Dagens høst

Jeg har i dag taget hul på agilitybylden. Har været til stævne hos DcH Faxe afholdt i Faxe Dyrehospitals ridehal. Det var et rigtig fint stævne. Desværre ikke så mange deltagere i klasse 3 stor.
Du Der vandt alle 4 seniorklasser. Kizz vandt begge klasse tre. Sidste løb (spring-3) var et formidabelt løb, hvor vi gav den gas. Ingen nedrivninger og helt igennem en lækker følelse.
Jeg har haft lidt tanker om at tilmelde Kizz bruttolandsholdet,  men er stadig lidt i tænkeboks.

Her er foto af dagens høst. Det fedeste jeg vandt var action-camera og en weber brødkniv.

image

DKK hold i agility

Jeg savner et par personer med gode (store) hunde, der gerne vil være på hold med Kizz Me og jeg.

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/03f/16254195/files/2014/12/img_0158.jpg

For at kunne deltage i HOLD DM, skal man have deltaget på et hold mindst 2 gange i løbet af året.
Der er planlagt følgende stævner ifølge DKKs hjemmeside:
CACIAG Stævne 2015:
2 & 3 Maj: Sjælland
14 & 15 Maj: Jylland
12 & 13 september: Sjælland

Disse stævner gælder ligeledes i konkurrencen om årets hold.

Trænger til at komme ud – og lidt om nyrerne

Hvalpetid = ingen konkurrencer
Når jeg har hvalpe, så går alting i stå for mig. Først er der drægtighedsperioden på 2 måneder, hvor tæven ikke er til konkurrencer. Så er der hvalpeperioden på 2 måneder, hvor tæven ligger med hvalpene. Så er der 2 måneders genoptræning og opbygning af muskler m.v. Så i alt et halvt år uden at komme ud…. det er ikke til at holde ud.

I dag har jeg så tilmeldt mig et agilitystævne i november med Du der i senior og Kizz Me. Åh, hvor jeg glæder mig til at komme ud blandt agilityfolket igen. I er altså savnet!!!

Panik og nyrerne
Mht. Panik, så synes jeg ikke, at det går som det skal. Hun vil simpelthen ikke spise det foder, som er tilpasset hunde med dårlige nyrer. I dag har hun spist 60 gram hundefoder + 130 gram frikadeller. Jeg står og stopper en hundefoderpille i hvert frikadellestykke, og ind i mellem så spytter hun foderpillen ud efter at have spist frikadellestykket. Det er altså op ad bakke – en slem bakke – jeg tror bakken går op i himlen om ikke så lang tid. Det er bare temmelig trist at tænke på.

Så vil jeg glædes over et godt billede af Panik og jeg fra en opvisning sidste år:

Panik løber ind mod mig samtidig med at hun bukker, og dermed glider 1-2 meter til stor morskab for børnene.

Panik løber ind mod mig samtidig med at hun bukker, og dermed glider 1-2 meter til stor morskab for børnene.

Junioragility i Danmark

Der er ved at ske nogle tiltag for juniorer (børn), der kunne tænke sig at dyrke agility og komme til konkurrencer.

  • Søndag den 18. maj er det gratis for juniorer at deltage i DKK agilitystævne kreds 3 på Fyn.
  • Tirsdag, den 27. maj holder VAS et agilitystævne om aftenen kun for juniorer
  • Til Maxizoo cup i DKK Viby (Kr. Himmelfartsferien) den 29. – 31. maj er det gratis for juniorer at deltage
  • Torsdag, den 26. juni holder VAS et agilitystævne om aftenen kun for juniorer
  • Den 15. – 18. juli afholdes der junior camp i Sorø

Jeg synes, at det er fantastiske tiltag for juniorhandlere  i Danmark.

Jeg har selv en nevø, som ikke har hund (og heller ikke får det), men han elsker at være sammen med Moster Lone til agilitystævner. Han bor desværre i Jylland og jeg på Sjælland, men han låner Du Der til alle de konkurrencer, det er muligt at deltage i. Faktisk har han kun haft 1/2 times træning i alt, resten er indlært til konkurrencer og når vi har snakket sammen i telefon.

Det er stort for en dreng på 10 år at komme til præmieoverrækkelse og få overrakt værdikupon, få hængt medalje om halsen og få et håndtryk.

Det er stort for en dreng på 10 år at komme til præmieoverrækkelse og få overrakt værdikupon, få hængt medalje om halsen og få et håndtryk.

 

Den stolthed, der lyser ud af øjnene på Mikkel, er med god grund. En dygtig juniorhandler!

Den stolthed, der lyser ud af øjnene på Mikkel, er med god grund. En dygtig juniorhandler!

Jeg er også så heldig, at min kæreste har en datter, som er begyndt at interessere sig for agility. Hun elsker at træne med Du Der og er god til det. Du Der elsker at få opmærksomhed og løber med hvem som helst (selv Thomas Skov).

Emma har prøvet let handling med 10-12 forhindringer i træk. Den lidt svære handling er vi startet på så småt. Se lidt video her:

Jeg tror, at det er lettest for juniorer at starte med en hund, der kan agility i forvejen – det vil sige, at ofte er det en lidt ældre hund, som juniorer starter med. Det er også set blandt nogle af de andre juniorhandlere og ikke kun hos mig.

Jeg har haft sendt et forslag til  agilityudvalget i Danmark, at juniorhandlerne godt må starte en seniorhund på fx mellemhøjde for lige nu skal min snart 10 år gamle hund stadig springe højt, når det er en juniorhandler, der skal på banen. Desværre tog udvalget ikke mit forslag op. Der var virkelig også mange ændringer i år, men det kan jo være, at de tager det med næste gang, at reglerne skal revideres.

Der er oprettet en facebookgruppe, som deler information om agility i DK for juniorer. Gruppen kan følges her:
https://www.facebook.com/groups/1520074914885153/

Sådan blev jeg en del af Thomas Skovs Sportsprogram

Peter Falktoft aka Snebolden, Lone Sommer og Thomas Skov.  Kizz me og Du Der

Peter Falktoft aka Snebolden, Lone Sommer og Thomas Skov.
Kizz me og Du Der

DR3 kontaktede DKK i juni for at høre om muligheden for at låne en agilitytræner og 2 hunde til deres program “Thomas Skovs Sportsprogram”. Programmet går ud på, at Thomas Skov afprøver nogle specielle sportsgrene og udfordrer en kendt/kendis.

Peter Falktoft kom til at holde rigtig meget af Kizz Me. Han kaldte hende en Ferrari.

Peter Falktoft kom til at holde rigtig meget af Kizz Me. Han kaldte hende en Ferrari.

DKK fik fat i mig, måske fordi de ved, at jeg har 2 hunde, som gladelig løber med andre hundeførere og fordi jeg har skabt nogle ret gode resultater gennem tiden.

Peter Falktoft aka Snebolden fra Monte Carlo lånte Kizz Me og Thomas Skov lånte Du Der og de dystede mod hinanden i 3 tests.

Thomas Skov leger med Du Der og skaber dermed en god kontakt

Thomas Skov leger med Du Der og skaber dermed en god kontakt

Første filmdag foregik ved Herringløse Agilitycenter, hvor Thomas og Peter skulle igennem test 1 og test 2.
Test 1 var en opvarmningstest, hvor de hver især skulle løbe 1 km med sin hund ved sin side, hvor hunden skulle løbe i trav.
Test 2 var en husketest, hvor Thomas og Peter skulle huske en bane i hovedet efter at nummerskiltene var taget væk.

Det hele foregik meget professionelt med interviews, hvor jeg forklarede om sporten og reglerne og om hvor hurtigt det går nu til dags i forhold til for nogle år siden, hvor sporten var mest kendt som et indslag i programmet Hund og Hund i mellem.

Kamerafolkene bakker med et total tungt kamera og har deres problemer med at følge med Peter og Kizz Me.

Kamerafolkene bakker med et total tungt kamera og har deres problemer med at følge med Peter og Kizz Me.

Thomas og Peter blev revet meget med af sporten og det var faktisk sådan, at især Peter Falktoft slet ikke kunne stoppe med at træne efter kameraet var slukket. Begge var meget overrasket over, hvor hurtig sporten er og det var kamerafolkene også! De havde problemer med at følge med.

Der bliver instrueret og fortalt, hvad de skal huske til banegennemgang m.v. I starten var jeg meget påvirket af at have kameraet så tæt på, men vænnede mig til det til sidst.

Der bliver instrueret og fortalt, hvad de skal huske til banegennemgang m.v. I starten var jeg meget påvirket af at have kameraet så tæt på, men vænnede mig til det til sidst.

Finalen foregik til DKKs internationale agilitykonkurrence i Viby i august med et meget engageret publikum.

Thomas Skovs Sportsprogram med agility bliver vist den 1. oktober 2013 på DR3.
Har man ikke den kanal, kan man se programmet på DRs hjemmeside.

Her er en lille optagelse af Thomas Skovs løb med Du Der:

Jeg håber inderligt, at seerne på DR3 og hele Danmark vil få en ny opfattelse af agility.

Den der med agility er for gamle folk, hvor hundene ind imellem skider på banen og de hele foregår i slow motion bliver ændret for altid!!!

Mine nevøer Mikkel og Magne fulgte ivrigt med i optagelserne fra start af. De har fået sig en på opleveren.

Mine nevøer Mikkel og Magne fulgte ivrigt med i optagelserne fra start af. De har fået sig en på opleveren.

Og ja… I må gerne kalde mig linselus.  Jeg kan vist bare overhovedet ikke slippe af med det navn.

Den sidste dag med Makker

Jeg har været vidende om, at Makkers alder var høj og at han ind i mellem skrantede lidt. Så han fik noget metacam hver dag, så han var smertefri. Det har været nogle fine år, han har haft på det sidste, for jeg er af den type, der ikke blot omplacerer eller afliver en hund, selv om den er gammel og ikke kan yde sit til avl eller konkurrence mere. En hund for mig er et familiemedlem. Hvis man sidestiller det med sin mor eller far, der er ved at være gammel, nej, så afliver man da ikke dem, fordi de har lidt ondt hist og pist. Og det gør jeg heller ikke med min gamle hund.

På det sidste, har jeg ønsket at se “et tegn” til, at nu var det tid … For 3 dage siden var vi alle 5 hunde ude at gå en tur på 3 km i skoven. Det gik ikke hurtigt, men det var en ganske fin travetur. Makker fulgte fint med. Men i går aftes, da hundene skulle have mad, der “kolapsede” højre bagben 2 gange mens han ventede på, at jeg fik fyldt foderskålene op. Sådan stod han efterfølgende:

Makkers højre bagben kunne han ikke rigtig støtte på den sidste aften. Se hvordan han aflaster benet.

Makkers højre bagben kunne han ikke rigtig støtte på den sidste aften. Se hvordan han aflaster benet.

Og for mig, der var det “det rette tegn”. Faktisk skulle jeg samtidig tørre noget urin op, som han stod og dryppede mens han spiste.

En af Vistas hvalpe er 3  1/2 uge nu, og jeg tog et billede af dem i morges. Jeg synes, at de ligner hinanden rigtig meget udseendemæssigt og jeg håber, at Makkers sjæl vil leve videre i Mick Jagger.

En af Vistas hvalpe er 3 1/2 uge nu, og jeg tog et billede af dem i morges. Jeg synes, at de ligner hinanden rigtig meget udseendemæssigt og jeg håber, at Makkers sjæl vil leve videre i Mick Jagger.

Jeg ringede allerede kl. 8 for at få en tid til dyrlægen.  Han fik 40 streger metacam, så han var smertedækket indtil han skulle til dyrlæge kl. 14.45. Jeg valgte at benytte mit gamle dyrehospital – St. Heddinge Dyrehospital – selv om jeg er flyttet til Haslev. Det var vigtigt for mig, at komme i trygge omgivelser med min hund.

Aflivningen gik fint synes jeg. Også selv om dyrlægen havde lidt svært ved at finde en god vene på Makker. Hans gamle 14 års hjerte pumpede ikke så pokkers vildt mere. Makker sov stille og roligt ind. Han trak vejret stille og roligt og med et, så trak han ikke vejret længere.

Makker, efter at han er sovet ind. Han ligger hos mig på mit eget hundetæppe på gulvet. I trygge omgivelser trak han vejret for sidste gang.

Makker, efter at han er sovet ind. Han ligger hos mig på mit eget hundetæppe på gulvet. I trygge omgivelser trak han vejret for sidste gang.

 

Og sikke en vovse, der er fløjet over regnbuebroen.

Faktisk skulle jeg slet ikke have Makker for 14 år siden og slet ikke en blue merle, men havde valgt en sort/hvid hvalp i det kuld. Heldigt for mig, for den sort/hvide var solgt og havde også E/E hofter. Makker havde A/A hofter.

Makker blev desværre bidt af nogle forbandede border terrierer, og hans agilitykarriere stoppede dermed allerede som 8 årig. Han var igennem 2 operationer i skulderen, som heldigvis endte godt. Og takket være Morten og Søsters genoptræningsprogram fik Makker et godt liv de næste mange år.

Makker skulle først og fremmest være min agilityhund. Men jeg startede med lidt lydighed hos Hanne Hedegaard. Og pludselig var jeg fanget af lydighed. Makker vandt Danmarksmesterskabet i lydighed klasse 3, og året efter kom han på landsholdet i lydighed og var til VM i Tyskland. Han blev lydighedschampion, elitelydighedschampion og Svensk Lydighedschampion.

Faktisk så bestod han også UHP – udholdenhedensprøven i Schæferhundeklubben.

Han blev også Danmarksmester i agility (DcH) i 2003. Og desuden også spring- og agilitychampion i DKK. Agility var hans store passion og ofte tog jeg ham i selv at gå ud i haven og lave en perfekt slalom mens jeg stod og hængte vasketøj op (kunne jeg se i genspejlet fra stuevinduerne).

Så han var det man kalder, en multihund. Hvis han ikke havde været på metacam de sidste par år, så havde han sikkert også kunne blive rallychampion (min nye elskede sportsgren), men jeg starter ikke en hund, der er dopet.

Makker – min første border collie – du lærte mig at elske hundesport, elske hundeverdenen, og ELSKE – DIG MAKKER! MIN SOULMATE. Uden dig, der havde jeg ikke det liv, som jeg har i dag.

DKLPCH DKELCH SLPCH UHP DKAGCH DKSPCH Eisse's Blue Ben 14 år og 2 måneder blev du. Min soulmate. Min bluemerle border collie.

DKLPCH DKELCH SLPCH UHP DKAGCH DKSPCH Eisse’s Blue Ben
14 år og 2 måneder blev du. Min soulmate. Min bluemerle border collie.

 

DKK Viby – Maxizoo Cup og lidt om junioragility

Super flot foto af Mikkel Bitsch Goldenbæk Larsen og Du Der of Xilver Highland

Super flot foto af Mikkel Bitsch Goldenbæk Larsen og Du Der of Xilver Highland

I Kr. Himmelfartferien har jeg været til agilitystævne hos DKK Viby. Den klub er kendt for at være en super arrangør, og det var de igen. Alt klappede som det skulle, tider holdt, præmier var fine, sjove konkurrencer fra Maxizoo og god stemning. Til gode stævner er der altid godt humør hos hjælpere og deltagere. Jeg elsker at tilbringe tid hos familien Agilitydanmark.

Nu vi snakker om familie … DKK Viby havde for 2-3 måneder siden skrevet, at juniorer kunne deltage gratis. Jeg spurgte så min søster, om en af hendes børn kunne tænke sig at løbe med en af mine hunde. Det ville Mikkel på 10 år gerne.

Min søster og hendes familie bor i Hørning ved Århus, så der var jo ikke langt fra konkurrencepladsen og hjem til dem selv. Men det er langt væk fra mig, og derfor kunne Mikkel ikke komme og træne med Du Der. For en måned siden var min søster og familien på besøg hos mig. Jeg havde lejet hallen i Ringsted, og Mikkel prøvede så en halv time at træne med Du Der. Bagefter tilmeldte jeg Du Der og Mikkel til stævnet.

Første dag til stævnet mødte han min søde veninde Mette Jensen og hendes søn. Og vupti, så var de bedste venner.

Sophus og Mikkel blev med ét bedste kammerater og deres venskab holdt hele stævnet.

Sophus og Mikkel blev med ét bedste kammerater og deres venskab holdt hele stævnet.

De første 4 løb om torsdagen gik ikke så godt for Mikkel. Han blev disket i alle løbene. Men det var bare et par småfejl, der gjorde, at det endte med disk. Til præmieoverrækkelsen fik Mikkel dog præmie alligevel. Det gjorde alle juniorerne. Flot af Maxizoo at give hundeting samt et gavekort til kr. 200,-.

Maxizoo gav en fin pose med gode guffer, legetøj og et gavekort på 200 til hver juniorhandler. DKK Viby gav en fin pokal for deltagelse.

Maxizoo gav en fin pose med gode guffer, legetøj og et gavekort på 200 til hver juniorhandler.
DKK Viby gav en fin pokal for deltagelse.

Fredag gik det heldigvis bedre. Mikkel skulle løbe 2 løb. Det ene gennemførte han, og vandt ovenikøbet. SÅ STOLT han var! Publikum hjalp ham gennem banen ved at råbe højt, hvilken forhindring han skulle have Du Der igennem, da banen lige glippede et øjeblik.

Mikkel var dygtig til at løbe med Du Der. Han huskede at sige bliv til felterne. Jeg tror faktisk, at Du Der ikke havde en eneste feltfejl, da hun løb med Mikkel.

Mikkel var dygtig til at løbe med Du Der. Han huskede at sige bliv til felterne. Jeg tror faktisk, at Du Der ikke havde en eneste feltfejl, da hun løb med Mikkel.

Mikkel valgte at købe en rød hundekurv til Du Der for gavekortet. Den indtog hun med det samme. Hun nød faktisk ligefrem at få krammere af Mikkel. Ved ikke helt hvad der sker for hende, på hendes gamle dage ;-)

Mikkel valgte at købe en rød hundekurv til Du Der for gavekortet. Den indtog hun med det samme. Hun nød faktisk ligefrem at få krammere af Mikkel. Ved ikke helt hvad der sker for hende, på hendes gamle dage 😉

Lørdag gik det også fint. Mine forældre, min søster og min bror og børn var også med som publikum. Mikkel gennemførte heldigvis endnu et løb og vandt igen klassen.

Mikkel på skammelen!

Mikkel på skammelen!

Jeg tror såmænd, at jeg er mere stolt end Mikkel. Mine øjne blev ganske blanke, da han kom igennem banen. Mikkel fik simpelthen så megen ros fra alle mulige folk, både nogle jeg kender og andre, som jeg aldrig har snakket med. Det gør mig super glad.

Jeg har mixet lidt løb sammen (30 sek.):

Sidste weekend fik jeg en forespørgsel fra nogle rallyfolk, om ikke nok jeg ville tilmelde Panik til championklassen i rally, som foregik lige ved siden af agilitypladsen hos DKK Viby. Der var kun 4 tilmeldte og der skal være 5 tilmeldte, førend “superpinden” – altså et cert – er på spil. Nåh, ja, okay, så tilmeldte jeg mig. Panik gik super godt og vandt klassen. Fik 98 point ud af 100 og sit andet certifikat. Nogle har fortalt mig, at det var et DM udtagelsesstævne. Så med 98 point i championklassen, så skulle hun gerne være udtaget til DM i rally. Og til jer, der ikke ved så meget om championklassen i rally kan jeg fortælle, at der foregår ca. halvdelen af øvelserne på højre side. Det er altså svært!

Panik og jeg samt Du Der og Mikkel. Her sidder vi med vores vindermedaljer. Mikkels lillebror Magne har lige sneget sig med på billedet. Han var iøvrigt en trofast hepper!

Panik og jeg samt Du Der og Mikkel. Her sidder vi med vores vindermedaljer. Mikkels lillebror Magne har lige sneget sig med på billedet. Han var iøvrigt en trofast hepper!

Kizz Me løb med hovedet under armen det meste af weekenden. Hun er lidt vild for tiden, men jeg fik dog 2 fejlfrie løb med hende.

Her er et eksempel på Kizz Mes måde at løbe agility på. Ja, hun løber virkelig med hovedet under armen engang imellem. Men når jeg kan styre hende, føles det som at have vundet VM når man løber et fejlfrit løb med hende.

Her er et eksempel på Kizz Mes måde at løbe agility på. Ja, hun løber virkelig med hovedet under armen engang imellem. Men når jeg kan styre hende, føles det som at have vundet VM når man løber et fejlfrit løb med hende.

Du Der løb fejlfri i spring åben både fredag og lørdag, samt fejlfri i agilityåben fredag. Hun mangler så kun 1 AG for at være udtaget til DKK DM. Jeg ved ikke helt, hvornår jeg har tid og råd til at deltage i flere DKK udtagelsesstævner.

Påsken har været en herlig ferie

Asasara Hallo Vivaz. Meget meget sød hund!

Asasara Hallo Vivaz. Meget meget sød hund!

Påsken startede allerede om onsdagen, hvor jeg fik Vivaz med hjem – hun blev afleveret til mig på min arbejdsplads, da jeg fik fri. Vivaz er en af Flickans hvalpe, som jeg havde lovet at passe, mens ejerne var på ferie. Da jeg kom hjem onsdag gik jeg en lille tur med alle hundene, så de kunne vænne sig til Vivaz.

Mine 2 nevøer prøver min motionstingest af. De står på hver deres pedal. Det så sjovt ud.

Mine 2 nevøer prøver min motionstingest af. De står på hver deres pedal. Det så sjovt ud.

5 minutter efter gåturen kom min søster, hendes mand og deres 2 skønne drenge på besøg. De skulle bo hos mig 2 dage. Vi fik rachlette til aftensmad, hvilket ungerne syntes var rigtig sjovt.

Skærtorsdag startede vi med at låne nøglen til Ulse Kirke. Heldigvis ville min nabo (præsten) gerne med over i kirken og vise den frem og fortælle dens historie. Meget interessant!

Vi fik en rigtig god fremvisning af Ulse Kirke. Mikkel prøver at spille på orgelet.

Vi fik en rigtig god fremvisning af Ulse Kirke. Mikkel prøver at spille på orgelet.

Bagefter gik vi alle på skattejagt efter bogstaver, som jeg havde hængt på træner rundt om i Ulse. Ja, de fandt alle bogstaver og dannede ordet ”Påskehare”.

Torsdag havde jeg lejet agilityhallen i Ringsted. Mikkel og Magne skulle prøve at løbe lidt agility for at se, om de kunne huske en hel bane, hvis de skulle prøve at løbe juniorløb til Maxi Zoo Cup i Viby til maj. Det gik fantastisk for Mikkel. Her er et af hans løb med Dullen:

Torsdag aften fik vi igen rachlette (Magne bestemte, at de skulle være lige så hyggeligt som første aften).

Min søster og familien prøver at se om de kan nå helt rundt om den gamle eg, men nej, ikke engang halvvejs!

Min søster og familien prøver at se om de kan nå helt rundt om den gamle eg, men nej, ikke engang halvvejs!

Fredag passede jeg drengene mens min søster og hendes mand kørte til Isabella Smiths ejendom/butik. Derefter tog de så videre til nogle venner i Strøby. Tak for et skøøøønt besøg!

Magne fik lov til at få min yndlingsbamse, som har har haft hele mit liv. Jeg har kaldt ham for Abrika. Jeg havde gemt bamsen til når jeg engang selv fik et barn, men det er ligesom for sent nu. Så  hvem skulle ellers havde den bamse, hvis ikke Magne skulle :-)

Magne fik lov til at få min yndlingsbamse, som jeg har haft hele mit liv. Jeg har kaldt ham for Abrika. Jeg havde gemt bamsen til når jeg engang selv fik et barn, men det er ligesom for sent nu. Så hvem skulle ellers havde den bamse, hvis ikke Magne skulle 🙂

Du Der er normalt en harpe, som ikke kan med så mange tæver. Men sjovt nok så lagde hun sig i kurven sammen med Vivaz.

Du Der er normalt en harpe, som ikke kan med så mange tæver. Men sjovt nok så lagde hun sig i kurven sammen med Vivaz.

Lørdag havde jeg for mig selv og hundene. Jeg besluttede mig for at lave en æggestand, som jeg skulle have med til Mette og Sørens ålegilde søndag. Så jeg fandt 2 forskellige opskrifter på internettet. Den ene bliver lavet i mikrobølgeovnen og den anden i vandbad i ovnen ved lav temperatur. NØJ, den i mikroen blev kæmpehøj og da jeg åbnede lågen klaskede den sammen. Den smagte dog lige så godt som den, der blev lavet i vandbad.

Min æggestand. Den til venstre blev lavet i mikrobølgeovnen og den til højre i ovnen i vandbad. De smagte lige godt, men den i vandbad så pænere ud, når den var skåret ud og lå på ålen.

Min æggestand. Den til venstre blev lavet i mikrobølgeovnen og den til højre i ovnen i vandbad. De smagte lige godt, men den i vandbad så pænere ud, når den var skåret ud og lå på ålen.

Søndag morgen startede i kirke med dejlig påskegudstjeneste. Om eftermiddagen kom en kommende hvalpekøber på besøg og vi fik snakket om border collies og folks fordomme om, at de kravler på væggene J

Søndag aften kørte jeg ud til Mette og Søren og Sophus. De bor heldigvis ikke så langt væk. Vi fik ål, rejser og laks. Der må have været noget galt med snapsen, for jeg fik det dårligt dagen efter. Men det kunne heldigvis gåes væk i Sneslev. Tak for en herlig aften Mette!

Til ålegilde hos Mette og Søren. De havde også inviteret naboen og Sørens søster. Meget hyggelig aften i gode venners lag.

Til ålegilde hos Mette og Søren. De havde også inviteret naboen og Sørens søster. Meget hyggelig aften i gode venners lag.

Travl weekend i vente

image

Hver fredag går jeg altid en ekstra lang tur med hundene.

Min weekend er lidt travl,men det elsker jeg jo.
Lørdag skal jeg til agilitystævne i Vallensbæk. Jeg skal kun løbe med Kizz Me. De andre skal dog også med og så regner jeg med at gå på cachejagt i løbet af dagen ved idrætscentret, da jeg ikke skal løbe mellem kl 10 og 15 og gidder ikke køre hjem i mellemtiden.

Søndag skal jeg besøge en sød dame på 92 og vi skal drøfte hendes muligheder for en ældrebolig. Om eftermiddagen skal jeg til demonstration i København mod hundeloven.

Så ja …. Det bliver en travl weekend.

Nu vil jeg bage bollerne færdige. De er til alle de søde hjælpere og arrangører af VAS stævnet.

Du Der sidder her og vinker og ønsker alle en god weekend.

Min agilityfremtid – jeg er gået i tænkeboks

BilledeJeg synes ikke rigtig, at jeg kan få samarbejdet med Kizz Me til at blive sådan i top, som jeg har haft det med Makker, Panik og Du Der, da de var i hendes alder. Kizz Me er en eksplosiv hund, som er helt ekstrem hurtig – så hurtig, at jeg ikke rigtig kan følge med og så hurtig, at Kizz Me nogle gange river en overlægger på springene. Ca. 1 ud af hver 20.’ende løb er fejlfrit. Det er lidt træls.

Billede

Jeg har så vinteren til at træne videre på min fartkontrol med hende. Jeg skal nok få hendes måde at løbe på – ”hovedet under armen” – under kontrol, det tager bare lidt længere tid, end jeg har regnet med. Men om jeg næste år vil bruge så mange penge på at løbe agility i DKK, det er jeg nu gået i tænkeboks over.

Billede

Jeg bruger stævnerne til at udfordre mig selv rent konkurrencemæssigt, at prøve baner, vinde præmier og ikke mindst at hygge mig med mine venner. Denne hygge betaler jeg penge for – man kan vel egentlig bare hygge til træning, hvis konkurrencerne ikke bærer frugt!?!

Jeg har regnet lidt på, hvad det koster at gå til agilitykonkurrence i DcH kontra DKK, og her er mit regneeksempel:

Jeg har regnet på 20 stævnedage, hvoraf 2 af stævnerne er indendørs og resten er udendørs. Det er nemlig betydning for, hvad 1. start koster. Og jeg har regnet på, hvad 1 alm. hund koster samt 1 seniorhund. Priserne er anslået, da jeg ikke kender DcHs priser næste år og de har ikke faste priser, som DKK har.

DKK: DcH:
Indendørs:
Alm. Hund: 145 for første start + 3×55: 360
Seniorhund: 55×4: 220

Udendørs:
85 for første start + 3×55: 250
55×4: 220

Total:
2 indendørsstævner, 2 hunde:  1.060
18 udestævner, 2 hunde:      8.460

Indendørs (ridehal):
Alm. Hund: 140 for første start + 3×25: 215
Seniorhund:  4×25: 100

Udestævne:
Alm. Hund: 95 for første start + 3×35: 200
Seniorhund: 4×25:  100

Total:
2 indendørsstævner, 2 hunde: 630
18 udestævner, 2 hunde: 5400
Passivmedlemsskab af DcH: 725

I ALT DKK, 2 hunde 20 stævner:  kr. 9.520 I ALT DcH, 2 hunde, 20 stævner: 6.755

DKKs danmarksmesterskab med holdkonkurrence vil jeg helt sikkert deltage i, da jeg synes, at det er en rigtig god konkurrence med mange deltagere.

Men årets hold i DKK (til årets int. DKK stævner) skal jeg godt nok tænke lidt over.

Jeg var i det hele taget lidt skuffet over holdkonkurrencen i år til årets hold. For det første, er der ikke præmiebon’er til hvert løb, men kun samlet (spring og agility lagt sammen) og såfremt minimum 3 på holdet gennemfører og man placerer sig.  I år var jeg på det hold, der blev årets hold. Det har jeg så vundet 2 præmiebon’er for samt en buket blomster – ingen pokal eller skrivning i resultatbog. Thats it! Og så har jeg selvfølgelig fornøjelsen af, at kunne sige, at jeg vandt årets hold samt at have betalt 210,- kr. for det (gange 2, fordi jeg havde 2 hunde på holdet). Er det det værd? Hmmm, tænke tænke tænke.

Jeg kan spare så mange penge ved at starte DcH-stævner kontra DKK-stævner, at jeg reelt kan deltage med 3 hunde i DcH mod kun 2 hunde i DKK for samme pris.

Billede

En uges ferie i slutningen af september … sådan gik det

Ugen startede fredag den 21. september, hvor jeg sammen med Jytte fra VAS kørte til Bornholm. Vi skulle til agilitystævne. Stævnet gik som sædvanligt fint og er rigtig hyggeligt på Bornholm. Jeg boede hos Søren og Vivian i deres luxushytte. Søren lavede som sædvanlig rigtig god mad, og Vivian og jeg ordnede verdenssituationen. Glæder mig meget til at besøge dem igen. Vivian er ved at få bygget en agilityhal!!!

Her er jeg på Bornholm. Man kan ane Christiansø i baggrunden. Jeg boede i en hytte hos Vivian og Søren, her var der udsigt over en agilitybane og med havet som baggrund. Det var som at være i himlen.

Til stævnet gik det godt. Jeg er ved at få styr på Kizz Me’s explosive fart. Jeg har dyrket en del fartkontrol med hende på det sidste og det ser ud til at begynde at bære frugt. Jeg mangler bare lidt held også.

Panik vandt som sædvanlig en masse seniorklasser. Tror det var 5 ud af 6 løb hun vandt. Det er ved at være lidt kedeligt he he.
Du Der løber rigtig godt for tiden, så jeg har tilmeldt hende nogle klasse 3 løb igen. Hun brillerede med at vinde spring klasse 3. Jeg vandt nogle skønne ting derovre, bl.a. bornholmsk olie og nogle drikkeglas.

Glassene jeg vandt bruger jeg ikke som drikkeglas, da jeg ikke har en opvaskemaskine. De er tilgengæld meget flotte som lysestager med fyrfadslys i.

Mandag skulle jeg have afslutning på det rally-begynder-hold, som jeg har haft et par gange her i september. Det gik rigtig fint og jeg håber, at mine kursister har fået blod på tanden.

Tirsdag gik turen så til Jylland. Jeg startede i Ringsted, hvor jeg fik Catch med i bilen. Catch er Kizz Me’s kuldbror, som ejeren havde besluttet sig for at få omplaceret. Og da jeg samtidig skulle til Jylland, hvor Catchs fremtidige hjem skulle være, tilbød jeg at tage ham med. Det var ren win win, for så kunne jeg se, hvor han skulle bo. Han har fået et rigtig dejligt hjem og jeg kan rigtig godt lide hans nye ejer.
DKK har lige meddelt, at han har A hofter, så det er jo ekstra skønt.

Tirsdag sidst på eftermiddagen besøgte jeg min bror på hospitalet. Han har Colitis, hvilket er en forfærdelig arvelig sygdom. Han har haft det i slem grad og har fået fjernet tyktarmen. Det har gået lidt op og ned med at få mavesystemet til at fungere efter operationen, men han er nu i bedring, hvilket gør mig rigtig glad. Jeg har haft nogle forfærdelige mareridt mens han har været syg, og de er stoppet nu. ME LIKE!

At være i Silkeborg – min hjemby – er helt fantastisk. Jeg elsker byen og området. Under ferien var jeg hver dag ude at gå en tur, enten omkring en søn, i en skov e.lign. Jeg var bl.a. rundt om Almindsø og Avnsø. Jeg var lidt betænkelig ved, om Makker kunne holde til det, da han er 12½ år gammel, men der var heldigvis ingen problemer. Et par cacher blev det også til.

 

På gåtur rundt om Avnsø. Her sidder hundene ved broen over Klüwers Kanal. Fandt 2 cacher på den tur.

Jeg var også ude på gåtur ved Funder Ådal sammen med min far en dag. Han har været med til at skubbe nogle plader på plads under byggeriet af den enorme motorvejsbro.

Min far fortæller om byggeriet af motorvejsbroen over Funder Ådal.

Lørdag skulle jeg til rallyprøve i DKK kreds 6. Jeg havde tilmeldt både Kizz Me, Du Der og Panik.
Kizz Me fik 95 point i ekspertklassen. Jeg havde sagt til mig selv, at hvis jeg følte, at hun havde tabt for mange point i selve gennemløbet, ville jeg prøve at teste noget med ærespladsen. Jeg fik Kizz Me til at lave en “drop dead” i ærespladsen, hvilket var dæk ved siden af fører. Hun lå perfekt død i hele 2 minutter.
Du Der kunne opnå sit 3. certifikat og blive rally champion, hvis det gik godt. Det syntes jeg, at det gjorde. Og da jeg kom op på præmieskamlen som 3. vinder og fik 97 point fik jeg dermed også det sidste certifikat. Hun fik med titlen Dansk Rallychampion sin 3. championtitel, og det er den 17 championtitel jeg har på mine egne hunde – alle arbejdstitler!!!
Panik deltog i championklassen. Jeg har bøvlet en del med nogle af øvelserne, idet halvdelen jo skal foretages på højre side af fører. En hund, der har gået hele sit liv klistret til venstre side er lidt af en udfordring. Men jeg er ikke sådan en pige, der bare giver op. Panik fik 96 point, desværre ikke nok til et cert (min 98 point), men blev vinder af klassen. Det skulle forhåbentlig være point nok til at deltage i DM til næste år.

Du Der Of Xilver Highland
Dansk Rallychampion

 

På vej hjem fra rallyprøven blev der mega regnvejr, og så pludselig opholdsvejr med solskin. Det bevirkede, at motorvejens biler i det fjerne lyste meget op.

Søndag inden jeg skulle hjem til Djævleøen besøgte jeg min søster i Hørning og hendes dejlige børn. De elsker deres moster!!! Panik og Dullen var ude at køre med dem … se de pragtfulde billeder.

Mikkel og Panik

Magne kører med Du Der og Panik. Hundene synes faktisk det er sjovt at køre med, de hopper selv op i anhængeren. Tror det har “skadet” dem at jeg har trænet så megen trillebørskørsel.

 

God agilitymad

image

image

På ophold hos Vivian og Søren bliver man forkælet til den store guldmedalje.

Jeg er blevet Danmarksmester i agility for hold … igen

I søndags blev jeg sammen med Poul Lerche med Djiini, Channie Ørsted med Zindy samt jeg selv med Panik OG Du Der Danmarksmester i agility for hold.

Danmarksmestre for hold: NEW FORCE 2012

I år var der tilmeldt 17 hold, så det var ikke nogen let opgave.

DM blev i år afholdt sammen med Store Hestedag, hvilket var genialt. Sikke alt det vi kunne se og opleve samt få en masse tilskuere, som ikke normalt ser på agility.

Lørdag morgen drog jeg til stævnepladsen i Roskilde. Jeg var i stævnetelt sammen med Mette og Dorte. De havde sat telt op allerede fredag eftermiddag, hvilket viste sig var en god ide, da agilitybanen var blevet lavet lille og med kun ganske få meter rundt om banen og teltene stod derfor tæt op af banen. Dette bevirkede, at der ikke var så megen gangplads, og dermed plads til få telte. Desuden virkede agility som en lille indelukket enhed, hvor tilskuere måske havde svært ved at finde ind. Vi er blevet lovet mere plads næste år. Jeg ser gerne minimum 10 meter fra teltene ind til selve banen.

Lørdag morgen startede med hold agility. Jeg løb på hold med Kizz Me sammen med Mette/Matrix, Dorte/Jane/See Me og Anne-Grethe/Merlie. Vi havde fået lavet nogle fede t-shirts, som jeg havde designet. Jeg havde via photoshop tegnet hovederne af vore 4 hunde samt sat vores holdnavn op på ryggen af t-shirten.
Vores holdløb lørdag med 4xM gik næsten godt. 2 x disk og 2 x gennemført, og så var vi dermed ude af spillet.

Ryggen, der fortæller, hvorfor vi hedder 4 x M

Her sidder vi så: 4 x M
Mette og Matrix, Lone og Kizz Me, Anne-Grethe og Merle samt Jane og See Me.
Vi havde det sjovt sammen, selv om vi ikke fik de store resultater med hjem. Vi præsterede alle at lave en disk enten lørdag eller søndag. Men NÆSTE år, der skal folk passe på, for der slår vi til.

Da det blev hold nr. 16 (NEW FORCE 2012), der skulle på banen var jeg iskold, som jeg plejer at være. Det var vores hold, der skulle ind 2. sidst, så vi vidste, at vi skulle køre minimum 3 gode løb ud af 4 (det dårligste løb ud af 4 hunde kunne smides bort, da de 3 bedste tæller). Du Der løb fejlfrit, Zindy løb fejlfrit og Djniini løb fejlfrit. Så var det Paniks tur som sidste hund, og jeg løb lidt stærkere end med Du Der, da jeg jo skulle forsøge at lave en bedre tid med Panik, så vi kunne bruge Paniks tid og smide en af de sikre løb med dårligere tid ud. Jeg satsede lidt og Panik fik en vægring. Men pyt, vi lå nr. 1.

Dernæst var det individuel. Kizz Me var ikke kvalificeret til DM, så jeg løb kun med Du Der og Panik. Du Der fik desværre 5 fejl på en nedrivning. Panik løb fejlfrit og blev nr. 11 om lørdagen.

Efter løbene gik jeg sammen med Silja en tur og fik rigtig opleveret Store Hestedag. Ih, hvor var der mange flotte heste og shows. Langt væk ad en af gaderne så jeg en smuk sort/hvid springer spaniel. Da jeg kom tættere på, kunne jeg pludselig se, …. det var en Asasara hund. For det var jo Doro og ejerne der stod der. Charlotte fik en kæmpe og dejlig var krammer. Jeg har ikke set dem siden de hentede Doro og en enkelt hvalpetræning.

Jeg var meget betaget af Frisjer-hesten

Søndag morgen op og afsted til Roskilde igen. Inden vi startede løbene blev der sunget nationalsang, så hårene rejste sig. Meget festligt og med mange flag.

Vi startede med at løbe holdløb. Løbet fra lørdag skulle lægges sammen med løbet om søndagen og bedste hold sammenlagt ville vinde Danmarksmesterskabet.
5. hold på banen var det hold, som jeg var på med Kizz Me. Alle, der kender Kizz ved hvor hurtig hun er, så hun narrede mig og efter 3 spring blev hun disket. ØV ØV ØV, for det gjorde virkelig, at jeg blev MEGET nervøs for, om jeg ville kunne gennemføre med Du Der og Panik og dermed blive Danmarksmestre.

Op til holdløbet med New Force 2012 blev jeg mere og mere nervøs. Faktisk har jeg ikke været så nervøs før. Måske fordi jeg vidste, at det er Paniks sidste mesterskab og fordi, at Kizz Me’s disk gjorde mig så forfjamsket. Jeg kunne ikke sidde ned, jeg rejste mig, gik lidt rundt, fik kvalme, forsøgte at drikke lidt vand, men ingenting hjalp.

Ind på banen med Du Der og jeg. Jeg tog en meget meget dyb indånding inden jeg gik fra Du Der ved spring nr. 1. Så kaldte jeg på hende og 1, 2, 3, 4 … ja, alle forhindringer blev taget i korrekt rækkefølge og vi var fejlfri. Det samme var Djiini og Zindy, så Panik havde ikke behøvet at løbe, for vi var blevet SUVERÆNE DANMARKSMESTRE uanset hvordan Panik ville løbe. Jeg skal altid løbe sidst på holdet (hvilket jeg elsker), og jeg startede med at klappe taktfast med hænderne over hovedet for at få publikum med. Det var en dejlig afslutning på allersidste Paniks DM løb. Panik bliver 11 om 2 måneder.

Individuelt fik jeg i det sidste løb med Du Der en disk, og Panik fik en vægring. Jeg har ofte svært ved at tage mig sammen, hvis jeg tidligere på dagen har lavet noget rigtig godt (f.eks. blevet danmarksmester). Så ingen individuel DM titel til mig. Paniks barnebarn DJ løb med titlen. Dejligt, at det bliver i generne.

Hvor er jeg bare en glad og stolt hundefører. Er blevet danmarksmester i 2007, 2009, 2010, 2011 og 2012!

Da jeg kom hjem fra Roskilde tog jeg en flaske champagne, som jeg dristigt havde lagt på køl en uge i forvejen. Jeg gik over til naboen og vi delte flasken og fejrede min succes. Pludselig blev jeg skidt på af en måge, som fløj langt oppe. Og den ramte sågar også ned i glasset. Det siges, at give held, så jeg må hellere spille lotto!!!

Dejlig weekend til Kaf-cup

Fredag eftermiddag tog jeg op til KAFs nye sportsområde. Jeg havde mit villatelt med og valgte at overnatte i det og samtidig benytte det som stævnetelt langs ringsiden. Det fungerede rigtig fint.
Der var skønt vejr hele weekenden indtil søndag ved middagstid, så stod det ned i stænger.

Jeg havde tilmeldt Panik i alle ag2 senior, så hun havde 4 løb ialt, hvor hun vandt de 3.
Kizz Me løb vanvittig explosivt som sædvanlig. Hun løber stærkt og med hovedet under armen. Alligevel lykkedes det for mig at lave 2 fejlfrie løb med hende. Det ene løb var spring klasse 2 søndag eftermiddag, hvor hun vandt. Derefter løb hun fejlfri i agility klasse 3, hvor hun blev nr 4. I det ag3 løb lavede hun nok den største bue en af mine hunde nogensinde har lavet 🙂 skidt pyt, hun er heldigvis hurtig tilbage.

Lørdag sidst på eftermiddagen sad jeg og sms’ede med Jennifer, som sad til præmieoverrækkelse til DM i lydighed. Stor var glæden, da jeg fik at vide, at en af mine afkom Asasara Fantastiske Focus blev danmarksmester i lp3. Den titel var jeg haft med Makker i 2001, Asasara Click Jubii har haft den nogle år senere, og nu Focus. Jeg kneb en lille tåre den eftermiddag.
Asasara Go Go Slash Enzo (en af Kizz Mes hvalpe) blev nr 3 i lp1. Og Asasara Be My Ecco blev nr 3 i både rally begynder og i eliteklassen i lydighed. Asasara Click Jubii deltog også i eliten og blev vist nr 6.

Nu er jeg kommet hjem og sidder her søndag aften med en kop varm kakao efter at have hængt min mega meget våde telt op.
Efter dette stævne er Kizz og Panik varmet op til DM i agility næste weekend. Du Der havde jeg ikke tilmeldt dette agilitystævne i kaf, dajeg sparer på pengene.

Tak til alle de nye venner jeg har fået lørdag aften. Der hersker en særlig stemning blandt de overnattende agilityfolk.

20120826-203513.jpg

20120826-203538.jpg

Jeg har været til European Open i agility i Sverige

Tilbage i maj måned kvalificerede Du Der sig til European Open. Kizz Me var på en såkaldt venteliste, og heldigvis fik Danmark lov til at få hundene på ventelisten med til EO. Vi har så været afsted her i weekenden. Jeg tog til Sverige fredag morgen og havde alle mine 4 hunde med derover.

Jeg ankom til Kristianstad kl. 10 og fandt hurtigt pladsen og der var ledige pladser til udstillingsteltene i nærheden. Det var dejligt! Især da jeg søndag skulle løbe hold med kun 6 hunde imellem mine løb med Du Der og Kizz Me. Så der var heldigvis ikke langt hen for at bytte hund.

Sverige har en rigtig god ide med, at der skal være march gennem byen. Så vi mødtes alle inde på Lille Torv i Kristianstad og gik landevis fra torvet ud til Arenaen fredag aften. På den måde fik man vist byens indbyggere, hvad der skulle foregå. Det var vældig smart og en god måde at gøre reklame for sporten.

Resultatmæssigt er der ikke så meget at komme efter, bortset fra, at Kizz Me på holdet “Denmark – Fun and Serious” var bedste danske hold ud af vist nok 6 danske hold.

Lørdag havde jeg 4 løb, og blev disket i alle 4 løb. Hvis man vil til tops og med i finalen til en konkurrence med 350 udenlandske hunde, så må man altså tage en masse chancer, for ellers når man ikke noget. Jeg havde ikke heldet med mig. Jeg nød at se finalen for små og mellemhunde på den store arenaplads.

Alle løb blev vist via live stream, hvilket gjorde, at mange fra hjemlandene kunne følge deres kammerater online.

Kizz Me var med på tilskuerpladsen og fulgte med i finalen for små og mellemhunde. Hun lærte heldigvis at slappe af og lå og sov under bænken til sidst.

Senere måtte banen flyttes, så de store hunde ikke skulle løbe i mørke, så de store hunde løb på kunstgræsbanen med projektører på. Finalen blev overvisende vundet af Silvia Trkman, … for pokker, hvor var det flot agility. Finalen var slut kl 22.50, hvorefter jeg kørte tilbage til campingpladsen for at indtage min aftensmad. Klokken var 23.45 da jeg spiste aftensmad. Det gør jeg gerne igen, altså bliver og ser en finale så sent,  for jeg vil gerne opleve det spændende agility så tæt på og mærke atmosfæren.

Søndag gennemførte jeg 2 løb med Kizz Me og 1 løb med Du Der. Det var VILDT svære holdbaner, men jeg elsker jo, når der er udfordring. Desværre havde jeg et skævt vrid, da jeg løb den sidste bane med Kizz Me, så det gjorde vældig ondt i ryggen. Men jeg kæmpede videre og tæmmede min vilde hund, og vi kom i mål med kun 15 fejl.

Og hold da fast, hvor så jeg megen flot og veludført agility fra dygtige handlere i hele verden.

Jeg mødte også den hund, som jeg igennem et par år havde haft kig på til en kommende partner til Kizz Me om 2 år. Men øv øv øv, den er bærer af white factor, så det bliver ikke til noget (det er Kizz Me nemlig også).

Jeg var først hjemme fra EO søndag aften kl. 23.30, så jeg orkede ikke at pakke ud.

Der skal lyde et kæmpe tak til Regin Reinhard for at stå for udtagelse, orientering m.v. til deltagerne. Det er et stort stykke arbejde.

Håber at kunne deltage med Kizz Me næste år i Belgien, men så skal jeg træne lidt mere kontrol, for hun er godt nok en WILD THING!!!

Kizz Me er klar til endnu en omgang EO

Agilityuken i Stavanger sammen med Mette og Sophus

Min veninde Mette, hendes søn Sophus og jeg har været i Voll tæt ved Stavanger, hvor vi boede på en campingplads lige op ad agilityområdet. Vi havde ingen campingvogn med, men havde lejet en skurvogn hos Remirent, og det gik udmærket. Vi boede lidt tæt, men overlevede 😉

Til at starte med var jeg irriteret over, at agilityuken fulgte tidsplanen så nøje, så baner kunne ligge stille i en halv eller hel time. Men efter første dag var det faktisk skønt, for man vidste præcis, hvornår en ring startede. Man undgik hele tiden at skulle være på vagt for at miste en banegennemgang eller et løb. Man kunne trygt gå på toilet eller gå ned på campingområdet og få frokost.

Desværre blev agilityuken skæmmet af en seniorhandler, som tog sin alt for gamle hund ind i konkurrencen. På første dagen så jeg, hvordan bagparten hang efter hunden, da den kom ud af en tunnel og hvordan hunden kun kunne gå på forbenene. Selv samme fører tog så senere på ugen hunden i konkurrence igen og heldigvis blev han stoppet af en dansk dommer, da den igen mistede førelsen på bagparten (denne gang i slalom). Det var en skændsel og vældig trist for sporten, at en agilityhandler ikke sætter sin hunds helbred i første række.

Her er en række billeder fra en fantastisk uge (klik på dem, hvis du vil se billederne i stor størrelse).
Tak til Mette og Sophus for at gøre mig selskab.

Bilen er pakket med mine ting, og hundene lå lidt højt. Herefter gik turen til Mette og Sophus i Ringsted, hvor tagboks blev sat på.

Jeg kan ikke fordrage at være for sent på den, når det gælder om at rejse, så vi ankom til Hirtshals et par timer før afgang. Derfor kørte vi til fyrtårnet ved Hirtshals og så på en masse bunkere. Meget inspirerende for Sophus.

Smuk solnedgang ved fyret ved Hirtshals. Desværre var færgen 1 time forsinket, så vi kom først afsted kl. 00.30.

Sådan boede vi, i en forholdsvis ny skurvogn med udstillingsteltet lige uden for.

Sådan lavede vi mad. Mette havde en lille gaskogeplade og med mine 2 gryder gik det helt fint.

Der var lige plads til en dobbelt og en enkelt luftmads på tværs.

Onsdag var hviledag og der drog vi op til Stavanger for at besøge Ramirent og betale for skurvognen. De havde en kæmpe stor afdeling (bl.a. 250 lifte!!)

 

Vi gik også på cachejagt på hviledagen. Vi fandt 3 cacher. Den ene cache lå her ved en stenalderboplads, som lå kun 2,5 km fra agilityområdet.

Vores tredje cache lå på Bore Strand helt ud til Nordsøen. En skøn vandretur på 3,2 km, og hundene morede sig. Kizz Me og Panik fandt enhver chance til at grave i sandet.

Sophie gør Sophus klar til præmieoverrækkelse. Fint med dannebrog i håret.

Jeg var oppe på podiet i de fleste præmieoverrækkelser i seniorklassen med Panik. Hun vandt ca. 12 gange, men jeg har ikke helt styr på det. Kizz Me fik også et par præmier hjem til mig. Jeg kom i finalen med Kizz Me og endte på en 13. plads (havde en nedrivning og en fejldømt opgangsfejl på balancen)

He he he he he, jeg kunne ikke lade være med at tage billede af Panik, hvor hun hviler snudepartiet mod stofburet.

Typisk billede fra vores telt, hvor jeg havde stævneprogrammet på iPaden og kunne følge med i det hele. Skønt solskinsvejr torsdag og fredag.

Alle danskerne lå samlet på campingområdet. Her sidder vi til fællesspisning fredag aften, dagen før finalen. Humøret er højt og godt.

På vej hjem med færgen fra Kristiansand til Hirtshals. Super godt vejr, hvor jeg stod og nød udsejlingen. Vi sejlede med en hurtigfærge, kun lidt over 2 timer tager turen.

