik på hvalpe og dernæst klik på “læs mere om kuld Hallo”.

Flickan er mega stor – hun føder inden en uge

Flickan strutter med sin store mavse.

Så er der ikke lang tid igen. Flickan føder i midten af næste uge eller søndag/mandag – modernatur bestemmer nemlig her! Man siger, at tæver normalt går mellem 61-63 dage fra parring. Flickan er i dag torsdag på dag 55. Hun stønner lidt, når hun lægger sig ned. Jeg tror, at de fine puppyluppier sparker lidt på mavsen og fylder, så hun ikke rigtig kan finde hvile. Jeg kan huske, at Du Der var stor, da hun skulle have 9 hvalpe (9 hvalpe i begge kuld), men jeg synes, at Flickan fylder ret meget i landskabet.

Jeg har klippet/barberet Flickan på maven for en lille måneds tid siden, så når hvalpene skal til babbedutterne, så skal de ikke udenom alt  pelsen. Det finder jeg mest hygiejnisk.

Flickan viser maven fra en anden vinkel. Når man kigger på maven kan man SE, at hvalpene sparker.

Jeg tager altid temperatur på mine tæver 3 gange om dagen inden forventet fødsel. Hos de fleste tæver falder temperaturen til ca. 36 grader og der går så 12-24 timer, derefter dukker den første hvalp frem.

Hvis alt går vel, så tænder jeg webcameraet, så folk kan følge fødslen online. Der er 2 måder, hvor man kan følge webcameraet på.
Den ene måde er via hjemmesiden ustream, hvor der er chatmulighed til stede. Mange folk, der følger fødslen, har glæde af at chatte med hinanden og dele erfaringer. Jeg har dog set, at der vist kommer lidt reklame hen over hele videobilledet, når man bruger ustrems hjemmeside:
http://www.ustream.tv/channel/asasara

Jeg har lavet et popup-vindue, som kommer frem, når man er inde på min hjemmeside. Der har jeg ikke set reklamer, som fylder hele skærmen, men bare nogle bundreklamer, som man kan klikke væk. Der er desværre ikke chatmulighed. Man kommer derind ved at klikke på http://www.asasara.dk og klikke på hvalpe, og derefter “læs mere om Flickans kuld H”.
Direkte link: http://www.makker.dk/asasara/hvalpe_kuldH.htm (husk at tillade popup-vinduer).

Man skal ikke forvente, at jeg svarer på chat eller facebook under fødslen.

Flickan føder om 3 uger – glæder mig til engelsk springer spaniel kuld

Så man kan se på disse billeder, så er Flickan tydelig dræftig. Om ca. 1 uge kan vi begynde at mærke hvalpene sparke. Nøøøøj, hvor jeg glæder til at blive “mor” igen. Og hvor bliver det bare spændende at se, om springer hvalpe er på samme måde som border hvalpe.

Når Flickan står sådan kan man allerede se en hængebug

 

Når hun ligger ned kan man se den fine store mavse. 3 uger tilbage!!

 

 

Kuld Hallo på vej – denne gang Engelsk Springer Spaniel

Flickan og Solo hang sammen i 20 min. Flickan får lidt guffer af Mads, det har hun virkelig fortjent.

LP1 LP2 RBM RØM DKRLCH Baggbo Bibi-Boucheron (Flickan) er i dag blevet parret med Desperados X-Port (Solo).

Parringen forløb fint og lige efter bogen. De hang sammen i 20 minutter. Hvalpe bliver født ca. 1. december 2011, hvis alt går vel. Ih, hvor jeg glæder mig til et kuld springer spaniel hvalpe.

Man kan læse mere om kuldet og den fremragende kombination på http://www.asasara.dk (klik på hvalpe).

Dejligt billede af ben, der fletter