Landsholdssamling og begravelse

I weekenden har jeg været til landsholdssamling i Ribe. Det gik strålende. Panik løb smadder flot og Du Der ligeså. Du Der havde 4 fejlfrie løb. Panik havde 3 fejlfrie løb men en vægring på sidste løb. Dog kan jeg se på resultatlisten på www.agilitylandsholdet.dk at Panik er registreret for en fejl i agilityløbet søndag. Jeg har prøvet at granske min hjerne mange gange og "set efter" hvor fejlen er, men kan ikke finde den. Men pyt, da det er det bedste ud af 2 agilityløb, der tæller, så er jeg godt tilfreds. Panik fik 24 point i agility og 20 point i spring. Hun fører nu pointlisten for de store landsholdshunde.
Selve landsholdssamlingen var rigtig god. Der var en behagelig stemning og folk hjalp hinanden på kryds og tværs. Vi havde besøg af Jens Feggari, som coachede os igennem nogle målsætninger. I år var vi ikke et stort hold til coach-øvelserne, men var delt op i 3. Det vi jeg meget mere ud af, og var også henne og fortælle Jens bagefter, hvor godt det var i år.
 
I dag har jeg været til svigerfars begravelse. Jeg er altid meget følelsesmæssig berørt af sådanne ting, så jeg brugte en hel pakke cleenex i kirken. Det var en smuk tale præsten holdte og jeg var meget bevæget. Især under salmerne, da flød bogstaverne sammen og jeg kunne faktisk slet ikke læse, hvad der stod i salmebogen. R.I.P. Hans.
 
Jeg prøvede iøvrigt noget meget spookey. Da jeg kørte fra Strøby og til København for at hente nogle familiemedlemmer, som skulle med til begravelsen, kom jeg til at køre bag ved en rustvogn ude på motorvejen. Af en eller anden grund vidste jeg bare, at det var svigerfar, der kørte foran mig. Og det var det! Nogle gange er der mere mellem himmel og jord, end man lige går og tror.
 
 
Reklamer

Når Gud nu havde tænkt sig, at tage en person fra denne verden, så gjorde Gud det faktisk ret godt

Det er rigtig trist at miste en person, som man holder rigtig meget af. I går mistede jeg min svigerfar, som jeg elskede højt. Han sov stille og roligt ind natten til mandag. Han lignede en, der bare sov fredfyldt i sin seng.

Det er rigtig trist at miste, men når det nu sker på denne måde, så må det være den bedst tænkelige måde at dø på. Bare at sove, ikke at mærke noget og have haft et godt og indholdsrigt liv – så længe det varede. Det er faktisk smukt.

Min svigerfar har været ryger i mange år, men holdt op med at ryge, da lungerne begyndte at protestere for et par år siden. Vi håbede på at have ham i denne verden mindst et par år endnu, så dødsfaldet kom ganske uventet. Sidst vi havde besøg af svigerfar, kørte vi en tur til stranden, hvor vi havde en termokande kaffe med og nogle småkager. Så i dag tog Mads og jeg ud til selv samme strand og gik en tur. Sikke et dejligt minde. Derefter en tur til bedemandsforretningen, hvor de sidste ting blev aftalt omkring bisættelsen.

Nøøøøøøøøøøøøøøøøjjjjjjjjjjj, hvor jeg savner ham. Han er den bedste svigerfar, jeg nogensinde har haft. Så åbent og dejligt et menneske, skal man leve længe efter. Jeg har aldrig set ham ked af det eller sur. Altid glad og med stort smil.

Og hvorfor så blogge om dette emne???? Tjaaaaa, joeee, folk kan enten hade eller elske at læse min blog, og dem, der hader det, kan jo bare vælge at klikke væk. Jeg blogger fordi, jeg mener, at det skaber åbenhed og oplysning. Måske kan andre lære af mine åbne tanker.

Sikke en weekend – CACIAG og CACIOB

Sikke en fantastisk weekend til DKKs agility og lydighedsprøver i Albertslund.
 
