Mål og præmier – de er begge gode at have og få

Når jeg tilmelder mig et stævne, har jeg som regel altid et mål med stævnet. Disse mål kan være delmål, fx udtagelse til DM eller opryknings”pinde”.

Før jeg rykkede Kizz Me i seniorklassen, havde jeg altid et mål med mine klasse 3 løb: Kizz Me skal have et cert. Kizz Me har altid været en vild og voldsom eksplosiv hund, at løbe med. Der har desværre ikke været mange fejlfrie løb. De fleste løb endte som regel med en disk eller med en eller flere nedrivninger. Dette var til stor frustration for mig, når jeg nu havde et konkret mål med min agility med Kizz Me.
Kizz Me rykkede ganske hurtigt fra klasse 1 til klasse 2 og op i agility klasse 3 og det var ikke rart, at hun bare ikke kom nogle vegne i denne højeste klasse. Derfor kastede jeg mig over en ny sport med hende – rally.

Da Kizz Me blev 7 år valgte jeg, at hun fremover skulle stille op i seniorklassen i agility. Hold da op en forandring for hende og for mig. Pludselig er presset for certer taget væk og min glæde ved at løbe med hende er blevet fuldstændig vidunderlig. Det kunne man også se på både hende og jeg i går, hvor vi deltog i Ribe Hundevenners løvfaldsstævne. Selv om vi indkasserede en disk i første løb, var det en rigtig fin disk. Sådan ville jeg aldrig have sagt for fx 2 år siden. Der var en disk endnu et nederlag.

Forventningerne, målene og frustrationerne er taget bort. Det er mega fedt at løbe med Kizz Me igen. Jeg griner, smiler og Kizz Me kan bestemt også mærke det. Vores løb er blevet bedre og mere afslappende.

Kizz Me vandt 2 ud af 3 seniorløb til stævnet i går. Der var derfor mange præmier, som jeg kunne vælge imellem. Valget faldt bl.a. på en busterkube. Jeg kan huske busterkuberne fra min tid i Grønland (boede der fra 1992-1997). Jeg importerede disse busterkuber og solgte dem videre til en masse begejstrede hundefolk i Nuuk. Sjovt, at de stadig produceres og sælges – altså busterkuberne.

Jeg elsker at give aktivitetslegetøj til mine hunde. Det fremgår også af et tidligere blogindlæg: Aktivitetslegetøj til hunde.

Pizza vandt ingen præmier, men Kizz Me vandt denne busterkube.

Pizza var naturligvis også med til stævnet. Hun stillede op i AG1, AG1 ekstra og SP1. Desværre havde hun 5 fejl i hvert løb. Pyt med det, for hun var fantastisk at løbe med. Hendes agilitykarriere er jo blot startet, så hun skal nok få de pinde. Jeg har tidligere prøvet, at hun lavede såkaldte “flyvere” på vipper til konkurrencer. Dem var der ingen af til dette stævne. Så allerede nu har mit indkøb af en vippe båret frugt.

Et af hendes løb kan ses her (tak til Mette Jensen, for at filme):

Jeg løb desværre ikke så godt i Ribe. Af en eller anden grund, så føles mine akillessener for korte, så det gjorde sindsygt ondt, når jeg kom i mål og også lidt under løbene, men der mærkede jeg det ikke så meget – sikkert på grund af adrenalin. Måske burde jeg slet ikke have løbet, men altså …. jeg elsker jo hundesport og derfor må jeg altså lide lidt. Jeg ved dog, at jeg skal passe på ikke at overbelaste især min akillessene i mit højre ben og må nok ud og kigge efter et blødt gummiindlæg til mine sko.

Det er iøvrigt en ‘sand’ fornøjelse at have Pizza med rundt omkring. Hendes utrolig søde væsen er så dejligt at se på, når hun charmer sig ind hos andre hunde og hvalpe. Der var flere agilityfolk, som netop havde fået hvalp, som var med i hallen. Pizza er simpelthen så god til at lege og snakke med hvalpene. Bedre socialisering for disse hvalpe findes ikke.

Efter en agilitykonkurrence har jeg altid haft et motto: “Det skal da fejres med en milkshake fra McDonalds”. Og uanset hvordan det går mig, så kan jeg altid finde et eller andet i mine løb, som skal fejres. Denne dag hos Ribe Hundevenner var uden undtagelse.

Efter denne skønne tur i Ribe sammen med min veninde Mette, så blev vi enige om, at turen går til Bornholm sammen i marts. Åh, hvor jeg glæder mig til at få en tøseweekendtur igen. Hele verdenssituationen bliver vendt på sådanne ture og jeg nyder det rigtig meget.

Vaskemaskinen er lige kørt færdig. Hundenes dækkener og hundesnor er vasket – de har fået deres farver tilbage og ser ikke lysebrune ud længere. Hold nu op, hvor er alt bare beskidt efter en dag i ridehus. Nogle gange kunne jeg mærke, at mine “tænder knasede”, når jeg gik fra bilen, gennem en lille opvarmningshal og ind til ridehallen. Selve ridehallens bund var lækker at løbe på, men opvarmningshallen var et stort sandhelvede.

 

 

Advertisement

Samsø – øen jeg ikke kan få nok af

Mine hunde bringer mig ofte rundt i Danmark og faktisk rundt i verden, når jeg tilmelder mig diverse stævner eller har været udtaget til store mesterskaber.

