En beslutning, der lettede

 

Man skal have hyggebelysning og ikke brænde sit lys i begge ender.

 Siden november har jeg jo været præget af stress. November og december var nogle ret trælse måneder, hvor jeg havde megen hjertebanken og forhøjet blodtryk. Presset på arbejde og i min fritid var for stor for mig. Jeg var sygemeldt en uge, derefter gik jeg på halv tid og gradvist kom jeg op i tid. Den 4. januar var jeg på fuld tid igen.

Nogle dage har været gode, mens andre dage har været trælse, da min nattesøvn har varieret noget. 

Jeg blev tilkendt tre psykologsamtaler af min arbejdsplads. Det har jeg haft glæde af. Jeg troede, at man lå på en briks og snakkede, men det er vist bare i film. Min psykolog og jeg talte om mit arbejde, fritid, det, der gør mig presset og det, der gør mig glad. Jeg har lært at tænke anderledes og lært at trække vejret, så jeg kan få mit hjertebanken under kontrol. 

En af de ting, som jeg har kunne skære ned på, var de fritidsaktiviteter, som har været for udfordrende. Så i lørdags tog jeg den sværeste beslutning i mit liv. Ja, sådan føler jeg det, for jeg har et stort hjerte for den hunderace, som jeg holder meget af og den forening, som jeg har lagt megen tid i. Border Collie Klubben må vige sin plads for mit helbred. Jeg må lære at slappe mere af uden at have ansvar for alt muligt. Jeg har mega dårlig samvittighed overfor den lille bestyrelse, der er tilbage og for de suppleanter, der har måtte indkaldes til bestyrelsen. Jeg holder rigtig meget af de personer, der er i bestyrelsen, derfor har valget også været så svært for mig. Havde klubben dog bare været en skodklub, ville det være lettere.

Fra nu af vil jeg bruge mere tid på at sove og være udhvilet. Jeg vil bruge mere tid sammen med familien og mere tid i skoven med hundene. Jeg vil ikke længere ligge med åbne øjne om natten med en puls ud over det sædvanlige. Jeg har taget et valg, et svært valg. Jeg ved, at mange er skuffede, men jeg har ikke brug for at brænde mit lys i begge ender.

Der er flere løse ender, som jeg skal have styr på i klubben og det når jeg de næste par uger, og så giver jeg helt slip.

 .

.

.

.

Reklamer

Pizzas første cert i rally

20160213_153025

LP1 LP2 RBM RØM Asasara Jam Jam Pizza fik sit første rallycertifikat 13/2-2016

YES YES YES, det er vist, hvad jeg kan sige om rallyprøverne i Kamstrup i dag. Jeg havde kun tilmeldt Pizza, men til gengæld til 2 prøver lige efter hinanden (Connie var dommer på den ene bane og Anita på den anden bane). Kizz Me og Du Der blev der hjemme og passede på huset.

Mit hadeskilt i rally på ekspertbanerne er helt klart ærespladsen. Ikke fordi, at det er en svær øvelse. Ærespladsen er bare så nervepirrende, fordi jeg har shapet (klikkertrænet) mine hunde til at finde på øvelser. Helt fra hvalpestadiet af, har mine hunde skulle finde på noget, for at få et klik og belønning. Så ærespladsen er jo det modsatte – de skal sidde eller ligge ved siden af mig eller foran mig, uden at foretage sig en skid. Så jeg frygter altid, at de slamdækker fra sitpositionen eller hopsitter fra dækpositionen.

I dag klarede Pizza ærespladsen med bravour på begge baner. På banen hos Anita skulle Pizza sidde æresplads ved en hund, som ikke var så hurtig, og som lavede flere fejl (bl.a. apporterede en madskål fra fristende 8-tal). Så da hunden endelig var færdig, var mine balder helt hårde som stål. Min konklusion er, at man kan springe motionscentret over og bare tage et par ærespladser i stedet for 😉

Connie havde tegnet en sjov bane for os hundeførere i ekspertklassen. Der var 3 skridt bagud, 2 skridt bagud og 1 skridt bagud. Det er jo en af Pizzas yndlingsøvelser. Ja, rent faktisk så meget yndlingsøvelse, at hun bakker alt for meget, så jeg skal sørge for at hun kommer hurtigt ind til mit ben, eller også skal jeg bakke hurtigt (og dermed forstærke, at hun skal skynde sig endnu mere bagud, så det har jeg valgt ikke at gøre).

Pizza fik 97 point på Connies bane, blev nr. 3 og fik dermed sit første rallycertifikat. Hun er kun lige blevet 1½ år gammel. Ih, guder, hvor er jeg stolt af hende.

aeresplads

Æresplads er kedelig, for man må ikke finde på spillopper.

På Anitas bane gik det ikke helt så godt. Det blev “kun” til 90 point, da Pizza var en bandit og nappede i mine bukseben under fri ved fod øvelserne. Ærespladsen varede 4 minutter og gik fint!

Det bedste af det hele var, at rigtig mange fortalte mig, hvor dejlig en hund Pizza er. Alle kan se, hvor stor entusiasme, hun har, hvor glad hun er, hvor sød hun er og ikke mindst hvor charmerende hun er. Det varmer mit hjerte, at alle synes hun er så skøn. Selv andre hunde synes hun er skøn 🙂 Bare spørg Chili.:-0

Så alt i alt en super YES dag. Det kan jo ikke være andet, når Sydkystens Hundeskole arrangerer rallystævne. Der er altid styr på sagerne og præmier til alle.

 

12 beskidte poter

Jeg vil meget hellere have sne og frost. I vintermånederne kan hundene have meget beskidte poter, når der er kedeligt vejr. Men når der er frostvejr, så er der aldrig beskidte poter med hjem fra gåturene. Når det derimod er regnvejr eller det har regnet for nylig, så er der altid de forbandede beskidte poter med hjem fra gåturene. Jeg hader det!

Så gælder det bare om på denne tid af året at have soigneret hundenes poter. Jeg plejer at klippe det hår under hundenes poter, som stikker frem mellem trædepuderne og ved siden af trædepuderne. Dermed mindskes, at de tager en masse grus og mudder med ind i stuen.

 

Øverst til venstre er en soigneret hundepote, og en, der trænger.

Der er flere måder at klippe hårene ved poterne. Min måde er, at få hundene til at slappe af, når de ligger på ryggen mellem mine ben (jeg sidder på gulvet). Det har jeg lært dem helt fra hvalpestadiet af. Jeg har jo haft både Pizza og Kizz Me siden de var nul dage gamle, og derfor har jeg vænnet dem til at ligge på ryggen og slappe af stort set siden fødslen. De nyder at få klippet hår inde ved poterne og slapper også rigtig dejlig af, når neglene skal klippes. De ligger faktisk og lukker øjnene så jeg ved, at de nyder det.

Det er aldrig lykkedes mig at få Du Der til at slappe af, når hun skal have klippet negle. Hun hader det som pesten. Hun ryster og vil væk. Så jeg skynder mig at få det overstået og giver hende altid en dejlig hundeguf, når vi er færdige.