Lørdag leverede Panik et fabelagtigt agility klasse 3 løb, hun vandt klassen og fik dermed CACIAG.
Vores hold (hvor jeg var på hold med Panik og Du Der, og med Poul/Djiini samt Søren/Happy) var perfekt. Lørdag havde vi 4 fejlfrie løb, og søndag havde vi igen 4 fejlfrie løb. Juhuuu, 15 point til vores KAF New Force 2010 hold.
Panik havde i det hele taget en pragtfuld weekend. Hun løb 7 fejlfrie løb ud af 8. Sidste løb var desværre en nem bane (agility åben) og da jeg er utrolig dårlig til de kedelige baner, kan jeg ikke tage mig sammen og løbe ordentligt – endte med en disk.
 
Anne Kew sov hjemme hos os. Det var smadder hyggeligt. Vi snakkede en del om opdræt, hanhundevalg, avl og sundhed. Det er så spændende at dele synspunkter med en person, som har næsten samme tanker som jeg omkring border collien. Vi forsøgte at se melodigrandprix om aftenen, men kl. 9.16 måtte vi give fortabt. Øjnene ville ikke være åbne mere.
 
Søndag var også en fabelagtig dag (bortset fra regnen). Panik blev nr. 3 i SP3 og Du Der nr. 6 i agility åben.
Jeg kunne ikke lade være med at følge lidt med i hvad der skete på lydighedsbanerne. Jeg så lidt til Helena og Jubii i eliteklassen samt Jennifer og Ecco i klasse 3. Vivian var også oppe med Shiatsu i klasse 3.
Jubii brillerede med at vinde CACIOB, Ecco blev nr. 2 i LP3 begge dage, og Shiatsu var bare ÅH så tæt på sin sidste 1. præmie i LP3.
Jeg er godt nok stolt af mit opdræt. Ih guder, hvor de er lækre alle de vovser.
 
Her er et billede CACIAG-Panik og hendes CACIOB-datter Jubii. Er de ikke bare søde sammen?
 
 
Det skal så lige nævnes, at Jubii lige er udtaget til det danske landshold i lydighed.
 
 
Weekenden har også været lidt speciel rent sygdomsmæssigt hos Kizz Me.
Fredag morgen så Kizz Me sådan ud:
 
I dag søndag ser hun sådan ud:
 
Hvad der har givet hende en hævelse i kinden ved jeg ikke. Måske flåtbid e.lign. Dyrlægen gav noget antibiotika i fredags, hvor hun havde 39,4 i feber. Nu er der ikke feber og hævelsen er heldigvis faldet igen – men ikke helt. Hun virker total upåvirket, og leger med alle de hunde hun kan komme i nærheden af, og leger gerne trækkelege med hundesnoren, når vi går tur. Så det lader ikke som om, at hun har smerter.

Mads, hundene og jeg har været på Bornholm i Pinsen

 

De 2 første feriedage

De første 2 dage på Bornholm var feriedage. Vi tog den langsomme færge fra Køge til Rønne. Vi hyggede os om bord med morgenmad, lidt hundetræning, læsning om Bornholm og så frokost. Wupti, så var vi i Rønne. Heldigvis har jeg en fantastisk hvalpekøber på Bornholm – Vivian og hendes mand Søren. Vi boede i deres gæsteannex, med verdens bedste beliggenhed, storslået udsigt over havet og agility- og LP-banen … så kan det da ikke blive mere vidunderligt.

Vi var begge dage ude at trave. Første dag tog vi en lang gåtur langs Helligdomsklipperne op til Døndalen og videre omkring Danmarks største vandfald.

Anden dagen var vores travetur hele Hammerknude rundt. En virkelig flot tur, hvor nattergalene vist havde en konkurrence i flotte sangstemmer. Mens vi travede rundt mellem klipper og skovsøer var der pludselig en der råbte "Hej Lone". Og der stod Lars Bang så. Lidt sjovt, så tror man, at man er mutters alene i "fjeldet" og wupti, så står der en man kender – verden er lille – ihvertfald på Bornholm 🙂

Vivians mand har netop startet en cafe og en slags købmandsforretning op i Gudhjem Mølle. Vi tog dertil en af dagene. Er du gal mand, hvor er Søren god til at lave mad og der var en rigtig hyggelig stemning i møllen med alle de forskellige Bornholmske varer.

Møllen set fra oven og ned i køkkenet i midten af Møllen, hvor Søren-kok fræser rundt og laver mad og betjener kunder.

 

Agilitystævnet

Jeg havde på forhånd valgt ikke at deltage i spring åben lørdag. Det var heldigt, for det var nemlig den klasse, der startede. Dermed kunne Mads og jeg sove længe og nyde morgenen – det er jo herligt, når man nu har ferie!

Jeg havde fået lov til at efteranmelde Makker – deltog i 2 løb lørdag og 2 løb søndag. Og det blev med stor succes. Agility åben senior stor blev Makker blev nr. 1. Spring klasse 2 og spring åben blev han nr. 2. Det er sørme godt klaret af gamle Makker, der nu er over 11 år. Hans muskler er klart forbedret og han har ikke været på metacam i et stykke tid.
Makkers løb: http://www.youtube.com/watch?v=7xI_wlxTlrU

  

Panik vandt Agility åben og spring klasse 3 lørdag. Søndag vandt hun igen spring klasse 3. Jeg har ikke trænet hende i en måned, idet hun har været skadet. Hun er nu heldigvis helt skadefri, men jeg kunne se på løbene, at vi lige skal finde rytmen igen.


Vivian og Sorra blev nr. 2 i SP3. Her står vi to slyngveninder.

Du Der vandt agility klasse 3 lørdag og blev nr. 2 i agility åben. Søndag blev hun nr. 2 i agility klasse 3 og nr. 3 i spring åben. Hun fik sin sidste udtagelse til DM. Så nu er både Du Der og Panik udtaget til fælles DM i agility.
Du Der har døjet en del med dårlig mave på det sidste. Nu ser hun ud til at være i bedring, og resultaterne ligeså.


Du Der i fin stil over dobbeltspringet.

Jeg vil slutte af med at nævne, at stævnet ikke blot var en succes resultat- og pointmæssig. Men isærdeleshed også hyggemæssigt. NØJ, hvor jeg bare nød den gamle stemning, der er ved stævner, hvor der kun er 1 ring. Ingen stress og jag. Banerne blev bygget forholdsvis hurtigt om til hver klasse. Selve banerne var rigtig gode og meget spændende at løbe. Jeg var især overrasket over Eigills gode baner, de var en fornøjelse at løbe.

Præmierne var sædvanligvis keramik og foder. Det er blevet et helt samleobjekt for mig at få fat i de lækre krus. Søndagens præmier var små skåle og dem VILLE jeg bare have nogle af. Så jeg blev lige nødt til at koncentrere mig lidt ekstra 😉

 

2. pinsedag

Vi skulle først med færgen kl. 23.30, så tiden gik med træning af Kizz Me. Vi kørte så ind til Gudhjem og sagde tak til Søren for husly (han var jo taget på arbejde tidligt). Derefter tog vi ind til Østerlars Rundkirke og Østermarie kirker – rigtig turistagtigt. Var også i Svaneke og købe endnu mere lakrids med chili. Kl. 15.30 var der fælles gåtur for border collie folket på Bornholm. Det var vi inviteret til at deltage i. Turen var lidt kort men dejlig – og hyggelig.


Flot fællesdæk med alle borderne i skoven.

Så efter den fælles border collie gåtur kørte Mads og jeg til Lilleborg, hvor vi havde planlagt en tur i Almindingen. Turen blev et par kilometer mere end beregnet, for vi gik simpelthen forkert, selv om vi havde et detaljeret kort. Heldigvis kom der et par ryttere og de kunne let fortælle os, hvor vi var. Vi nåede lige Ekkodalen, hvorefter vi satte kursen mod Rønne.

Turen med færgen hjem gik fint. Vi fik kl. 23.00 en kahyt og gik straks til ro. Hundene var meget trætte efter den lange travetur. Mads og jeg sov som en sten. Jeg drømte, at jeg deltog i en stor agilityfinale, men jeg vågnede lige inden jeg skulle løbe med Panik – ØV, for jeg ville gerne vide, hvordan resultatet ville ende. Færgen ankom planmæssigt til Køge.

Var hjemme kl. 6.15 hvor vi pakkede ud. Jeg kørte så på arbejde.

Man har et standpunkt til man tager et nyt

For 14 dage siden skrev jeg på min blog, at Makker var blevet pensioneret som konkurrencehund, nu hvor han er fyldt 11 år. Og jeg har vist et standpunkt til jeg tager et nyt. For til DKK Viby’s stævne var Panik stadig skadet, og derfor valgte jeg at indsætte Makker på holdet "VAS SÅ". Det var med stor succes, for holdet blev nr. 3 om torsdagen og vandt om fredagen.  
DKK Viby er jo en ret god klub, som accepterede, at Makker deltog også i et par springklasser fredag og lørdag, nu hvor jeg måtte trække Panik fra alle løb alle dage. Fredag vandt Makker spring klasse 2 senior og lørdag vandt han spring åben senior.
Her er hans løb: http://www.youtube.com/watch?v=Wlr_884hLUo
 
 
 
I dag søndag var Flickan til spanielklubbens dressurprøve klasse 1. Det er en forholdsvis let prøve, men man ved jo aldrig, hvad der kan gå galt, når man har med levende dyr at gøre. Mads, Flickan, Kizz Me og jeg havde en fantastisk hyggelig dag sammen med spanielklubben. Der var ikke så mange til prøve, så derfor fik vi snakket med en masse mennesker. En af dem, havde faktisk lige bestilt en hvalp efter Flickans far. Så det var lidt sjovt, at få at vide, at endnu en halvsøster kommer til landet.
Flickan fik 39 point ud af 40, og lå nr. 1 hele dagen indtil sidste hund skulle op til prøven. Det var en fantastisk dygtig springer spaniel, som fik 40 point. Det er ingen skam at tabe til så flot et par.
 

Makker 11 år

Uha, hvor går tiden dog hurtigt. Makker fyldte 11 år i går.
 
 
Tænk sig, at det snart er 11 år siden, at jeg tog til kennel Eisses for at se på en sort/hvid border collie. Jeg kunne absolut ikke lide blue merle. Da jeg ringede til opdrætteren efter en dags tid, fortalte de mig, at den sort/hvide lige var solgt en time forinden. Lidt heldigt for mig, for det viste sig efterfølgende, at den hund fik E hofter og måtte aflives tidligt i livet. Nogle gange holder modernatur hånden over mig, for en anden hund fra kuldet fik D hofter. Jeg måtte så "nøjes" med Ben – en blue merle -, som opdrætteren mente passede endnu bedre til mig rent arbejdsmæssigt. Det blev så min Makker, som har … A hofter!!!
 
 
For nogle år siden blev Makker overfaldet af en border terrier og han måtte igennem 2 operationer. Han kom aldrig til at løbe agility på konkurrenceplan mere, men har nydt livet som seniorhund. Sidste år tog jeg dog beslutningen om, at han ikke skulle løbe senioragility, da jeg kunne se, at skulderen stadig driller ind i mellem. Så han får metacam et par gange om måneden, når han har valgt ikke at skåne sig selv på gåturene. Jeg kan ikke holde ud, at se ham gå i snor, for at skåne ham. Han skal nyde det liv, som han har tilbage, og hvis det så giver lidt smerter efterfølgende, så får han altså metacam.
 
 
 

Feriedag 10-11 – Strandvejen

Så har der stået arbejdsdage på programmet. Vi har (haft) en hel del mirabelletræer rundt om huset. Træerne smider en masse mirabeller, som lugter, smatter ud og tiltrækker hvepse – samt ikke mindst har de skygget for haven og forhindret at lys kommer ind i stuen. Derfor har det længe været planen, at de skulle væk væk og atter væk.
Vi har taget det lidt i etaper, for det er ganske hårdt at fælde træer og slæbe væk. Desuden er der nu kun 2 træer tilbage, som vi ikke selv tør fælde – derfor skal vi have fat i min bror, som er topkapper (www.pbtopkap.dk). Det ene træ hænger ud over en af staldbygningerne, og det andet træ hænger over et stort udhus.  
 

På billedet ovenfor kan man rigtig se, hvor store stammer mirabelletræerne har. Så det er altså ikke bare sådan lige at få fældet træerne. De skal falde rigtig ned i haven uden at ramme noget særligt. Eneste "dødsoffer" har været en opstammet minisyren, som jeg købte forrige uge. ØV. Men hellere det ene lille træ end et kæmpe nyt tag 😉

 

Ind i mellem nyder vi da også livet. Bøgen er sprunget ud. Her er et billede af et bøgetræ i Valløskoven. Vi havde en skøn gåtur med vovserne om formiddagen.

 

Jeg var iøvrigt også ved læge i dag for at få en "dom" over mine evige rygsmerter. Jeg har noget, der hedder Scheuermann forandringer. Så jeg fik en henvisning til fysioterapeuten.