Ringebjerggård ved Sælvig. 4 lejligheder. Tæt ved strand. Men ca 2 km ned ad markvej.

Jeg hører ofte folk sige, at jeg vist ikke er så meget hjemme i weekenderne. Sådan var det meget førhen. Det er ikke så slemt mere. Nu udvælger jeg de stævner, som jeg får noget ud af både konkurrencemæssigt og socialt. Jeg tager ofte min familie med på disse weekender. For 2 måneder siden var vi 4 dage på Bornholm i forbindelse med DM i rally. Og her i efterårsferien har vi alle 4 igen været afsted i 4 dage. Denne gang på Samsø.

En bondegårdsferie var dejligt for børnene. De søde grise bliver fodret af Laurits. Der var desværre også fritgående høns og dermed hønselort alle steder … også på trappen op til mine forældres lejlighed.

 

Samsøturen udviklede sig dog noget mere rent familiemæssigt. Jeg havde fundet en ferielejlighed på en bondegård. Der var 4 lejligheder ialt og de andre 2 lejligheder var heldigvis ledige. Vi spurgte så mine forældre og Sørens forældre, om de ville med. Min mor og far lejede en af lejlighederne og mine svigerforældre en af de andre lejligheder.

Vi havde lejet ‘gildesalen’ og der var derfor rigtig god plads til 8 personer rundt om spisebordet. Heldigvis var der opvaskemaskine, for 3 familier giver en del opvask. Der var klinkegulv i hele huset, så det var nemt at have hunde med og let at gøre rent.

Ih hvor var det skønt at se mine forældre igen … og så ovenikøbet på Samsø, hvor vi har holdt så mange sommerferier sammen i 70’erne og 80’erne.

 

Det har været en skøn miniferie på alle måder. Som man kan se på mit tidligere blogindlæg, så startede lørdag med, at jeg var til rallyprøver om formiddagen, hvor Pizza blev Dansk Rally Champion og vandt begge ekspertklasser. Søren, børnene og svigermekanikken kom og så præmieoverrækkelsen. Det var dejligt og jeg kunne se, hvor stolte de var af mig og hundene.

Vi boede på Ringebjerggård tæt ved Sælvig. Søndag formiddag gik Søren, svigermor og jeg ned til stranden og gik ind til Sælvig og så mine forældre komme med færgen fra Hou. Dejligt at kunne få en gåtur til stranden fra gården af. Det benyttede vi os af mange gange.

Stranden, hvor hundene hyggede sig. Sælvig i baggrunden.

 

Søndag eftermiddag drog vi alle til Ballen, hvor der var kastaniefestival. Der var mange boder i byen – det var koldt, men hyggeligt. Vi smagte kastaniebrød, kastaniekage m.v. Herligt initiativ fra byen her i efterårsferien.

Kastaniechoko-smørepålæg købt i Ballen.

 

Mandag kørte vi alle en tur gennem Brattingsborgskoven og ned på det sydlige punkt Lushage, hvor jeg som barn har fisket en del. Det blæste dog en pelikan og var virkelig koldt, så kørte vi hver for sig videre rundt på øen. Søren, børnene og jeg drog på cachejagt. Det bragte os til to meget anderledes kirker og på en trætur for Sørens vedkommende. Sidst på dagen samles vi atter på Ringebjerggård.

Laurits turde ikke klatre op efter cachen. Godt jeg har en modig mand, som er lige så vild med at logge cacher, som jeg.

Tirsdag var store rejsedag, men heldigvis havde vi fået lov til at blive i lejlighederne indtil vi skulle med færgerne, så der var ikke hastværk med at gøre rent og flytte ud fra morgenstunden. Derfor ville vi opleve lidt mere inden snuden skulle vende hjemad.

Søren, Emma og jeg besøgte igen Danmarks Største Labyrint i Nordby. Vi var der for 2 år siden, men det kunne altså godt gentages 😉. Hvor er det et godt koncept med alle de spørgsmål, som bringer os rundt i labyrinten mod slutmålet.

Panoramafoto fra Labyrinten

Nu sidder vi på færgen mod Sjælland og mine forældre på færgen mod Jylland.

Jeg elsker, når mine hunde bringer mig rundt i landet og det er rent win win, når man får hele familien med. Det har været 4 virkelig hyggelige dage.

Hundene havde en herlig tur på Samsø. Dette billede er taget på Lushage.

Pizza er blevet Dansk Rally Champion

Jeg havde et stort håb om, at Pizza ville opnå sit tredje og sidste certifikat i rally ekspertklassen til dobbeltstævnet på Samsø her i weekenden. Mit håb og mål blev til fulde opnået. Hun brillerede lige med at vinde begge klasser med 99 point ud af 100 på begge baner, få sit sidste cert, blive Dansk Rally Champion og blive stævnets bedste eksperthund. 

Det var mig en stor glæde, at det netop var her på Samsø, at drømmen gik i opfyldelse. Det er 15. gang jeg besøger denne ø, som jeg så mange gange har holdt ferie på som barn. 
Hold nu op mand, hvor er jeg bare stolt af min Pizza-slice. Fræk og lækker, det er hvad hun er. Jeg har altid elsket mine hunde højt, men Pizza gør altså lige et eller andet ved mit hjerte! ❤

Nu er næste mål at få hende kvalificeret til DM. 🏁

Det er den 21. championtitel, som mine hunde har opnået. Det er desuden min 5. hund, der bliver rally champion.