En beslutning, der lettede

 

Man skal have hyggebelysning og ikke brænde sit lys i begge ender.

 Siden november har jeg jo været præget af stress. November og december var nogle ret trælse måneder, hvor jeg havde megen hjertebanken og forhøjet blodtryk. Presset på arbejde og i min fritid var for stor for mig. Jeg var sygemeldt en uge, derefter gik jeg på halv tid og gradvist kom jeg op i tid. Den 4. januar var jeg på fuld tid igen.

Nogle dage har været gode, mens andre dage har været trælse, da min nattesøvn har varieret noget. 

Jeg blev tilkendt tre psykologsamtaler af min arbejdsplads. Det har jeg haft glæde af. Jeg troede, at man lå på en briks og snakkede, men det er vist bare i film. Min psykolog og jeg talte om mit arbejde, fritid, det, der gør mig presset og det, der gør mig glad. Jeg har lært at tænke anderledes og lært at trække vejret, så jeg kan få mit hjertebanken under kontrol. 

En af de ting, som jeg har kunne skære ned på, var de fritidsaktiviteter, som har været for udfordrende. Så i lørdags tog jeg den sværeste beslutning i mit liv. Ja, sådan føler jeg det, for jeg har et stort hjerte for den hunderace, som jeg holder meget af og den forening, som jeg har lagt megen tid i. Border Collie Klubben må vige sin plads for mit helbred. Jeg må lære at slappe mere af uden at have ansvar for alt muligt. Jeg har mega dårlig samvittighed overfor den lille bestyrelse, der er tilbage og for de suppleanter, der har måtte indkaldes til bestyrelsen. Jeg holder rigtig meget af de personer, der er i bestyrelsen, derfor har valget også været så svært for mig. Havde klubben dog bare været en skodklub, ville det være lettere.

Fra nu af vil jeg bruge mere tid på at sove og være udhvilet. Jeg vil bruge mere tid sammen med familien og mere tid i skoven med hundene. Jeg vil ikke længere ligge med åbne øjne om natten med en puls ud over det sædvanlige. Jeg har taget et valg, et svært valg. Jeg ved, at mange er skuffede, men jeg har ikke brug for at brænde mit lys i begge ender.

Der er flere løse ender, som jeg skal have styr på i klubben og det når jeg de næste par uger, og så giver jeg helt slip.

 .

.

.

.

8 Responses to En beslutning, der lettede

  1. Heidi Ghiorsi. says:

    Søde Lone, du har lagt meget arbejde i BCK i løbet af årene, og dit helbred er VIGTIGT, så der er nok ingen der kan have ondt et vist sted over at du melder fra. MEN stor tak for alle årene du har arbejdet for klubben.
    Glæder mig meget til vi ses næste gang 🙂

  2. Niels B. Halck says:

    Stress er ikke et tegn på svaghed, men at man har holdt alt for meget ud alt for længe.

  3. Tina nordlund says:

    Det viser jo at vi “bare” er menneske med begrænset timer i døgnet. Klog beslutning; også selv om det er svært at skære noget væk man brænder for; men glæd dig over den tid du har gjort en forskel, og nu er det tid at gøre en foskel for dig.
    Er sikker på at alle de rigtige mennesker har fuld forståelse.

  4. Fornuftig beslutning og er der nogle der bliver skuffede (som ikke har været i bestyrelsen) så ka de da selv melde sig OG se hvor stort arbejde der blir gjort for alle andre….pøj pøj med det videre OG pas på dig selv og dit helbred

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: