Helnæs i Pinsen

Hvert år tager min mor og far, min bror med kone og 2 børn, min søster med mand og 2 børn, jeg selv og Søren og 2 børn af sted og holder Pinse sammen. Vi har tidligere haft lejet nogle hytter ved en strand på Mols, men der er kun 3 hytter, så den ene familie må hele tiden trække det korte strå og sove i telt.

En cache med 20 favoritter bragte os op gennem denne skov med alle disse ramsløg. Jeg tog nogle ramsløgblade med hjem til min søster, som bagte enestående fucaciabrød med ramsløg. Her står Emma og Anna sammen.

En cache med 20 favoritter bragte os op gennem denne skov med alle disse ramsløg. Jeg tog nogle ramsløgblade med hjem til min søster, som bagte enestående fucaciabrød med ramsløg. Her står Emma og Anna sammen.

I år valgte vi så et nyt sted: Naturskolen i Helnæs (Helnæs Mølle), som ligger ved de dejlige øer i det Sydfynske. Vi havde lejet halvdelen af Møllerhuset. Det var sådan set udmærket og billigt. Vi hyggede os alle sammen. I løbet af weekenden var vi ude at fiske i jolle, finde cacher, gå ture, spille fodboldgolf og rigtig hygge os.

Mine dejlige papbørn sammen med mine dejlige nevøer og niece.

Mine dejlige papbørn sammen med mine dejlige nevøer og niece.

En sådan samling i Pinsen betyder meget for mig. Især fordi jeg bor så langt væk fra Silkeborg og Hørning. Jeg elsker min familie højt og elsker Pinsen med dem. Det er en virkelig skøn tradition.

Hvor turen går hen næste år, er der ingen der ved endnu. Men jeg glæder mig allerede.

Laurits og Magne er virkelig gode venner. Mens vi ventede på, at de andre kom hjem fra sejltur ville vi finde en cache. Den voldte os dog lidt problemer, og jeg lovede dem en stor is, hvis vi fandt den ...

Laurits og Magne er virkelig gode venner. Mens vi ventede på, at de andre kom hjem fra sejltur ville vi finde en cache. Den voldte os dog lidt problemer, og jeg lovede dem en stor is, hvis vi fandt den …

Ups, vi fandt lige en cache mere :-)  Det var faktisk drengene, der plagede om at vi skulle ud og finde en chache.

Ups, vi fandt lige en cache mere 🙂 Det var faktisk drengene, der plagede om at vi skulle ud og finde en chache.

Min fjollede søster og svigerinde ved en af de store syrener.

Min fjollede søster og svigerinde ved en af de store syrener.

Reklamer

Besøg på Nisseringen med en trackable

Jeg har altid sagt, at geocache er som at kigge i et stort turistkatalog.

Da jeg var i Sverige forrige uge, fandt jeg en del cacher, hvor jeg bl.a. fandt 4 trackables. Det kan bl.a. være nogle små nøglevedhæng, som man ikke må beholde, men man skal smide den i den næste cache, man kommer til, eller den man synes er mest egnet.

En trackable

En trackable

Trackablenøglen har en kode, som man logger på geocaching, når man tager nøglen og igen når man lægger den et nyt sted. Man kan dermed følge, hvor den bevæger sig hen i verden. Jeg kan se, at nogle af “mine” trackables har været på La Gomea, Indonesien, Italien og Finland.

I dag ville jeg ud med en af mine trackables, så jeg fandt et sted i nærheden af, hvor jeg bor: Nisseringen.
Tænk sig, her har jeg aldrig været. Det er jo en fin motorbane med 2 tilhørende motorcrossbaner.
Jeg ledte efter cachen et stykke tid. Fik besøg af en mand, som arbejde på banen, da han synes, at det var lidt underligt at jeg gik der ude, uden at der var noget motorløb. Så han spurgte hvad jeg lavede. Han syntes, at geocaching var meget interessant. Han hjalp mig med at lede og ringede sågar til en af de ansatte for at høre, om nogle var komme til at smide en lille plastikboks væk, da terrassen blev renoveret. Efter lidt tid opgav vi og han kørte sin vej.
Jeg ville dog lige give “den” et ekstra shot, og vups, så fandt jeg cachen og fik logget den samt smidt min trackable i cachen. Man kan følge denne ene trackable her (hedder Ozzy the dog).

Nisseringen ved Toksværd

Nisseringen ved Toksværd

Geocaching udvider horisonten!

Orestenen

Det er ikke fordi, at jeg går vildt meget op i geocaching, som mange andre dedikerede geocachere. Men jeg må indrømme, at så snart jeg har en ledig dag og vejret er godt, så kan jeg godt finde på at kigge på kort aftenen før, og sidde og planlægge en lille gåtur med hundene og/eller familien.

I fredags fandt jeg cachen ‘Orestenen’ på et kort og lørdag gik turen så derud sammen med min veninde Mette, hendes familie og min bonusdatter samt 7 border collies.

Turen ud til Orestenen var lidt smattet på grund af det enormt våde januarvejr. “Men pyt skidt, vi vasker da bare støvler, når vi kommer hjem.” (Lige nu drømmer jeg om frostvejr!!!)

Den kæmpe sten dukkede op midt i skoven og cachen var let fundet. Jeg afprøvede mit nye pebblewatch, som fint viste vej og hvor mange meter, der var til cachen. Helt sikkert et ur, jeg vil bruge til geocaching fremover, så jeg er fri for at tage min smartphone op af lommen hele tiden.

Der står mere om Orestenen her:
http://www.geocaching.com/geocache/GCY5EH_orestenen 

Orestenen

Orestenen, Emma og Sophus.

20 km gåtur på Knudshoved Odde

I går aftes sad jeg og kiggede efter spændende cacher på geocaching.com. Jeg fandt en cache helt ude på Knudshoved Odde, som jeg godt kunne tænke mig at finde. Det så jo ud til at være et rigtig pragtfuld sted i den danske natur.

Den lilla linje er den rute vi har gået. Det er frem og tilbage. 20 km! Når man kigger på kortet og ser fx Næstveds størrelse, så kan man virkelig se, at det har været en længere tur, vi har været ude på.

Den lilla linje er den rute vi har gået. Det er frem og tilbage. 20 km! Når man kigger på kortet og ser fx Næstveds størrelse, så kan man virkelig se, at det har været en længere tur, vi har været ude på.

I dag kørte Søren og jeg så afsted. Vi stoppede ved skoven ved Knuds Hoved, hvor der var en parkeringsafgift på 15 kr. Skidt med det, for der stod på standeren, at afgiften går ubeskåret til opretholdelse af stedet. Jeg havde egentlig håbet, at man kunne køre lidt længere ud, men en stor kæde hang flot hen over vejen.

Afsted med os til den første cache. Nemt fundet. Så afsted til den næste – også nemt fundet. Og … så gik og gik og gik vi. Det var en lang og smuk tur helt ud til Spidsen.

Her er beviset" Vi kom helt ud til Knudshoved Odde, hvor vi fandt cachen.

Her er beviset” Vi kom helt ud til Knudshoved Odde, hvor vi fandt cachen.

 

Ude på "Spidsen", som stedet faktisk hedder, fik vi vores aftensmad. Sikke en flot udsigt.

Ude på “Spidsen”, som stedet faktisk hedder, fik vi vores aftensmad. Sikke en flot udsigt.

Tilbage ved parkeringspladsen var vores ben godt brugte. Vi skulle da lige strække lidt ud, for de gamle kroppe er ikke vant til så mange km.

En jættestue set ude fra

En jættestue set ude fra

 

Det var en meget stor jættestue. Jeg kunne næsten stå op inde i midten. Men en lang korridor skulle man igennem først. Sådan ser det ud, når man kigger ud til vovserne, som pænt ligger og venter ude på græsset.

Det var en meget stor jættestue. Jeg kunne næsten stå op inde i midten. Men en lang korridor skulle man igennem først. Sådan ser det ud, når man kigger ud til vovserne, som pænt ligger og venter ude på græsset.

Panik er en gammel dame på 12 ½, som faktisk går rigtig flot, når vi er på tur. Men så er hun også rigtig godt stiv i bentøjet bagefter. Panik har fået en potion Metacam, da hun kom hjem.

Geocaching ved Vemmetofte

I dag var det Geocaching-dag. Dagens udflugtsmål blev planlagt nøje efter vejrudsigten. Solskin efter frokost og vestenvind … så skulle turen gå til østkysten tæt ved Fakse Ladeplads – nærmere betegnet Vemmetofte Kloster og Vemmetofte Strand.
Jeg havde på forhånd downloadet pjece om klosteret og til morgenmad læste jeg klosterets historie op så vi alle var godt forberedte.
Det regnede på vej mod Vemmetofte,  men da vi nåede frem blev der godt vejr akkurat som DMI havde sagt.