Årets agilityhold i DKK 2012: New Force 2012

Det blev allerede i dag afgjort, hvem der vinder årets agilityhold for store hunde i DKK:
Holdet New Force 2012 – som også vandt sidste år.
I år består vi af de sædvanlige hunde: Djiini (Poul Lerche), Zindy (Channie Ørsted), Du Der og Panik (Lone Sommer) samt vores nye trumfkort Teitur (Sophie Nielsen).

Til holdkonkurrence i Roskilde vandt New Force 2012 holdkonkurrencen og fik 15 point. Det eneste hold, der gennemførte.
I dag kunne vi så med 15 point afgøre hele årets konkurrence ved at vinde. Og YES, det gjorde vi. Vi vandt igen holdkonkurrencen med vores sædvanlige sikre og meget meget stabile løb. Det var Du Der, Djiini og Zindy, der leverede de 6 fejlfrie løb. Teitur kunne ikke deltage ved konkurrencen i dag, så Panik var den indsatte reserve i Albertslund.

Du Der har igen igen vundet årets hold sammen med Panik, Djiini, Zindy og Teitur.

Kr. flyvefart i det Jyske

Onsdag før Kr. Himmelfartsdag tog jeg til Jylland om formiddagen. Jeg havde aftalt at optræde med hundene i den SFO, som mine nevøer Mikkel og Magne går i. Jeg troede, at jeg skulle optræde for 15-20 børn, men …. der kom næsten 200. Hold da op, hvor var det sjovt. Jeg startede med at præsentere mig og mine hunde … og så sagde Mikkel højlydt til alle, at når man er sammen med MosterLone, må man gerne putte og bøvse. Ti hi, så er stilen ligesom lagt.
Jeg optrådte med de samme ting, som til Maxizoo showene, det vil sige tips og trick, men jeg krydrede det med en masse sjove ting. F.eks. så fik jeg Panik til at bakke helt hen til de siddende børn og til sidst bukke, så numsen stak op i nærheden af børnenes hoveder. Ih, det var så sjovt, syntes de alle.
Makker samlede madskåle sammen, Kizz Me kunne bakke hen og sætte bagben op på lårene af nogle børn, Panik kunne dutte nogle børn på næsen, Du Der viste hvordan man selv får viklet poten ud af snoren … og meget meget mere.
Til sidst viste jeg, hvordan man samler hundehømhømmer op (brugte en tennisbold).
Efter opvisningen fik børnene lov til at stille spørgsmål, bl.a. “Hvor gamle er hundene til sammen?”, “Kan de slå saltomotaler?”,  “Hvorfor hedder den hund Du Der?”. 🙂
Det var en fantastisk oplevelse!

Her sidder Kizz Me med sin fine præmie – flot hundekurv fyldt med guffer og legetøj til en værdi af 1.000 kr.

Torsdag, fredag og lørdag var jeg til Maxizoo Cup hos DKK-Viby. Altid et godt arrangeret stævne, hvor der er styr på sagerne og et dejligt gavebord.
Kizz Me billerede allerede torsdag, hvor hun vandt spring klasse 1 og rykkede op i klasse 2. I Agility klasse 2 fik hun også sin sidste pind og er nu i højeste klasse.
Maxizoo-standen havde en konkurrence, hvor hundene skulle tage et spring, en tunnel og 4 slalompinde og derefter i mål. Kizz Me var dagens hurtigste hund (2,55 sek) og vandt en dejlig hundekurv fyldt med guffer og legetøj, til en værdi af 1.000 kr.

Panik deltog som senior til hele stævnet og vandt 5 ud af 6 løb, så vidt jeg husker.

Du Der var fejlfri i alle hendes 6 løb og det ene af dem var kvalifikation til European Open, hvor jeg satsede lidt på felterne, for at få en bedre tid. Det klarede Dullen og blev kvalificeret til EO!!!! Sweden here we come!

Jeg sov den første aften af min Jyllandstur hos min søster og svoger. De andre nætter var hos mor og far i Silkeborg. Jeg bliver altid forkælet af dem, hvilket jeg nyder! Min mor laver boller i karry, som ingen anden kan gøre det!!! ❤

Min mor laver verdens bedste boller i karry!!!! Og med en Ceres Royal, så bliver det bare ikke bedre!

 

Lørdag aften nåede jeg til min nevø Daniel og svigerinde Majas fødselsdag inden den sluttede helt. Da næsten alle var kørt (pånær os 3 søskende, tilhørende mænd og børn), blev vi enige om at besøge “Bunkers By Night” i Silkeborg. Det var et kæmpe arrangement, hvor man fik et tilbageblik på nazister, allierede, krig og fred ved Silkeborg under 2. verdenskrig. Bunkerne ved Silkeborg Bad blev åbnet for publikum. Jeg havde hundene med, men fortrød, da jeg så, hvor mange mennesker der var. Skidt med det, så fik hundene en på opleveren, og folk tog en masse billeder af hundene he he.

Her ligger hundene og venter på, at mine søskender kommer op af bunkeren. Alt imens kom folk hen for at fotografere hundene, og mange var betaget af Kizz Me’s ene blå øje.

Søndag var jeg ude ved Nørskovlund for at besøge min tante og morbror inden jeg igen skulle til Sjælland. Min tante havde lavet de skønneste lakseruller og jeg spiste dem næsten alle sammen.
Min morbror mistede en finger + fik skader på ben og hånd for nogle måneder siden i en ulykke med træfældning. Puh ha, hvor har jeg ondt af ham. Der er selvfølgelig gået banditter i fingeren. Træls for ham.

Dejlig dejlig forlænget weekend i det Jyske.

Nu er jeg tilbage på Sjælland i det danske sommervejr, og jeg har endelig fået internetforbindelse. Hurra for Telia og 4G modem. Det spiller bare!!!! Skyline, Fullrate, TDC og Telenor når ikke Telia til sokkeholderne!

God og mindre god weekend

Denne weekend har både været god og mindre god.

I fredags kørte jeg til Ringsted da jeg havde fået fri. Trænede på min udendørs bane, og det gik super godt med Kizz Me, Du Der of Panik. Banen ligger ved Søren og Mettes firma og efter træningen blev jeg inviteret på min yndlingsret : gratis mad 🙂

Lørdag skulle jeg til Niels van Whye og Dorthes dag i Bøgeskoven. Forinden luftede jeg hundene og desværre endte det med, at Kizz fik en stor flænge i en trædepude. PIS når jeg har tilmeldt hende stævne hele søndag.
Nå, men hurtig indbinding af pote, omklædning og afsted til Bøgeskoven. Fantastisk aften med super god mad og især linedance med instruktion af Jytte Klarskov.

I dag søndag har jeg været til agilitystævne i Albertslund. Jeg frameldte Kizz of fik konverteret 2 af hendes løb til Panik.
Panik deltog i 4 seniorklasser, som hun vandt alle sammen.
Du Der løb 2 åbne og fik Dm udtag i dem begge.

Nu sidder jeg i sofaen og har lavet mit budget færdig … Elsker orden i økonomien.
Mit hovede ligner en person, som har glemt at komme sollotion i hovedet. Selv om solen skinner og det har været lidt køligt kan man godt blive lidt solskoldet!!!

20120429-194529.jpg

Gåsahoppet 2012

image

image

image

image

Resultatmæssigt var der ikke noget at komme efter. Bedste placering for Du Der var en 13. Plads i agility klasse 3 ud af ca 130 hunde. Tunnelerne var mega glatte. Prøv selv at se videoen her.

Http://www.youtube.com/watch?v=dwP3bnlK2OQ

Jeg fulgtes med Mette og Matrix. Vi boede på et hyggeligt bed & breakfast ca 10 min syd for hallen.

På vej hjem var vi lige inde og proviantere billig svensk slik.