Sikke et flot kloster og med 2 voldgrave. Meget imponerende selv i en lidt kedelig årstid. Vi fandt den første cache og bevægede os mod stranden.
Nede ved stranden gik vi først en lille omvej for at gå en tur i skoven. I skoven fandt vi et hyggeligt sted hvor ungerne fik varm kakao og Søren og jeg fik kaffe med fløde.
Dernæst gik turen direkte ned til den fine strand,  til hvor vi fandt vores anden cache ved Mussestenen.
Skøn skøn tur med dejlig kold vind til ansigtet.

Mussestenen ved Vemmetofte Strand. Laurits på toppen.

Mussestenen ved Vemmetofte Strand. Laurits på toppen.

 

Os alle 4 foran Vemmetofte Kloster.

Os alle 4 foran Vemmetofte Kloster.

 

Har været ude at cache i dag

At CACHE er en pragtfuld hobby, når man lige skal finde et nyt sted at gå tur med hundene. At cache (lede efter skatte og skrive i logbøger) får personer til at se smukke og særlige områder, som de ikke ved eksisterer. Ofte får man en aha-oplevelse.

Man skal helst have armene fri, når man søger efter en cache, for det er lettest at gå med mobilen/gps’en i hånden. Mine hunde er derfor spændt fast i mit bælte. Se et smukt sted vi har været i dag! Det ligger ved Bregentved.

Flere har spurgt mig, hvad pokker det nu er, som jeg har gang i. Jeg forklarer det lige igen….

Når man vil starte, skal man gå ind på www.geocaching.com og finde en cache i nærheden og (jeg kigger helst efter et skovområde), evt. i nærheden af ens bopæl, og med en sværhedsgrad, som er nem (for begyndere). Og man kan se, om folk har fundet cachen for nylig, hvilket også kan være praktisk, så man ved, at den findes.

Derefter sender man koordinaterne til sin GPS eller går via mobil-app’en geocaching ind på den cache, som man ønsker at finde, og trykker så “Navigate to Geocache”. Herefter får man en lille prik, som man kan gå efter, og så viser gps/mobilen, hvor langt man er fra cachen (f.eks. 437 meter)!!. Man kan også vælge at gå efter kompas, hvilket jeg foretrækker. Man kommer ind på en radius af 2-5 meter fra cachen, hvis man har en god gps-forbindelse. Når man er kommet tæt på, så begynder man at lede. Og man skal kigge godt efter, for cachen ligger ofte skjult under nogle blade eller træ eller sten.

Cachen kan være en lille æske, hvor der ligger en logbog i. Der er også ofte en blyant/kuglepen, så man kan skrive dato og hvem man er. Der ligger også små gaver i æsken, og det er meningen, at man kan tage en ting og lægge en anden ting deri (bytte-bytte).

Jeg har fundet ud af geocaching

Mine veninde Sofie Fjeldsted har for længe siden fortalt mig om geocaching.

I korte træk er det en slags skattejagt for børn og voksne.

Der finde en hjemmeside: http://www.geocaching.com/map/default.aspx?lat=56.134267&lng=9.04905 , hvor man kan finde en masse steder, hvor der er gemt caches, altså små skatte. Man downloader så positionen på skatten på sin gps eller mobiltelefon. Herefter kan man bruge mobilens kompas eller kort til at finde ud af, hvor skatten nogenlunde befinder sig.
Ofte er skatten gemt godt, f.eks. inde i et hult træ, eller skjult under en bunke sten.

Min første cache i dag fik mig ud forbi Villa Galinna ved Gisselfelt. Der var en parkeringsplads lidt længere nede ad vejen. Heraf foregik resten af turen til fods med mine 4 vovser. Turen førte mig igennem paradishaven – et fantastisk smukt sted med mange gamle store og meget sjældne træer. Jeg så bl.a. et KÆMPE hjertetræ.
Derefter gik turen ud til Svenskekløften/Djævlekløften, hvor stien delte sig. Jeg kom på den forkerte side af kløften, så jeg måtte ned af den stejle skråning og op på den anden side, hvor jeg fandt min aller første cache.

Jeg var næsten lige så høj af at finde den cache, som når jeg har løbet et rigtig godt agilityløb.

Da jeg kom tilbage til bilen fik jeg lyst til at finde en cache mere. Så frem med mobilen igen og så søgte jeg på cacher i nærheden, og kompasset bragte mig så frem til Bråby Kirke, hvor jeg fandt min anden cache. Jeg skrev i en logbog for anden gang i dag.

Her er billeder fra Svenskekløften:
(ikke taget af mig)
http://www.geocaching.com/seek/gallery.aspx?guid=362c21a6-b76c-432d-a38c-efa7cc7a458e